Kvalitet på TEC. Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC. Kvalitet på TEC - Procedure for kvalitetsarbejde på TEC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet på TEC. Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC. Kvalitet på TEC - Procedure for kvalitetsarbejde på TEC"

Transkript

1 Kvalitet på TEC Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 1

2 Kvalitet på TEC - beskrivelse af kvalitetsarbejde på TEC Indhold: 1. INDLEDNING... 4 FORMELT GRUNDLAG RETNINGSLINIER OG OMFANG THE EFQM EXCELLENCE MODEL KVIK EVALUERING KVALITETSNETVÆRKER EFQM-NETVÆRKET ESB-NETVÆRKET KVALITETSORGANISATION REVIDERING DE 5 INDSATSOMRÅDER: LEDERSKAB VMS PROFESSIONALISERING AF LEDELSEN SAMARBEJDE MED INTERESSENTER STRATEGI OG PLANLÆGNING MEDARBEJDERE KOMPETENCEUDVIKLING PARTNERSKABER OG RESSOURCER SAMARBEJDSRELATIONER INFORMATION OG VIDEN STYRES FINANSIELLE RESSOURCER STYRES (ØKONOMISTYRING) TEKNOLOGI ANVENDE BYGNINGER, UDSTYR OG MATERIALER VEDLIGEHOLDES OG UDVIKLES ARBEJDSGANGE / PROCESSER UDVIKLING AF UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER SIKKERHEDSLEDER ELEVRÅD POLITIKKER OG PROCEDURER Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 2

3 4. DE 4 RESULTATOMRÅDER MEDARBEJDERRESULTATER MEDARBEJDERTILFREDSHED SYGEFRAVÆR KOMPETENCEUDVIKLING BRUGERRESULTATER / KUNDERESULTATER PÆDAGOGISK EVALUERING SELVEVALUERING ELEVTILFREDSHED FRAFALDSANALYSE KARAKTERER VIRKSOMHEDSEVALUERING KLAGER SAMFUNDSRESULTATER NØGLERESULTATER Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 3

4 1. Indledning På TEC forstår vi kvalitet som en levende og dynamisk ting. Det er altså ikke blot en række standarder, som TEC skal leve op til, og som så kan virke som sovepude, når disse standarder bliver overholdt. Tvært imod skal kvaliteten være i konstant udvikling. Udvikling er dog ikke bare noget, der sker af sig selv. Udvikling er hårdt og disciplineret arbejde, som man bliver nød til at have sat i system. På TEC forstår vi kvalitetsarbejde som en metodisk sikring af, at vi hele tiden aktivt handler for at gøre tingene lidt bedre. En systematik der konstant tvinger os til at kigge konstruktivt ind på egen praksis. Formålet med Kvalitet på TEC er at synliggøre rammer og systematik i form af enkle retningslinier, samt værktøjer der understøtter arbejdet. Kvalitet på TEC er således en procedure for løbende organisatorisk selvudvikling og kvalitetsudvikling og skal sikre at sammenhængen mellem, det vi siger, vi vil og de resultater, vi opnår. Samtidigt skal den sikre, at vi i vores arbejde og dokumentation tilgodeser såvel de eksterne som interne krav, og at arbejdet bliver en integreret del af TECs medarbejderkultur At arbejde med kvalitet er en udfordring for alle på TEC. Ledelsen udstikker visionen og skaber formålet med kvalitetsarbejdet. Arbejdet skal gennemsyre hele TEC, fra direktionslokalet til alle dele af det pædagogiske arbejde. Det ideelle kvalitetsarbejde er lidt abstrakt set en indsats, som giver nogle resultater. I evalueringen af disse resultater opstår der læring, som vi kan bruge i den næste indsats, som vi igangsætter. Denne bølgebevægelse foregår i det uendelige i alle dele af TEC s virke, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe en mere innovativ organisation. Resultater/Læring Indsats Læring Resultater Indsats Læring Resultater Indsats Resultater Læring Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 4

5 Formelt grundlag Kvalitet på TEC har grundlag i den lovgivning på området, som har kvaliteten i fokus. Der er en lang række lovkrav for kvalitetsarbejdet, som alle tilgodeses gennem Kvalitets på TEC. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. På de enkelte uddannelsesområder findes yderligere specifikke rammer for kvalitetsarbejdet. Disse findes her: EUD Bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne BEK nr af 22/09/2014 HTX Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser BEK nr 778 af 26/06/2013 Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 5

6 2. Retningslinier og omfang TEC s forståelse af kvalitet er bygget på de tanker, som også ligger bag 'The EFQM Excellence Model '. 2.1 The EFQM Excellence Model EFQM Business Excellence sigter på en synliggørelse af den løbende kvalitetsudvikling, som også ligger i bekendtgørelseskravene. Vi arbejder dog ikke kun med modellen for at tilgodese myndighedskrav, men primært for at gøre det klart for os selv, hvilke resultater vi vil opnå på baggrund af en række prioriterede indsatsområder i overensstemmelse med vores vedtagne værdier og mål, vores politik og strategi. EFQM Business Excellence modellen omfatter 9 områder, som har indflydelse på kvaliteten, fordelt på 5 indsatsområder og 4 resultatområder. De 5 indsatsområder er de dele af vores virksomhed, som vi kan ændre på. Det er med andre ord håndtag, som man kan skrue på. Disse er: lederskab medarbejdere strategi og planlægning partnerskaber og ressourcer arbejdsgange Disse 5 indsatsområder influerer hver især på hinanden og er tilsammen det som skaber resultaterne. De 4 resultatområder er: medarbejderresultater brugerresultater samfundsresultater nøgleresultater Grafisk ser EFQM-modellen således ud. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 6

7 2.2 KVIK evaluering Med jævne mellemrum(1-2 år) gennemgås kvalitetsindsatsen i TEC. Til dette formål har TEC valgt at bruge KVIK-modellen udviklet af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). KVIK systemet er en forenkling og konkretisering af EFQM Business Excellence modellen og er designet til at give et billede af kvalitetsniveauet bredt i organisationen samtidigt med, at den tvinger organisationen til at tænke fremad med forslag til kvalitetsforbedringsområder. Styrkerne i denne form for kvalitetssystem er dets helhedsorienterede fokus, hvor den brugeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og den organisatoriske kvalitet, alle er i højsædet. Læs mere om KVIK på 2.3 Kvalitetsnetværker Til at kvalificere vores kvalitetsindsats er TEC med i en række kvalitetsnetværk EFQM-netværket For at styrke kvalitetsarbejdet er TEC med i EFQM-netværket, som et antal erhvervsskoler sammen med DEL-Syd har etableret. Meningen med netværket er dels at udveksle erfaringer, dels at udvikle nye værktøjer til skolernes kvalitetsarbejde ESB-netværket TEC deltager i ESB-netværket, som arbejder for at opnå en stor grad af ensartethed og fælles systematik i resultatdokumentation og -formidling og systematisk kvalitetsudvikling. Formål og idé med ESB-netværket er at indgå i dialog og samarbejde med Undervisningsministeriet m.fl. for at sikre en kvalitetsudvikling, der tilgodeser såvel Undervisningsministeriets som skolernes interesser. Yderligere er drivkraften og formålet med netværket et samarbejde om bl.a. fastlæggelse af indikatorer med henblik på en overordnet resultatdokumentation/-formidling og en fortsat systematisk kvalitetsudvikling på den enkelte skole og benchmarking skolerne imellem. 2.4 Kvalitetsorganisation Kvalitetsorganisationen er den eksisterende organisation med opgaver, kompetencer og ansvar, som kendt i dag. Udviklingsafdelingen udarbejder oplæg til kvalitetskoncept, procedurer og værktøjer og sikrer, at det formidles og synliggøres i organisationen. Til udarbejdelse af den overordnede ramme for kvalitet nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe. Den består af udviklingsafdelingen med reference til og i dialog med direktion og chefgruppe. Styregruppen Styregruppen består af direktionen, der sikrer formulering af "Kvalitet på TEC" og auditering samt rammerne herfor. Udviklingsafdelingens kvalitetskonsulent udarbejder og gennemfører styregruppens formulering/evaluering og revision af "Kvalitet på TEC", samt fremkommer med kvartalsvis overordnede nøgletal og rapporter om erfaringer og resultater af arbejdet med "Kvalitet på Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 7

8 TEC". Målinger og erfaringer i forbindelse med alle indsatsområdernes resultater synliggøres på skolens intranet eller på Det operationelle niveau Udviklingsafdelingens kvalitetskonsulent understøtter afdelingscheferne og Q-koordinatorerne med implementering, drift, rapportering, udvikling m.v. af kvaliteten i form af målinger. Kvalitetskonsulenten iværksætter evaluering af kvalitetsindsatsen gennem KVIKselvevalueringer. Det manuelle niveau Medarbejdere og afdelingernes Q-koordinatorer varetager det daglige arbejde med kvalitetsudviklingen, både på det administrative og pædagogiske niveau. Kvalitetsorganisationen kan illustreres sådan: DIREKTION Arbejds gruppe Kvalitets konsulent Strøm, styring og it Q- koordi nator Økonomi Bygge og anlæg Produktion og udvikling Bygnings- og brugerservice Medieproduktion Q- koordi nator Personale Bil, fly og andre transportmidler Q- koordi nator Fysiske rammer og service Transport og logistik Q- koordi nator Udvikling, kommunikation og IT Mogens Frantsen HTX Q- koordi nator Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 8

9 2.4.1 Revidering Kvalitetspolitikken vurderes minimum én gang årligt. Efterfølgende tilrettes overordnede procedure, værktøjer og rapportering af kvalitetskonsulenten. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 9

10 3. De 5 indsatsområder: I det følgende beskrives EFQM-modellens 5 indsatsområder. Således redegøres der for, hvordan TEC arbejder med de forskellige områder enkeltvis med henblik på at forbedre kvaliteten. I det efterfølgende kapitel 4 vil de sidste 4 resultatområder blive beskrevet. Hvert område/afsnit indledes med et kort citat, som beskriver området ifølge EFQM Excellence. Herefter følger beskrivelsen af, hvorledes dette udmøntes på TEC. 3.1 Lederskab "Excellente ledere udvikler og understøtter opfyldelsen af mission og vision. De udvikler organisatoriske værdier og systemer, som er nødvendige for vedvarende succes, og implementerer disse via deres handlinger og adfærd. I perioder med forandringer bibeholder de konstant fokus på organisationens formål. Når det er påkrævet, er sådanne ledere i stand til at ændre organisationens kurs og inspirere andre til at følge den." The EFQM Excellence Model, Kriterium VMS TEC har gennem en årrække arbejdet intensivt med idégrundlag, vision og mål (VMS). Dette er grundlaget for vores virke, og det som alle ledere navigerer ud fra. Idégrundlag, vision og mål ser således ud: Idégrundlag hvorfor er vi her? TEC tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. Vision - hvad vil vi kendes på? Vi vil være en skole med et godt omdømme - præget af tillid og respekt. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Mål hvad vil vi nå? 1. Vi synliggør elevernes muligheder og succeser. 2. Vi er kundernes foretrukne samarbejdspartner inden for uddannelse og udvikling. 3. Vi anvender vores fulde potentiale og involverer os i at opfylde TECs mål. 4. Vi tilpasser økonomien for at sikre grundlaget for udvikling. For at sikre en systematisk opfølgning på de overordnede visioner og målsætninger, er der iværksat en række initiativer: Resultatkontrakter for samtlige chefer og ledere er direkte relateret til skolens vision, mål og strategi og sikrer en klar systematisk opfølgning herpå. De lokale samarbejdsudvalg følger systematisk op skolens vision, mål og strategier i forhold til eget område Professionalisering af ledelsen TEC har iværksat en række initiativer i forhold til en systematisk opkvalificering af ledelsen. Omdrejningspunktet for lederudviklingen på skolen udgøres af: coaching som ledelsesfilosofi og som værktøj interne ledernetværk Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 10

11 det fælles lederudviklingsprogram den individuelle udviklingsplan. Lederståbi Lederståbi er udviklet til at støtte og motivere chefer og ledere på TEC og for at sikre en fælles platform for ledelse Samarbejde med interessenter Under området lederskab ses desuden på ledernes arbejde med at udvikle samarbejdet med politikere og andre interessenter og på arbejdet med at udvikle systemer for ledelse og styring. Skolens ledere deltager således i en lang række netværk og debatfora, nationalt, regionalt og lokalt. Se også Strategi og planlægning "Excellente organisationer implementerer deres mission og vision ved at udvikle en strategi, som har klar fokus på interessenterne og tager hensyn til det marked og den branche, som organisationen arbejder indenfor. Politikker, planer, mål og processer udvikles og gennemføres for at realisere strategien." The EFQM Excellence Model, Kriterium 2 I dette område er der især to punkter, som vi på TEC arbejder med: Indsamling af information om interessenternes nuværende og fremtidige behov Erfaringer fra Forandringsprojektet Skolens vision, mål og strategier er forankret i et forandringsprojekt, der løb frem til år Forandringsprojektet fastholder systematisk fokus på skolens mål og strategier, i forhold til de aktuelle særlige udfordringer, skolen står over for. Forandringsprojektet er beskrevet i en drejebog, hvor der også er opsat en detaljeret plan for målopfyldelse. 3.3 Medarbejdere Excellente organisationer styrer, udvikler og frigør deres medarbejderes fulde potentiale på individ-, gruppe- og organisationsniveau. De fremmer retfærdighed og lighed og involverer og giver ansvar og indflydelse (empowerment) til deres medarbejdere. De kommunikerer, belønner, anerkender og udviser omsorg over for medarbejdere på en måde, som motiverer dem og engagerer dem til at bruge deres kompetencer og viden til organisationens fordel. The EFQM Excellence Model, Kriterium Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en væsentlig strategi for at nå skolens vision og mål og sikre kvaliteten på medarbejdersiden. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Derfor er udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer afgørende for skolens udvikling. Derfor er der sat fokus på at skabe mål og retning for den samlede kompetenceudvikling på TEC. Dette skal ske gennem en strategisk og systematisk indsats. Den strategiske indsats handler om at relatere kompetenceudviklingen til skolens overordnede vision og mål, til reformtanker på erhvervsskoleområdet samt til den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 11

12 Den systematiske indsats handler om at afklare og planlægge en løbende udvikling af den enkelte medarbejder eller af medarbejdergrupper og ikke mindst, at der efterfølgende følges op herpå. Der anvendes følgende værktøjer i arbejdet med den systematiske kompetenceudvikling: Kompetenceprofiler Medarbejderudviklingssamtalen/Lederudviklingssamtalen (MUS/LUS) Teamudviklingssamtaler Intern videndeling og uformel læring Lederudvikling og ledervurdering Fastholdelse/karriereudvikling På TEC afklares kompetenceudviklingsbehov med respekt for den enkelte og hans/hendes faglige, sociale og personlige ressourcer og styrker. Kompetenceudviklingen er yderligere beskrevet i TEC s principper og retningslinier for kompetenceudvikling. 3.4 Partnerskaber og ressourcer Excellente organisationer planlægger og styrer eksterne partnerskaber, leverandører og interne ressourcer for at understøtte politik og strategi og den effektive udførelse af processer. Gennem planlægning og styring af partnerskaber og ressourcer afvejer de organisationens, samfundets og miljøets nuværende og fremtidige behov. The EFQM Excellence Model, Kriterium 4 Med partnerskaber menes eksterne samarbejdsrelationer. Med ressourcer menes finanser, bygninger, udstyr og materialer samt teknologi, information og viden Samarbejdsrelationer TEC arbejder på flere fronter med at professionalisere kontakten og samarbejdet med vore interessenter. Igennem dette arbejde ønsker TEC at sikre fokus på ønsker og behov og samtidig deltage i debatten om de uddannelsespolitiske målsætninger. Meget af dette arbejde foregår i de enkelte uddannelsesafdelinger, som alle har særlige fokusområder og samarbejdsrelationer. På et overordnet niveau er der en række fælles samarbejdsrelationer og interessenter, som i det nedenstående kort vil blive beskrevet: Bestyrelse I bestyrelsesarbejdet er der en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter omkring den uddannelsespolitiske udvikling, herunder konsekvenser, krav og forventninger til TEC. Brancheråd På TEC er der etableret en række brancheråd, med det formål at have en tæt virksomhedskontakt så uddannelser, uddannelsesudvikling, -indsats og opfølgning drøftes for at matche lokale og regionale ønsker og behov. Brancherådet kommer med indstillinger til uddannelsesudbud m.v. Uddannelsesudvalg Med de lokale uddannelsesudvalg drøftes bl.a. uddannelsesmæssig indsats og resultater, herunder udarbejdelsen af lokale undervisningsplaner. Planerne er omdrejningspunktet i en løbende kvalitetsudvikling af undervisningen. Der drøftes og samarbejdes endvidere om skolebedømmelsesplaner, samspil mellem Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 12

13 erhvervslivet og TEC, det faglige engagement m.v. med det formål at udvikle uddannelserne og skabe viden, åbenhed og interesse og sammenhæng til skolens uddannelser og undervisning. UVM I forhold til ministerier og styrelser søger vi aktiv dialog og deltagelse i arbejdet med at udvikle eksisterende og igangsætte nye uddannelser. Vi samarbejder med ministeriet om tilsynsforpligtigelsen, ved at medvirke til den fortsatte kvalitetsudvikling. Skolesamarbejder TEC s forskellige uddannelser har en række samarbejder med andre skoler. Herunder indgår TEC i ESB-netværket. Virksomhedskontakt Kontakten og samarbejdet med erhvervslivet er beskrevet i TEC politik for virksomhedskontakt. Kommuner, skoler og UU-centre TEC har formelle samarbejder med kommunerne, skoler, organisationer og virksomheder i Hovedstaden og i Frederikssundsfingeren via Bycirklen. Deltagelse i de kommunale kontaktudvalg har til formål, at sikre bedre sammenhæng mellem uddannelse og erhverv på alle niveauer i uddannelsessystemet. Aktiviteter i kontaktudvalget: Afdækning af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på uddannelse. Vurdering af uddannelsesindhold i forhold til erhvervslivets fremtidige behov. Vurdering af uddannelse til styrkelse af iværksætterkultur. Afdækning af virksomhedernes efteruddannelsesbehov. Deltagere: Erhvervsvirksomheder, LO, DA, kommunen, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører på uddannelsesområdet. TEC har indgået formelle samarbejdsaftaler med Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt kommunerne i Københavns Amt. Det formelle samarbejde fokuserer sig om bl.a.: Introduktionskurser for 8. og 9. klasseelever. Brobygningskurser for 10. klasse (introduktionsmodellen). Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne. Unge i ungdomsvejledningen. Brobygning og Introduktion For at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne bliver så god som mulig, har TEC et godt og formaliseret samarbejde med alle UU-centrene og kommunerne i hovedstaden. Formålet med samarbejdet er at: Skabe nogle gode introduktions- og brobygningsforløb for elever i folkeskolens afgangsklasser. Skabe grundlag for en optimal overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne. For at kvalitetssikre introduktions- og brobygningsforløbene gennemføres der systematisk evalueringer på hvert forløb. Evalueringerne, som gennemføres elektronisk, har til formål at give et billede af elevernes tilfredshed med bl.a. undervisningen, udleverede materialer og fysiske rammer. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 13

14 Med baggrund i evalueringsresultaterne vil der - for underviserne og TEC som helhed - være mulighed for, at følge løbende op på eventuelle forbedringsområder. Se mere i TEC s evalueringsmanual. Kontakt til elever og forældre. Samarbejdet med elever og forældre er beskrevet i forbindelse med vor lokale og fælles elevråd, sikkerhedsorganisering m.v. og beskrevet i TEC lokale / fælles elevråd og sikkerhedsorganisation Information og viden styres TEC overordnede strategi for at styre viden og information er beskrevet i følgende politiker: Politik for intern kommunikation Politik for intern og ekstern pressekontakt Finansielle ressourcer styres (økonomistyring) Økonomistyring foregår via SAS-ledelsesinformation (økonomi IT system), som ØK-ansvarlige (chefer og ledere) har fuld adgang til. I dette system fremgår forbrugte kroner, timer og årselever holdt op imod budgetterne. TEC budgetterer i kvartaler for ÅE, timer og krone og der er 100% opfølgning hvert kvartal - med afstemning af samtlige ÅE, timer og kroner - og afstemning af indberetninger til ministeriet og de kroner, vi får herfra. Fra centralt hold udarbejdes kvartalsvise opgørelser, der også fremsendes til bestyrelsen Teknologi anvendes IT anvendes bredt i TEC, som arbejdsredskab. Rammer for anvendelse er beskrevet i TEC s IT politik. I undervisningsøjemed bruges E-learningværktøj i en række af TEC s uddannelser. Skolen råder yderligere over en række evalueringsværktøjer til effektmålinger og tilfredshedsmålinger. Kvalitetskonsulenten har det overordnede ansvar for, at disse systemer fungerer Bygninger, udstyr og materialer vedligeholdes og udvikles Bygningsafdelingen udarbejder løbende 5 års vedligeholdelsesplaner, som godkendes af bestyrelse og direktion. 3.5 Arbejdsgange / Processer "Excellente organisationer udtænker, styrer og forbedrer processer for fuldt ud at tilfredsstille og skabe større værdi for kunder og andre interessenter." The EFQM Excellence Model, Kriterium 5 På TEC er de vigtigste processer og arbejdsgange det, som har med kerneydelsen at gøre - altså undervisningen. Det er alt det, som foregår i forberedelsen og i undervisningslokalet. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 14

15 3.5.1 Udvikling af undervisnings- og arbejdsformer En vigtig del af TEC s kvalitetsudvikling er medarbejdernes arbejde med at udvikle undervisningsformerne. Dette foregår både løbende og i udviklingsprojekter. I dette arbejde er Udviklingsafdelingens pædagogiske konsulenter en vigtig del af kvalitetssikring og styring af dette arbejde i samarbejde med medarbejdere fra de pædagogiske afdelinger. Der arbejdes bl.a. med: Systematisk brug af undervisning af store hold Brug af mindre hold - ud fra pædagogiske overvejelser Systematisk brug af elevarbejde organiseret omkring projektarbejde Systematisk brug af virtuel undervisning/e-learning som en del af undervisningsforløb. Skolen har valgt blackboard som virtuel undervisningsplatform. To-lærerordning Teamsamarbejde TEC s pædagogiske udgangspunkt Undervisningen tager udgangspunkt i skolens mål og værdier. Elevernes muligheder og succeser synliggøres, gennem arbejdet med den personlige uddannelsesplan, et fleksibelt læringsmiljø og den løbende evaluering. Der lægges vægt på værdier som tillid og respekt i samarbejdet mellem elever, virksomheder og skole, der styrkes gennem praktikforløb for elever og lærere. Undervisningens tilrettelæggelse er beskrevet for de enkelte uddannelser i de lokale uddannelsesplaner, og har deres egen pædagogiske praksis set i forhold til de forskellige virksomhedskulturer. Denne udvikles på pædagogiske dage, udviklingsprojekter samt i teamarbejdet. TEC arbejder med fastholdelse af elever, i et tæt samarbejde mellem vejleder, kontaktlærer samt mentorer. Et særligt indsatsområde er uddannelse som middel til integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. TEC fokuserer på fastholdelse af denne målgruppe i uddannelsessystemet i et tæt samarbejde med regionens virksomheder. TEC har desuden et specifikt pædagogisk udgangspunkt for henholdsvis HTX og AMU Sikkerhedsleder Sikkerhedslederen skal sikre at TEC opfylder lovens krav. Sikkerhedslederen skal tilrettelægge og gennemføre sikkerhedsaktiviteter og kurser i relation til skolens mål, samt sikre at APV løbende gennemføres, vedligeholdes og udvikles. Sikkerhedslederen er ansvarlig for at udarbejde forslag til medarbejderudvikling indenfor sundhed, sikkerhed og miljø. Sikkerhedslederen er yderligere ansvarlig for brandslukningsudstyr Elevråd Inden for alle skolens uddannelsesområder ungdomsuddannelserne og korte videregående uddannelser er der etableret lokale elevråd på skolens forskellige lokalisationer, og som igen udpeger repræsentanter til det fælles elevråd. Det er fra det fælles elevråd, at der udpeges 2 elevrepræsentanter til henholdsvis TEC bestyrelse og sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisation TEC s elever er repræsenteret i skolens forskellige sikkerhedsgrupper. Det er i regi af TEC sikkerhedsorganisation, at der blandt eleverne foretages undervisningsmiljøvurdering. Vurderingen foretages hvert andet år gennem en Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 15

16 elevtrivselssundersøgelse. (Se mere om sikkerhedsorganisationen under kriterium 8, Samfundsresultater) Politikker og procedurer På TEC har vi beskrevet en lang række arbejdsgange i form af politikker og procedurer. Disse skal være tilgængelige på intranettet. Der er forskellige fremgangsmåder for udarbejdelse og godkendelse af procedurer og politiker: En politik skal diskuteres og godkendes i LSU og HSU Centrale procedurer skal diskuteres og godkendes i chefgruppen Lokale procedurer skal godkendes af den pågældende chef Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 16

17 4. De 4 resultatområder I det følgende beskrives de fire resultatområder i EFQM-modellen. Således redegøres der for, hvordan TEC arbejder med de forskellige områder enkeltvis med henblik på at forbedre kvaliteten. Resultater visualiseres i forskellig form og omfang på TEC s Intranet og webside Hvert område/afsnit indledes med et kort citat som beskriver området ifølge EFQM Excellence. Herefter følger beskrivelsen af hvorledes dette udmøntes på TEC. 4.1 Medarbejderresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til deres medarbejdere." EFQM Excellence Model, Kriterium 7 Som det fremgår af TEC s vision spiller medarbejderne en væsentlig rolle. Her står der: Vision - hvad vil vi kendes på? Vi vil være en skole med et godt omdømme - præget af tillid og respekt. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Derfor er medarbejderresultater af stor vigtighed som parameter for kvaliteten på TEC Medarbejdertilfredshed TEC gennemfører hvert 2. år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som en del af kvalitetssikringen. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen varetages af analysefirmaet Ennova og følger den gældende standard bag European Employee Index og dermed også Dansk MedarbejderIndex. Modellen bygger på 45 spørgsmål. Spørgsmålene er udviklet over mange år og er garanti for høj validitet i målingen. Udover de faste spørgsmål har TEC mulighed for at tilføje skolespecifikke spørgsmål. Anvendelsen af modellen sikrer to meget væsentlige ting i en medarbejdertilfredshedsmåling: Afdækning af de faktorer, som kan føre til øget tilfredshed, motivation og loyalitet Benchmarking. Resultaterne benchmarkes eksternt med andre erhvervsskoler og Dansk MedarbejderIndex Sygefravær Yderligere indsamles medarbejderes sygefravær, som anses som et vigtigt resultat under medarbejderresultater. Sygefravær opgøres af personaleafdelingen kvartalsvist og på afdelingsniveau og udsendes herefter til alle afdelinger. Sygefraværet benchmarkes internt mellem afdelinger og eksternt med andre erhvervsskoler Kompetenceudvikling Der laves løbende opgørelser i de enkelte chefområder for graden af systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 17

18 4.2 Brugerresultater / Kunderesultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til deres kunder." The EFQM Excellence Model, Kriterium 6 TEC foretager løbende indsamling af bruger-/kunderesultater. Med brugere og kunder menes TEC s elever og de virksomheder, som sender kursister og elever til TEC. Et vigtigt bruger- og kunderesultat er evalueringen af kursisters og elevers opfattelse og oplevelse af TEC. På TEC kan man overordnet opdele kursist- og elevevaluering i fire dele: Pædagogisk evaluering, selvevaluering, tilfredshedsmåling og effektmåling. Forskellene illustreres i nedenstående model. Form Pædagogisk evaluering Aktører Lærere Leder Elever Selvevaluering Tilfredshedsmåling Vidensmåling/ effektmåling Lærer Afdeling Lærer Elev Direktion/chefer Afdeling Kontaktlærer UVM Uddannelsesudvalg Kunder (elever, Virksomheder studerende, Benchmarking kursister og Markedsføring virksomheder) Fokus Fokus på undervisning og pædagogik Fokus på individets læring Fokus på organisatorisk udvikling Fokus på uddannelsens mål Type af oplysninger Personfølsomme om lærere Personfølsomme om eleven Målbare Generelle Sammenlignelige Målbare og sammenlignelige Praktisk udførelse Foretages løbende på hvert skoleophold/kursus Foretages hele tiden Gennemføres i henhold til evalueringsmanual Foretages i starten og i slutningen af kursus/skoleophold, samt 3 mdr. efter. Udvikles og gangsættes af lærerteam/afdeling Udvikles og gangsættes af læreren/lærerteam /afdeling Udvikles og igangsættes af Kvalitetskonsulent Udvikles og gangsættes af uddannelsesudvalg og/eller afdelingens kvalitetskoordinator Nedenfor beskrives pædagogisk evaluering, selvevaluering samt elevtilfredshedsmåling lidt nærmere. Den fjerde evalueringsform er effektmålingen. Her ligger proceduren klar i Vis Kvalitet for AMU aktivitet. For andre uddannelser er procedurerne decentrale og valgfrie Pædagogisk evaluering Al undervisning på TEC, skal evalueres i løbet af elevernes/kursisternes ophold på TEC. Der foretages løbende pædagogiske evalueringer af alt undervisning på TEC. Dette er et redskab til styrkelse af den daglige pædagogiske kvalitet og skal hovedsageligt bruges som basis for en kvalificeret dialog mellem lærer og elev. Fokus i den pædagogiske evaluering er lærernes undervisning og tilrettelæggelse af denne. Løbende pædagogisk evaluering indebærer, at de enkelte uddannelser og afdelinger, inden for givne rammer, selv er med til at forme evalueringsprocessen for eget område. Der kan være tale om en række forskellige metoder, og det er vigtigt, at evalueringen anvendes som et Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 18

19 dialogværktøj. Der foretages årlige stikprøver og evalueringer af, hvorledes denne pædagogiske evaluering foregår, og hvorvidt den øger kvaliteten af TEC s undervisning Selvevaluering Den anden evalueringsform, selvevaluering, kan have mange forskellige udformninger og foregår hele tiden i klasseværelset mellem lærer og elev og er en del af den løbende pædagogiske praksis. Selvevaluering er en af de metoder, som skal bruges. Med selvevaluering menes, at lærer og elev i fællesskab sikrer sig, at undervisningen tager udgangspunkt i eleverne. Herunder at lærer og elev i fællesskab: Taler om og synliggør målet for undervisningen, og hvilke metoder der anvendes for at nå dette mål Diskuterer det faglige udbytte af undervisningen Taler om hvorledes lærer og elev kan følge op på det mål, som er nået eller ikke nået Elevtilfredshed Foruden den løbende evaluering af undervisningen, gennemfører skolen hvert andet år en elevtrivselsundersøgelse på alle skolens uddannelser. Elevernes trivsel og tilfredshed spiller en væsentlig rolle for, hvordan TEC opfattes, hvordan vi evner at tiltrække nye elever og fastholde eksisterende. Elevtilfredshed er også en forudsætning for, at TEC kan sende veluddannede borgere ud i samfundet efter endt uddannelse tilfredse elever giver nemlig bedre rum til læring. Måling af og redegørelse for, hvad der driver elevernes tilfredshed, er nøglen til at skabe tilfredse elever (og interessenter). Derfor skal målingerne dokumentere og synliggøre resultaterne således, at de kan medvirke til at udvikle uddannelserne, administration, ledelse, IT, bygningsdrift, kantiner m.v. TEC har valgt at indgå i Erhvervsskolernes Benchmarkingnetværk (ESB-netværket), som i samarbejde med MarkedsConsult A/S har udviklet et koncept til undersøgelse af elevtilfredshed. TEC benytter således et gennemprøvet og standardiseret koncept. I elevtilfredshedsmålingen indgår der desuden en undervisningsmiljøvurdering. Miljøvurderingen skal dokumentere de fysiske, psykiske m.v. rammer for TEC s undervisning, således at evt. korrigerende handlinger kan foretages, og virkningen af dem måles. Se mere i TECs evalueringsmanual Frafaldsanalyse Et indirekte udtryk for den oplevede kvalitet af et uddannelsesforløb er frafald. TEC har stor fokus på frafald og foretager løbende opgørelser, så vi hele tiden har et nuanceret billede, ikke kun af antallet, men også af årsager til frafald og fravalg. Denne viden anvender vi til at: Sætte mere dybdegående analyser og evt. korrigerende handlinger i gang inden for særligt besluttede områder. Løbende udvikling af vore uddannelsers indhold, form, metode og rammer. Informere, rådgive og vejlede vore interessenter. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 19

20 Frafaldsanalysen er beskrevet i TEC s frafaldsmanual. TEC udarbejder hvert år en Handlingsplan for øget gennemførelse (link). I handlingsplanen redegøres der for aktuelle frafaldstal samt de indsatser, som TEC iværksætter/har iværksat for at øge gennemførelsen Karakterer TEC offentliggør løbende karaktergennemsnittet for kurser og undervisning Virksomhedsevaluering Virksomhedsevalueringen skal medvirke til at skabe synlighed af virksomhedernes opfattelse af TEC. Virksomhedsevalueringen fokuserer især på: Tilfredsheden med TEC som samarbejdspartner. Hvordan vore kunder oplever os, hvilket giver os en indikation af, i hvor høj grad vi lever op til vore mål. Sammenhængen mellem indlærte kvalifikationer og omsætningen og anvendeligheden af disse i virksomhederne. Resultaterne indgår som en del af TEC s kvalitetssikring og evaluering af vore ydelser Klager TEC registrerer og kortlægger skriftlige klager over skolen og/eller uddannelsen. 4.3 Samfundsresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til samfundet." The EFQM Excellence Model, Kriterium 8 Overskriften samfundsresultater dækker over to dele, nemlig samfundsmæssige resultater og miljømæssige resultater. Med udgangspunkt i skolens mål, tilfredshedsmålinger, analyser og indsatser arbejder TEC på at medvirke til at opfylde regerings 95 % -målsætning. Målsætningen går på at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Hertil fokuserer TEC på, at skolen i samarbejde med eksterne parter herunder virksomheder sikrer, at vores elever og kursister tilegner sig relevante og aktuelle kvalifikationer og kompetencer, der matcher samfundets behov. 4.4 Nøgleresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater inden for nøgleområderne af deres politik og strategi." The EFQM Excellence Model, Kriterium 9 Nøgletal indeholder to perspektiver på institutionens resultater Selvevaluering af evnen til at nå de overordnede mål (fx i forhold til kvalitet og produktivitet). Her er KVIK evalueringen et vigtigt parameter. Selvevaluering af evnen til at nå økonomiske mål. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 20

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Tilstandsrapporten - Din enhed

Tilstandsrapporten - Din enhed Tilstandsrapporten - Din enhed Hvor er I succesfulde og hvad kan forbedres? Læg mærke til, at der sondres imellem de resultater I opnår og de indsatser I gennemfører for at nå de ønskede resultater! Nøgleresultater

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering)

Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering) Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering) Indhold: INDLEDNING 3 EVALUERINGSKULTUR 3 FIRE TYPER EVALUERING 3 PÆDAGOGISK EVALUERING 4 SELVEVALUERING 5 EFFEKTMÅLINGER 5 ELEVTILFREDSHED 6 ORGANISERING AF

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

Kvalitetskonference 15.11.07

Kvalitetskonference 15.11.07 Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Delkriterier Relevante fremgangsmåder Udbredelse (%) Evaluering og vurdering Dokumentation og eksempler. 100% Forbedres og revurderes løbende.

Delkriterier Relevante fremgangsmåder Udbredelse (%) Evaluering og vurdering Dokumentation og eksempler. 100% Forbedres og revurderes løbende. Medarbejdere Definition: Excellente organisationer styrer, udvikler og frigør viden og deres medarbejderes fulde potentiale på individ, gruppe og organisationsniveau. De fremmer retfærdighed og lighed

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering Udvikle elever Processer i undervisning Mål og strategi Medarbejdere Samarbejde Udvikle og forbedre Bevis for afholdelse Uddannelse El-automatik - grundforløb ved Syddansk

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse Strøm, Styring og IT grundforløb (EUD) ved

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne

Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne 15. september 2010 Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne Med henblik på ressourceregnskabet for 2010 skal skolerne gennemføre elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne i uge 41-44. Undervisningsministeriet,

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere