Aktuelle Glimt fra Erhvervslivet Af Poul Erik Verner

Transkript

1 Aktuelle Glimt fra Erhvervslivet Af Poul Erik Verner En stigning i optaget på ingeniøruddannelserne med 11 % vækker glæde. De seneste år er optaget på ingeniøruddannelserne steget, og årets optag er ingen undtagelse. Optaget til uddannelserne som civilingeniør stiger med 9 % sammenlignet med sidste år, mens optaget til diplomingeniøruddannelserne stiger med 12 %. En analyse fra Danmarks teknologiske alliance, Engineering the future, forudser en massiv mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025, hvilket vil ramme erhvervslivet. Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, byder de nye studerende velkommen, men advarer om, at det kan blive svært at imødekomme erhvervslivets behov for ingeniørarbejdskraft i fremtiden, hvis ikke der fortsat bliver optaget mange flere på ingeniørstudierne. Vi håber, at der med gymnasiereformen og med planerne om en teknologipagt vil blive skabt en teknologisk dannet generation, der i langt højere grad søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Indtil nu har det almene gymnasium ikke i høj nok grad været med til at sikre, at så mange af deres studenter som muligt har grundlaget for at vælge de veje arbejdsmarkedet efterspørger siger Thomas Damkjær Petersen. På grund af de massive stigninger i søgningen til ingeniørstudierne har nogle ansøgere i dag fået afslag det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke kan komme til at læse til ingeniør. Med en så stor efterspørgsel nytter det principielt ikke noget, hvis vi som samfund afviser unge, der har lyst til og mod på, at læse til ingeniører, men jeg håber da også, at de afviste vil søge ind på en af de andre retninger, der minder om deres førstevalg siger Thomas Damkjær Petersen. Industri 4.0 er nøglen til din vækst Den 4. industrielle revolution vælter ind over os. Det handler om, at få din virksomhed til at yde 100 %. Dette kræver at maskiner og apparater kobles på nettet. Og det kræver, at du kan udnytte data. Først kom mekaniseringen. Så kom masseproduktionen. Og med computerne kom automatiseringen. Hver eneste af de 3 industrielle revolutioner har været epokegørende for industrien, og svære at komme uden om,hvis man som virksomhed ville være med helt i front. Og nu er den her. Den fjerde industrielle revolution. De cyberfysiske systemers tid. Og også denne gang handler det om, at følge godt med, hvis du vil være i front. Det handler om data. Mest af alt handler det om at være i stand til at udnytte data til at effektivisere processer. Og her kommer du ind. For det er bl.a. dig, der Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK-1780 København V ida@ida.dk ida.dk

2 Side 2 skal guide din virksomhed ind i fremtiden. Den fremtid er her allerede, og du kommer ikke uden om Industri 4.0. Alle ved da, hvad Industri 4.0 er - ikke? Industri 4.0 er den fjerde industrielle revolution og er kendetegnet ved, at maskiner og apparater bliver koblet på nettet og kan udveksle data med os mennesker og med hinanden. Derfor bruger man også begrebet Internet of Things tingenes internet. Din smartphone kan udveksle data med dit alarmsystem eller din belysning. Din dørlås kan kommunikere med dine termostater. Dit ur kan kommunikere med den offentlige transport. Og bevæger vi os ud over den private verden og ind i industrien, er eksemplerne også allerede overvældende. I mange byer kan vandforsyningen fortælle, hvis der er lækage på et rør. Vindmøller kan kommunikere til deres ejere om drift, eller hvis de har brug for service. Vandpumper kan kommunikere om deres performance, energiforbrug og melde alarm. Og det er alt sammen med til at holde driften helt i top hele tiden. I dag kan alle industrivirksomheder producere hurtigt og holde omkostningerne nede. Så hvordan kan vi sikre, at lavtlønsmarkederne ikke løber med det hele? Hvordan kan vi optimere, og sikre vores maskiners OEE (Overall Equipment Efficiency)? En fabrik skal køre på 100% OEE, ellers er der tabt produktion. Ligger den eksempelvis kun på 90, så kan du ved hjælp af Internet of Things grave ned i data, finde den maskine, der giver problemer og rette op. Det er industri 4.0, siger Jesper Amsinck, salgschef - Industri hos Solar. Men for at nå dertil, handler det om, udover at implementere de rigtige komponenter, at vide, hvordan du skal bruge data. Der findes masser af info om os mennesker derude, og de, der har forstået at bruge det, kan omsætte det til værdi. Google ved jo fx mere om min kone, end jeg gør! Det samme er gældende på en fabrik. I industrien kan vi samle mere data end noget andet område. Men vi skal også kunne skille data ad og bruge det siger Jesper Amsinck Industrien kommer hjem af egen lyst Mens industriens hjemtagning tidligere skyldtes fejlslagen outsourcing til lavtlønslande, er den i dag et positivt tilvalg. Øget brug af automation vil gøre det nemmere for danske industrivirksomheder at hente produktionen tilbage til Danmark. Sådan lyder det fra Kent Damsgaard, vicedirektør i DI.

3 Side 3 En undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at danske industrivirksomheder fortsætter med at flytte produktion tilbage til Danmark. 30 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter arbejder i virksomheder, som har flyttet produktion tilbage til Danmark i løbet af det seneste år. Flere danske industrivirksomheder henter produktion hjem til Danmark, viser en undersøgelse fra Dansk Metal. Hvorfor gør de det? Vi fornemmer, at der særligt indenfor de sidste par år er sket en stigning i hjemtagning til Danmark. Og det er rigtigt positivt. Tidligere skyldtes hjemtagning ofte fejlslagen udflytning, da opgaven simpelthen var større end man havde regnet med. Nu skyldes hjemtagningen i højere grad strategiske overvejelser og for at udnytte de styrker, vi har i Danmark i forhold til at kunne producere fleksibelt, i høj kvalitet og tilpasset den enkelte kunde. Hvad er de største barrierer for at få flere danske industrivirksomheder til at hjemtage yderligere produktion? En af vores største styrker er uden tvivl vores medarbejdere at vi i Danmark har rigtig dygtig arbejdskraft. Men desværre, så kan frygten for at få vanskeligheder ved at rekruttere yderligere medarbejdere også være den største barriere for at udvide forretningen i Danmark. Derudover betyder en række afgifter og skatter pålagt danske produktionsvirksomheder fortsat meget rundt omkring på mange virksomheder. Hvilke politiske barrierer er der for, at flere industrivirksomheder vil hjemtage produktion til Danmark i dag? Adgangen til kvalificeret arbejdskraft og omkostningsniveauet herunder skatter og afgifter. Hvad skal der til for, at det bliver endnu mere rentabelt for danske industrivirksomheder at flytte produktion tilbage til Danmark? Udover kvalificeret arbejdskraft og fortsat fokus på at sikre konkurrencedygtige skatter og afgifter, så handler det om at styrke den produktionsrettede forskning og samarbejdet mellem forskningsmiljøer og virksomheder. Det handler om at sikre en effektiv infrastruktur, så varerne kan transporteres til og fra virksomheder og så skal vi sikre, at flere små og mellemstore virksomheder kommer til at investere i ny teknologi. Hvilke trends er dominerende i forhold til outsourcing og hjemtagning af produktion?

4 Side 4 Globalt har vi i flere år set en tendens til, at produktionsvirksomheder af strategiske årsager samler sig med produktion et enkelt sted til det amerikanske marked, et andet sted til det europæiske og et sted til markederne i Asien. Det har ført til, at amerikanske virksomheder har trukket produktion hjem fra for eksempel Kina til USA og europæiske virksomheder ligeledes hjem til Europa. Her har vi dog i flere år set hjemtrækningen særligt sker til Østeuropa og i meget begrænset omfang til Danmark. Øget brug af automation og robotter bliver angivet som en central årsag til øget hjemtagning. Hvordan bliver danske industrivirksomheder rustet til at implementere ny teknologi og automation? Det er et helt afgørende spørgsmål, som vi har sat øverst på vores agenda. Dansk Industri har nedsat en digitaliserings-taskforce, der udarbejder forslag både til den enkelte virksomhed og til, hvad der kan gøres yderligere politisk for at understøtte denne omstilling. Det handler om viden, det handler om at sikre flere medarbejdere med de rette teknologi-kompetencer og så at gøre det økonomisk mere attraktivt at investere i de mindre virksomheder, så de bliver kapitalmæssigt bedre rustet til investeringerne. Hvordan forventer DI, at udviklingen vil fortsætte de kommende år. Vil vi se mere hjemtagning eller outsourcing af dansk industriproduktion? Dansk industri er stærk og er på vej frem. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at den udvikling fortsætter. Jeg tror, at hjemtagningen vil fortsætte, men danske produktionsvirksomheder vil fortsat samtidig oprette mange arbejdspladser i udlandet også. Og det kan være positivt, når det er led i at erobre nye markeder og kunder. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at virksomheder, der vil producere i Europa, allerhelst vil ligge i Danmark. Manglen på faglærte bliver katastrofal i de kommende år. Samtidig uddanner mange med studentereksamen sig i fag, der ikke er brug for. Sidste år gik 598 industriteknikere dem man i gamle dage kaldte smede på pension, og der kom kun 225 nyuddannede til faget. De grimme tal, der stammer fra Dansk Metal, viser, hvor galt det er ved at gå med antallet af faglærte herhjemme. Metals formand Claus Jensen har netop præsenteret tallene for Folketingets Erhvervsudvalg, hvor han også forudsagde, at vi i år 2030 kommer til at mangle faglærte, og med mellemlange uddannelser. Samtidig står vi tilbage med et overskud på akademikere fortrinsvis med humanistiske uddannelser som ikke vil være i arbejde. Desuden vil vi have ufaglærte, som ingen uddannelser har, og heller ikke har de store udsigter til af få job i et samfund, hvor der ikke er brug for mænd med en skovl. Problemet vil heller ikke nødvendigvis kunne løses ved import af flere faglærte fra Østeuropa, for også her er der mangel på faglærte. Den europæiske arbejdsstyrke skrumper, mens antallet af ældre stiger på grund af den demografiske udvikling.

5 Side 5 Claus Jensen sætter trods alt sin lid til den netop indgåede trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, hvor målsætningen er at skaffe praktikpladser om året - navnlig i industrien. I følge aftalen bliver de virksomheder, der åbner praktikpladser økonomisk belønnet, mens de der ikke gør, straffes ved en højere indbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag, som tidligere hed Arbejdsgivernes Elev Refusion. Metalformanden peger også på, at der må bedre vejledning til de unge om industrien ikke mindst i gymnasiet. Mange af dem, der forlader gymnasiet, kommer ifølge Claus Jensen alt for sent i gang med en uddannelse og en ganske betydelig del tager ingen uddannelse, når de først har fået studentereksamen. Godt en femtedel af alle studenter var ikke kommet i uddannelse 24 måneder efter, at de havde fået studenterhuen på.