Kvalitet på TEC. Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC. Kvalitet på TEC - Procedure for kvalitetsarbejde på TEC

Transkript

1 Kvalitet på TEC Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 1

2 Kvalitet på TEC - beskrivelse af kvalitetsarbejde på TEC Indhold: 1. INDLEDNING... 4 FORMELT GRUNDLAG RETNINGSLINIER OG OMFANG THE EFQM EXCELLENCE MODEL KVIK EVALUERING KVALITETSNETVÆRKER EFQM-NETVÆRKET ESB-NETVÆRKET KVALITETSORGANISATION REVIDERING DE 5 INDSATSOMRÅDER: LEDERSKAB VMS PROFESSIONALISERING AF LEDELSEN SAMARBEJDE MED INTERESSENTER STRATEGI OG PLANLÆGNING MEDARBEJDERE KOMPETENCEUDVIKLING PARTNERSKABER OG RESSOURCER SAMARBEJDSRELATIONER INFORMATION OG VIDEN STYRES FINANSIELLE RESSOURCER STYRES (ØKONOMISTYRING) TEKNOLOGI ANVENDE BYGNINGER, UDSTYR OG MATERIALER VEDLIGEHOLDES OG UDVIKLES ARBEJDSGANGE / PROCESSER UDVIKLING AF UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER SIKKERHEDSLEDER ELEVRÅD POLITIKKER OG PROCEDURER Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 2

3 4. DE 4 RESULTATOMRÅDER MEDARBEJDERRESULTATER MEDARBEJDERTILFREDSHED SYGEFRAVÆR KOMPETENCEUDVIKLING BRUGERRESULTATER / KUNDERESULTATER PÆDAGOGISK EVALUERING SELVEVALUERING ELEVTILFREDSHED FRAFALDSANALYSE KARAKTERER VIRKSOMHEDSEVALUERING KLAGER SAMFUNDSRESULTATER NØGLERESULTATER Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 3

4 1. Indledning På TEC forstår vi kvalitet som en levende og dynamisk ting. Det er altså ikke blot en række standarder, som TEC skal leve op til, og som så kan virke som sovepude, når disse standarder bliver overholdt. Tvært imod skal kvaliteten være i konstant udvikling. Udvikling er dog ikke bare noget, der sker af sig selv. Udvikling er hårdt og disciplineret arbejde, som man bliver nød til at have sat i system. På TEC forstår vi kvalitetsarbejde som en metodisk sikring af, at vi hele tiden aktivt handler for at gøre tingene lidt bedre. En systematik der konstant tvinger os til at kigge konstruktivt ind på egen praksis. Formålet med Kvalitet på TEC er at synliggøre rammer og systematik i form af enkle retningslinier, samt værktøjer der understøtter arbejdet. Kvalitet på TEC er således en procedure for løbende organisatorisk selvudvikling og kvalitetsudvikling og skal sikre at sammenhængen mellem, det vi siger, vi vil og de resultater, vi opnår. Samtidigt skal den sikre, at vi i vores arbejde og dokumentation tilgodeser såvel de eksterne som interne krav, og at arbejdet bliver en integreret del af TECs medarbejderkultur At arbejde med kvalitet er en udfordring for alle på TEC. Ledelsen udstikker visionen og skaber formålet med kvalitetsarbejdet. Arbejdet skal gennemsyre hele TEC, fra direktionslokalet til alle dele af det pædagogiske arbejde. Det ideelle kvalitetsarbejde er lidt abstrakt set en indsats, som giver nogle resultater. I evalueringen af disse resultater opstår der læring, som vi kan bruge i den næste indsats, som vi igangsætter. Denne bølgebevægelse foregår i det uendelige i alle dele af TEC s virke, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe en mere innovativ organisation. Resultater/Læring Indsats Læring Resultater Indsats Læring Resultater Indsats Resultater Læring Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 4

5 Formelt grundlag Kvalitet på TEC har grundlag i den lovgivning på området, som har kvaliteten i fokus. Der er en lang række lovkrav for kvalitetsarbejdet, som alle tilgodeses gennem Kvalitets på TEC. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. På de enkelte uddannelsesområder findes yderligere specifikke rammer for kvalitetsarbejdet. Disse findes her: EUD Bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne BEK nr af 22/09/2014 HTX Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser BEK nr 778 af 26/06/2013 Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 5

6 2. Retningslinier og omfang TEC s forståelse af kvalitet er bygget på de tanker, som også ligger bag 'The EFQM Excellence Model '. 2.1 The EFQM Excellence Model EFQM Business Excellence sigter på en synliggørelse af den løbende kvalitetsudvikling, som også ligger i bekendtgørelseskravene. Vi arbejder dog ikke kun med modellen for at tilgodese myndighedskrav, men primært for at gøre det klart for os selv, hvilke resultater vi vil opnå på baggrund af en række prioriterede indsatsområder i overensstemmelse med vores vedtagne værdier og mål, vores politik og strategi. EFQM Business Excellence modellen omfatter 9 områder, som har indflydelse på kvaliteten, fordelt på 5 indsatsområder og 4 resultatområder. De 5 indsatsområder er de dele af vores virksomhed, som vi kan ændre på. Det er med andre ord håndtag, som man kan skrue på. Disse er: lederskab medarbejdere strategi og planlægning partnerskaber og ressourcer arbejdsgange Disse 5 indsatsområder influerer hver især på hinanden og er tilsammen det som skaber resultaterne. De 4 resultatområder er: medarbejderresultater brugerresultater samfundsresultater nøgleresultater Grafisk ser EFQM-modellen således ud. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 6

7 2.2 KVIK evaluering Med jævne mellemrum(1-2 år) gennemgås kvalitetsindsatsen i TEC. Til dette formål har TEC valgt at bruge KVIK-modellen udviklet af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). KVIK systemet er en forenkling og konkretisering af EFQM Business Excellence modellen og er designet til at give et billede af kvalitetsniveauet bredt i organisationen samtidigt med, at den tvinger organisationen til at tænke fremad med forslag til kvalitetsforbedringsområder. Styrkerne i denne form for kvalitetssystem er dets helhedsorienterede fokus, hvor den brugeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og den organisatoriske kvalitet, alle er i højsædet. Læs mere om KVIK på Kvalitetsnetværker Til at kvalificere vores kvalitetsindsats er TEC med i en række kvalitetsnetværk EFQM-netværket For at styrke kvalitetsarbejdet er TEC med i EFQM-netværket, som et antal erhvervsskoler sammen med DEL-Syd har etableret. Meningen med netværket er dels at udveksle erfaringer, dels at udvikle nye værktøjer til skolernes kvalitetsarbejde ESB-netværket TEC deltager i ESB-netværket, som arbejder for at opnå en stor grad af ensartethed og fælles systematik i resultatdokumentation og -formidling og systematisk kvalitetsudvikling. Formål og idé med ESB-netværket er at indgå i dialog og samarbejde med Undervisningsministeriet m.fl. for at sikre en kvalitetsudvikling, der tilgodeser såvel Undervisningsministeriets som skolernes interesser. Yderligere er drivkraften og formålet med netværket et samarbejde om bl.a. fastlæggelse af indikatorer med henblik på en overordnet resultatdokumentation/-formidling og en fortsat systematisk kvalitetsudvikling på den enkelte skole og benchmarking skolerne imellem. 2.4 Kvalitetsorganisation Kvalitetsorganisationen er den eksisterende organisation med opgaver, kompetencer og ansvar, som kendt i dag. Udviklingsafdelingen udarbejder oplæg til kvalitetskoncept, procedurer og værktøjer og sikrer, at det formidles og synliggøres i organisationen. Til udarbejdelse af den overordnede ramme for kvalitet nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe. Den består af udviklingsafdelingen med reference til og i dialog med direktion og chefgruppe. Styregruppen Styregruppen består af direktionen, der sikrer formulering af "Kvalitet på TEC" og auditering samt rammerne herfor. Udviklingsafdelingens kvalitetskonsulent udarbejder og gennemfører styregruppens formulering/evaluering og revision af "Kvalitet på TEC", samt fremkommer med kvartalsvis overordnede nøgletal og rapporter om erfaringer og resultater af arbejdet med "Kvalitet på Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 7

8 TEC". Målinger og erfaringer i forbindelse med alle indsatsområdernes resultater synliggøres på skolens intranet eller på Det operationelle niveau Udviklingsafdelingens kvalitetskonsulent understøtter afdelingscheferne og Q-koordinatorerne med implementering, drift, rapportering, udvikling m.v. af kvaliteten i form af målinger. Kvalitetskonsulenten iværksætter evaluering af kvalitetsindsatsen gennem KVIKselvevalueringer. Det manuelle niveau Medarbejdere og afdelingernes Q-koordinatorer varetager det daglige arbejde med kvalitetsudviklingen, både på det administrative og pædagogiske niveau. Kvalitetsorganisationen kan illustreres sådan: DIREKTION Arbejds gruppe Kvalitets konsulent Strøm, styring og it Q- koordi nator Økonomi Bygge og anlæg Produktion og udvikling Bygnings- og brugerservice Medieproduktion Q- koordi nator Personale Bil, fly og andre transportmidler Q- koordi nator Fysiske rammer og service Transport og logistik Q- koordi nator Udvikling, kommunikation og IT Mogens Frantsen HTX Q- koordi nator Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 8

9 2.4.1 Revidering Kvalitetspolitikken vurderes minimum én gang årligt. Efterfølgende tilrettes overordnede procedure, værktøjer og rapportering af kvalitetskonsulenten. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 9

10 3. De 5 indsatsområder: I det følgende beskrives EFQM-modellens 5 indsatsområder. Således redegøres der for, hvordan TEC arbejder med de forskellige områder enkeltvis med henblik på at forbedre kvaliteten. I det efterfølgende kapitel 4 vil de sidste 4 resultatområder blive beskrevet. Hvert område/afsnit indledes med et kort citat, som beskriver området ifølge EFQM Excellence. Herefter følger beskrivelsen af, hvorledes dette udmøntes på TEC. 3.1 Lederskab "Excellente ledere udvikler og understøtter opfyldelsen af mission og vision. De udvikler organisatoriske værdier og systemer, som er nødvendige for vedvarende succes, og implementerer disse via deres handlinger og adfærd. I perioder med forandringer bibeholder de konstant fokus på organisationens formål. Når det er påkrævet, er sådanne ledere i stand til at ændre organisationens kurs og inspirere andre til at følge den." The EFQM Excellence Model, Kriterium VMS TEC har gennem en årrække arbejdet intensivt med idégrundlag, vision og mål (VMS). Dette er grundlaget for vores virke, og det som alle ledere navigerer ud fra. Idégrundlag, vision og mål ser således ud: Idégrundlag hvorfor er vi her? TEC tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. Vision - hvad vil vi kendes på? Vi vil være en skole med et godt omdømme - præget af tillid og respekt. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Mål hvad vil vi nå? 1. Vi synliggør elevernes muligheder og succeser. 2. Vi er kundernes foretrukne samarbejdspartner inden for uddannelse og udvikling. 3. Vi anvender vores fulde potentiale og involverer os i at opfylde TECs mål. 4. Vi tilpasser økonomien for at sikre grundlaget for udvikling. For at sikre en systematisk opfølgning på de overordnede visioner og målsætninger, er der iværksat en række initiativer: Resultatkontrakter for samtlige chefer og ledere er direkte relateret til skolens vision, mål og strategi og sikrer en klar systematisk opfølgning herpå. De lokale samarbejdsudvalg følger systematisk op skolens vision, mål og strategier i forhold til eget område Professionalisering af ledelsen TEC har iværksat en række initiativer i forhold til en systematisk opkvalificering af ledelsen. Omdrejningspunktet for lederudviklingen på skolen udgøres af: coaching som ledelsesfilosofi og som værktøj interne ledernetværk Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 10

11 det fælles lederudviklingsprogram den individuelle udviklingsplan. Lederståbi Lederståbi er udviklet til at støtte og motivere chefer og ledere på TEC og for at sikre en fælles platform for ledelse Samarbejde med interessenter Under området lederskab ses desuden på ledernes arbejde med at udvikle samarbejdet med politikere og andre interessenter og på arbejdet med at udvikle systemer for ledelse og styring. Skolens ledere deltager således i en lang række netværk og debatfora, nationalt, regionalt og lokalt. Se også Strategi og planlægning "Excellente organisationer implementerer deres mission og vision ved at udvikle en strategi, som har klar fokus på interessenterne og tager hensyn til det marked og den branche, som organisationen arbejder indenfor. Politikker, planer, mål og processer udvikles og gennemføres for at realisere strategien." The EFQM Excellence Model, Kriterium 2 I dette område er der især to punkter, som vi på TEC arbejder med: Indsamling af information om interessenternes nuværende og fremtidige behov Erfaringer fra Forandringsprojektet Skolens vision, mål og strategier er forankret i et forandringsprojekt, der løb frem til år Forandringsprojektet fastholder systematisk fokus på skolens mål og strategier, i forhold til de aktuelle særlige udfordringer, skolen står over for. Forandringsprojektet er beskrevet i en drejebog, hvor der også er opsat en detaljeret plan for målopfyldelse. 3.3 Medarbejdere Excellente organisationer styrer, udvikler og frigør deres medarbejderes fulde potentiale på individ-, gruppe- og organisationsniveau. De fremmer retfærdighed og lighed og involverer og giver ansvar og indflydelse (empowerment) til deres medarbejdere. De kommunikerer, belønner, anerkender og udviser omsorg over for medarbejdere på en måde, som motiverer dem og engagerer dem til at bruge deres kompetencer og viden til organisationens fordel. The EFQM Excellence Model, Kriterium Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en væsentlig strategi for at nå skolens vision og mål og sikre kvaliteten på medarbejdersiden. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Derfor er udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer afgørende for skolens udvikling. Derfor er der sat fokus på at skabe mål og retning for den samlede kompetenceudvikling på TEC. Dette skal ske gennem en strategisk og systematisk indsats. Den strategiske indsats handler om at relatere kompetenceudviklingen til skolens overordnede vision og mål, til reformtanker på erhvervsskoleområdet samt til den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 11

12 Den systematiske indsats handler om at afklare og planlægge en løbende udvikling af den enkelte medarbejder eller af medarbejdergrupper og ikke mindst, at der efterfølgende følges op herpå. Der anvendes følgende værktøjer i arbejdet med den systematiske kompetenceudvikling: Kompetenceprofiler Medarbejderudviklingssamtalen/Lederudviklingssamtalen (MUS/LUS) Teamudviklingssamtaler Intern videndeling og uformel læring Lederudvikling og ledervurdering Fastholdelse/karriereudvikling På TEC afklares kompetenceudviklingsbehov med respekt for den enkelte og hans/hendes faglige, sociale og personlige ressourcer og styrker. Kompetenceudviklingen er yderligere beskrevet i TEC s principper og retningslinier for kompetenceudvikling. 3.4 Partnerskaber og ressourcer Excellente organisationer planlægger og styrer eksterne partnerskaber, leverandører og interne ressourcer for at understøtte politik og strategi og den effektive udførelse af processer. Gennem planlægning og styring af partnerskaber og ressourcer afvejer de organisationens, samfundets og miljøets nuværende og fremtidige behov. The EFQM Excellence Model, Kriterium 4 Med partnerskaber menes eksterne samarbejdsrelationer. Med ressourcer menes finanser, bygninger, udstyr og materialer samt teknologi, information og viden Samarbejdsrelationer TEC arbejder på flere fronter med at professionalisere kontakten og samarbejdet med vore interessenter. Igennem dette arbejde ønsker TEC at sikre fokus på ønsker og behov og samtidig deltage i debatten om de uddannelsespolitiske målsætninger. Meget af dette arbejde foregår i de enkelte uddannelsesafdelinger, som alle har særlige fokusområder og samarbejdsrelationer. På et overordnet niveau er der en række fælles samarbejdsrelationer og interessenter, som i det nedenstående kort vil blive beskrevet: Bestyrelse I bestyrelsesarbejdet er der en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter omkring den uddannelsespolitiske udvikling, herunder konsekvenser, krav og forventninger til TEC. Brancheråd På TEC er der etableret en række brancheråd, med det formål at have en tæt virksomhedskontakt så uddannelser, uddannelsesudvikling, -indsats og opfølgning drøftes for at matche lokale og regionale ønsker og behov. Brancherådet kommer med indstillinger til uddannelsesudbud m.v. Uddannelsesudvalg Med de lokale uddannelsesudvalg drøftes bl.a. uddannelsesmæssig indsats og resultater, herunder udarbejdelsen af lokale undervisningsplaner. Planerne er omdrejningspunktet i en løbende kvalitetsudvikling af undervisningen. Der drøftes og samarbejdes endvidere om skolebedømmelsesplaner, samspil mellem Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 12

13 erhvervslivet og TEC, det faglige engagement m.v. med det formål at udvikle uddannelserne og skabe viden, åbenhed og interesse og sammenhæng til skolens uddannelser og undervisning. UVM I forhold til ministerier og styrelser søger vi aktiv dialog og deltagelse i arbejdet med at udvikle eksisterende og igangsætte nye uddannelser. Vi samarbejder med ministeriet om tilsynsforpligtigelsen, ved at medvirke til den fortsatte kvalitetsudvikling. Skolesamarbejder TEC s forskellige uddannelser har en række samarbejder med andre skoler. Herunder indgår TEC i ESB-netværket. Virksomhedskontakt Kontakten og samarbejdet med erhvervslivet er beskrevet i TEC politik for virksomhedskontakt. Kommuner, skoler og UU-centre TEC har formelle samarbejder med kommunerne, skoler, organisationer og virksomheder i Hovedstaden og i Frederikssundsfingeren via Bycirklen. Deltagelse i de kommunale kontaktudvalg har til formål, at sikre bedre sammenhæng mellem uddannelse og erhverv på alle niveauer i uddannelsessystemet. Aktiviteter i kontaktudvalget: Afdækning af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på uddannelse. Vurdering af uddannelsesindhold i forhold til erhvervslivets fremtidige behov. Vurdering af uddannelse til styrkelse af iværksætterkultur. Afdækning af virksomhedernes efteruddannelsesbehov. Deltagere: Erhvervsvirksomheder, LO, DA, kommunen, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører på uddannelsesområdet. TEC har indgået formelle samarbejdsaftaler med Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt kommunerne i Københavns Amt. Det formelle samarbejde fokuserer sig om bl.a.: Introduktionskurser for 8. og 9. klasseelever. Brobygningskurser for 10. klasse (introduktionsmodellen). Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne. Unge i ungdomsvejledningen. Brobygning og Introduktion For at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne bliver så god som mulig, har TEC et godt og formaliseret samarbejde med alle UU-centrene og kommunerne i hovedstaden. Formålet med samarbejdet er at: Skabe nogle gode introduktions- og brobygningsforløb for elever i folkeskolens afgangsklasser. Skabe grundlag for en optimal overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne. For at kvalitetssikre introduktions- og brobygningsforløbene gennemføres der systematisk evalueringer på hvert forløb. Evalueringerne, som gennemføres elektronisk, har til formål at give et billede af elevernes tilfredshed med bl.a. undervisningen, udleverede materialer og fysiske rammer. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 13

14 Med baggrund i evalueringsresultaterne vil der - for underviserne og TEC som helhed - være mulighed for, at følge løbende op på eventuelle forbedringsområder. Se mere i TEC s evalueringsmanual. Kontakt til elever og forældre. Samarbejdet med elever og forældre er beskrevet i forbindelse med vor lokale og fælles elevråd, sikkerhedsorganisering m.v. og beskrevet i TEC lokale / fælles elevråd og sikkerhedsorganisation Information og viden styres TEC overordnede strategi for at styre viden og information er beskrevet i følgende politiker: Politik for intern kommunikation Politik for intern og ekstern pressekontakt Finansielle ressourcer styres (økonomistyring) Økonomistyring foregår via SAS-ledelsesinformation (økonomi IT system), som ØK-ansvarlige (chefer og ledere) har fuld adgang til. I dette system fremgår forbrugte kroner, timer og årselever holdt op imod budgetterne. TEC budgetterer i kvartaler for ÅE, timer og krone og der er 100% opfølgning hvert kvartal - med afstemning af samtlige ÅE, timer og kroner - og afstemning af indberetninger til ministeriet og de kroner, vi får herfra. Fra centralt hold udarbejdes kvartalsvise opgørelser, der også fremsendes til bestyrelsen Teknologi anvendes IT anvendes bredt i TEC, som arbejdsredskab. Rammer for anvendelse er beskrevet i TEC s IT politik. I undervisningsøjemed bruges E-learningværktøj i en række af TEC s uddannelser. Skolen råder yderligere over en række evalueringsværktøjer til effektmålinger og tilfredshedsmålinger. Kvalitetskonsulenten har det overordnede ansvar for, at disse systemer fungerer Bygninger, udstyr og materialer vedligeholdes og udvikles Bygningsafdelingen udarbejder løbende 5 års vedligeholdelsesplaner, som godkendes af bestyrelse og direktion. 3.5 Arbejdsgange / Processer "Excellente organisationer udtænker, styrer og forbedrer processer for fuldt ud at tilfredsstille og skabe større værdi for kunder og andre interessenter." The EFQM Excellence Model, Kriterium 5 På TEC er de vigtigste processer og arbejdsgange det, som har med kerneydelsen at gøre - altså undervisningen. Det er alt det, som foregår i forberedelsen og i undervisningslokalet. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 14

15 3.5.1 Udvikling af undervisnings- og arbejdsformer En vigtig del af TEC s kvalitetsudvikling er medarbejdernes arbejde med at udvikle undervisningsformerne. Dette foregår både løbende og i udviklingsprojekter. I dette arbejde er Udviklingsafdelingens pædagogiske konsulenter en vigtig del af kvalitetssikring og styring af dette arbejde i samarbejde med medarbejdere fra de pædagogiske afdelinger. Der arbejdes bl.a. med: Systematisk brug af undervisning af store hold Brug af mindre hold - ud fra pædagogiske overvejelser Systematisk brug af elevarbejde organiseret omkring projektarbejde Systematisk brug af virtuel undervisning/e-learning som en del af undervisningsforløb. Skolen har valgt blackboard som virtuel undervisningsplatform. To-lærerordning Teamsamarbejde TEC s pædagogiske udgangspunkt Undervisningen tager udgangspunkt i skolens mål og værdier. Elevernes muligheder og succeser synliggøres, gennem arbejdet med den personlige uddannelsesplan, et fleksibelt læringsmiljø og den løbende evaluering. Der lægges vægt på værdier som tillid og respekt i samarbejdet mellem elever, virksomheder og skole, der styrkes gennem praktikforløb for elever og lærere. Undervisningens tilrettelæggelse er beskrevet for de enkelte uddannelser i de lokale uddannelsesplaner, og har deres egen pædagogiske praksis set i forhold til de forskellige virksomhedskulturer. Denne udvikles på pædagogiske dage, udviklingsprojekter samt i teamarbejdet. TEC arbejder med fastholdelse af elever, i et tæt samarbejde mellem vejleder, kontaktlærer samt mentorer. Et særligt indsatsområde er uddannelse som middel til integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. TEC fokuserer på fastholdelse af denne målgruppe i uddannelsessystemet i et tæt samarbejde med regionens virksomheder. TEC har desuden et specifikt pædagogisk udgangspunkt for henholdsvis HTX og AMU Sikkerhedsleder Sikkerhedslederen skal sikre at TEC opfylder lovens krav. Sikkerhedslederen skal tilrettelægge og gennemføre sikkerhedsaktiviteter og kurser i relation til skolens mål, samt sikre at APV løbende gennemføres, vedligeholdes og udvikles. Sikkerhedslederen er ansvarlig for at udarbejde forslag til medarbejderudvikling indenfor sundhed, sikkerhed og miljø. Sikkerhedslederen er yderligere ansvarlig for brandslukningsudstyr Elevråd Inden for alle skolens uddannelsesområder ungdomsuddannelserne og korte videregående uddannelser er der etableret lokale elevråd på skolens forskellige lokalisationer, og som igen udpeger repræsentanter til det fælles elevråd. Det er fra det fælles elevråd, at der udpeges 2 elevrepræsentanter til henholdsvis TEC bestyrelse og sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisation TEC s elever er repræsenteret i skolens forskellige sikkerhedsgrupper. Det er i regi af TEC sikkerhedsorganisation, at der blandt eleverne foretages undervisningsmiljøvurdering. Vurderingen foretages hvert andet år gennem en Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 15

16 elevtrivselssundersøgelse. (Se mere om sikkerhedsorganisationen under kriterium 8, Samfundsresultater) Politikker og procedurer På TEC har vi beskrevet en lang række arbejdsgange i form af politikker og procedurer. Disse skal være tilgængelige på intranettet. Der er forskellige fremgangsmåder for udarbejdelse og godkendelse af procedurer og politiker: En politik skal diskuteres og godkendes i LSU og HSU Centrale procedurer skal diskuteres og godkendes i chefgruppen Lokale procedurer skal godkendes af den pågældende chef Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 16

17 4. De 4 resultatområder I det følgende beskrives de fire resultatområder i EFQM-modellen. Således redegøres der for, hvordan TEC arbejder med de forskellige områder enkeltvis med henblik på at forbedre kvaliteten. Resultater visualiseres i forskellig form og omfang på TEC s Intranet og webside Hvert område/afsnit indledes med et kort citat som beskriver området ifølge EFQM Excellence. Herefter følger beskrivelsen af hvorledes dette udmøntes på TEC. 4.1 Medarbejderresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til deres medarbejdere." EFQM Excellence Model, Kriterium 7 Som det fremgår af TEC s vision spiller medarbejderne en væsentlig rolle. Her står der: Vision - hvad vil vi kendes på? Vi vil være en skole med et godt omdømme - præget af tillid og respekt. Vi tror på, at det er relationer mellem mennesker, der skaber udvikling og værdi. Derfor er medarbejderresultater af stor vigtighed som parameter for kvaliteten på TEC Medarbejdertilfredshed TEC gennemfører hvert 2. år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som en del af kvalitetssikringen. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen varetages af analysefirmaet Ennova og følger den gældende standard bag European Employee Index og dermed også Dansk MedarbejderIndex. Modellen bygger på 45 spørgsmål. Spørgsmålene er udviklet over mange år og er garanti for høj validitet i målingen. Udover de faste spørgsmål har TEC mulighed for at tilføje skolespecifikke spørgsmål. Anvendelsen af modellen sikrer to meget væsentlige ting i en medarbejdertilfredshedsmåling: Afdækning af de faktorer, som kan føre til øget tilfredshed, motivation og loyalitet Benchmarking. Resultaterne benchmarkes eksternt med andre erhvervsskoler og Dansk MedarbejderIndex Sygefravær Yderligere indsamles medarbejderes sygefravær, som anses som et vigtigt resultat under medarbejderresultater. Sygefravær opgøres af personaleafdelingen kvartalsvist og på afdelingsniveau og udsendes herefter til alle afdelinger. Sygefraværet benchmarkes internt mellem afdelinger og eksternt med andre erhvervsskoler Kompetenceudvikling Der laves løbende opgørelser i de enkelte chefområder for graden af systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 17

18 4.2 Brugerresultater / Kunderesultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til deres kunder." The EFQM Excellence Model, Kriterium 6 TEC foretager løbende indsamling af bruger-/kunderesultater. Med brugere og kunder menes TEC s elever og de virksomheder, som sender kursister og elever til TEC. Et vigtigt bruger- og kunderesultat er evalueringen af kursisters og elevers opfattelse og oplevelse af TEC. På TEC kan man overordnet opdele kursist- og elevevaluering i fire dele: Pædagogisk evaluering, selvevaluering, tilfredshedsmåling og effektmåling. Forskellene illustreres i nedenstående model. Form Pædagogisk evaluering Aktører Lærere Leder Elever Selvevaluering Tilfredshedsmåling Vidensmåling/ effektmåling Lærer Afdeling Lærer Elev Direktion/chefer Afdeling Kontaktlærer UVM Uddannelsesudvalg Kunder (elever, Virksomheder studerende, Benchmarking kursister og Markedsføring virksomheder) Fokus Fokus på undervisning og pædagogik Fokus på individets læring Fokus på organisatorisk udvikling Fokus på uddannelsens mål Type af oplysninger Personfølsomme om lærere Personfølsomme om eleven Målbare Generelle Sammenlignelige Målbare og sammenlignelige Praktisk udførelse Foretages løbende på hvert skoleophold/kursus Foretages hele tiden Gennemføres i henhold til evalueringsmanual Foretages i starten og i slutningen af kursus/skoleophold, samt 3 mdr. efter. Udvikles og gangsættes af lærerteam/afdeling Udvikles og gangsættes af læreren/lærerteam /afdeling Udvikles og igangsættes af Kvalitetskonsulent Udvikles og gangsættes af uddannelsesudvalg og/eller afdelingens kvalitetskoordinator Nedenfor beskrives pædagogisk evaluering, selvevaluering samt elevtilfredshedsmåling lidt nærmere. Den fjerde evalueringsform er effektmålingen. Her ligger proceduren klar i Vis Kvalitet for AMU aktivitet. For andre uddannelser er procedurerne decentrale og valgfrie Pædagogisk evaluering Al undervisning på TEC, skal evalueres i løbet af elevernes/kursisternes ophold på TEC. Der foretages løbende pædagogiske evalueringer af alt undervisning på TEC. Dette er et redskab til styrkelse af den daglige pædagogiske kvalitet og skal hovedsageligt bruges som basis for en kvalificeret dialog mellem lærer og elev. Fokus i den pædagogiske evaluering er lærernes undervisning og tilrettelæggelse af denne. Løbende pædagogisk evaluering indebærer, at de enkelte uddannelser og afdelinger, inden for givne rammer, selv er med til at forme evalueringsprocessen for eget område. Der kan være tale om en række forskellige metoder, og det er vigtigt, at evalueringen anvendes som et Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 18

19 dialogværktøj. Der foretages årlige stikprøver og evalueringer af, hvorledes denne pædagogiske evaluering foregår, og hvorvidt den øger kvaliteten af TEC s undervisning Selvevaluering Den anden evalueringsform, selvevaluering, kan have mange forskellige udformninger og foregår hele tiden i klasseværelset mellem lærer og elev og er en del af den løbende pædagogiske praksis. Selvevaluering er en af de metoder, som skal bruges. Med selvevaluering menes, at lærer og elev i fællesskab sikrer sig, at undervisningen tager udgangspunkt i eleverne. Herunder at lærer og elev i fællesskab: Taler om og synliggør målet for undervisningen, og hvilke metoder der anvendes for at nå dette mål Diskuterer det faglige udbytte af undervisningen Taler om hvorledes lærer og elev kan følge op på det mål, som er nået eller ikke nået Elevtilfredshed Foruden den løbende evaluering af undervisningen, gennemfører skolen hvert andet år en elevtrivselsundersøgelse på alle skolens uddannelser. Elevernes trivsel og tilfredshed spiller en væsentlig rolle for, hvordan TEC opfattes, hvordan vi evner at tiltrække nye elever og fastholde eksisterende. Elevtilfredshed er også en forudsætning for, at TEC kan sende veluddannede borgere ud i samfundet efter endt uddannelse tilfredse elever giver nemlig bedre rum til læring. Måling af og redegørelse for, hvad der driver elevernes tilfredshed, er nøglen til at skabe tilfredse elever (og interessenter). Derfor skal målingerne dokumentere og synliggøre resultaterne således, at de kan medvirke til at udvikle uddannelserne, administration, ledelse, IT, bygningsdrift, kantiner m.v. TEC har valgt at indgå i Erhvervsskolernes Benchmarkingnetværk (ESB-netværket), som i samarbejde med MarkedsConsult A/S har udviklet et koncept til undersøgelse af elevtilfredshed. TEC benytter således et gennemprøvet og standardiseret koncept. I elevtilfredshedsmålingen indgår der desuden en undervisningsmiljøvurdering. Miljøvurderingen skal dokumentere de fysiske, psykiske m.v. rammer for TEC s undervisning, således at evt. korrigerende handlinger kan foretages, og virkningen af dem måles. Se mere i TECs evalueringsmanual Frafaldsanalyse Et indirekte udtryk for den oplevede kvalitet af et uddannelsesforløb er frafald. TEC har stor fokus på frafald og foretager løbende opgørelser, så vi hele tiden har et nuanceret billede, ikke kun af antallet, men også af årsager til frafald og fravalg. Denne viden anvender vi til at: Sætte mere dybdegående analyser og evt. korrigerende handlinger i gang inden for særligt besluttede områder. Løbende udvikling af vore uddannelsers indhold, form, metode og rammer. Informere, rådgive og vejlede vore interessenter. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 19

20 Frafaldsanalysen er beskrevet i TEC s frafaldsmanual. TEC udarbejder hvert år en Handlingsplan for øget gennemførelse (link). I handlingsplanen redegøres der for aktuelle frafaldstal samt de indsatser, som TEC iværksætter/har iværksat for at øge gennemførelsen Karakterer TEC offentliggør løbende karaktergennemsnittet for kurser og undervisning Virksomhedsevaluering Virksomhedsevalueringen skal medvirke til at skabe synlighed af virksomhedernes opfattelse af TEC. Virksomhedsevalueringen fokuserer især på: Tilfredsheden med TEC som samarbejdspartner. Hvordan vore kunder oplever os, hvilket giver os en indikation af, i hvor høj grad vi lever op til vore mål. Sammenhængen mellem indlærte kvalifikationer og omsætningen og anvendeligheden af disse i virksomhederne. Resultaterne indgår som en del af TEC s kvalitetssikring og evaluering af vore ydelser Klager TEC registrerer og kortlægger skriftlige klager over skolen og/eller uddannelsen. 4.3 Samfundsresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater i forhold til samfundet." The EFQM Excellence Model, Kriterium 8 Overskriften samfundsresultater dækker over to dele, nemlig samfundsmæssige resultater og miljømæssige resultater. Med udgangspunkt i skolens mål, tilfredshedsmålinger, analyser og indsatser arbejder TEC på at medvirke til at opfylde regerings 95 % -målsætning. Målsætningen går på at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Hertil fokuserer TEC på, at skolen i samarbejde med eksterne parter herunder virksomheder sikrer, at vores elever og kursister tilegner sig relevante og aktuelle kvalifikationer og kompetencer, der matcher samfundets behov. 4.4 Nøgleresultater "Excellente organisationer laver omfattende målinger og opnår fremragende resultater inden for nøgleområderne af deres politik og strategi." The EFQM Excellence Model, Kriterium 9 Nøgletal indeholder to perspektiver på institutionens resultater Selvevaluering af evnen til at nå de overordnede mål (fx i forhold til kvalitet og produktivitet). Her er KVIK evalueringen et vigtigt parameter. Selvevaluering af evnen til at nå økonomiske mål. Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 20