IndomItable. Duborg-Skolen - Verden t/r om udvekslingsophold i udlandet. Canada. Venezuela. Irland USA. New Zealand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IndomItable. Duborg-Skolen - Verden t/r om udvekslingsophold i udlandet. Canada. Venezuela. Irland USA. New Zealand"

Transkript

1 IndomItable USA Venezuela Canada Duborg-Skolen - Verden t/r om udvekslingsophold i udlandet New Zealand Irland Duborg-Skolens Avis 3.årgang nr. 1 November 2002

2 Indomitable udgives af Duborg-Skolen ved ansvarshavende redaktør Lars Kofoed-Jensen Skriv til Indomitable / Duborg-Skolen eller send en mail til Oplag: 1200, trykt på Flensborg Avis Find os på nettet: Udveksling - er ikke bare udveksling Indomitable bringer denne gang en række indlæg fra elever der har været på udveksling i deres gymnasietid. Det har ikke været hensigten at give et specielt positivt eller et specielt negativt billede af udvekslingsophold. Hensigten er at vise både gode og dårlige sider som kun I elever kan formidle dem til hinanden. Dette nummer indeholder såvel vildt begejstrede udvekslingshistorier som sortseende, dybt kritiske beretninger og en enkelt artikel fra en, der måtte afbryde sit ophold. Indomitable overlader det til læserne at vurdere de positive og negative udsagn, for selvfølgelig er der forskel på de arrangerende organisationer og selvfølgelig er der forskel på værtsfamilier og endelig er der selvfølgelig også forskel på jer. Det gør naturligvis en stor forskel om man kommer til helt anderledes forhold eller om man kommer til forhold, der ligner dem derhjemme. Det gør en forskel om man som stærkt venstreorienteret kommer til det borgerlige, kapitalistiske USA, eller om man som lidt fremmedsky nordbo pludselig befinder sig blandt gæstfri canadiere eller velhavende overstrømmende amerikanere. Det ville være mærkeligt andet. Men fælles for alle er at de har oplevet en anderledes verden, materielt eller kulturelt og er blevet klogere på et andet land, på vores lille verden her i Sydslesvig og måske først og fremmest, på sig selv. red Udveksling i New Zealand Avisen tager ikke ansvar for de holdninger som artikelforfattere måtte give udtryk for. Anonyme indlæg bringes aldrig. Avisen forbeholder sig ret til ikke at bringe artikler, som kunne bringe avisens redaktør eller medarbejdere i konflikt med loven. Tak! Dette nummer var ikke blevet til noget, hvis ikke det var for en person, som straks så det spændende i dette tema. Der skal derfor lyde en stor tak til dig, Christian Skov, fordi du med din utrættelige (og for eleverne måske til tider trættende) indsats har skaffet de mange spændende beretninger til veje. Duborg-Skolens Elevråd nåede (endnu en gang) ikke at aflevere noget. Hermed vil Indomitable opfordre elevrådet til at finde et par pressefolk der sørger for at få elevrådet i Indomitable de tre gange om året bladet udkommer (november, februar/marts og juni/dimission). Deadlines annonceres på hjemmesiden og på opslagstavlen. red side 2 Den 15.juli 1999 stod jeg -15 år gammeli Kastrup lufthavn og var ved at forberede mig mentalt på den lange flytur: Første gang jeg skulle ud at flyve - 24 timer i luften - væk hjemmefra i et helt år. Turen skulle gå til Aotearoa, New Zealand, The Land of the Long White Cloud - landet hvor der er 13 får pr. indbygger, hvor menneskene kalder sig selv for kiwier, hvor der er vendt op og ned på dag og nat og sommer og vinter og landet, hvor venner og fjender bliver budt velkommen med maoriernes haka. Jeg vidste ikke, hvad der ventede mig - jeg havde kun en masse forestillinger og en masse sommerfugle i maven.

3 Sammen med de andre udvekslingsstudenter fik jeg dog en sjov tur med stop og rundtur i Singapore. At være sammen med andre unge i samme situation var med til at dæmpe nerverne og nyde turen - vi var forventningsfulde og glade! FAMILIEN Min organisation havde fundet en værtsfamilie til mig med 5 mindre søskende. Desværre viste det sig, at familien havde taget mig af de forkerte grunde - nemlig som slags en reservemor. Da jeg derfor halvvejs igennem mit ophold fik mulighed for at skifte familie, gjorde jeg det. Min anden værtsfamilie havde før prøvet at have en udvekslingsstudent, så de vidste, hvad det ville sige, og hvad det indebar. Min familie bestod af min værtsmor, min værtsfar, en ældre værtssøster (18 på det tidspunkt) og to yngre værtsbrødre (på henholdsvis 15 og 11). Jeg blev med det samme optaget i familien som var jeg en af dem - med alt hvad dertil hører.også de sure pligter. Men på den måde følte jeg mig hurtigt som del af familien. I slutningen af mit ophold følte jeg mig faktisk som en helt almindelig kiwi pige, der havde en hverdag og et liv som alle andre. Når man lander i den rigtige familie flyver tiden af sted. Jeg har talrige eksempler på ting, ture, oplevelser og bare almindelige hverdagssituationer, som kom til at præge mit år i New Zealand, og som stadigvæk præger mig i dag. Min værtsmors kritiske tunge, når vi var på restaurant, min værtsfars sjove form for humor, min værtssøsters og mine byture og mine værtsbrødres kærlige interesse og ærlighed overfor mig. Det er vigtigt, at det fungerer i værtsfamilien. Familien er med til at skabe et fundament og en tryghed, der lægger rammen om andre svære situationer, som f.eks. kan optræde i skolen. Jeg har stadigvæk kontakt til familien i New Zealand, og jeg skal ned og besøge dem efter min studentereksamen. SKOLEN Der er meget at sige om new zealandske skoler, fordi de er så forskellige fra danske og tyske skoler. New Zealandske High Schools starter i 3 rd form - også kaldet year 9. Eleverne er her typisk 13 år gamle. Når eleverne slutter med en studentereksamen (Bursary) i form 7 (year 13) er eleverne gennemsnitligt 17 år. Alle skoler i New Zealand har deres egen specielle skoleuniform. Det er ikke kun i High School - det starter allerede i primary school (i New Zealand starter børnene i skole på deres 5 års fødselsdag) og secondary school. Uniformen er med til at vise skolens prestige og sammenhold. Jeg kan huske adskillige assemblies (morgensamlinger), hvor vores rektor (principle) kunne stå og fortælle os om vigtigheden af at bære uniformen rigtigt - ikke kun i skolen, men også på vej til og hjem fra skole. Denne formaning gjaldt især drengene, som havde en tendens til at trække sokkerne ned, selvom de skulle sidde oppe ved knæene! Disse morgensamlinger var på mange måder underholdende. Når vores rektor rejste sig fra lærer-rækken foran scenen for at begive sig op på talerstolen, skulle alle elever rejse sig, indtil han sagde: Please be seated. Det var meget normalt, at f.eks. skolens sportshold eller debating team blev nævnt, hvis de havde vundet over en anden skole, eller hvis skolens orkester eller kor gav koncerter eller skulle ud at optræde. New zealandske skoler er ikke kun karakteriseret ved en fastholdelse af ordentlig påklædning i form af skoleuniform og den ønskede disciplin, men der er også rigtig mange positive træk ved skolerne. F.eks. er der de mange muligheder for at vælge fag. Der er alt fra photography, art, music, science, physical education, health, buisness, technology til diverse sprog. Uden for skoletiden kan skolen tilbyde aktiviteter som theatresports, debating, chess og Te Roopi Kapa Haka (maori dans og sang). Der er også rigeligt med sportsaktiviteter som fodbold, svømning, netball, cricket, rugby, badminton, tennis, cross country, ice skating, athletics, softball, hockey, waterpolo, motor cross, tap dancing, golf, squash og side 3 table tennis. Derudover er der tilbud om undervisning i alle slags instrumenter og sang. Min skole har også et kor og flere forskellige orkestre (bl.a. et concert band, brass band og chamber group). Lige meget hvilken aktivitet man måtte vælge, blev de taget alvorligt, og man fik virkelig noget ud af det. Samtidig var det den bedste måde at skabe kontakter på - man blev del af et fællesskab, og man lærte hurtigt en masse folk at kende. SYDØSTUR Sammen med en gruppe på cirka 40 udvekslingsstudenter fra hele verden var jeg halvvejs igennem mit ophold på en tur til New Zealands sydø. Da jeg selv boede på nordøen, var det en stor oplevelse for mig at komme rundt og se New Zealand. Sammen med de andre udvekslingsstudenter havde jeg de to mest fantastiske uger, jeg nogensinde har haft. I og med at vi alle stod i den samme situation, og i og med at vi alle var halvvejs igennem vores år, kunne vi holde en samtale kørende i flere timer. Det var en rigtig social tur - nu havde man i 6 måneder gået rundt og besvaret mærkelige spørgsmål, været åben og venlig og i det hele taget lært at give meget af sig selv. Sydøsturen blev bevis på, at man virkelig var i stand til at møde nye mennesker og på kort tid at få en helt uforglemmelig oplevelse ud af det. Vi kørte hele Sydøen rundt på 14 dage i en bus. Vi så pingviner, vandfald, gletschere, de flotteste strande, regnskov, høje bjerge med sne på toppen, vilde floder, boblende søer og gejsere. Stemningen var høj - og det er den stadigvæk, når jeg tænker tilbage. At tage et år væk er en svær beslutning at skulle tage. For mit vedkommende blev det til noget af det største, jeg nogensinde har gjort og oplevet, og det tror jeg også gælder for mange andre. Derfor - tøv ikke, men spring ud i det. Det er det værd! Lisbet Molt Ipsen, 13.årg.

4 Udveksling i Venezuela Jeg har altid været interesseret i andre lande og de mennesker der bor i en anden kultur. Så jeg besluttede mig for at deltage i et udvekslingsprogram til Venezuela. Hvorfor jeg netop valgte dette land har nok været mere tilfældigt. Min storebror havde nogle år før selv været ét år i Brasilien og han fortalte mig meget om Sydamerika, så på forhånd har jeg været interesseret i denne verdensdel. Venezuela er i næsten alt en så stor kontrast til mit hjem her, og dette fik jeg at se i dette år, men også det vi har fælles med de mennesker der lever der. Forskellen mellem storbyen Caracas jeg boede i til mit eget hjem her og Venezuelas utrolig smukke natur, også fattig- og rigdommen der i et land kan være så forskelligt. Jeg var spændt på at se alt det med mine egne øjne og med alle andre sanser at opleve en anden del af verdenen, end det jeg kendte. Jeg tog afsted med organisationen YFU. De organiserede alt for mig, min værtsfamilie, skole m.m. Min værtsfamilie boede midt i Caracas. Jeg havde både værtsmor, -far og -bror (22 år). I den første tid var det tit svært at leve sammen med en familie hele dagen i så lang tid uden at kende hinanden først Men det gik med tiden og jeg lærte at leve som en del af deres familie, der også blev til min egen. Jeg gik på kunstuniversitet i Caracas Armando Reveron, selvom man egentlig kun måtte læse der hvis man havde sin studentereksamen, fik jeg alligevel lov til det. Tit var det hårdt at følge de krav skolen stillede mig, men det jeg fik ud af det var nok til at jeg var begejstret af skolen. Jeg havde både timer om formiddagen og om aftenen, men mellem dem lå tit flere timer så jeg kunne tage hjem og få frokost. Det var meget spændende at se hvordan denne skole fungerede og hvad for unge det var, der specielt i et land hvor der til hverdag kun kæmpes om sin egen overleven, interesserede sig for noget som kunst og læste på det. Venezuelanerne er et meget glad folkeslag, der i selv den fattigste tid kan finde noget at glæde sig over. De holder megen fest og danser, er interesseret i nye ting og mennesker og spørger dig en hel masse vildt. Selvom jeg til starten, ikke forstod meget spansk, fandt jeg ud af at der også findes andre måder at tale med andre. Alligevel må jeg indrømme at efter 6 måneder da jeg endeligt havde lært at tale næsten perfekt spansk, gik det bedre. Men det er ikke kun sproget der tales jeg måtte lære, men også at forstå og leve i en kultur der er så anderledes en den jeg er født i. Både til jul, forår og sommer havde jeg lang semesterferie, så dette udnyttede jeg til at rejse. Med min værtsfamilie tog jeg til mange forskellige traditionelle folkefester. Men alene rejste jeg mere med venner. Dels med venner der også var udvekslingselever fra hele verdenen. På denne måde lærte jeg også mange forskellige unge fra andre verdensdele at kende, som kom fra Skandinavien, Vest-, Øst- og Sydeuropa, Australien, USA og mange andre lande. Jeg rejste til caribiske strande med kalkhvid sandstrand og turkis hav, til regn- og urskove, prærier og store floder, byer og indianerlejere og til bjergene (los Andes), og tit var jeg overrasket over hvor stor forskellen mellem de forskellige landsdele var og om lige meget hvor jeg var henne, altid side 4 blev modtaget med interesse og store gæstfrihed. Det er en enestående erfaring at ikke kun se alt dette som en eller anden plet på kortet, men blive en del af kulturen, menneskerne og det skeende, at alt dette blev til et andet hjem. Jeg tænker nu tilbage på mine venner, min erfaring og mit liv der, ikke kun abstrakt, men med konkrete gode og dårlige erindringer. Hvis jeg kunne ville jeg ønske mig at bo her og der, have mine venner, min familie og mit liv både herfra og derfra ved mig på samme tidspunkt, eller at jeg altid når jeg havde lyst ville kunne hoppe herfra til Venezuela og tilbage igen. det har ikke altid været en nem erfaring at bygge et andet liv op, men jeg er dog meget glad for at jeg tog af sted alligevel, og jeg fortryder ikke dette år med ét sekund. Anne Dorothee Müller, 11.8 Udveksling i Irland Den 1.Sept var dagen. Jeg var ikke nervøs, da jeg sagde farvel til min familie og til min bedste veninde i Hamborg Lufthavn. Jeg var ikke ked af det mens jeg fløj fra Hamborg til Frankfurt og derefter til mit nye hjem for de næste 9 måneder. Men da jeg endeligt sad i flyet mod Irland, fòr der et par tanker rundt i hovedet på mig. Hvad mon der ventede mig? Et lille, forfaldent hus med uhøflige værtsfolk som ville sætte mig til at gøre rent fra morgen til aften? Jeg tænkte på det værste og turde ikke håbe på det bedste. Jeg var på vej til Athlone, en by i hjertet af Irland. En uge før jeg kom afsted vidste jeg, hvor jeg skulle hen og hvem der havde optaget mig. Jeg prøvede at komme i kontakt med mine værtsfolk, men den pige som var i huset havde fortalt, at de var på ferie til den 5 September. Jeg fik panik og ringede til

5 organisationen, som lovede at planlægge alt. Så da jeg var i Irland, på vej til Athlone i en bus med to andre unge fra Tyskland, begyndte jeg at tænke på, hvem der mon ville hente mig. Vi havde ikke hørt noget fra organisationen udover at jeg skulle tage afsted. En pige i min alder skulle også til Athlone, og da vi steg ud sammen blev hun straks modtaget af hendes gæsteforældre. Et par sekunder tænkte jeg: og hvad med mig??, da en kvinde kom hen til mig. Hun brokkede sig vildt, fordi bussen var over to timer forsinket, men ellers var hun venlig og talte uafbrudt på engelsk. Jeg var glad at jeg kunne forstå hvad hun sagde, da hun talte tydeligt og langsomt og forklarede alt. Det var Ann. En af de to døtre af Nancy og John McManus. Resten af de ni børn var mænd. Nancy og Butch ( som John blev kaldt) var begge to 69 år og deres yngste søn var i begyndelsen af 30erne. Da Ann kørte mig til et parcelhus, var jeg lettet: det var ikke en villa, men i hvert fald ingen forfalden hytte. Jeg fik mad og gik i min store seng. Om Skoleuniformer er almindeligt i mange af udvekslingslandene - også i Irland. natten frøs jeg vildt, da Ann havde glemt at tænde for olien så radiatoren var slukket. Hun var gået ud med venner til en pub, så jeg kunne ikke sige noget, og vidste heller ikke hvor jeg kunne finde et ekstra tæppe. Så jeg tog bare mere tøj på ud af kufferten ( jeg havde kun 20kg med, bla.bøger) og sov videre. Det var min første dag i Irland. Nan og Butch kom næste dag. De var friskere end man havde forventet, og selvom jeg havde nogle problemer i begyndelsen pga. Butch s temperament, kom jeg meget godt ud af det med de to. Nancy viste mig hvor jeg kunne købe skolebøger og skoleuniform, som var pligt på den katholske pigeskole jeg skulle på. Pigen jeg havde mødt i bussen skulle også gå på denne skole, så det var ikke så hårdt at finde ind i systemet som jeg havde regnet med. Da jeg for sidste gang forlod skolen da jeg skulle hjem til Sydslesvig, vidste side 5

6 jeg, at det ville være det eneste, som jeg ikke ville savne. Skoledagen var okay, 9 timer om dagen fra 30min undervisning til 40min, fra 9am-3.30pm. Skolebussen kørte os til og fra skolen hver dag. Lærene var delvis meget strenge og hovmodige og behandlede eleverne til dels på, som jeg syntes, en megen nedværdigende måde, som andre bare tog som en selvfølge, da de ikke var vant til andet. Skolegangen som sådan er der ikke noget at udsætte ved. Jeg elskede min skoleuniform og kunne lide pigerne på skolen. Der var et par regler på skolen, som skulle blive overholdt: ingen store øreringe, ingen ringe, håret skal sidde pænt og ikke i uorden, ingen make-up, en påfalden hårfarve er forbudt, der måtte ikke løbes på gangene, ingen sportssko (helst sorte sko), ikke ryges på noget som helst tidspunkt, og pæn opførsel var ønsket. Reglerne blev, undtagent hårfarven, alle brudt gang på gang. Vores skoleleder, en nonne ( sister Patricia som blev kaldt sister Patsy), havde til sidst folk ansat til at kigge i toiletrummene efter rygere. Sko-reglen var der også altid folk der brød. Men de fleste holdt sig da til denne regel og løb rundt i sorte, højhælede sandaler eller højhælede sko, som de ofte faldt ned af trapperne med og forstuvede foden. Familien var jo ret stor. De fleste af børnene var gift og havde selv børn. Utrolig nok fik jeg lært dem allesammen at kende samt deres børn og koner. Nan og Butch s ældste søn ejer et fittnesstudie, som jeg så fik lov til at benytte for free. Dette gjorde jeg så, tre gange om ugen, mens de andrefire dage gik med svømning. Hvis der var en fredag og lørdag som jeg blev hjemme, blev der altid spurgt hvorfor jeg ikke gik ud. Jeg plejede at gå ud hver lørdag, til nabo-byen eller bare i Athlone. Det var selvfølgelig lidt kompliceret, da alkohol først er tilladt fra 18 år, og dette var ensbetydene med, at pubs og nightclubs ikke tillader yngre personer ind. I pub var jeg altid heldig, men ved night-clubs spurgte de altid efter ID. Flere af mine venner som ikke var 18 havde falske ID, så hvis der var nogle som ikke kom ind eller bare havde glemt ID en, ventede resten i et hus til kl 2am, hvor nightclubs lukker, og fejrede videre der. Irland er meget dyrt. Irlands nightlife endu dyrere. For at komme ind i en nightclub ville man for det meste blive af med mindst 8. Jeg blev over jul. Det var én af de bedste jul jeg nogensinde har haft. Det var hyggeligt med hele familien samlet. Jeg havde ikke regnet med noget som helst, men jeg fik gaver fra de fleste af familien. Juledag, d.25.12, blev gaverne åbnet om morgenen. Jeg vågnede sent og glemte helt at pakke ud, så Nan måtte minde mig om det. Messen var aftenen før. Duften af røgelse hang i luften og der var gudstjeneste med levende lys. Jeg kom rigtig i julestemning og blev lidt sentimental...men Nan, Butch og familien fik al sorgen blæst bort! Nytår kom og gik. Jeg lavede ikke noget specielt over nytår, fordi mine venner var rejst bort eller fejrede med familien. Jeg mødtes så med et par tilbageblevne og gik i Irlands ældste pub. Nan og Butch foretrak at blive hjemme og senere gå op til en pub lige i nærheden af vores hus. Nancy og Butch var måske ældre, men ret friske. De mødtes i pub med deres venner mindst to gange om ugen og gik til dans næsten hver søndag aften. Da Nancy blev 70 var der endda en overraskelsesfest for hende. Og der var ikke noget med et langt, kedeligt spisebord og kedelige taler. Der var et band som spillede, en bar i hjørnet, mange siddepladser fordelt i rummet og et kæmpe dansegulv. Lyset var dæmpet og musikken høj, og Nan og Butch startede festen ved en solo-dans. Hvis man blev sulten var der organiseret et tag-selvbord. Næste år i august er jeg inviteret til deres guldbryllup, som skal blive endnu bedre, for denne gang planlægger Nan med. Jeg ville anbefale enhver et udenlandsk ophold. Det er den bedste oplevelse nogen kan have i livet. Og hvis man ikke gør det nu, hvornår så? Judith Bartels, side 6 Udveksling i USA-Texas Tja, nu er det allerede længe siden, jeg var udvekslingsstudent i Texas, men jeg må sige, at det har været noget af det mest spændende, jeg har oplevet. Da jeg var fjorten år og gik i niende klasse, hørte jeg for første gang om det at være udvekslingsstudent. Mine venners søskende eller andre bekendte havde allerede været væk i et år, og de kunne fortælle om deres mange oplevelser. Kort tid efter var jeg sikker på, at jeg også skulle ud i den store verden - uden at jeg virkelig vidste, hvad det var, jeg skulle møde i USA. Jeg tilmeldte mig ved det tyske udvekslingsprogram Fee-Sprachreisen, som samarbejder med CHI - en amerikansk partner organisation. Optagelseskravene var ikke særlig store - et par sprogøvelser og nogle personlige informationer var nok til at jeg blev optaget. Jeg havde ikke angivet specielle ønsker, kun at jeg helst ikke ville til Texas. Efter lang ventetid fik jeg endelig svar fra min værtsfamilie, der selvfølgelig boede i...texas! Lige meget - familien Ross var sød nok, et ungt ægtepar og to børn, en dreng på 12 og en pige på 14 år. Der gik ikke lang tid, før jeg skulle tage af sted en dag i august Med en lille tåre i øjet fløj

7 jeg fra Hamborg til lufthavnen Dallas/ Fort Worth i Texas. Jeg vil aldrig glemme den tur over Atlanten...jeg prøvede ikke at forvente for meget. Efter tolv timer ankom jeg med bankende hjerte til Texas - allerede oppe fra luften havde jeg set, at landet var gråt med masser af små blå prikker, der, som jeg senere fandt ud af, var masser af swimmingpools. Jeg hentede mine to store kufferter og kom i kontakt med de første amerikanere...jeg tænkte bare hvor taler de altså mærkeligt- alt for hurtigt!. Cowboyhatte, big Texan hair, folk med to liters krus Dr. Pepper eller Diet Coke. Mellem alle disse mærkelige mennesker prøvede jeg at finde min nye familie...hvor var de mon? Endelig så jeg en lille familie, der stod med en stor plakat Welcome Berit- The German Girl. Dødtræt hilste jeg på dem, mens familiemedlemmerne allerede var i gang med at bære mine kufferter ud af lufthavnen. Et smil og We have to hurry kunne jeg forstå blandt et virvar af fremmede ord. Da jeg kom ud af lufthavnen mærkede jeg for første gang Texas klima- HOT! Omkring 52 C var normal temperatur for texanerne yeah...a little hot. På hjemturen i bilen, der mindst var tre gange så stor som vores bil derhjemme, var mine værtssøskende i fuld gang med at se fjernsyn. Desværre var der ingen der talte med mig, men jeg tænkte bare das kommt noch!. Fra deres første brev kunne jeg huske, at de havde skrevet, at min hostbror Jimmy netop havde fødselsdag den dag, jeg ankom. Jeg ønskede ham tillykke og gav ham min gave. Han var ikke særlig imponeret og efterlod min så nøje udsøgte t-shirt liggende i bilen - naja! Hjemme i Paris Drive pakkede jeg mine ting ud og faldt i søvn efter et par timers snak og gaveudlevering... Senere fandt jeg ud af, at familien Ross var en meget hektisk familie, der altid var under tidspres! Jeg fik nogle faste regler om, at jeg ikke måtte forlade huset overhovedet, og at jeg ville blive bragt og hentet, hvor end jeg skulle hen. Jeg boede sammen med min værtssøster Danielle på et værelse. De første dage gik hurtigt. Jeg var godt i gang med at forberede mig til min første skoledag. Denne dag var meget speciel. Min skole var en public High School (Grand Prairie High School). For det første var den meget anderledes end Duborg-Skolen, idet man havde en dress code. Derudover skulle man gå gennem en metaldetektor, før man fik lov til at passere skoleindgangen. På skolen var der masser af politimænd og personer, der sørgede for at folk var klædt passende på, og at der ikke var slåskampe. Det amerikanske skolesystem har været en helt speciel oplevelse for mig. Man skulle komme til tiden for at undgå at blive sendt til the detention office. Skolen havde en egen politistation, og der var rigtig mange elever - omkring Skolens elever bestod af 65% mexikanere (hispanics), 25% blacks og kun få asiater og hvide. Jeg lagde hurtigt mærke til, at det høflige how are you doing? ikke var en start på en samtale men blot en overfladisk hilsen. Alligevel vænnede jeg mig hurtigt til skolelivet - masser af gravide piger på kun 13 eller 14 år, fedtet kantinemad og eftersidninger. Jeg havde dog også en del sjove timer som f.eks. yearbook class, theatre arts og soccer. Allerede efter kort tid havde jeg store problemer med min familie. Jeg var altid alene, måtte ikke forlade huset, og der blev overhovedet ikke vist interesse for mig på nogen som helst måde. Det var ret hårdt, så efter 4 måneder hos familien Ross, skiftede jeg familie - for første gang! Min anden familie var ikke meget bedre end min første. Jeg blev brugt som barnepige, og jeg måtte heller ikke forlade huset - undtagen når jeg skulle i skole. Jeg forlod også denne familie, dog på en lidt anden måde end organisationen forlangte det. Familien havde groft beskyldt mig for noget, jeg ikke havde gjort, så jeg valgte at pakke mine ting og flytte. Dette var ikke nogen særlig smart beslutning. Jeg blev simpelthen smidt ud af organisationen. Jeg var landet i den uheldige situation, at min områderepræsentant var ven med min første værtsmor - derfor stod jeg ikke i et særlig godt lys. Det var svært at side 7 snakke med vedkommende om mine problemer. CHI påstod altid, at det var mig, der ikke kunne tilpasse sig i familien! Ja, så efter en masse bøvl med CHI, fik jeg lov til at flytte ind hos min matematiklærer Tiffany Sanders. Jeg havde ingen problemer i min nye familie. Jeg kom godt ud af det med både min sjove værtsfar Paul og mine mindre søskende Brittaney (10) og Cameron (4). For første gang fik jeg lov til at deltage i familiekomsammener, møde venner og se noget af Texas. Jeg smagte den rigtige mexikanske mad og dyrkede idræt såsom fodbold og track running. Min nye familie var meget katolsk, og de fik mig også slæbt med til søndagsmesse. Jeg fik lov at opleve Brittaney`s First Communion (en slags konfirmation). Jeg lærte også en ung og charmerende fyr at kende, som jeg selvfølgelig blev forelsket i. Benny var hispanic, så jeg fik et nyt kulturchok, da jeg møde hans familie - salsadans på bordene og jalapenos til morgenmad! Sammen med min værtsfamilie og Benny tog jeg også på ferie til Mexico, og jeg nåede at se lidt af landet, som f.eks. Østkysten, Rocky Mountains og en del andre stater. En ting, som jeg måske har fortrudt lidt bagefter, er, at jeg måske var for ung som 15- årig. Jeg tror på, at lidt mere modenhed ville have hjulpet mig til at sige fra noget før i de svære familiesituationer, som jeg var havnet i. Mit udvekslingsår har - også efter alle uheldige oplevelser - været så stor en oplevelse, at det har været svært at sammenfatte i denne artikel. Jeg vil dog anbefale alle, der skal til USA, at prøve at finde en familie på egen hånd uden en organisation, der alligevel ikke er til megen hjælp - det har været min erfaring. Så vidt jeg kan, vil jeg gerne hjælpe med at finde en familie til eventuelt interesserede - det er en alle tiders oplevelse! Berit Hansen- 13.årg.

8 Jeg kom dengang i 12 årgang, som er senior-klassen, eksamensholdet. Skolens gange og lokaler var smykket med plakater med tekster som Work hard and You ll succeed on the expense of your opponent. (Fra Duborg-Skolen er man jo vant til, at det pædagogiske personale klæder sine reklamer for de herskende formål og konkurrencen om at opfylde dem, i moral- eller fornuftsbegrundelser eller også at de blot henviser til de sanktioner der venter en, når ikke man svarer til de krav, der bliver stillet. I min tid som udvekslingselev virkede plakaterne i sig selv latterlige på mig. Set i bakspejlet bare metodisk.) Udveksling i USA-Minnesota I skoleåret 99/00 var jeg på udveksling i US-delstaten Minnesota. Min skole var beliggende i en lille landsby i sydvesten, Pipestone. Byen som lå på et highwaykryds havde små indbyggere, (mindst) 15 fastfood-places, 7 tankstationer samt 23 kirker. For high-schoolungdommen var der ikke meget andre at gøre end at benytte sig af de sportstilbud skolen havde, at arbejde eller at cruise the square (dvs. man kører i bilen i plankvadrater i timevis, ryger og snakker sammen.). Disse beskæftigelser udgjorde også væsentligst den fritid, skolen tillod. Familien jeg først flyttede ind hos boede i en trailer uden for byen. Familien bestod af en mor, en datter og en hund. De elskede mad, fjernsyn, religion og forbrug. I idealtilfælde kombinerede de alle 4 ting på en gang. Når de spiste sad de principielt foran fjernsynet, gerne til Bible-TV eller Sellavision. En dag der var snefri, var både de og mig hjemme hele dagen. De så TV i 16 timer. 2 X Dirty Dancing, 2 X Titanic samt commercials etc. Hver søndag lod jeg som om jeg sov, når de ville i kirke, men det nyttede ikke fordi de fandt hurtigt på at slippe hunden ind i mit værelse. Familien var rimeligt militante katolikker. Moderen forklarede mig, at Auschwitz var en straf som gud havde fundet på, for at trodse jødernes selvoptagethed. Jeg besluttede mig til at skifte familie. Udvekslingsorganisationen ville ikke finde en ny værtsfamilie ( just another 200 days to go ). Det måtte jeg selv gøre. Den nye familie var fordragelig. Liberale, som man kalder dem i USA, tolerant mod min ateisme, anti-dødsstraf, antiracist osv. De hørte til blandt de millions of dishwashers, den eksproprierede middelklasse, som Reagan, Bush, Clinton og nu Bush igen har produceret. Moderen havde 2 jobs og faderen 4. Penge var lige nok til at betale husets lån og til forbrug. Skolen gik meget op i reglementet. Kom man bare sekunder for sent, blev man nødt til at signere tardy sheets på kontoret, og havde man tre af dem, blev man nødt til at blive om eftermiddagen. side 8 Efter 4 time var der lunchbreak. Man kunne nu gå ned i kantinen og købe den mad, der blev forkyndt gennem højtalerne i alle klasserum i forvejen: Two potato-choices, vegetables and meat... Engang under Ronald Reagan er det blevet lov, at de offentlige skolers elever skulle fodres med kød, kartofler og grønsager. Skolerne, som havde begrænset budget, undgik de store omkostninger ved at definere ketchup som grønsag, og pommes frites og chips som kartoffeludvalg. Kødet var enten pølser eller paneret lort. Maden var uspiselig. Det var der mange der syntes, og derfor var det nemt at få venner blandt eleverne. Dem tilbragte jeg et interessant år sammen med. I skolen og i fritiden. Om eftermiddagen arbejdede jeg, imod min organisations reglement, i et arkiv for det lille museum. Aftenerne gik med vennerne. I sommer besøgte jeg dem. 2 var gået til militæret, 5 studerer, 3 arbejder i et bådfirma i landsbyen og 3 på et plejehjem. Organisationen for mit ophold var noget lort - det har bare ikke ramt mig så slemt. (Organisationens navn røbes her ikke, da den så vil agere juridisk mod avisen her. Og det er der jo ingen der vil, vel.) Julius Wilm

9 Travel broadens the mind Skønt det er mere end 3 år siden, jeg tog af sted på mit udvekslingsår til USA, står den 8. august 1999 stadig indprentet meget klart i min hukommelse. Det var en stor dag, som jeg havde ventet med stor spænding og nervøsitet. Jeg havde brugt året inden til at finde ud af, at et år som udvekslingselev ville være det rigtige for mig. Der findes utallige udvekslingsorganisationer, så efter at have læst masser af brochurer igennem, besluttede jeg mig til at vælge ASSE. Det viste sig at være en tilfredsstillende beslutning. ASSE arrangerede, i tiden inden min afrejse, arrangementer for alle os kommende exchangestudents, de var utroligt sjove og herved fik jeg skabt mange kontakter. Mit år startede som nævnt den 8.august 1999 i Kastrup Lufthavn, jeg skulle flyve til New York hvor jeg skulle tilbringe en uge på Long Island University sammen med andre unge mennesker fra Europa. Vi skulle rystes sammen og samtidig lære en masse om amerikansk kultur, det amerikanske skolesystem, det amerikanske samfund og så videre... Det var en utroligt spændende uge, og samtidig blev jeg mere klar til mit år som exchangestudent. En uge senere gik rejsen så videre til min værtsfamilie. Jeg havde allerede i marts måned fået min familie, så jeg havde derfor haft en del kontakt med dem. De boede i byen Wichita i staten Kansas. Kansas ligger midt i USA, byen Wichita er den største i staten med ca indbyggere. Min familie bestod af min host-dad, min host-mom og så min 21-årige søster, Heather. Desværre boede Heather ikke hjemme mere, så jeg var den eneste teenager i huset. Jeg kom til Wichita en varm eftermiddag, det var ca. de typiske 38 grader... i skyggen! I lufthavnen blev jeg hentet af min familie og min områderepræsentant, sidstnævnte skulle være min kontakt-person gennem det år. Min familie var meget søde fra starten af, de viste mig rundt i Wichita og lignende. Jeg fik et typisk amerikansk værelse med en kæmpe seng og eget badeværelse med lyserødt gulvtæppe. Som sagt var starten en dejlig tid, hvor man skulle lære alle de nye ting at kende. To uger efter min ankomst, skulle jeg starte på Wichita Heights High School, den mindste skole i Wichita med 1400 elever fordelt på klassetrinene klasse. Jeg var fra starten af meget glad for min skole, der blev taget utrolig godt imod os udvekslingselever (der var ca. 15 af os på Heights). Jeg kom i 12.klasse og var uden tvivl den yngste i årgangen. Jeg fik dog lov til at graduate og fik min eget high school diploma. Ifølge ASSE skulle jeg have fag som US-history, matematik og engelsk. Derudover havde jeg spansk, weightlifting, drama og samfundsfag. På de amerikanske skoler tilbyder de alverdens fag, så der er noget for alle. Derudover er det vigtigt at man side 9

10 integrerer sig i skolen, det vil sige f. eks. at deltage i forskellige slags sportsgrene efter skole. I efteråret deltog jeg i crosscountry (langdistance løb), det var hårdt, men vildt sjovt. Det var på den måde at jeg fik mine første venner. Jeg sang også i kor på min skole, så jeg havde masser at se til og fik en masse gode venner og sjove oplevelser. Julen blev fejret med typiske amerikanske manerer, for eksempel brugte min host-mom og jeg en hel weekend på at sætte kunstige lys på huset og sætte pynt op. Det var lidt for meget, men sjovt at prøve. Jeg havde en god jul hos min familie. Nytårsaften var jeg sammen med nogle venner, vi fejrede det nye årtusinde ind med stil. På det her tidspunkt havde jeg været i Whichita i ca. 5 måneder. Jeg havde rejst meget, blandt andet været på en vild skitur i Colorado med 30 andre udvekslingselever. I skolen gik alt fint, jeg havde gode venner og fik en karakterbog med straight A s (...det kræver ikke meget på en amerikansk high school!). Efter nytår blev der en dårlig stemning hos min værtsfamilie, så i slutningen af januar flyttede jeg familie. Mange tror det er en falliterklæring at flytte familie, men tværtimod! Man lærer at erkende problemer og stå ved sine beslutninger. Det er en del af modningsprocessen som udvekslingsstudent. Jeg var så heldig at min bedste veninde, som var udvekslingsstudent fra Italien, boede hos en meget sød familie, the Gaskills. Deres naboer, the Nortons, havde jeg truffet en enkel gang, men kunne dog ikke huske dette. Selve aftenen hvor jeg skulle flytte, fik jeg at vide at jeg kunne tilbringe mine sidste 7 måneder hos dem. The Nortons var min nye familie. De bestod af mine værtsforældre, min søster, Diana, på 14 år og min bror, Kenneth, på 19. Jeg følte mig hjemme lige fra starten af. De tog mig med på mange rejser; blandt andet New Mexico og så tilbragte vi hele Spring Break på Østkysten. Det sidste halvår på Heights spillede jeg fodbold, og havde mange gode oplevelser. Jeg er stadigvæk med nogle af pigerne og min træner. Mit sidste halvår var klart det bedste. Min familie var utroligt sjove og søde, og jeg følte mig godt tilpas på min skole. Graduation var sidst i maj, det var en kæmpe oplevelse. Mine egne forældre fra Flensborg var kommet, så det var både en dejlig og trist tid. Trist, fordi slutningen på mit år var ved at nærme sig. Jeg havde dog fået lov til at blive en måned ekstra hos min familie. Det var rigtig skønt, vi tog nogle ture med the Gaskills og sørgede for at nyde de sidste uger sammen. Det er svært at skrive kort om mit år i Wichita, jeg kunne fortælle om utallige sjove og gode oplevelser. Det kan varmt anbefales at tage et år væk. Der vil være tider hvor det er hårdt, men det er de oplevelser man lærer mest af. Derudover knytter man venskaber for livet. Året efter jeg kom hjem, besøgte jeg min familie i 3 uger. Vi har en aftale om at vi skal ses mindst én gang om året, så her i sommers fik jeg besøg af 4 skøre amerikanere. Mit år i USA var en oplevelse for livet; så jeg kan kun give medhold i: At rejse er at leve. Trine L. Meinfeldt Udveksling i Québec Jeg blev af Christian Skov opfordret til at skrive en tekst om mit udlandsophold og efter en trussel om at han ville sørge for at blive censor til eksamen var der jo ikke andet for. Allerede i 9.klasse havde jeg truffet det valg, at jeg gerne ville til den fransktalende del af Canada, Québec. Jeg fandt organisationen AFS (American Field Service) og sendte min ansøgning afsted. Pga. pladsmangel fik jeg afslag, men var sikret en plads året efter. Efter utallige møder, orienteringer og camps skulle jeg så endelig af sted den 18.august Vi var kun tre fra Danmark der skulle til Québec, Ivar fra Færøerne, Ivalu fra Grønland og mig fra Sydslesvig! Da vi efter 9 timers flyvetur ankom i Montréal, havde vi regnet med, at vi nu skulle møde vores værtsfamilie. Dog viste det sig, at vi skulle på AFS-camp i tre dage. Dette blev nogle af de bedste dage i hele året, idet vi mødte alle de udvekslingsstudenter der senere blev vores faste støtte og bedste venner. Det er efter min mening vigtigt at blive venner med de andre udvekslingsstudenter, for med dem har man noget tilfælles som ingen andre ville kunne forstå, og med dem oplever man mest! Vi kørte med bus ud til vores værtsfamilier, vi blev sat af i Trois-Rivieres og her stod en masse folk med små grimme plastikflag og klaphuer. Jeg kom til at bo i en lille bitte by, Lac-ala-Tortue, et virkeligt dødssygt sted at bo, men det måtte man jo tage med i købet. Egentlig ved jeg ikke rigtig hvad jeg havde regnet med, men jeg havde dog været ret så sikker på at min familie kunne engelsk. Men nej - udelukkende fransk, og når jeg tænker tilbage har jeg ingen idé om hvordan jeg overhovedet kunne kommunikere med dem i starten. Mit franske ordforråd viste sig at være endnu mindre end jeg havde troet. side 10

11 Det hele var hårdt og anstrengende i starten, flere gange var jeg på nippet til at tage hjem, men jeg tror at jeg ville have anset det for et personligt nederlag, så jeg blev! Skolen viste sig at være meget anderledes, niveauet var utrolig lavt, man havde ingen fritimer, hvis man skulle på toilet i timerne fik man seddel, hvorpå læreren havde skrevet under og den halvanden times spisepause blev brugt til at gå på restaurant og for de flestes vedkommende at ryge hash. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har været i en by, hvor der blev røget så meget hash. Vi havde politi-razzia næsten hver uge på skolen, og det var ikke ualmindeligt at folk røg deres første joint i skolebussen om morgenen. Mange folk i Québec er ikke særlig kloge/oplyste. De troede f.eks. at Tyskland er en by i landet Europa. Min værtsfar ville endda forklare mig hvad en computer er, det virkede ofte som om de troede at vi var en slags hulemennesker, der går på jagt. Har i isbjørne i Tyskland? Som året skred frem, blev jeg mere og mere integreret i samfundet og især i familien. Efter jul kunne jeg forstå og Trois-Riviéres ligger midt mellem Montreal og byen Québec. Lac-a-la-Tortue finder du øverst på kortet tale sproget uden problemer, men først efter påske begyndte jeg at føle mig hjemme i Québec. Jeg havde opbygget rutiner og vænnet mig til den frygteligt fede mad og så selvfølgelig de forskellige regler f.eks. at være hjemme kl.1. om natten i weekenderne. Dertil må jeg indrømme at jeg ofte sov hos venner for at kunne være længere tid væk. Det var fedt at gå i byen i Québec, folkene er Som nogen måske har hørt var jeg i Canada sidste skoleår. Jeg var i Montreal. Montreal er en by med ca. 2 millioner indbyggere. Montreal ligger i den franske provins Québec, som ligger i det østlige Canada. Montreal er en tosproget by, engelsk og fransk. Men størstedelen snakker dog fransk. Det vil sige at mange vejskilte og lignende er både på fransk og engelsk. Jeg boede ikke midt inde i byen (Downtown), jeg boede ca. 30 minutter derfra. Downtown kan sammenlignes med indkøbsgaden i Flensborg, bare at det er et helt område. Jeg boede i bydelen Pointe Claire, hvor største delen taler engelsk. Jeg boede ved en plejefamilie. Alfred og Zinette var mine plejeforældre, de havde selv to børn, nemlig Tyler og Ryan. Alfred er director for MBA-programmet på McGill-university, som er temmelig kendt over hele verdenen. Zinette er fra Trinidad. Ryan og Tyler er begge 11 år gamle. Jeg var meget tilfreds med min plejefamilie. Vi havde et meget godt forhold til hinanden, og det var meget rart at jeg kunne snakke med dem om problemer og andet. De var også meget hjælpsomme. Jeg havde mit værelse i side 11 super flinke og meget åbne. I hvert fald altid hjælpsomme. Pludselig kommer tiden hvor man skal begynde at tænke på hjemrejsen, det er hårdt at sige farvel til familie og venner, for man ved ikke hvornår man ser dem igen. I det hele taget er et udlandsår en god oplevelse og i hvert fald værd at prøve! Elsebeth Jonassen På tysk gymnasium i Montreal kælderen, Sutaren. Rummet var stort og hyggeligt. Jeg havde computer, tv og lignende. Mine venner og jeg var ofte ud i byen eller i biografen. Der er ikke helt så mange fester, fordi drikke- og rygealderen er 18 år. Men vi havde det alligevel meget sjovt. Om sommeren gik vi også ud at svømme i swimmingpools, og spille basket. Jeg spillede også for et basketball Team The West Island Lakers, vi trænede 2 gange om ugen, og det var rigtig sjovt. Jeg har ikke været på en normal engelsk eller fransk skole. Jeg har været på den tyske skole, den hedder Alexander von Humboldt Schule. Det er en meget lille skole, der er kun ca. 200 elever på hele skolen. I min klasse var vi kun 12 elever. Skolens undervisningsstandard svarer til det tyske gymnasium. I skolen bliver alle fag undervist på tysk undtagen fransk og engelsk, alle tre fag bliver undervist på modersmålsniveau. Alt i alt har jeg været meget tilfreds med mit år i Canada og jeg kan kun anbefale andre at tage et år i udlandet, it s worth it!!! Jacob Miehe

12 Ud og hjem igen. Texas! Jeg fik det at vide et par uger før jeg tog af sted til et forventningsfuldt udlandsår som udvekslingsstudent. Faktisk havde jeg slet ikke besluttet mig for et udvekslingsår, for det var da soleklart jeg skulle af sted efter at min bror og tre gode veninder havde haft en fed oplevelse i henholdsvis Australien, New Zealand og USA. Selvfølgelig kunne jeg have sagt nej, men alligevel følte jeg en personlig trang til at komme ud i verden, selvom jeg heller ikke havde tænkt over det hele sådan rigtigt. Men jeg fik altså besked om at destinationen blev Texas, lidt nord for Dallas. Sidste dag i Tyskland var utroligt mærkelig. Realiserede slet ikke at jeg den dag så min familie og kæreste for sidste gang før året var slut. Ja, man skal nok sørge for ikke at forelske sig alt for meget før en langvarig rejse. Jeg behøver vel ikke at nævne tårerne og en trist afsked inden man for alvor begyndte at tænke over den næste tids indtryk, erfaringer og oplevelser...om jeg glædede mig? Både og! I Fort Worth lufthavn blev jeg hentet af min familie og et par utroligt flinke folk fra organisationen jeg var af sted med, Rotary hedder den, en world-wide-club som støtter udvekslingsstudenter både økonomisk og socialt ved at invitere dig ud til deres meetings hver uge, hvor der bliver holdt foredrag, spist og snakket. Dette var en flok rige, men utroligt flinke mænd, som ved siden af alt det andet dog gav mig meget positive erindringer. Men nu var jeg altså ankommet der, hvor jeg skulle være det næste år. Sådan må man ikke tænke! Jeg var hjemme de første to dage inden jeg skulle i skole...og det var et stort chok. En enorm bygning med 2500 snobbede elever, der alle så ud til at skulle på diskotek. Perfekt outfit passende til et tykt lag make-up og de åh-så-faked-nails. I ll tell you...like the soaps on TV! Det var der de negative vibrationer for alvor startede og forfulgte mig med lærernes uforståenhed. Der blev ikke taget hensyn til mig, overhovedet ingen undtagelser angående prøver, hjemmeopgaver eller lektier og jeg kan tydeligt huske vilde diskussioner med min matelærer som endte med en opringning til mine hostparents. Jeg gik i skole dag efter dag, fandt ingen venner undtagen en tysk udvekslingsstudent som havde det på samme måde som mig. Hvor var vi trætte af den overfladiske væremåde og det kedelige liv efter skolen, for der foregik rent faktisk ingenting. Sport eller musikalske aktiviteter var noget man valgte sig ind i som skolefag, så om eftermiddagen arbejdede man eller var sammen med venner - hvis man ellers havde sådan nogen. Jeg havde det ad helvede til. Og det førte selvfølgelig til en vis lukkethed, som jeg igen og igen forsøgte at overvinde. Jeg ville ikke give op med det samme, selvom jeg efter en periode mærkede at jeg ikke ville finde mig tilrette. Jeg prøvede forgæves - måske heller ikke grundigt nok. Men dagene begyndte altså hver dag med tårer og en indre kamp, som endte med et sammenbrud på et af skolens toiletter. Jeg blev hentet af min hostmom som sørgede for en flybillet hjem. Jeg havde på det tidspunkt selvfølgelig allerede talt meget med både mine rigtige forældre (som egentlig var imod min hjemkomst) og mine hostforældre (som godt kunne forstå mig), så det var ingen stor overraskelse for nogen af dem. Jeg kunne måske godt have skiftet stat, by eller skole, men min indstilling til alt det amerikanske var ødelagt og kraften og modet til at begynde forfra var minimal. På det tidspunkt var jeg ligeglad med alting. Folk måtte tænke det de ville, for de ville aldrig kunne forstå det jeg følte på det tidspunkt. Der var selvfølgelig mange ting der bidrog til min tidlige hjemkomst, men skolen og de unge var nok det primære. Mit ophold varede i alt to måneder og jeg har ikke fortrudt afbrydelsen, men er måske heller ikke abgeneigt fra et udlandsophold måske efter skolen. Det skulle bare foregå under en anden form, f.eks. en selvstændig rejse eller noget arbejde med udviklingsprojekter...? Kathrine side 12 RESULTAT AF OPERATION DAGSVÆRK ,- kroner til NEPAL Jubi vi slog rekorden!!!! Det ser ud til at årets Operation Dagsværk ender med at blive en kæmpemæssig succes. Omtrent 300 af skolens elever fra 10. til 13.årgang ofrede en hel skoledag på at slide og slæbe for at tjene penge til projektet, der støtter de netop frigivne slaver i Nepal. Indsamlingen og optællingen er ved at nå sin ende og det er med stor glæde, at vi kan berette, at årets indsamlingsbeløb på Duborg-Skolen runder de ,- kroner. Det helt præcise tal vil blive oplyst inden længe, når også de sidste 35 elever får betalt deres indtjente penge! Men sikkert er det, at alle rekorder er blevet slået i forhold til sidste år har vi tjent over ,- kroner mere! Så der skal lyde et kæmpe tak til alle de elever, der sled på dagen og selvfølgelig også til alle lærere og andre arbejdsgivere, der ansatte eleverne. Et andet positivt udfald af årets kampagne er de henvendelser, vi har fået fra elever, der har lyst til at deltage i Operation Dagsværk-arbejdet til næste år. Den nuværende Operation Dagsværkgruppe består nemlig udelukkende af 13.årgangs elever så vi er glade for, at der er nye kræfter, der vil overtage arbejdet efter os til næste år. Hvis der yderligere er interesserede elever kan disse til hver en tid henvende sig til os! TAK FOR INDSATSEN til alle jer, der deltog OD-gruppen

13 D U B O R G - S K O L E N S E L E V F O R E N I N G pengene... Det hele afhænger af DIG!!! Så LÆS OPSLAGENE OG SKRIV DIG PÅ TIL LYRIKAFTEN (lister hænger over det hele) KOM MED GODE IDÉER Kom bare til et møde Skriv til elevforeningpostkassen Mail: - Hvad er egentlig det? Er det nu igen en totalt bureaukratisk gruppe som sørger for at der er sæbe og håndklæder på toiletterne? Nej!! Elevforeningen, det er dem som organiserer arrangementer for DIG!!! Som du måske har fundet ud af, er der kommet frisk vind i elevforeningen. Der er både gamle og nye medlemmer og det fører til nye idéer og spændende arrangementer! Der har været en filmkonkurrence, i januar organiserer vi skolefesten og forhåbentligt snart en lyrikaften! Enhver fra årgang er medlem og DU er meget velkommen til at komme til møderne!!! Det er DIG som skal sige, hvad DU kunne tænke dig! Og så er det os, som organiserer og som har Juleraditionen tro genlyder det meste af Sydslesvig (inkl. Paris!) af lyspigernes sang side 13

14 Im Deutschunterricht haben wir (G8d) das Buch Betreten verboten von Uwe- Michael Gutzschhahn gelesen und uns tiefgründig mit dem Buch beschäftigt. Unter anderem haben wir einen Zeitungsbericht geschrieben: Jugendbuch über Gewalt, Hass und Macht Nein, nein, ich bin völlig normal. (...) Dies sagt die Hauptperson in dem Buch Betreten verboten von Uwe-Michael Gutzschhahn. Er ist kein Wunderknabe und auch kein Außenseiter. Eine CD, die den anderen nicht passt, und schon ist er anders. Er ist klein und schmal, sieht aus wie 13, obwohl er schon 16 ist, und hört klassische Musik. So wird Mozart, wie ihn die sogenannten Zombies aus seiner Klasse nennen, zur Zielscheibe für die Aggressionen der Clique. Das schlimmste dabei ist, dass ausgerechnet Sylvie mit diesen Typen gemeinsame Sache macht - sie schaut zu, während sie ihn demütigen und entwickelt sich gar selbst zu eine von denen. Das kann Mozart nicht begreifen: die beiden sind zusammen aufgewachsen, waren beste Freunde und er war mal unsterblich in sie verliebt. Wenn es inzwischen nicht Kim gäbe, Kim mit den Mandelaugen und ihrer offenen Art, wäre er es wohl immer noch. Auch als er mit Kim Liebe und Sex entdeckt, hört er nicht auf, über Sylvie nachzugrübeln. Was er über ihr Elternhaus weiß, lässt ihn ahnen, weshalb Sylvie so geworden ist: sie will Aufmerksamkeit, will schockieren, ihre gleichgültigen und unnahbaren Eltern aufrütteln und sich auf diese Weise rächen für Jahre der Vernachlässigung und Erniedrigung. Und dabei greift sie immer zu brutaleren Mitteln. Sie begann mit einfachen Mitteln, wie z.b. die Autoräder der Eltern zu zerstechen, bis zu einer schweren Tat die sie begang auf Grund ihrer Zerstörungswut, wo selbst Mozart und Kim in Schwierigkeiten geraten... Uwe-Michael Gutzschhahn wurde 1952 geboren und studierte Anglistik und Germanistik. Er arbeitete als Verlagslektor, Schriftsteller und Übersetzer in München. Für seine schriftstellerische Arbeit wurde er mehrfach ausgezeichnet. Der Verfasser hat ein gutes und spannendes Jugendbuch über Gewalt und Mobbing unter Jugendlichen geschrieben, das aber an manchen Stellen die Dinge zu genau beschreibt. Es regt zum nachdenken über Gewalt, Hass und Macht an. Außerdem zeigt das Buch, wie man vom normalen und ausgeglichenen Jugendlichen zu einem zerstörenden und gewalttätigen Zombie werden kann. Es ist auf jeden Fall empfehlenswert! Uwe-Michael Gutzschhahn: Betreten verboten 206 s., ca. 7 Euro Deutscher Taschenbuch Verlag Julie Zwoch und G8d Meine Meinung zum Buch Betreten verboten Das Buch ist in einer Sprache geschrieben, die man selbst manchmal benutzt - und so wird es auch gleich leichter, sich in die Lage von Mozart hineinzuversetzen: Ein Junge, der große Schwierigkeiten hat, kämpft darum, wieder ein normales und schönes Leben führen zu können. Doch diese Schwierigkeiten finde ich wiederum ein bisschen zu übertrieben - natürlich gibt es Jugendliche, die so leben, wie es Mozart tut, daran habe ich gar keine Zweifel. Doch weil es eben gleich so schwere Probleme sind, konnte ich mich oft nicht so ganz in die Situationen hineinversetzen, und für mich ist das wichtig, wenn man ein Buch gut finden soll. Denn dann kannst du dich mit der Person vergleichen, nachdenken, wie du eventuell in der gleichen Situation gehandelt hättest, und kannst vielleicht sogar selbst Fehler an dir erkennen, die du vielleicht so nie erkannt hättest, und in Zukunft behebst. Ich glaube, viele Leute aus der Klasse fanden/finden Betreten verboten gar nicht so schlecht, und eigentlich spricht es auch unsere Altersgruppe von 14/15 Jahren an, es fehlt ja nicht gerade an spannenden Momenten und Aktionen - doch dann bin ich halt Eine von den, glaube ich, Wenigen, denen das Buch nicht so gefallen hat. Doch auf jeden fall würde ich es weiter empfehlen, nur, weil ich es nicht so gerne gelesen habe, muss es ja nicht bedeuten, dass andere es nicht gerne lesen würden. Anne Schneider Har I også haft et spændende emne, som resten af skolen burde høre om? Skriv til Indomitable! side 14

15 Duborg-kvad Stille du sidder, sovende, pludselig kontoret skriger: Poul, hvor har du gjort af dig selv? - panikslagen Poul han er. AH fortvivlet prøver at kalde, allekald kalder hende. Ofte det nu lyder: Og Bil bedes fjernes nu! Mange Pligter en Rektor har Mapper i Bunker ligger, Elever vil Opmærksomhed, Telefonerne kimer, Mange Lærere skrigende: Meningen din vi vil ha! Stolt han skal sin Skole vise til dem der interesse har. Blød-skægget vor Bamse, bidende hans Bedømmelse. Spisning er strengt forbudt, Drikkene faas af Bordene. Skitsen af en Graf på Papir: nøjagtig skal den være. Biimplikationspile skal bruges - ellers bliver Bamsen brummende. Glade vi til Pause gaar, endelig er Timen ovre. Kæle-kyssende Kærester 200-Gangen fylder. Blaa Ryger-Røgen ryger, bort Vreden siver. Begejstring Pausen opfylder, indtil Timen begynder. Med elever Kantinen fyldes, Maden står og venter klar. Spørgsmål sig rejser da: hvad mon i Maden er? Gelatine og andre Ting vi derigennem får. Dyrt det er at købe - dumt det er at sulte. Brækker os af at se det, beskidt og ulækkert det er. Lange Køer dannes altid, lumske Låse låser Dørene. Papiret, desværre fraværende, Haandklæder, hvad er det? Vil hellere holde ud end at gaa paa Toilet. Støjende Små-Sutter larmer lige lovlig længe. Midtpunkt-søgende, myldrende frem, møfflende, pruttende Sutter. Irriterende tit de er, intet vi gøre kan. Vi bliver nødt til at holde fri, vi Krig jo nødig vil ha. side 15 Frodigt Rygter gaar en Runde om Duborgnyt og dumme lærer : Skovs Stok skræmmer Sutter, hopper Heirulf hysterisk? Misser Morten med Meike? Bærer Birgitte Böwes? Saadan gaar Rygterne rundt, meningsløse og dumme. Langsomt kommer os i møde lystig Skolefest på Duborg. Uendeligt har vi ventet, utallige Indkøb ordnet, mega DJ bliver bestilt, maksimalt Volumen skruet op. Lykke-følelser før store, sjove Skolefest. Spændende det var Student at blive. Fænomenale Aar har været, fantastiske Aar venter. Friske Fyre tvinges af Staten, frejdige Piger rejser ud. Glade de vender tilbage til gode gamle Duborg. 2 DAN 2, september Duborg-kvadet er skrevet af 2DAN2. Det er en alternativ hjemmeopgave. Holdet fik en uge til at lave et kvad med redigeringer og det hele efter at vi havde snakket teori i klassen og læst nogle gamle tekster. 2DAN2 s lærer, Birgitte Dohm, siger at vi havde godt fat omkring kvadets teori og opbygning, men at vi havde svært ved at omsætte teori til praksis. Slutresultatet er både Birgitte og vi nu ret stolte af. Hvad mener I? Isabelle Springer, 2DAN2.

16 bagsiden Samarbejdsrådet. Samarbejdsrådet er det organ på Duborg Skolen - ligesom på de andre danske skoler i Sydslesvig - hvor forældrene har indflydelse. Her kan forældrerepræsentanter i samarbejde med lærere og elever være med til at præge skolens liv, idet rådet har medindflydelse på bl.a. læseplaner, budget, samarbejde mellem hjem og skole mm. En af Samarbejdsrådets vigtige opgaver er at forvalte Forældrefondets midler. Den vil I modtage en folder om. Forældrerepræsentanterne vælges hvert tredje år på det årlige møde, som Samarbejdsrådet holder om foråret for at gøre status over arbejdet i rådet. Lærere og elever vælger deres repræsentanter hvert år. Skolens rektor er rådets sekretær. Det er Samarbejdsrådets ønske at præsentere sig for skolens forældre og elever i det håb, at man vil bruge os, hvis der er emner, man ønsker at få drøftet i dette formidlingsforum mellem hjem og skole. Vi sætter hoveder på og har tildelt hver forældrerepræsentant én årgang, så man ved, hvem man kan henvende sig til. Måske er det ikke alle, der ved, at Samarbejdsrådets møder er åbne for alle forældre, lærere og elever - undtaget er her personsager. Datoerne for de næste møder og de planlagte hovedemner: 25. november: økonomi - bloktilskudsbudget 8. januar: krav til kontaktelever, principper for Forældrefondet 6. februar: forsømmelsespraksis Møderne finder sted i det gamle lærerværelse og begynder kl Samarbejdsrådet inviterer ud over mødet til foråret også til et adventsarrangement. Datoen er i år: Tirsdag den kl Vi håber at kunne hilse på rigtig mange forældre ved den lejlighed. Forældrerepræsentanter: Ea Dal (formand) Kappelner Str Flensborg Tlf klassetrin Per Gildberg Marrensdamm Flensborg Tlf klassetrin Bent Borg Heinrich-Voß-Str Flensborg Tlf klassetrin Maike Albertsen-Zwoch Reepschlägerbahn Flensborg Tlf klassetrin Henry Lassen Auf dem Löwenberg Flensborg tlf klassetrin Ikke til stede ved fotografering: Suppleanter: Lærerrepræsentanter: Gertrud Karstoft og Morten Meisner Kay Michaelis (kasserer) Am Sender 5 a Freienwill Tlf klassetrin Elevrepræsentanter: Christel Jessen Twedter Mark Flensborg Tlf klassetrin Gisela Kuhlendahl Königsbergerstr Glücksborg Tlf Heike Sørensen Stävenskoppel Flensborg Tlf Sven Borg Næste nummer af IndomItable kommer i februar/marts Johan K. Dal

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

4DRENGE USA VIND. LADY GAGA i spotlight. + 4 piger. Koncert for hele klasse med Medina. interview. TEMA Udvekslingsstudent. Hvem er kæreste med hvem?

4DRENGE USA VIND. LADY GAGA i spotlight. + 4 piger. Koncert for hele klasse med Medina. interview. TEMA Udvekslingsstudent. Hvem er kæreste med hvem? APRIL 2010 NOTEBOOK LADY GAGA i spotlight interview 4DRENGE + 4 piger Hvem er kæreste med hvem? TEMA Udvekslingsstudent i USA VIND Koncert for hele klasse med Medina MUSIK INTERVIEWS KONKURRENCER STIL

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

I sommerferien skulle vi ønske mellem de praktikpladser der var tilbage, og have det på plads med Flemming som er manden bag Rise Above.

I sommerferien skulle vi ønske mellem de praktikpladser der var tilbage, og have det på plads med Flemming som er manden bag Rise Above. Rejsebrev 1 fra Laila Madsen Fra overvejelse til Filippinerne: Min forberedelse startede med at jeg tog kontakt til min internationale koordinator, lige før sommerferien, om at komme i udenlandspraktik,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

When in Rome, do as the Romans. Kære elever & forældre.

When in Rome, do as the Romans. Kære elever & forældre. December 2014 Kære elever & forældre. Så kom infobrevet vedr. vores USA-globaliseringsrejse med elevudveksling på Georgiana Bruce Kirby Preparatory School og Pacific Collegiate School i Santa Cruz, CA.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Turen til. Alanya, Tyrkiet

Turen til. Alanya, Tyrkiet Turen til Alanya, Tyrkiet 25. april 2010-2. maj 2010 Punkt... Side Søndag den 25. april 2010...3 Mandag den 26. april 2010...4 Tirsdag den 27. april 2010...5 Onsdag den 28. april 2010...6 Torsdag den 29.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere