/juni. Et supplement til Ordbog over det danske Sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1986. 2/juni. Et supplement til Ordbog over det danske Sprog"

Transkript

1 /juni Et supplement til Ordbog over det danske Sprog Er De udkørt kl. 3? Medova te ta'r trætheden. Sådan reklamerer et velkendt tefirma. Når trætheden er forsvundet, antager det pågældende firma, at tedrikkeren kan løse følgende gåde: Smumme l) Vandtrug til får. 2) Rester efter smør kærning. 3) Spise med velbehag. I hvert fald er den flap, som skal forhindre snoren på tebrevene i at forsvinde i koppen, udstyret med gåder af denne art, hvor en af de tre betydninger er den rigtige. Den ikke-tedrikkende læser kender formentlig også gådetypen, fx fra Otto Leisners i sin tid populære f jernsynsserie Fup eller Fakta. Om tedrikkeren finder frem til den rigtige løsning, må nærmest bero på en tilfældighed, idet de gådefulde ord i reglen er sjældne (forældede eller dialektale) gloser, som for længst er forsvundet ud af det danske sprog. Væsentligt i denne sammenhæng er, at gådeforfatteren har fundet ordet og den rigtige betydning, i tilfældet smumme betydning 3, i den store danske ordbog, Ordbog over det danske Sprog (forkortet ODS). ODS - storværk, men ujævnt ODS er en ordbog over dansk rigssprog fra ca til nutiden, dvs. til red aktionstidspunktet. Værket består af 28 bind og er udgivet af Det danske Sprogog Litteraturselskab i årene fra 1919 til Om denne, Danmarks store modersmålsordbog, hedder det i en kulturministeriel betænknin~ fra 1982,»at ODS er et storværk, et i både praktisk og

2 videnskabelig henseende uvurderligt hjælpemiddel«. Heri kan nok ingen være uenig. Ikke desto mindre er der vist almindelig enighed om, at ODS i flere henseender er et ujævnt værk. En af ujævnhederne skyldes, at redaktions- og udgivelsesarbejdet kom til at strække sig over mere end 35 år. Selvom der i virkeligheden er tale om et imponerende udgivelsestempo, så ligger det i sagens natur, at den sprogtilstand, der beskrives som nutidssprog i de første bind, på væsentlige punkter er anderledes end den, der beskrives som nutidssprog i de sidste bind;»mellem første og sidste bind af ODS ligger bl.a. en verdenskrig, en kraftig social og teknisk udvikling og en betydelig udbygning af det internationale samkvem, alt sammen faktorer, der har sat sig sproglige spor«(poul Lindegård Hjorth: Vejledning i brug af Ordbog over det danske Sprog, 1970, s. 22). En anden ujævnhed skyldes, at de første bind bygger på et (for) spinkelt materiale, mens til gengæld de sidste bind - trods rigeligt materiale - af bevillingsmæssige årsager er mere komprimerede og kortfattede, end rimeligt er. Flere kritikpunkter kunne nævnes. Bl.a. kan spørgsmålet om, hvilke ord der bør medtages i en ordbog, og hvilke ord der kan undværes, altid diskuteres. Når det eksempelvis gælder fremmedord, er der i dag givetvis bred enighed om, at ODS i alt for høj grad har været tilbageholdende over for fremmedordene. Revision eller supplement? Trods forskellige ujævnheder og diverse svagheder består storværket, og det er i årenes løb udsendt i flere fotografiske optryk. Som det fremgår af det ovenfor nævnte, kunne ODS imidlertid fortjene at udkomme i en ny, revideret udgave, men det er en større opgave end nogen bevilgende myndighed tilsyneladende tør binde an med. Den næstbedste løsning - et supplement til ODS (forkortet ODS Suppl.) - går dog også an, og med støtte fra såvel Kulturministeriet som Carlsbergfondet har Det danske Sprog- og Litteraturselskab for år tilbage igangsat arbejdet med at tilvejebringe en række supplementsbind til ODS. Der er endnu ikke udsendt nogen supplementsbind, men der stiles mod 6 bind af samme størrelse som bindene i ODS. Selvom et supplement altid må betegnes som en nødløsning, så er det bedre end ingenting. Desuden er det af ikke ringe betydning, at opgaven i nogen grad kan begrænses, idet man i et supplement ikke nødvendigvis behøver at tage stilling til alle hovedværkets oplysninger. Visse typer af oplysninger kan ukommenteret blive stående, til trods for at de måske ikke, set med nutidige øjne, er fuldt tilfredsstillende eller dækkende. Fx. har man - bl.a. af hensyn til overkommeligheden - valgt at lade være med at revidere udtaleoplysninger i ODS Suppl., vel vidende at ODS' udtaleangivelser på flere punkter er misvisende og utilstrækkelige. At den danske ordbogsbestand formentlig inden for de nærmeste år vil blive udvidet med en udtaleordbog, har naturligvis også spillet en rolle for denne stillingtagen. 2

3 Der stiles som nævnt mod 6 supplementsbind af ODS-størrelse, indeholdende dels nye ord artikler, dels rettelser og tilføjelser til ODS-artikler. Det er værd at gøre opmærksom på, at målet med det igangværende arbejde ikke er en videreføring af ODS, men et forsøg på at rette op på de ujævnheder og svagheder, som findes i ODS. Den sprogperiode, som bliver genstand for beskrivelse i de nye supplementsbind, slutter altså imidten af 50'erne. Det betyder, at ord, ordforbindelser, betydninger osv., som først dukker op i slutningen af 50'erne eller senere; ikke vil blive medtaget i ODS-Suppl. Hvad dette sprogstof angår, kan der henvises til Nye ord i dansk (Dansk Sprognævns skrifter 11, 1984), hvis redaktør, Pia Riber Petersen, supplementsredaktionen har haft et nært samarbejde med. Nye gamle ord m.m. Blandt de nye artikler i ODS-Suppl. kan følgende ordtyper fremhæves: ældre såvel som yngre fremmedord, nyere sammensætninger og andre nydannelser. Med året for den tidligst kendte forekomst angivet i en parentes drejer det sig om fremmedord som eternit (1918), jicus (1950), kollaboratør (1945), ojjday (1954), penetrere (ca. 1700), prognose (ca. 1820), quilting (1940) og virus (1890). Af sammensætninger drejer det sig om ord som dagmarkors (1863), dameblad (1928), elastikbælte (1926), jacadegrund (1926), jastmaske (1918), jotohjørne (1921), glidesøm (1933) og hentehår (1934). Endelig drejer det sig om nydannelser som jatter (1935), der bruges om en 'juvelerarbejder, der er beskæftiget med indfatning af ædelstene', jikumdik (1929) med betydningen 'fiksfakseri, lumskeri', jindepåsom (1934), hygsom (1942) og navneordet hys (1908), der oftest forekommer i forbindelsen have sit hys (dvs. besvær) med. De rettelser og tilføjelser til ODSartikler, som kommer til at optræde i ODS-Suppl., er af højst forskellig art. Der kan være tale om rettelse af trykfejl, korrektion af redaktionelle oplysninger (vedrørende ordets bøjning, dets historie, brugsområde m.v.), tilføjelse af yderligere citatmateriale, oplysning om nye betydninger osv. Et eksempel til illustration er ordet jerskenhud, der ifølge ODS er en 'betegnelse for et slags lådden t uldstof' ; som belæg på dette anføres et citat fra Dagens Nyheder Hertil kan ODS-Suppl. føje et citat fra en bog om tekstiler fra 1953:»Imiteret fløjl.. betegnes imiteret ruskind eller duvetine; andre navne er vaskefløjl, ferskenhud og abehud«samt en oplysning om, at stofbetegnelsen jerskenhud er dannet efter det franske peau de peche. Desuden medtages der, som en ny betydning, eksempler påjerskenhud brugt om ansigtshud. 1 million citater Ligesom det er tilfældet i ODS, vil der altså i ODS-Suppl. forekomme litteraturcitater eller litteraturhenvisninger til dokumentation for betydningsforklaringerne, ordenes brugsområde, deres stilværdi m.v. På nuværende tidspunkt, hvor indsamlingen praktisk talt er afsluttet, består supplementssamlingen af ca. 1 million citatsedler. Der er med andre ord tale om en citatsamling af nogen- 3

4 lunde samme størrelsesorden som den, Dansk Sprognævn råder over for tiden efter De to institutioner, Supplement til Ordbog over det danske Sprog og Dansk Sprognævn, har vidt forskellige arbejdsopgaver, men når det gælder samlinger af citatmateriale, kompletterer de to i væsentlig grad hinanden. Det er ikke vanskeligt at forestille sig nogle kritiske røster, som vil hævde, at en supplementsordbog af den her beskrevne karakter fortrinsvis har betydning for fagfolk og andre specielt interesserede. Om disse tænkte kritikere har ret eller uret, kan diskuteres. Det siger sig selv, at O DS-Suppl. ikke bliver et selvstændigt værk i traditionel forstand. Strukturen i ODS er i flere henseender bestemmende for ODS-Suppl., og supplementets tekst må hyppigt sammenholdes med ODS' for at give den rette mening. Dette burde naturligvis ikke volde problemer, men selvom man i supplementet tilstræber en letlæselig tekst, vil brugernes tålmodighed nok af og lil blive sat på prøve. Til gengæld er størsteparten af det sprogstof, der stilles til rådighed for brugerne i ODS-Suppl., hverken perifert eller uvæsentligt. Er det pågældende sprogstof ikke i enhver henseende dagsaktuelt, så er det i al fald både historisk og kulturhistorisk interessant. Og de mindre ordbøger kan ikke klare sig uden de store: Via større ordbogsarbejder, der bygger på et autentisk og fyldigt citatmateriale, får mange ord, ordforbindelser og ordbetydninger indpas i de mindre og for os alle uundværlige ordbøger. Fx havde Nudansk Ordbog næppe eksisteret i dag, hvis den ikke havde kunnet bygge på ODS' 28 bind. Supplement til Ordbog over det danske Sprog har gennemgående haft trange kår. Det har det for så vidt stadig, men der er også lyspunkter at se. Redaktionen er for nylig flyttet tillyse og velegnede lokaler på Københavns Universitet Amager, og med indførelse af ny teknik også på ordbogsområdet er der håb om og udsigt til, at en del af redaktionens anstrengelser snart kan præsenteres for en større offentlighed. Bente Holmberg f. 1945, ordbogsredaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab. NYE ORD Ikke en kinamands chance I Nyt fra Sprognævnet, 1985, nr. 4, var udtrykket ikke en kinamands chance nævnt i rubrikken Nye ord. Men det viser sig at udtrykket slet ikke er nyt. Anders And 1952 Vi har fået brev fra to læsere; den ene kendte udtrykket fra sin soldatertid i 1971, hvor hans næstkommanderendes yndlingsudtryk var»ikke en skævøjet kinamands chance for.. «. Fra en anden læser, Eskil Irminger, Nykøbing Falster, har vi fået en tilbagedatering af udtrykket som er ganske betragtelig, nemlig helt tilbage til november Eskil Irminger vedlagde 4

5 fotokopier af sider fra Anders Andblade fra november og december 1952, hvor Anders And bruger udtrykket. Eskil Irminger nævner for os at han også mener at Dan TurelI har brugt udtrykket, og det bekræftes af en artikel af Dan TurelI i Politiken , hvor han skriver:»filmens folk får - som vi sagde i min skoletid - ikke en kinamands chance.«dan TurelI er født i 1946, så det passer fint med dateringen. Det kan virke tankevækkende at et tilsyneladende nyt udtryk kan føres så langt tilbage, men det er nu noget der sker. Det er sjældent at man kan finde det præcise sted hvor et ord eller udtryk er brugt første gang, og når man arbejder med nye ord er noget af opgaven at sikre sig at ordet ikke er ældre. Men det lykkes altså ikke altid. Der er hjælpemidler til det arbejde. Man slår op i de gængse ordbøger i alle de tidligere udgaver og ser også efter i JEG KA~ TÆNKE MIG. I HAR LYST TIL AT LISTE HEN I CIRKUS I MORGEN - MEN I HAR IKKE EN KINA MANDS CHANCE for AT SLIPPE Y ÆK - AT I YED DET Anders And & Co., november 1952 Watt Disney Productions leksikoner. For et udtryk som ikke en kinamands chance er det naturligt at checke efter i bøger og ordbøger om slang. Men vigtigst er dog ordsamlingerne til Supplementet til Ordbog over det danske Sprog (som er omtalt her i bladet af Bente Holmberg). Men ingen af stederne hvor jeg har søgt har udtrykket været nævnt. Tilsyneladende har ingen ordbogsredaktører eller ordindsamlere bemærket udtrykket. Grunden til det er jo nok at udtrykket især hører hjemme i mundtligt sprog, ikke mindst i 50'ernes - og i hvert fald ikke i den type skriftsprog ~om ordindsamlere traditionelt har som deres vigtigste kilde. Både Ordbog over det danske Sprog og Supplementets primære kilde er litteraturen med stort L, ikke Anders And-blade eller mundtligt sprog. Og selvom udtrykket har været brugt i 50'erne, er det i hvert fald gået ad glemme for så at dukke op på ny her i 80'erne. Endnu ældre end fra 1952? Oversætteren af Anders And & Co. fra bladet startede i 1949 til omkring 1980, var Sonja Rindom. Hun har oplyst at hun kendte udtrykket meget længere tilbage end da hun brugte det i 1952, og hun mente heller ikke at der i den amerikanske udgave blev brugt udtrykket Chinaman's chance. Det var ellers det udtryk som jeg antog var forlægget for det danske udtryk som blev beskrevet i forrige nummer af Nyt fra Sprognævnet. Af Gutenberghus-gruppen har jeg fået en kopi af den amerikanske udgave af 5

6 HA! HA! ENDELIG ET LOTTERI, HVOR IKKE HAR EN KINAMANDS CHANCE BØGER M.M. Godt nyt om juristdansk Anders And & Co., december 1952 Walt Disney Productions den Anders And-historie der blev bragt i det danske blad i november Og det er ganske rigtigt at udtrykket ikke bruges - der står: BUT I'M W ARN ING YOU THAT YOU HAVEN'T A CHANCE. Sonja Rindom har altså omsat de fremhævede typer til det forstærkende udtryk ikke en kinamands chance. Udtrykket er altså sikkert ældre end fra 1952, og hvis der er læsere der har skriftlige eksempler på udtrykket før 1952, vil jeg være glad for at høre om det. Pia Riber Petersen f. 1946, amanuensis i Dansk Sprognævn For et halvt års tid siden henvendte en udlænding sig i Københavns Retshjælp, sagde han var tolk og lagde så et retsligt dokument på bordet hvor der stod et udtryk han ikke kunne klare. Udtrykket var: nedlægge påstand (dvs. kræve). Dette er kun et af de udtryk som gør domstolsdokumenter svære at forstå - også for danske. Derfor er det glædeligt at jurister nu er gået i gang med at undersøge om der ikke kan gøres noget for at gøre sproget i disse dokumenter enklere. Når det gælder sproget i love, bekendtgørelser og andre retsforskrifter, findes der en vejledning som Justitsministeriet offentliggjorde i 1969, og i 1972 anbefalede Statsministeriet at bruge vejledningen også i statsforvaltningens korrespondance med borgerne. Sproget er dommerens vigtigste værktøj Nu har en universitetslærer, lektor lic.jur. Peter Blume, taget grundigt fat på domssproget, foreløbig dog kun sproget i præmisser til højesteretsdomme. Det sker i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, 1985, afd. B, s Artiklen hedder: Dommens sprog. Blume er muligvis blevet inspireret til at skrive artiklen af et lille skrift som er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Svea hovratt (dvs. en af de svenske landsretter) og udgivet i 1984: Språket i domar och beslut (59 sider). Han fremhæver at sproget er dommerens vigtigste værktøj og at det derfor er så vigtigt at vurdere 6

7 om sproget bliver brugt fornuftigt. Dommerne bør være opmærksomme på at en dom har flere adressater, først og fremmest parterne i retssagen, så at dommeren ikke kun skriver til andre jurister. Blume indrømmer at visse fagudtryk ikke kan undværes. Det skyldes at de er præcisere end mange af almensprogets ord. Et hovedargument mod kritik af det juridiske sprog er da også traditionelt at sproget skal være præcist, men Blume finder at der i det hele er»grund til at fremhæve, at man skal være varsom med at stille overdrevne krav til præcision, når det tages i betragtning, at sprogets almindelige flertydighed medfører, at fuldstændig præcision aldrig vil kunne opnås«. Og han fortsætter:»et umuligt krav om præcision kan let føre til, at teksten i virkeligheden bliver mindre forståelig, end den ellers ville have været. Der er derfor i almindelighed grund til at prioritere forståelighed fremfor præcision«. Blume nævner at der bør stilles særlige krav til forståeligheden i straffesager, hvor den dømtes»sproglige forudsætninger ofte ikke vil være særlig store, og hvor afgørelsen har direkte personlige konsekvenser«for ham. Kortere sætninger Hvad Blume fremfor alt angriber i doms sproget er periodestilen, anvendelsen af meget lange sætninger. Her støtter han sig til en udbredt metode til at måle en teksts sværhedsgrad: den at fastslå tekstens lixtal (lix = læsbarhedsindeks). Han giver nogle interessante eksempler på hvordan domspræmisser kan omformuleres så lixtallet bliver lavere, og han fremhæver at både»for jurister og lægfolk ville kortere sætninger være en fordel«. Han mener endda at der af og til er sætninger som helt kan undværes. 1 en højesteretsdom hedder det:»således som sagen foreligger oplyst for højesteret, findes det at måtte lægges til grund, at det i juni 1979 fortsat stod som en mulighed at rekonstruere.. virksomheden.. «. Blume mener at man kunne have skrevet:»1 juni 1979 var det stadig muligt at rekonstruere.. virksomheden«, da formuleringen»som sagen foreligger oplyst for højesteret, findes det at måtte lægges til grund«er overflødig, for»på hvilket andet grundlag skulle retten monstro træffe sin afgørelse?«. Blume råder også til at bruge aktiv i stedet for passiv i mange tilfælde, da det jo trods alt er mennesker der træffer afgørelserne, og selvom dommerne ikke handler som privatpersoner men som repræsentanter for retssystemet, er det ikke nødvendigt at understrege dette forhold ved at bruge passiv. Blume slutter med at man kunne forestille sig at undervisning i forståelig skriftlig udformning indgik i jurastudiet, men han foretrækker at en sådan undervisning indgår i dommeres efteruddannelse. Krav i stedet for påstand En indgående stillingtagen til Peter Blumes artikel står i Ugeskrift for Retsvæsen, 1985, afd. B, s : Domssproget - et svensk reformforslag og en dansk kritik. Forfatteren er pensioneret højesteretsdommer P. Spleth. Også han nævner at der er fagord som næppe kan undgås, fx domsforhandling, påberåbe sig. Han konstaterer at et 7

8 ord som påstand brugt i den særlige juridiske betydning 'krav' ikke forstås af lægmand, og at han i en enkelt dom har set krævet brugt i stedet for nedlagt påstand om (eller påstået). Spleth mener at formuleringen det påstævnte beløb uden skade kan undværes (evt. erstattes af det beløb som sagsøgeren har krævet). Man kunne tænke sig at føre Spleths tanke videre og foreslå at man brugte det let forståelige ord krav i stedet for påstand. Spleth kommer også ind på en gængs formulering i domme i en ankeinstans:»af de i dommen anførte grunde vil dommen være at stadfæste«og foreslår at lade sætningen ende med»stadfæster landsretten dommen«. Spleth mener at selve overskriften over en doms konklusion,»thi kendes for ret«,»har en så så fast praksis bag sig og er så kendt, at der næppe er grund til at røre ved den«. Men mon den dog ikke kunne moderniseres? Ordet thi er jo her brugt i en betydning som er forældet. Hvorfor ikke»derfor dømmes«eller i aktiv:»derfor dømmer landsretten«? Heller ikke brugen af bør i formuleringer som sagsøgte bør betale.. mener Spleth der kan indvendes noget imod. Men i almen sproget indebærer bør jo en kun moralsk forpligtelse, så hvorfor dog ikke sagsøgte skal betale..? Betalingspligten kan jo gennemtvinges ved hjælp af fogedretten (kongens foged). Den gammeldags udtryksmåde Dommen bør ved magt at stande (ikke engang.. stå ved magt!), finder Spleth at man uden skade kan erstatte af Dommen stadfæstes. Ministeriebreve Et tredje vidnesbyrd om at der er ved at ske noget i dansk juristsprog er kontorchef (i Undervisningsministeriet) Ida Dybdals bidrag i bogen Sproglige kløfter, Modersmål-Selskabets Årbog 1985, s Hendes bidrag har titlen Ministeriet og borgeren. Hun fastslår at det officielle sprog har forandret sig og er ved at forandre sig, da der bl.a. i ministerierne er mange der søger at forenkle brevene uden dog at kaste enhver form for stil over bord. Ja, der står brevene. Ida Dybdal oplyser nemlig at det er ved at blive mere almindeligt også i ministerier at kalde deres egne svar til borgerne for breve:»det mere formelle, lidt strenge og fremmede»skrivelse«lægger afstand, det gør»brev«ikke. Denne tilsyneladende lille ting kan være med til at gøre kløften mellem administrationen og borgeren mindre«. Det svarer helt til hvad Mag. Stygotius (= Erik Hansen) skrev i Information :»når man skriver såfremt, så betyder det præcis det samme som hvis.. Men såfremt angiver tonen: dette er noget alvorligt, autoritært og upersonligt, tro endelig ikke vi skal have det hyggeligt. Ordet skal skabe afstand«. Også ordet skal kan ofte undværes, da det efter Ida Dybdals mening alene bidrager til at lægge afstand. Det gælder i øvrigt også domssproget, fx i en indledning som»landsretten skal udtale:«. Hvem har pålagt landsretten den pligt? Hvorfor ikke bare»landsretten finder:«? Det er også glædeligt at høre at det nu forekommer at et ministerium skriver desværre. 8

9 Ida Dybdal konstaterer at der for mange medarbejdere i et ministerium skal en bevidst omstilling til, men at pointen i øvrigt må ~>være, at de ældre i gårde fra starten prøver at få de yngre til i stedet at skrive mere moderne og enkelt. Og at de ældre i hver fald ikke hindrer de unge i at bevæge sig uden for de gamle traditioner. Efterhånden vil det blive tradition at skrive enkelt, let at læse og forstå«. Til sidst en ide som man ifølge Ida Dybdal er kommet ind på i ministeriebreve: at komme med afgørelsen straks i begyndelsen af brevet. Man har hidtil fulgt mønstret fra domme: først præmisserne, så konklusionen, domsslutningen. Kunne man ikke tænke sig at en dom også først gav konklusionen (fx»sagsøgte skal.. «) og så kom med begrundelsen? Arne Hamburger f. 1921, amanuensis i Dansk Sprognævn NAVNE I Nyt fra Sprognævnet, 1985, nr. 4, skrev Eva Villarsen Meldgaard om danskernes»to efternavne«, først og fremmest om de problemer der er i forbindelse med den udbredte brug af mellemnavne. Artiklen nedenfor drejer sig især om de egentlige efternavne og om de regler der gælder i forbindelse med ægteskab og børns fødsel. Efternavne og ligestilling Om personnavneloven af 1981 Man har kaldt den nye lov om personnavne af 1981 (der trådte i kraft d. 1. april 1982) for revolutionerende. Det er dog et spørgsmål, om ikke personnavneloven af 1961, som den nye lov har afløst, var mere revolutionerende, for 1961-loven var den første navnelov i Danmarks historie, der både lovgav om fornavne, mellemnavne og efternavne. Men jeg vil lade den nye lov eller rettere lovgiverne tale for sig selv. I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget fra 1980 siges der blandt andet:»hensigten med det foreliggende lovforslag er først og fremmest at skabe navneretlig ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn i og uden for ægteskab. Endvidere foreslås ændringer af enkelte andre bestemmelser, som i praksis har givet anledning til problemer, samt nogle administrative forenklinger vedrørende behandlingen af sager om navneforandring. I øvrigt tilsigter lovforslaget 9

10 ikke at ændre det gældende navneretlige system. Da de foreslåede lovændringer berører hovedparten af navnelovens bestemmeiser, har justitsministeriet imidlertid fundet det mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lov om personnavne«(udhævelserne er i hele artiklen mine egne). Ægtefællers efternavne Det nye eller»revolutionære«, om man vil, ligger altså i den første sætning: ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn i og uden for ægteskab. Da ægteskabet endnu i vore dage som regel kommer før børnene, vil jeg først kommentere den nye lovs 4 om ægtefællers efternavne. Ifølge 1961-loven fik hustruen ved indgåelse af ægteskab mandens efternavn, hvis hun ikke forinden havde afgivet erklæring om, at hun ønskede fortsat at bære det navn, hun bar før ægteskabet. I 1981-loven hedder det:»ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle ved anmeldelse til vi elsesmyndigheden med den anden ægtefælles samtykke antage dennes efternavn, medmindre det er erhvervet på grundlag af ægteskab«. Frk. Berg og hr. Dahl kan altså, hvis de ønsker fælles efternavn, når de gifter sig, enten blive hr. og fru Berg eller hr. og fru Dahl (medmindre hr. Dahl har fået sit Dahl i et tidligere ægteskab) loven betragtede altså manden som familiens hovedperson. Hustruen fik automatisk ægtemandens navn, og børnene fik faderens navn. Denne indstilling harmonerer dårligt med 1980'ernes ideer om ligestilling mellem mænd og kvinder. At en kvinde ønsker at beva- re sit eget efternavn, når hun gifter sig, bør ikke i navneloven betragtes som en afvigelse fra det normale. Efter loven skulle kvinden tage et initiativ, hvis hun ønskede at beholde sit eget efternavn, efter 1981-loven skal kvinden - eller manden - tage et initiativ, dersom de ønsker fælles efternavn. Selve efternavnets karakter var også forskellig for mand og kvinde i 1961-loven. Hustruen fik kun ægtemandens efternavn somgiftenavn og kunne ikke overføre det til en ny ægtefælle. Men ægtemanden kunne få navnebevis på hustruens efternavn. Han fik det i så fald som slægtsnavn og kunne videreføre det til en ny ægtefælle og nye børn. Efter 1981-loven kan både mand og hustru kun få den anden parts efternavn som giftenavn. De kan altså ikke videreføre det til en ny ægtefælle - men vel at mærke godt nok til børn i et nyt ægteskab. Med den sidste mulighed for øje er det derfor ret og rimeligt, at man kun kan antage sin ægtefælles efternavn med dennes samtykke. Børns efternavne Kommer der børn i ægteskabet, fik de ifølge 1961-loven faderens efternavn, hvad enten faderen og moderen havde fælles efternavn eller ej. Så enkelt er det ikke altid efter 1981-loven. Ifølge l får barnet ved fødslen forældrenes efternavn, hvis de har samme efternavn. Men har forældrene ikke samme efternavn, kan de eller den, der har forældremyndigheden, vælge, om barnet skal have det efternavn,faderen eller moderen bar ved barnetsfødsel. Hvis dette navn er erhvervet på grundlag af et tidligere ægteskab - altså et giftenavn - kan man i ste- 10

11 det vælge et navn, som en af forældrene senest har båret, og som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab. Det er næsten kun til at forstå, hvis man illustrerer det med et eksempel: Er forældrene født henholdsvis Hansen og Jensen, og har de i tidligere ægteskaber fået giftenavnene Skov og Bjerre, som de stadig bærer i deres nuværende ægteskab, kan de give deres fælles barn et af følgende fire efternavne: Hansen, Jensen, Skov eller Bjerre. Men ikke nok med det. Får fru Skov og hr. Bjerre flere børn sammen, kan de faktisk give disse helsøskende forskellige efternavne, f.eks. (Anne) Jensen, (Birthe) Hansen, (Christian) Skov og (Peter) Bjerre. Denne mulighed, der ikke eksisterer i de nyeste norske og svenske navnelove, har fået lovens modstandere til at råbe vagt i gevær, længe før loven blev vedtaget. Men spørgsmålet er, om faren virkelig er så stor. Fremtidens arkivarer af alle afskygninger skal nok finde frem tilos alligevel via vores personnummer. Og al 10- gik taler for, at forældre beslutter sig for enten Skov eller Bjerre til alle deres børn eller en kombination, Skov Bjerre eller Bjerre Skov, der tilgodeser begge forældrene. Barnet er altså ikke som efter loven født med et efternavn, hvis forældrene har hvert sit efternavn. Men senest seks måneder efter barnets fødsel skal forældrene anmelde til myndighederne, hvilket efternavn de ønsker barnet skal bære. Gør de ikke det, får barnet automatisk det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel. Da det imidlertid medfører bødestraf ikke inden seks måneder efter barnets fødsel at anmelde barnets fornavn eller fornavne til ministerialbogen (kirkebogen), vil forældre i ægteskab normalt på dette tidspunkt også have bestemt sig for barnets efternavn, så denne»tilbagefaldsregel«eller»tvangsnavngivning«vil sjældent blive brugt. Børn født uden for ægteskab får både efter 1961-loven og 1981-loven moderens efternavn, men kan, hvis faderskabet er fasts~ået, ved henvendelse til ministerialbogen få faderens efternavn. For børn født uden for ægteskab må moderens navn nødvendigvis anvendes som»tilbagefaldsregel«, da faderskabet ikke altid er fastslået, inden seksmånedersfristen er udløbet. Valget af moderens efternavn som tilbagefaldsregel er altså affødt af ønsket om at stille børn født i og uden for ægteskab lige. En ugift mor behøver overhovedet ikke at foretage særskilt anmeldelse af barnets efternavn. Således ligestilles også ugifte og gifte kvinder. Hvem får hvis efternavn? Loven har nu været i kraft i lidt over 4 år. Et absolut ustatistisk rundspørge hos et giftekontor i en stor københavnsk omegnskommune og blandt to præster og to kordegne gav til resultat, at langt de fleste kvinder ved indgåelse af ægteskab stadig antager ægtemandens efternavn. Men har han et meget almindeligt efternavn og hun et mere særpræget, ses det dog ikke sjældent, at ægtemanden antager hustruens efternavn. Man har også eksempler på, at hustruen vælger at beholde sit eget efternavn, men efter ganske få måneders ægteskab alligevel antager ægtemandens efternavn»af praktiske grunde«. Men kvindefrigørelsen har dog sat sine spor. I de tilfælde, hvor 11

12 hustruen antager ægtemandens efternavn, er det blevet mere almindeligt end tidligere, at kvinden beholder sit eget efternavn som mellemnavn. Og det er heller ikke usædvanligt, at kvinder, som bærer ægtemandens efternavn, senere under ægteskabet genantager deres eget efternavn. Om børnenes efternavn, dersom forældrene har hvert sit efternavn, lyder svaret, at børnene som oftest får faderens efternavn, men tit kombineret med moderens efternavn som mellemnavn. Som nævnt i begyndelsen var der også andre grunde til, at vi i Danmark i 1981 fik en helt ny navnelov. Blandt andet kan nævnes udvidet ret til navneforandring, udvidet og lettere adgang til ændring af fornavn etc. Men at gennemgå disse paragraffer i detaljer ville fuldstændig sprænge Nyt fra Sprognævnets rammer. Interesserede må henvende sig til eller på Institut for Navneforskning. Eva Vil/arsen Meldgaard f. 1938, lektor ved Københavns Universitets Institut for Navneforskning. o SP0RGSMAL OG SVAR Tage over Spørgsmål: Jeg har bemærket at mange journalister egenmægtigt har afskaffet ordet overtage og i stedet konsekvent bruger tage over. Jeg er klar over at det er under påvirkning fra engelsk take over. Det er et af de mange udtryk fra engelsk som journalister ihærdigt søger at inkorporere i det danske sprog. Efter min mening er det en forringelse af det sproglige udtryk. Hvad synes Sprognævnet? Svar: Det er rigtigt at denne udtryksmåde efterhånden er ret udbredt og at den er kommet fra engelsk. Den er medtaget i Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk (1984), og det fremgår heraf at det ældste citat nævnet kender, er fra Det oplyses også her at norsk ta over og svensk ta over bruges på samme måde. Men De har ikke ret i at tage over er ved at udkonkurrere overtage; det fortrænger derimod andre udtryk, fx afløse, idet det går på det næste i tid, i forbindelser som Nu afløser NN mig : Nu tager NN over. Der er i øvrigt ikke noget særlig mærkeligt i konstruktionen; den har paralleller, fx gå over, koge over. Perker Spørgsmål: Hvorfra stammer slangordet perker, der bruges i meget nedsættende og racistisk betydning om ind- 12

13 vandrere og gæstearbejdere af de såkaldte grønjakker på Østerbro i København? Svar: Vi kender godt slangordet perker som en ret ny, klart nedsættende betegnelse for indvandrere og flygtninge. Første gang vi bemærkede ordet var i august Desværre kan vi ikke sige hvad ordet perker kommer af. Man kan måske gætte på at det er ordene perser og tyrker der ligger bag, således at per- skulle stamme fra perser og -ker fra tyrker. Men forklaringen er ikke rigtig god. Flygtninge fra Iran kaldes jo normalt for iranere, mens ordet perser næppe længere bruges ret meget i dansk om personer fra det nuværende Iran. PC eller PC 'er? Spørgsmål: Inden for edb-området findes der mange maskiner, bl. a. en personal computer; betegnelsen udtales på engelsk og forkortes PC, udtalt på dansk. Men vi har også mødt en PC'er om en sådan computer. Hvad er rigtigt, og hvad med bøjning: PC'en, PC'eren, PC'ere osv.? Svar: Også vi har set både en PC og en PC'er. Egentlig ville det være bedst hvis vi helt kunne undvære denne forkortelse. Sprognævnet anbefaler nemlig ordet datamat i stedet for computer. Og med hensyn til skrivemåden måtte en forkortelse af personlig computer (engelsk personal betyder jo 'personlig') eller personlig datamat være med to små bogstaver, da der ikke som i DSB, ØK osv. er tale om et egennavn; jf. wc, tv, edb osv. Man kan også spørge om persondatamat eller privatdatamat ikke ville være bedre som betegnelse. Begge ord er med i flere af de nyeste edb-ordbøger, og vi har mødt det første af ordene en halv snes gange i dagspressen siden Den naturlige forkortelse ville være pd. Men den engelsksprogede forkortelse PC er nok allerede blevet så almindelig at vi bliver nødt til at leve med den, som nævnt ovenfor bedst stavet pc. Bestemt form ental skrives dapc'en, flertal pc'er, pc'erne, jf. tv'et, lp'er osv. Formen en PC'er (eller pc'er) er en rent dansk dannelse og skulle egentlig kun kunne betegne en person som har at gøre med en persondatamat. Vi må råde fra entalsformen PC 'er. Den er lige så urimelig som en MF'er, en form der undertiden forekommer ved siden af MF 'medlem af Folketinget'. Relativ eller relativt? Spørgsmål: Hedder det en relativ større andel eller en relativt større andel? Svar: Vi kan kun sige god for en relativt større andel. Det ord der står mellem en og større er her ikke et tillægsord til andel men et biord til større. Man kan sammenligne med ordforbindelser som en noget større andel og en langt større andel. I begge disse tilfælde er det en intetkønsform der står foran større: noget (ikke fælleskønsformen nogen), langt (ikke fælleskønsformen lang). Grunden er at et biord som er dannet af et tillægsord, falder sammen med dettes intetkønsform. Der er en vis usikkerhed netop i tillægsordet relativ. Derfor har Nudansk Ordbog (12. udgave, 1984) -t i parentes i eksemplet han er relativ(t) velbegavet. 13

14 Men Sprognævnet råder til også ved ordet relativ at holde sig til hovedreglen om at biord dannes af tillægsord ved at man føjer -t til, fx en relativt større andel. I retskrivningsreglerne i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen bliver eksemplet en relativt stor mængde givet, så at man kan se at relativ skal have tilføjet -t når det bruges som biord. Fyr Spørgsmål: Kan ordet fyr betyde 'kastreret hankat' i dialekterne? Svar: Vi har ladet Deres spørgsmål gå videre til Københavns Universitets Institut for Dansk Dialektforskning, hvor man har givet følgende svar: I dialekterne bruges ordet fyr om en mandsperson, oftest med karakteriserende tillægsord: enflinkfyr, en lille fyr (om dreng), en sær fyr. Ordet er i sig selv nok lidt nedsættende, fx det er ikke godt at vide, hvad han er for en fyl~' hvad vil den fyr her? Fyr kan også bruges i omtale af dyr, fx kanehesten, det er en solid gammelfyr. Man kan diskutere, omfyr har betydningen '(kastreret) hankat'. Denne anvendelse af ordet findes nemlig kun i en slags talemåde: enfyr, det er en (treårs, femårs, syvårs, attenårs, gammel, gildet, skåren, kastreret syvårs) hankat, og denne talemåde bruges (irettesættende?), når en person omtales som enfyr; hvis en siger til en anden: du er en (flink, sær el.lign.)fyr, kan vedkommende svare: en fyr, det er en gammel hankat og lign.; talemåden viser, at ordet fyr ikke har noget særlig positivt over sig. Talemåden, hvor ordet hankat (som angivet i parentesen ovenfor) kan optræde i forbindelse med forskellige tillægsord (hvor kastreret er langt det sjældneste), er i Jylland kendt fra Vendsyssel, Himmerland, Skanderborg- og Skiveegnen; på Øerne er den optegnet på Sjælland, Møn, Lolland og Fyn. I gammelkøbenhavnsk brugtesfyrom et muntert og rask ungt menneske (ifølge Videnskabernes Selskabs Ordbog 1802), og Molbech skriver i sin danske ordbog fra 1833, atfyr især i daglig tale og især i københavnsk betyder 'et ungt mandfolk, en ungersvend'. Dengang var ordet altså øjensynlig positivt. Den moderne betydning ('kæreste' og lign.) af ordetfyr synes at være gammel i sjællandsk og på Samsø; den nævnes i Molbechs Dialektleksikon fra Blicher kan bruge ordet i en lignende betydning:»hendes Fyr (dvs. opvartende kavaler) satte et surt Ansigt op«(ifølge Ordbog over det danske Sprog). Sweater Spørgsmål: Kan man ikke gøre noget ved det fjollede ord sweater? Jeg foreslår at man staver det»svætter«efter udtalen. Der er for resten nogle der siger»svetter«, andre»en svitters«. Svar: Ligesom den nuværende Retskrivningsordbog vil den nye kun have stavemåden sweater. Andre skrivemåder er så sjældne at de ikke kan komme på tale. Ordbog over det danske Sprog, bind 22 (1944) giver som hovedudtale den som svarer til skrivemåden»svætter«, og som mindre almindelige udtaler to der svarer til skrivemåderne»svetter«(rimer på fedtel] og»svitter«(rimer på nitter). Desuden nævner ordbogen 14

15 skrivemåden sweaters som entalsform. Udtalen»svitters«(ental) er nævnt i Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål 1-2 (1975), s Ordet sweater er i øvrigt også besværligt i flertal. Den officielle retskrivningsordbog gav endnu i 1946 både Sweaters og Sweatere, mens den nuværende og den kommende kun giver sweatere. Vi har mødt sweaterse/~ og desuden ser vi oftere og oftere den sammentrukne form sweatre. Bomuldspeter Spørgsmål: I en bog om Kaj Munk har jeg set ordet bomuldspeter brugt om en paraply. Har Sprognævnet en forklaring på det? Det er ikke med i den nyeste slangordbog. Svar: Ordet bomuldspeter er med i Ordbog over det danske Sprog (bind 2, 1920). Der oplyses det at ordet er spøgende, og at det betyder '(gammel) bomuldsparaply'. Ordet er ikke almindelig brugt og kendt i dag, og det er vel grunden til at det ikke er med i Politikens Slangordbog fra Men i den gamle Slangordbog (Kaj Boms fra 1957 og senere) er bomuldspetel' med. Det nævnes sammen med ord som peter og parapeter, der ligeledes bruges om paraplyer. Og som en forklaring på brugen af peter i disse ord oplyser Kaj Bom at»feterer det traditionelle gamle navn til en tjener«. Hvad parapeteren angår er den ikke helt så gammeldags som bomuldspeteren. Den er i hvert fald med i Politikens Slangordbog, hvor den optræder sammen med de mere specielle ord parampuks ogparapliks. Malet eller malt? Spørgsmål: Er det virkelig rigtigt at man kan sige»billedet blev malt af Asger J orn«i stedet for»billedet blev malet.. «? Svar: Ja, det er rigtigt at der ved siden af de almindelige former malede og malet findes nogle kortere former, malte og malt. Disse korte former kan kun bruges ved kunstværker og lign. (»Han malte et billede«,»han har malt et billede«,»billedet blev malt af Asger J orn«). De lange former kan derimod bruges i alle tilfælde, altså både ved fx vægge og billeder (»Han malede væggen/et billede«,»han har malet væggen/et billede«,»væggen/billedet blev malet«). I den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der udsendes i år, vil det udtrykkeligt komme til at fremgå at man kan bruge både de korte og de lange former i forbindelse med kunstværker. Det er som nævnt de lange former malede og malet der er de almindelige. De korte former malte og malt er først og fremmest fagsprog og kan ofte virke påfaldende på folk der ikke selv bruger dem. Slåfejl eller slagfejl? Spørgsmål: Når man slår forkert på en skrivemaskine, laver man så en slåfejl eller en slagfejl? Svar: Det almindelige ord er slåfejl. Men vi kender også godt ordet slagfejl, der vistnok af nogle opfattes som mere»10- gisk«end slåfejl. I den nugældende Retskrivningsordbog (1955) er kun slåfejl med, og det samme vil være tilfældet i den nye Retskrivningsordbog. 15

16 Hovskisnovski Spørgsmål: I et læserbrev i min avis stod der forleden:»hun omtaler ham på en meget hovskisnovski måde«. Hvad betyder hovskisnovski? Svar: Ordet betyder 'storsnudet' (det er så almindeligt at det kommer med i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som et ubøjeligt tillægsord). Under opslagsordet hovs(en)gesnovsen nævner Ordbog over det danske Sprog, bind 8 (1926) sideformerne hovsisnovs, hovskisnovsen, hovskensnovsken og hovsomgesnovsen. Ordet hovskisnovski må betragtes som yderligere en sideform til hovs(en)gesnovsen. Siden 1960' erne har det nye ord været med i ordbøger, men det må være ældre, ikke mindst i talesproget. Ifølge Ordbog over det danske Sprog er det første led i hovs(en)gesnovsen vistnok det dialektale ord hovsk eller høvsk 'stolt', 'storsnudet', mens det andet led vel er en spøgende tysk klingende»oversættelse«af -snudet i storsnudet (jf. det spøgende ord grosgesnossen). Sideformen hovskisnovski har bygget det morsomme yderligere ud ved at indsætte den polske og russiske endelse -ski(j) eller -sky (fx kendt fra Tjajkovskij). Jf. spøgefulde ord som farvelski, goddavski, javelski (Kaj Bom: Slang, 1948, s. 29). I Nyt fra Sprognævnet /juni Et supplement til Ordbog over det danske Sprog l Ikke en kinamands chance Godt nyt om juristdansk... 6 Efternavne og ligestilling Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto H vis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København Dansk Sprognævn, Vester Voldgade 115, 1552 København V Postgiro 6 IO Telefon (01) (oplysning 10-14) 16

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af navneloven

Forslag. Lov om ændring af navneloven Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.) 1 I navneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk + npwi@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 Sag 30/2009 (1. afdeling) Helle Midtgaard, Jesper Levin Aamand og Luke Simmonds (advokat Jens Jordahn for alle) mod Nykredit Forsikring A/S og Lokal

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

AN-2011-1480 Ulovlig indikationsangivelse, brug af udsagnet sikkerhed, mangelfulde prisoplysninger

AN-2011-1480 Ulovlig indikationsangivelse, brug af udsagnet sikkerhed, mangelfulde prisoplysninger Ankenævnet AN-2011-1480 Ulovlig indikationsangivelse, brug af udsagnet sikkerhed, mangelfulde prisoplysninger Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-1480 Afgørelsesdato: 23. november 2011 Ankenævn: Klageemne: Klager:

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Retsudvalget L 27 - Bilag 3 Offentlig

Retsudvalget L 27 - Bilag 3 Offentlig Retsudvalget L 27 - Bilag 3 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet Oversigt over forslag til navnelov L 27 7. marts 2005 J.nr. 17 1. Indledning Lovforslaget er en genfremsættelse af L 152,

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Bekendtgørelse af navneloven

Bekendtgørelse af navneloven LBK nr 1098 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: ()

Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: () Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: () Registerindsigt Forklaring til Registerindsigt findes nederst på siden. Du kan klikke på Dette er afslutningen på Registerindsigt Udskrevet d. 23/11/2015 kl.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere