Fra rigtig til ikke rigtig mad: Om skalaer bag danskernes aftensmåltid
|
|
- Hedvig Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra rigtig til ikke rigtig mad: Om skalaer bag danskernes aftens Katherine O Doherty Jensen Institut for Human Ernæring, Den fødevaresociologiske gruppe Det Biovidenskabelige Fakultet, KU koj@life.ku.dk
2 Jeg vil præsentere 4 punkter En ny teori om betydning af forbrugspraksis - skalatænkning: hvordan vi anvender genstande til at udtrykke betydning 2. Et par eksempler på anvendelsen af teorien i kvalitative studier - fokus her: skalatænkning bag menneskers spisevaner 3. Nye resultater fra et første forsøg på at anvende teorien i en analyse af survey data - baseret på: en genanalyse af eksisterende data 4. Et forslag vedrørende hvad vi skal undersøge fremover hvis vi skal forstå og forklare menneskers omgang med fødevarer
3 Teori og empiri Teorien om betydning af forbrugspraksis er udviklet i en PhDafhandling fra 2003 O Doherty Jensen K (2003): The Contribution of Cognitive Semantics to the Development of Sociological theory of Food Culture and Food Practices. Frederiksberg: Samfundslitteratur Grafik. Survey data blev indsamlet ved telefoninterviews foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkninger i Danmark, Norge, Sverige og Finland i 1997 Kjærnes U et al. (2001): Eating Patterns: A Day in the Life of the Nordic Peoples. Oslo: National Institut for Consumer Research, Report no.7. Det danske datasæt er genanalyseret i med henblik på at vurdere teoriens frugtbarhed. Her vil jeg se på aftenset.
4 Teorien: Vi skal skelne mellem to slags betydning (1) Kategorial betydning (den sproglige tænkemåde): Bygger først og fremmest på evnen til at identificere og navngive kategorier Kategorier vedrører artsforskelle enten/eller forskelle som oftest udtrykkes i ord - Fx: medister er ikke mørbrad ; morgenmad, frokost og middag henviser til forskellige slags begivenheder, osv... Kategorier befinder sig på forskellige abstraktionsniveauer: - Fx: kotelet, grisekød, kød, animalsk produkt Man tilegner sig tænkemåden, når man lærer at spørge: - Hvad er det? Hvad er det? Hvad er det...?
5 Den anden slags betydning... (2) Gradueret betydning (den skalaagtige tænkemåde): Skalatænkning bygger først og fremmest på evnen til at skelne gradsforskelle Gradsforskelle er mere-mindre forskelle mellem ydrepunkter på et kontinuum, og udtrykkes oftest ved hjælp af kropsprog eller genstande - Fx: Hvor højt jeg griner, græder eller klapper udtrykker og kommunikerer den forholdsmæssige styrke af min oplevelse - Fx: Hvor stor, flot og dyr den buket blomster, som jeg giver den anden, kommunikerer den forholdsmæssige styrke af mine følelser Ifølge Stern (1985) er menneskers evne til at skelne og sammenligne gradsforskelle tilstede ved fødslen
6 I følge teorien... Skalatænkning spiller en meget stor, men overset rolle i menneskers omgang med hinanden Så snart vi har udviklet et sprog, er det nemt at kombinere begge tænkemåder - Fx. Om jeg siger, at jeg er irriteret, vred eller rasende kommer bl.a. an på min evne til at indplacere (under)kategorier på en skala Vi rangordner genstande, begivenheder, aktiviteter og andre mennesker, og vi afstemmer skalaer med hinanden Nu skal vi se på nogle eksempler på den skalaagtig betydning af fødevarekategorier i en madkultur
7 Vi rangordner genstande og begivenheder m.m. på skalaer, og vi afstemmer skalaer med hinanden... Fx: Højstatus genstande Lavstatus genstande En særlig begivenhed En hverdagsbegivenhed
8 Måltidskategorier på en skala Middag/ Aftensmad Frokost: Morgenmad: VIGTIG IKKE VIGTIG Mange kriterier (der kan gradbøjes) indikerer, at et slags er mere eller mindre vigtigt end et andet: - Hvor megen tid anvendes som led i tilberedningen, og hvor lang tid skal spisningen vare? - Hvor mange penge anvendes på køb af råvarer/ indgredienser? - Hvor mange mennesker i en fler-personers husholdning skal spise sammen? - Hvor forholdsvis komplekse er retterne, og hvilke færdigheder kræves for at tilberede dem? - Hvor mange retter er passende? - Hvor formel er spisesituationen?
9 Fødevarekategorier på en skala (vestlige madkulturer) Animalske produkter HØJSTATUS Fx.: Kød Fisk Vegetabilske produkter Frugt/grønt Bælgfrugter Rodfrugter Kornprodukter LAVSTATUS Hvede Rug, o.s.v. [Source: Twigg (1984)]
10 Afstemningen af s- og fødevareskalaer (i den traditionelle danske madkultur): Måltider: Middag/ Aftensmad Sammensætningen af fødevarer: Kød navngiver hovedretten Grøntsager (tilbehør) Kartofler [Den rigtige middag] Frokost: Pålæg navngiver maden (kød, fisk, æg, ost eller grøntsager) Rugbrød (den mindre synlige del) Morgenmad: Kornprodukter navngiver retten
11 Skalatænkning er påvist i kvalitative undersøgelser... Ældre kvinders rangordning af functional foods og kosttilskudsprodukter som veje til et bedre helbred - Korzen-Bohr S & O Doherty Jensen K, 2005 Betydning af mælk og mælkeprodukter i danske familiers hverdag - Dahl H & Øllgaard G, 2006 Forbrugernes rangordning af en lang række fødevarer, hvoraf nogle er råvarer, og andre er forarbejdede, og nogle er økologiske, mens andre er ikke - O Doherty Jensen K, 2006
12 Et eksempel på opstilling af tomatprodukter i en fokusgruppe: DEN VÆRSTE DEN BEDSTE Alle 12 fokusgrupper valgte samme kriterium for opstillingen: - forarbejdningsgraden (herunder: Hvor meget tomat er der i? )
13 Undersøgelse af skalatænkning bag danskernes aftens Givet, at alle danskere ikke spiser en rigtige middag, forventer vi at kunne konstatere: At der er tale om en skala / en gradueret struktur i sammensætningen af ets forskellige komponenter - at henholdsvis lavstatus ( ikke rigtige ) komponenter og højstatus ( rigtige ) komponenter hører sammen At der er sammenhænge mellem den graduerede struktur i erne og graduerede forhold ved de sociale kontekster for spisning - herunder: antal deltagere, spisningens varighed, begivenhedens status (hverdag kontra weekend), tendensen til at foretage andre aktiviteter samtidigt (fx: se/ikke se TV)
14 Eating patterns: Data om danskernes spisning Datasættet er fremkommet ved telefoninterviews udført i 1997 blandt et repræsentativt udvalg af den danske befolkning fra 15 år og opefter (N=1,200) Det omfatter oplysninger om socio-demografiske faktorer, antal og sammensætningen af er, retter og mellemer spist indenfor de foregående 24 timer, oplysninger om tilberedning, tidspunktet for spisning, hvor spisningen fandt sted, om andre aktiviteter blev foretaget samtidigt, og hvem man spiste sammen med Datamaterialets dybde giver unik adgang til konkrete spisepraksisser Følgende analyser tager kun udgangspunkt i dagens hoved (typisk men ikke altid spist om aftenen)
15 Kan en rangordnet, gradueret struktur identificeres i sammensætningen af aftenser? Følgende indikatorer er valgte (ustrukturerede data): Hovedingrediensen (typisk kød af en slags) Tilbehør (brød, pasta, kartofler mv.) Drikke (fra intet til alkohol) Antal retter (1, 2 eller 3) Forventning: Indikatorerne burde kunne give et samlet billede af ets karakter En såkaldt Latent Class Analysis er anvendt til at teste om de 4 indikatorer udtrykker en fælles rangordning Resultat: der er en rangordning, som bekræftes statistisk af modelsøgning
16 En samlet rangordning? Ifølge teorien om aftenets graduerede karakter burde alle 4 indikatorer gå fra lavstatus til højstatuser Lav Mellem Høj
17 Hvordan rangordning? -Forventet ordning af mad komponenterne: Hovedingrediens Pizza Grillprodukter pølser karbonader hakkebøffer Wok/kødretter mørbradbøf engelsk bøf oksesteg hotdog supper frikadeller lasagne Fisk kylling Mindre stege lammekølle Store stege grøntsagsretter Lav Vegetar status kødsovs Hakkede Mellem schnitzler kødretter status Bayonskinke (hele stykker) Høj Flæskesteg status Tilbehør Intet Lav brød Mellem ris pasta Højkartofler Drikke Lav Intet vand mælk Mellem saft/soda Højalkohol Antal retter 1 ret 2 retter 3 retter lav høj
18 3 rangordnede kategorier LAVT RANGERET MELLEM RANGERET HØJT RANGERET Pizza (14 %), burger, pølseretter Vegetariske retter: grøntsagssauce (12 %) eller -suppe, blandet grønt Intet tilbehør (48 %) Brød (41 %) Kun en ret (83 %) Relativ jævn spredning på drikkevaretyper Forekommer i 19 % af varme aftener Frikadeller (10 %), millionbøf, hakkebøf, schnitzler, koteletter stegt fiskefilet, torsk Kartofler (78 %) Ris eller pasta (20 %) Kun en ret (76 %) Relativ jævn spredning på drikkevaretyper Forekommer i 63 % af varme aftener Engelsk bøf/steaks (17 %) flæskesteg, oksesteg, mørbrad, fjerkræ lammekølle Kartofler (92 %) 2 ell. 3 retter nydes i 50 % af tilfældene Altid alkohol til denne stype Forekommer i 18 % af varme aftener
19 Den sociale kontekst for aftenet: Antal deltagere % , ,6 Lavt rangeret Højt rangeret 10 16,2 5 8,6 16,1 18,6 4,8 0 Spiste alene 2 deltagere 3 deltagere 4 ell. f lere Antal deltagere - Moderat til stærk signifikant sammenhæng mellem antal deltagere og ets kulinarisk status (γ=0,30)
20 Den sociale kontekst for aftenet: Varighed 100% 80% 60% 40% 21,8 48,3 23,7 58,4 71,1 40 min ell. mere min 20% 0% 29,9 Lavt rangeret 17,9 Mellem rangeret 23,7 5,2 Høj rangeret 0-20 min - Stærk signifikant sammenhæng mellem varighed af et og ets kulinarisk status (γ=0,49)
21 Den sociale kontekst for aftenet: Forskel på hverdag kontra weekend 100% 9,6 25,8 80% 60% 40% 20% 70,1 20,3 55,6 18,5 Højt rangeret Mellem rangeret Lavt rangeret 0% Hverdag (N=375) Weekend-dag (N=383) -Stærk signifikant forskel mellem ets kulinarisk status på hverdag og weekend dage (Dog kun i de tilfælde, hvor der er to eller flere, der deltager i begivenheden)
22 Den sociale kontekst for aftenet: Aktiviteter under middagen (så TV) 100% 80% 38,90% 21,70% 20,50% 60% 40% 61,10% 78,30% 79,50% Så TV Så ikke TV 20% 0% Lavt rangeret Mellem rangeret m åltid Højt rangeret -Stærk signifikant forskel i tendensen til at se TV mellem lavt rangeret og de to højere er (Dog kun i de tilfælde, hvor der er to eller flere, der deltager i begivenheden)
23 Den sociale kontekst for aftenet: Aktiviteter under middagen (så TV, hørte radio, læste) 100% 80% 57, ,5 60% 40% 20% 45, ,5 Aktivitet Ingen aktivitet 0% Lavt rangeret Mellem rangeret Højt rangeret Stærk signifikant sammenhæng mellem at udføre aktivitet under middagen og kvalitet (Dog kun i de tilfælde, hvor der er to eller flere, der deltager i begivenheden)
24 Den sociale kontekst for aftenet: nogle spørgsmål Hvordan opfører folk sig, når de træder ud af den sociale sammenhæng, som aftenet typisk spises i? Hvad gør den samboende, når han / hun skal spise aftenet alene? Hvordan spiser single personen, når han / hun spiser med andre?
25 Den sociale kontekst for aftenet Adfærd når personer fra samboende husholdninger spiser alene: 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 51,40% 16,00% Lavt rangeret 35,10% 64,70% Mellem rangeret 19,30% 13,50% Højt rangeret Spiste alene Spiste ikke alene -Stærk signifikant forskel på adfærd (N=556) afhængig af om den samboende spiser aftenet alene eller ej.
26 Den sociale kontekst for aftenet: Forskellig adfærd mellem alenespisere, hvor enespisningen er henholdsvis normen og undtagelsen: % ,5 35,1 51,4 Bor ikke alene (N=37) 6,5 75,6 17,9 Bor alene (N=123) Højt rangeret Mellem rangeret Lavt rangeret -Stærk signifikant forskel på adfærd, når man spiser alene, mellem dem som bor alene og dem som ikke bor alene.
27 Kort over mad komponenternes fælles sammenhæng -Baseret på en korrespondanceanalyse, hvor hovedingrediens variablen er omkodet Blandende kødretter Brød Intet tilbehør Vegetariske retter Drak ikke Så TV 0-20 minutter Spiste alene Vand Mælk 2 deltagere Hakkede kødretter Saft / soda vand Så ikke TV minutter minutter Kødgryde / wok Fisk Stor steg Vin / Øl Over 40 minutter 3 eller flere deltagere Kartofler Steg (mindre, hele stykker) Pasta Ris
28 Kort over mad komponenternes fælles sammenhæng -Baseret på en korrespondanceanalyse, hvor hovedingrediens variablen er yderligere rekodet Lav status hovedingrediens Brød Intet tilbehør Vin / Øl Over 40 minutter Så TV Drak ikke 0-20 minutter Spiste alene Vand Mælk Pasta 2 Deltagere Saft / soda vand Så ikke TV Kartofler minutter minutter Mellem status Ris hovedingrediens Høj status hovedingrediens 3 eller flere deltagere
29 Alder er en væsentlig baggrundsfaktor... Her set i forhold til antal spisende (a) Spiste alene (N=163): 2 spisedeltagere (N=333) % Lavt rangeret Højt rangeret Mellem rangeret år år år 60 år eller mere % Lavt rangeret Højt rangeret Mellem rangeret år år år 60 år eller mere -Klar tendens til at det lavest rangerede falder i hyppighed i takt med at alderen stiger. -Størst forskel i de tilfælde, hvor et spises alene. -Samme tendens i de tilfælde, hvor et nydes af 2 deltagere men mindre tydelig.
30 Alder er en væsentlig baggrundsfaktor... Set i forhold til antal spisende (b) 3 eller flere spisedeltagere (N=262) % år år år 60 år eller mere Lavt rangeret Mellem rangeret Højt rangeret -Det lavt rangerede er sjældent, når der er 3 eller flere deltagere (også blandt de yngste). -Til gengæld er der klar tendens til at ældre (dvs. 45 og op ad) i højere grad spiser det højt rangerede end de yngre, der til gengæld oftest vil spise et mellem rangeret. - Denne variation forklares i høj grad af om der er børn eller ej i husholdningen.
31 Konklusioner Der er tale om en skalaagtig, gradueret struktur (fra lav- til højstatus komponenter) i sammensætnigen af danskernes aftens Der er også tale om klare og signifikante sammenhænge mellem ets sammensætning og graduerede aspekter ved de sociale kontekster for spisning Det kan formodes, at den skalaagtige tænkemåde hos den enkelte forbruger ligger til grund for den skalaagtige (graduerede) struktur ved vores madkultur På dette grundlag mener jeg, at fødevaresociologer og andre forskere ikke kan tillade sig at se bort fra skalaer bag forbrugskulturer
32 Hvis vi skal forstå og forklare forbrug, bør vi derfor... Kaste os over forbrugerundersøgelser, der har til hensigt at belyse rangordninger af genstande inden for bestemte overordnede kategorier så som en fødevaregruppe - Fx: hvordan forskellige kødtyper, udskæringer eller forarbejdningsmetoder rangordnes i forhold til hinanden Foretage undersøgelser, der belyser hvilke kriterier forbrugere rangordner efter - Ethvert kriterie, der anvendes i praksis, medfører en rangordning (indplaceringen af genstande på en skala) - Kvalitative undersøgelser peger på, at forbrugere anvender forskellige kriterier i forhold til forskellige fødevaregrupper - Der er behov for at belyse disse forhold systematisk
33 Tak til jer for at lytte med Og til: Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Danish Meat Association for financiel støtte til at at foretage genanalysen af data fra Eating Patterns Lotte Holm (KU) og Unni Kjærnes (SIFO) for tilladelse til at anvende de danske data fra den nordiske undersøgelse Jesper Lund (Uni-C) og Thomas Bøker Lund (KU) for hjælp med omkodning og multivariate analyser
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser
Læs mereNordisk måltidspraksis
Nordisk måltidspraksis Lotte Holm Faggruppen for Forbrug, Sundhed & Etik Fødevaresociologi Dias 1 Hvad er en praksis? En praksis er en rutiniseret type adfærd som består af forskellige indbyrdes forbundne
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs merePopulære middagsretter
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (Tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) marts 2006 Populære middagsretter Af Sisse Fagt og Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN:
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereForbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)
Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?
Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015. Tal om mad
Madkulturen - Madindeks 2015 Tal om mad Madindeks 2015 2 Madkulturen - Madindeks 2015 Madindeks 2015 Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidpraksis, som pejler sig ind
Læs mereMad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet. v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer
Mad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer 1 Ost driver værdi Mængdeandel% Værdiandel% 15,9% 16,1% 24,8% 7,1% Mælk total Mælk total 7,9% 59,8%
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereDe nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad
Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning
Læs mereBørns levestandard i Grønland
Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer
Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar
Læs mereMorgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt
Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.
Læs mereNøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund
Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereMAPP MAPP-KONFERENCE 2009
SUND SPISNING PER SMS MAPP-KONFERENCE 2009 Alice Grønhøj & Tino Bech-Larsen FORMÅL At undersøge: om SMS-dagbog og feedback kan få skoleelever (11-12 år) til at spise mere frugt og grønt om effekten varierer
Læs mereBrugerundersøgelse. mad og måltider i bofællesskaberne. Maj 2014
Brugerundersøgelse mad og måltider i bofællesskaberne Maj 2014 Indhold Indledning... 2 Sammenfatning... 2 Bofællesskabet Hvidovregade... 3 Kort beskrivelse af bofællesskabet Hvidovregade... 3 Personalets
Læs mereKOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles
Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights
Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereOrions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!
Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.
Læs mereKOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS
BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk
Læs mereSpørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning
Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus
Tilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus Rapporten er udarbejdet af NB Consult. April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Metode... 4 Målgruppe...
Læs mereNordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet
Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereGuide: Bliv vegetar og lev længere
Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN
SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN Politikken er udarbejdet af personalet og bestyrelsen i fælleskab og ved opstart har hele forældregruppen været inddraget. Overordnet målsætning Vi ønsker i fællesskab med
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mere59 responses. Summary. Er du dreng eller pige? Hvilken klasse går du i? Hvilket hus bor du i? Hvad mener du om klassens borde og stole.
9 responses View all responses Publish analytics kim@efterskolen.dk Edit this form Summary Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dreng 31 2.% Pige 28 47.% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 1. klasse 9. klasse
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereMadværksted. Hvor mange af jer... De 8 kostråd. Inspirationsdag d. 26 maj 2011
Madværksted Inspirationsdag d. 26 maj 2011 Hvor mange af jer... spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen? spiser fisk eller fiskepålæg flere gang om ugen? spiser kartofler, ris, fuldkornsbrød dagligt?
Læs mereMorgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel
Hjælp til vægten Hvad har man brug for i dette koncept? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter gang i muskelmassen) FiguAktiv urtete
Læs mereBrief. Placering. 20.00-21.00 Keld og Hilda optræder Telt 1. 08.00-10.00 Morgenmad (ikke inkluderet i prisen) Telt 2
Brief 1. Jeres opgave Vi ønsker at få lavet en hjemmeside, som vil repræsentere samt beskrive vores nye produkt, som er en festival bedst muligt. Vi forventer, at der vil være noget basis information,
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereKostdagbog til 1 uge
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup Kostdagbog til 1 uge Navn: Birgitte Jensen Fødselsdato: 26/3-1972 Mandag (side 1 af 2) Mad & drikke Ud for alle måltider skal du skrive ALT, hvad
Læs merePraktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted
Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted Jeg er i praktik på et plejehjem der hedder Luakon lähipalvelutalo. Det er et kommunalt plejehjem med beliggenhed i byen Jyväskylä.
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 11. Hvad spiser danskerne til aftensmad?
Madkulturen - Madindeks 2015 11 1. Hvad spiser danskerne til aftensmad? 12 Madkulturen - Madindeks 2015 1. Hvad spiser danskerne til aftensmad? I dette kapitel undersøges, hvad danskerne spiser til aftensmad:
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereSukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Læs mereMenukort. Uge 48 50 2015 / 1 3 5 7 2016
Menukort Uge 48 50 2015 / 1 3 5 7 2016 MANDAG Uge 48 50 2015 / 1 3 5 7 2016 Langtidsstegt gammeldags oksesteg serveret med skysauce, syltede asier og tyttebær og hvide kartofler Boller i karry (svinekød)
Læs mereZA5563. Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark
ZA5563 Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark EUROBAROMETER 2011 Youth attitudes on drugs D1. Køn [SPØRG IKKE AFMÆRK DET KORREKTE] Mand... 1 Kvinde... 2 D2. Hvor
Læs mereTænk-selv -øvelser i elektroniske medier.
Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne
Læs mereElevbesvarelser 4.-6. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereRammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder
Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder 1 Indledning Nærværende Rammeaftalebilag indeholder de 2 kvalitetsstandarder, som vil være gældende fra rammeaftalens start 1. december 2015. Myntevej 3, 8920 Randers
Læs mereJubii 2 jeg har maddag
Jubii 2 jeg har maddag 2014 Annette Søby, Ida-Marie Søby, Ester Larsen og forlaget mellemgaard Sat med Stone Serif og Stone Sans Redaktør: Kaj Sørensen Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereSå er der. mad! Af Morten Skærved
Så er der mad! Af Morten Skærved til Thomas Jeg elsker mad! Så er der mad Morten Skærved 2007 Omslag og grafisk tilrettelægning: Wawwa Ohrt Billeder: Magnus Ragnvid Stylist: Marianne Færch og Mariann Hoberg
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereVELKOMMEN OG VELBEKOMME
VELKOMMEN OG VELBEKOMME Vi er glade for at byde dig indenfor i Det Gode Køkken, Holstebro Kommune. Et køkken med gamle dyder og friske råvarer. Et køkken med mange forskellige tilbud, som vi håber, du
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights
Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes spisevaner i sommerferien Highlights Hver anden tilbringer sin sommerferie
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereDER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE
DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereKan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.
Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereMenuplan. Periode 02.04.2016 08.04.2016
Periode 02.04.2016 08.04.2016 Lør: Kødboller i selleri m. kartofler Søn: Flæskesteg m. skysovs, kartofler, rødkål Man: Farserede broccoli m. brun sovs, kartofler, broccoli Tir: Karrykylling m. karrysovs,
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs merelækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.
forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde
Læs mereOPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.
OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mere