Principper for dimittenddialog og -monitorering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for dimittenddialog og -monitorering"

Transkript

1 Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden til brug i det løbende kvalitetsarbejde med og i udviklingen af uddannelserne, samt i forbindelse med sikring af uddannelsernes fortsatte samfundsmæssige relevans. Dimittendarbejdet omfatter følgende aktiviteter: - Dimittendmonitorering: Monitorering af dimittendbeskæftigelse for universitetets uddannelser. - Dimittendundersøgelse: Tilvejebringelse af viden om uddannelsernes kompetencematch til arbejdsmarkedet og dermed kvalitet og relevans. - Dimittenddialog: Kvalitativ dialog med tidligere studerende (herunder alumner) om uddannelsers anvendelighed. Principper Dimittendmonitoreringen sker på baggrund af beskæftigelsestal fra FIVU. Dimittendundersøgelsen gennemføres samlet hvert 3. år for alle universitetets uddannelser. Dimittenddialogen: Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til gennemførelse af denne. Metodefriheden skal imødekomme uddannelsesmiljøernes diversitet og give plads til nyskabende tiltag for at opretholde og udvikle dimittenddialogen. Opsamling, opfølgning og dokumentation af dimittendarbejdet sker løbende og drøftes i uddannelsernes studienævn. I forbindelse med fakultetets uddannelsesberetning udarbejdes en oversigt over uddannelsernes dimittendarbejde i den forgange periode og eventuelle hovedpointer fremgår af fakultetets uddannelsesberetning. Procedure Dimittendmonitorering: Beskæftigelsestal gøres tilgængelige via WhiteBook eller anden centralt faciliteret løsning. Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal er beskrevet i bilag 1. Dimittendundersøgelse: SAK Kvalitet udarbejder oversigt over fælles temaer for undersøgelsen samt forslag til spørgsmål til godkendelse i Uddannelsesrådet. SAK Kvalitet indhenter bidrag fra fakulteterne til fakultets- og uddannelsesspecifikke spørgsmål og temaer. Studieservice/SDU Erhverv sørger for indsamling af kontaktoplysninger på dimittenderne evt. i samarbejde med de enkelte uddannelser. Side 1 af 6

2 Studieservice/SDU Erhverv faciliterer og gennemfører undersøgelsen teknisk og evalueringsfagligt samt forestår databehandling og analyse. Dimittenddialog: Ansvar Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til dimittenddialogen, men dialogen skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter fremgår af bilag 2. Det er studieledelsens ansvar at forholde sig til data på uddannelsesniveau og igangsætte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er fakultetsledelsens ansvar at forholde sig til data på fakultetsniveau og igangsætte og understøtte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er universitetsledelsens ansvar at forholde sig til data på universitetsniveau og igangsætte og understøtte tværgående initiativer, hvis data giver anledning hertil. Side 2 af 6

3 Bilag 1 Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal Uddannelsesniveau Studieledelsen på den enkelte uddannelse forholder sig til nøgletal for dimittendbeskæftigelse og afdækker årsager til dimittendledighed. Nøgletallene for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledighed, med den tilsvarende på landsplan. Hvis dimittendledigheden for uddannelsen er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Vurdering af ledighedsprocenten er den objektivt set høj? Udvikling i uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års ledighed. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Studieledelsen indgår en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender. Studieledelsen tager kontakt til dimittender ift. at få en kvalitativ belysning af hvilke barrierer, der er ift. at finde relevant beskæftigelse. Ligeledes kan studieledelsen tage kontakt til beskæftigelsessystemet (a-kasser, fagforeninger m.m.) ift. at få belyst dimittendledigheden. Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på en uddannelse, har fakultetsledelsen ansvaret for, i samarbejde med studieledelsen, at iværksætte handlinger i forhold hertil. Fakultets- og studieledelsen udarbejder sammen en handlingsplan til afhjælpning af ledighedsproblematikken, der for eksempel kan indeholde: Justering af uddannelsen kompetenceprofil og læringsmål ift. samfundsrelevans. Tilpasning af uddannelsens optag. Vurdering af det fortsatte behov for og relevans af uddannelsen. Fakultetsniveau Fakultetsledelsen forholder sig til de aggregerede ledighedstal for fakultetets uddannelser og igangsætter handlinger til at afhjælpe ledighedsproblematikker. Nøgletallet for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af det samlede beskæftigelsestal for fakultetets uddannelser med hovedområdet på landsplan. Hvis dimittendledigheden for fakultetets uddannelser er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Side 3 af 6

4 Vurdering af den samlede ledighedsprocent er den objektivt set høj? Udvikling i fakultetets dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års data. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Fakultetsledelsen indgår i en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for fakultetets dimittender. Sammenlignende analyse med de øvrige fakulteter på Syddansk Universitet er der fællestræk ift. dimittendbeskæftigelse? Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på et eller flere fakulteter har universitetsledelsen, i samarbejde med fakultetsledelserne, ansvaret for at iværksætte handlinger, der kan afhjælpe beskæftigelsesproblematikker. Side 4 af 6

5 Bilag 2 Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter Formål En af Syddansk Universitets væsentlige platforme ift. dimittenddialog er kontakten til alumner fra både heltidsog deltidsuddannelser. Universitetets tilbud til alumner spænder bredt fra netværk over arrangementer til blogs, formidlet via trykte magasiner, elektroniske nyhedsmedier og sociale medier såsom LinkedIn og facebook. For universitetet handler alumnekontakten i høj grad om at kunne være i dialog med en væsentlig interessentgruppe om universitetets uddannelsers anvendelighed. For den enkelte alumne kan formålene være at holde sig opdateret med nyt fra forskningsfronten, få ny viden, følge netværk og forskningsprojekter, deltage i arrangementer og indgå samarbejder med universitetet. Muligheder Variationen inden for alumneaktiviteter kan være ganske stor. I den ene ende af spektret findes de brede og tværgående aktiviteter med alumner fra samtlige hovedområder som målgruppe, og i den anden ende de snævre arrangementer målrettet mod alumner inden for et enkelt fagfelt eller en enkelt uddannelses virkefelt. Formerne kan eksempelvis være karriereforedrag, konferencer, festligholdelse af dimission, fester generelt eller en kombination. Fælles for alle typer af alumnearrangementer er, at de giver mulighed for møder mellem alumner, fag/hovedområde/universitet og repræsentanter for universitetet med forskellige formål og muligheder: Alumner alumner: Alumner fag/hovedområde/universitet: Alumner repræsentanter for universitetet: Networking Mulighed for, at alumnerne på et givet niveau opretholder kontakten med deres fag og kan blive opdateret ift. nyeste viden på det faglige felt, ligesom fagfeltet får mulighed for at justere optikken på alumnernes arbejdsområder. Networking og universitetets mulighed for at få kvalitativ feedback på uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet. Ofte ses det også, at nuværende studerende gives mulighed for at deltage af hensyn til inspiration og networking. Det typiske alumnearrangement tager afsæt i et antal seancer med interaktion mellem universitet og alumner. Ofte i form af en eller flere fagligt funderede sessioner med oplæg fra universitetsrepræsentanter og alumner med gensidig inspiration for øje. Derudover vil der ofte være stort fokus på sociale elementer især før og efter de faglige sessioner. I forbindelse med disse seancer vil der fra universitetets side være mulighed for enten i meget struktureret (fokusgruppelignende) form at drøfte specifikke emner med en udvalgt gruppe af alumner, der går på tværs af uddannelser eller hovedområder, eller i mere uformel form (kaffepauser eller socialt orienterede seancer) at modtage alumnernes umiddelbare respons i forhold til fag- og universitetsspecifikke emner af betydning for den fortsatte uddannelsesudvikling. Side 5 af 6

6 Opfølgning og dokumentation Formaliserede alumneaktiviteter skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Dokumentationen kan have form af eksempelvis et notat med beskrivelse af aktiviteten, ansvarlig, antal deltagere, formål, udbytte og videre anvendelse af den opnåede viden, samt at det pågældende notat har været drøftet i det relevante forum (eksempelvis studienævn), og at drøftelsen og beslutninger fremgår af et mødereferat. Side 6 af 6

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering 2014 AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering Akkreditering af Syddansk Universitet Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Genakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

07.03.13 DANSIC13 IMPACT IDEER@DANSIC

07.03.13 DANSIC13 IMPACT IDEER@DANSIC 07.03.13 DANSIC13 IMPACT IDEER@DANSIC DANSIC DANSIC er en frivillig, studenterdrevet non-profit platform for social innovation. DANSIC s mission er at inspirere til social innovation - nye løsninger på

Læs mere

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen Tandplejeruddannelsen arbejder med udgangspunkt i

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Aftagerpaneler for Pædagogik ved Syddansk Universitet

Aftagerpaneler for Pædagogik ved Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Aftagerpaneler for Pædagogik ved Syddansk Universitet I modsætning til fx en lægeuddannelse med fast kobling mellem universitetsuddannelse og professionsrettede

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET

MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2015 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG ADMINISTRATION AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2015 Publikationen er

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I LITTERATURVIDENSKAB

BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I LITTERATURVIDENSKAB Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSE BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I LITTERATURVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab 14/007248

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I MELLEMØSTENS SPROG OG SAMFUND (TYRKISK) KØBENHAVNS UNIVERSITET

KANDIDATUDDANNELSEN I MELLEMØSTENS SPROG OG SAMFUND (TYRKISK) KØBENHAVNS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSEN I MELLEMØSTENS SPROG OG SAMFUND (TYRKISK) KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

1. Projektets baggrund Akkrediteringsrådet kom i nyhedsbrevet d. 21.juni 2013 med følgende betænkning om universiteternes små uddannelser:

1. Projektets baggrund Akkrediteringsrådet kom i nyhedsbrevet d. 21.juni 2013 med følgende betænkning om universiteternes små uddannelser: Notat Kommissorium for analyseprojekt om små uddannelser 9. januar 2014 1. Projektets baggrund Akkrediteringsrådet kom i nyhedsbrevet d. 21.juni 2013 med følgende betænkning om universiteternes små uddannelser:

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97 Kvalitetsindeks for SIMAC 2010 Indeksoversigt Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322).

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Den 24. marts 2015 Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse

Den 24. marts 2015 Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse Den 24. marts 2015 Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse ORIENTERING FRA SEGES - LEVERANCER I 2015 DELTIDSLANDMANDENS SAMFUNDSØKONOMISKE POTENTIALE OG EFFEKT PROJEKTETS FORMÅL DELTIDSLANDMANDENS SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU

Læs mere

Det Tekniske Fakultets Aftagerpanel

Det Tekniske Fakultets Aftagerpanel Det Tekniske Fakultets Aftagerpanel Referat af 19. møde Torsdag den 13. juni kl. 15-18 i mødelokale O96 Campusvej 55, 5230 Odense M Deltagere: Fra Aftagersiden: Bo Christoffersen, Søren Nielsen, Bjarne

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

SAMLET HANDLINGSPLAN FOR STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØET, DELTIDSSTUDERENDE

SAMLET HANDLINGSPLAN FOR STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØET, DELTIDSSTUDERENDE SAMLET HANDLINGSPLAN FOR STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØET, DELTIDSSTUDERENDE Rapportens overordnede A 1 Indretning Mere optimal og varieret indretning der tilgodeser de behov Bedre indretning af undervisningslokaler

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

Karrierementor. Skyd karrieren i gang! Karrierementor Skyd karrieren i gang! Hvad er en mentor? En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere