UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ"

Transkript

1 # ->-V mm*

2

3

4

5 UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

6

7 ^Xf» 11!

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJIIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915

11 UDGIYNEATJULIUS CLAUSENogP.FR.KISTJ

12 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 gentagne Anmodnnger af mne Børn Efter har jeg skrevet en Beretnng om mt Lvs Tldragelser. Ved Affattelsen af denne var dens Offentlggørelse kke paatænkt, og den ndeholder derfor endel, som kke kan have almen Interesse, lgesom den behandler Forhold, jeg kke kan ønske at lægge aaben Dag. Men da jeg af gode Venner er bleven opfordret tl nu at publcere Afsnt af denne Levnedsbeskrvelse, har jeg besluttet mg dertl. Lgeoverfor mne eventuelle Læsere har jeg troet at maatte gve denne Oplysnng som en Forklarng paa de Lakuner, de vlle fnde Arbedet. Balthasar Monter.

14

15 DE FØRSTE BARNDOMSAAR Raadmand Theodor Mn Fader var Justtsraad, kgl. Munter, Søn af Bskop Frederk Munter. Slægten havde øvrgt tlhørt Lubeck adskllge Generatoner, og det skyldtes en Tlfældghed, at v kom hertl og bleve gode danske Borgere. Mn Oldefader, den senere kendte Gestlge og Psalmedgter Dr. Balthasar Mnter, som en ung Alder var bleven ansat som Superntendent Tonna Hertugdømmet Gotha, kom nemlg engang Besøg sn Fødeby og holdt en Gæsteprædken der. Ved denne vare nogle Medlemmer af Petr tyske Menghed fra Kjøbenhavn nærværende, og da et Kald ved denne Krke kort derefter blev ledgt, blev det ham tlbudt, hvorefter han flyttede hertl. Mn Moder Ingeborg Oppen tlhørte en gammel norsk Offcersslægt. Mne Forældres Ægteskab blev kortvargt. I 1841 døde mn Fader efterladende en ung Enke med tre smaa Børn, af hvlke jeg, som var tre Aar gammel, var det mellemste. Mn udmærkede Moder var mdlertd gennem sne egne strenge Barndoms-Erfarnger godt stand tl at lede vor Opdragelse, og hun blev der støttet af vor Slægt. Bskop Mynster, som var gft med mn Faders Søster, ndrettede det saa, at v kunde bo Bspegaarden, og det er her under denne fremstaaende Mands Tlsyn, at jeg har tlbragt mn Barndom tl mt 16. Aar. Et bedre Hus for Børns Opdragelse kunde kke godt tænkes. Der var Fld og Orden over hele Lnen, og alle saae med Respekt og Kærlghed op tl

16 og forskellge andre. den ærværdge gamle Bskop. Vor Slægt var dengang ret talrgt repræsenteret. Foruden Medlemmerne af Famlen Munter var der Famlen Brun, som stammede fra den bekendte Frderke Brun, geb. Munter Bspegaarden var en Art Hovedkvarter for de fleste af dsse, men man mødte ogsaa der, hvad der fandtes af Storhed paa Vdenskabens og Kunstens Omraade. Jeg har saaledes en svag Erndrng om Thorvaldsen, medens jeg har beholdt fuldt Indtryk af Mænd som Oehlenschlåger, Brødrene Ørsted og H. C. Andersen. Allerede mt fjerde Aar blev jeg sat en blandet Drenge- og Pgeskole hos en Frøken Larpent, hvor jeg blev et Par Aar. Det er jo Skk nutldags, at Børn først noget senere begynde Skolegangen. Jeg er mdlertd en bestemt Advokat for at den begynder tdlgt. Hukommelsen er bedst den ganske unge Alder, og for et dannet Menneske er der en saa stor Stofmængde, han maa lære, at han kke kan begynde tdlgt nok derpaa. Ved 7 Aars Alderen kom jeg Efterslægtselskabets Skole, hvs Forstander dengang var Professor Fredenrech, en udmærket Mand. Børneaarene gled nu rolgt hen Bspegaarden med den Afvekslng, at v gerne tlbragte Sommerferen paa det delge Krogerup, som tlhørte mn Onkel, Kammerherre Brun. Da Krgsaaret 1848 ndtraf, var jeg t Aar gammel. Stemnngen gk afgjort Retnng af det mltære Kald blandt Drengene Skolerne, og af denne Stemnng blev ogsaa jeg greben. Efter en Del Modstand mn Famle, som talte syv Gestlge, fk jeg Tlladelse tl at søge Adgang tl Flaaden. Jeg blev derfor ndsat Marbos Skole, som forberedte tl Søcadetakademet, og efter en hæderlg Eksamen blev jeg antagen som Søcadet September 1850.

17 MINE CADETAAR Paa den Td var Søcadetakademet en ret mærkelg Insttuton. Den bekendte Admral Sneedorf havde været en høt begavet Personlghed, som Frederk den Sjettes Td mange Aar havde været dets Chef, og hvs Aand endnu svævede over Vandene. Vor første Chef, Commandeur van Dockum, var hans tro Elev. Det var de Sneedorfske Instruktoner og Reglementer, som stadgt fulgtes. Tonen dsse var maaske efter Nutdens Begreb noget theatralsk, men der var Menng dem, og det er skkert nok, at endel, af hvad de tlsgtede, blev opnaaet. En Søcadet skulde være en kongetro Mltar, han skulde være en Gentleman uden Frygt og Dadel og skulde behandles af sne Foresatte som en saadan, og han skulde være en god Kammerat. De Taler, Sneedorf havde holdt tl Korpset, opbevares endnu, og ere alle denne Aand. Man fortalte med Stolthed, hvor godt Kammeratskabet havde været. Blandt andet følgende: Nogle Aar tdlgere vare de 6 ældste Cadetter Underoffcererne kasernerede paa Akademet og havde om Vnteren en Brænde-Rancon, som var utlstrækkelg. Det ansaas dengang for fuldt legtmt at hjælpe sg, som bedst man kunde, og da Chefens Brændekælder laa nærmest, gk en af Underoffcererne efter Tur om Aftenen ned med en Sæk og forsynede sg. Chefen, som dengang var Commandeur sg en Aften Wulff, havde opdaget Svndet og stllede den mørke Kælder, bevæbnet med dens vældge Nøgle. Da Underoffceren kom, langede han ham et Slag med denne mdt Panden, men Underoffceren undslap ukendt. Chefen var mdlertd overbevst om, at han skulde genkende Forbryderen. Men da han mødte næste Morgen paa Paraden, fandt han alle 6 Underoffcerer hver med en stor Skramme Panden. Den Paagældende havde nemlg meddelt det Skete tl Kammeraterne, som alle havde stllet deres Pander tl hans

18 Dsposton, og dsse havde han pyntet paa lgnende Maade som sn egen. Karakterstsk var det, at Chefen tog sn Hat af for dem, sgende: Godt gjort, mne Herrer," og dermed lod Sagen falde. I mn Td ved de skrftlge Eksamner, hvorved en Offcer altd var Tlsynshavende, var det Skk selv ved den endelge, som bestemte den ndbyrdes Ancenntet at den, som blev først færdg med en Opgave, nedskrev Resultatet paa en Paprstump, som sammenrulledes og kastedes tl en mndre hurtg Kammerat, uanset Rskoen for at blve opdaget. Dsse Smaatræk tale tl en vs Grad om man saa vl tl Fordel for det Sneedorfske System, men dette havde ogsaa sne Skyggesder. Det affødte saaledes et Kastehovmod og en Ufordragelghed, som yttrede sg paa mange Maader, saaledes mod Jøderne. Én af dsse, stammende fra en anseet kjøbenhavnsk Famle, var bleven Cadet, og dette kunde kke taales. Kammeraterne puttede ham en Sæk og rullede ham denne ned ad Trapperne, og da dette kke frugtede, blev han hængt ved Kraven en Kødkrog udenfor et Vndue paa anden Sal, som vendte ud mod Esplanaden Krogen ekssterer endnu. Dette bevrkede endelg, at Faderen begærede hans Afsked. Tl de Sneedorfske Doktrner hørte ogsaa, at Kammeraterne skulde holde Justts ndbyrdes. De ældre Underoffcererne havde deres Instruks Ret tl at straffe de yngre med Tamp, dog skulde de ndføre de af dem dkterede Straffe en Protokol. Men da de ældre vare den saakaldte Lømmelalder, hvlken Mennesket kke endnu har fundet sn Balance, lader Resultatet sg let forestlle. Det udartede tl et Tyrann fra de ældres Sde mod de yngre, Radene", som de kaldtes, langt overgaaende, hvad der den Retnng præsteredes ved andre store offentlge Skoler, som Sorø eller Herlufsholm. Saalænge Undervsnngen foregk land, kunde Radene" undslppe deres Plageaander,

19 naar Akademtmerne ophørte, men paa den aarlge Cadetskbstur vare de prsgvne de ældres Luner hele Døgnet. Naar de yngre naaede frem tl deres Tur at blve de ældre og samtdg var kommet efter deres Lømmelalder, laa det nær for dem at tage deres Revanche, og mangen en brav og godldende Mand har vst ældre Dage fortrudt sn Optræden paa dette Tdspunkt af st Lv. Denne Raahed st Tonen for at nævne Tngen ved rette Navn kom tydelgt frem ved de Lege, som holdtes Cadetgaarden under den daglge halve Frtme. Om Vnteren, naar Sneen laa, havde man Tøvejr en Leg, hvs teknske Navn var at staa Krogen". Den bestod, at de to yngste Hold, Radene", tog Stllng den ndfaldende Vnkel af et Plankeværk, og de ældre Kvartcrklen deromkrng. Man skred nu tl et Slagsmaal med Sneboldte, som de ældre lod nogle af Radene dyppe Vand for at gøre dem saa haarde som Isklumper, og med dsse overvældedes de yngre, hvs Forsvar maatte være relatvt svagt. Var det dermod Frostver, organseredes en Begravelse". Radene maatte dertl samle en vældg Snebunke og denne grave et Hul, stort nok tl, at man der kunde lægge en af dem. Naar dette var skeet, og han havde anbragt Hænderne over Næse og Mund for at holde Sneen borte fra dsse, blev Graven tlkastet, og den Rad, som skulde efterfølge ham Graven, blev derpaa fremkaldt for at holde Gravtalen over Kammeraten. Der blev derefter raabt res ud", og Vedkommende maatte ved egen Kraft arbede sg ud af Sneen, hvorved han fk Klæderne fyldt ndtl Skndet med den fne Frostsnee. For at befr ham for denne blev han derefter taget under Pumpen og maatte haabe at blve tør under de næste fre Tmers Ophold Klasseværelserne. Var der rgelgt med Frostsne, lavedes Famlebegravelse" for tre Rade paa engang. Jeg har seet Drenge komme udaf Graven, halvkvalte af Mangel paa Luft.

20 6 Fandtes ngen Sne, tog man sn Tlflugt tl Styltekamp. Stylterne vare af høst solde Dmensoner og forsynede med Jernbeslag. Kampen bestod, at man hoppende paa det ene Ben skulde med den fre Stylte slaa Modstanderens bort fra ham. Det fneste var at træffe den Fodklampe, hvorpaa han stod, og kunde man ved Slaget dree denne, faldt han naturlgvs. Men det kunde ogsaa hænde, at man traf over Klampen, det vl sge paa hans Ben, og flere Benbrud fandt Sted mn Td af denne Aarsag. Endelg havde man en Leg, benævnet Hmmelspræt". Tl denne leverede Akademet et Seldugstæppe c. 4 Alen Frkant, kantet med Tovværk, hvor fandtes Haandtag. En Rad blev lagt paa Tæppet, og Cadetterne tog fat Haandtagene og strammede Tæppet under en Opsang. Ved regelmæsge Tag kunde man faa Radens Krop tl at fare en 5 å 6 Alen op Luften, og var man kke velvllgt stemt for ham, lod man ham falde ned paa et slækt Tæppe, det vl sge paa Jorden. Denne Skldrng af vore Lege vl formentlg vse, at man ved dsse gk langt udover den Grænse, som maa anses passende for raske unge Mennesker, medens de samtdgt altd gk ud over de yngste. Men det Sneedorfske System skulde opretholdes, og derfor lukkede Offcererne som selv vare opdragne derunder deres Øne for denne uheldge Tlstand, som vstnok har bragt mere end een ung Mand tl at forlade Carréren, og som ogsaa kke sjeldent foraarsagede Skade paa Lemmerne. Det lyder som Iron, at dsse slet behandlede Børn tltaltes af Chefen med Benævnelsen mne Herrer" og af Matroserne Cadetskbet som Hr. Leutenant", men dette hørte med tl Systemet. Ogsaa Henseende tl Paaklædnngen var man meget haardhændet. De reglementerede Benklæder vare af det saakaldte Cadettø, hvlket var et blaat og hvdt-

21 strbet Lærred. Dsse skulde bæres, medmndre Tlladelse tl at anlægge blaa Klædes Benklæder blev gvet, og dette fandt aldrg Sted uanset Temperaturen førend Nytaar. Det samme gjaldt om Tlladelse tl at bære Overfrakke. Seler brugtes kke, og Etketten bød, at man paa Sderne mellem den korte Vest og de Lærredsbenklæder skulde lade en Kle af den hvde Skjorte være synlg. Man tænke sg en 12 Aars Dreng paa en kold Vnterdag, sandsynlgvs uden Undertø, uden Overfrakke og med Lærredsbenklæder samt et Stykke Skjorte som eneste Beskyttelse mellem Frosten og Skndet. Hvlken Porton Ggt er kke dergennem opsamlet for ham tl hans gamle Dage? Akademet var organseret paa følgende Maade: Der fandtes af Søoffcerer en Chef, en Næstkommanderende og to Leutenanter tl den mltare Tjeneste, og dernæst Søoffcerer som Lærere Mathematk, Artller, Navgaton og Gymnastk. Resten af Lærerne vare cvle. Korpset talte 40 Cadetter, af hvlke de 6 ældste kaldtes Underoffcer, havde en Epaulet paa høre Skulder, og vare som før nævnt udrustede med en vs Myndghed. Ombord gk de paa Tur som Kvarterchefer; dog var der Søen altd en vagthavende Offcer paa Dækket. Studerne vare ordnede saaledes, at Opdragelsen skulde normalt være fuldført paa 6 Aar; men man havde undtagelsesvs Eksempler paa, at den havde taget ndtl 9 Aar. Hvert Aar gk man paa et 3 Maaneders Togt den 1. Ma, senere forandret tl 15. Ma; det første Aar mn Td med Selkorvetten Flora", de senere med Valkyren". Skbet kommanderedes hvert andet Aar af Akademets Chef, som da havde en af Marnens Offcerer som Meddommer. Desuden var der en Næstog en Tredekommanderende af Marnen, endvdere de to Cadetoffcerer og en af Navgatonslærerne. Hvert andet Aar blev en Offcer af Marnen kommanderet

22 8 som Chef, og Akademets Næstkommanderende var da Meddommer. Cadetterne fordeltes under Kvartercheferne paa 6 Kvarterer. Under Manøvre var Næstkommanderende paa Kvarteret paa Bakken, Trede Kommanderende paa Kvarteret førte Journalen, de yngre loggede, loddede og holdt Udkg. Alle Observatoner blev tagne af Cadetterne. Ved Tlsætnng, Rebnng og Bjergnng af Sel betjente de Krydstoppen, store Bram- og Bovenbramsel. Under General-Manøvre havde de deres Plads anvst ved de forskellge Braser, Skøder, Halse og Fald. Togtet var ordnet saaledes, at man først tlbragte 6 Uger Nordsøen paa Doggers Bank, hvor man havde Drverum tl alle Sder og kke blev generet af Fskefartøjer. Her blev man søvant under Foraarsstormene. Naar Veret blot nogenlunde tllod det, blev der afholdt Selmanøvre baade Formddag og Eftermddag, hvorved Cadetterne kommanderede efter Tur. Det var kke alene Stag- og Kovendnger, Afholdnnger og Tldrennger, Rebnng og Bjergnng af Sel, men de ældre øvedes ogsaa Kunstmanøvrer. Den øvrge Del af Togtet anvendtes tl Langselads og tl Besøg paa forskellge Pladser, navnlg Orlogsværfter. Ombord gaves theoretsk Undervsnng af Akademets Offcerer, og Knobnng og Spledsnng af Baadsmanden. Naar her tlføes de tjenstlge Krav en Orlogsmand, vl det sees, at Cadetterne vare fuldt beskæftgede. Paa en Cadets første Togt maatte han aflægge Rufseksamen". Dennes Fordrnger bestod kun Kendskab tl Skbets Resnng etc. samt tl Stagvendng; men efter hvert Togts Afslutnng afholdtes Kahytseksamen", som omfattede alle forefaldende Manøvrer med Selskbe, samt de sdste Aar tllge Krgsskbenes Ekvperng og Desarmerng, saaledes som den udførtes paa Orlogsværftet. Efter Bestaaelse af den sdste af dsse Eksamner erholdt Cadetten Offcers-Attesten".

23 9 Denne Uddannelse ombord var baade praktsk og god, og den satte en ung Offcer stand tl straks at varetage ansvarlg Gernng. Efter Hjemkomsten fra Togtet tlstodes der en kort Fere, hvorefter Undervsnngen paa Akademet begyndte. Under de reglementerede 6 Aars Skoletd land afholdtes to Mellemeksamner, hver delt tre Dele. Skolen sluttede med en Eksamen, Konkurrencen", og naar denne og Attesten vare naaede, ndstlledes Cadetten tl Offcer. I Aarene efter mn Indtrædelse foretoges flere Forandrnger ved Skoleplanen, væsentlg paa Intatv af den daværende vrksomme Marnemnster St. Blle. Den første bestod at erstatte de to tredelte Eksamner med en enkelt, Overgangseksamen", som faldt mdt Skoletden. Dernæst blev det bestemt 1851, at Adgangseksamen skulde afholdes om Foraaret, og at man paa det paafølgende Togt skulde medtage dobbelt saamange bestaaede Elever, som der fandtes ledge Pladser. Efter Resultatet af Eksamen og Søtogt antog man da det bestemte Antal. Samtdgt blev Korpsets Styrke reduceret tl 30. To Aar senere aabnede man Adgangen for unge Søfarende en noget høere Alder, som efter bestaaet Overgangseksamen bleve prøvede paa et Søtogt. Ad denne Ve ndtraadte mdlertd kun tre Offcerer Marnen. Det er ret mærkelgt, at Folketngets Fnantsudvalg, hvs Formand var den medcnske Professor E. Fenger, allerede da optog sn Rolle som Overrgsdag" og udtalte noget saadant, som om det mulgt vlde være bedre at nedlægge Akademet og erstatte det med en høere Navgatonsskole. Økonomske Hensyn have vel nok bdraget tl at fremkalde en saadan Udtalelse, men det bør fremhæves, at Planen for Undervsnngen saavel de mltare som de mathematske og humane Fag utvvlsomt var godt

24 10 lagt, og at Akademet med det daværende meget dygtge Lærerpersonale var en vrkelg god Skole. Blandt Lærere havde v: I Dansk: Dgteren, Professor H. P. Holst, en elskværdg Mand, som ved sn Personlghed og sne Aandsgaver øvede en dannende Indflydelse. I Engelsk havde v Hr. fork, en meget dygtg Lærer og en Orgnal, som v aldrg benævnede anderledes end Master puh". Men dette maatte opfattes som et Kælenavn. Det var en Bornholmer, som var født Dam. Han havde været Styrmand, og det Skb, hvormed han selede, var under Napoleons Krge blevet kapret af Englænderne. Dsse havde for Skk at nternere Befalngspersonalet fra saadanne Skbe Readng en llle By ved Themsen. Her havde den gæve Bornholmer forandret st oprndelge Navn, ford det mndede for meget om den da stærkt benyttede Ed Goddam", og derefter havde han gvet sg tl at lære Engelsk. Det var selvfølgelg kke Oxford-Dalekten, som han docerede, men det var brugelgt Engelsk allgevel. I Fransk havde v Professor Abrahams, et af Byens vttgste Hoveder og en meget kundskabsrg Mand. Mærkelgt nok var han ogsaa vor Lærer Tysk, og endnu mærkelgere var det, at v dette Sprog kun havde én Tme om Ugen. Undervsnngsplanens Mangel paa Interesse for dette Sprog syntes øvrgt at være delt af Professoren. I Geograf og Hstore havde v en fortrnlg Lærer, Hr. Berg. Fysklæreren var en Farmaceut, Hr. Knap, som tl vor usgelge Glæde havde uoverkommelge Vanskelgheder ved at behandle de faa mathematske Udvklnger, som forekom hans Fag. I Dans, paa hvlken der blev lagt stor Vægt, Nelson har jo sagt, at en Søoffcer maa kunne tale Fransk og danse havde v en fortrnlg Lærer Hr. G. Brodersen fra det kgl. Theater.

25 11 I Navgaton havde v de to kendte Brødre G. og J. C. Tuxen. I Mathematk Leutenant Ravn, en udmærket Lærer. Det var den senere Marnemnster. I Artller Kommandør Mchelsen, Marnens Tømester, en statelg Mand, som var tlbøelg tl at ordne alt under Reglementer. Jeg tænker endnu med blandede Følelser paa hans volumnøse Lærebog Sø- artlleret" og paa det nteressante Kaptel, Sammenlgnng mellem den 30pundge og den 36pundge Kanon". Ogsaa paa Kaptlet Sprøter", hvor det nok blev foreskrevet, at Seldugsslangerne skulde lægges Blød mndst et Kvarter, før de skulde benyttes! Kommandøren endte øvrgt sne Dage som Marne- og Udenrgsmnster. Faa Dage efterat v var blevne Cadetter, begyndte Undervsnngen for os paa Akademet. De ældre Kammerater, som under Krgen havde været udkommanderede med Krgsskbene, vendte efterhaanden hjem, saaledes at Skolen først noget senere kom fuld Vrksomhed. Under de oven beskrevne Forhold tl de ældre var Lvet kke just behagelgt for de yngre, men man maatte have Taalmodghed. Samme Efteraar blev vor Chef, Kommandør van Dockum, Marnemnster, og Næstkommanderende, Kaptan Paludan var under Vnteren konsttueret som Chef. I Foraaret 1851 fk v en ny Chef. Det var den daværende Kaptanleutenant E. Suenson, senere kendt under Navn af Helgolands Suenson. Det var en af vore dygtgste Offcerer og samtdgt en Mand med stor Myndghed og med Chefsegenskaber overhovedet. Under ham maatte der komme et godt Udbytte saavel af Arbedet paa Skolen som af Søtogtet. V gk ombord Korvetten Flora" den 1. Ma. Cadetmessen var kke dengang noget elegant Opholdssted for dens c. 50 Beboere 12 Aspranter, som havde bestaaet Adgangseksamen var jo nu komne

26 12 tl. I Mdten fandtes et større rundt Bord, hvorved Chef og Offcerer spste tl Mddag; to Cadetter vare altd ndbudte tl dette Bord. Paa hver Sde fandtes et langt Bord tl Cadetternes Arbede og Maaltder. Tl Sddeplads havde de Kstebænke borde og paa Indersden. Hver Cadet havde sn Bænk, som var af smaa Dmensoner og skulde rumme hans Tø, Bøger og øvrge Eendele. Iborde foran Messen fandtes paa hver Sde et llle Lukaf tl de 6 Underoffcerer. Alle sov Hængekøjer, pakkede saa tæt, at naar Skbet rullede, bevægede de sg samlede som en sold Masse. Der purredes ud Kl. 5Va om Morgenen, som kunde være haardt nok, naar man havde havt Hundevagt. Man maatte skynde sg med at surre sn Køe, dernæst kom den personlge Vadsk. Da Flora" kke havde Destllatonsapparat, fk v Reglen kun Saltvand, og da den medbragte Sæbe kke kunde skumme der, blev Resultatet bedrøvelgt. Der var et Morgenmaaltd, en let Frokost, en Mddag Kl. 3 og en Aftenthee. I de Tder vare henkogte Sager kun ldet benyttede. Daasesuppe" og det tlhørende kogte Oksekød var det eneste deraf, v saa paa vort Bord, og dette kun om Søndagen. Der medbragtes nogle Høns samt tre Grse, som fodredes paa Levnngerne fra Maaltderne. Hønsene gk tl Offcerernes Bord, Grsenes Slagtnng vare Mærkedage for os. Ellers levede v paa salt Kost. Der bagtes kke Brød tl os, og naar det medbragte Rugbrød var sluppet op, levede v af Hvedebeskøter af en urmelg Haardhedsgrad. Det vakte stor Glæde, at da et af de flere Tommer tykke Dæksglas med sn Metalndfatnng faldt ned paa en af dsse Beskøter, var det den sdste, som holdt, medens Glasset gk stykker. Smør og 01 vare heller kke af første Kvaltet og fordærvedes hurtgt. Cadetkvartererne sadde samlede tlbords. Naar der vankede Grød tl Mddag, kom en Underkop med Puddersukker paa Bordet. Kvarterchefen tog da Halvdelen, Næstkommanderende Fjerdedelen o. s. fr., saaledes at

27 13 der kke blev meget tl Radene. Samme Fremgangsmaade fulgtes, naar en Lagkage undtagelsesvs kom paa Bordet om Søndagen. Naar man var ved Land og fk frsk Rugbrød og Græssmør, saaledes som skete engang ved Langeland, forspste hele Messen sg dsse Delkatesser og maatte tl Doktoren den næste Dag. Det var ogsaa en Begvenhed for os, naar v under Opholdet Nordsøen undertden Løverdag Aften selede fra Doggers Banke tl den store Fskebanke og overhalede en af de derlggende hollandske Fskere for at tltuske os fersk Fsk mod Brændevn og Tobak. Kl. 9 om Aftenen blev Køerne pebne ud. V lagde altsaa ud af Flaadens Lee omtrent den I. Ma og ankrede paa Yderreden, og straks skulde Radene holde for. Det var en gammel Regel, at saasnart de kom ombord, skulde de skrve deres Navn paa Storknappen, og at de paa Veen skulde gaa ad Pyttngvantet og kke gennem Bjørnen. Dette kunde være meget rgtgt, men det var kke ganske uden Rsko. V gk under Sel den næste Dag og naaede snart ud Skagerak, som modtog os med en af de sædvanlge Foraarsstorme. Faa af os modstod Søsygen. Behandlngen af denne bestod, at man skulde blve paa Dækket og tage Opstllng ved Mandskabets Brødfad paa Kobryggen. Her maatte man uafbrudt tygge løs paa de sorte Rugbeskøter og naturlgvs aflevere dem lgesaa hurtgt. Det var en haard Kur, men det hjalp, og efter et Par Dages Forløb var denne Menneskehedens Svøbe ophørt, om kke å tout jamas", saa optraadte den under en mldere Form paa næste Rese for derefter at tage Slut. Avs au lecteur! V naaede saa ned tl vor Manøvreplads paa Doggers Banke. Her begyndte et hærdgt Arbede; tre Tmer Formddag, og to Tmer Eftermddag Selmanøvre; om Kanoneksersts var der dengang kke megen Tale. Som før nævnt kommanderede Cadetterne efter Tur, me-

28 14 dens alle de andre Cadetter og Matroserne betjente Enderne, og efter Manøvrens Afslutnng afgav Chefen sn Krtk over Udførelsen. En Tme daglg læste Cadetoffcererne med os, og Kvartererne toge efter Tur Observatonerne af Solen og Hmmellegemerne. Gladest vare v, naar Veret var for slet tl Manøvre, th da slangede" v os paa Kstebænkene Messen. Rgtgnok maatte Radene som Regel stlle deres Laar tl Dsposton som Hovedpuder for de ældre, men ldt Hvle kom der dog ud deraf. En anden af vore Glæder bestod der, at v formaaede Skbslægen tl at sætte os paa Sygelsten, hvorved v opnaaede at faa noget af det Hvedebrød, som bagtes tl Offcererne og nogle Dage slap for utyggelge Beskøter. Af Borgerskabet" ombord var Lægen den, som stod Cadetterne nærmest. Under den strenge mltare Dscpln kunde en human dannet Læge kke sjeldent være en nyttg Ven sær for de yngre paa deres første Reser. Naar jeg nævnede Ordet Borgerskab", bør jeg tlføe, at dette ndbefattede saavel Forvalteren og Lægen som deres Hjælpere. Af dsse kaldtes Lægens Assstent for Krankevægteren" og Forvalterens Smørstkkeren". En trede Dgntar ombord, nemlg Kreaturpasseren, kaldtes Plyndergreven". Dsse Folk nød kke stor Populartet hos Besætnngen. Man fortalte saaledes, at ombord Lneskbet Skjold" var under en Storm en af Besætnngen faldet ned fra Fokkeraaen, medens de rebede Selet. I Faldet traf han Smørstkkeren, som stod paa Dækket. Han kom selv uskadt derfra, medens den anden blev haardt kvæstet. Da Matrosen reste sg op, skal han have sagt: Saadan skal Du have det, Dn Smørtyv." Men det er forhaabentlg en Krønke. Engang Jun Maaned løb v nd paa Frth of Forth og ankrede ved Leth, hvor v havde nogle behagelge

29 15 Dage. Den daværende Konsul Mr. Marshall gav os et Bal. V besaa det skønne Ednburgh med st Castle, Holyrood, Arthur's Seat, Salsbury Crag m. m., men ak, Glæden varede kun kort. V lettede og satte Kursen mod Island. Under Selsætnngen paa Leths Red laa jeg paa Store Boven-Bramraa, hvor jeg havde mn Plads den Sommer sammen med tre andre Kammerater, og en af dsse fk Lgfald deroppe. Heldgvs kom en Topsgast hurtg tlstede, som stak en Ende paa ham og frede ham ned. Men da han og jeg havde været land sammen den Formddag, straffede Vedkommendes Underoffcer mg for hans Lgfald under Paaskud af, at v havde drukket for meget! Jeg bør oplyse om, at Straffene ombord bestod Tampen, som altd laa løst Lommen, og dernæst Stængesalngsture. Dsse bleve tl Tder udstrakte ganske længe, og var der hø Sø, kunde de blve utaalelge, ford Søsygen da ndfandt sg paany. Seladsen op gennem Nordhavet frembød sn Interesse gennem de mange Hvaler, man mødte, og det store Fuglelv, som fandtes paa Havet. V kom tl Rekjavk, hvor Adspredelserne bestod Rdeture tl Havnefjord, de varme Klder og andre Steder. Amtmanden, Grev Trampe, gjorde et Bal for os, som er det eneste, jeg har bvaanet, hvor der kke var tændt noget Lys hele Aftenen. Herfra sattes Kursen hjemover, hvor v ankom ret Td tl at begynde vort Vnterkursus. Om denne Vnter har jeg ngen Mnder værd at berette. Tl Togtet 1852 havde v stedetfor Flora" faaet Korvetten Valkyren", som var nyere og noget større. Tl Chef var kommanderet Kaptan Raffenberg, medens Akademets Næstkommanderende fulgte med som Dommer. Den første Halvdel af Togtet tlbragtes paa Doggers Banke, og dernæst sattes Kursen Kanalen ud tl den

30 16 franske Orlogshavn Brest. Det var et nteressant Besøg. V laa paa den vdtstrakte Red, Sde om Sde med det bekendte franske Cadetskb, Lneskbet Borda", som har tjenstgjort saamange Aar som flydende Akadem, hvorfra Cadetterne sendtes ud paa kortere Søture med de attacherede Tendere. V vare tlstede ved en Revue, hvor den gallske Hane paa Fanerne ombyttedes med Keserørnen; det var jo Begyndelsen af den anden Napoleonske Æra. Og en Dag, medens v havde Landlov, blæste det op tl en saadan Storm, at man kke turde lade Fartøerne gaa fraborde om Aftenen, hvorfor v tlbragte Natten paa et Hotel. Besøgene paa det store Orlogsværft vare af hø Interesse. Fra Brest styrede v mod Østersøen, hvs vestlge Del v tlbragte Resten af Togtet. Dette blev ogsaa Skk de paafølgende Aar, og havde den Fordel, at man det snevrere Farvand, hvor man altd var Sgte af Land foruden at lære de hjemlge Kyster og Grunde at kende ogsaa fk Erfarng Pelng, Lodnng og at tage Landkendng. Ved Hjemkomsten fra Togtet havde jeg været Cadet to Aar, og mne Radeaar" var dermed forb, jeg aandede frere. Under den paafølgende Vnter, altsaa , afsluttede jeg den første Eksamens tre Dele og blev derefter tllgemed hele mt Hold forberedt tl Konfrmaton af Onkel Balthasar. Med sn nave og barnlge Tro havde han en særlg Gave tl at øve Indflydelse paa Ungdommen, og Tanken om dsse Undervsnngstmer har derfor altd været mg kær. Konfrmatonen fandt Sted den 4. Aprl Paa Søtogtet 1853 havde v Kaptan E. Suenson tl Chef, og som sædvanlgt gk v først tl Nordsøen. Det var efterhaanden blevet Skk, at de kære Mødre for at bøde paa den slette Kost ombord medgav Sønnerne adskllge Føde- og Drkkevarer foruden den strengt forbudte Tobak. Dsse gemtes Kstebænkene,

31 17 og for de større Sagers Vedkommende havde Cadetterne sluttet en Allance med Skbmanden, som stuvede dem afveen Lasten. Paa sn Aftenspadseretur paa Dækket havde Chefen gennem det aabne Messe- Skylght faaet Duften af en Punch eller lgnende og bestemte sg tl at foretage en Razza mod denne Uskk. Paa en grm Regnversdag, hvor v rullede Skagerak, bleve altsaa Cadetterne beordrede paa Dækket efter først at have afleveret deres Kstebænksnøgler. Offcererne foretog nu en Undersøgelse med Assstance af Cadetunderoffcererne. Man gk lempelgt tlværks, en Flaske Guava Rum blev saaledes paa Underoffcerens Forklarng godkendt som Skosværte. Kontrebanden to fulde Klædekurve blev baaret op paa Dækket og styrtet Søen under et Sorgens Udbrud fra Cadetterne. En af dem begræd Tabet af en nedarvet Merskumspbe; for mt Vedkommende slap jeg med en Myseost, da Resten af mt Gutwas" laa skkert Lastens Skød. Jeg veed kke, om det var ved denne Lelghed eller senere, at Chefen holdt en Straffetale tl os, som begyndte paa den ortodoxe Maade med mne Herrer", men som snart slog over tl: Jeg skal tagejer op og lade Jer tampe". V gk senere tl Østersøen, hvor v besøgte Kel og Carlskrona. Her modtoges v med stor Hjertelghed. Der blev danset om Aftenerne, og om Formddagene bleve v tagne paa Ture eller besaa Værftet med de bekendte Polhemske Dokker. Ved Ankomsten tl Kjøbenhavn var Koleraen udbrudt Byen og rasede med stor Voldsomhed. Mn Famle var lykkelgvs paa Krogerup. Denne Sygdom er jo aldrg kommet tlbage senere, hvlket utvvlsomt skyldes vor forbedrede Vandforsynng, som kom stand nogle Aar derefter. Man vlde kke lade Cadetterne begynde paa Akademet, og da der fandtes to Orlogsmænd paa Reden, Lneskbet Dannebrog" og Fregatten Havfruen",

32 18 bleve v fordelte mellem dsse og Valkyren". Jeg kom ombord Havfruen", hvs Chef var Kommandør Wulff. Opholdet derombord var en behagelg Afvekslng fra Cadetskbet. V laa Reglen udenfor Skodsborg, hvor Kong Frederk havde bygget st Sommerslot. Han gk ofte paa Fsker med sn Kutter Neptun", og v maatte altd være paa Udkg efter dens Bevægelser for kke at forsømme at gve Kongesalutten, paa hvlken han satte megen Prs. Men undertden kom v op paa Kjøbenhavns Red, og jeg erndrer at være bleven sendt land med et Fartø tl Provantgaarden. Jeg landede Chrstan IV's nu tlkastede llle Havn, hvs Udfyldnng danner den Grund, paa hvlken det Kgl. Bblothek lgger. Efter vort Ophold Havfruen" var Koleraen Aftagende, og v begyndte vore Studer paa Akademet. I den paafølgende Vnter tog jeg mn anden Eksamen. Paa Togtet Sommeren 1854 havde v Kaptan Ipsen tl Chef. V besøgte Portsmouth, og senere vare v Rekjavk. Ved Afgangen derfra fk v en Generalstorm, som varede mere end en Uge, og for hvlken v drev tvers over Danmark-Strædet og kunde se Grønlands- Isen. Da Stormen lagde sg, vare Dønnngerne saa svære, at Underraa-Nokkerne under Rulnngerne stadgt bleve ndsænkede. V sluttede Togtet Østersøen. Her var dette Aar samlet en større Eskadre. V havde kun engang tdlgere været Følge med andet Skb. Det var med Skruekorvetten Thor", som var paa en 14 Dages Prøvetur og var underlagt vor Chefs Kommando. Nu saa v altsaa egentlg først Eskadreselads med Selskbe. Ved Hjemkomsten fra Togtet avancerede jeg tl Underoffcer og var naturlgvs glad ved at kunne vse mg med den ene Epaulet. Om Vnteren har jeg kke meget at fortælle. Jeg var jo nu 17 Aar gammel og kom meget ud Selskab. Men jeg har havt det Held Lvet, at jeg

33 19 har kunnet passe Arbede og Adspredelse tl samme Td, og jeg beholdt mn Plads som Nummer 1 mn Klasse, som jeg havde erobret ved første Eksamen. Paa Søtogtet blev Valkyren" kommanderet af Cadetchefen. Jeg var nu Kvarterchef og havde et behagelgere Arbede end tdlgere. Efter Opholdet Nordsøen løb v op paa Krstanafjorden og besøgte Horten, hvor v bleve udmærket modtagne. Nordmændene have sandelg kke glemt deres gamle Forbndelse med os. Jeg mødte her en Fætter af mn Moder, en Kaptan Strcker, en elskværdg Orgnal, som laa Garnson paa Kronborg, og som nu var paa Fodtur Norge. En Søster af ham, Tante Mare, var gft med Konsul Hansen Frederkshald, og med ndhentet Tlladelse reste v to derhen. V besøgte Frederkssteen ved Maanelys og havde en høst behagelg Dag med Famlen Hansen. Fra Frederkshald gk jeg med en Damper tl Chrstana, hvorhen Cadetterne vare ndbudne tl et Bal. Jeg mødte der flere Personer, som kendte mn Moders Famle, og samme Nat dampede v med en Bugserbaad, tlhørende den norske Marne, tlbage tl Horten. Baaden førtes af den ene af de tre Brødre Wedel- Jarlsberg, Leutenant Frts, som stod Venskabsforhold tl os. Han fortalte mg, hvor svært det var for ham at sele med os den Nat, da hans Hustru Dagen forud havde faaet en Søn. Denne Søn var øvrgt den Baron Wedel- Jarlsberg, som har havt Eendom Palsgaard Danmark og været Udenrgsmnster Norge. Fra Norge gk v tl Østersøen og afsluttede derefter Togtet. Nu begyndte en travl Td for mg, da jeg skulde forberede mg tl Concurrencen". Der blev derfor kke saamange Fornøelser den Vnter, som tdlgere. I Aprl 1856 ndstllede jeg mg tl Eksamen og opnaaede den Gernerske Medalle" det vl sge, at jeg blev Nummer 1 med en hø Karakter. Paa mt sdste Togt med Valkyren" havde v Kap- 2*

34 20 tan Meyer tl Chef. Jeg var nu Nummer 2 af Underoffcererne; Uldall fra Holdet før mg var den første, medens Koch af vort Hold allerede havde faaet Attest" Aaret Forveen og derfor var bleven Offcer efter Concurrencen". Paa Togtet besøgte v Vlessngen, hvor Hollænderne behandlede os med stor Venlghed. En Damper blev leet, og med denne besøgte v en Dag Antwerpen. Medens Offcererne spste tl Mddag hos Konsulen, gk v Underoffcerer hen Hotel St. Antone for at spse vor Mddag. V havde anlagt denne for luksurøst for vore Mdler, og da Regnngen kom, maatte v sende en Kammerat tl Offcererne for at laane Penge, medens v andre bleve efterladte som Gdsler. I venlg Erndrng derom er jeg senere altd steget af dette Hotel, naar jeg har besøgt Antwerpen. Ved Hjemkomsten tog jeg Afgangseksamen fra Togtet, og den 21. August 1856 modtog jeg mn Udnævnelse tl Secondleutenant Marnen. Mn Famle laa den Sommer paa Landet Lyngby. Jeg kom snart op Omnbussen, som de Tder be- Trafken ad Kongeveen, og Glæden var stor. sørgede OFFICERS-AARENE Naar et ungt Menneske har været underkastet en saa haard Dscpln, som en Søcadet dengang, er det et ret farlgt Øeblk for ham, naar Verdens Døre saa at sge slaas aabne for at byde ham velkommen. Det kræver endel Ballast at modstaa alle de Frstelser, som bydes ham. De Færreste staa vel helt mod, men der er en gylden Mddelve, og jeg tror og haaber at have fulgt denne detmndste saa omtrent. Det første, man havde at gøre, var at skaffe sg Unformsklæderne; tl cvl Klædnng rækkede Mdlerne kke. En Ven af mn afdøde Fader ønskede at skænke

35 21 mg mne første Epauletter, hvlket Tlbud jeg naturlgvs modtog med Taknemlghed. Saa kom Præsentatonen for Kong Frederk VII. Denne havde jo selv været Søoffcer og nteresserede sg stadg for Personellet. Som bekendt besad denne Konge den Gave at kunne charmere", naar han var oplagt dertl, og det skete dette Tlfælde. Captan Suenson præsenterede Secondleutenanterne Uldall, Munter og Marcher, og Hans Majestæt behagede at være meget naadg mod os. Tjenesten, man nu havde at udføre, var kke streng. Der var først Vagttjenesten paa Nyholms Hovedvagt den tlsvarende Tjeneste paa Gammelholm var kort forveen overgaaet tl en Underoffcer. Paa Nyholm bestod Funktonerne væsentlg at være Vært for de forskellge Offcerer, som vare tl Tjeneste derude. En beskeden Frokost blev tl dette Formaal hentet fra Hjemmet, og om Aftenen splledes gerne Kort, men Gæsterne maatte forsvnde nden Kl. 10, da Porten ved Bommens Vagt, som da var den eneste Adgang tl Værftet, blev lukket. Man maatte dernæst passe paa at afgve de forskellge Saluter, dels tl de dertl berettgede Kongelge Personer, som færdedes Yderhavnen, dels at besvare saadanne fra Orlogsmænd. Dernæst maatte man gøre Ronder om Natten for at nspcere Vagtposterne. En afdød Kammerat havde testamenteret sn Sabel og trekantede Hat tl Vagten, saaledes at man kke behøvede at medbrnge dsse Redskaber. Denne Vagttjeneste ndtraf øvrgt kke ofte. Ogsaa blev man kommanderet for en Maaned ad Gangen tl at være Bsdder Søetatens Combnerede Ret. Loven forlanger vstnok at Dommereden kke maa aflægges før det fyldte tyvende Aar, medens jeg var 18, og den yngste Dommer skal som bekendt votere først. Men Stuatonen blev lettet af en forstandg Audteur. Senere paa Vnteren blev jeg beordret tl at gen-

36 22 nemgaa et Kursus ved Hærens gymnastske Insttut paa Sølvgadens Kaserne. Man lærte navnlg Hugnng, Bajonetfægtnng og Brugen af Landsen. Da Skolen begyndte Kl. 7 om Morgenen, var det en ret skrap Adspredelse under en lvlg selskabelg Sason, hvor man just kke kom tdlg hjem om Aftenen. Den førnævnte vrksomme Marnemnster St. Blle havde under sn Regerngstd truffet en Ordnng, hvorefter Søoffcerer kunde ndtræde paa den Kgl. mltare Høskole og gennemgaa Kursus Artller, Ingenørvdenskab, eller Topograph. I den Kgl. Anordnng desangaaende var udtalt, at Offcerer, som ønskede at ndstlle sg tl Adgangseksamen ved Skolen, skulde have Forret tl fornden at blve udkommanderet paa længere Togt. Af dsse var det tl Vestnden dengang det eneste. V havde 4 smaa Brgger, som skftevs sendtes derud gerne et Aar ad Gangen, og om Lvet paa vore Øer havde tabt noget af sn Glans, var der dog saameget deraf tlbage, at en ung Leutenant maatte sætte megen Prs paa at komme derud. Da den daværende Mnster, Admral Mchelsen, opfordrede mg tl at forsøge mg ved Skolen, med Udsgt tl Ansættelse ved Orlogsværftet, tog jeg Anlednng tl at skaffe mg Løfte om en saadan Udkommando, som mdlertd først kunde realseres Efteraaret Jeg havde altsaa Tden for mg, og jeg benyttede den vstnok mest tl at more mg. Unge Søoffcerer bleve dengang gerne selskabelgt modtagne Grossererverdenen, og den saakaldte store" Verden. Mn første Introducton tl denne sdste fandt Sted paa et Maskebal, gvet af Baronesse Zeuthen og Baron Zytphen Adeler, og som forresten var en socal Begvenhed af Rang. De to Famler eede og beboede Forenng Gaarden Bredgade lgeoverfor Prns Ferdnands nu Kong Georgs Palas. Det var en overordentlg smuk Fest, som udmær-

37 23 kede sg ved flere vel komponerede Kvadrller. Prns Ferdnand var Leder af den ene, som bestod en Francase tl Hest". En Tarantel blev danset meget flot med Baron Blxen-Fnecke som Fordanser. De syv mltare Pger opvakte megen Beundrng, og dernæst var der en Rdder Kvadrlle, hvlken Prns Chrstan tl Danmark deltog, og som endte med en Hyldng af denne saa tltalende Prns. Efter denne Indlednng blev mn Vrksomhed som danseur" udvdet. Prns Ferdnand gav de Tder flere Baller om Aaret. Det antoges, at dsse bekostedes af Kongen, som selv levede Stlhed med sn Grevnde Danner paa Frederksborg Slot. Ogsaa gaves der flere Baller hos Landgreven af Hessen, gft med Prnsesse Charlotte og Fader tl Dronnng Louse. Ved dsse Lelgheder holdtes der en stram Dscpln. Hver Dans blev opført af en Kavaler, som udpegede de Par, der maatte danse ud, saaledes at Gulvet aldrg blev overfyldt, og der blev baade danset godt og rask, lgesom Kvadrllerne udførtes med Præcson. De to Hofchefer, Major Rømelng og Marneleutenant Grev Holck sørgede godt derfor. En Balsal var dengang et anderledes smukt Syn for Tlskuerne end den er nutldags. Man dansede ogsaa for Galleret". Løverne" Kjøbenhavn vare denne Vnter repræsenterede af Offcersbesætnngen paa en llle russsk Krydser, som overvntrede her. Krmkrgen var dengang afsluttet efter Sebastopols Fald. Under den lange og blodge Belerng var den bleven forsvaret væsentlg af Sortehavsflaadens Mandskab, og dennes Offcerer kommanderede paa Voldene. Da Rusland efter Fredslutnngen vlde paabegynde en Udvdelse af Flaaden, bleve seks mndre Krydsere satte Bygnng Arkangelsk. Tl at lede og kontrollere dette Arbede var kom- manderet en allerede dengang kendt Offcer, Admral Popoff, Faderen tl de senere saa omtalte Popoff' kaer,

38 24 der havde udmærket sg under Belerngen. Med ham fulgte derhen en Skare af unge Offcerer, som ogsaa havde kæmpet paa Sebastopols Volde, og som efter russsk Skk vare blevne stærkt dekorerede med Ordner og Guldkaarder for Tapperhed. Den første Krydser blev færdg saa betds, at man mente at kunne brnge den tl russsk Østersøhavn nden Islægnngen, men dette mslykkedes, og den maatte overvntre her. Ombord denne fandtes to unge Offcerer, som jeg skal nævne. Med den ene af dsse, Leutenant Novoselsky, senere Admral, sluttede jeg et varmt Venskab, som bevaredes usvækket ndtl hans tdlge Død, og v tlbragte meget af denne Vnter tlsammen. Han besad en alvorlg og brav Karakter og var af en tænksom Natur. En Modsætnng tl ham var Leutenant Tschernafsky, en glad Gut, uden overflødg Ballast, som elskede at glmre Selskabslvet. Men foruden Kjøbenhavn var Helsngør ogsaa en By, hvor unge Mennesker kunde trves godt. Det var endnu Øresundstoldens Dage, hvor Generalkonsulerne for de fleste Stater levede der. Dernæst fandtes der fra Krmkrgens Td større engelske Handelshuse, som havde beskæftget sg med at provantere Vestmagternes Flaader, og vstnok havde tjent gode Penge derved. Og endelg var der ved Tolden ansat et stort og relatvt vellønnet Personale. Chefen for dette var Excellencen Bluhme, som baade fornden og senere beklædte Stllngen som Konselspræsdent og Udenrgsmnster. Det var som saadan, han havde undertegnet Londoner- Traktaten af 1852, som overførte Thronfølgen paa Prns Chrstan og Gemalnde. I hans gæstfre Hus kom jeg kke sjeldent og tlbragte glade Dage. Hans Søn Eml, nu Commandeur Bluhme, var mn Kammerat, og en yngre Broder Charles var en Ven af mn Broder og mg. Men Faderen var dog den, som havde den største Dragnngskraft der Huset. Jeg har aldrg truffet en ældre Mand, som besad Evnen tl at fængsle Ung-

39 dommen 25 den Grad, som han. Man har bedømt ham meget forskellgt som Poltker. Det af ham det parlamentarske Sprog ndførte Ord Sandhed med Modfcaton" er ofte blevet benyttet mod ham, og man har bebredet ham, at han under Forhandlnger foretrak at gaa Omvee, og at dette var altfor tydelgt at se paa hans Udtryk; men en elskværdgere og klogere Ven og Raadgver for Ungdommen har jeg aldrg mødt. Vnteren forløb saaledes paa en mere fornøelg end lærerg Maade. Sommeren kom, og med den ophørte den store Selskabelghed. Paa denne Aarets Td samledes unge Mennesker af mn Kreds Tvol, hvor man dannede en Art Klub, og man sluttede gerne Aftenen med en Whst. Men Tden nærmede sg tl Vestndetogtets Begyndelse. Jeg blev udkommanderet med Brggen Ørnen", et godt llle Skb, hvs Chef var Captanleutenant S., Næstkommanderende Leutenant Groth, og dertl Leutenanterne G. Gjødesen, J. de Lancy Pedersen, Hohlenberg og jeg, en Skbslæge Wttrock og Forvalter Aamodt. Vor Chef var en ret mærkelg Mand. En brav og dygtg Sømand, men samtdgt opfyldt af Forfængelghed ydre Henseende. Han var t. Eks. skaldet, og for at skjule dette bar han Paryk efter Datdens Skk. Men han førte med sg tre Parykker med ulge Længder af Haar, som han vekslede efter Tur for at gve det Udseende af, at han endnu havde st naturlge Haar under Geses" Saks. Hans Garderobe var enorm. I det llle Skb, hvor Fugtgheden trængte nd overalt, har jeg paa Solsknsdage talt nogle og tredve Par Benklæder og andre Klædnngsstykker Proporton dermed hængt op paa Dækket tl Tørrng. Ogsaa var han en første Klasses Courtseur, overalt hvor v kom hen. Men kom der vanskelge Stuatoner og af saadanne havde v adskllge vste han sg altd som et Mandfolk. Vor Næstkommanderende, som forresten ogsaa bar

40 26 Paryk, var en llle gammel Leutenant, en rar Mand, som passede sn Dont og næsten altd blev ombord. Gjødesen var en dygtg Offcer, som senere gk over tl Swtzers Bjergnngs Entreprse. Chefen satte stor Prs paa ham og havde ham næsten altd tl Ledsager, naar han gk land. Grunden var formodentlg, at han ansaa ham for mndre concurrencefåhg" lgeoverfor Damerne, end v yngre. Pedersen er død, medens Hohlenberg lever endnu som Pensonst; han var med som Cadet Chrstan VIII" hn usalge Skærtorsdag. Begge vare elskværdge unge Mænd, som omgkkes deres nttenaarge Kammerat med Venskab. Lægen var født Vestnden, men uheldgvs skyldtes hans Fødsel en Blandng af hvdt med sort, og dette var kke dengang velset af Kreolerne. Forvalteren var en Orgnal. Oprndelgt havde han været en fashonabel Portratmaler; nu led han den Grad af Asthma, at han maatte søge Lse varmere Klmater. Hans Evne tl at omgaaes med Modersmaalet var kke stor, og da han følge sn Stllng skulde oplæse Søndagsprædkenen og andre forefaldende Bønner, undskyldte han sg med, at han var Katolk. Denne Funkton blev derfor overdraget mg som yngst Leutenant, hvorved man vel ogsaa havde taget mn gestlge Afstamnng Betragtnng. Man skulde synes, at en noget ældre Mand havde passet bedre for slgt. V forlod Kjøbenhavn September Maaned. Ved Opgangen tl Kanalen mødte v en svær vestlg Storm, som nødsagede os tl at vende om og søge Ly paa Downs Red. V gk ud endnu engang og naaede St. Katherne's, men maatte paany gøre Venderese, og endelg trede Gang lykkedes det os at komme Kanalen ud. Medens v laa tlankers paa Downs, blæste det vældge Storme. Under en af dsse, hvor jeg troer, at 90 Skbe forlste Kanalen, løb alle de mndre Ankerlggere op paa Themsen for bedre Beskyttelse. Tlbage blev kun 13, af hvlke v var den mndste. Da Stormen

41 27 var paa st høeste, drev et foranlggende stort Skb for sne Ankere og førtes af den voldsomme Strøm og af Vnden lge ned paa vor Boug. Kun ved Benyttelsen af Roret lykkedes det os at befr os for den overhængende Kollson. Under dette ufrvllge Ophold paa land. Mt Downs var der sjeldent Lelghed tl at gaa Haab havde staaet tl at komme tl London for at overvære Great Eastern"'s Afløbnng, som da endelg lykkedes; men dette Haab glppede. Det vl erndres, at dette efter Datdens Begreb enorme Skb var bygget parallelt med Kaen for at sættes ud paa tvers, og at adskllge Forsøg paa Afløbnng vare mslykkede. Man tlkaldte den berømte Ingeneur Brune, som straks lod alle de hydraulske Domkrafte forbnde med et Rør, hvorved Trykket blev det samme overalt, og dette hjalp. Efer 6 Ugers haard Kamp med Elementerne vare v endelg Bscaya Bugten og kom nu sydover under bedre Vlkaar tl Cadx, hvor v opholdt os omtrent en Uge. En af mne Erndrnger derfra er, at jeg for første Gang stftede Bekendtskab med Crnolnen. Det var vor Konsuls Datter, som ntroducerede os tl dette abnorme Klædnngsstykke st Sovekammer. V vare øvrgt blevne førte derhen for at beundre Udsgten fra dets Balkon. Men ogsaa her skulde v møde Stormen. En Eftermddag var jeg gaaet land og skulde hentes af et Fartø om Aftenen. Havneforholdene Cadx vare gammeldags. Fæstnngsporten, som ledede ud tl Havnen, lukkedes tl bestemt Klokkeslet, og da jeg kom ned Havnen og kke fandt noget Fartø, men en rygende Storm, var jeg henvst tl at tlbrnge Natten der. Jeg traf nogle Ldelsesfæller, bestaaende franske og spanske Søoffcerer. Det var kke just nogen behagelg Nat, uvdende som jeg var om Fartøets Skæbne. Stor var derfor mn Glæde, da jeg om Morgenen blev anraabt oppe fra Vol-

42 28 den af Fartøets Kvartermester, som havde været nær ved at drve tlsøs, men havde bjerget sg nd paa grundt Vand, hvor han havde tlbragt Natten. Jeg møder ham endnu undertden; han er bleven Krgsraad. Fra Cadx styrede v tl Funchal Red paa Madera. Øens Delghed er saa ofte beskrevet, at jeg kke behøver at dvæle ved den. V fandt en hjertelg Modtagelse hos den danske Generalkonsul Selby og hans to Søstre, som dengang næsten aarlg havde Besøg af danske Orlogsmænd. V kom hurtgere bort fra den end paaregnet. Et portugssk Udvandrerskb, som skulde føre tl Braslen et stort Antal Emgrantfamler, alle med Kanarefugle Bur, og som laa vor Nærhed, manøvrerede saa ubehændgt under Letnng, at det drev ombord os. Da v laa paa c. 50 Favne Vand og derfor havde stukket vore Kæder tl Tamp, maatte v slppe begge Bougankere og Kæder for at komme klar af ham. Her laa v uden noget resterende forsvarlgt Anker og med en meget ndskrænket Vandbeholdnng, som skulde have været kompletteret paa Øen. Et Krgsraad blev holdt, hvor besluttedes straks at styre tl Vestnden og at sætte Besætnngen under Resen paa kort Vandrancon det vl sge 2 Potter pr. Mand pr. Dag stedetfor, de dengang sædvanlge 4 Potter. Efter nogle Dages Forløb fangede v Nordost-Passaten, og nu førte v en tre Ugers Td en dyllsk Tlværelse. Den stedse blaa Hmmel, med de smaa hvde Crrus-Skyer, den behagelge Temperatur, Skbets jevne Rulnng, Flyvefskene, de Portuguese Menof-War", Delfnerne, det dolce farnente", man nyder, ved næsten aldrg at røre ved en Bras, et Skøde eller et Fald, alt dette gør Lvet saa nderlgt bekvemt, og dannede en høst behagelg Modsætnng, tl hvad v havde oplevet forud. Medo December fk v den yderste af Antllerne Sgte, og Dagen derpaa løb v nd Chrstansted Havn Basnet kaldet paa St.

43 29 Crox, efter en fænomenal lang Rese paa næsten 100 Dage. Nu begyndte en behagelg Td for os, det v skftevs havde Staton Chrstansted, Frederksted kaldet Vestenden begge paa St. Crox og St. Thomas Havn. Statonstjenesten bestod væsentlg at deltage Selskabelghed, hvortl der fra Skbet levnedes os god Td; kun St. Thomas med den betydelge Skbsfart var der af og tl Anlednng tl at øve Poltmyndghed Havnen. Den trede St. Jan besøgte v kun engang paa en Dags Td. V ankrede da Crux Bay og foretog en Rdetour med Damer, som v havde medbragt. St. Crox var den af Øerne, som v foretrak. Naar den faar tlstrækkelg Regn, er Landskabet meget skønt. Den strækker sg fra Øst tl Vest en Længde af c. 6 Mle, medens Breden kun er godt een Ml. Den østlge Del var tldels ukultveret, og her fandtes de saakaldte Kvægplantager. Fra Chrstansted paa Nordsden tl Frederksted mdt paa Vestkysten var Jorden under fortrnlg Kultur, og de lysegrønne Sukkermarker vare tltalende for Øet. En udmærket Ve, 3V2 Mle lang, beplantet med Kokuspalmer, satte de to Byer ndbyrdes Forbndelse. Paa Nordsden fndes et Hødedrag knap 1000 Fod høt. Plantagerne med deres Vaanngshuse, Sukkerkogerer og deres Negerlandsbyer laa spredte betydelgt Antal. Den store Arbejdskraft, som udkræves tl Sukkerdyrknngen, bevrker, at Plantagernes Areal Reglen kke er stort. Den europæske Befolknng bestod af en ret talrg Embedstand, Spdsen for hvlken stod Guvernøren Schlegel, boende Chrstansted; dertl kom en rnge Mltarstyrke, ndkvarteret gammeldags Forter de to Byer, og kommanderet af to Fortchefer med et Par Leutenanter, og endelg nogle faa Købmænd. Langt under denne herskende Klasse fandtes en anden, den kulørte". Endel Europæere havde ndgaaet Ægteskab eller levet Concubnat med Kvnder, hvs

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

GBINDERi. K A (. K N w^ ^in-' ^-'^

GBINDERi. K A (. K N w^ ^in-' ^-'^ ^JH GBINDER K A (. K N w^ ^n-' C ^-'^ MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPPkJ^IST. XIV PASTOR LAURIDS PRIP: UNGDOMS- ERINDRINGER GYLDEN DALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1911 XJJ3CTVNE)

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

^^fi^r^ >^..^ Saj. s'.vi?

^^fi^r^ >^..^ Saj. s'.vi? 1.'^ ** ^^f^r^ >^..^ Saj s'.v? I o åw^m' \^ o o Q @ ^»'."'Q -^l^ 'O.o o; o. '»""o Ut Hh ^1 l! -EN KJø:6ÉNHfVNSl KØBMANDf GDQMSHISTORIE OFEEGNELSER I LUISBRAMSEN/ mcvrg AFjujLus clmjsen oo bfeueos MEMOIRER

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116.

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116. MAJ 116. DEN NR. 3 STJERNE 1967 ÅRG. D 20 686 E hmlen. I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 3- Maj 1967-116. Arg. INDHOLD Det ædleste kald lvet. Af Præsdent

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

UDGIVNEafJUIi.CLAUSEN-o c E FR.RIST.

UDGIVNEafJUIi.CLAUSEN-o c E FR.RIST. B>9é /.. 'r ««.* UDGIVNEafJUI.CLAUSEN-o c E FR.RIST. uv>* r,, lut* MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFkBIST. XXVIII EN ISLANDSK EVENTYRER ARNI MAGNUSSONS OPTEGNELSER OVERSAT FRA ISLANDSK

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

150 M. j. Lomholt Bidrag til Narre Brob Sogns Historie. 151

150 M. j. Lomholt Bidrag til Narre Brob Sogns Historie. 151 150 M. j. Lomholt Bdrag tl Narre Brob Sogns Hstore. 151 Det er jo et trst Bllede, der faas at et Skolearbejde gennem denne ndberetnng, men det var vst kun de færreste Steder vort Folk, at det var stort

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST.

UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST. UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST. r^-^fa AM. 1-%. MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJRIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER II GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Vodskov cv Revyen 1902.,i i f i--i:-i f-i; i i-i i r-,ir,ij+-,i,i ;,i.'',i-',i-,i;" i tf+ il.t-i-;-t+; i i

Vodskov cv Revyen 1902.,i i f i--i:-i f-i; i i-i i r-,ir,ij+-,i,i ;,i.'',i-',i-,i; i tf+ il.t-i-;-t+; i i Vodskov cv Revyen 1902., f --:- f-; - r-,r,j+-,, ;,.'',-',-,;" tf+ l.t--;-t+; Vodskov-Revyen 1902.! Mel.: Falderavsen. rr l-ler Vodskov By v alle rolg bor, Faldera! th af Munterhed er nasten kke Spor,

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Krkeblad Krkelg vejvser Vestre krke Graver krketjener: Morten Gert Hansen Krkevej 18, 7560 tlf. 21 20 27 43 mal: hjermvkrkegaard@gmal.com Snepræst: Jonas Serner-Pedersen Krkevej 9, 7560 tlf. 97 46 41 14

Læs mere

'.*' * ,'*# LA MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPFkJUST. XXIII MELLEM TO TIDSALDRE ERINDRINGER AF IDA JOHNSEN FØDT JESSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915 *r / V -^'...

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

fmmm %m ^rr /^^tvc4 :// t:-^ '''"'-*&'

fmmm %m ^rr /^^tvc4 :// t:-^ ''''-*&' ' ' fmmm '''"'-*&' t:-^ s Wk %m ^rr :// /^^tvc4 *r # ^ Ur, # 1 MEMOIRER OC BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPRlRIST. XVI OBERST JAC. THODE RÆDERS BARNDOMS- OG UNGDOMS- ERINDRINGER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE lt ø- 4 det Independence, gang Krkens at søgen hmmelen en Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE RICHARD L. EVANS af De Tolvs Råd Der er frstelser overalt. Mulghederne for at øve det onde eller for at gøre godt

Læs mere

N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ yy^a^ il'

N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ yy^a^ il' N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ l' ^ yy^a^ M) MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJUST. XI AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE GYLDENDALSKE BOCHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1909 UDGIVNE

Læs mere

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an ;..... ' an IWMMh f,, N DEI STJERNE Jul 1972 121. Årgang Nummer 7 I det fængsel dag de langt Guds stedet stedet krg Nummer Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, assstent tl De Tolvs Råd

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY Of ILLINOIS 917731 DNo /*7 OM CHICAGO AMERIKAS MEST AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN AF PETER DAAE ALB. CAMMERMEYERS FORLAG (Lars Swanstrom) KRISTIANIA.

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

N.R LERCHE? ^ 21^ BOGBINDERI SKAGEN

N.R LERCHE? ^ 21^ BOGBINDERI SKAGEN ^1 1/ "«: ^'' n 1^ >.'^f ^- r N.R LERCHE? BOGBINDERI SKAGEN la ^ 21^ O //V- MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocEFrJ?IST. II DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE HANS BY OG HANS HJEM HANS

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

b^'^m,,1 j^?> >T^ '^F«**. k^' V^ M" Nf\ l*f V\..^ t.l».si.''li

b^'^m,,1 j^?> >T^ '^F«**. k^' V^ M Nf\ l*f V\..^ t.l».si.''li b^'^m,,1 '^F«**. >T^ j^?> k^' V^ M" Nf\ l*f fm V\..^ t.l».s.''l UDGIYNE/IFJUIJUS aaus NocP.FR.RISX MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrBIST. XX DET STORE BILAGER I KJØBENHAVN 1634 OVERSAT

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

^^^^ ^ W^^nl. ^ t^x^'^x^

^^^^ ^ W^^nl. ^ t^x^'^x^ r-^^^'' Cå ayk å ^^^m ^ t^x^'^x^ ^^^^ ^ W^^nl 1.R LERCHES BOGBINDERI SKAGEN ^ ^0^0 0^' MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JUUUS CLAUSENogPFrJ^IST. EN KJØBENHAVNSK GROSSERERS UNGDOMS- ERINDRINGER 1787-1816

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg)

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg) afholdes en Fælles Generalforsamlng sammen med HGU, Dagl Brugsen, Dn Egen Forenng og Dagsorden: 1. Valg af drgent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretnng og fremlæggelse af vsoner for fremtden

Læs mere

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. 0 1925 2.AARGANG 2.HÆFTE FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. ,,Vølund Damptromlen Da første Sere,,Vølund Damptromler allerede blev solgt nden Fudførelsen, har v straks paabegyndt Fremstllngen

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Sporene på Svnø og Avnø Indhold Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere