Principper for dimittenddialog og -monitorering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for dimittenddialog og -monitorering"

Transkript

1 Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden til brug i det løbende kvalitetsarbejde med og i udviklingen af uddannelserne, samt i forbindelse med sikring af uddannelsernes fortsatte samfundsmæssige relevans. Dimittendarbejdet omfatter følgende aktiviteter: - Dimittendmonitorering: Monitorering af dimittendbeskæftigelse for universitetets uddannelser. - Dimittendundersøgelse: Tilvejebringelse af viden om uddannelsernes kompetencematch til arbejdsmarkedet og dermed kvalitet og relevans. - Dimittenddialog: Kvalitativ dialog med tidligere studerende (herunder alumner) om uddannelsers anvendelighed. Principper Dimittendmonitoreringen sker på baggrund af beskæftigelsestal fra FIVU. Dimittendundersøgelsen gennemføres samlet hvert 3. år for alle universitetets uddannelser. Dimittenddialogen: Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til gennemførelse af denne. Metodefriheden skal imødekomme uddannelsesmiljøernes diversitet og give plads til nyskabende tiltag for at opretholde og udvikle dimittenddialogen. Opsamling, opfølgning og dokumentation af dimittendarbejdet sker løbende og drøftes i uddannelsernes studienævn. I forbindelse med fakultetets uddannelsesberetning udarbejdes en oversigt over uddannelsernes dimittendarbejde i den forgange periode og eventuelle hovedpointer fremgår af fakultetets uddannelsesberetning. Procedure Dimittendmonitorering: Beskæftigelsestal gøres tilgængelige via WhiteBook eller anden centralt faciliteret løsning. Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal er beskrevet i bilag 1. Dimittendundersøgelse: SAK Kvalitet udarbejder oversigt over fælles temaer for undersøgelsen samt forslag til spørgsmål til godkendelse i Uddannelsesrådet. SAK Kvalitet indhenter bidrag fra fakulteterne til fakultets- og uddannelsesspecifikke spørgsmål og temaer. Studieservice/SDU Erhverv sørger for indsamling af kontaktoplysninger på dimittenderne evt. i samarbejde med de enkelte uddannelser. Side 1 af 6

2 Studieservice/SDU Erhverv faciliterer og gennemfører undersøgelsen teknisk og evalueringsfagligt samt forestår databehandling og analyse. Dimittenddialog: Ansvar Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til dimittenddialogen, men dialogen skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter fremgår af bilag 2. Det er studieledelsens ansvar at forholde sig til data på uddannelsesniveau og igangsætte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er fakultetsledelsens ansvar at forholde sig til data på fakultetsniveau og igangsætte og understøtte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er universitetsledelsens ansvar at forholde sig til data på universitetsniveau og igangsætte og understøtte tværgående initiativer, hvis data giver anledning hertil. Side 2 af 6

3 Bilag 1 Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal Uddannelsesniveau Studieledelsen på den enkelte uddannelse forholder sig til nøgletal for dimittendbeskæftigelse og afdækker årsager til dimittendledighed. Nøgletallene for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledighed, med den tilsvarende på landsplan. Hvis dimittendledigheden for uddannelsen er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Vurdering af ledighedsprocenten er den objektivt set høj? Udvikling i uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års ledighed. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Studieledelsen indgår en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender. Studieledelsen tager kontakt til dimittender ift. at få en kvalitativ belysning af hvilke barrierer, der er ift. at finde relevant beskæftigelse. Ligeledes kan studieledelsen tage kontakt til beskæftigelsessystemet (a-kasser, fagforeninger m.m.) ift. at få belyst dimittendledigheden. Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på en uddannelse, har fakultetsledelsen ansvaret for, i samarbejde med studieledelsen, at iværksætte handlinger i forhold hertil. Fakultets- og studieledelsen udarbejder sammen en handlingsplan til afhjælpning af ledighedsproblematikken, der for eksempel kan indeholde: Justering af uddannelsen kompetenceprofil og læringsmål ift. samfundsrelevans. Tilpasning af uddannelsens optag. Vurdering af det fortsatte behov for og relevans af uddannelsen. Fakultetsniveau Fakultetsledelsen forholder sig til de aggregerede ledighedstal for fakultetets uddannelser og igangsætter handlinger til at afhjælpe ledighedsproblematikker. Nøgletallet for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af det samlede beskæftigelsestal for fakultetets uddannelser med hovedområdet på landsplan. Hvis dimittendledigheden for fakultetets uddannelser er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Side 3 af 6

4 Vurdering af den samlede ledighedsprocent er den objektivt set høj? Udvikling i fakultetets dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års data. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Fakultetsledelsen indgår i en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for fakultetets dimittender. Sammenlignende analyse med de øvrige fakulteter på Syddansk Universitet er der fællestræk ift. dimittendbeskæftigelse? Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på et eller flere fakulteter har universitetsledelsen, i samarbejde med fakultetsledelserne, ansvaret for at iværksætte handlinger, der kan afhjælpe beskæftigelsesproblematikker. Side 4 af 6

5 Bilag 2 Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter Formål En af Syddansk Universitets væsentlige platforme ift. dimittenddialog er kontakten til alumner fra både heltidsog deltidsuddannelser. Universitetets tilbud til alumner spænder bredt fra netværk over arrangementer til blogs, formidlet via trykte magasiner, elektroniske nyhedsmedier og sociale medier såsom LinkedIn og facebook. For universitetet handler alumnekontakten i høj grad om at kunne være i dialog med en væsentlig interessentgruppe om universitetets uddannelsers anvendelighed. For den enkelte alumne kan formålene være at holde sig opdateret med nyt fra forskningsfronten, få ny viden, følge netværk og forskningsprojekter, deltage i arrangementer og indgå samarbejder med universitetet. Muligheder Variationen inden for alumneaktiviteter kan være ganske stor. I den ene ende af spektret findes de brede og tværgående aktiviteter med alumner fra samtlige hovedområder som målgruppe, og i den anden ende de snævre arrangementer målrettet mod alumner inden for et enkelt fagfelt eller en enkelt uddannelses virkefelt. Formerne kan eksempelvis være karriereforedrag, konferencer, festligholdelse af dimission, fester generelt eller en kombination. Fælles for alle typer af alumnearrangementer er, at de giver mulighed for møder mellem alumner, fag/hovedområde/universitet og repræsentanter for universitetet med forskellige formål og muligheder: Alumner alumner: Alumner fag/hovedområde/universitet: Alumner repræsentanter for universitetet: Networking Mulighed for, at alumnerne på et givet niveau opretholder kontakten med deres fag og kan blive opdateret ift. nyeste viden på det faglige felt, ligesom fagfeltet får mulighed for at justere optikken på alumnernes arbejdsområder. Networking og universitetets mulighed for at få kvalitativ feedback på uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet. Ofte ses det også, at nuværende studerende gives mulighed for at deltage af hensyn til inspiration og networking. Det typiske alumnearrangement tager afsæt i et antal seancer med interaktion mellem universitet og alumner. Ofte i form af en eller flere fagligt funderede sessioner med oplæg fra universitetsrepræsentanter og alumner med gensidig inspiration for øje. Derudover vil der ofte være stort fokus på sociale elementer især før og efter de faglige sessioner. I forbindelse med disse seancer vil der fra universitetets side være mulighed for enten i meget struktureret (fokusgruppelignende) form at drøfte specifikke emner med en udvalgt gruppe af alumner, der går på tværs af uddannelser eller hovedområder, eller i mere uformel form (kaffepauser eller socialt orienterede seancer) at modtage alumnernes umiddelbare respons i forhold til fag- og universitetsspecifikke emner af betydning for den fortsatte uddannelsesudvikling. Side 5 af 6

6 Opfølgning og dokumentation Formaliserede alumneaktiviteter skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Dokumentationen kan have form af eksempelvis et notat med beskrivelse af aktiviteten, ansvarlig, antal deltagere, formål, udbytte og videre anvendelse af den opnåede viden, samt at det pågældende notat har været drøftet i det relevante forum (eksempelvis studienævn), og at drøftelsen og beslutninger fremgår af et mødereferat. Side 6 af 6

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Oplægget hviler på de UCL-dimittendundersøgelser, der ligger på ucl.dk og dimittendundersøgelser fra Metropol og UCC. Først præsenteres en grundlæggende analyse af dimittendundersøgelsen,

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV.

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV. KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 REV. MARTS 2016 SCIENCE har i henhold til KU s fælles kvalitetssikringspolitik

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder. Værs go - tag gerne noget at drikke

Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder. Værs go - tag gerne noget at drikke Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder Værs go - tag gerne noget at drikke Dagens program 9.00 Velkomst 9.15 Oplæg om udsøgning af virksomheder og netværk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Opsummering af indsatser PBL

Opsummering af indsatser PBL 3.1 Vores eksisterende forskningsresultater indenfor PBL afdækkes. Der iværksættes desuden en række forsknings- og uddannelses-udviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBLpraksis yderligere

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - Intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER S I K R E R O B U S T E U D D A N N E L S E R 6. 2 P å b a g g r u n d a f r o b u s t h e d s p r i n c i p p e r n e s æ t t e s e t a r b e j d e i g a n g m

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering 2014 AKKREDITERINGSRAPPORT SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering Akkreditering af Syddansk Universitet Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER I N T E R N A T I O N A L A N E R K E N D E L S E A F P R O B L E M - O G P R O J E K T B A S E R E T L Æ R I N G O G D E D O K U M E N T E R E D E R E S U L T

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27.

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. april 2016 1 Indhold 2 Formål med evalueringsproceduren for vejledningsforløb

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen UCL Kvalitetsgruppe Mødedato 12. september 2017 Starttidspunkt 09:00 Sluttidspunkt 10:30 Afdeling/enhed Tværgående Uddannelsesudvikling Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent ULRM Dagsorden

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER - P R I N C I P P E R N E E R E N D E L A F A A U s K VA L I T E T S S I K R I N G 4. 1 : S o m e t l e d i A A U s k v a l i t e t s s i k r i n g a f u d d a

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014 Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Beslutningsgrund lag/-oplæg

Beslutningsgrund lag/-oplæg Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 23. maj kl. 15.00-16.30 Mødelokale CS-6.29 6 sal Mødeleder: JLS Mødesekretær: CHJO Deltagere: Jørgen Leif Stilling, Anja Hein Johansen, Jens Vestgaard,

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

IT-platforme på Health

IT-platforme på Health IT-platforme på Health Få et overblik over informationskanalerne Som studerende, og ikke mindst som ny studerende, kan det være svært at få et overblik over de mange informationskanaler der er på Aarhus

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering

Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet Genakkreditering 2013-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering Genakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer

Læs mere

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Plan for gennemførelse Informationsmateriale 1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse

Læs mere