VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI"

Transkript

1 VELFÆRD OG VÆKST GENNEM DIGITALISERING DEBATOPLÆG OM DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI DET DIGITALE RÅD 4. RAPPORT MAJ 2011

2 FORORD... 1 INDLEDNING... 2 STRATEGI FREM FOR PROJEKTLISTE... 2 AMBITIØSE MÅL KAN NÅS... 3 MÅLSÆTNINGER DER FLYTTER DANMARK... 4 OFFENTLIG E-SERVICE... 6 GEVINSTREALISERING OG BEDRE SERVICE... 7 FORSLAG: PROFESSIONELLE KONTAKTCENTRE I DET OFFENTLIGE... 8 GRÆNSELØS LÆRING GAMMEL SKOLE I NY VERDEN BUD PÅ EN NY SKOLE FORSLAG: DIGITALISÉR UNDERVISNINGEN I CENTRALE SKOLEFAG DIGITAL EGENOMSORG TELEMEDICIN OG OMSORGSLØSNINGER ER EN DEL AF SVARET FORSLAG: GIV BORGEREN RET TIL AT VÆLGE DEN DIGITALE LØSNING OFFENTLIG DIGITALISERING SOM ERHVERVSPOLITISK VÆKSTSTRATEGI DANMARK HAR UNIK MULIGHED FOR AT FÅ ADGANG TIL ENORMT GLOBALT MARKED ET STÆRKT HJEMMEMARKED KRÆVER ORDEN I EGET HUS HOS DET OFFENTLIGE KONKLUSION OM DET DIGITALE RÅD... 28

3 FORORD Regeringen forbereder lige nu deres forslag til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Strategien kommer til at dække perioden Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udstikker retningen for digitaliseringsindsatsens i hele den offentlige sektor. Det Digitale Råd har med dette oplæg til debat forud for den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi haft flere formål: For det første vil vi godt argumentere for at den kommende strategi bør fokusere på udvalgte nøglemålsætninger, der skaber vækst og omstilling. For det andet vil vi gerne pege på tre konkrete områder borgerkontakt, skole og egenomsorg hvor det synes særligt oplagt at sætte ind. For det tredje vil vi som erhverv gerne påpege, at den kommende digitaliseringsstrategi kan lægge kimen til vækst for en række private virksomheder i Danmark. For det fjerde ønsker vi at slå fast, at den offentlige sektor særligt i et vækstperspektiv kan gøre den danske it-branche en stor tjeneste ved at basere sin digitalisering på internationale markedsdrevne standarder. God læselyst Det Digitale Råd Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Martin Lippert, TDC 1

4 INDLEDNING Danmark står over for store udfordringer i de kommende år. Globaliseringen skærper konkurrencen og den demografiske udvikling i Danmark sætter pres på det nuværende velfærdssamfund. Vi står derfor overfor en dobbelt udfordring. Vi skal finde et svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, så der kan skabes vækst i den private sektor, der kan finansiere vores velfærdssamfund. Samtidig skal vi omlægge den offentlige sektor, så velfærden kan blive tilvejebragt med færre hænder uden at kvaliteten forringes. En øget og mere intelligent anvendelse af teknologi i den offentlige sektor vil være et meget væsentligt bidrag til at bringe Danmark tilbage i balance og fremgang. STRATEGI FREM FOR PROJEKTLISTE Den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi bør spille sammen med de overordnede samfundsøkonomiske udfordringer. Det handler om at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, at investere klogt i fremtiden og at skabe grundlag for vækst i den private sektor. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi vil være den fjerde siden digitalisering for alvor blev gjort til et prioriteret fællesoffentligt anliggende i De tidligere strategier har i høj grad haft karakter af projektlister, hvor opgaverne har været fordelt på forskellige ministerier, KL og Danske Regioner, uden at de enkelte projekter nødvendigvis har haft en strategisk tyngde eller retning. Udgangspunktet for den kommende strategi bør i stedet være at sætte fokus på færre og nøje udvalgte indsatsområder, hvor den offentlige sektor til gengæld forpligter sig på mere ambitiøse målsætninger med potentiale for at starte en omfattende og strategisk transformation. Strategien kan på den måde fungere som ledestjerne og 2

5 inspirator for såvel offentlige beslutningstagere som itleverandører i forhold til, hvilke konkrete mål der skal nås. Den brede digitaliseringsindsats i den offentlige sektor skal naturligvis fortsætte og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi skal naturligvis fortsat indeholde de initiativer der skal løftes i fællesskab eller på tværs af stat, regioner og kommuner. Der, hvor den offentlige sektor allerede er i fuld gang med at digitalisere succesfuldt, skal myndighederne primært have ro til at fuldende og videreudvikle arbejdet. AMBITIØSE MÅL KAN NÅS I den private sektor ikke mindst inden for teknologi- og serviceområdet er der gode eksempler på markante transformationer af både arbejdsgange og forretningsmodeller. Virksomhedernes turn around efter finanskrisen er eksempler på meget betydelige forretningsmæssige og organisatoriske ændringer, som er implementeret på kort tid. I den private sektor er markedspresset en effektiv katalysator for forandringer og innovation. I den offentlige sektor er der ikke et naturligt markedspres. Presset for ændringer skal derfor enten ske via en tydelig politisk prioritering eller via incitamenter, der tilskynder de offentlige beslutningstagere til at ændre arbejdsgange og organisation. Traditioner og lovgivning betyder, at nye arbejdsgange og anvendelse af ny teknologi i den offentlige sektor ofte bliver implementeret langsomt og uden at fordelene udnyttes fuldt ud gennem gevinstrealisering. Erfaringen viser imidlertid også, at den offentlige sektor er i stand til at gennemføre omfattende organisatoriske omstillinger, hvis der opstilles klare mål og tidsfrister. Strukturreformen i 2007 er et eksempel på en meget betydelig omlægning af den offentlige sektor som blev gennemført indenfor en tidsfrist på tre år, og som kom i hus til tiden uden nævneværdige problemer for borgere og virksomheder. 3

6 MÅLSÆTNINGER DER FLYTTER DANMARK Det Digitale Råd anbefaler, at den kommende strategi sætter fokus på få, udvalgte områder, hvor det er muligt at gøre en markant forskel. Den samlede strategi må og skal naturligvis også indeholde de digitaliseringsinitiativer som kræver koordinering og opbakning på tværs af stat, regioner og kommuner for at sikre at der er fremdrift i den brede digitalisering af den offentlige sektor. Det Digitale Råd anbefaler, at den kommende strategi prioriterer tre strategiske områder, hvor forudsætningerne for en værdiskabende transformation gennem digitalisering er særligt gunstige, og som samtidig adresserer de centrale samfundsøkonomiske udfordringer. For det første skal der implementeres en kanalstrategi som bringer den offentlige sektors administrative services på omgangshøjde med, hvad de bedste private og offentlige virksomheder gør i ind- og udland for så vidt angår kommunikation og digitalisering. Det vil både give bedre ressourceudnyttelse og besparelser for den offentlige sektor og løfte serviceniveauet for borgere og styrke konkurrencevenen for virksomhederne. For det andet skal der investeres i uddannelser som udgør Danmarks væsentligste råstof for fremtiden. Folkeskolen skal give eleverne digitale kompetencer og evnen til læring i virtuelle miljøer. Det bliver en af de væsentligste kompetencer i det 21. århundrede. En digital skole vil gøre Danmark parat til fremtidens kamp om nye jobs i den globale økonomi. For det tredje skal der satses på at gøre borgerne på sundheds- og ældreområdet selvhjulpne gennem brug af velfærdsteknologi. Det giver store gevinster for borgerne, men det er også helt nødvendigt at demontere den demografiske bombe under vores sundheds- og omsorgssystem. Endelig er en offentlig satsning på velfærdsteknologien den mest lovende mulighed for at skabe 4

7 en erhvervspolitisk indsats for vækst i den private sektor og eksport. Forudsætningerne for offentlig digitalisering som en erhvervspolitisk vækststrategi er ikke tilskudsordninger og detailstyring, men rigtige rammevilkår i form af internationale standarder, markedsdrevet innovation og en mere intelligent afvendelse af udbudsreglerne. Det Digitale Råds forslag løser naturligvis ikke alle vores samfundsøkonomiske udfordringer, men vil være et væsentligt bidrag til at få vækst og velfærd tilbage på sporet. 5

8 OFFENTLIG E-SERVICE 45 millioner gange om året er en borger og virksomhed i Danmark i kontakt med borgerservice i kommunerne eller med en myndighed i staten. Det svarer til, at knap borgere hver dag, syv dage om ugen, 365 dage om året henvender sig til det offentlige i forbindelse med eksempelvis en indberetning eller et spørgsmål om en sag 1. En kontakt der i vid udstrækning fortsat består i fysisk kontakt, breve, s i stedet for en smartere og mere digital kontaktform eller via call center, der også er langt billigere. Sat på spidsen svarer kontakten til den offentlige sektor til, at vi fortsat havde bankbøger og skulle stå i kø i banken for at hæve penge. Eller at vi sidst på måneden fortsat skulle stå i kø på posthuset for at betale regninger. Eller at vi skulle stå i kø hos et rejsebureau og vente en time på at købe en flybillet til New York til en pris, der ikke kunne forhandles. Det er formodentlig de færreste af os, der ønsker at genopleve dette. Muligheden for via nettet selv at kunne ordne betalinger, få svar på spørgsmål og finde de bedste rejsetidspunkter og priser på flybilletter har givet os en hidtil uset grad af frihed og fleksibilitet. Altså, lige med undtagelse af vores kontakt med den offentlige sektor. Her er det som om, vi stadig befinder os i en tidslomme, hvor kontaktformen i et ellers gennemdigitaliseret samfund synes at være uendelig gammeldags. I den offentlige sektor mødes vi stadigvæk med krav om fysisk fremmøde, kødannelser og blanketter på papir. Som det ser ud i dag, sker kontakten via mange forskellige kanaler og elektroniske selvbetjeningsløsninger, via telefonen, brev og for langt størstepartens vedkommende i forbindelse med fysisk fremmøde hos en offentlig institution eller myndighed. 1 Det Digitale Råd: Digitaliser borgernes kontakt med det offentlige debatoplæg januar

9 Når borgerkontakten er så omfattende virker det oplagt, at der med en systematisk indsats på området vil kunne realiseres et væsentligt ressourcemæssigt potentiale. KL har beregnet, at kontakt via fysisk fremmøde koster 100 kroner, mens kontakt via en digital selvbetjeningsløsning kun koster 5 kroner. Vi taler således om et betragteligt potentiale, hvis vi kan flytte de 45 millioner kontakter over på billigere kontaktkanaler. GEVINSTREALISERING OG BEDRE SERVICE Der har været fokus på at øge borgernes og virksomhedernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger i de tre foregående fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Det fremhæves som et af resultaterne i den seneste strategi, at der er gennemført en større markedsføringskampagne af de digitale selvbetjeningsløsninger og at man har etableret borger.dk. Alligevel sker langt hovedparten af kontakten til det offentlige ikke med den billigste løsning der som oftest vil være digital selvbetjening men gennemføres tværtimod via de dyreste kanaler som er personligt fremmøde eller papirblanketter og breve. KL skønner, at kun omkring 20 pct. af henvendelserne fra borgerne sker via digitale selvbetjeningsløsninger selv på de områder, hvor kommunerne faktisk tilbyder egnede løsninger 2. Det Digitale Råd har tidligere dokumenteret 3, at de offentlige kanalstrategier har været kendetegnet af følgende svagheder: Lav strategisk prioritering Manglende viden om borger- og virksomhedskontakten Få krav om opfølgning og effekt 2 En enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor, debatpjece om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Regeringen, Danske Regioner og KL, februar Det Digitale Råd: Digitaliser borgernes kontakt med det offentlige debatoplæg januar

10 I forbindelse med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi bør det sikres, at borgerkontakten i den offentlige sektor bliver moderniseret og omlagt, så den både kan bidrage til ressourcebesparelser i den offentlige sektor, men også kan tilbyde borgerne en tidssvarende service, hvor man udnytter den teknologiske udvikling og knowhow som allerede er implementeret hos de førende serviceleverandører i den private sektor. Hvis det betydelige ressourcemæssige potentiale der efter Det Digitale Råds vurdering kan hentes i den offentlige sektors kontakt til borgerne i realiteten skal indhøstes, er der behov for et radikalt forslag, der effektivt og indenfor en kort periode moderniserer borger- og virksomhedskontakten. FORSLAG: PROFESSIONELLE KONTAKTCENTRE I DET OFFENTLIGE Det Digitale Råd foreslår, at der senest i 2015 er etableret et antal professionelle kontaktcentre, der på relevante områder trinvist overtager en stadig større del af borgerog virksomhedshenvendelserne til de administrative dele af den offentlige service. Kontaktcentrene etableres med inspiration fra professionelle call centre, som vi kender dem idag, men med mulighed for at betjene henvendelser fra borgere og virksomheder via en langt bredere vifte af kanaler, der udover telefon kan dække chat, co-browsing og bistand til digitale selvbetjeningsløsninger samt videomøder og håndtering af skriftlige henvendelser. Ved at samle borgeres og virksomheders henvendelser til det offentlige i ét kontaktsystem bliver det muligt at arbejde strategisk med den samlede kanalstrategi for de sagsrelaterede henvendelser til det offentlige. Etableringen af professionelle kontaktcentre vil således give de offentlige myndigheder langt bedre overblik over indhold og sammensætning af borger- og virksomhedshenvendelser på tværs af myndigheds- og sagsområder. Systematisk 8

11 opsamling af denne viden åbner for en optimering af den offentlige sektors håndtering af henvendelserne, eksempelvis gennem optimering af eksisterende selvbetjeningsløsninger og opbygning af ekspertsystemer, der kan støtte kontaktcentermedarbejdere i deres håndtering af henvendelser. Med et systematisk overblik over karakteren af borgeres og virksomheders henvendelser bliver det også lettere at iværksætte målrettede kampagner, der kan flytte henvendelserne til billigere kanaler som elektronisk selvbetjening. Det kunne eksemplevis være via positive incitamenter som rabat på 50 eller 100 kroner i forbindelse med en gebyrbetaling foretaget via selvbetjening eller fortrinsret ved opskrivning til daginstitution for forældre, der betjener sig selv på nettet. Endelig muliggør etableringen af professionelle kontaktcentre for i langt højere grad end tilfældet er idag at dirigere henvendelser direkte til de medarbejdere, der sidder med den nødvendige ekspertise. Dette er særligt vigtigt, fordi den offentlige sektor er inde i en udvikling, hvor ekspertisen på flere fagområder koncentreres i færre, større enheder med henblik på at opnå stordrift og sikre opretholdelsen af et fagligt miljø. Det er en udvikling, vi allerede kender fra SKAT og tinglysning - og i løbet af de kommende år også de fem sagsområder, der flytter fra kommunerne til Udbetaling Danmark. På udvalgte områder som kommunal borgerservice, daginstitutionsopskrivning, skoleindskrivning samt på alle statslige erhvervsordninger bliver digital indberetning obligatorisk. Målet for disse områder er, at mindst 90 pct. af borger- og virksomhedshenvendelser inden udgangen af 2015 sker via digital selvbetjening eller via kontaktcenter. Konkret foreslår Rådet, at der etableres et antal kontaktcentre for statslige myndigheder og institutioner med administrativ borger- og virksomhedskontakt. Tilsvarende etableres der et antal centre for det kommunale borgerserviceområde. Rådet foreslår endvidere, at ansvaret 9

12 for Borger.dk og Virk forankres i de fælles kontaktcentre. Endelig foreslår Rådet, at mindst et kontaktcenter bliver drevet som et offentligt-privat samarbejde. De konkrete mål på området foreslås at være: 90 pct. af borger- og virksomhedshenvendelser inden for udvalgte områder som kommunal borgerservice, daginstitutionsopskrivning, skoleindskrivning samt på alle statslige erhvervsordninger sker via digital selvbetjening eller via kontaktcenter senest ved udgangen af

13 GRÆNSELØS LÆRING På skoleområdet står vi over for radikale ændringer, der i vid udstrækning er fremkaldt på den ene side af den markante udbredelse, som nye digitale medier har fået i hele vores samfund, og på den anden side af et pres for at indrette skolen læringsmæssigt, så det eleverne i dag lærer, kan bruges i morgendagens stadige mere globale og kompetitive samfund. Uddannelse er vores vigtigste råstof og investeringer i uddannelse har generelt et højt samfundsøkonomisk afkast. Netop derfor skal vi sikre, at folkeskolen uddanner børnene til den digitale fremtid som allerede er begyndt. GAMMEL SKOLE I NY VERDEN Nutidens folkeskoleelever er født ind i en verden, hvor de fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring, fordi stort set alle dele af hverdagen efterhånden er gennemsyret af digitale teknologier og nye medier og hastigheden hvormed nye løsninger og teknologier dukker op er meget høj. Eksempelvis er nutidens folkeskoleelever vante brugere af Facebook, Twitter og sms og en stadig større andel har egen bærbar pc og om et øjeblik smartphone, ipads ligesom teknologier som stemmegenkendelse med tale til tekst osv. i disse år bliver udbredt og forudses at blive standard på diverse mobile platforme. Hertil kommer alle de løsninger og nye teknologier, vi ikke er i stand til at forudse men som vi må forvente vil komme ikke mindst inden for sensorteknologier, robotteknologier og 3D-teknologier, som når de kommer ned i pris vil indgå som en naturlig del af samfundet, husholdningerne og forhåbentlig også i læringssituationer i skolen. Så langt vi kan huske tilbage, har folkeskolen og dens historiske forgængere haft som udgangspunkt, at undervisningen blev afholdt på bestemte tidspunkter i et firkantet lokale, hvor eleverne sad bænket i tre rækker en 11

14 gangrække, en midterrække og en vinduesrække eller måske i hestesko. Tilsvarende har lærerens position været fast nemlig foran tavlen i den ene ende af lokalet. Læring har meget karikeret været et spørgsmål om, at den kloge lærer videregiver sin viden til eleverne. Den måde at tænke læring på er dybt nedarvet gennem årtusinder og afspejler et statisk men også analogt samfund. I et mere statisk samfund kunne kloge mennesker i ministerier og andre centrale steder definere hvad de kommende elever skulle lære fra start til slut over en årig periode og endda endnu længere og i en sådan model giver det god mening med det firkantede klasselokale og læreren foran tavlen. BUD PÅ EN NY SKOLE I det samfund vi allerede nu lever i og som med raketfart udfolder sig yderligere med hurtig og let adgang til uanede mængder af viden og information om et vilkårligt emne kan den enkelte lærer ikke længere opretholde det monopol på viden, der oprindeligt gav ham plads foran tavlen. Det er i det lys, vi skal se udviklingen af fremtidens folkeskole. Som samfund kan og bør vi tage bestik af den ændrede globale konkurrencesituation, hvor nye digitale kompetencer, opfindsomhed og innovationsevne sammen med godt købmandskab bliver noget af det, vi skal satse på for at overleve på lang sigt og fortsat have råd til at investere i uddannelse og forskning. Vi bør betragte skolen som det fælles råstof, vi skal investere i for at investere i fremtiden Netop derfor bør vi udnytte de nye teknologiske muligheder smartere i læringssituationerne. Ny teknologi og digitale medier muliggør helt andre måder at praktisere undervisning på samtidig med, at det kalder på nye definitioner af, hvad læring er og hvilke kompetencer, der bliver de afgørende i fremtidens videnssamfund. Fremtidens folkeskole bliver i sin undervisningstilrettelæggelse nødt til at afspejle den igangværende udvikling ved at tilbyde en langt større bredde i undervisningsformer og brug af medier, end det er tilfældet i dag. 12

15 Den enkelte lærer kan i nogle situationer gennem e-læring og videokonferencer undervise et meget stort antal elever. I andre situationer kan hun til gengæld være i dialog med ganske få elever eksempelvis via en chat mellem 18 og 20 på en hverdagsaften for at hjælpe de elever, der har ekstra spørgsmål eller brug for hjælp. Tilsvarende kan en stor del af undervisningen lægges i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Her vil lærerens rolle være en helt tredje, da undervisningen kan tilrettelægges af eleven eller eleverne selv, når det passer ind i deres dagligdag. Undervisningen skal naturligvis tilrettelægges i forhold til elevernes alder, således skal også de digitale læremidler være tilpasset til det alders- og læringstrin som eleverne har. Svaret på, hvordan disse forskellige nye undervisningsformer komplementerer hinanden og bedst kombineres, vil gradvist blive klart i takt med, at stadig flere skoler begynder at eksperimentere med nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Udviklingen vil også få afgørende betydning for, hvordan eleverne arbejder og løser opgaver. I takt med, at digitale medier i alle afskygninger bliver stadig mere udbredt og lettilgængelige, kan eleverne inddrage dem som aktive elementer i deres opgaveløsning. En opgave om fremtidens rumfart kan blive til et videoproduceret indslag, en podcast, en samling stillbilleder eller en digital præsentation, der inddrager flere af ovenstående elementer og som præsenteres på en interaktiv tavle eller lægges på internettet. Tilsvarende kan de metoder, eleverne anvender, være meget forskelligartede. Brug af simuleringsværktøjer på nettet til at foretage beregninger, videoopkald og interviews med en informationsmedarbejder på Kennedy Space Center i USA eller en dansk rumforsker, søgning efter og vurdering af film, lydoptagelser og artikler på internettet samt produktion af opgaven. På den måde kombinerer projektet om fremtidens rumfart klassiske skolefærdigheder fra fysik, matematik, 13

16 dansk, engelsk og samfundsfag med kompetencer som informationssøgning, kildekritik, præsentationsteknik og projektplanlægning. Allerede på den korte bane kan den digitale skole give et værdifuldt bidrag til at fremme motivation og læring hos især de svage drenge som man motiveres ved at arbejde med it og teknologi. Det kan medvirke til at reducere behovet for den nuværende ressourcekrævende specialundervisning. FORSLAG: DIGITALISÉR UNDERVISNINGEN I CENTRALE SKOLEFAG Det Digitale Råd foreslår, at undervisningen i tre centrale folkeskolefag dansk, matematik og engelsk digitaliseres inden udgangen af Formålet med forslaget er at starte en omstilling af folkeskolen ved at knytte den konkrete digitaliseringsindsats tæt til de overordnede mål for udviklingen af tre centrale fagområder. Forslaget om en digitalisering af undervisningen i tre store fag stiller krav om at fokusere digitaliseringsindsatsen i folkeskolen på tre områder: For det første kræver forslaget, at den basale it-infrastruktur fungerer lydefrit. Det drejer sig dels om at sikre den enkelte elev adgang til en bærbar, tavle-pc eller lignende enhed, dels om at der på alle skoler er trådløst netværk med en dækning og kapacitet, der gør elever og lærere i stand til at gennemføre uden praktiske hensyn til, om alle nu også kan komme på nettet. Konkret foreslår Rådet, at regeringen og kommunerne indgår en forpligtende aftale om at etablere den nødvendige it-infrastruktur. For det andet kræver forslaget, at lærere og elever får adgang til digitale læringsmidler, der dækker deres behov inden for de tre fag. Der skal derfor etableres et marked for digitale læringsmidler af høj kvalitet. Konkret foreslår Rådet, at der som ramme om et sådant marked for læringsmidler etableres en eller flere 'app-stores', hvor lærere og elever kan hente læringsmidler udviklet af en bred vifte af forlag og andre producenter. For at fremme en hurtig tilgang af egnede, 14

17 digitale læringsmidler kan der i en overgangsperiode knyttes subsidier til hver enkelt solgt enhed. For det tredje kræver forslaget, at undervisningen i de tre fag udvikles, så den passer til en situation, hvor hovedparten af læringsforløbene forudsætter brug af digitale læringsmidler. Konkret foreslår Rådet, at denne helt nødvendige omstilling hjælpes på vej ved at etablere en række digitale læringspatruljer med det formål at sikre en national udbredelse af nye digitalt understøttede læringsforløb som et naturligt element i de tre fag. Den enkelte folkeskole skal kunne rekvirere en læringspatrulje, der over en periode på en til to uger hjælper skolens lærere til at omlægge undervisningen med udgangspunkt i de digitale værktøjer. De konkrete mål på området foreslås at være: 90 pct. af eleverne i udskolingen skal ved udgangen af 2015 være omfattet af et digitalt læringsforløb indenfor tre centrale folkeskolefag dansk, matematik og engelsk - der erstatter og supplerer den traditionelle, analoge undervisningsform og de fysiske bøger. 15

18 DIGITAL EGENOMSORG Den demografiske udvikling vil sætte vores sundheds- og omsorgssystem under et meget betydeligt pres i de kommende år. Befolkningens aldring betyder, at udgifterne til ældreomsorg vil stige meget voldsomt, hvis vi fortsætter med at levere omsorgsydelser på samme måde som i dag. Sundhedsvæsenet kommer under et lignende pres bl.a. som følge af et stigende antal danskere med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, gigt, kol og hjertesygdomme. En del af stigningen er demografiske bestemt, men også vores livsstil øger antallet af kronikere i de kommende år. På det udgiftspolitiske område står vi inden for begge områder ældrepleje og behandlingen af kroniske sygdomme over for en kæmpe udfordring: På ældreområdet beregnede Velfærdskommissionen allerede i 2006, at udgifterne til kommunal ældrepleje i perioden frem til 2040 vil vokse med omkring 11 mia. kr. svarende til en udgiftsstigning på pct. På kronikerområdet udgør den offentlige sektors udgifter omkring 100 mia. kr. i 2010 eller gennemsnitligt kr. for hvert af de 1,8 millioner mennesker, der har mindst en kronisk sygdom, og ifølge flere prognoser vil antallet af diagnosticerede kronikere stige i de kommende år. Umiddelbart er der tale om to områder med meget forskellige typer borgere; Den ene gruppe er som sagt de ældre, der i dag er visiteret til hjemmepleje i gennemsnitligt 3,7 timer til personlig pleje eller praktisk hjælp og som giver anledning til 34 mio. besøg af hjemmeplejen årligt. Den anden gruppe er de godt 1,8 mio. kronikere, der står for mere end halvdelen af alle besøg hos praktiserende læge og 30 pct. af indlæggelserne på landets hospitaler. 16

19 I forhold til den fremtidige organisering af området skal man heller ikke glemme, at der bag de stigende udgifter også er et meget stort mennesker, hvis livskvalitet er afhængig de sundheds- og omsorgsydelser vi som samfund leverer. TELEMEDICIN OG OMSORGSLØSNINGER ER EN DEL AF SVARET Moderne teknologi betyder, at vi i stigende grad kan levere service og ydelser uafhængigt af den fysiske lokalisering. Der er allerede gennemført forsøg med en række omsorgsog telemedicinske løsninger med mulighed for videokonsultationer, udstyr til fjernmåling, automatiseret medicinering og tilsvarende teknologiske løsninger, der sætter borgeren i stand til at holde kontakt med privatpraktiserende læge, hospital og kommunal hjemmepleje. Teknologisk er mulighederne i vid udstrækning allerede tilstede, men vi organisere stadig en betydelig del af sundhedsvæsen og ældreomsorgen med basis i enten at bede modtageren om at møde op hos lægen eller sygehuset eller at omsorgspersonalet møder op hos den ældre. På mange måder står sundhedsvæsenet og ældreomsorgen samme sted som bankerne stod før netbanken eller Skat stod før selvbetjeningsløsningerne. Ved at bruge teknologien har man løst et ressource- og omkostningsproblem, men brugerne føler samtidig, at de får en bedre service. Det er med fremkomsten af nye teknologier muligt at gennemføre samme transformation på kroniker- og omsorgsområdet, hvor en del af de nuværende fysiske kontakter kan erstattes af bl.a. fjenmålinger og videokontakt. Det kan eksempelvis for en kronikerpatient være i forbindelse med indberetning af og opfølgning på blodsukker, puls, lungekapacitet eller tilsvarende vitale værdier. Eller mere generelt i forbindelse med råd og vejledning om kost, ernæring og genoptræning samt kontrol af almen tilstand og tryghedsskabende besøg. Endelig vil der 17

20 være tale om enkle teknologier, der kan påminde borgeren om måltider, væskeindtag og medicinindtag. Potentialerne er enorme både økonomisk og i form af bedre kvalitet. Økonomisk skal der ikke fjernes mange af de 22 mio. besøg hos privat praktiserende læge før der er en rigtig god business case ligesom der ikke skal reduceres meget i antallet af de 34 mio. besøg, de visiterede ældre får af hjemmeplejen før der ligeledes her er en god business case. Men hvad der er endnu bedre er at brug af disse nye teknologiske muligheder også kan medføre et opgør med hele den måde vi hidtil har klientgjort såvel ældre som kronikere på. Når den ældre selv kan få adgang via video til verdenen, herunder hjemmeplejen - når den ældre ønsker det eller har behov vil det ændre på hele relationen mellem den ældre og hjemmeplejen. Eller når den ældre i stedet for at en fremmed person træder ind i dagligstuen og påminder om at indtage væske, tage piller eller huske at spise i stedet via et alarmsystem bliver påmindet hjemtager så at sige den enkelte ældre selv en del af sin tilværelse til sin privatsfære og hvis der er tillid til systemet dermed større selvhjulpenhed, værdighed og tryghed. Samtidig kan hjemmeplejens ressourcer bruges bedre til personlig pleje og rengøring m.m. På kronikerområdet er billedet det samme. Mange kronikere har efter at være udskrevet fra hospitalet behov for en tæt opfølgning og kontrol med udviklingen i deres sygdom samt for forekomst af eventuelle følgesygdomme. De hyppige kontrolbesøg er nødvendige, men samtidig både tids- og ressourcekrævende for patienten, der skal holde styr på aftaler og rejse til og fra kontrolbesøg med jævne mellemrum. Mange kontrolbesøg vil imidlertid kunne undgås ved at bruge videokonsultationer, hvor patienten kan kommunikere med lyd og levende billeder gennem en særlig skærmenhed, der ved tryk på en knap automatisk sætter ham eller hende i forbindelse med den relevante behandler på det aftalte tidspunkt. 18

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015 Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLD: Hvad er en service- og kanalstrategi Borgerne kan selv (Indledning) (Målgrupper) Derfor

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed Kolding Kommunes strategi for Telesundhed 14. juni 2013 1 Indledning... 3 Formål med KL s strategi... 3 Hvorfor en kommunal strategi... 3 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne...

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

POLITIK 2014-17. nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning

POLITIK 2014-17. nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning DIGITALISERINGS- POLITIK 2014-17 nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning Indhold OVERORDNEDE OG TVÆRGÅENDE HOLDNINGER Overordnede og tværgående holdninger................................ 3 Rammevilkår

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere