Kontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Producenter

Transkript

1 Kontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Producenter Oktober 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 INDHOLD A. Indledning... 3 A1. Vejledninger... 4 A2. Definitioner... 4 A3. Non-food med kontraktpligt... 4 B. Kontraktforhold... 5 B1. Tidsfrister... 5 B2. Kontraktens indhold... 5 B3. Slutanvendelse... 5 B4. Sikkerhedsstillelse... 6 B5. Forventet udbytte... 6 B6. Flerårige afgrøder... 6 B7. To-årige afgrøder... 6 B8. Ansøgning og kontrakt... 6 C. Dyrkning... 7 C1. Såfrist... 7 C2. Krav til markstørrelse... 7 C3. Adskillelse fra andre afgrøder... 7 C4. Krav til udsæd af raps... 7 C5. Halm fra non-food produktion... 7 C6. Miljøregler... 7 D. Levering... 8 D1. Repræsentativt udbytte... 8 D2. Leveringspligt for korn og raps... 8 D3. Levering af andre afgrøder D4. Omlægning til braklægning D5. Høst- og leveringserklæring D6. Gårdoplagring af helsæd E. Udbetaling af støtte E1. Hektarstøtte E2. Sanktion F. Særlige ordninger G. Ændringer G1. Produktionsomlægning G2. Producentskifte H. Henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv Stikordsregister Bilag Godkendte råvarer (afgrøder med kontraktpligt)... Bilag 1 Godkendte slutprodukter... Bilag 2 Krav til non-food kontrakten... Bilag 3 Krav til udsæd af raps- og rybsfrø... Bilag 4 Beregning af standardvægt... Bilag 5 Retsregler... Bilag 6 Non-food blanketter Non-food kontrakt, rapsfrø... NF-formular 1A Non-food kontrakt, andre afgrøder... NF-formular 1B Følgeseddel til non-food levering... NF-formular 2 Ændring eller annullering af kontrakt... NF-formular 3A Anmodning om ændring af leveringspligt... NF-formular 3B Høst- og leveringserklæring... NF-formular 4 Overtagelse af non-food kontrakt... NF-formular 5 Denne vejledning er udgivet af: Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V, tlf. tlf , fax Internet: dffe@dffe.dk, ISBN Kopiering og mangfoldiggørelse af direktoratets vejledninger er tilladt uden indhentning af tilladelse. Indholdet må citeres med kildeangivelse. 2

3 INDLEDNING A. Indledning EU yder støtte til producenter af visse markafgrøder. For at opnå støtte til mere end 17,62 ha skal De udtage en del af Deres støtteberettigede marker. Der ydes støtte til de udtagne marker. I stedet for at braklægge de udtagne marker, kan De dyrke afgrøder til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (non-food produkter). Hektarstøtte til marker med non-food afgrøder ydes med samme sats som til braklagte marker. Hvis De vælger at dyrke sukkerroer, jordskokker eller cikorierødder som non-food afgrøder, kan arealet medregnes til at opfylde udtagningspligten, men der udbetales ikke hektarstøtte. Hvis De ønsker at dyrke afgrøder til non-food produktion på udtagne marker, kan De vælge mellem to ordninger med hver sit regelsæt: flerårige afgrøder uden kontraktpligt og afgrøder med kontraktpligt. I denne vejledning beskrives alene ordningen for kontraktpligtige afgrøder, dvs. et- og flerårige afgrøder som umiddelbart kan anvendes til fødevarer eller foderbrug. Bilag 1 indeholder en liste over godkendte afgrøder. Den anden ordning for flerårige afgrøder uden kontraktpligt er beskrevet i en særlig vejledning. I forhold til tidligere er der følgende ændringer i regler: Hvis mængden biprodukter af oliegrø i et givent høstår overstiger en given grænse for hele EU, skal en del af biprodukterne anvendes til non-food formål, se afsnit B3. Afbrænding af korn i mindre fyringsanlæg er fremover en godkendt slutanvendelse, se afsnit B3, og kapitel F i Kontraktpligtige nonfood afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Vigtigt! Denne vejledning beskriver det omfattende regelsæt for non-food produktion, som De nøje bør sætte Dem ind i. De bør især være opmærksom på følgende: at De rettidigt indgår kontrakt kontrakter underskrevet for sent bliver afvist, at De kun indgår kontrakt for marker, der kan godkendes til udtagning, at der er overensstemmelse mellem arealstørrelsen i kontrakten og non-food arealet i ansøgningen om hektarstøtte, at De altid skal levere hele den høstede afgrøde fra det kontraherede areal, at de altid for korn og raps skal levere en mindstemængde svarende til det repræsentative udbytte uanset om det indebærer, at De skal levere afgrøde, som er dyrket på ikke udtagne arealer, at De indsender høst- og leveringserklæringen til Direktoratet for FødevareErhverv, så snart høsten er leveret til opkøberen, og at De overholder kravene til udsæd for rapsfrø. Erfaringsmæssigt er der hvert år ansøgere, der lider store tab på grund af, at reglerne ikke overholdes. 3

4 INDLEDNING A1. Vejledninger Retsreglerne (EU-forordninger, love og bekendtgørelser) for non-food ordningen fremgår af bilag 6. Regelsættet for non-food ordningen er nærmere beskrevet i følgende vejledninger: Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Flerårige non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. A2. Definitioner I non-food ordningen anvendes nedenstående definitioner. Producent: Den enkelte landbrugsproducent (fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer), der søger om hektarstøtte og som producerer non-food afgrøder på udtagne arealer. Opkøber: Den fysiske eller juridiske person (eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer), der har indgået en kontrakt om dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer med en producent, og som for egen regning opkøber non-food afgrøden. Forarbejdningsvirksomhed: Virksomheden, der foretager forarbejdningen af råvaren med henblik på at fremstille et eller flere godkendte produkter. A3. Non-food med kontraktpligt For at De kan benytte Dem af ordningen vedrørende kontraktpligtige afgrøder, skal De opfylde en række betingelser. De væsentligste betingelser for Dem er følgende: De skal rettidigt indgå kontrakt med en opkøber. De må kun dyrke godkendte afgrøder (se bilag 1). En del almindelige landbrugsafgrøder er angivet i bilag 1 og kan dyrkes som nonfood afgrøder. Flerårige afgrøder, der kan anvendes til foder eller fødevarer, er omfattet af ordningen med kontraktpligt. Hele den høstede afgrøde (råvaren) skal afsættes som non-food afgrøde til opkøberen. Den leverede mængde må ikke være mindre end det repræsentative udbytte (se afsnit D. Levering). De skal efter høst indsende en høst- og leveringserklæring (vedlagt som NF-formular 4) til Direktoratet for FødevareErhverv. Opkøber skal indsende oplysninger om modtagne mængder til Direktoratet for Fødevare- Erhverv. Råvaren skal anvendes til fremstilling af et godkendt slutprodukt (se bilag 2). Læs nærmere herom i vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Den økonomiske værdi af non-food produkter skal være højere end værdien af eventuelle biprodukter, som anvendes til fødevarer og/eller foder. Den virksomhed, der har tegnet kontrakt med Dem, skal stille en sikkerhed på 250 Euro pr. ha over for Direktoratet for FødevareErhverv. De kan få yderligere oplysninger om godkendte afgrøder og godkendt slutanvendelse hos Direktoratet for FødevareErhverv. Der er mange betingelser, der skal overholdes ved kontraktpligtig non-food produktion. Hvis De ikke overholder alle betingelserne, kan det pågældende areal ikke anerkendes som udtaget efter ordningen om hektarstøtte. Dette bevirker, at udtagningsstøtten bortfalder. Hvis udtagningspligten herefter ikke er opfyldt, reduceres eller bortfalder støtten også for de dyrkede marker med støtteberettigede afgrøder. Direktoratet for FødevareErhverv har desværre konstateret, at der hvert år er landmænd, der lider store tab på grund af manglende overholdelse af det omfattende regelsæt for kontraktpligtig nonfood produktion. A4. Særligt vedr. spindhør og hamp Det er ikke muligt, at dyrke spindhør og hamp under non-food ordningen. 4

5 KONTRAKTFORHOLD B. Kontraktforhold B1. Tidsfrister Som producent af non-food afgrøder skal De indgå en kontrakt med en opkøber. Til dette formål skal De anvende en standardkontrakt udarbejdet af Direktoratet for FødevareErhverv. Kontraktformularen (NF-formular 1A og 1B) er vedlagt denne vejledning og kan også fås hos Deres opkøber. Til kontrakten kan der knyttes et sæt øvrige betingelser, som er aftalt mellem Dem og Deres opkøber. Non-food kontrakter skal være indgået: Vinterafgrøder: senest den 31. januar i høståret. Vårafgrøder: senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte. Den opkøber, som De har kontrakt med, skal indsende non-food kontrakten, så den er Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest på de nævnte datoer. Kontrakt for vinterafgrøder, som er indgået efter den 31. januar i høståret, er ugyldige efter nonfood ordningen. Kontrakt for vårafgrøder, som er indgået i op til 25 dage efter ansøgningsfristens udløb, kan alligevel godkendes. Den forsinkede kontrakt medfører imidlertid, at hele ansøgningen om hektarstøtte bliver betragtet som for sent modtaget. Konsekvensen heraf er, at hele hektarstøtten samt eventuelle kvægpræmier, der opgøres på grundlag af de anmeldte foderarealer nedsættes med 1% for hver arbejdsdag, kontrakten er modtaget for sent. Samtidig fortaber opkøberen 15% af sikkerheden. Arealer med vinterafgrøder, der efter den 31. januar ikke er omfattet af en gyldig kontrakt, kan dog stadig anvendes til non-food dyrkning, hvis: De i forvejen har en kontrakt vedrørende andre arealer med samme afgrøde, kan arealerne udvides under denne kontrakt, jf. afsnit G1, De ompløjer og tilsår arealet med en vårafgrøde, der er omfattet af en gyldig non-food kontrakt for vårafgrøden. Dette gælder også arealer med kontrakt om levering af græsfrø. Frøkontrakten skal være annulleret, inden non-food kontrakt indgås. Hvis De vælger at indgå kontrakt de sidste dage inden fristens udløb, kan De risikere, at opkøber vil afvise at indgå kontrakten. Opkøberen skal kunne nå at indsende kontrakten rettidigt. Arealet i kontrakten kan ændres frem til ansøgningsfristens udløb, se afsnit G1. B2. Kontraktens indhold På kontrakten skal De bl.a. oplyse: Deres ansøgningsnummer ved at påklæbe Deres stregkodemærkat (har De ikke et ansøgningsnummer, skal De i stedet anføre Deres personnummer og SE-nummer), navn og adresse, afgrøde, areal i ha med 2 decimaler, forventet udbytte i kg pr. ha, (se punkt B5) slutanvendelser, mængden af biprodukter, der anvendes til foder eller fødevarer, samt mængden af biprodukter, der ikke anvendes til foder eller fødevarer. Det er Deres ansvar, at kontrakten er korrekt udfyldt og underskrevet rettidigt. Bemærk, at det som regel er det samme ansøgningsnummer, der anvendes fra år til år. B3. Slutanvendelse Afgrøden (råvaren) skal afsættes til opkøber, som har pligt til at anvende den til fremstilling af et godkendt slutprodukt (se bilag 2). Bemærk, at det indtil videre ikke er tilladt at afbrænde korn og oliefrø i kraftværker i Danmark, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Energistyrelsen. Oliekager Den samlede produktion af biprodukter af oliefrø i EU må ikke overstige en mængde svarende til 1 mio. tons oliefrøkager efter omregning til sojabønnemels-ekvivalenter. Hvis mængden af biprodukter i et givent høstår overstiger denne grænse for hele EU, skal en del af biprodukterne anvendes til non-food formål. 5

6 KONTRAKTFORHOLD Producenten (ansøger) og opkøber skal derfor i kontrakten anføre både mængderne af biprodukter til non-food formål og til food/feed formål, således at den forventede mængde af biprodukter kan beregnes. B4. Sikkerhedsstillelse Opkøber skal over for Direktoratet for Fødevare- Erhverv stille en sikkerhed. Sikkerheden udgør 250 Euro pr. ha. Den skal beregnes ud fra den aktuelle landbrugsomregningskurs. Pr. 29. august 2000 udgjorde sikkerheden kr./ha. Sikkerheden skal være stillet senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte. B5. Forventet udbytte Det forventede udbytte, som skal angives i kontrakten, skal ligge så tæt på det forventede faktiske udbytte som muligt. Det forventede udbytte skal anvendes til at konstatere om der er sket en overskridelse af den maksimalt tilladte mængde biprodukter (se afsnit B3), samt til beregning af forarbejdningforpligtelsen i tilfælde af en overskridelse. Det forventede udbytte kan ikke være mindre end følgende: Udbytte Afgrøde kg/ha Vårraps Vinterraps Vårkorn (havre, vårhvede og vårbyg) Rug og triticale Vinterbyg Vinterhvede Helsæd af modent vårkorn Helsæd af modent vinterkorn B6. Flerårige afgrøder Flerårige afgrøder, der kan anvendes til foder eller fødevarer, er omfattet af ordningen med kontraktpligt. Hvis kontrakten omfatter buske, stauder, græs, kløver, lucerne eller andre flerårige afgrøder, skal kontrakten som udgangspunkt omhandle alle de år, hvor afgrøderne høstes. Hvis afgrøden er sået eller plantet før den 1. januar skal kontrakten være indgået senest den 31. januar 1. år. Hvis kontrakten omfatter afgrøder, der sås eller plantes fra den 1. januar til den 31. maj skal kontrakten være indgået senest ved ansøgningsfristens udløb. Kontrakten skal fra starten indgås for det åremål, hvor afgrøden forventes dyrket. Ved udløb kan kontraktens varighed forlænges. Dette skal ske senest ved ansøgningsfristens udløb i det første høstår, hvor kontrakten fortsættes, og kopi af kontrakten med forlængelse skal indsendes af opkøber til Direktoratet for FødevareErhverv. B7. To-årige afgrøder For to-årige afgrøder, der ikke giver et udbytte i første dyrkningsår, gælder følgende særregler: kontrakten skal være indgået senest på de datoer, der er nævnt i afsnit B1, i det første dyrkningsår, halvdelen af sikkerheden skal stilles ved ansøgningsfristen i 1. dyrkningsår, mens den resterende sikkerhed skal stilles 2. år, der skal ikke indsendes høst- og leveringserklæring (NF-formular 4) og modtageerklæring (NF-formular 6) det 1. år. Øvrige betingelser skal opfyldes som ved andre typer afgrøder, herunder at tekniske forarbejdningsoplysninger skal indsendes inden udbetalingen af støtte finder sted i første dyrkningsår. B8. Ansøgning og kontrakt Ved ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde ansøgningens specifikation af udtagne arealer. Der skal være overensstemmelse mellem arealstørrelsen i kontrakten og non-food arealet i ansøgning om hektarstøtte, idet kontrakten betragtes som en del af ansøgningen. Dyrker De samme type afgrøde både som nonfood afgrøde og som ordinær afgrøde, skal De angive sort og forventet udbytte både for nonfood marker og for marker med den ordinære afgrøde i ansøgningen side 4. Vår- og vinterraps betragtes i denne forbindelse som samme type afgrøde. Mangler disse oplysninger i ansøgningen, vil ansøgningen blive betragtet som fejlbehæftet, hvilket medfører at hektarstøtten udbetales senere, end hvis ansøgningen havde været fejlfri. 6

7 DYRKNING C. Dyrkning C1. Såfrist Den 31. maj er sidste frist for udsåning af afgrøden. C2. Krav til markstørrelse Der gælder samme arealkrav for non-food marker som for braklagte marker. En non-food mark skal således være mindst 0,30 ha. Mindre marker kan dog anvendes, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel, som forhindrer sammenlægning med andre marker. En non-food mark skal desuden være mindst 20 meter bred i over halvdelen af sin længde. C3. Adskillelse fra andre afgrøder Dyrker De non-food afgrøde og ordinær afgrøde på to marker, der støder op til hinanden, skal der være tydelig fysisk adskillelse mellem de to marker. Adskillelsen skal laves på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen, og således at der ikke kan opstå tvivl om markernes afgrænsning. Adskillelsen kan f.eks. foretages ved et pløjespor. Tilsvarende skal den høstede non-food afgrøde fra udtagne marker holdes adskilt fra andre varer, indtil den er indvejet, og der er taget prøver hos opkøber. C4. Krav til udsæd af raps Ved dyrkning af raps og rybs som non-food afgrøder skal De anvende certificeret frø af sorter, der er optaget i EU s fælles sortsliste for landbrugsplanter, for hvilke det er påvist, at de normalt giver frø med et glukosinolatindhold på 25 mikromol/g eller derunder, samt et erucasyreindhold på 2% eller derunder, eller certificeret frø af sorter, der er optaget på den særlige sortsliste (se bilag 4), som anvendes i forbindelse med ordningen vedrørende hektarstøtte. De kan ikke anvende sorter under afprøvning eller forsøg, som ikke er optaget på sortslisten. Sortslisterne er under stadig revision. C5. Halm fra non-food produktion Halm fra non-food produktion (f.eks. rapshalm) på udtagne marker må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål (f.eks. foder, strøelse, kuledækning og lignende). Det er derimod tilladt at fjerne plantemateriale, herunder halm fra non-food marken med henblik på destruktion ved afbrænding i halmfyr, affaldsforbrændingsanlæg og kraftværker. Plantemateriale må ikke på anden måde sælges eller på anden vis gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse. C6. Miljøregler Miljøreglerne for braklagte marker (krav om plantedække samt forbud mod sprøjtning, gødskning, vanding og slåning) gælder ikke for de marker, hvorpå der dyrkes non-food afgrøder. Kravet om etablering af plantedække pr. 1. oktober forud for udtagningsperiodens start gælder derfor ikke for udtagne marker, der efterfølgende tilsås med en non-food afgrøde. Hvis et udtaget areal, der i et år har været braklagt, ønskes dyrket med en non-food afgrøde i det næste år, kan mekanisk jordbehandling først ske fra den 20. oktober i udtagningsåret. Hvis der skal etableres en overvintrende non-food afgrøde, kan mekanisk jordbehandling, tilsåning og gødskning dog allerede ske fra den 15. juli. Plantebeskyttelsesmidler, herunder ukrudtsmidler kan anvendes fra den 1. september på braklagte arealer, som året efter skal dyrkes med en nonfood afgrøde. Der kan udsås udlæg af græs i en non-food afgrøde, hvis udlægget enten skal anvendes til plantedække på et braktlagt areal det efterfølgende høstår, eller udlægget anvendes efter reglerne for 6% efterafgrøde. 7

8 LEVERING D. Levering D1. Repræsentativt udbytte Der er et minimumskrav til udbytterne for en række non-food afgrøder, herunder korn og raps. Direktoratet fastsætter hvert år et repræsentativt udbytte, som skal opfyldes. Hvis høstudbytterne på non-food markerne ikke er tilstrækkelige, skal der fremskaffes ekstra mængder fra andre ikke udtagne marker på bedriften eller ved indkøb. De repræsentative udbytter fastsættes med udgangspunkt i de gennemsnitlige udbytter for afgrøder de seneste 5 år i følge Danmarks Statistiks opgørelser, f.eks. for høsten 2000 anvendes informationer om høstresultaterne i perioden Non-food udbytterne forudsættes at ligge ned til 30% under de almindelige gennemsnitsudbytter. På grundlag heraf blev der beregnet følgende gennemsnitsudbytter for 1999: vinterraps kg /ha vårraps kg/ha Disse udbytter skal herefter op- eller nedjusteres for vækstbetingelserne i den indeværende vækstsæson. Hermed fremkommer det repræsentative udbytte, som gælder for hele landet. De vil inden udgangen af juli måned modtage besked om det repræsentative udbytte for indeværende høst for de afgrøder, som De har non-food kontrakt for. Det repræsentative udbytte bliver fastsat for følgende afgrøder: korn (dog ikke korn høstet som helsæd i storballer), raps, rybs og solsikke. Det repræsentative udbytte fastsættes særskilt for henholdsvis vinter- og vårafgrøder. Det repræsentative udbytte fastsættes for hele landet under hensyn til følgende: Generelle vejrforhold, som har påvirket det meste af landet. Det optimale niveau for gødskning og sprøjtning er mindre ved dyrkning af non-food afgrøder. Non-food afgrøder dyrkes ofte på jorder med lidt ringere bonitet end de jorder, der dyrkes med afgrøder på almindelige vilkår. D2. Leveringspligt for korn og raps De skal altid levere hele den høstede mængde afgrøde fra de udtagne arealer, der er omfattet af kontrakten. Dette gælder også, selvom høsten overstiger det repræsentative udbytte. Hvis kontrakten omfatter korn (dog ikke korn høstet som helsæd i storballer), raps, rybs eller solsikke, skal De dog mindst levere en mængde, der svarer til det repræsentative udbytte for den pågældende afgrøde. Dette kan indebære, at De, for at opfylde leveringspligten, skal supplere nonfood leverancen med tilsvarende afgrøder fra ikke-udtagne arealer. Opkøber vil på baggrund af den indvejede mængde, vandindhold og urenheder beregne standardvægten af Deres levering. Er den mængde, som De har høstet og leveret, omregnet til standardvægt efter formlen i bilag 5, mindre end det repræsentative udbytte, skal De, for at undgå sanktion, foretage en supplerende levering med en tilsvarende afgrøde dyrket på arealer, som ikke er udtaget. Hvis De ikke råder over en sådan afgrøde, er De nødsaget til at købe den eventuelt manglende mængde. Direktoratet for FødevareErhverv modtager indberetning fra opkøberne om standardvægten for de mængder råvarer, som De har leveret. Har De leveret mindre end det repræsentative udbytte vil Direktoratet for FødevareErhverv underrette Dem herom og anmode Dem om, at foretage en supplerende levering, således at leveringspligten er opfyldt. Opfylder De ikke leveringspligten, vil afvigelsen i forhold til det repræsentative udbytte blive betragtet som en arealafvigelse af forholdsmæssig tilsvarende størrelse. Leverer De f.eks. 15% mindre end den mængde, De er forpligtet til fra et udtaget areal på 10 ha, bliver den manglende levering betragtet som en arealafvigelse på 15% eller 1,5 ha. Denne afvigelse vil blive sanktioneret på samme måde som øvrige arealafvigelser, der konstateres i forhold til ansøgningen om hektarstøtte, se nærmere herom i afsnit E2. Det forventede udbytte, som er anført i kontrakten, vil ikke blive anvendt i vurderingen af, om 8

9 LEVERING leveringspligten er overholdt. Dette udbytte tjener alene statistiske formål. Nedsat leveringspligt før høst Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde nedsætte Deres leveringspligt for korn, raps, rybs og solsikke, så den er mindre end det repræsentative udbytte for de pågældende afgrøder. Ønsker De leveringspligten nedsat, skal De inden høst indsende NF-formular 3B med en udførlig forklaring på de forhold, der vil føre til det nedsatte udbytte. De skal også oplyse om tidspunktet eller perioden, hvor de givne omstændigheder indtraf. De skal vedlægge dokumentation for de påberåbte forhold, se nærmere nedenfor. NF-formular 3B skal indsendes snarest muligt efter, at de begivenheder, der vil medføre det nedsatte udbytte, er indtruffet, se endvidere afsnit H. Eksempler på forhold der kan føre til godkendelse af nedsat udbytte: lokalt betingede vejrforhold (haglskade, oversvømmelse, sandflugt, sen nattefrost, regional tørke), pludselige og voldsomme skadedyrsangreb, akut opståede svampesygdomme (især knoldbægersvamp og kålbrok), brand eller dårligt såbed. Eksempler på forhold som ikke kan godkendes: ringe jordbonitet, begrænset anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmidler eller generelle vejrforhold, der har påvirket det meste af landet. Sådanne forhold bliver der taget højde for ved fastsættelsen af det repræsentative udbytte. De vil senest 3 uger efter indsendelsen af NFformular 3B modtage svar fra Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt Deres anmodning om nedsat leveringspligt kan godkendes. Vedrørende muligheden for at opgive non-food produktionen og braklægge de udtagne marker henvises til afsnit D4. Nedsat leveringspligt efter høst Efter høst kan Direktoratet for FødevareErhverv i særlige tilfælde, efter en konkret vurdering, tillade, at leveringspligten reduceres til 90% af det repræsentative udbytte. Sådanne særlige tilfælde kan for eksempel være lokalt betingede vejrforhold (regn, hagl, storm, tørke), sandflugt, skadedyr, indtrængende fugle, dyrevildt eller andre begivenheder, der er indtruffet uafhængigt af Deres vilje før eller under høsten. Derimod kan ringe jordbonitet, begrænset anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmidler samt generelle vejrforhold, der er indtruffet før den 1. juli i høståret ikke begrunde en nedsættelse af leveringspligten. Sådanne forhold er der taget højde for ved fastsættelsen af det repræsentative udbytte. Efter høst kan De heller ikke påberåbe Dem dårligt såbed eller andre begivenheder, der længe før høst burde have gjort det klart, at udbyttet ikke ville leve op til forventningerne. I sådanne tilfælde skal De inden høst indsende NFformular 3B, jf. afsnit D4. Hvis De efter høst ønsker leveringspligten nedsat, skal De under punkt 4 på høst- og leveringserklæringen give en udførlig forklaring på de forhold, der har ført til det lave udbytte. De skal i denne forbindelse også oplyse om tidspunktet eller perioden, hvor de pågældende omstændigheder indtraf. De skal i videst muligt omfang vedlægge dokumentation for forholdene, se nærmere nedenfor. Hvis Direktoratet for FødevareErhverv ikke kan godkende anmodningen om nedsættelse af leveringspligten, vil De få besked herom senest 3 uger efter indsendelsen af høst- og leveringserklæringen. De vil samtidig blive anmodet om straks at foretage en supplerende levering af den manglende mængde, dog senest den 10. december i høståret, således at leveringspligten er overholdt. De skal straks efter levering underrette Direktoratet for FødevareErhverv om, at den supplerende levering har fundet sted. Indberetningen skal ske på en høst- og leveringserklæring (NF-formular 4). Meddelelse om supplerende levering modtaget efter den 10. december i høståret bliver afvist. Hvis Direktoratet for FødevareErhverv godkender Deres anmodning om nedsættelse af leveringspligten, informerer Direktoratet for FødevareErhverv opkøber herom. Dokumentation Dokumentation kan for eksempel bestå i en erklæring fra en planteavlskonsulent, opkøber eller anden sagkyndig, fotografier af markerne før høst 9

10 LEVERING eller avisudklip, skadeanmeldelse til forsikringsselskab eller lignende, vedrørende de forhold, der bevirker det lave udbytte. Bevisbyrde De har bevisbyrden for, at der er grundlag for at nedsætte leveringspligten. Jo længere tid, der er gået fra de faktiske begivenheder fandt sted, jo sværere kan det være at løfte bevisbyrden. D3. Levering af andre afgrøder For andre afgrøder end hvede, rug, byg (dog ikke korn høstet som helsæd i storballer), raps, rybs eller solsikke, skal den leverede mængde mindst svare til det forventede udbytte, der er anført i kontrakten. Konstaterer De efter høst, at det ikke har været muligt at høste den forventede mængde afgrøde, skal De give en præcis og detaljeret begrundelse for årsagen til det lavere høstudbytte. Er der f.eks. tale om misvækst, skal De forklare, hvad der har ført til misvæksten. Dette skal ske på høst- og leveringserklæringen (NF-formular 4). D4. Omlægning til braklægning Til og med den 31. maj Hvis De ønsker at opgive non-food produktionen på en del eller hele det areal, der er angivet i kontrakten, kan De i stedet vælge at braklægge de pågældende marker. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis afgrøden er så mislykket, at De ikke kan opfylde kontrakten og dermed Deres leveringspligt. I dette tilfælde, skal De sammen med opkøberen ændre kontrakten ved at indsende NF-formular 3A. Ændringen skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. maj. NFformular 3A betragtes samtidig som en ændring af ansøgningen, hvis denne allerede er indsendt. Den fysiske omlægning til et braklagt areal skal ligeledes være sket senest den 31. maj. De kan opfylde kravet om plantedække på braklagte marker ved at slå den tilbageværende non-food afgrøde og holde den ganske kort i resten af vækstsæsonen. De kan også vælge at destruere den tilbage-værende non-food afgrøde, f.eks. ved nedpløjning. Herefter skal De etablere et plantedække i overensstemmelse med reglerne for plantedække på braklagte arealer. Se nærmere herom i vejledningen Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. Husk, at den opgivne non-food afgrøde ikke på nogen måde må anvendes til landbrugsmæssige formål. De må heller ikke sælge, forære væk eller på anden måde afhænde afgrøden. Efter den 31. maj Hvis De efter den 31. maj men inden høst ønsker at opgive non-food produktionen, på grund af mislykket afgrøde, som indebærer at De ikke kan opfylde kontrakten og leveringspligten, skal De indsende NF-formular 3B med en udførlig forklaring på de forhold, der har ført til det nedsatte udbytte. De skal i denne forbindelse også oplyse om tidspunktet eller perioden, hvor de givne omstændigheder indtraf. De skal vedlægge dokumentation (se ovenfor i afsnit D2), samt oplyse hvordan De vil braklægge de pågældende marker. De vil senest 3 uger efter indsendelsen af NF-formular 3B modtage svar fra Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt Deres anmodning om nedsat leveringspligt kan godkendes. De må ikke foretage fysiske ændringer på marken, før De har modtaget svar fra Direktoratet for FødevareErhverv. Hvis Direktoratet for FødevareErhverv godkender ændringen, skal De braklægge det pågældende areal ved at holde den tilbageværende afgrøde ganske kort i resten af vækstsæsonen, således at høst af afgrøden ikke er mulig. De kan også vælge at destruere afgrøden, f.eks. ved nedpløjning og efterfølgende etablering af et plantedække i overensstemmelse med reglerne for plantedække på braklagte arealer. Husk, at den opgivne non-food afgrøde ikke på nogen måde må anvendes til landbrugsmæssige formål. De må heller ikke sælge, forære væk eller på anden måde afhænde afgrøden. 10

11 LEVERING D5. Høst- og leveringserklæring Leveringstidspunkt De skal levere råvaren til opkøber senest den 15. oktober i høståret. Hvis der er tale om rodfrugter eller andre sent høstede afgrøder, kan Direktoratet for FødevareErhverv fastsætte en senere dato. Følgeseddel Med hver leverance skal der til opkøber afleveres en følgeseddel til non-food levering (NF-formular 2), således at opkøberen kan indveje, registrere og oplagre råvaren på korrekt vis. På leveringssedlen skal det oplyses, om De har leveret al råvaren af den pågældende type. Indsendelse af høst- og leveringserklæring Straks efter at De har leveret sidste del af råvaren til opkøber, skal De udfylde og indsende en høstog leveringserklæring (NF-formular 4) til Direktoratet for FødevareErhverv. På denne erklæring skal De oplyse om høstet mængde (indvejet råvare) for hver afgrøde, samt til hvilken opkøber De har leveret afgrøden. De vil modtage en fortrykt høst- og leveringserklæring fra Direktoratet for FødevareErhverv samtidig med underretningen om det repræsentative udbytte. D6. Gårdoplagring af helsæd Ved høst af helsæd i storballer er det muligt at oplagre storballerne, og indsende høst- og leveringserklæring på baggrund af en anslået vægt, inden råvaren (storballerne) fysisk er leveret til opkøber. I så fald skal mængden af råvarer anslås ved at gange antallet af storballer med gennemsnitsvægten af hver storballe. Gennemsnitsvægten kan beregnes ud fra den faktiske vægt af minimum 1% af ballerne, dog mindst 2 baller. Når der er sket indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv om anslået vægt, skal den fortsatte oplagring af råvaren ske på opkøberens ansvar og risiko. Ved endelig levering skal den nøjagtige vægt fastslås, og bogføres af opkøberen. Se endvidere afsnit D2 og D3 om leveringspligt. 11

12 UDBETALING AF STØ TTE E. Udbetaling af støtte E1. Hektarstøtte Hektarstøtten for ansøgninger med non-food afgrøder udbetales i perioden fra den 16. november i ansøgningsåret til den 31. marts året efter. Hektarstøtten for ansøgninger uden non-food afgrøder udbetales i perioden fra den 16. november i ansøgningsåret til den 31. januar året efter. De kan ikke få udbetalt hektarstøtten før følgende betingelser er opfyldt: Direktoratet for FødevareErhverv har modtaget en kopi af kontrakten. Opkøber har stillet sikkerheden. De i ansøgningen om hektarstøtte har anført sort og forventet udbytte for non-food afgrøden samt sort og forventet udbytte for eventuelt tilsvarende afgrøder, som dyrkes som ordinære afgrøder. De har leveret hele den høstede mængde råvare og mindst en mængde svarende til leveringspligten for hvede, rug, byg, raps, rybs og solsikke. Opkøber har indsendt overensstemmende oplysninger om de mængder, der er modtaget fra Dem. De har indsendt en høst- og leveringserklæring (NF-formular 4). Opkøber har oplyst Direktoratet for FødevareErhverv om forarbejdningsproces, priser og andre tekniske forarbejdningsoplysninger. Til en række af ovennævnte punkter er knyttet tidsfrister. Overtrædelse af disse tidsfrister har ikke betydning for udbetalingen af hektarstøtte. Derimod kan overtrædelse af disse frister medføre, at opkøber sanktioneres ved inddragelse af en del af sikkerheden eller at De eller opkøber straffes med bøde. E2. Sanktion Udtagne arealer, som De dyrker med henblik på non-food produktion, og hvor De ikke har opfyldt alle Deres forpligtelser, kan ikke danne grundlag for hektarstøtte og kan ikke medregnes til at opfylde udtagningspligten. Hvis De ikke opfylder leveringspligten, jf. afsnit D2, vil Deres udtagne areal blive sanktioneret efter gældende bestemmelser. Er afvigelsen over 20% af det samlede udtagne areal, bortfalder støtten til alle de udtagne arealer. Hvis De bevidst eller ved grov uagtsomhed afgiver forkerte oplysninger, udelukkes De fra hektarstøtteordningen i det pågældende år. Afgiver De bevidst urigtige oplysninger, vil De endvidere blive udelukket fra at kunne søge støtte til de pågældende arealer i det efterfølgende år. Reglerne om sanktion er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 kontrolforordningen. Se også afsnittet om sanktionsregler i vejledningen: Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. Manglende overholdelse af bestemmelserne om non-food produktion på udtagne arealer kan også straffes med en bøde efter nationale regler. Eksempel på sanktion Opfylder De Deres udtagningspligt ved at dyrke 10 ha med non-food afgrøde, og leverer De 15% under leveringspligten, vil 15% af Deres nonfood areal, svarende til 1,5 ha, blive betragtet som ikke værende tilstede. Deres fastslåede udtagne areal vil herefter blive nedsat med 1,5 ha til 8,5 ha. Dette medfører desuden en sanktion på det dobbelte af afvigelsen eller 3,0 ha. De vil således i dette tilfælde kun modtage hektarstøtte til et udtaget areal på 5,5 ha. Det støtteberettigede areal med markafgrøder vil blive beregnet i forhold til det fastslåede udtagne areal på 8,5 ha. 12

13 S Æ RLIGE ORDNINGER F. Særlige ordninger Afgrøder uden støtte På udtagne marker kan der dyrkes sukkerroer, jordskokker og cikorierødder til non-food formål. Der udbetales ikke støtte til udtagne marker, der dyrkes med disse afgrøder, men de pågældende marker kan medregnes til at opfylde udtagningspligten. Der stilles samme krav som til øvrige non-food afgrøder med hensyn til kontrakt, sikkerhedsstillelse og lignende. Særligt udtagne arealer Arealer, der er udtaget 20-årigt med støtte fra amtet samt arealer, der er tilplantet med skov og får støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, og som medregnes til at opfylde udtagningspligten efter ordningen om hektarstøtte, kan ikke anvendes til dyrkning af non-food afgrøder under ordningen om hektarstøtte. Flerårig garantibetaling Arealer, der er tilmeldt ordningerne med flerårig garantibetaling kan dyrkes med non-food afgrøder. Maksimalt udtaget non-food areal De udtagne arealer kan aldrig overstige 21,6% af det areal, der søges støtte til på bedriften med mindre amtet tillader en højere udtagning end 21,6% inden for SFL-områder. I så fald skal den del af de udtagne arealer, der overstiger 21,6% braklægges, og kan derfor ikke dyrkes med nonfood afgrøder. Udtagne arealer, der forpagtes udover landbrugslovens 15 km-grænse med henblik på braklægning efter hektarstøtteordningen, kan ikke anvendes til dyrkning af non-food afgrøder. 13

14 Æ NDRINGER G. Ændringer En række forhold kan føre til, at De ikke kan gennemføre Deres planlagte non-food produktion. I det følgende gives en række anvisninger på, hvordan De skal forholde Dem i sådanne tilfælde. Hvordan foretages ændringer af non-food kontrakten? Ændring Tidspunkt Krav til begrundelse Blanket Udvintring af afgrøde. Omsåning. Udvintring af afgrøde. Ændring til braklægning før den 31. maj. Fra ordinær afgrøde til non-food afgrøde. Fra non-food afgrøde til ordinær afgrøde. Til ikke-kontraktpligtige non-food afgrøder. Udvintring af afgrøde og anden form for misvækst. Afgrøden står dårligt. Ændring fra non-food dyrkning til braklægning, efter den 31. maj Forventning om nedsat udbytte. Senest 31. maj Ingen NFformular 3A Meddelelse modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. maj. Senest ved ansøgningsfristens udløb, forudsat rettidig kontrakt. Ingen Ingen NFformular 3A NFformular 3A Senest den 31. maj Ingen NFformular 3A Senest den 31. maj Ingen NFformular 3A Meddelelse modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv efter den 31. maj, men inden høst Meddelelse modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv efter den 31. maj, men inden høst. Kan kun accepteres ved helt ekstraordinære situationer. Kan kun accepteres ved helt ekstraordinære situationer. Lavt høstudbytte. 10. december Kan kun accepteres ved helt ekstraordinære situationer. NFformular 3B NFformular 3B NFformular 4 Krav om godkendelse Nej Nej Nej Nej Nej Ja Se vejledningen * Afsnit G1 Afsnit G1 og D4 Afsnit G1 Afsnit G1 Afsnit G1 Afsnit G1 og D4 Ja Afsnit G1, D2 og D4 Ja Afsnit G1, D2 og D5 * Se endvidere vejledningen bag på NF-formular 3A og NF-formular 3B. Husk, at der skal være nøje overensstemmelse mellem antal hektar i ansøgningen og non-food kontrakten. 14

15 Æ NDRINGER G1. Produktionsomlægning Inden ansøgningsfristen for hektarstøtte Kontrakten kan frit ændres i både op- og nedadgående retning. En vinterrapskontrakt kan således udvides med et yderligere areal tilsået med vinterraps. Ændringen skal meddeles på NF-formular 3A. Kontrakten kan annulleres. Ændringen skal meddeles på NF-formular 3A. Arealet kan herefter braklægges eller anmeldes som almindeligt dyrket areal med hektarstøtte eller anmeldes som foderareal, forudsat de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Der kan indgås nye kontrakter for vårafgrøder, også selv om afgrøden allerede er sået. Der kan ske omsåning. Hvis en vinterafgrøde omsås med en vårafgrøde, skal De meddele dette på NF-formular 3A, da udbyttet typisk vil være lavere. Ved omsåning med en anden afgrøde (f.eks. fra raps til korn) skal den oprindelige kontrakt annulleres (NF-formular 3A) og De skal indgå en ny kontrakt. Fra ansøgningsfristen til og med den 31. maj Der kan ikke tilføjes udtagne arealer til ansøgningen om hektarstøtte. Der kan heller ikke ændres på beliggenheden af de udtagne arealer. Non-food kontrakten kan udvides, forudsat de tilføjede arealer er angivet som udtaget i en ansøgning om hektarstøtte. Dette gælder også selv om afgrøden allerede er sået. Ændringen skal meddeles på NF-formular 3A. Kontrakten kan nedskrives eller annulleres efter samme betingelser som før ansøgningsfristen. Der kan ske omsåning efter samme betingelser som før ansøgningsfristen. Omsåningen kan dog finde sted frem til 31. maj. Der kan indgås nye kontrakter efter reglerne for forsinkede ansøgninger, se afsnit B1. Efter den 31. maj, men før høst Leveringspligten kan søges ophævet og arealet omlægges til et braklagt areal ved at udfylde og indsende NF-formular 3B. Omlægning til et braklagt areal må først ske, når Direktoratet for FødevareErhvervs godkendelse foreligger, se afsnit D4. Leveringspligten kan søges nedsat. Ansøgning skal ske på NF-formular 3B, se afsnit D2. Der kan ikke indgås nye kontrakter og eksisterende kontrakter kan ikke udvides. Omsåning er ikke længere muligt. Efter høsten Ved lavt høstudbytte kan leveringspligten i særlige tilfælde søges nedsat. Dette skal ske ved indsendelse af høst- og leveringserklæringen, NF- formular 4. Se afsnit D5. G2. Producentskifte Ved overtagelse før den 31. maj af en bedrift, hvor der dyrkes non-food afgrøder, skal den nye producent sammen med den tidligere producent og opkøber underskrive og indsende en overtagelseserklæring (NF-formular 5). Ved producentskifte efter udløbet af fristen for ansøgning om hektarstøtte, men inden den 31. maj skal denne blanket kun indsendes, hvis den nye producent allerede har indsendt en ansøgning om hektarstøtte. Sker der producentskifte efter den 31. maj kan en særlig producentskifteerklæring, der kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, anvendes. Producentskifteerklæringen kan kun anvendes ved overdragelse af hele bedriften. Ved anmeldelse af producentskifte i forbindelse med en ansøgning om præmier til husdyr, skal der anvendes en særskilt vejledning og blanket. Direktoratet for FødevareErhverv kan ikke notere delvise producentskifter efter den 31. maj. Ved delvis producentskifte efter den 31. maj forbliver rettigheder og pligter efter ordningen om hektarstøtte hos den oprindelige ansøger. I denne situation kan det eventuelt aftales at den oprindelige ansøger giver transport i hele eller en del af støtten til den nye producent. Ønsker De, som ny producent, at støttebeløbet fortsat skal udbetales til den oprindelige støtteansøger og søger De ikke præmier til husdyr, skal De ikke meddele Direktoratet for FødevareErhverv, at der er sket producentskifte. Producentskifteerklæringen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller i det lokale rådgivningscenter, eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: 15

16 HENVENDELSE H. Henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv Til tidligere ansøgere har Direktoratet for FødevareErhverv sammen med det seneste fortrykte ansøgningsskema sendt et ark med klæbemærkater med angivelse af ansøgningsnummer og en stregkode. Ansøgere, der tidligere har søgt om hektarstøtte, skal anvende denne klæbemærkat (stregkodemærkat) ved alle henvendelser til Direktoratet for FødevareErhverv, også på non-food kontrakten og ved brug af øvrige non-food blanketter. Hvis De ikke tidligere har søgt om hektarstøtte, og derfor ikke er i besiddelse af et sæt mærkater, skal De ved alle henvendelser til Direktoratet for FødevareErhverv oplyse Deres navn, adresse samt person- og SE-nummer. Ansøgningsnummeret er det nummer, som ansøgningen om hektarstøtte er registreret under i Direktoratet for FødevareErhverv. Ved indsendelse af materiale til Direktoratet for FødevareErhverv bør De få en indleveringsattest for almindeligt brev på posthuset, og beholde en kopi af det indsendte. Ved indsendelse af materiale pr. telefax skal De umiddelbart herefter indsende originaldodumentet. Materialet vil i så fald blive regnet for modtaget den dag, telefaxen er indgået. En telefaxkvittering anerkendes som bevis for, at materialet er fremsendt rettidigt pr. telefax. 16

17 STIKORD Stikordsregister 1 1. september december juli maj...6;10;15; oktober decimaler oktober dage januar...5;6 31. maj...7 A afgrøder uden støtte...13 ansøgning...6;17 B biprodukter...5 blanketter...17 bøde...12 F flerårige afgrøder...3;6 forarbejdningsvirksomhed...4 forventet udbytte...5;6 følgeseddel...11 G gårdoplagring...11 godkendt slutanvendelse...4 H halm...7 hektarstøtte... 3;4;6;10;12;17 helsæd...6;11 høst- og leveringserklæring...9;10;11;16 I indberetning...11 K krav til udsæd...7 klæbemærkat...17 kontrakt...4;5;7;13 korn...5;6 L levering...8;11;23 leveringspligt...8;9;10;12;16 lavt høstudbytte...15 M markstørrelse...7 N NF-formular 1A...5 NF-formular 1B...5 NF-formular NF-formular 3A...10;15;16 NF-formular 3B...9;10;15;16 NF-formular ;11;12;15 NF-formular O opkøber...4;5;12 overtagelse...16 P producentskifte...16 priser...12 producent...4;5;16 R rapsfrøudsæd...7 repræsentativt udbytte...8 råvare...12 S sikkerhed... 5;6;12;13;23;26 sorter...7 sanktion...12 slutanvendelse...5 stauder...6 storballer...11 stregkodemærkat...5;17;23;26 sukkerroer...3;13 supplere...8;9 supplerende levering...9 T telefax...17 to-årige afgrøder...6 tidsfrister...5 tydelig adskillelse...7 U udsæd...7 udtagning...13 udbetaling af støtte...12 V vinterafgrøder...5 vinterraps...6 vårafgrøder...5 vårraps...6 Æ ændring

18 18

19 BILAG 12 Godkendte råvarer Råvarer, der kan dyrkes på udtagne landbrugsarealer, når de er bestemt til fremstilling af tilladte slutprodukter som anført i bilag 2 KN-kode Varebeskrivelse Andre frilandsplanter, med undtagelse af Euphorbia lathyris, Sylibum marianum og Isatic tinctoria Kartofler ex Ærter (Pisum sativum L.), dog ikke til udsæd Valskbønner, dog ikke til udsæd ex Jordskokker (forudsat at de ikke undergår en såkaldt hydrolysebehandling, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82, enten i uforarbejdet stand eller som et mellemprodukt såsom inulin eller som et biprodukt såsom oligofructose eller andet) Solbær ex Frugter af arterne Aronia arbutifolia, havtorn og alm. hyld Krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede 0909 Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen Karry Bukkehornsfrø ex Krydderier, undtagen blandinger ex Krydderier, undtagen blandinger Spelt, blød hvede og blandsæd, dog ikke til udsæd ex Rug, dog ikke til udsæd Byg, dog ikke til udsæd Havre, dog ikke til udsæd Majs, dog ikke til udsæd Sorghum, dog ikke hybrider til udsæd ex Boghvede, dog ikke til udsæd ex Hirse, dog ikke til udsæd ex Triticale, dog ikke til udsæd ex Andre kornarter, dog ikke til udsæd Sojabønner, dog ikke til udsæd Jordnødder, afskallede ex Hørfrø, dog ikke til udsæd, og ikke spindhør ex Raps- og rypsfrø, dog ikke til udsæd (kun de sorter, der er nævnt i bilag 4) Solsikkefrø, dog ikke til udsæd Ricinusfrø, dog ikke til udsæd Sesamfrø, dog ikke til udsæd Sennepsfrø, dog ikke til udsæd Saflorfrø, dog ikke til udsæd Andre olieholdige frugter, dog ikke til udsæd ex Bitterlupin 19

20 BILAG 1 ex 1211 Planter og plantedele (herunder frø og frugter), som hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler, o.lign. dog ikke lavendel, lavendin og salvie Sukkerroer (hvis der ikke fremstilles sukker som defineret i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af dem, enten som mellemprodukt eller biprodukt) Cikorierødder (forudsat at de ikke undergår en såkaldt hydrolysebehandling, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82, enten i uforarbejdet stand eller som et mellemprodukt såsom inulin eller som et biprodukt såsom oligofructose eller andet) Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lign. foderprodukter. Kapitel 14 Vegetabilske materialer, der anvendes til kurvemagerarbejder og andre flettede arbejder, som stoppematerialer eller til børstebinderarbejder; vegetabilske produkter, ikke andetsteds tariferes (f.eks. Broomcorn Sorghum vulgare var. technicum). 20

21 BILAG 2 Godkendte non-food slutprodukter Tilladte non-food slutprodukter, der er fremstillet af råvarer, og som er anført i bilag 1 Alle produkter i Den Kombinerede Nomenklatur i kapitel samt - produkter, der henhører under kapitel 15, og anvendes til andre formål end konsum eller foder, - KN-kode til direkte anvendelse i motorbrændstof eller til forarbejdning til anvendelse i motorbrændstof, - emballeringsmateriale henhørende under KN-kode ex og på betingelse af, at der foreligger bevis for at produkterne er blevet anvendt til non-food formål efter artikel 7, stk. 2, i non-food forordningen, - mycelium under KN-kode , - schellak og lign. vegetabilske carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og balsamer henhørende under KN-kode 1301, - safter og ekstrakter af opium henhørende under KN-kode , - safter og ekstrakter af pyrethrum eller af planterødder indeholdende rotenon henhørende under KN-kode , - andre planteslimer og gelatineringsmidler henhørende under KN-kode alle produkter, der er anført i bilag 1, og forarbejdede produkter afledt heraf, som anvendes som brændstof til energiproduktion, - alle produkter, der er nævnt i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 forudsat at de ikke er fremstillet af korn eller kartofler, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og/eller ikke indeholder produkter, der er afledt af korn eller kartofler, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer, - alle produkter, der er nævnt i Rådets forordning (EØF) nr. 1010/86, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/96, forudsat at de ikke er fremstillet af sukkerroer, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og ikke indeholder produkter, der er afledt af sukkerroer, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer. Slutproduktet skal have en sådan form, at det ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer. Bemærkninger til ovenstående Kapitel 1 til 24 i Den Kombinerede Nomenklatur (også kaldet den Fælles Toldtarif) omhandler uforarbejdede og let forarbejdede organiske produkter og produkter af organisk oprindelse. Kapitel 15 omhandler olie og fedtstoffer samt produkter afledt heraf. KN-kode er denatureret ethanol. KN-kode er "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter". KNkode 1905 omhandler bagværk og lignende af mel eller stivelse. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 omhandler markedsordningen for stivelse. Rådets forordning (EØF) nr. 1010/68 omhandler markedsordningen for sukker. Læs nærmere om forarbejdning i Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter, opkøbere og forarbejdere. 21