VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI"

Transkript

1 VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI DET DIGITALE RÅD 4. RAPPORT MAJ 2011

2 FORORD... 1 INDLEDNING... 2 STRATEGI FREM FOR PROJEKTLISTE... 2 AMBITIØSE MÅL KAN NÅS... 3 MÅLSÆTNINGER DER FLYTTER DANMARK... 4 OFFENTLIG E-SERVICE... 6 GEVINSTREALISERING OG BEDRE SERVICE... 7 FORSLAG: PROFESSIONELLE KONTAKTCENTRE I DET OFFENTLIGE... 8 GRÆNSELØS LÆRING GAMMEL SKOLE I NY VERDEN BUD PÅ EN NY SKOLE FORSLAG: DIGITALISÉR UNDERVISNINGEN I CENTRALE SKOLEFAG DIGITAL EGENOMSORG TELEMEDICIN OG OMSORGSLØSNINGER ER EN DEL AF SVARET FORSLAG: GIV BORGEREN RET TIL AT VÆLGE DEN DIGITALE LØSNING OFFENTLIG DIGITALISERING SOM ERHVERVSPOLITISK VÆKSTSTRATEGI DANMARK HAR UNIK MULIGHED FOR AT FÅ ADGANG TIL ENORMT GLOBALT MARKED ET STÆRKT HJEMMEMARKED KRÆVER ORDEN I EGET HUS HOS DET OFFENTLIGE KONKLUSION OM DET DIGITALE RÅD... 28

3 FORORD Regeringen forbereder lige nu deres forslag til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Strategien kommer til at dække perioden Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udstikker retningen for digitaliseringsindsatsens i hele den offentlige sektor. Det Digitale Råd har med dette oplæg til debat forud for den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi haft flere formål: For det første vil vi godt argumentere for at den kommende strategi bør fokusere på udvalgte nøglemålsætninger, der skaber vækst og omstilling. For det andet vil vi gerne pege på tre konkrete områder borgerkontakt, skole og egenomsorg hvor det synes særligt oplagt at sætte ind. For det tredje vil vi som erhverv gerne påpege, at den kommende digitaliseringsstrategi kan lægge kimen til vækst for en række private virksomheder i Danmark. For det fjerde ønsker vi at slå fast, at den offentlige sektor særligt i et vækstperspektiv kan gøre den danske it-branche en stor tjeneste ved at basere sin digitalisering på internationale markedsdrevne standarder. God læselyst Det Digitale Råd Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Martin Lippert, TDC 1

4 INDLEDNING Danmark står over for store udfordringer i de kommende år. Globaliseringen skærper konkurrencen og den demografiske udvikling i Danmark sætter pres på det nuværende velfærdssamfund. Vi står derfor overfor en dobbelt udfordring. Vi skal finde et svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, så der kan skabes vækst i den private sektor, der kan finansiere vores velfærdssamfund. Samtidig skal vi omlægge den offentlige sektor, så velfærden kan blive tilvejebragt med færre hænder uden at kvaliteten forringes. En øget og mere intelligent anvendelse af teknologi i den offentlige sektor vil være et meget væsentligt bidrag til at bringe Danmark tilbage i balance og fremgang. STRATEGI FREM FOR PROJEKTLISTE Den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi bør spille sammen med de overordnede samfundsøkonomiske udfordringer. Det handler om at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, at investere klogt i fremtiden og at skabe grundlag for vækst i den private sektor. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi vil være den fjerde siden digitalisering for alvor blev gjort til et prioriteret fællesoffentligt anliggende i De tidligere strategier har i høj grad haft karakter af projektlister, hvor opgaverne har været fordelt på forskellige ministerier, KL og Danske Regioner, uden at de enkelte projekter nødvendigvis har haft en strategisk tyngde eller retning. Udgangspunktet for den kommende strategi bør i stedet være at sætte fokus på færre og nøje udvalgte indsatsområder, hvor den offentlige sektor til gengæld forpligter sig på mere ambitiøse målsætninger med potentiale for at starte en omfattende og strategisk transformation. Strategien kan på den måde fungere som ledestjerne og 2

5 inspirator for såvel offentlige beslutningstagere som itleverandører i forhold til, hvilke konkrete mål der skal nås. Den brede digitaliseringsindsats i den offentlige sektor skal naturligvis fortsætte og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi skal naturligvis fortsat indeholde de initiativer der skal løftes i fællesskab eller på tværs af stat, regioner og kommuner. Der, hvor den offentlige sektor allerede er i fuld gang med at digitalisere succesfuldt, skal myndighederne primært have ro til at fuldende og videreudvikle arbejdet. AMBITIØSE MÅL KAN NÅS I den private sektor ikke mindst inden for teknologi- og serviceområdet er der gode eksempler på markante transformationer af både arbejdsgange og forretningsmodeller. Virksomhedernes turn around efter finanskrisen er eksempler på meget betydelige forretningsmæssige og organisatoriske ændringer, som er implementeret på kort tid. I den private sektor er markedspresset en effektiv katalysator for forandringer og innovation. I den offentlige sektor er der ikke et naturligt markedspres. Presset for ændringer skal derfor enten ske via en tydelig politisk prioritering eller via incitamenter, der tilskynder de offentlige beslutningstagere til at ændre arbejdsgange og organisation. Traditioner og lovgivning betyder, at nye arbejdsgange og anvendelse af ny teknologi i den offentlige sektor ofte bliver implementeret langsomt og uden at fordelene udnyttes fuldt ud gennem gevinstrealisering. Erfaringen viser imidlertid også, at den offentlige sektor er i stand til at gennemføre omfattende organisatoriske omstillinger, hvis der opstilles klare mål og tidsfrister. Strukturreformen i 2007 er et eksempel på en meget betydelig omlægning af den offentlige sektor som blev gennemført indenfor en tidsfrist på tre år, og som kom i hus til tiden uden nævneværdige problemer for borgere og virksomheder. 3

6 MÅLSÆTNINGER DER FLYTTER DANMARK Det Digitale Råd anbefaler, at den kommende strategi sætter fokus på få, udvalgte områder, hvor det er muligt at gøre en markant forskel. Den samlede strategi må og skal naturligvis også indeholde de digitaliseringsinitiativer som kræver koordinering og opbakning på tværs af stat, regioner og kommuner for at sikre at der er fremdrift i den brede digitalisering af den offentlige sektor. Det Digitale Råd anbefaler, at den kommende strategi prioriterer tre strategiske områder, hvor forudsætningerne for en værdiskabende transformation gennem digitalisering er særligt gunstige, og som samtidig adresserer de centrale samfundsøkonomiske udfordringer. For det første skal der implementeres en kanalstrategi som bringer den offentlige sektors administrative services på omgangshøjde med, hvad de bedste private og offentlige virksomheder gør i ind- og udland for så vidt angår kommunikation og digitalisering. Det vil både give bedre ressourceudnyttelse og besparelser for den offentlige sektor og løfte serviceniveauet for borgere og styrke konkurrencevenen for virksomhederne. For det andet skal der investeres i uddannelser som udgør Danmarks væsentligste råstof for fremtiden. Folkeskolen skal give eleverne digitale kompetencer og evnen til læring i virtuelle miljøer. Det bliver en af de væsentligste kompetencer i det 21. århundrede. En digital skole vil gøre Danmark parat til fremtidens kamp om nye jobs i den globale økonomi. For det tredje skal der satses på at gøre borgerne på sundheds- og ældreområdet selvhjulpne gennem brug af velfærdsteknologi. Det giver store gevinster for borgerne, men det er også helt nødvendigt at demontere den demografiske bombe under vores sundheds- og omsorgssystem. Endelig er en offentlig satsning på velfærdsteknologien den mest lovende mulighed for at skabe 4

7 en erhvervspolitisk indsats for vækst i den private sektor og eksport. Forudsætningerne for offentlig digitalisering som en erhvervspolitisk vækststrategi er ikke tilskudsordninger og detailstyring, men rigtige rammevilkår i form af internationale standarder, markedsdrevet innovation og en mere intelligent afvendelse af udbudsreglerne. Det Digitale Råds forslag løser naturligvis ikke alle vores samfundsøkonomiske udfordringer, men vil være et væsentligt bidrag til at få vækst og velfærd tilbage på sporet. 5

8 OFFENTLIG E-SERVICE 45 millioner gange om året er en borger og virksomhed i Danmark i kontakt med borgerservice i kommunerne eller med en myndighed i staten. Det svarer til, at knap borgere hver dag, syv dage om ugen, 365 dage om året henvender sig til det offentlige i forbindelse med eksempelvis en indberetning eller et spørgsmål om en sag 1. En kontakt der i vid udstrækning fortsat består i fysisk kontakt, breve, s i stedet for en smartere og mere digital kontaktform eller via call center, der også er langt billigere. Sat på spidsen svarer kontakten til den offentlige sektor til, at vi fortsat havde bankbøger og skulle stå i kø i banken for at hæve penge. Eller at vi sidst på måneden fortsat skulle stå i kø på posthuset for at betale regninger. Eller at vi skulle stå i kø hos et rejsebureau og vente en time på at købe en flybillet til New York til en pris, der ikke kunne forhandles. Det er formodentlig de færreste af os, der ønsker at genopleve dette. Muligheden for via nettet selv at kunne ordne betalinger, få svar på spørgsmål og finde de bedste rejsetidspunkter og priser på flybilletter har givet os en hidtil uset grad af frihed og fleksibilitet. Altså, lige med undtagelse af vores kontakt med den offentlige sektor. Her er det som om, vi stadig befinder os i en tidslomme, hvor kontaktformen i et ellers gennemdigitaliseret samfund synes at være uendelig gammeldags. I den offentlige sektor mødes vi stadigvæk med krav om fysisk fremmøde, kødannelser og blanketter på papir. Som det ser ud i dag, sker kontakten via mange forskellige kanaler og elektroniske selvbetjeningsløsninger, via telefonen, brev og for langt størstepartens vedkommende i forbindelse med fysisk fremmøde hos en offentlig institution eller myndighed. 1 Det Digitale Råd: Digitaliser borgernes kontakt med det offentlige debatoplæg januar

9 Når borgerkontakten er så omfattende virker det oplagt, at der med en systematisk indsats på området vil kunne realiseres et væsentligt ressourcemæssigt potentiale. KL har beregnet, at kontakt via fysisk fremmøde koster 100 kroner, mens kontakt via en digital selvbetjeningsløsning kun koster 5 kroner. Vi taler således om et betragteligt potentiale, hvis vi kan flytte de 45 millioner kontakter over på billigere kontaktkanaler. GEVINSTREALISERING OG BEDRE SERVICE Der har været fokus på at øge borgernes og virksomhedernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger i de tre foregående fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Det fremhæves som et af resultaterne i den seneste strategi, at der er gennemført en større markedsføringskampagne af de digitale selvbetjeningsløsninger og at man har etableret borger.dk. Alligevel sker langt hovedparten af kontakten til det offentlige ikke med den billigste løsning der som oftest vil være digital selvbetjening men gennemføres tværtimod via de dyreste kanaler som er personligt fremmøde eller papirblanketter og breve. KL skønner, at kun omkring 20 pct. af henvendelserne fra borgerne sker via digitale selvbetjeningsløsninger selv på de områder, hvor kommunerne faktisk tilbyder egnede løsninger 2. Det Digitale Råd har tidligere dokumenteret 3, at de offentlige kanalstrategier har været kendetegnet af følgende svagheder: Lav strategisk prioritering Manglende viden om borger- og virksomhedskontakten Få krav om opfølgning og effekt 2 En enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor, debatpjece om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Regeringen, Danske Regioner og KL, februar Det Digitale Råd: Digitaliser borgernes kontakt med det offentlige debatoplæg januar

10 I forbindelse med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi bør det sikres, at borgerkontakten i den offentlige sektor bliver moderniseret og omlagt, så den både kan bidrage til ressourcebesparelser i den offentlige sektor, men også kan tilbyde borgerne en tidssvarende service, hvor man udnytter den teknologiske udvikling og knowhow som allerede er implementeret hos de førende serviceleverandører i den private sektor. Hvis det betydelige ressourcemæssige potentiale der efter Det Digitale Råds vurdering kan hentes i den offentlige sektors kontakt til borgerne i realiteten skal indhøstes, er der behov for et radikalt forslag, der effektivt og indenfor en kort periode moderniserer borger- og virksomhedskontakten. FORSLAG: PROFESSIONELLE KONTAKTCENTRE I DET OFFENTLIGE Det Digitale Råd foreslår, at der senest i 2015 er etableret et antal professionelle kontaktcentre, der på relevante områder trinvist overtager en stadig større del af borgerog virksomhedshenvendelserne til de administrative dele af den offentlige service. Kontaktcentrene etableres med inspiration fra professionelle call centre, som vi kender dem idag, men med mulighed for at betjene henvendelser fra borgere og virksomheder via en langt bredere vifte af kanaler, der udover telefon kan dække chat, co-browsing og bistand til digitale selvbetjeningsløsninger samt videomøder og håndtering af skriftlige henvendelser. Ved at samle borgeres og virksomheders henvendelser til det offentlige i ét kontaktsystem bliver det muligt at arbejde strategisk med den samlede kanalstrategi for de sagsrelaterede henvendelser til det offentlige. Etableringen af professionelle kontaktcentre vil således give de offentlige myndigheder langt bedre overblik over indhold og sammensætning af borger- og virksomhedshenvendelser på tværs af myndigheds- og sagsområder. Systematisk 8

11 opsamling af denne viden åbner for en optimering af den offentlige sektors håndtering af henvendelserne, eksempelvis gennem optimering af eksisterende selvbetjeningsløsninger og opbygning af ekspertsystemer, der kan støtte kontaktcentermedarbejdere i deres håndtering af henvendelser. Med et systematisk overblik over karakteren af borgeres og virksomheders henvendelser bliver det også lettere at iværksætte målrettede kampagner, der kan flytte henvendelserne til billigere kanaler som elektronisk selvbetjening. Det kunne eksemplevis være via positive incitamenter som rabat på 50 eller 100 kroner i forbindelse med en gebyrbetaling foretaget via selvbetjening eller fortrinsret ved opskrivning til daginstitution for forældre, der betjener sig selv på nettet. Endelig muliggør etableringen af professionelle kontaktcentre for i langt højere grad end tilfældet er idag at dirigere henvendelser direkte til de medarbejdere, der sidder med den nødvendige ekspertise. Dette er særligt vigtigt, fordi den offentlige sektor er inde i en udvikling, hvor ekspertisen på flere fagområder koncentreres i færre, større enheder med henblik på at opnå stordrift og sikre opretholdelsen af et fagligt miljø. Det er en udvikling, vi allerede kender fra SKAT og tinglysning - og i løbet af de kommende år også de fem sagsområder, der flytter fra kommunerne til Udbetaling Danmark. På udvalgte områder som kommunal borgerservice, daginstitutionsopskrivning, skoleindskrivning samt på alle statslige erhvervsordninger bliver digital indberetning obligatorisk. Målet for disse områder er, at mindst 90 pct. af borger- og virksomhedshenvendelser inden udgangen af 2015 sker via digital selvbetjening eller via kontaktcenter. Konkret foreslår Rådet, at der etableres et antal kontaktcentre for statslige myndigheder og institutioner med administrativ borger- og virksomhedskontakt. Tilsvarende etableres der et antal centre for det kommunale borgerserviceområde. Rådet foreslår endvidere, at ansvaret 9

12 for Borger.dk og Virk forankres i de fælles kontaktcentre. Endelig foreslår Rådet, at mindst et kontaktcenter bliver drevet som et offentligt-privat samarbejde. De konkrete mål på området foreslås at være: 90 pct. af borger- og virksomhedshenvendelser inden for udvalgte områder som kommunal borgerservice, daginstitutionsopskrivning, skoleindskrivning samt på alle statslige erhvervsordninger sker via digital selvbetjening eller via kontaktcenter senest ved udgangen af

13 GRÆNSELØS LÆRING På skoleområdet står vi over for radikale ændringer, der i vid udstrækning er fremkaldt på den ene side af den markante udbredelse, som nye digitale medier har fået i hele vores samfund, og på den anden side af et pres for at indrette skolen læringsmæssigt, så det eleverne i dag lærer, kan bruges i morgendagens stadige mere globale og kompetitive samfund. Uddannelse er vores vigtigste råstof og investeringer i uddannelse har generelt et højt samfundsøkonomisk afkast. Netop derfor skal vi sikre, at folkeskolen uddanner børnene til den digitale fremtid som allerede er begyndt. GAMMEL SKOLE I NY VERDEN Nutidens folkeskoleelever er født ind i en verden, hvor de fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring, fordi stort set alle dele af hverdagen efterhånden er gennemsyret af digitale teknologier og nye medier og hastigheden hvormed nye løsninger og teknologier dukker op er meget høj. Eksempelvis er nutidens folkeskoleelever vante brugere af Facebook, Twitter og sms og en stadig større andel har egen bærbar pc og om et øjeblik smartphone, ipads ligesom teknologier som stemmegenkendelse med tale til tekst osv. i disse år bliver udbredt og forudses at blive standard på diverse mobile platforme. Hertil kommer alle de løsninger og nye teknologier, vi ikke er i stand til at forudse men som vi må forvente vil komme ikke mindst inden for sensorteknologier, robotteknologier og 3D-teknologier, som når de kommer ned i pris vil indgå som en naturlig del af samfundet, husholdningerne og forhåbentlig også i læringssituationer i skolen. Så langt vi kan huske tilbage, har folkeskolen og dens historiske forgængere haft som udgangspunkt, at undervisningen blev afholdt på bestemte tidspunkter i et firkantet lokale, hvor eleverne sad bænket i tre rækker en 11

14 gangrække, en midterrække og en vinduesrække eller måske i hestesko. Tilsvarende har lærerens position været fast nemlig foran tavlen i den ene ende af lokalet. Læring har meget karikeret været et spørgsmål om, at den kloge lærer videregiver sin viden til eleverne. Den måde at tænke læring på er dybt nedarvet gennem årtusinder og afspejler et statisk men også analogt samfund. I et mere statisk samfund kunne kloge mennesker i ministerier og andre centrale steder definere hvad de kommende elever skulle lære fra start til slut over en årig periode og endda endnu længere og i en sådan model giver det god mening med det firkantede klasselokale og læreren foran tavlen. BUD PÅ EN NY SKOLE I det samfund vi allerede nu lever i og som med raketfart udfolder sig yderligere med hurtig og let adgang til uanede mængder af viden og information om et vilkårligt emne kan den enkelte lærer ikke længere opretholde det monopol på viden, der oprindeligt gav ham plads foran tavlen. Det er i det lys, vi skal se udviklingen af fremtidens folkeskole. Som samfund kan og bør vi tage bestik af den ændrede globale konkurrencesituation, hvor nye digitale kompetencer, opfindsomhed og innovationsevne sammen med godt købmandskab bliver noget af det, vi skal satse på for at overleve på lang sigt og fortsat have råd til at investere i uddannelse og forskning. Vi bør betragte skolen som det fælles råstof, vi skal investere i for at investere i fremtiden Netop derfor bør vi udnytte de nye teknologiske muligheder smartere i læringssituationerne. Ny teknologi og digitale medier muliggør helt andre måder at praktisere undervisning på samtidig med, at det kalder på nye definitioner af, hvad læring er og hvilke kompetencer, der bliver de afgørende i fremtidens videnssamfund. Fremtidens folkeskole bliver i sin undervisningstilrettelæggelse nødt til at afspejle den igangværende udvikling ved at tilbyde en langt større bredde i undervisningsformer og brug af medier, end det er tilfældet i dag. 12

15 Den enkelte lærer kan i nogle situationer gennem e-læring og videokonferencer undervise et meget stort antal elever. I andre situationer kan hun til gengæld være i dialog med ganske få elever eksempelvis via en chat mellem 18 og 20 på en hverdagsaften for at hjælpe de elever, der har ekstra spørgsmål eller brug for hjælp. Tilsvarende kan en stor del af undervisningen lægges i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Her vil lærerens rolle være en helt tredje, da undervisningen kan tilrettelægges af eleven eller eleverne selv, når det passer ind i deres dagligdag. Undervisningen skal naturligvis tilrettelægges i forhold til elevernes alder, således skal også de digitale læremidler være tilpasset til det alders- og læringstrin som eleverne har. Svaret på, hvordan disse forskellige nye undervisningsformer komplementerer hinanden og bedst kombineres, vil gradvist blive klart i takt med, at stadig flere skoler begynder at eksperimentere med nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Udviklingen vil også få afgørende betydning for, hvordan eleverne arbejder og løser opgaver. I takt med, at digitale medier i alle afskygninger bliver stadig mere udbredt og lettilgængelige, kan eleverne inddrage dem som aktive elementer i deres opgaveløsning. En opgave om fremtidens rumfart kan blive til et videoproduceret indslag, en podcast, en samling stillbilleder eller en digital præsentation, der inddrager flere af ovenstående elementer og som præsenteres på en interaktiv tavle eller lægges på internettet. Tilsvarende kan de metoder, eleverne anvender, være meget forskelligartede. Brug af simuleringsværktøjer på nettet til at foretage beregninger, videoopkald og interviews med en informationsmedarbejder på Kennedy Space Center i USA eller en dansk rumforsker, søgning efter og vurdering af film, lydoptagelser og artikler på internettet samt produktion af opgaven. På den måde kombinerer projektet om fremtidens rumfart klassiske skolefærdigheder fra fysik, matematik, 13

16 dansk, engelsk og samfundsfag med kompetencer som informationssøgning, kildekritik, præsentationsteknik og projektplanlægning. Allerede på den korte bane kan den digitale skole give et værdifuldt bidrag til at fremme motivation og læring hos især de svage drenge som man motiveres ved at arbejde med it og teknologi. Det kan medvirke til at reducere behovet for den nuværende ressourcekrævende specialundervisning. FORSLAG: DIGITALISÉR UNDERVISNINGEN I CENTRALE SKOLEFAG Det Digitale Råd foreslår, at undervisningen i tre centrale folkeskolefag dansk, matematik og engelsk digitaliseres inden udgangen af Formålet med forslaget er at starte en omstilling af folkeskolen ved at knytte den konkrete digitaliseringsindsats tæt til de overordnede mål for udviklingen af tre centrale fagområder. Forslaget om en digitalisering af undervisningen i tre store fag stiller krav om at fokusere digitaliseringsindsatsen i folkeskolen på tre områder: For det første kræver forslaget, at den basale it-infrastruktur fungerer lydefrit. Det drejer sig dels om at sikre den enkelte elev adgang til en bærbar, tavle-pc eller lignende enhed, dels om at der på alle skoler er trådløst netværk med en dækning og kapacitet, der gør elever og lærere i stand til at gennemføre uden praktiske hensyn til, om alle nu også kan komme på nettet. Konkret foreslår Rådet, at regeringen og kommunerne indgår en forpligtende aftale om at etablere den nødvendige it-infrastruktur. For det andet kræver forslaget, at lærere og elever får adgang til digitale læringsmidler, der dækker deres behov inden for de tre fag. Der skal derfor etableres et marked for digitale læringsmidler af høj kvalitet. Konkret foreslår Rådet, at der som ramme om et sådant marked for læringsmidler etableres en eller flere 'app-stores', hvor lærere og elever kan hente læringsmidler udviklet af en bred vifte af forlag og andre producenter. For at fremme en hurtig tilgang af egnede, 14

17 digitale læringsmidler kan der i en overgangsperiode knyttes subsidier til hver enkelt solgt enhed. For det tredje kræver forslaget, at undervisningen i de tre fag udvikles, så den passer til en situation, hvor hovedparten af læringsforløbene forudsætter brug af digitale læringsmidler. Konkret foreslår Rådet, at denne helt nødvendige omstilling hjælpes på vej ved at etablere en række digitale læringspatruljer med det formål at sikre en national udbredelse af nye digitalt understøttede læringsforløb som et naturligt element i de tre fag. Den enkelte folkeskole skal kunne rekvirere en læringspatrulje, der over en periode på en til to uger hjælper skolens lærere til at omlægge undervisningen med udgangspunkt i de digitale værktøjer. De konkrete mål på området foreslås at være: 90 pct. af eleverne i udskolingen skal ved udgangen af 2015 være omfattet af et digitalt læringsforløb indenfor tre centrale folkeskolefag dansk, matematik og engelsk - der erstatter og supplerer den traditionelle, analoge undervisningsform og de fysiske bøger. 15

18 DIGITAL EGENOMSORG Den demografiske udvikling vil sætte vores sundheds- og omsorgssystem under et meget betydeligt pres i de kommende år. Befolkningens aldring betyder, at udgifterne til ældreomsorg vil stige meget voldsomt, hvis vi fortsætter med at levere omsorgsydelser på samme måde som i dag. Sundhedsvæsenet kommer under et lignende pres bl.a. som følge af et stigende antal danskere med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, gigt, kol og hjertesygdomme. En del af stigningen er demografiske bestemt, men også vores livsstil øger antallet af kronikere i de kommende år. På det udgiftspolitiske område står vi inden for begge områder ældrepleje og behandlingen af kroniske sygdomme over for en kæmpe udfordring: På ældreområdet beregnede Velfærdskommissionen allerede i 2006, at udgifterne til kommunal ældrepleje i perioden frem til 2040 vil vokse med omkring 11 mia. kr. svarende til en udgiftsstigning på pct. På kronikerområdet udgør den offentlige sektors udgifter omkring 100 mia. kr. i 2010 eller gennemsnitligt kr. for hvert af de 1,8 millioner mennesker, der har mindst en kronisk sygdom, og ifølge flere prognoser vil antallet af diagnosticerede kronikere stige i de kommende år. Umiddelbart er der tale om to områder med meget forskellige typer borgere; Den ene gruppe er som sagt de ældre, der i dag er visiteret til hjemmepleje i gennemsnitligt 3,7 timer til personlig pleje eller praktisk hjælp og som giver anledning til 34 mio. besøg af hjemmeplejen årligt. Den anden gruppe er de godt 1,8 mio. kronikere, der står for mere end halvdelen af alle besøg hos praktiserende læge og 30 pct. af indlæggelserne på landets hospitaler. 16

19 I forhold til den fremtidige organisering af området skal man heller ikke glemme, at der bag de stigende udgifter også er et meget stort mennesker, hvis livskvalitet er afhængig de sundheds- og omsorgsydelser vi som samfund leverer. TELEMEDICIN OG OMSORGSLØSNINGER ER EN DEL AF SVARET Moderne teknologi betyder, at vi i stigende grad kan levere service og ydelser uafhængigt af den fysiske lokalisering. Der er allerede gennemført forsøg med en række omsorgsog telemedicinske løsninger med mulighed for videokonsultationer, udstyr til fjernmåling, automatiseret medicinering og tilsvarende teknologiske løsninger, der sætter borgeren i stand til at holde kontakt med privatpraktiserende læge, hospital og kommunal hjemmepleje. Teknologisk er mulighederne i vid udstrækning allerede tilstede, men vi organisere stadig en betydelig del af sundhedsvæsen og ældreomsorgen med basis i enten at bede modtageren om at møde op hos lægen eller sygehuset eller at omsorgspersonalet møder op hos den ældre. På mange måder står sundhedsvæsenet og ældreomsorgen samme sted som bankerne stod før netbanken eller Skat stod før selvbetjeningsløsningerne. Ved at bruge teknologien har man løst et ressource- og omkostningsproblem, men brugerne føler samtidig, at de får en bedre service. Det er med fremkomsten af nye teknologier muligt at gennemføre samme transformation på kroniker- og omsorgsområdet, hvor en del af de nuværende fysiske kontakter kan erstattes af bl.a. fjenmålinger og videokontakt. Det kan eksempelvis for en kronikerpatient være i forbindelse med indberetning af og opfølgning på blodsukker, puls, lungekapacitet eller tilsvarende vitale værdier. Eller mere generelt i forbindelse med råd og vejledning om kost, ernæring og genoptræning samt kontrol af almen tilstand og tryghedsskabende besøg. Endelig vil der 17

20 være tale om enkle teknologier, der kan påminde borgeren om måltider, væskeindtag og medicinindtag. Potentialerne er enorme både økonomisk og i form af bedre kvalitet. Økonomisk skal der ikke fjernes mange af de 22 mio. besøg hos privat praktiserende læge før der er en rigtig god business case ligesom der ikke skal reduceres meget i antallet af de 34 mio. besøg, de visiterede ældre får af hjemmeplejen før der ligeledes her er en god business case. Men hvad der er endnu bedre er at brug af disse nye teknologiske muligheder også kan medføre et opgør med hele den måde vi hidtil har klientgjort såvel ældre som kronikere på. Når den ældre selv kan få adgang via video til verdenen, herunder hjemmeplejen - når den ældre ønsker det eller har behov vil det ændre på hele relationen mellem den ældre og hjemmeplejen. Eller når den ældre i stedet for at en fremmed person træder ind i dagligstuen og påminder om at indtage væske, tage piller eller huske at spise i stedet via et alarmsystem bliver påmindet hjemtager så at sige den enkelte ældre selv en del af sin tilværelse til sin privatsfære og hvis der er tillid til systemet dermed større selvhjulpenhed, værdighed og tryghed. Samtidig kan hjemmeplejens ressourcer bruges bedre til personlig pleje og rengøring m.m. På kronikerområdet er billedet det samme. Mange kronikere har efter at være udskrevet fra hospitalet behov for en tæt opfølgning og kontrol med udviklingen i deres sygdom samt for forekomst af eventuelle følgesygdomme. De hyppige kontrolbesøg er nødvendige, men samtidig både tids- og ressourcekrævende for patienten, der skal holde styr på aftaler og rejse til og fra kontrolbesøg med jævne mellemrum. Mange kontrolbesøg vil imidlertid kunne undgås ved at bruge videokonsultationer, hvor patienten kan kommunikere med lyd og levende billeder gennem en særlig skærmenhed, der ved tryk på en knap automatisk sætter ham eller hende i forbindelse med den relevante behandler på det aftalte tidspunkt. 18

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI

DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI 9. september 2011 DIAS 1 DOKUMENT NR./VERSION FIBERNETKONFERENCE, 8. SEPTEMBER 2011 DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI POTENTIALER OG BARRIERER Henrik Rasmussen, direktør, KMD A/S UDFORDRINGER _Hvordan sikrer vi

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer

Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer Yih-Jeou Wang, International koordinator, Direktionssekretariatet E-mail: yjwan@digst.dk SAMDOK Sømløs forvaltning Hvem eier arkivene? Scandic Oslo

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000

Læs mere

DIGITALISERINGENS BLINDE PLET

DIGITALISERINGENS BLINDE PLET DIGITALISERINGENS BLINDE PLET / Resultater fra borgerundersøgelse og medarbejderundersøgelse januar 2016 / 10 pejlemærker for digitalisering med borgeren i centrum Sæt borgeren først / Tag hånd om borgerens

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

SERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017

SERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017 SERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017 DIGITAL INFORMATION OG SELVBETJENING TELEFON SKRIFTLIGE HENVENDELSER VIDEOKOMMUNIKATION PERSONLIGT FREMMØDE SOCIALE MEDIER SERVICESTRATEGI 1 FORORD Der er høje forventninger

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere