Hektarstøtte. og anmeldelse af foderarealer. Til samtlige jordbrugere. Vejledning til planlægning af høsten Juli 2003

Transkript

1 Til samtlige jordbrugere Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer Vejledning til planlægning af høsten 2004 Juli 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 1. Indhold Indhold Forord... 3 Nye og ændrede regler for høsten Reglerne i hovedtræk Almindelige betingelser... 8 Hektarstøtte med eller uden udtagningspligt... 8 Støtteberettigede arealer Ansøgning for høsten år Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning Opmåling af marker Jordudtagning Udtagne arealer Udtagningspligt Frivillig merudtagning Udtagningsperiode Braklægning Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker Økologiske bedrifter dyrkning af foderbælgplanter på udtagne arealer Særlige ordninger for udtagne arealer Flerårig garantibetaling Arealer udtaget efter reglerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Skovtilplantning Anmeldelse af foderarealer Udnyttelse af foderareal Frist for anmeldelse af foderarealer Arealer, som kan anmeldes Arealer, som ikke kan anmeldes Rådighedsperiode Mindstestørrelse på et foderareal Forpagtningsaftale Græsningsaftale Beregning af foderareal Skema til beregning af antal storkreaturer og foderareal for at få handyr- og/eller ammekopræmie i år Foderareal - Ekstensiveringspræmien Foto på Jedbo. Motiv: Bregninge. 1

3 Indhold 7. Støtte til spindhør og hamp Støtte til produktion af tørret foder Planlægning og ændringer Ændringer til og med den 1. juni Ændring til et mindre areal efter den 1. juni Ekstraordinære begivenheder (force majeure) Producentskifte Ekspropriation Kontrol og sanktion Kontrolbesøg Sanktioner Uberettiget udbetalt hektarstøtte Nedsættelse eller bortfald af hektarstøtte Bøder Strafferet Bilag 1 Krav til udsæd af raps-, rybsog solsikkefrø, hør og hamp Bilag 2 Plantedække på braklagte marker Bilag 3 Retsgrundlaget for ordningen om hektarstøtte Bilag 4 Oversigt over vejledninger Stikordsregister Denne 2 vejledning er udarbejdet af Vegetabilsk Kontor i samarbejde med Landbrugets organisationer. Juli 2003.

4 1. Forord Forord Denne vejledning orienterer om reglerne for hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. De nye og ændrede regler er kort opremset nedenfor. Nye og ændrede regler for høsten 2004 Ansøgningsfrist i 2004 Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være direktoratet i hænde senest onsdag den 21. april Denne dato gælder også for den kombinerede økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte. Ændringer til en ansøgning skal være modtaget i direktoratet senest tirsdag den 1. juni 2004, se side 42. Efterafgrøder Efterafgrøder, der er etableret med tilskud efter de nye regler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), kan ikke anvendes som plantedække på braklagte arealer. Det skyldes, at sådanne arealer med efterafgrøder i samme tilsagnsår skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Rajgræs, der er udsået i kornafgrøder m.v. senest den 15. maj 2003, dog senest den 15. juli 2003 ved udlæg i silomajs, med støtte efter de tidligere MVJ-regler, kan dog anvendes som plantedække på udtagne arealer for høsten Træer på foderarealer Se præcisering af træer på foderarealer, side 34. Frøblanding på braklagte arealer Det er ikke længere nødvendigt at beregne, om den frøblanding, som udsås på braklagte arealer, indeholder mere end 25% bælgplantefrø. En forudsætning er dog, at der anvendes de justerede maksimale udsædsmængder for bælgplanter, som er angivet i tabellen på side 57. 3

5 Forord Forhøjet frivillig udtagning i SFL-områder Der kan nu også i Københavns amt braklægges op til 100% i SFL-områder, se side 18. Rapssorter, der udgår Rapssorter, som er slettet fra EU s fælles sortsliste for landbrugsplanter, er fortsat støtteberettigede frem til 3. år efter, at de pågældende sorter er slettet fra listen. De sorter, der er tale om, er markeret med en * i bilag 1, side 50. Med venlig hilsen Direktoratet for FødevareErhverv 4

6 1. Reglerne i hovedtræk 1. Reglerne i hovedtræk Hvad er hektarstøtte? Hektarstøtte ydes som led i EU s fælles landbrugspolitik, der går ud på at opnå ligevægt på markedet ved at tilnærme kornprisen i EU til verdensmarkedspriserne og indføre direkte arealbetalinger. Hektarstøtte kan søges til arealer med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp og til udtagne arealer. Søger du om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, skal du i år 2004 tage mindst 10% af det areal, du søger om støtte til, ud af produktion (udtagne arealer). Hvem kan søge støtte? Hektarstøtte kan søges af enhver person, sammenslutning af personer eller ethvert selskab, som opfylder betingelserne for hektarstøtte. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der søges hektarstøtte til. Hvem kan søge hektarstøtte ved en pasningsaftale? Foreligger der en pasningsaftale, foregår dyrkningen for ejers regning og risiko. I disse tilfælde er det ejeren, der er berettiget til at søge om hektarstøtte for arealet. Foregår dyrkningen ikke for ejerens regning og risiko, men det reelt er den, der står for pasningsaftalen, der driver jorden for egen regning og risiko, må aftalen, uanset betegnelsen pasningsaftale, betragtes som en bortforpagtning, dvs. som en situation, hvor det er forpagteren, der skal søge hektarstøtte. Direktoratet for FødevareErhverv vil i øvrigt i tvivlstilfælde lægge jordbrugskommissionens vurdering af en pasningsaftale til grund ved afgørelse af, om hektarstøtte er søgt af rette vedkommende. 5

7 Reglerne i hovedtræk Hvordan kan du søge om hektarstøtte? For at få hektarstøtte skal du udfylde og rettidigt indsende én samlet ansøgning for din bedrift. Ved en bedrift forstås - i hektarstøtteordningen - alle de ejendomme og arealer, som du driver, økologiske såvel som ikke-økologiske, og som ligger i Danmark. Søgte du om hektarstøtte i 2003, vil du - i februar modtage et fortrykt ansøgningsskema for 2004 med markkort og vejledning. Vil du søge hektarstøtte for første gang, eller har du ikke modtaget ansøgningsskema inden midten af marts 2004, kan du få skema og vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. Basisareal I Danmark kan der højst ydes støtte for et basisareal på ha. Basisarealet er det største areal, som EU udbetaler fuld støtte til i Danmark. Søges der støtte til mere, nedsættes hektarstøtten forholdsmæssigt for alle ansøgere. Basisarealet har i de seneste år været overskredet med 2-3%, og hektarstøtten er derfor blevet nedsat tilsvarende. Hvor meget udbetales i hektarstøtte? Oversigt over foreløbige støttesatser for høsten 2004: Afgrødekategori Afgrøde Kr./ha (hele kr.)* Korn Byg, hvede, rug, havre, triticale, majs, boghvede, quinoa. Oliefrø Raps, rybs, solsikke, sojabønner Bælgsæd Ærter, hestebønner, sødlupiner Oliehør, hør og hamp til fiberproduktion Udtagne arealer Braklagte arealer, non-food afgrøder, foderbælgplanter på økologiske bedrifter. *) Disse tal er ikke de endelige præcise støttebeløb. 6

8 Reglerne i hovedtræk Hvordan anmeldes foderarealer? For at få præmie for handyr og ammekøer - for mere end 15 storkreaturer (først fratrukket eventuelt beregnede malkekøer og omregnede moderfår) - skal du anmelde et foderareal i ansøgningen om hektarstøtte. Du skal også anmelde foderarealer, hvis du søger handyr- og ammekopræmie for mindre end 15 storkreaturer, men ønsker at få ekstensiveringspræmie. Hvornår er fristen for ansøgning om hektarstøtte? Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer i 2004 skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest onsdag den 21. april Ændringer til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 1. juni Hvornår er fristen for kombineret økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte? Økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer i 2004 skal ske på et kombineret skema. Dette skema skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest onsdag den 21. april Ændringer til økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være modtaget i Direktoratet for Fødevare- Erhverv senest den 1. juni Fortrykt økologiindberetnings- og ansøgningsskema udsendes i februar Har du ikke modtaget det kombinerede skema inden midten af marts 2004, kan du få et blankt skema og en vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. Hvornår udbetales hektarstøtte? Hektarstøtte udbetales mellem den 23. november 2004 og den 31. januar For ansøgninger med non-food afgrøder er udbetalingsperioden længere - fra den 23. november 2004 til den 31. marts Vær opmærksom på, at fejlfrie ansøgninger vil blive udbetalt først. 7

9 2. Almindelige betingelser Hektarstøtte med eller uden udtagningspligt Hvis du søger om hektarstøtte til 17,62 ha eller derunder, er der ingen udtagningspligt. Søger du til mere end 17,62 ha, er der en udtagningspligt på 10%. Der er i alle tilfælde mulighed for frivillig udtagning på op til 21,6% af det samlede ansøgte areal. I visse amter er der mulighed for ved braklægning at gå op til 50 eller 100% i SFL-områder, jf. side 18. Søger du om hektarstøtte til et større areal, og du ikke har nok eller slet ingen udtagne arealer, nedsættes de ansøgte arealer forholdsmæssigt. Du vil i disse tilfælde få støtte til et areal på mindst 17,62 ha. Støtteberettigede arealer Følgende krav til arealer skal være opfyldt, for at disse er støtteberettigede: Omdrift Arealet skal have været med i omdriften pr. 31. december Det vil sige, at arealet skal have været høstet og/eller tilsået med en etårig afgrøde i mindst ét år i perioden Dette udelukker arealer, som i hele denne periode blev brugt til græsning, flerårige kulturer, f.eks. lucerne, æbletræer, juletræer og skovbrug eller ikke-landbrugsmæssige formål, f.eks. til grusgravning. Du kan dog opnå støtte til arealer, som i hele eller en del af perioden blev dyrket med ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, morbær, loganbær, tranebær, blåbær, tyttebær, rabarber, asparges eller artiskok. 8

10 Almindelige betingelser Ombytning Direktoratet for FødevareErhverv kan tillade ombytning af støtteberettigede arealer med ikke støtteberettigede arealer inden for samme bedrift. Ombytningen skal være begrundet i miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold. Hvis offentlige foranstaltninger bevirker, at støtteberettigede arealer ikke længere kan dyrkes, kan direktoratet tillade ombytning med hidtil ikke støtteberettigede arealer inden for samme bedrift eller mellem flere bedrifter. Offentlige foranstaltninger kan for eksempel være jordfordeling eller ekspropriation. For alle typer ombytning gælder, at ombytningen ikke må medføre en øget miljømæssig belastning eller risiko. Der skal anvises et hidtil støtteberettiget areal, som efter ombytningen ikke længere er støtteberettiget. Det nye støtteberettigede areal må ikke være større, end det hidtil støtteberettigede areal, der efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for støtte. Ansøgning om ombytning af støtteberettigede arealer skal indeholde følgende oplysninger. Begrundelse for ombytningen. Oplysning om de miljømæssige konsekvenser. Identifikation af både de nye støtteberettigede arealer, og de hidtil støtteberettigede arealer, der udgår ved ombytningen, med angivelse af markbloknummer og areal i ha med to decimaler. Markkort med indtegning af både de nye støtteberettigede arealer, og de hidtil støtteberettigede arealer, der udgår ved ombytningen. Ejerens godkendelse, hvis der er tale om lejede arealer. Du skal sende ansøgningen om ombytning til Direktoratet for FødevareErhverv. Vi anbefaler, at du sender ansøgningen 9

11 Almindelige betingelser senest fredag den 19. marts 2004, hvis du skal have svar inden udløbet af ansøgningsfristen for hektarstøtte. Vi skal under alle omstændigheder have modtaget ansøgningen om ombytning senest tirsdag den 1. juni 2004, hvis de nye støtteberettigede arealer skal indgå i ansøgningen for Hvis vi giver afslag på en ombytning, efter at hektarstøtteansøgningen er indsendt, ændrer vi de afviste arealer til øvrige marker uden støtte. En sådan ændring medfører ikke sanktion, men der kan blive tale om reduktioner, hvis ændringen omfatter udtagne arealer. Særlig ombytningsmulighed for frugtavlere Frugtavlere kan senest den 1. oktober 2003 ansøge om at deltage i et omstruktureringsprogram for at overgå til produktion af markafgrøder med hektarstøtte. Det er en betingelse for at indgå i omstruktureringsprogrammet, at ønsket om overgang til produktion af markafgrøder skyldes stormskade, plantesygdomme eller andre natur- eller miljøbetingede forhold. Ved deltagelse i omstruktureringsprogrammet kan ombytningen både ske inden for samme bedrift eller mellem flere bedrifter. De øvrige betingelser er de samme som gælder ved almindelige ombytninger, jf. ovenfor. Ansøgningen om deltagelse i omstruktureringsprogrammet skal indeholde de samme oplysninger som almindelige ansøgninger om ombytning. Mindstestørrelse på en mark Den enkelte mark, der søges støtte til, skal være et fysisk sammenhængende areal på mindst 0,30 ha (se dog nedenfor om randzoner). Mindre jordlodder kan dog inddrages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel, som forhindrer sammenlægning med andre marker. Se også afsnittene side 15, Mindstestørrelsen på et udtaget areal og side 16, Udtagning i randzoner. 10

12 Almindelige betingelser Tydelig adskillelse mellem marker Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der ydes hektarstøtte for markerne efter forskellige afgrødegrupper, se side 46, eller hvis der ydes hektarstøtte for en mark, og en tilstødende mark danner grundlag for støtte efter andre EU-ordninger. En adskillelse skal være tydelig og må ikke kunne flyttes i løbet af dyrkningssæsonen, og der må ikke være tvivl om markernes grænser. En adskillelse kan f.eks. udføres ved at pløje, fræse eller sprøjte en tydelig stribe, der klart markerer grænsen mellem to marker. Vær opmærksom på, at kørespor og trådhegn ikke godkendes som fysisk adskillelse. Følgende tilstødende marker med samme afgrøde skal adskilles: hvis der f.eks. søges hektarstøtte til oliefrø for en mark med vinterraps, og den tilstødende mark er anmeldt som udtaget areal med non-food vinterraps, hvis der f.eks. søges hektarstøtte til en mark med vårbyg, og en tilstødende vårbygmark anmeldes som foderareal, hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte eller anmeldt som foderareal, og en tilstødende græsmark danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder, hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte, og den tilstødende mark er anmeldt som foderareal, hvis en mark med kløvergræs er anmeldt som foderbælgplanter på udtagne arealer og en tilstødende kløvergræsmark får økologitilskud. Følgende tilstødende marker med samme afgrøde skal ikke adskilles: hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til en mark, og en tilstødende mark, hverken er anmeldt som foderareal eller danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder, 11

13 Almindelige betingelser hvis f.eks. en mark er anmeldt som foderareal, og der hverken ydes hektarstøtte til en tilstødende mark, eller denne danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder. Såning Marker med afgrøder, der søges støtte til, skal være tilsået senest den 31. maj Såning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Ved udsåning er reglen, at der skal anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets regler for certificering af frø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til udsåning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttede, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Der gælder særlige krav til udsæd af raps, rybs og solsikkefrø, oliehør, spindhør og hamp, se bilag 1, side 50. Der skal anvendes normal udsædsmængde, og der kan sås et udlæg af andre afgrøder i en støtteberettiget afgrøde, forudsat at der anvendes en normal udsædsmængde af den støtteberettigede afgrøde. Hvis du sår en blanding af støtteberettigede afgrøder på en mark, kan du højst opnå den støttesats, der gælder for korn. Dyrkning og høst Markerne skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Afgrøderne skal mindst dyrkes til de begynder at skride eller blomstre. Oliefrø, bælgsæd, oliehør og spindhør må kun høstes før den 30. juni, hvis afgrøden er fuldmoden. Bælgsæd må ikke høstes, sålænge den er egnet til frisk konsum, konserves eller dybfrost. Fra den 30. juni er det dog tilladt at høste bælgsæd som helsæd til foderbrug, ensilage m.v., hvis høsten tidligst sker ved blomstring. Hamp må ikke høstes før 10 dage efter blomstringens afslutning. Plantedirektoratet kan dog tillade, at hamp høstes efter 12

14 Almindelige betingelser blomstringens begyndelse, men inden udløbet af de ti dage efter blomstringens begyndelse, hvis der har været foretaget kontrol hos den pågældende producent, eller hvis al kontrol for hele landet er afsluttet. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt for producenten at anmode om kontrol. Se særlig vejledning til spindhør og hamp: Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp. Reduceret jordbehandling Ved reduceret jordbehandling har du ansvaret for, at der foretages den nødvendige og tilstrækkelige ukrudtsbekæmpelse, således at afgrøden opretholdes og passes efter lokale anerkendte normer. Ingen krav om høst Der er ikke krav om, at afgrøder på arealer, for hvilke der søges hektarstøtte, skal høstes, hvis det vurderes at være urentabelt. Der er dog krav om mindsteudbytte for visse kontraktpligtige non-food afgrøder. 13

15 3. Ansøgning for høsten år 2004 Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning Det er ansøgers ansvar, at markstørrelserne i en ansøgning er korrekte. Det er derfor vigtigt, at du angiver arealerne præcist. Det kan få alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i ansøgningen end dem, der faktisk er til stede. Dette gælder ikke mindst for udtagne arealer, da for lidt udtagning vil medføre en forholdsmæssig nedsættelse af støtten til arealer med støtteberettigede afgrøder, når der søges hektarstøtte med udtagningspligt. Se nærmere om ansvar, fejl og konsekvenser i kapitel 10, side 45. Dyrkede arealer, bakker, læhegn m.m. I ansøgningen om hektarstøtte angives hver marks samlede dyrkede areal, det vil sige det areal, der er eller vil blive tilsået. Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre ikkedyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede areal er derfor normalt lidt mindre end markblokkens samlede areal og mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til vejmidte, vandløbsmidte m.m. Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal angives i en ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning. Opmåling af marker Hvis du ikke kender dine markers størrelse, kan du anvende forskellige typer af måleudstyr til opmåling af markerne. Oplysninger om de enkelte opmålingsmetoder kan fås i Vejledning om opmåling af landbrugsarealer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: eller fås hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. 14

16 4. Jordudtagning Hvis du søger om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, er støtten betinget af, at du udtager 10% af det samlede areal, du søger støtte til. Søger du om støtte til et areal på 17,62 ha eller derunder, har du ikke udtagningspligt. Udtagne arealer Udtagne arealer skal enten braklægges (se side 19) eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor (se side 24). Hvis din bedrift fuldt ud drives efter reglerne om økologisk produktion, har du også mulighed for at dyrke visse foderbælgplanter på de udtagne arealer (se side 25). Se desuden kapitel 5, side 29, Særlige ordninger for udtagne arealer. Marker, der kan udtages Alle støtteberettigede marker kan udtages. Dog kan arealer, der er omfattet af visse aftaler om støtte til miljøvenligt jordbrug, ikke udtages. To meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb kan indgå som en del af de udtagne arealer, under forudsætning af, at hektarstøtteordningens øvrige betingelser, herunder omdriftskravet, er opfyldt. Våde arealer kan ikke braklægges Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer med hektarstøtte, skal fysisk have karakter af udtaget landbrugsjord. Arealerne må ikke permanent eller en stor del af året stå under vand. Under nomale omstændigheder skal arealerne have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at tilså sådanne marker med en markafgrøde senest den 31. maj. Mindstestørrelse på et udtaget areal En udtaget mark skal være mindst 0,30 ha. Mindre jordlodder kan dog medtages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel. En udtaget mark skal desuden være mindst 20 m bred i mindst halvdelen af sin længde, uanset varig afgrænsning. 15

17 Jordudtagning Udtagning i randzoner I randzoner langs søer og åbne vandløb kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 10 m og en størrelse på mindst 0,10 ha. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten. Fjernforpagtning af brakarealer Du kan forpagte arealer, der ligger længere væk end 15 km, hvis de forpagtede arealer i deres helhed skal bruges til jordudtagning i form af braklægning efter hektarstøtteordningen. Sådanne arealer må ikke anvendes til at dyrke non-food afgrøder. Arealerne må heller ikke anvendes af økologer til at dyrke foderbælgplanter. Hvis arealerne indgår i din ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, kan fjernforpagtning ske uden, at der skal indhentes tilladelse fra eller ske indberetning til jordbrugskommissionen. Som ansøger er det dit ansvar, at fjernbrakarealerne opfylder alle betingelser for hektarstøtte. Arealer på øer, der er omfattet af lov om støtte til de små ø- samfund, kan ikke anvendes til fjernbrak. Det drejer sig om 27 øer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø. Arealer, der ikke kan braklægges En mark, der pr. 15. januar 2004 ikke opfylder betingelserne for braklægning, kan ikke anvendes til at opfylde udtagningspligten som braklagt mark i Eksempler på marker, som ikke kan anvendes til udtagning som braklagte marker: 16

18 Jordudtagning marker, der pr. 15. januar 2004 er tilsået med en vinterafgrøde, herunder også marker, der først konstateres at være udvintret efter denne dato, marker med en afgrøde, der er omfattet af en kontrakt om frøgræs, og som først kasseres til frøproduktion efter den 15. januar 2004, marker, der er tilsået med kontraktpligtige non-food afgrøder pr. 15. januar 2004, og hvor der ikke er indgået en gyldig kontrakt senest den 31. januar Reglen om, at der ikke må være afgrøder på det udtagne areal pr. 15. januar 2003 gælder ikke i forbindelse med non-food ordningen. En rettidigt indgået non-food kontrakt kan udvides helt frem til den 1. juni Hvis du har en rettidigt indgået non-food kontrakt for vinterraps på f.eks. 2,00 ha, kan du frem til den 1. juni 2004 forøge arealet i kontrakten med f.eks. 1,00 ha til 3,00 ha, således at du anvender yderligere 1,00 ha med vinterraps, som udtaget areal under non-food ordningen. Du kan læse mere om non-food ordningen på side 24 og i vejledningerne Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter og Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. Hvis du etablerer et læhegn på en del af en mark, som du udtager under hektarstøtteordningen, kan du ikke medregne den del af marken, hvor læplantningen foretages. Udtagningspligt Udtagningspligten for høståret 2004 er fastsat uændret til 10%. Det samme areal kan udtages flere år i træk. Udtagningspligten skal beregnes af hele det areal, du søger hektarstøtte for, inklusive de udtagne arealer. Kontrolberegning Du skal udtage så stort et areal, at du opfylder udtagningspligten. Du kan ikke opfylde din udtagningspligt ved oprunding. 17

19 Jordudtagning Eksempel Hvis du f.eks. søger om støtte til 19,21 ha med korn og 2,13 ha udtaget areal eller i alt 21,34 ha, har du kun udtaget 2, = 9,981% og det er ikke nok. 21,34 Du skal i stedet udtage 2,14 ha. Viser resultatet af din kontrolberegning med mindst 3 decimaler, at du har udtaget mindst 10,000%, har du opfyldt din udtagningspligt. Hvis du har udtagningspligt, men ikke udtager et tilstrækkeligt stort areal til at opfylde udtagningspligten, vil de ansøgte arealer blive reduceret forholdsmæssigt. Du vil dog mindst få støtte til 17,62 ha, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Frivillig merudtagning Du kan udtage op til i alt 21,6% af det samlede areal, som du søger hektarstøtte til. Frivillig merudtagning inden for SFL-områder I Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) i Frederiksborg amt og i Bornholms Regionskommune, kan du udtage op til 50% af det areal, som du søger hektarstøtte til. I SFL-områder i Fyns, Nordjyllands, Roskilde, Storstrøms, Sønderjyllands, Vejle, Vestsjællands, Viborg, Københavns og Århus amter kan du udtage op til 100%. Udtagne arealer ud over 21,6% af det samlede støtteberettigede areal skal ligge inden for de omfattede SFL-områder og skal braklægges, dvs. der må ikke dyrkes non-food afgrøde. Du må dog dyrke foderbælgplanter på hele dit udtagne areal, hvis din bedrift fuldt ud dyrkes efter reglerne om økologisk produktion, se side

20 Jordudtagning I Ringkøbing og Ribe amter kan du, selv om du har arealer i SFL-områder, ikke udtage mere end 21,6% af det samlede areal, som du søger om hektarstøtte til. Udtagningsperiode Udtagningsperioden løber fra den 15. januar til den 31. august (Se i øvrigt tidsfrister på midteropslaget i denne vejledning). For flerårige garantiarealer, se side 29, løber udtagningsperioden fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år af garantiperioden. Braklægning Hvis du vælger at braklægge det udtagne areal, gælder følgende regler: Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding På braklagte marker må du fra den 1. oktober forud for udtagningsperioden og indtil udtagningsperiodens ophør ikke: anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Endvidere må du sprøjte med midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost, kunstvande. Braklagte marker må gerne drænes, planeres og tilføres jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler som f.eks. kalk. Plantedækket på det braklagte areal skal retableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet. På braklagte marker må du midlertidigt opbevare jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter Direktoratet for FødevareErhverv inden den midlertidige op- 19

21 Jordudtagning bevaring påbegyndes. Plantedækket på det braklagte areal skal retableres, så snart den midlertidige opbevaring er slut. Smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser Den lokale fødevareregion kan godkende, at der udbringes gødning på braklagte arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner. Nærmere oplysning om dokumentation fås hos den lokale fødevareregion. Etablering af plantedække Plantedækket skal være etableret senest den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst, forudsat det stadig er muligt at etablere et plantedække på dette tidspunkt. Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 2, side 55, Plantedække på braklagte marker. Plantedækket kan bestå af: græsarter i renbestand og blandinger, fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 2 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter, olieræddike efter roer, se bilag 2, side 57. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri i hele udtagningsperioden. Retablering af plantedækket kan foretages i perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Huller i plantedække Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt mark, som videreføres som braklagt, skal hullerne eftersås inden den 1. oktober forud for den nye udtagningsperiode. Eftersåning 20

22 Jordudtagning kan kun ske med græsarter i renbestand eller frøblandinger, se bilag 2, side 55. Slåning af plantedække Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden - dog ikke i perioden fra den 1. maj til den 30. juni. Det er dog tilladt at slå plantedækket også i maj og juni i følgende tilfælde: Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem braklagte marker og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som f.eks. kæmpebjørneklo og vårbrandbæger. Du skal inden slåning indsende en erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent. Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten af arealet. Anvendelse af plantemateriale Afslået plantemateriale fra braklagte marker, fremvokset i udtagningsperioden, må ikke bruges til landbrugsmæssige formål som f.eks. foderbrug, strøelse eller dækning af kuler (se dog side 25 om dyrkning af foderbælgplanter på økologiske bedrifter). Plantematerialet fremvokset i udtagningsperioden må heller ikke sælges eller på anden måde gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse. Det er dog tilladt at sælge plantemateriale til destruktion. Plantematerialet kan destrueres ved afbrænding i kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg eller halmfyr. Ved destruktion må kerner eller frø og strå ikke adskilles f.eks. ved brug af mejetærsker. 21

23 Jordudtagning Plantedække, der er fremvokset efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, må i tiden indtil den 15. januar kun anvendes inden for din egen bedrift til f.eks. foder. Dette forudsætter, at det oprindelige plantedække har været slået i august og er fjernet eller har ligget på marken i mindst 14 dage, da det derefter ikke har nogen landbrugsmæssig værdi. Det nye plantedække må ikke sælges eller anvendes til en anden producents husdyr. Bemærk, at det kun er den, som har medtaget arealet i sin hektarstøtteansøgning det pågældende år, der kan anvende plantedækket fra udtagningsperiodens ophør frem til den 15. januar. Dette gælder også, selv om en eventuel forpagtning af arealet er ophørt, eller arealet er afhændet inden den 15. januar. Bemærk også de særlige regler for levering af plantedække til løntørring efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, se nærmere kapitel 8, side 40: Støtte til produktion af tørret foder, samt Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder 2002/2003, der også gælder for 2003/2004. Mekanisk jordbehandling På marker, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan en udtaget mark jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år, eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret. Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for 6% efterafgrøde. Anvendelse af braklagte marker Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte marker. Ved skader på plantedække efter anvendelse af braklagte marker skal skaderne straks udbedres. 22

24 Jordudtagning I udtagningsperioden må du kun anvende braklagte marker til indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Det vil sige, at aktiviteten kunne finde sted i dyrkningssæsonen på en mark med en støtteberettiget afgrøde i overensstemmelse med godt landmandsskab. Undtagelsesvis kan en aktivitet, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, være tilladt, hvis der ikke forretningsmæssigt tjenes penge på den. Eksempler på tilladte aktiviteter: Ikke-forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Der må gerne tjenes penge til humanitære og sociale formål f.eks. til Røde Kors, ungdomsarbejde og andre almennyttige formål. Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder. Forretningsmæssige aktiviteter: Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet. Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt: Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed. "Markrace". Etablering af motorbane, landingsbane og lignende. Oplagring, f.eks. af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler. 23

25 Jordudtagning Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne marker i stedet for at braklægge disse. På disse marker kan du dyrke afgrøder med eller afgrøder uden kontraktpligt. Afgrøder med kontraktpligt En non-food kontrakt for vinterafgrøder skal være indgået senest den 31. januar i høståret, og en kontrakt for vårafgrøder skal være indgået senest ved ansøgningsfristen for hektarstøtte den 21. april Hvis kontrakten er indgået senere, er den ugyldig i henhold til reglerne om hektarstøtte, og det omhandlede areal kan ikke regnes med som udtaget areal, hverken som et braklagt areal eller et areal dyrket med non-food afgrøder. Vejledninger vedrørende non-food ordningen Reglerne for dyrkning af non-food afgrøder er beskrevet i tre vejledninger: Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. Dyrker du non-food afgrøder på udtagne marker, er det nødvendigt, at du anskaffer dig den eller de vejledninger, der er udgivet om disse non-food afgrøder, og nøje sætter dig ind i reglerne. Vejledningerne kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter, til Direktoratet for FødevareErhverv eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: 24

26 Jordudtagning Økologiske bedrifter dyrkning af foderbælgplanter på udtagne arealer Du har mulighed for at dyrke visse foderbælgplanter på udtagne arealer, hvis din bedrift fuldt ud drives efter reglerne om økologisk produktion. Betingelser for at dyrke foderbælgplanter Ordningen med foderbælgplanter på udtagne arealer under hektarstøtteordningen kan kun anvendes, hvis hele bedriften er autoriseret, og den samlede produktion på bedriften sker efter reglerne om økologisk jordbrugsdrift. Det betyder, at alle bedriftens marker og dyr skal enten være omlagt eller påbegyndt omlægning til økologiske produktionsforhold senest på datoen for ansøgningsfristen for økologiindberetning, ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. Indeholder bedriften et antal dyr, der er under grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold, skal disse dog ikke være omlagt, for at dyrke foderbælgplanter. Du kan også anvende ordningen, hvis din bedrift drives efter reglerne om 24 måneders samtidig omlægning, og datoen for omlægningens påbegyndelse er før den 21. april Hvis du driver både en økologisk og en ikke-økologisk enhed (efter reglerne for samtidig drift), kan du ikke benytte ordningen. Økologer, der erhverver dyr eller arealer mellem den 1. april og den 1. september, kan fortsat anvende ordningen med foderbælgplanter på udtagne arealer, hvis hele bedriften drives økologisk, og de nye arealer eller dyr omlægges straks ved erhvervelsen ( straks-omlægning ). Hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke er opfyldt, vil det kunne medføre, at arealerne med foderbælgplanter ikke kan anerkendes som udtagne arealer i økologiindberetningen og hektarstøtteansøgningen. 25

27 Jordudtagning Hvis dette opdages ved en kontrol, vil landmanden kunne blive pålagt en sanktion. Hvis udtagningspligten herefter ikke er opfyldt, vil der desuden ske en forholdsmæssig nedsættelse af de støtteberettigede arealer. Udtagne arealer Selv om du ikke har udtagningspligt, kan du alligevel anvende ordningen med dyrkning af foderbælgplanter i forbindelse med frivillig udtagning af arealer. Dit samlede udtagne areal, herunder det udtagne areal med foderbælgplanter, kan højst udgøre 21,6% af det areal, du søger hektarstøtte til. I SFL-områder i de amter, hvor der er fastsat en udtagningsprocent, som er højere end 21,6%, kan det udtagne areal, herunder udtagne arealer med foderbælgplanter, udvides til den grænse for udtagning, der gælder i det pågældende amt, jf. side 18. Der må ikke dyrkes foderbælgplanter på følgende: Arealer, der ikke opfylder betingelserne for braklægning, jf. side 16. De særlige 10 m brede udtagne arealer (randzoner) langs søer og åbne vandløb, jf. side 16. Arealer, der forpagtes til braklægning ud over landbrugslovens afstandsgrænse på 15 km (fjernbrak), jf. side 16. Arealer, hvor du har tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) med pligt til udtagning, jf. side 30. Gødningsregnskabet De udtagne arealer med foderbælgplanter skal indgå i dit gødningsregnskab på lige fod med andre dyrkede arealer. Arealerne indgår ligeledes i harmoniarealerne. 26

28 Jordudtagning Planter, der må dyrkes Du må dyrke følgende foderbælgplanter på de udtagne arealer: Lupin, alle arter bortset fra sødlupin Vikke, alle arter bortset fra hestebønner og fodervikke Fodervikke, men ikke til modenhed Hestebønner, men ikke til modenhed Lucerne og sneglebælg, alle arter Kløver af trifolium slægten, alle arter Fladbælg og latyrus, alle arter Esparsette, Serradel, Hanekløver, Almindelig kællingetand, Galega, Bukkehorn, Vignabønne og Stenkløver. Bælgplanterne må dyrkes i renbestand eller i blanding. Der er også mulighed for at blande bælgplanterne med korn og/eller græsser forudsat, at arealet primært er tilsået med foderbælgplanter, og særskilt høst af de iblandede afgrøder ikke er mulig. Ved etablering af blandede afgrøder skal du derfor anvende frøblandinger, hvor frø af foderbælgplanter udgør over 50% af blandingens samlede antal frø. Da det er et krav, at der ikke kan foretages særskilt høst af de enkelte plantetyper, skal du ved udlæg af f.eks. kløver i dæksæd i udtagningsperioden overholde kravet om mindst 50% foderbælgplanter i både dæksæd og i udlægget. Mekanisk jordbehandling Der må foretages mekanisk jordbehandling efter samme regler, som er fastsat for braklagte arealer, jf. side 22. Anvendelse af afgrøden Den høstede afgrøde kan i perioden fra den 15. januar til den 31. august anvendes som foder på din egen bedrift eller sælges til anden side. De udtagne arealer med foderbælgplanter kan ligeledes afgræsses af egne eller andres husdyr. Fra 1. september må afgrøden kun udnyttes på egen bedrift. 27

29 Jordudtagning Arealer med foderbælgplanter, som i tiden den 15. januar til den 31. august leveres til tørringsvirksomhed til produktion af tørret foder med EU-støtte, kan ikke samtidig anmeldes som udtaget areal. Det gælder også løntørring. Fra den 1. september til den 15. januar kan der tages slæt af foderbælgplanter, som leveres til tørreindustrien på betingelse af, at det tørrede foder anvendes på egen bedrift (løntørring). Foderbælgplanter fremvokset i udtagningsperioden skal i så fald høstes eller være afgræsset pr. 31. august Se endvidere kapitel 8 om tørret foder. Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Der kan ikke udbetales økologitilskud for udtagne arealer, heller ikke selv om disse dyrkes med foderbælgplanter. 28

30 5. Særlige ordninger for udtagne arealer I det følgende gennemgås en række særlige ordninger for udtagne arealer. Flerårig garantibetaling Du kan tilmelde udtagne arealer under ordningen med flerårig udtagning i op til fem år. Du forpligter dig hermed til at udtage de samme arealer i hele garantiperioden uden afbrydelse. Udtagningsperioden løber fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år. I garantiperioden har du til gengæld sikkerhed for, at støttesatsen til de udtagne arealer ikke nedsættes - bortset fra eventuelle justeringer som følge af ændrede valutakurser og overskridelse af basisarealet. Afmelding af garantiarealer Du kan afmelde tidligere tilmeldte garantiarealer helt eller delvist før udløbet af garantiperioden mod at betale en afgift. Afgiften er 5% af udtagningsstøtten det foregående år gange det antal år, der er tilbage af garantiperioden. Afgiften beregnes kun af den del, der afmeldes. Afgiften påhviler den ansøger, der har tilmeldt marken til garantiordningen eller har overtaget forpligtelserne. Afmelding af garantiarealer uden afgift Du kan afmelde marker tilmeldt garantiordningen uden at betale afgift i følgende tilfælde: hvis en væsentlig del af bedriften omfattes af ekspropriation eller en aftale på ekspropriationslignende vilkår, hvis bedriften er inddraget i en jordfordeling ved foreløbig kendelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der er opstået uafhængigt af din vilje, som medfører en ændring af bedriftens struktur, og som anerkendes af Direktoratet for Fødevare Erhverv, 29

31 Særlige ordninger for udtagne arealer hvis der etableres læhegn med støtte på hele eller en del af arealet, hvis hele eller dele af arealerne med garantibetaling samme høstår indgår i et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder, hvor tilsagnet indeholder pligt til jordudtagning, eller hvis arealerne helt eller delvist er omfattet af en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om støtte til skovrejsning. Regulering af garantimarker Hvis dine marker med garantibetaling udgør mere end 21,6% af det støtteberettigede areal som følge af, at der er ændret i bedriftens øvrige arealer, skal garantimarkernes areal reduceres, så det svarer til 21,6%-grænsen for frivillig udtagning. I disse tilfælde skal der ikke betales afgift. Hvis dine udtagne marker ligger i SFL-områder, er det den eventuelt fastsatte højere grænse for frivillig merudtagning i dit amt, der gælder for regulering af garantimarkerne. Overdragelse af garantimarker Hvis du overdrager en garantimark til en anden ansøger, kan denne vælge at indtræde i rettigheder og forpligtelser efter garantiordningen. Arealer udtaget efter reglerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Under MVJ kan udtagning ske under følgende foranstaltninger: - 20-årig udtagning af agerjord og 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdriften - miljøvenlig drift af græs- og naturarealer - etablering af vådområder. Hvis du har fået tilsagn om tilskud til en af disse foranstaltninger og tilsagnet indeholder forpligtelse til udtagning, kan du medregne dette areal til at opfylde din udtagningspligt under hektarstøtteordningen. Du skal have søgt støtte til at udtage 30

32 Særlige ordninger for udtagne arealer arealet den 28. juni 1995 eller senere. Det er endvidere en betingelse, at arealet er udtaget senest den 1. september Du kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet, og du vil højst kunne modtage en støtte under MVJ-ordningen, der svarer til støtten for udtagne arealer under hektarstøtteordningen. Arealet kan medregnes til at opfylde udtagningspligten, uanset arealets fysiske fremtræden, når denne er i overensstemmelse med betingelserne i MVJ-tilsagnet. I tilfælde af bortforpagtning af et areal med MVJ-aftale, skal man søge amtet om tilladelse til, at aftalen overgår til forpagteren. Yderligere oplysninger og informationsmateriale om MVJordningerne kan fås ved henvendelse til amtet. Skovtilplantning Hvis du har fået tilsagn om støtte fra Skov- og Naturstyrelsen til at plante skov, og arealet enten er tilplantet den 15. januar eller bliver tilplantet i foråret, kan du medregne dette areal til at opfylde din udtagningspligt under hektarstøtteordningen. Du kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet. Du skal have søgt støtte til skovrejsning på arealet den 28. juni 1995 eller senere. Tilplanter du arealet i foråret, må der ikke have været en landbrugsafgrøde på dette fra den 15. januar, hvis arealet skal kunne medregnes som udtaget i samme års ansøgning. Hvis du anvender arealet til at opfylde udtagningspligten, kan den del af støtten fra Skov- og Naturstyrelsen, der skal udligne indkomsttabet, ikke være højere end støttesatsen for udtagne arealer under hektarstøtteordningen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen. 31

33 6. Anmeldelse af foderarealer Du skal kun anmelde et foderareal, hvis du: søger præmie for handyr eller ammekøer for mere end 15 storkreaturer inklusive beregnede malkekøer og omregnede moderfår, ønsker ekstensiveringspræmier for handyr eller ammekøer. Udnyttelse af foderareal Anmeldte foderarealer skal indgå i driften, dvs., at: arealerne enten skal afgræsses af kvæg og/eller får fra din besætning, eller du skal høste og bjærge en foderafgrøde fra disse arealer. For græsarealer, der danner basis for ekstensiveringspræmie, gælder særlige krav, se side 38. Frist for anmeldelse af foderarealer Du skal anmelde foderarealer på ansøgningsskema om hektarstøtte, og ansøgningsfristen er den 21. april Bemærk, at en forsinket indsendelse af ansøgning om hektarstøtte med de anmeldte foderarealer medfører reduktion af præmierne for handyr og ammekøer med 1% pr. arbejdsdag. Modtages ansøgningen med det anmeldte foderareal senere end 25 dage efter udløbet af ansøgningsfristen, bortfalder handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmierne. Du vil dog kunne få præmie for op til 15 storkreaturer (handyr og/eller ammekøer). 32

34 Anmeldelse af foderarealer Arealer, som kan anmeldes Foderarealer Som foderareal kan medregnes: Marker med græs, lucerne, vikke, kløver, kløvergræs, foderroer (alle typer) og fodermarvkål. Marker med korn, majs, oliefrø, bælgsæd og oliehør, hvis der ikke søges om hektarstøtte for disse marker (se dog næste afsnit). Marker, der delvist er dækket med græs eller en anden foderafgrøde, kan kun medregnes med den andel, der er dækket med foderafgrøden. Foderarealer - ekstensiveringspræmie Foderarealer, der danner grundlag for ekstensiveringspræmie: må ikke omfatte marker med afgrøder, der kunne være søgt hektarstøtte til, skal bestå af mindst 50% græsmarker, der skal afgræsses af bedriftens kvæg eller får i hele året eller en del heraf. Arealer tilmeldt andre tilskudsordninger Arealer kan anmeldes som foderarealer med henblik på handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmie, selv om de er omfattet af følgende tilskudsordninger, hvis de i øvrigt opfylder kravene til foderarealer: Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), undtagen arealer, der er omfattet af et tilsagn med forpligtelse til udtagning. 33

35 Anmeldelse af foderarealer Arealer, som ikke kan anmeldes Afgrøder på anmeldte foderarealer må ikke være omfattet af visse andre EU-støtteordninger. Du kan derfor ikke - som foderareal - anmelde: marker, der søges hektarstøtte til, herunder braklagte marker med EU-støtte, marker med sukkerroer til fabrik, marker, der er omfattet af en kontrakt om produktion af tørret foder med EU-støtte, se kapitel 8, side 40, marker med markfrø med EU-støtte. Du kan endvidere ikke anmelde: arealer med tagrør, siv, krat, skov (over 50 træer pr. ha) eller lyng, arealer med gartneriprodukter, f.eks. gulerødder og kartofler, de dele af marker, som normalt står under vand i hele eller dele af perioden fra den 15. april til den 31. juli, arealer der i rådighedsperioden anvendes til andet husdyrhold, som f.eks. frilandsgrise, hjorte eller stutteri m.v., arealer, der i rådighedsperioden i selv korte perioder anvendes til festivaler, koncerter, spejderlejre m.v. Rådighedsperiode Et foderareal skal generelt være til rådighed for husdyrhold i en periode på syv måneder, begyndende på et tidspunkt mellem den 1. januar og den 31. marts. For foderareal med græs og græsblandinger begynder syvmåneders perioden den 1. januar. Du skal selv have rådighed over det anmeldte foderareal i mindst 3½ måned. I denne periode må arealet ikke være til rådighed for andre producenters husdyr: For arealer med græs og græsblandinger skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til den 31. juli. 34

36 Anmeldelse af foderarealer For anmeldte foderarealer med anden afgrøde skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til efter afgrødens høsttidspunkt. I rådighedsperioden på mindst 3½ måned må det anmeldte foderareal kun udnyttes af dit eget husdyrhold. Bemærk, dog reglerne for græsningsaftaler. Mindstestørrelse på et foderareal Et foderareal kan ikke være under 0,30 ha, medmindre det til alle sider er varigt afgrænset af veje, skel, mv. Arealer, der er delvist dækket af en foderafgrøde, kan kun anmeldes som foderareal med den del, der faktisk er dækket af foderafgrøden. Denne del skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. Eksempelvis kan arealer med blandet lyng og græs anmeldes som foderareal, men arealet skal reduceres med den del af arealet, der er dækket af lyng. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis der er spredte buske og træer på arealet. Forpagtningsaftale Du kan anmelde foderarealer, som du har indgået skriftlig forpagtningsaftale for. Et anmeldt foderareal må kun benyttes af dit husdyrhold i rådighedsperioden. Græsningsaftale En græsningsaftale er en aftale, hvor driften af arealet fortsat sker for ejers regning og risiko, men hvor den, der ejer dyrene betaler et beløb pr. dyr for at kunne disponere over hele arealet eller en del af dette i mindst rådighedsperioden. Du kan anmelde foderarealer, som du har indgået en skriftlig græsningsaftale for. Hvis en græsningsaftale er indgået med flere producenter, medtager de enkelte producenter den andel, for hvilken den pågældende har indgået skriftlig græsningsaftale. Arealet kan 35