Fængselsfunktionæren. Hvor mange. fængselsforbundet. nr 4 april 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren. Hvor mange. fængselsforbundet. nr 4 april 2015"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 4 april 2015 Hvor mange OMAR ER sidder der I FÆNGSLERNE?

2 Leder indhold Vi har ikke råd til at løslade flere Omar er Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Der er grund til bekymring, når man læser resultaterne af vores rundspørge om radikalisering i dette fagblad. Omar El-Hussein var langt fra den eneste med ekstremistiske holdninger i fængslerne. Der er andre som ham. Omar var en indvandrerdreng fra bandemiljøet. Et menneske som formentlig søgte identitet og ståsted i islam og valgte at praktisere religionen på en ekstrem voldelig måde. Tanken om at andre vælger at føre deres trusler ud i livet på samme måde, er dybt skræmmende. Det kan godt være, at vi som samfund har råd til at tabe en indbrudstyv på gulvet og løslade ham fra fængslerne til ny kriminalitet. terrorangrebet i februar. Det er som om, man i al hastværket glemmer at lytte til os, der står ude i virkeligheden med problemerne. Man smækker papir og bånd om, før man har noget at putte i pakken. Ud af de 11 nye tiltag i den nye terrorpakke er det kun et par stykker, som berører os i Kriminalforsorgen. Det er udmærket med bedre indberetning og opstramning i forhold til indsatte, som ikke overholder spillereglerne. Det er dog ikke gjort med det. Jeg savner i høj grad de tiltag, som vi har gjort opmærksom på fra day one efter terrorangrebet og som ministeren umuligt kan have overhørt: For det første skal stærke og radikaliserende fanger adskilles fra svage og udsatte fanger, som er lette ofre for radikalisering Rundspørge: Radikalisering er et udbredt problem i fængslerne 6 Sidder der potentielt 280 Omar er i fængslerne? 8 Kort nyt 10 Hver anden voldsramt føler sig svigtet af ledelsen 12 HR-chef vil styrke opfølgningen efter vold 14 De har fået fuglefeber i Nakskov 16 Ny løn indtog dagsordenen i Ellebæk Men vi har bestemt ikke råd til at tabe en eneste radikaliseret fange. Konsekvenserne er ikke nye indbrud i et parcelhuskvarter, men massemord i værste fald. Hvis man ser på de angreb, som har ramt Vesten gennem de seneste tre år, har knap halvdelen af de formodede gerningsmænd afsonet en fængselsstraf. Det ved regeringen og det er også derfor, at de er kommet med en ny terrorpakke, som blandt andet er møntet på fængslerne. Måske går det lidt for hurtigt for regeringen, som nu har lanceret to terrorpakker siden For det andet skal der være mere sektionering og større personaletæthed, så vi bedre kan holde øje med yderligtgående indsatte. Og for det tredje skal fængselsbetjentene uddannes mere, så de bliver bedre til at opfange tegn på radikalisering. Hvorfor har ministeren ikke inkluderet disse konkrete tiltag i terrorpakken? Det er forhåbentlig ikke et spørgsmål om penge. For vi har ganske simpelt ikke råd til at løslade flere Omar er. 18 On the dark side 20 Hilsen fra Grønland Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen, Anders Egeberg Forsidefoto: Statsfængslet i Ringe 2 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015 Fængselsforbundet nr. 4. april

3 radikalisering RUNDSPØRGE: RADIKALISERING ER ET UDBREDT PROBLEM i fængslerne statsfængslet på kragskovhede I ti fængsler og arresthuse har Fængselsforbundets tillidsfolk oplevet konkrete eksempler på radikalisering. Kilde: Fængelsforbundets spørgeskemaundersøgelse om radikalisering. Fire ud af ti af Fængselsforbundets tillidsfolk har oplevet konkrete eksempler på radikalisering. Tillidsfolkene savner både uddannelse og personale for at kunne håndtere udfordringen. Af Andreas Graae Der er blevet talt og skrevet meget om radikalisering i fængslerne efter terrorangrebet i København den 14. februar. Ikke mindst efter det kom frem, at gerningsmanden angiveligt var blevet radikaliseret under sin varetægtsfængsling. Konkret viden om problemets omfang har det dog skortet på. Derfor har Fængselsforbundet sendt en rundspørge til alle landets fængsler og arresthuse. Vi har fået svar fra vores tillidsfolk i 26 institutioner. Blandt dem, har ti været vidne til radikalisering på deres tjenestested. Det vil sige 40 procent. Herudover mener alle på nær en at der generelt foregår radikalisering i større eller mindre omfang i Kriminalforsorgen. føler sig fagligt eller bemandingsmæssigt klædt på til at håndtere problemet. På spørgsmålet om der er tilstrækkeligt med personale til stede på afdelingerne til at opfange og forebygge radikalisering, svarer to ud af tre af de adspurgte således nej. En af hovedårsagerne er det generelle problem med, at der er blevet mindre tid til fangerne på grund af besparelser på bemandingen og et stigende antal administrative og driftsmæssige opgaver. En betjent i et arresthus skriver for eksempel: Der er kommet så meget sagsbehandling, handleplaner med videre, at der ikke er den samme tid til at snakke med de indsatte og dermed opfange eventuelle signaler på radikalisering. arresthuset i esbjerg arresthuset i Helsingør Institutionen ellebæk anstalten ved herstedsvester statsfængslet i vridsløselille københavns Fængsler Flere af tillidsfolkene nævner konkrete episoder, hvor de har mærket tegn på radikalisering. En skriver for eksempel: Ved store episoder som i henholdsvis Paris og København forsøgte enkelte klienter at opildne andre klienter til at øve hærværk i fængslet for på denne måde at vise deres sympati. Klienterne har skrevet på vægge support IS med videre. Andre nævner, at radikaliseringen sjældent foregår åbenlyst, men som oftest for lukkede døre og på gårdture, hvor det kan være svært at opfange. Derfor efterlyser flere, at dialogen mellem ansatte og indsatte bliver prioriteret. Eller som en formulerer det: Man bliver nødt til at forstå, at man ikke kan køre discountfængsler, hvis man vil opfange radikalisering. arresthuset i Aabenraa statsfængslet i nyborg statsfængslet i ringe En anden skriver: Har oplevet ytringer omkring sympati for hævn mod vantroende samt holdninger om, at Muhammedtegnere og andre, der fornærmer profeten, skal slås ihjel. Flere andre nævner, at de har oplevet indsatte, der pludselig ændrede adfærd under afsoningen både i tale og påklædning og isolerede sig selv. Konkrete eksempler på ændret adfærd kan ifølge en respondent være indsatte, der pludselig bliver meget troende, beder flere gange om dagen og ikke taler med kvindelige betjente. Andre beskriver, hvordan de i det daglige har set hele afdelinger isolere sig for at bede bøn og flere gange har oplevet indsatte, som har forsøgt at påvirke andre indsatte. Ofte er det en enkelt indsat, som kan være den afgørende faktor, fremgår det af en besvarelse. Når personalet oplevet dette, flytter man selvfølgelig vedkommende. Og så finder afdelingen igen et normalt leje i forhold til at bede bøn, skriver respondenten. Samtale fremmer afradikaliseringen Af undersøgelsen fremgår det desuden, at fængselsbetjentene hverken Manglende viden og uddannelse Et andet væsentligt problem er, at personalet ifølge undersøgelsen mangler faglig viden og uddannelse i forhold til at håndtere radikalisering i fængslerne. 70 procent svarer, at de ikke føler sig klædt fagligt godt nok på til at forebygge radikalisering i fængslerne. Mange uddyber det med, at kurser i Kriminalforsorgen er en mangelvare. Særligt efterlyser flere konkret viden om, hvornår noget kan betragtes som radikalisering: Mangler viden om, hvilke signaler jeg skal være specielt opmærksom på. Noget er opmuntring til hærværk, noget andet er radikalisering, lyder det fra en respondent. En anden kommer med en direkte opfordring: Uddan personalet, giv os baggrundsviden om, hvorfor og hvad der sker, når nogen vælger at blive ekstreme. Hvis ikke vi ved, hvad der er normalt, hvordan skal vi så opdage det unormale? Mindre enheder kan være løsningen I undersøgelsen får de adspurgte også mulighed for at byde ind med forslag til, hvad man kan gøre for at forebygge radikalisering i fængslerne. Et forslag, som går igen, er sektionering til mindre afdelinger med stor personaletæthed og intensiv observation af de indsatte, som står bag radikaliseringen. Dette kræver dog en anden kategorisering af de indsatte end i dag, mener flere. De indsatte skal opdeles i tre kategorier vurderet efter adfærd og ikke efter alder, køn, kriminalitetsart og straflængde, skriver en. En anden foreslår, at de indsatte bør inddeles i kategorier efter, hvem der vurderes at ville radikalisere, og hvem der er potentielle lette ofre for radikalisering. Det skal tilføjes, at psykisk syge eller svage indsatte er meget let påvirkelige derfor også som ofre for radikalisering. Andre skriver, at indsatte, som mistænkes for at udbrede ekstremistiske holdninger, bør afholdes fra fællesskab og gårdture. De sætter dog samtidig spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette kan lade sig gøre i praksis, da der formentligt ikke vil være en gyldig grund til sådan en udelukkelse. Enkelte mener omvendt ikke, løsningen er at isolere de radikaliserede fuldstændig på deres egne små afdelinger. Dette uddyber en med: Tror det er vigtigt at placere de indsatte, så de er sammen med alle typer af mennesker og ikke kun sammen med deres egne. Altså prøve at undgå grupperinger. En anden, som er kritisk over for sektioneringsløsningen, skriver: Jeg tror ikke, at det er en løsning at klumpe de radikaliseringstruede indsatte sammen på enkelte afdelinger. De bør fordeles så meget som muligt. Dog bør de fordeles på afdelinger med stor personaledækning, og dermed ikke i de små arresthuse, da det er min erfaring, at disse indsatte tit er meget negative over for personalet og kan virke decideret truende i deres adfærd. 4 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015 Fængselsforbundet nr. 4. april

4 Sidder der potentielt 280 Omar er og lurer i de danske fængsler? Radikalisering er kommet på landkortet i Kriminalforsorgen. Men hvor stor en gruppe af de indsatte udgør potentielt terrorister? Og hvad stiller man op med dem? Det har fagbladet spurgt en række eksperter og Kriminalforsorgens sikkerhedschef om. Af Andreas Graae Hvis man ser på de 13 angreb, som har ramt Vesten gennem de seneste tre år, kan man konstatere, at ud af de 17 formodede gerningsmænd havde syv tidligere afsonet en fængselsstraf, Ann-Sophie Henningsen, forsker i terrorbekæmpelse. A llerede kort efter terrorangrebet i København den 14. februar 2015 kom det frem, at gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, havde haft tæt kontakt til indvandrerbanden Brothas, inden han blev varetægtsfængslet og grebet af religiøs ekstremisme. Og der kan potentielt sidde mange flere Omar er i de danske fængsler, mener den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp. Han kalder disse personer, der tager skridtet fra bandemiljøet og videre ind i ekstremisme, for cross-overs og betegner dem som en særdeles farlig cocktail. Det er noget, som man bør være meget opmærksom på i Danmark, men som jeg også ved, at den danske kriminalforsorg allerede har stort fokus på. Det handler i høj grad om at fokusere på de første dage efter løsladelsen, siger han. Der sidder lige nu omkring 280 indsatte med relation til rocker- og bandemiljøet i Kriminalforsorgens institutioner. Hvor mange af disse der er radikaliserede cross-overs, har Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Fønss Gjørup, ikke noget tal på. Men det er noget, man følger tæt. Alle personer, uanset hvor de kommer fra, udgør en potentiel risiko, hvis de er radikaliseret. Så vores personale er naturligvis opmærksomme på adfærdsændringer hos indsatte i dagligdagen, siger han. 7 ud af 17 terrorister kom fra fængsler Og der er god grund til at have fokus på radikalisering i fængslerne, vurderer Ann-Sophie Henningsen. Hun forsker i terrorbekæmpelse og militant islamisme på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har analyseret de seneste 13 terrorangreb, som har ramt Vesten. Hvis man ser på de 13 angreb, som har ramt Vesten gennem de seneste tre år, kan man konstatere, at ud af de 17 formodede gerningsmænd havde syv tidligere afsonet minimum en fængselsstraf, og hele 14 var allerede kendt af myndighederne, siger hun. Ud fra de tal kan hun dog ikke sige noget præcist om problemets omfang endsige konkludere, at radikaliseringen er foregået i fængslerne. Men tallene indikerer, at der er grund til at være opmærksom, og at der i netop fængsler ligger en mulighed for at forhindre eller afbryde radikalisering og måske også for at forebygge egentlige angreb. Temadage på vej Hun anbefaler derfor, at man udvikler en efteruddannelse til fængselspersonalet med inspiration i den efteruddannelse, som allerede er udviklet til personale i SSP-samarbejdet. Men den skal skræddersys til fængsler, og udviklingen bør derfor foregå i samarbejde med fængselspersonale. Når en sådan efteruddannelse er udviklet, kan den tilpasses til og indarbejdes i uddannelsen af nyt fængselspersonale, siger hun. Michael Fønns Gjørup oplyser, at Kriminalforsorgen allerede i 2012 i samarbejde med PET begyndte at afholde kurser i forebyggelse af radikalisering. På kurserne som havde fokus på såvel venstre- som højreradikalisering samt islamisk radikalisering blev personalet undervist i at identificere bekymringstegn på radikalisering eller ekstremistisk adfærd. Fokus her var, at personalet skal være opmærksom på, hvorvidt der sker noget usædvanligt omkring klienterne, eller om disse ændrer adfærd, der adskiller sig fra det tidligere normalbillede. Praksis for indberetning af bekymringer samt Kriminalforsorgens videre procedure blev ligeledes gennemgået, siger sikkerhedschefen. Efterfølgende har Kriminalforsorgen løbende afholdt kurserne i en justeret udgave som en del af fængselsbetjentenes grunduddannelse. kort radikalisering nyt I april og maj 2015 skal der desuden afholdes temadage for Kriminalforsorgens personale for at bibeholde fokus på området. På temadagene bliver der sat fokus på emnerne ekstremistiske grupperinger, den aktuelle situation i Danmark, Syriensfarere, samarbejde med andre myndigheder, samt Kriminalforsorgens procedurer for indberetninger, siger Michael Fønss Gjørup. Radikaliseringens ansigter Det er dog vigtigt at huske på, at radikalisering har mange ansigter og ikke kun gælder islamisk ekstremisme, påpeger Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet (RUC). Radikalisering i fængslerne er jo som sådan ikke noget nyt fænomen. Der har længe været en trafik mellem højreekstreme miljøer og rockergrupperinger. Det nye er, at trafikken nu går den modsatte vej fra banderne til de ekstremistiske miljøer. Men grundlæggende handler problematikken om det samme: de stærke fangers magt over de svage fanger. Man kan derfor med fordel inddrage nogle af de erfaringer, man tidligere har gjort sig med radikalisering i fængslerne, mener han. Som for eksempel at samle de såkaldte radikalisatorer på særlige sikrede afdelinger ligesom man har gjort med rockerafdelingerne. I den bedste af alle verdener burde vi jo hjælpe dem og afradikalisere dem. Men realistisk set er der bare nogle af de her mennesker, der er så langt ude holdningsmæssigt, at vi ikke kan nå dem, siger han. Som eksempel nævner han den efterhånden vidt berygtede, Said Mansour, der også kendes som Boghandleren fra Brønshøj : Han er et eksempel på en person, det kræver mere end almindelige pædagogiske evner at nå. Det er hans type, der radikaliserer, og han bør ikke sidde med letpåvirkelige indsatte som for eksempel bandekriminelle. Den svære vurdering Det kan dog ifølge Chris Holmsted Larsen være særdeles vanskeligt at vurdere, hvornår der reelt foregår radikalisering, og hvornår der bare er tale om retorik og provokationer. Hvornår er der risiko for, at det går fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger? Denne vurdering er ofte uhyggeligt svær at lave. For de indsatte skal jo have lov til at dyrke deres religion inden for lovens rammer. Det er derfor ifølge forskeren vigtigt at se radikalisering som en proces. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men noget der kan udvikle sig over lang tid. Og i den proces er det vigtigt at være opmærksom på de små tegn på radikalisering. En af de første vigtige faktorer, man bør forholde sig til, er, hvad de indsatte siger: Om de ytrer vilje til vold og terror eller om det bare er bragesnak. Det er klart, at der er en hård retorik i fængslerne, så man skal passe på med at overdrive betydningen af den retorik. Der kan være langt fra ord til handling. En gruppe, som man skal være særligt opmærksom på, er de såkaldte Syriensfarere. For der er det ikke længere bare ord, men nogen, der har vist vilje til voldshandlinger. Mange af dem kommer jo direkte fra banderne, når de tager ned og kæmper i Syrien og en stor del af dem vil formentlig komme hjem og blive kriminelle igen. Så det er klart, at her skal vi være ekstra opmærksomme, for det er ikke en sikkerhedstrussel, som bliver mindre de kommende år i takt med, at flere og flere vil vende hjem. Derfor står de også øverst på listen hos PET og politiet, siger han. Fængselsforbundet nr. 4. april

5 kort nyt HOTEL I HORSENS STATSFÆNGSEL Horsens Statsfængsel følger trenden med fængselshoteller og indretter 50 sengepladser i sygeafdelingen. Der vil være bad og toilet på gangen, men man behøver ikke ringe på klokken, når blæren presser. Der findes i forvejen et fængselshotel i det gamle arresthus i Ribe og flere steder i udlandet. EKSPERT: TILLAD MOBILER I LUKKEDE FÆNGSLER Mobiler i lukkede fængsler kan holde de indsatte fra forbrydelser. Det mener sociolog Linda Kjær Minke. Kontakt med familie og venner uden for murene er nemlig afgørende for en ordentlig resocialisering efter endt straf: At have en mobil og dermed have mulighed for en tættere kontakt med sin familie vil have en positiv indflydelse i forhold til at klare sig kriminalitetsfrit efter endt straf, siger hun til Radio24syv. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), er åben over for ideen, mens DF s retsordfører Peter Skaarup er skeptisk: Jeg mener ikke, at vi skal acceptere den præmis, at bare man får det bedre i fængslerne, så bliver man også fri af kriminaliteten, når man kommer ud. BESØGSVENNER Sidste år havde 155 indsatte i danske fængsler en besøgsven via Røde Kors, som kom på besøg hver 14. dag. TILLID I PRAKSIS ROSKILDE ARREST ER BLEVET PEPPET OP Nu går 28 fængselsbetjente, værkmestre og ledere i Nyborg og Kragskovhede i gang med at arbejde med tillidsreformen i praksis. Ideen er at skabe bedre resultater via inddragelse af medarbejderne. Arresthuset i Roskilde var lidt for trist. Derfor kontaktede arrestforvarer Michael Kaj Pihl Jensen kunsthøjskolen i Holbæk for at høre, om det var noget, de kunne gøre noget ved. To studerende gik straks i gang med opgaven. Resultatet er blandt andet blevet en række dyrefigurer rundt omkring på gangene og malerier i gården. EKSTREMISTSPOTTING Danske fængsler er gode til at spotte ekstremister. Det siger professor Andrew Coyle fra Det Internationale Center for Fængselsstudier ved University of London. Han har arbejdet med fængsler i mere end 40 år: Danmark gør det godt. En enkelt fiasko bør ikke give anledning til, at det danske fængselsvæsen ændrer sin operationelle struktur fuldstændigt, siger professoren. FORSIKRINGSBONUS Fremover udbetaler Tjenestemændenes Forsikring medlemsbonus en gang om året. Det sker, efter Tryghedsgruppen (som Tjenestemændenes Forsikring er en del af) bliver opsplittet i to foreninger. Her på Kort Nyt håber vi på en stor bonus. BØDE TIL DET SORTE REGISTER Hjemmesiden Det sorte Register som tidligere har hængt fængselsbetjente ud har fået en bøde på kroner for at chikanere syv medarbejdere i Jammerbugt Kommune. Det kan altså gode lade sig gøre at vinde en sag mod hjemmesiden. TØJKLEMMEN HOLDER VINTERFERIE Danskerne kan ikke købe Kriminalforsorgens produkter i øjeblikket. Tøjklemmen.dk er nemlig ude af drift. Webshoppen ønsker godt nytår og holder vinterferie, mens administrationen bliver omlagt. 8 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015 Fængselsforbundet nr. 4. april

6 vold Hver anden voldsramt føler sig svigtet af ledelsen Fængselsforbundets undersøgelse viser, at hjælpen ikke altid er god nok, når fængselsbetjente bliver overfaldet. Af Søren Gregersen Der er desværre kun 50 procents chance for at få et ordentligt opfølgningsforløb. Sådan skriver et medlem i Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse om vold og det psykiske arbejdsmiljø. Den mandlige fængselsbetjent er blevet overfaldet fire gange i løbet af de 13 år, han har været ansat. Nogle gange har opfølgningen været god andre gange ikke: Det har været afhængigt af, hvilken leder der har haft ansvaret for opfølgningen, skriver betjenten. Med denne vurdering rammer han den generelle holdning blandt landets fængselsbetjente, når man beder dem vurdere den hjælp, de har fået efter vold og trusler. I undersøgelsen svarer 45 procent af de voldsramte, at de helt eller delvist føler sig svigtet af deres ledelse. Det gælder for eksempel en 39-årig kvindelig fængselsbetjent. Hun skriver sådan her: Det er dybt frustrerende at overvære trusler mod en selv og ens kollegaer, og at ledelsen ikke gør noget. Man føler sig ikke værdsat. De voldsramte betjente oplever blandt andet hjertebanken, søvnproblemer, anspændthed, mareridt og tillidsproblemer i forhold til andre mennesker. Eksempelvis oplever 48 procent af de voldsramte, at de har problemer med at sove. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, mener, det er stærkt kritisabelt, at der ikke tages hånd om voldsramte fængselsbetjente. Der bør være fuld støtte, hvis uheldet er ude. Det er det mindste, man kan forlange. Det bør være muligt at sikre fængselsbetjente et ordentligt liv efter et overfald, siger han. Får hjælp til at komme videre Heldigvis fremgår det også af Fængselsforbundets undersøgelse, at mange betjente får hjælp af deres ledelse. 48 procent af de voldsramte vurderer, at deres ledelse i høj grad eller nogen grad var i stand til hjælpe dem videre. Et medlem skriver: Jeg har heldigvis en meget opmærksom leder, som jeg føler mig tryg ved at gå til. Kim Østerbye mener, at den gode opfølgning skal udbredes til alle steder i Kriminalforsorgen: Andre kan lære af de gode ledere. Samtidig skal der være flere muligheder for at tage skånehensyn til voldsramte betjente ved at placere dem steder i Kriminalforsorgen uden fangekontakt. Det kan sagtens lade sig gøre. Det skal bare prioriteres, siger han. Læs HR-chefens svar på side 12. Der var ingen forståelse for min situation Efter flere alvorlige episoder knækkede filmen for Flemming Andersen. Han føler, at både den lokale og centrale ledelse svigtede, da han blev sygemeldt. 53-årige Flemming Andersen bliver snart afskediget fra Kriminalforsorgen efter cirka 30 års tjeneste. Han oplever, at han blot er et sagsnummer i Kriminalforsorgens sygeopfølgningssystem. Han savner empati, omsorg og bekymring for sin situation. I 2013 oplevede Flemming Andersen tre alvorlige episoder i Arresthuset i Frederikssund: En indsat som døde efter at have hængt sig selv, trusler på livet fra en Bandidos-rocker og ni personer, som forsøgte at trænge ind i arresten. Han genoptog arbejdet, men måneder efter gav han efter og blev sygemeldt. I dag har han fået anerkendt tre arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen og kommer ikke til at arbejde igen. Det er i sig selv slemt nok, men han havde trods alt haft det bedre, hvis han var blevet mødt af mere forståelse fra ledelsen. Han mener ikke, at de forstod det pres, som rockergruppen lagde på ham. Sygesamtalerne havde nærmest karakter af forhør, hvor jeg blev anklaget for at gøre noget forkert, til trods for at rockeren blev dømt for trusler. De burde være gået ind og støttet mig og ageret buffer for mig. føler du dig svigtet af din ledelse efter vold? 35% Heller ikke Direktoratet for Kriminalforsorgen var efterfølgende til meget hjælp. Flemming Andersen savnede støtte og rådgivning i stedet for at være et nummer i journalmappen. Jeg ville gerne have set almindelig personaleomsorg, og at de tog et medansvar. Det ville for eksempel ikke gøre noget, hvis man gik ind og sagde, at man var ked af ens situation og spurgte, om der var noget, de kunne hjælpe med. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% helt enig delvis enig hverken eller delvis uenig helt uenig Man har trods alt leveret 30 år af sit liv til denne arbejdsplads. Arrestforvarer: Vi har fokus på den sygemeldte Vi har spurgt arrestforvarer i Frederikssund, Søren Bang Hansen, om hvad han siger til kritikken. Han forholder sig ikke specifikt til Flemming Andersens sag, men peger på, at arresthuset altid har fokus på sygemeldte medarbejdere. Indgangsvinklen er, at vi vil strække os meget langt for at få medarbejderen tilbage på arbejde i arresthuset. Dialogen i samtalerne er åben og ærlig fra ledelsens side, og medarbejderen er altid informeret om arresthusets hensigt og muligheder, siger han. Arresthuset udarbejder en mulighedserklæring og eventuelt en fastholdelsesplan. Der holdes løbende evalueringsmøder, men hvis medarbejderen ikke er indstillet på at følge en tilbagekomstplan sendes sagen til helbredsnævnet, oplyser arrestforvareren. Adspurgt direkte om de føler sig svigtet af deres ledelse, erklærer 45 procent af de voldsramte sig helt eller delvist enige. Kilde: Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse: Vold og det psykiske arbejdsmiljø. 10 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015

7 vold HR-chef vil styrke opfølgningen efter vold Det skal høre til undtagelsen, at betjente føler sig svigtet efter vold og trusler. Det siger Kriminalforsorgens HR-chef, Marianne Fæster Nielsen. Hun opfordrer Kriminalforsorgens ledere til at handle efter hver eneste voldsepisode. Af Søren Gregersen Følg op. Hver eneste gang. Sådan siger Marianne Fæster Nielsen til de ledere, som har ansvaret for at tage hånd om voldsramte medarbejdere i Kriminalforsorgen. HR-chefen har læst Fængselsforbundets spøgeskemaundersøgelse om vold. Hun glæder sig på den ene side over, at flertallet af de voldsramte kollegaer oplever, at de fik brugbar hjælp af deres ledelse. Men på den anden side er hun bekymret over, at mange andre føler sig svigtet. Der er ingen tvivl om, at vi kan og skal uddanne og træne vores ledere bedre. Det duer ikke, at så mange oplever, at de blev svigtet af deres ledelse, da de virkelig havde brug for hjælp. Det er ikke i orden, og det kan vi gøre bedre allerede i dag, siger hun. Marianne Fæster Nielsen opfordrer ledere som er i tvivl til at gå videre med det til andre: Alle ledere har et ansvar for at følge op og være nærværende. Hvis man som leder er i tvivl, så gå videre med det og få råd om håndtering. Vi har som chefer og ledere et ansvar for den måde, vi løfter vores ledelsesopgave på. Jeg regner med, at denne undersøgelse er med til at minde os om, at vi allerede nu kan gøre det bedre uden at vente på flere værktøjer. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til, at man som leder agerer og følger op. Man kan ikke gå ud fra, at det nok ikke var noget. Følg op, hver eneste gang. Sværeste ledelsesmæssige udfordringer HR-chefen peger også på, at Kriminalforsorgen generelt arbejder for at styrke forebyggelse og opfølgningen i forhold til vold. Hun kalder opgaven Kriminalforsorgens mest alvorlige arbejdsmiljømæssige udfordring og en de sværeste ledelsesmæssige opgaver. I februar har Kriminalforsorgen offentliggjort et katalog over forebyggelse af vold og trusler. Kataloget beskriver de nuværende indsatser og kommer med forslag til nye. Ifølge HR-chefen sender kataloget et klart signal til de indsatte om, at vold mod personalet og mellem indsatte ikke tolereres. At der er nul-tolerance. Indsatsen handler også om at øge viden om konflikthåndtering og relationsforståelse. Vi skal også styrke evaluering og sikkerhedsrutiner, og ved de konkrete episoder skal vi afdække, hvad der udløste Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til, at man som leder agerer og følger op. Man kan ikke gå ud fra, at det nok ikke var noget. Følg op, hver eneste gang, siger Marianne Fæster Nielsen dem. Vi skal følge op over for de kollegaer, som var involveret og tage hånd om de klienter, som måtte være berørt måske har de endda hjulpet personalet. Det er også vigtigt at vide mere om, hvad de voldsramte har behov for. Når en medarbejder for eksempel føler sig svigtet, hvad skulle ledelsen have gjort anderledes? spørger HR-chefen. Måske er det små ting, som kunne have hjulpet. Som at lederen går med i retten. Eller at man får talt om den indsattes videre afsoningsforløb. At man husker at spørge løbende til, hvordan det går. Jeg tror, at vores ledere relativt let kan blive bedre til at bakke op ved at bruge hinandens gode erfaringer. På lidt længere sigt skal bedre ledelses- og kompetenceindsatser styrke arbejdsmiljøet: Der skal være klarhed hos alle ledere om opgaverne over for vores ansatte og klienterne for den sags skyld i arbejdsmiljøarbejdet, både forebyggelse og opfølgning. Jeg er sikker på, at Kriminalforsorgens nye organisering giver os bedre mulighed for systematiske indsatser, som når ud til alle afdelinger og medarbejdere, siger Marianne Fæster Nielsen Hun håber også at få inspiration fra andre arbejdspladser: Jeg tror ikke, at vi kan opdage nye banebrydende indsatser, men vi skal sørge for, at vi er opsøgende over for viden fra omverdenen, både arbejdsmiljøeksperter, andre forvaltningsområder med tilsvarende arbejdsmiljørisici og fra andre lande. MAN FØLER SIG IKKE VÆRDSAT 39-årig kvindelig fængselsbetjent i et arresthus har oplevet flere overfald: Det er ikke rart, når en indsat peger på dig og kører sin pegefinger over halsen på sig selv. Antydningen er ikke til at tage fejl af. Når man ikke er mange på arbejde, føler man sig hurtigt utryg, skriver hun i Fængselsforbundets undersøgelse og fortsætter: Det er dybt frustrerende at overvære trusler mod en selv og ens kollegaer, og at ledelsen ikke gør noget. Man føler sig ikke værdsat. UDE AF SYNE UDE AF SIND 47-årig mandlig fængselsbetjent har oplevet flere overfald, men ingen opfølgning fra sin ledelse: Jeg er ikke tjenestegørende på en fast institution, så det gamle ordsprog ude af øje, ude af sind kommer nok til rette. Betjenten har blandt andet haft problemer med at sove efter overfaldene. AFSKEDIGET EFTER OVERFALD 50-årig kvindelig fængselsbetjent i et lukket fængsel blev truet af flere indsatte og oplevede et overfald mod en kollega. Hun føler ikke, ledelsen var i stand til at hjælpe hende videre efter voldsepisoderne. Hun blev afskediget efter 11 år på grund af psykisk sygdom efter overfaldet. GLEMTE AT INDKALDE HENDE TIL DEBRIEFING 44-årig kvindelig fængselsbetjent i Københavns Fængsler blev overfaldet af en indsat, men fik ikke tilbudt hjælp efterfølgende: Der blev afholdt debriefing efter overfaldet, men man glemte at indkalde mig, skriver hun. Hun peger også på, at der næsten aldrig er debriefing eller defusing efter episoder, som foregår på nattevagter. UNDSKYLDNING BLEV IKKE BRAGT VIDERE 43-årig mandlig fængselsbetjent i et åbent fængsel er blandt andet blevet bidt af en kvindelig indsat og spyttet på af en anden. Om den sidste episode skriver han: Efter hun havde spyttet på mig, og truet mine kollegaer på livet, blev hun overført til arrest. I arresten skriver hun et brev til os alle, hvor hun undskylder dette brev får ingen af os at se. BLODET FLØD NED AF ANSIGTET 55-årig mandlig fængselsbetjent i et arresthus blev overfaldet af indsat og følte sig totalt svigtet af sin chef: Der gik fem minutter, før han opdagede, at blodet flød ned af mit ansigt, skriver han. Trods det voldelige overfald peger han på, at de latente trusler er lige så opslidende: Nær-ved-situationer er mindst lige så farlige, og de sker dagligt. Betjenten har overvejet at finde et andet arbejde, men synes, han er blevet for gammel: Jeg ville dø, hvis mine børn kom og fortalte mig, at de skulle være fængselsbetjente. Note: De seks medlemmer erklærer sig alle helt enig i, at de føler, at de blev svigtet af deres ledelse efter et overfald. Kilde: Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse. 12 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015

8 beskæftigelse De har fået fuglefeber i Nakskov Arresthuset i Nakskov har designet en serie af træfugle for at give de indsatte et bedre beskæftigelsestilbud. Vi har talt med fængselsbetjenten bag ideen og med den fange, som styrer den daglige produktion; blandt de indsatte kaldet Fuglekongen. Af Søren Gregersen Det bekræfter den indsatte, som medfangerne kalder Fuglekongen. Jesper har siddet i arresthuset i et år og leder fugleproduktionen til daglig. Vi står for alting fra det øjeblik, pladerne kommer ind ad døren. Udskæring, slibning og maling, siger han. Han må dog sande, at det ikke er den mest stabile arbejdskraft, som han råder over: Mange sidder jo kun kort tid, og så mangler jeg måske pludselig en maler. Bortset fra det synes han, det er en sjov opgave. Både produktion og udvikling af nye produkter: Der er mere udfordring i dette arbejde end meget af det andet, man bliver sat til. Jesper holder i øvrigt mest af sommerfuglen; arresthusets mest komplicerede produkt. Den kræver to dages malerarbejde. Benny Johansen fik ideen til fuglene sammen med sine børn for mange år siden. Viber, storke, svaner, svaler, spætter, finker og terner fylder midtergangen i Arresthuset i Nakskov. Og det er ikke alene for at forskønne den gamle bygning. Det skyldes også, at arresten er gået ind i fuglebranchen. I Nakskov har man nemlig den opfattelse, at de indsatte skal have et meningsfyldt arbejde, og da arresthusets læderproduktion stoppede, kom fængselsbetjent Benny Johansen i tanker om en idé, som han fik sammen med sine børn for mange år siden. Hvorfor ikke producere trækopier af fuglene fra en gammel biblioteksbog? Det skal vi prøve en dag, sagde jeg til mine børn, men det blev aldrig til noget, fortæller Benny Johansen. Knuthenborg Safaripark Med produktionen på plads er salgsarbejdet nu i fokus, fortæller arrestforvarer John Sigvard. Arresthuset har blandt andet taget kontakt med Nakskov Turistforening og Knuthenborg Safaripark for at styrke salget. Fuglene er også vendt tilbage til biblioteket, hvor de oprindeligt kom fra. Nakskov Bibliotek har nemlig arrangeret en udstilling med arrestens produkter. Vi har også arrangeret en rundvisning i arresthuset i samarbejde med biblioteket, så folk kunne se vores produktion af fugle og få et indtryk af, hvad de indsatte ellers bruger tiden på, siger John Sigvard, som roser Benny Johansens initiativ. Nu har han fundet ideen frem fra gemmeskuffen. Men i stedet for et familieprojekt, er det blevet til et beskæftigelsesprojekt i arresthuset. I alt producerer arresthuset 13 forskellige fugle, som egner sig til børnehaver, plejehjem, Kriminalforsorgens besøgsafdelinger og alle mulige andre steder, hvor man gerne vil løfte udsmykningen. Og selvom Benny Johansens børn i mellemtiden er blevet store, får de alligevel glæde af fuglene. Datteren har nemlig børn i børnehaven Viben. Arresthuset har derfor også taget en vibe med i serien, og den hænger nu i børnehaven. Bedre end at flette hjerter For arresthuset handler det først og fremmest om at kunne tilbyde de indsatte et arbejde, som giver mening. Her har man ikke så meget til overs for de julehjerter, som mange fanger bruger tiden på at flette rundt om i Kriminalforsorgen. Det er tåbeligt at sætte folk til at lave noget, som bare bliver smidt ud bagefter, siger Benny Johansen. Sådan er det ikke med fuglene: De indsatte kan se et formål med det, og samtidig er det en fordel, at de indsatte skal samarbejde om processen, siger han. Hvordan køber man fuglene? Fuglene koster 100 kroner, og de kan købes ved henvendelse til arresthuset på telefon Fængselsforbundet nr. 4. april

9 generalforsamling Ny løn indtog dagsordenen i Ellebæk Debatten glødede, spørgsmålene sitrede og stemmesedlerne flagrede til en velbesøgt generalforsamling. Af Andreas Graae 19:00 Klokken slår syv i Institutionen Ellebæk i Birkerød. Medlemmerne finder deres pladser rundt om de hesteskoformede borde. De forsyner sig med slik, chips og cola, velvidende, at om et par timer kan de mæske sig i højtbelagt smørrebrød. Det er dog ikke kun for smørrebrødet, de mange medlemmer er mødt op. Over 40 så vidt fagbladet kan tælle. Der er alvorligere ting på spil. Valget af formand for eksempel. For den siddende formand, Gert Jensen, har fået en modkandidat. Kan den unge Kenneth Andersen mon vælte Gert af pinden? Medlemmerne må dog vente i spænding med at afgive deres stemme. I virkeligheden starter generalforsamlingen først klokken Inden da skal den lokale idræts- og kulturforening have valgt sig en ny formand. Og et nyt navn. Efter to år på posten trækker den siddende formand sig. Uden større dramatik overlader hun posten til Pia Kjer. Og siger farvel til navnet. Efter den nye afdeling Udrejsecenter Sjælsmark er kommet til og dermed nye kollegaer, går det ikke længere at hedde Team I.F.A.S. Som erstatning skal foreningen nu hedde TEAM ES. E for Ellebæk og S for Sjælsmark. Det nye logo forestiller endda et spillekort spar ES for at være helt præcis. 19:30 Klokken er blevet 19:30 og dermed tid til at komme i gang med generalforsamlingen i Fængselsforbundets lokalafdeling i Ellebæk. Formand Gert Jensen byder velkommen både til velkendte ansigter og til nye medarbejdere fra Udrejsecenter Sjælsmark. Som dirigent vælges Fængselsforbundets forbundssekretær for de lukkede fængsler, Bo Yde Sørensen. Derpå fortsætter formanden med sin beretning. Den kommer blandt andet omkring en uheldig stigning i trusler mod personalet, en række konflikter med ledelsen, lidt startvanskeligheder for Udrejsecenter Sjælsmark og så, selvfølgelig, elefanten i dagligstuen: Ny løn. Her overlader formanden kortvarigt ordet til sin næstformand Kim Lundqvist. Jeg vil lige sige lidt om Ny løn eller manglen på samme, indleder han og lufter dermed sin kritik af, hvorfor direktoratet ikke giver flere faste tillæg. Vi skal være bedre til at sælge os selv. Så jeg vil gerne opfordre jer til at kræve en lønforhandling, hvis ledelsen kommer med et eller andet nyt tiltag og dermed en ekstraopgave. Det kommer vi meget længere med end et engangsvederlag, siger næstformanden. 20:00 Da der bliver åbnet for spørgsmål fra salen, byder flere ind. Hvad skal der til for, at man kan blive kvalificeret til at få Ny løn? spørger et medlem. Det svarer formanden beredvilligt på: Det er forskelligt fra år til år, hvad vi vælger at fokusere på. Sidste år havde vi for eksempel fokus på, at arbejdsmiljørepræsentanterne og natholdledere fik et fast tillæg. Men vi vil også fokusere på kollegaer, som går igen i indstillingerne som er blevet indstillet af andre kollegaer. Herefter overtager forbundssekretær Bo Yde Sørensen og slår fast, at det går den rigtige vej med de faste tillæg, som nu udgør omkring 50 procent. 20:30 Vi er nu rutsjet så langt ned ad dagsordenen, at vi er landet på fastsættelse af kontingent og diæter. Formanden kan her oplyse, at man agter at fortsætte med uændret kontingent men at Fængselsforbundet arbejder på at indføre et enhedskontingent for alle medlemmer. Og så er spændingens time endelig kommet. Valget af tillidsrepræsentant, lokalformand og øvrige tillidsposter. Der bliver delt stemmesedler ud, medlemmerne bøjer sig ivrigt over papiret foran dem, der bliver lånt kuglepenne fra sidemanden og krydset af. Efter et mindre intermezzo med stemmeoptælling viser det sig, at Gert Jensen er genvalgt som tillidsmand og, da modkandidaten vælger at trække sig, også fra posten som lokalformand for forbundet Formanden takker for genvalget og takker i samme åndedrag modkandidaten for at stille op: Det har jeg stor respekt for. Det giver en god energi det kan vi jo se ved, hvor mange som er mødt op. Gert Jensen slutter af med at fortælle lidt om forbundets reorganisering og giver derefter ordet videre til forbundssekretær for de lukkede fængsler, Bo Yde Sørensen, som giver den seneste status på reorganiseringen. Derefter er ordet frit, debatten gløder og medlemmerne kan få tilfredsstillet deres spørgelyst. Flere undrer sig blandt andet over lønniveauet sammenlignet med lignende faggrupper. Lønspørgsmålene bliver diskuteret lidt frem og tilbage, inden Gert Jensen takker endeligt af for en god aften. Og så er der smørrebrød! Hvad skal der til for, at man kan blive kvalificeret til at få Ny løn? spurgte et medlem. 16 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015

10 faglighed On the dark side I 2013 skiftede Michael Kaj Pihl Jensen fra rollen som tillidsmand til chef. Nu er det ham, som skal forsvare de ting, som han tidligere kritiserede. Af Søren Gregersen Jeg bliver nødt til at arbejde for nogle af de ting, som jeg tidligere brokkede mig over. Hvordan er det på den anden side af skrivebordet? Eller på den mørke side, hvis man skal bruge Star Wars-jargon. Det var det spørgsmål, som fagbladet ville have svar på, da vi i marts tog til Arresthuset i Roskilde for at tale med Michael Kaj Phil Jensen. Tidligere var han forbundssekretær i Fængselsforbundet og før det tillidsrepræsentant i Statsfængslet i Vridsløselille. Men i 2013 blev han arrestforvarer i Roskilde og dermed chef for 14 medarbejdere. Det var ikke et nemt skifte, indrømmer Michael Kaj Phil Jensen, for nu skulle han udmønte Kriminalforsorgens overordnede planer, som ikke altid giver mening for den enkelte medarbejder. Eller som han formulerer det: Jeg bliver nødt til at arbejde for nogle af de ting, som jeg tidligere brokkede mig over. Når der for eksempel kommer nye arbejdsgange, skal han passe på med at falde tilbage i sin gamle rolle som talerør for kollegaerne. I stedet for at sætte spørgsmålstegn ved nye tiltag, må han acceptere det som et præmis. Sikkerheden er eksempelvis et problem i de små arresthuse. Det ville have været noget, han helt sikkert ville have gjort opmærksom på, da han var tillidsmand. I dag må han i langt højere grad acceptere det, som det er. Det er selvfølgelig et emne, vi drøfter i ledelseskredsen, men over for medarbejderne må jeg ofte tage det standpunkt, at det er et vilkår for jobbet. Ud over rampen Baggrunden som tillidsmand giver dog også fordele som chef. Michael Kaj Phil Jensen har en fornemmelse for, hvor der kan opstå problemer hos personalet, og hvad personalet efterlyser hos deres leder. Jeg ved, at det er vigtigt at være til stede blandt kollegaerne. Det er nemt at gemme sig bag computeren. Det prøver jeg at undgå, men personalet synes dog stadig, at de ser for lidt til mig. Han tror ikke på en autoritær ledelsesstil, men på den anden side skal man også ud over rampen, når man starter som ny leder og kommer til et hus, hvor nogle har været i 25 år. Det var ikke så nemt i begyndelsen: Jeg var en hund i et spil kegler, siger han. Sådan er det ikke længere. Han føler, han har fået overblikket. Han har været på Kriminalforsorgens grundlæggende lederuddannelse. Og bliver støttet godt af sin overvagtmester. Og selvom han synes, det er ærgerligt at bruge ledelsesretten, så accepterer han, at det kan være nødvendigt i nogle situationer. På den måde er han bevidst om forholdene på begge sider af skrivebordet: Det er sundt at kende de udfordringer, man har som medarbejder og de udfordringer, som skal løses for at få tingene til at gå op i en højere helhed. Og grundlæggende er det selvfølgelig de samme mål, som begge parter arbejder efter. Psykisk arbejdsmiljø Jobbet som arrestforvarer i Roskilde rummede også en anden udfordring. I en rapport fra 2012 kritiserede Arbejdstilsynet det psykiske arbejdsmiljø i arresthuset. Der var altså noget at tage fat på for den nye arrestforvarer. Han oplevede dog ikke modvilje, da han troppede op i arresthuset. Tværtimod blev der taget godt imod ham. Og noget kunne tyde på, at samarbejdet er bedre i dag. Da Arbejdstilsynet var på besøg i 2014, havde de i hvert fald ikke noget at udsætte på det psykiske arbejdsmiljø. Tilbage til Fængselsforbundet Efter halvandet år i Roskilde har Michael Kaj Phil Jensen altså fundet sig til rette som repræsentant for arbejdsgiveren, men han kan dog ikke helt slippe tillidshvervet. Han er netop blevet valgt ind i bestyrelsen for Fængselsforbundets lederforening. Det gør jeg, fordi jeg stadig synes, det fagpolitiske arbejde er vigtigt. Der er også frustrationer i ledergruppen. De har også brug for, at der er nogen, som taler deres sag. Fængselsforbundet nr. 4. april

11 udveksling Anders Egeberg sammen med sin grønlandske kollega vagtmester Lars Nielsen. Hilsen fra Grønland Anders Egeberg fra Københavns Fængsler har været på udveksling i Grønland. Han anbefaler andre at gøre det samme. Her er hans brev hjem til kollegaerne. Kære alle Godt halvvejs i mit udvekslingsprogram sender jeg en lille hilsen fra det kolde nord. Her går det godt. Jeg får oplevet en masse skønne ting, ikke mindst den vidunderlige natur. Der er stor forskel på den natur, vi har hjemme og så den her, men det kommer jo ikke som en overraskelse. Vejret svinger en del, det kan være hundekoldt med temperaturer ned til minus 20 grader, mens vi dagen efter kan have plus en til to grader med regn og så igen snestorm dagen efter. Det må være charmen ved Nuuk. Jeg er så småt ved at falde til i anstalten, de daglige gøremål er ved at sidde fast, og jeg føler mig dermed godt tilpas. Man kan roligt sige, at den måde man arbejder på her, er anderledes end hjemme på Købehavns fængsler! Der skal ikke lyde et ondt ord om den måde, de grønlandske kollegaer gør tingene på. Deres måde fungerer her, og de er godt uddannet og rustet til at løse deres hverdag på en professionel måde. Nordisk udveksling Fængselsbetjent Anders Egeberg blev opmærksom på udvekslingsmuligheden af sin leder Lene Kempf. Derefter spurgte han Anstalten i Nuuk, om de havde brug for en mand i en måned. Det havde de. Derefter søgte han penge fra Moderniseringsstyrelsen, som dækkede løn, flybilletter og et stipendium på kroner til at dække leveomkostninger. Den nordiske tjenestemandsudveksling blev etableret af Nordisk Ministerråd i Ordningen giver deltagerne mulighed for at få kendskab til administration og forvaltning i andre nordiske lande. Læs mere om ordningen på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. På en måde minder anstalten i Nuuk om Københavns fængsler. De indsatte som ikke kan indordne sig i de små anstalter rundt omkring i Grønland, bliver flyttet til Nuuk, som er det eneste sted med observationsceller og en sikringscelle. I anstalten for domfældte i Nuuk er der pt. 43 indsatte, og den fungerer både som afsoningsanstalt og varetægtshus. Nogle går på arbejde ude i byen om dagen, mens andre er enerumsanbragte i anstalten. Derfor har vores grønlandske kollegaer stor viden inden for sagsbehandling og de almindelige gøremål, når det kommer til afsoningsproblemer. Der er dog en socialrådgiver og andet ikke-uniformeret personale tilknyttet anstalten i Nuuk. Da man ikke har klientsystemet at slå op i som i Danmark, bruger man Word og Excel. De indsatte ligger derfor i et chartek, som man kan slå op i. Den grønlandske kørechef er ikke, som vi kender det fra Københavns Fængsler. Nej, denne kørechef har til opgave at hente kollegaer, der har svært ved at komme på arbejde til tiden. Dette kan blandt andet skyldes vejret og andre ting. Der er så en fra natholdet, der kører alle hjem klokken 21:30, når eftermiddagsvagten er slut. Inden der bliver lukket på nat, har de indsatte mulighed for at meddele personalet, hvem de vil sove med den pågældende nat. Det vil sige, der er mulighed for fællesskab om natten :o) Dette benyttes dog mest af de indsatte, der har epilepsi, og som er nervøse for at være alene om natten. Der er dog også enkelte, der udnytter muligheden for fællesskab, men de bliver hurtigt stoppet igen. Det er selvfølgelig svært at følge med, når de snakker grønlandsk, men jeg synes, de er gode til at slå over i dansk både ansatte som indsatte. Dertil skal det siges, at al kommunikation over radio skal foregå på dansk, ligesom morgenmøder og andet indsat-relateret arbejde skal foregå på dansk. Lejligheden jeg bor i er dejlig stor, og den mangler ikke noget. Jeg har den store TV-pakke og venter på, at de kommer og installerer internet. Da internettet er et forholdsvis nyt fænomen i Grønland, er prisen også derefter: Jeg skal betale kroner for en måned. Dyrt, men nødvendigt for at kunne være i kontakt med dem derhjemme. Det er derfor dejligt at kunne facetime med familien, når jeg føler mig tvunget indendøre fra klokken 17 på grund af mørket. Jeg ser frem til de sidste 14 dage af mit ophold og håber og tror på, at det bliver et på gensyn, når jeg tager afsked med de grønlandske kollegaer. Inussiarnersumik inuulluarit/med venlig hilsen Anders Egeberg Fængselsforbundet nr. 4. april

12 sport debat DM i indefodbold Der var 28 hold til DM i indendørsfodbold. Af Morten Rasmussen, Krifo De årlige mesterskaber blev afholdt den 7. marts i Nyborg. Igen i år var der mange nye ansigter. Det var dejligt at se. Vi håber, at det fortsætter fremover, så turneringen vokser. Stor tak til alle dommere og hjælpere fra Nyborg. Uden jer var det ikke gået. Det er godt at se, hvor godt der arbejdes sammen over en lang dag. Vi håber, at vi ses til næste år til en hyggelig dag i uge 10! NM i udefodbold Er du klar til de Nordiske Mesterskaber? Der er NM i fodbold til sommer. Det foregår i Helsingborg i Sverige den juni med afrejse den 25. juni og hjemrejse den 28. juni. Udtagelsen foregår i Nyborg den 9. og 23. april. Der er sendt indkaldelse ud til tjenestestederne, som skal indstille spillere. Vi har allerede fået henvendelser fra nogle stykker og en del har også tilkendegivet deres ankomst mundtligt. Selvom man ikke mener, at man hører til de bedste boldspillere, ikke har spillet i mange år eller ikke spillet overhovedet, skal det ikke afholde en fra at forsøge. Selve udtagelsen er rigtig hyggelig, og man møder nye kollegaer. Hold jer ikke tilbage! Vold og chikane mod fængselsbetjente skal stoppes Af Peter Skaarup MF og retsordfører for DF For nyligt hørte jeg i Radioavisen om en fængselsbetjent, der efter 30 års tro tjeneste pakker uniformen. Han kan ikke mere. For trusler er blevet en alt for stor del af hans hverdag. Ifølge betjenten har en indsat rockerboss for eksempel sagt til ham: Jeg myrder dig, når jeg kommer til Falster, hvor jeg ved, at du bor. I 2013 foreslog Fængselsforbundets formand Kim Østerbye, at der skulle være mere videoovervågning i landets fængsler, fordi det ville hjælpe til med at sikre fængselsbetjentene. Peter Vesterheden, som var fængselsinspektør ved Københavns Fængsler, sagde i den anledning, at videoovervågning er et godt middel til at skabe tryghed blandt personalet og til at opklare konflikter mellem fanger. Det er jo to fluer slået med et smæk! Men, men, men hvis det står til Socialdemokratiet, så får landets fængsler ikke videoovervågning, som de jo ellers ønsker. Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, mener ikke, at det er videoovervågning, som fængslerne har brug for. Hun og S vil åbenbart ikke lytte til fagpersoner, når det gælder om at forebygge vold og trusler mod fængselsbetjente. Utroligt! Til gengæld mener Trine Bramsen og S, at betjentene skal have uddannelse og redskaber til at håndtere de truende fanger. Nu er jeg selvfølgelig ikke psykolog, men jeg tvivler på, at en samtale i ny og næ og almindelig rundbordspædagogik alene kan forhindre overfald og trusler. DAME Guld: Femina Sølv: På Tværs Bronze: FIOVQ MIX Guld: Renbæk 1 Sølv: Østjylland Bronze: MidtMix HERRE Guld: Midtjylland 2 Sølv: Sheriffs of Nyborg Bronze: Burger King Whoppers Det skal hverken betjenten eller samfundet finde sig i! Denne fængselsbetjent er ikke den eneste, som oplever vold og trusler fra indsatte, og det er helt tydeligt, at der ikke bliver gjort nok for at forebygge det. I en ny undersøgelse svarer 25 procent af fængselsbetjentene, at de er blevet overfaldet. 65 procent svarer, at de er blevet truet. I Dansk Folkeparti vil vi sammen med andre partier skærpe straffen for at udøve vold mod tjenestemænd eller chikanere dem og deres familier. Det er nødvendigt at sende et klart signal om, at det her er helt uacceptabelt. Og det er ikke kun fængselsbetjentene, som modtager trusler. Deres familier bliver også udsat for dette. Det er simpelthen for dårligt! Folk, der har viet deres liv til at vogte de kriminelle i landets fængsler, skal ikke være bange for at gå på arbejde. Det er ikke almindelige mennesker, som fængselsbetjentene er i kontakt med hver dag. Det er blandt andre hårdkogte kriminelle, der er dømt for grove forbrydelser som vold, drab og trusler. Derfor skal der gøres noget for, at disse fængselsbetjente kan føle sig sikre hver eneste dag. Derfor skal straffen sættes væsentligt op. For når regeringen med Socialdemokratiet i spidsen ikke vil gøre noget for at komme dette problem til livs, så må andre gøre det! FORÅRS-/EFTERÅRSTRØJE Jeg vil da også lige give min mening med: Jeg bakker fuldstændigt op om, at vi skal have den gamle slipover tilbage, og kvinderne skal have deres cardigan igen. Den tykke vintertrøje er alt for varm. Det er cirka ti år siden, vi fik den nye uniform, og den har ikke udviklet sig meget. Så kom bare i gang med nye tiltag eller lidt af det gamle tilbage. debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. Følg også debatten på Facebook: Faengselsforbundet og på Med venlig hilsen Lars Korreborg Fængselsbetjent Arresthuset i Århus 22 Fængselsforbundet nr. 4. april 2015 Fængselsforbundet nr. 4. april

13 Radiosystem København Fængsler er ved at teste det nye radiosystem. Her ses fængselsbetjent Morten Witthoff-Brandt med en af radioerne. Sikker kommunikation i Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen har fået tilladelse til at komme på SINEnettet. Sikkerhedsnettet er et nationalt radionet til beredskabskommunikation, som blev taget i brug i Radionettet er krypteret og kan ikke aflyttes. Radionettet anvendes både af politi, redningsberedskab, sundhedsberedskab, dele af Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og af andre aktører, der løser samfundsmæssige opgaver. Sikkerhedschef Michael Fønss Gjørup oplyser, at det er et tæt samarbejde mellem Københavns Fængslers DCA-afdeling og direktoratets sikkerhedsenhed, som nu har båret frugt, således at Kriminalforsorgen fremover kan bruge radionettet. Det er en klar fordel, siger han: Ved at være koblet på SINEnettet får vi vores egne kanaler. Dermed er der muligheder for, at vores transporter, narkotikahundeførere og andre kan kommunikere på tværs af landet. I første omgang testes systemet af Københavns Fængsler, som begynder testen til maj. Kriminalforsorgen er også blevet godkendt til at få såkaldte skadestedsradioer. Det betyder, at indsatslederen i et fængsel for eksempel kan kommunikere med en indsatsleder i redningsberedskabet og dermed sikre, at det nødvendige mandskab og udstyr kommer frem til skadestedet.

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 27 Offentligt SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN 2013 FÆNGSELSFORBUNDET 1 FÆNGSELSFORBUNDET SAMMENFATNING Vold og chikane uden for tjenesten

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere