UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

Transkript

1 # ->-V mm*

2

3

4

5 UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

6

7 ^Xf» 11!

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJIIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915

11 UDGIYNEATJULIUS CLAUSENogP.FR.KISTJ

12 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 gentagne Anmodnnger af mne Børn Efter har jeg skrevet en Beretnng om mt Lvs Tldragelser. Ved Affattelsen af denne var dens Offentlggørelse kke paatænkt, og den ndeholder derfor endel, som kke kan have almen Interesse, lgesom den behandler Forhold, jeg kke kan ønske at lægge aaben Dag. Men da jeg af gode Venner er bleven opfordret tl nu at publcere Afsnt af denne Levnedsbeskrvelse, har jeg besluttet mg dertl. Lgeoverfor mne eventuelle Læsere har jeg troet at maatte gve denne Oplysnng som en Forklarng paa de Lakuner, de vlle fnde Arbedet. Balthasar Monter.

14

15 DE FØRSTE BARNDOMSAAR Raadmand Theodor Mn Fader var Justtsraad, kgl. Munter, Søn af Bskop Frederk Munter. Slægten havde øvrgt tlhørt Lubeck adskllge Generatoner, og det skyldtes en Tlfældghed, at v kom hertl og bleve gode danske Borgere. Mn Oldefader, den senere kendte Gestlge og Psalmedgter Dr. Balthasar Mnter, som en ung Alder var bleven ansat som Superntendent Tonna Hertugdømmet Gotha, kom nemlg engang Besøg sn Fødeby og holdt en Gæsteprædken der. Ved denne vare nogle Medlemmer af Petr tyske Menghed fra Kjøbenhavn nærværende, og da et Kald ved denne Krke kort derefter blev ledgt, blev det ham tlbudt, hvorefter han flyttede hertl. Mn Moder Ingeborg Oppen tlhørte en gammel norsk Offcersslægt. Mne Forældres Ægteskab blev kortvargt. I 1841 døde mn Fader efterladende en ung Enke med tre smaa Børn, af hvlke jeg, som var tre Aar gammel, var det mellemste. Mn udmærkede Moder var mdlertd gennem sne egne strenge Barndoms-Erfarnger godt stand tl at lede vor Opdragelse, og hun blev der støttet af vor Slægt. Bskop Mynster, som var gft med mn Faders Søster, ndrettede det saa, at v kunde bo Bspegaarden, og det er her under denne fremstaaende Mands Tlsyn, at jeg har tlbragt mn Barndom tl mt 16. Aar. Et bedre Hus for Børns Opdragelse kunde kke godt tænkes. Der var Fld og Orden over hele Lnen, og alle saae med Respekt og Kærlghed op tl

16 og forskellge andre. den ærværdge gamle Bskop. Vor Slægt var dengang ret talrgt repræsenteret. Foruden Medlemmerne af Famlen Munter var der Famlen Brun, som stammede fra den bekendte Frderke Brun, geb. Munter Bspegaarden var en Art Hovedkvarter for de fleste af dsse, men man mødte ogsaa der, hvad der fandtes af Storhed paa Vdenskabens og Kunstens Omraade. Jeg har saaledes en svag Erndrng om Thorvaldsen, medens jeg har beholdt fuldt Indtryk af Mænd som Oehlenschlåger, Brødrene Ørsted og H. C. Andersen. Allerede mt fjerde Aar blev jeg sat en blandet Drenge- og Pgeskole hos en Frøken Larpent, hvor jeg blev et Par Aar. Det er jo Skk nutldags, at Børn først noget senere begynde Skolegangen. Jeg er mdlertd en bestemt Advokat for at den begynder tdlgt. Hukommelsen er bedst den ganske unge Alder, og for et dannet Menneske er der en saa stor Stofmængde, han maa lære, at han kke kan begynde tdlgt nok derpaa. Ved 7 Aars Alderen kom jeg Efterslægtselskabets Skole, hvs Forstander dengang var Professor Fredenrech, en udmærket Mand. Børneaarene gled nu rolgt hen Bspegaarden med den Afvekslng, at v gerne tlbragte Sommerferen paa det delge Krogerup, som tlhørte mn Onkel, Kammerherre Brun. Da Krgsaaret 1848 ndtraf, var jeg t Aar gammel. Stemnngen gk afgjort Retnng af det mltære Kald blandt Drengene Skolerne, og af denne Stemnng blev ogsaa jeg greben. Efter en Del Modstand mn Famle, som talte syv Gestlge, fk jeg Tlladelse tl at søge Adgang tl Flaaden. Jeg blev derfor ndsat Marbos Skole, som forberedte tl Søcadetakademet, og efter en hæderlg Eksamen blev jeg antagen som Søcadet September 1850.

17 MINE CADETAAR Paa den Td var Søcadetakademet en ret mærkelg Insttuton. Den bekendte Admral Sneedorf havde været en høt begavet Personlghed, som Frederk den Sjettes Td mange Aar havde været dets Chef, og hvs Aand endnu svævede over Vandene. Vor første Chef, Commandeur van Dockum, var hans tro Elev. Det var de Sneedorfske Instruktoner og Reglementer, som stadgt fulgtes. Tonen dsse var maaske efter Nutdens Begreb noget theatralsk, men der var Menng dem, og det er skkert nok, at endel, af hvad de tlsgtede, blev opnaaet. En Søcadet skulde være en kongetro Mltar, han skulde være en Gentleman uden Frygt og Dadel og skulde behandles af sne Foresatte som en saadan, og han skulde være en god Kammerat. De Taler, Sneedorf havde holdt tl Korpset, opbevares endnu, og ere alle denne Aand. Man fortalte med Stolthed, hvor godt Kammeratskabet havde været. Blandt andet følgende: Nogle Aar tdlgere vare de 6 ældste Cadetter Underoffcererne kasernerede paa Akademet og havde om Vnteren en Brænde-Rancon, som var utlstrækkelg. Det ansaas dengang for fuldt legtmt at hjælpe sg, som bedst man kunde, og da Chefens Brændekælder laa nærmest, gk en af Underoffcererne efter Tur om Aftenen ned med en Sæk og forsynede sg. Chefen, som dengang var Commandeur sg en Aften Wulff, havde opdaget Svndet og stllede den mørke Kælder, bevæbnet med dens vældge Nøgle. Da Underoffceren kom, langede han ham et Slag med denne mdt Panden, men Underoffceren undslap ukendt. Chefen var mdlertd overbevst om, at han skulde genkende Forbryderen. Men da han mødte næste Morgen paa Paraden, fandt han alle 6 Underoffcerer hver med en stor Skramme Panden. Den Paagældende havde nemlg meddelt det Skete tl Kammeraterne, som alle havde stllet deres Pander tl hans

18 Dsposton, og dsse havde han pyntet paa lgnende Maade som sn egen. Karakterstsk var det, at Chefen tog sn Hat af for dem, sgende: Godt gjort, mne Herrer," og dermed lod Sagen falde. I mn Td ved de skrftlge Eksamner, hvorved en Offcer altd var Tlsynshavende, var det Skk selv ved den endelge, som bestemte den ndbyrdes Ancenntet at den, som blev først færdg med en Opgave, nedskrev Resultatet paa en Paprstump, som sammenrulledes og kastedes tl en mndre hurtg Kammerat, uanset Rskoen for at blve opdaget. Dsse Smaatræk tale tl en vs Grad om man saa vl tl Fordel for det Sneedorfske System, men dette havde ogsaa sne Skyggesder. Det affødte saaledes et Kastehovmod og en Ufordragelghed, som yttrede sg paa mange Maader, saaledes mod Jøderne. Én af dsse, stammende fra en anseet kjøbenhavnsk Famle, var bleven Cadet, og dette kunde kke taales. Kammeraterne puttede ham en Sæk og rullede ham denne ned ad Trapperne, og da dette kke frugtede, blev han hængt ved Kraven en Kødkrog udenfor et Vndue paa anden Sal, som vendte ud mod Esplanaden Krogen ekssterer endnu. Dette bevrkede endelg, at Faderen begærede hans Afsked. Tl de Sneedorfske Doktrner hørte ogsaa, at Kammeraterne skulde holde Justts ndbyrdes. De ældre Underoffcererne havde deres Instruks Ret tl at straffe de yngre med Tamp, dog skulde de ndføre de af dem dkterede Straffe en Protokol. Men da de ældre vare den saakaldte Lømmelalder, hvlken Mennesket kke endnu har fundet sn Balance, lader Resultatet sg let forestlle. Det udartede tl et Tyrann fra de ældres Sde mod de yngre, Radene", som de kaldtes, langt overgaaende, hvad der den Retnng præsteredes ved andre store offentlge Skoler, som Sorø eller Herlufsholm. Saalænge Undervsnngen foregk land, kunde Radene" undslppe deres Plageaander,

19 naar Akademtmerne ophørte, men paa den aarlge Cadetskbstur vare de prsgvne de ældres Luner hele Døgnet. Naar de yngre naaede frem tl deres Tur at blve de ældre og samtdg var kommet efter deres Lømmelalder, laa det nær for dem at tage deres Revanche, og mangen en brav og godldende Mand har vst ældre Dage fortrudt sn Optræden paa dette Tdspunkt af st Lv. Denne Raahed st Tonen for at nævne Tngen ved rette Navn kom tydelgt frem ved de Lege, som holdtes Cadetgaarden under den daglge halve Frtme. Om Vnteren, naar Sneen laa, havde man Tøvejr en Leg, hvs teknske Navn var at staa Krogen". Den bestod, at de to yngste Hold, Radene", tog Stllng den ndfaldende Vnkel af et Plankeværk, og de ældre Kvartcrklen deromkrng. Man skred nu tl et Slagsmaal med Sneboldte, som de ældre lod nogle af Radene dyppe Vand for at gøre dem saa haarde som Isklumper, og med dsse overvældedes de yngre, hvs Forsvar maatte være relatvt svagt. Var det dermod Frostver, organseredes en Begravelse". Radene maatte dertl samle en vældg Snebunke og denne grave et Hul, stort nok tl, at man der kunde lægge en af dem. Naar dette var skeet, og han havde anbragt Hænderne over Næse og Mund for at holde Sneen borte fra dsse, blev Graven tlkastet, og den Rad, som skulde efterfølge ham Graven, blev derpaa fremkaldt for at holde Gravtalen over Kammeraten. Der blev derefter raabt res ud", og Vedkommende maatte ved egen Kraft arbede sg ud af Sneen, hvorved han fk Klæderne fyldt ndtl Skndet med den fne Frostsnee. For at befr ham for denne blev han derefter taget under Pumpen og maatte haabe at blve tør under de næste fre Tmers Ophold Klasseværelserne. Var der rgelgt med Frostsne, lavedes Famlebegravelse" for tre Rade paa engang. Jeg har seet Drenge komme udaf Graven, halvkvalte af Mangel paa Luft.

20 6 Fandtes ngen Sne, tog man sn Tlflugt tl Styltekamp. Stylterne vare af høst solde Dmensoner og forsynede med Jernbeslag. Kampen bestod, at man hoppende paa det ene Ben skulde med den fre Stylte slaa Modstanderens bort fra ham. Det fneste var at træffe den Fodklampe, hvorpaa han stod, og kunde man ved Slaget dree denne, faldt han naturlgvs. Men det kunde ogsaa hænde, at man traf over Klampen, det vl sge paa hans Ben, og flere Benbrud fandt Sted mn Td af denne Aarsag. Endelg havde man en Leg, benævnet Hmmelspræt". Tl denne leverede Akademet et Seldugstæppe c. 4 Alen Frkant, kantet med Tovværk, hvor fandtes Haandtag. En Rad blev lagt paa Tæppet, og Cadetterne tog fat Haandtagene og strammede Tæppet under en Opsang. Ved regelmæsge Tag kunde man faa Radens Krop tl at fare en 5 å 6 Alen op Luften, og var man kke velvllgt stemt for ham, lod man ham falde ned paa et slækt Tæppe, det vl sge paa Jorden. Denne Skldrng af vore Lege vl formentlg vse, at man ved dsse gk langt udover den Grænse, som maa anses passende for raske unge Mennesker, medens de samtdgt altd gk ud over de yngste. Men det Sneedorfske System skulde opretholdes, og derfor lukkede Offcererne som selv vare opdragne derunder deres Øne for denne uheldge Tlstand, som vstnok har bragt mere end een ung Mand tl at forlade Carréren, og som ogsaa kke sjeldent foraarsagede Skade paa Lemmerne. Det lyder som Iron, at dsse slet behandlede Børn tltaltes af Chefen med Benævnelsen mne Herrer" og af Matroserne Cadetskbet som Hr. Leutenant", men dette hørte med tl Systemet. Ogsaa Henseende tl Paaklædnngen var man meget haardhændet. De reglementerede Benklæder vare af det saakaldte Cadettø, hvlket var et blaat og hvdt-

21 strbet Lærred. Dsse skulde bæres, medmndre Tlladelse tl at anlægge blaa Klædes Benklæder blev gvet, og dette fandt aldrg Sted uanset Temperaturen førend Nytaar. Det samme gjaldt om Tlladelse tl at bære Overfrakke. Seler brugtes kke, og Etketten bød, at man paa Sderne mellem den korte Vest og de Lærredsbenklæder skulde lade en Kle af den hvde Skjorte være synlg. Man tænke sg en 12 Aars Dreng paa en kold Vnterdag, sandsynlgvs uden Undertø, uden Overfrakke og med Lærredsbenklæder samt et Stykke Skjorte som eneste Beskyttelse mellem Frosten og Skndet. Hvlken Porton Ggt er kke dergennem opsamlet for ham tl hans gamle Dage? Akademet var organseret paa følgende Maade: Der fandtes af Søoffcerer en Chef, en Næstkommanderende og to Leutenanter tl den mltare Tjeneste, og dernæst Søoffcerer som Lærere Mathematk, Artller, Navgaton og Gymnastk. Resten af Lærerne vare cvle. Korpset talte 40 Cadetter, af hvlke de 6 ældste kaldtes Underoffcer, havde en Epaulet paa høre Skulder, og vare som før nævnt udrustede med en vs Myndghed. Ombord gk de paa Tur som Kvarterchefer; dog var der Søen altd en vagthavende Offcer paa Dækket. Studerne vare ordnede saaledes, at Opdragelsen skulde normalt være fuldført paa 6 Aar; men man havde undtagelsesvs Eksempler paa, at den havde taget ndtl 9 Aar. Hvert Aar gk man paa et 3 Maaneders Togt den 1. Ma, senere forandret tl 15. Ma; det første Aar mn Td med Selkorvetten Flora", de senere med Valkyren". Skbet kommanderedes hvert andet Aar af Akademets Chef, som da havde en af Marnens Offcerer som Meddommer. Desuden var der en Næstog en Tredekommanderende af Marnen, endvdere de to Cadetoffcerer og en af Navgatonslærerne. Hvert andet Aar blev en Offcer af Marnen kommanderet

22 8 som Chef, og Akademets Næstkommanderende var da Meddommer. Cadetterne fordeltes under Kvartercheferne paa 6 Kvarterer. Under Manøvre var Næstkommanderende paa Kvarteret paa Bakken, Trede Kommanderende paa Kvarteret førte Journalen, de yngre loggede, loddede og holdt Udkg. Alle Observatoner blev tagne af Cadetterne. Ved Tlsætnng, Rebnng og Bjergnng af Sel betjente de Krydstoppen, store Bram- og Bovenbramsel. Under General-Manøvre havde de deres Plads anvst ved de forskellge Braser, Skøder, Halse og Fald. Togtet var ordnet saaledes, at man først tlbragte 6 Uger Nordsøen paa Doggers Bank, hvor man havde Drverum tl alle Sder og kke blev generet af Fskefartøjer. Her blev man søvant under Foraarsstormene. Naar Veret blot nogenlunde tllod det, blev der afholdt Selmanøvre baade Formddag og Eftermddag, hvorved Cadetterne kommanderede efter Tur. Det var kke alene Stag- og Kovendnger, Afholdnnger og Tldrennger, Rebnng og Bjergnng af Sel, men de ældre øvedes ogsaa Kunstmanøvrer. Den øvrge Del af Togtet anvendtes tl Langselads og tl Besøg paa forskellge Pladser, navnlg Orlogsværfter. Ombord gaves theoretsk Undervsnng af Akademets Offcerer, og Knobnng og Spledsnng af Baadsmanden. Naar her tlføes de tjenstlge Krav en Orlogsmand, vl det sees, at Cadetterne vare fuldt beskæftgede. Paa en Cadets første Togt maatte han aflægge Rufseksamen". Dennes Fordrnger bestod kun Kendskab tl Skbets Resnng etc. samt tl Stagvendng; men efter hvert Togts Afslutnng afholdtes Kahytseksamen", som omfattede alle forefaldende Manøvrer med Selskbe, samt de sdste Aar tllge Krgsskbenes Ekvperng og Desarmerng, saaledes som den udførtes paa Orlogsværftet. Efter Bestaaelse af den sdste af dsse Eksamner erholdt Cadetten Offcers-Attesten".

23 9 Denne Uddannelse ombord var baade praktsk og god, og den satte en ung Offcer stand tl straks at varetage ansvarlg Gernng. Efter Hjemkomsten fra Togtet tlstodes der en kort Fere, hvorefter Undervsnngen paa Akademet begyndte. Under de reglementerede 6 Aars Skoletd land afholdtes to Mellemeksamner, hver delt tre Dele. Skolen sluttede med en Eksamen, Konkurrencen", og naar denne og Attesten vare naaede, ndstlledes Cadetten tl Offcer. I Aarene efter mn Indtrædelse foretoges flere Forandrnger ved Skoleplanen, væsentlg paa Intatv af den daværende vrksomme Marnemnster St. Blle. Den første bestod at erstatte de to tredelte Eksamner med en enkelt, Overgangseksamen", som faldt mdt Skoletden. Dernæst blev det bestemt 1851, at Adgangseksamen skulde afholdes om Foraaret, og at man paa det paafølgende Togt skulde medtage dobbelt saamange bestaaede Elever, som der fandtes ledge Pladser. Efter Resultatet af Eksamen og Søtogt antog man da det bestemte Antal. Samtdgt blev Korpsets Styrke reduceret tl 30. To Aar senere aabnede man Adgangen for unge Søfarende en noget høere Alder, som efter bestaaet Overgangseksamen bleve prøvede paa et Søtogt. Ad denne Ve ndtraadte mdlertd kun tre Offcerer Marnen. Det er ret mærkelgt, at Folketngets Fnantsudvalg, hvs Formand var den medcnske Professor E. Fenger, allerede da optog sn Rolle som Overrgsdag" og udtalte noget saadant, som om det mulgt vlde være bedre at nedlægge Akademet og erstatte det med en høere Navgatonsskole. Økonomske Hensyn have vel nok bdraget tl at fremkalde en saadan Udtalelse, men det bør fremhæves, at Planen for Undervsnngen saavel de mltare som de mathematske og humane Fag utvvlsomt var godt

24 10 lagt, og at Akademet med det daværende meget dygtge Lærerpersonale var en vrkelg god Skole. Blandt Lærere havde v: I Dansk: Dgteren, Professor H. P. Holst, en elskværdg Mand, som ved sn Personlghed og sne Aandsgaver øvede en dannende Indflydelse. I Engelsk havde v Hr. fork, en meget dygtg Lærer og en Orgnal, som v aldrg benævnede anderledes end Master puh". Men dette maatte opfattes som et Kælenavn. Det var en Bornholmer, som var født Dam. Han havde været Styrmand, og det Skb, hvormed han selede, var under Napoleons Krge blevet kapret af Englænderne. Dsse havde for Skk at nternere Befalngspersonalet fra saadanne Skbe Readng en llle By ved Themsen. Her havde den gæve Bornholmer forandret st oprndelge Navn, ford det mndede for meget om den da stærkt benyttede Ed Goddam", og derefter havde han gvet sg tl at lære Engelsk. Det var selvfølgelg kke Oxford-Dalekten, som han docerede, men det var brugelgt Engelsk allgevel. I Fransk havde v Professor Abrahams, et af Byens vttgste Hoveder og en meget kundskabsrg Mand. Mærkelgt nok var han ogsaa vor Lærer Tysk, og endnu mærkelgere var det, at v dette Sprog kun havde én Tme om Ugen. Undervsnngsplanens Mangel paa Interesse for dette Sprog syntes øvrgt at være delt af Professoren. I Geograf og Hstore havde v en fortrnlg Lærer, Hr. Berg. Fysklæreren var en Farmaceut, Hr. Knap, som tl vor usgelge Glæde havde uoverkommelge Vanskelgheder ved at behandle de faa mathematske Udvklnger, som forekom hans Fag. I Dans, paa hvlken der blev lagt stor Vægt, Nelson har jo sagt, at en Søoffcer maa kunne tale Fransk og danse havde v en fortrnlg Lærer Hr. G. Brodersen fra det kgl. Theater.

25 11 I Navgaton havde v de to kendte Brødre G. og J. C. Tuxen. I Mathematk Leutenant Ravn, en udmærket Lærer. Det var den senere Marnemnster. I Artller Kommandør Mchelsen, Marnens Tømester, en statelg Mand, som var tlbøelg tl at ordne alt under Reglementer. Jeg tænker endnu med blandede Følelser paa hans volumnøse Lærebog Sø- artlleret" og paa det nteressante Kaptel, Sammenlgnng mellem den 30pundge og den 36pundge Kanon". Ogsaa paa Kaptlet Sprøter", hvor det nok blev foreskrevet, at Seldugsslangerne skulde lægges Blød mndst et Kvarter, før de skulde benyttes! Kommandøren endte øvrgt sne Dage som Marne- og Udenrgsmnster. Faa Dage efterat v var blevne Cadetter, begyndte Undervsnngen for os paa Akademet. De ældre Kammerater, som under Krgen havde været udkommanderede med Krgsskbene, vendte efterhaanden hjem, saaledes at Skolen først noget senere kom fuld Vrksomhed. Under de oven beskrevne Forhold tl de ældre var Lvet kke just behagelgt for de yngre, men man maatte have Taalmodghed. Samme Efteraar blev vor Chef, Kommandør van Dockum, Marnemnster, og Næstkommanderende, Kaptan Paludan var under Vnteren konsttueret som Chef. I Foraaret 1851 fk v en ny Chef. Det var den daværende Kaptanleutenant E. Suenson, senere kendt under Navn af Helgolands Suenson. Det var en af vore dygtgste Offcerer og samtdgt en Mand med stor Myndghed og med Chefsegenskaber overhovedet. Under ham maatte der komme et godt Udbytte saavel af Arbedet paa Skolen som af Søtogtet. V gk ombord Korvetten Flora" den 1. Ma. Cadetmessen var kke dengang noget elegant Opholdssted for dens c. 50 Beboere 12 Aspranter, som havde bestaaet Adgangseksamen var jo nu komne

26 12 tl. I Mdten fandtes et større rundt Bord, hvorved Chef og Offcerer spste tl Mddag; to Cadetter vare altd ndbudte tl dette Bord. Paa hver Sde fandtes et langt Bord tl Cadetternes Arbede og Maaltder. Tl Sddeplads havde de Kstebænke borde og paa Indersden. Hver Cadet havde sn Bænk, som var af smaa Dmensoner og skulde rumme hans Tø, Bøger og øvrge Eendele. Iborde foran Messen fandtes paa hver Sde et llle Lukaf tl de 6 Underoffcerer. Alle sov Hængekøjer, pakkede saa tæt, at naar Skbet rullede, bevægede de sg samlede som en sold Masse. Der purredes ud Kl. 5Va om Morgenen, som kunde være haardt nok, naar man havde havt Hundevagt. Man maatte skynde sg med at surre sn Køe, dernæst kom den personlge Vadsk. Da Flora" kke havde Destllatonsapparat, fk v Reglen kun Saltvand, og da den medbragte Sæbe kke kunde skumme der, blev Resultatet bedrøvelgt. Der var et Morgenmaaltd, en let Frokost, en Mddag Kl. 3 og en Aftenthee. I de Tder vare henkogte Sager kun ldet benyttede. Daasesuppe" og det tlhørende kogte Oksekød var det eneste deraf, v saa paa vort Bord, og dette kun om Søndagen. Der medbragtes nogle Høns samt tre Grse, som fodredes paa Levnngerne fra Maaltderne. Hønsene gk tl Offcerernes Bord, Grsenes Slagtnng vare Mærkedage for os. Ellers levede v paa salt Kost. Der bagtes kke Brød tl os, og naar det medbragte Rugbrød var sluppet op, levede v af Hvedebeskøter af en urmelg Haardhedsgrad. Det vakte stor Glæde, at da et af de flere Tommer tykke Dæksglas med sn Metalndfatnng faldt ned paa en af dsse Beskøter, var det den sdste, som holdt, medens Glasset gk stykker. Smør og 01 vare heller kke af første Kvaltet og fordærvedes hurtgt. Cadetkvartererne sadde samlede tlbords. Naar der vankede Grød tl Mddag, kom en Underkop med Puddersukker paa Bordet. Kvarterchefen tog da Halvdelen, Næstkommanderende Fjerdedelen o. s. fr., saaledes at

27 13 der kke blev meget tl Radene. Samme Fremgangsmaade fulgtes, naar en Lagkage undtagelsesvs kom paa Bordet om Søndagen. Naar man var ved Land og fk frsk Rugbrød og Græssmør, saaledes som skete engang ved Langeland, forspste hele Messen sg dsse Delkatesser og maatte tl Doktoren den næste Dag. Det var ogsaa en Begvenhed for os, naar v under Opholdet Nordsøen undertden Løverdag Aften selede fra Doggers Banke tl den store Fskebanke og overhalede en af de derlggende hollandske Fskere for at tltuske os fersk Fsk mod Brændevn og Tobak. Kl. 9 om Aftenen blev Køerne pebne ud. V lagde altsaa ud af Flaadens Lee omtrent den I. Ma og ankrede paa Yderreden, og straks skulde Radene holde for. Det var en gammel Regel, at saasnart de kom ombord, skulde de skrve deres Navn paa Storknappen, og at de paa Veen skulde gaa ad Pyttngvantet og kke gennem Bjørnen. Dette kunde være meget rgtgt, men det var kke ganske uden Rsko. V gk under Sel den næste Dag og naaede snart ud Skagerak, som modtog os med en af de sædvanlge Foraarsstorme. Faa af os modstod Søsygen. Behandlngen af denne bestod, at man skulde blve paa Dækket og tage Opstllng ved Mandskabets Brødfad paa Kobryggen. Her maatte man uafbrudt tygge løs paa de sorte Rugbeskøter og naturlgvs aflevere dem lgesaa hurtgt. Det var en haard Kur, men det hjalp, og efter et Par Dages Forløb var denne Menneskehedens Svøbe ophørt, om kke å tout jamas", saa optraadte den under en mldere Form paa næste Rese for derefter at tage Slut. Avs au lecteur! V naaede saa ned tl vor Manøvreplads paa Doggers Banke. Her begyndte et hærdgt Arbede; tre Tmer Formddag, og to Tmer Eftermddag Selmanøvre; om Kanoneksersts var der dengang kke megen Tale. Som før nævnt kommanderede Cadetterne efter Tur, me-

28 14 dens alle de andre Cadetter og Matroserne betjente Enderne, og efter Manøvrens Afslutnng afgav Chefen sn Krtk over Udførelsen. En Tme daglg læste Cadetoffcererne med os, og Kvartererne toge efter Tur Observatonerne af Solen og Hmmellegemerne. Gladest vare v, naar Veret var for slet tl Manøvre, th da slangede" v os paa Kstebænkene Messen. Rgtgnok maatte Radene som Regel stlle deres Laar tl Dsposton som Hovedpuder for de ældre, men ldt Hvle kom der dog ud deraf. En anden af vore Glæder bestod der, at v formaaede Skbslægen tl at sætte os paa Sygelsten, hvorved v opnaaede at faa noget af det Hvedebrød, som bagtes tl Offcererne og nogle Dage slap for utyggelge Beskøter. Af Borgerskabet" ombord var Lægen den, som stod Cadetterne nærmest. Under den strenge mltare Dscpln kunde en human dannet Læge kke sjeldent være en nyttg Ven sær for de yngre paa deres første Reser. Naar jeg nævnede Ordet Borgerskab", bør jeg tlføe, at dette ndbefattede saavel Forvalteren og Lægen som deres Hjælpere. Af dsse kaldtes Lægens Assstent for Krankevægteren" og Forvalterens Smørstkkeren". En trede Dgntar ombord, nemlg Kreaturpasseren, kaldtes Plyndergreven". Dsse Folk nød kke stor Populartet hos Besætnngen. Man fortalte saaledes, at ombord Lneskbet Skjold" var under en Storm en af Besætnngen faldet ned fra Fokkeraaen, medens de rebede Selet. I Faldet traf han Smørstkkeren, som stod paa Dækket. Han kom selv uskadt derfra, medens den anden blev haardt kvæstet. Da Matrosen reste sg op, skal han have sagt: Saadan skal Du have det, Dn Smørtyv." Men det er forhaabentlg en Krønke. Engang Jun Maaned løb v nd paa Frth of Forth og ankrede ved Leth, hvor v havde nogle behagelge

29 15 Dage. Den daværende Konsul Mr. Marshall gav os et Bal. V besaa det skønne Ednburgh med st Castle, Holyrood, Arthur's Seat, Salsbury Crag m. m., men ak, Glæden varede kun kort. V lettede og satte Kursen mod Island. Under Selsætnngen paa Leths Red laa jeg paa Store Boven-Bramraa, hvor jeg havde mn Plads den Sommer sammen med tre andre Kammerater, og en af dsse fk Lgfald deroppe. Heldgvs kom en Topsgast hurtg tlstede, som stak en Ende paa ham og frede ham ned. Men da han og jeg havde været land sammen den Formddag, straffede Vedkommendes Underoffcer mg for hans Lgfald under Paaskud af, at v havde drukket for meget! Jeg bør oplyse om, at Straffene ombord bestod Tampen, som altd laa løst Lommen, og dernæst Stængesalngsture. Dsse bleve tl Tder udstrakte ganske længe, og var der hø Sø, kunde de blve utaalelge, ford Søsygen da ndfandt sg paany. Seladsen op gennem Nordhavet frembød sn Interesse gennem de mange Hvaler, man mødte, og det store Fuglelv, som fandtes paa Havet. V kom tl Rekjavk, hvor Adspredelserne bestod Rdeture tl Havnefjord, de varme Klder og andre Steder. Amtmanden, Grev Trampe, gjorde et Bal for os, som er det eneste, jeg har bvaanet, hvor der kke var tændt noget Lys hele Aftenen. Herfra sattes Kursen hjemover, hvor v ankom ret Td tl at begynde vort Vnterkursus. Om denne Vnter har jeg ngen Mnder værd at berette. Tl Togtet 1852 havde v stedetfor Flora" faaet Korvetten Valkyren", som var nyere og noget større. Tl Chef var kommanderet Kaptan Raffenberg, medens Akademets Næstkommanderende fulgte med som Dommer. Den første Halvdel af Togtet tlbragtes paa Doggers Banke, og dernæst sattes Kursen Kanalen ud tl den

30 16 franske Orlogshavn Brest. Det var et nteressant Besøg. V laa paa den vdtstrakte Red, Sde om Sde med det bekendte franske Cadetskb, Lneskbet Borda", som har tjenstgjort saamange Aar som flydende Akadem, hvorfra Cadetterne sendtes ud paa kortere Søture med de attacherede Tendere. V vare tlstede ved en Revue, hvor den gallske Hane paa Fanerne ombyttedes med Keserørnen; det var jo Begyndelsen af den anden Napoleonske Æra. Og en Dag, medens v havde Landlov, blæste det op tl en saadan Storm, at man kke turde lade Fartøerne gaa fraborde om Aftenen, hvorfor v tlbragte Natten paa et Hotel. Besøgene paa det store Orlogsværft vare af hø Interesse. Fra Brest styrede v mod Østersøen, hvs vestlge Del v tlbragte Resten af Togtet. Dette blev ogsaa Skk de paafølgende Aar, og havde den Fordel, at man det snevrere Farvand, hvor man altd var Sgte af Land foruden at lære de hjemlge Kyster og Grunde at kende ogsaa fk Erfarng Pelng, Lodnng og at tage Landkendng. Ved Hjemkomsten fra Togtet havde jeg været Cadet to Aar, og mne Radeaar" var dermed forb, jeg aandede frere. Under den paafølgende Vnter, altsaa , afsluttede jeg den første Eksamens tre Dele og blev derefter tllgemed hele mt Hold forberedt tl Konfrmaton af Onkel Balthasar. Med sn nave og barnlge Tro havde han en særlg Gave tl at øve Indflydelse paa Ungdommen, og Tanken om dsse Undervsnngstmer har derfor altd været mg kær. Konfrmatonen fandt Sted den 4. Aprl Paa Søtogtet 1853 havde v Kaptan E. Suenson tl Chef, og som sædvanlgt gk v først tl Nordsøen. Det var efterhaanden blevet Skk, at de kære Mødre for at bøde paa den slette Kost ombord medgav Sønnerne adskllge Føde- og Drkkevarer foruden den strengt forbudte Tobak. Dsse gemtes Kstebænkene,

31 17 og for de større Sagers Vedkommende havde Cadetterne sluttet en Allance med Skbmanden, som stuvede dem afveen Lasten. Paa sn Aftenspadseretur paa Dækket havde Chefen gennem det aabne Messe- Skylght faaet Duften af en Punch eller lgnende og bestemte sg tl at foretage en Razza mod denne Uskk. Paa en grm Regnversdag, hvor v rullede Skagerak, bleve altsaa Cadetterne beordrede paa Dækket efter først at have afleveret deres Kstebænksnøgler. Offcererne foretog nu en Undersøgelse med Assstance af Cadetunderoffcererne. Man gk lempelgt tlværks, en Flaske Guava Rum blev saaledes paa Underoffcerens Forklarng godkendt som Skosværte. Kontrebanden to fulde Klædekurve blev baaret op paa Dækket og styrtet Søen under et Sorgens Udbrud fra Cadetterne. En af dem begræd Tabet af en nedarvet Merskumspbe; for mt Vedkommende slap jeg med en Myseost, da Resten af mt Gutwas" laa skkert Lastens Skød. Jeg veed kke, om det var ved denne Lelghed eller senere, at Chefen holdt en Straffetale tl os, som begyndte paa den ortodoxe Maade med mne Herrer", men som snart slog over tl: Jeg skal tagejer op og lade Jer tampe". V gk senere tl Østersøen, hvor v besøgte Kel og Carlskrona. Her modtoges v med stor Hjertelghed. Der blev danset om Aftenerne, og om Formddagene bleve v tagne paa Ture eller besaa Værftet med de bekendte Polhemske Dokker. Ved Ankomsten tl Kjøbenhavn var Koleraen udbrudt Byen og rasede med stor Voldsomhed. Mn Famle var lykkelgvs paa Krogerup. Denne Sygdom er jo aldrg kommet tlbage senere, hvlket utvvlsomt skyldes vor forbedrede Vandforsynng, som kom stand nogle Aar derefter. Man vlde kke lade Cadetterne begynde paa Akademet, og da der fandtes to Orlogsmænd paa Reden, Lneskbet Dannebrog" og Fregatten Havfruen",

32 18 bleve v fordelte mellem dsse og Valkyren". Jeg kom ombord Havfruen", hvs Chef var Kommandør Wulff. Opholdet derombord var en behagelg Afvekslng fra Cadetskbet. V laa Reglen udenfor Skodsborg, hvor Kong Frederk havde bygget st Sommerslot. Han gk ofte paa Fsker med sn Kutter Neptun", og v maatte altd være paa Udkg efter dens Bevægelser for kke at forsømme at gve Kongesalutten, paa hvlken han satte megen Prs. Men undertden kom v op paa Kjøbenhavns Red, og jeg erndrer at være bleven sendt land med et Fartø tl Provantgaarden. Jeg landede Chrstan IV's nu tlkastede llle Havn, hvs Udfyldnng danner den Grund, paa hvlken det Kgl. Bblothek lgger. Efter vort Ophold Havfruen" var Koleraen Aftagende, og v begyndte vore Studer paa Akademet. I den paafølgende Vnter tog jeg mn anden Eksamen. Paa Togtet Sommeren 1854 havde v Kaptan Ipsen tl Chef. V besøgte Portsmouth, og senere vare v Rekjavk. Ved Afgangen derfra fk v en Generalstorm, som varede mere end en Uge, og for hvlken v drev tvers over Danmark-Strædet og kunde se Grønlands- Isen. Da Stormen lagde sg, vare Dønnngerne saa svære, at Underraa-Nokkerne under Rulnngerne stadgt bleve ndsænkede. V sluttede Togtet Østersøen. Her var dette Aar samlet en større Eskadre. V havde kun engang tdlgere været Følge med andet Skb. Det var med Skruekorvetten Thor", som var paa en 14 Dages Prøvetur og var underlagt vor Chefs Kommando. Nu saa v altsaa egentlg først Eskadreselads med Selskbe. Ved Hjemkomsten fra Togtet avancerede jeg tl Underoffcer og var naturlgvs glad ved at kunne vse mg med den ene Epaulet. Om Vnteren har jeg kke meget at fortælle. Jeg var jo nu 17 Aar gammel og kom meget ud Selskab. Men jeg har havt det Held Lvet, at jeg

33 19 har kunnet passe Arbede og Adspredelse tl samme Td, og jeg beholdt mn Plads som Nummer 1 mn Klasse, som jeg havde erobret ved første Eksamen. Paa Søtogtet blev Valkyren" kommanderet af Cadetchefen. Jeg var nu Kvarterchef og havde et behagelgere Arbede end tdlgere. Efter Opholdet Nordsøen løb v op paa Krstanafjorden og besøgte Horten, hvor v bleve udmærket modtagne. Nordmændene have sandelg kke glemt deres gamle Forbndelse med os. Jeg mødte her en Fætter af mn Moder, en Kaptan Strcker, en elskværdg Orgnal, som laa Garnson paa Kronborg, og som nu var paa Fodtur Norge. En Søster af ham, Tante Mare, var gft med Konsul Hansen Frederkshald, og med ndhentet Tlladelse reste v to derhen. V besøgte Frederkssteen ved Maanelys og havde en høst behagelg Dag med Famlen Hansen. Fra Frederkshald gk jeg med en Damper tl Chrstana, hvorhen Cadetterne vare ndbudne tl et Bal. Jeg mødte der flere Personer, som kendte mn Moders Famle, og samme Nat dampede v med en Bugserbaad, tlhørende den norske Marne, tlbage tl Horten. Baaden førtes af den ene af de tre Brødre Wedel- Jarlsberg, Leutenant Frts, som stod Venskabsforhold tl os. Han fortalte mg, hvor svært det var for ham at sele med os den Nat, da hans Hustru Dagen forud havde faaet en Søn. Denne Søn var øvrgt den Baron Wedel- Jarlsberg, som har havt Eendom Palsgaard Danmark og været Udenrgsmnster Norge. Fra Norge gk v tl Østersøen og afsluttede derefter Togtet. Nu begyndte en travl Td for mg, da jeg skulde forberede mg tl Concurrencen". Der blev derfor kke saamange Fornøelser den Vnter, som tdlgere. I Aprl 1856 ndstllede jeg mg tl Eksamen og opnaaede den Gernerske Medalle" det vl sge, at jeg blev Nummer 1 med en hø Karakter. Paa mt sdste Togt med Valkyren" havde v Kap- 2*

34 20 tan Meyer tl Chef. Jeg var nu Nummer 2 af Underoffcererne; Uldall fra Holdet før mg var den første, medens Koch af vort Hold allerede havde faaet Attest" Aaret Forveen og derfor var bleven Offcer efter Concurrencen". Paa Togtet besøgte v Vlessngen, hvor Hollænderne behandlede os med stor Venlghed. En Damper blev leet, og med denne besøgte v en Dag Antwerpen. Medens Offcererne spste tl Mddag hos Konsulen, gk v Underoffcerer hen Hotel St. Antone for at spse vor Mddag. V havde anlagt denne for luksurøst for vore Mdler, og da Regnngen kom, maatte v sende en Kammerat tl Offcererne for at laane Penge, medens v andre bleve efterladte som Gdsler. I venlg Erndrng derom er jeg senere altd steget af dette Hotel, naar jeg har besøgt Antwerpen. Ved Hjemkomsten tog jeg Afgangseksamen fra Togtet, og den 21. August 1856 modtog jeg mn Udnævnelse tl Secondleutenant Marnen. Mn Famle laa den Sommer paa Landet Lyngby. Jeg kom snart op Omnbussen, som de Tder be- Trafken ad Kongeveen, og Glæden var stor. sørgede OFFICERS-AARENE Naar et ungt Menneske har været underkastet en saa haard Dscpln, som en Søcadet dengang, er det et ret farlgt Øeblk for ham, naar Verdens Døre saa at sge slaas aabne for at byde ham velkommen. Det kræver endel Ballast at modstaa alle de Frstelser, som bydes ham. De Færreste staa vel helt mod, men der er en gylden Mddelve, og jeg tror og haaber at have fulgt denne detmndste saa omtrent. Det første, man havde at gøre, var at skaffe sg Unformsklæderne; tl cvl Klædnng rækkede Mdlerne kke. En Ven af mn afdøde Fader ønskede at skænke

35 21 mg mne første Epauletter, hvlket Tlbud jeg naturlgvs modtog med Taknemlghed. Saa kom Præsentatonen for Kong Frederk VII. Denne havde jo selv været Søoffcer og nteresserede sg stadg for Personellet. Som bekendt besad denne Konge den Gave at kunne charmere", naar han var oplagt dertl, og det skete dette Tlfælde. Captan Suenson præsenterede Secondleutenanterne Uldall, Munter og Marcher, og Hans Majestæt behagede at være meget naadg mod os. Tjenesten, man nu havde at udføre, var kke streng. Der var først Vagttjenesten paa Nyholms Hovedvagt den tlsvarende Tjeneste paa Gammelholm var kort forveen overgaaet tl en Underoffcer. Paa Nyholm bestod Funktonerne væsentlg at være Vært for de forskellge Offcerer, som vare tl Tjeneste derude. En beskeden Frokost blev tl dette Formaal hentet fra Hjemmet, og om Aftenen splledes gerne Kort, men Gæsterne maatte forsvnde nden Kl. 10, da Porten ved Bommens Vagt, som da var den eneste Adgang tl Værftet, blev lukket. Man maatte dernæst passe paa at afgve de forskellge Saluter, dels tl de dertl berettgede Kongelge Personer, som færdedes Yderhavnen, dels at besvare saadanne fra Orlogsmænd. Dernæst maatte man gøre Ronder om Natten for at nspcere Vagtposterne. En afdød Kammerat havde testamenteret sn Sabel og trekantede Hat tl Vagten, saaledes at man kke behøvede at medbrnge dsse Redskaber. Denne Vagttjeneste ndtraf øvrgt kke ofte. Ogsaa blev man kommanderet for en Maaned ad Gangen tl at være Bsdder Søetatens Combnerede Ret. Loven forlanger vstnok at Dommereden kke maa aflægges før det fyldte tyvende Aar, medens jeg var 18, og den yngste Dommer skal som bekendt votere først. Men Stuatonen blev lettet af en forstandg Audteur. Senere paa Vnteren blev jeg beordret tl at gen-

36 22 nemgaa et Kursus ved Hærens gymnastske Insttut paa Sølvgadens Kaserne. Man lærte navnlg Hugnng, Bajonetfægtnng og Brugen af Landsen. Da Skolen begyndte Kl. 7 om Morgenen, var det en ret skrap Adspredelse under en lvlg selskabelg Sason, hvor man just kke kom tdlg hjem om Aftenen. Den førnævnte vrksomme Marnemnster St. Blle havde under sn Regerngstd truffet en Ordnng, hvorefter Søoffcerer kunde ndtræde paa den Kgl. mltare Høskole og gennemgaa Kursus Artller, Ingenørvdenskab, eller Topograph. I den Kgl. Anordnng desangaaende var udtalt, at Offcerer, som ønskede at ndstlle sg tl Adgangseksamen ved Skolen, skulde have Forret tl fornden at blve udkommanderet paa længere Togt. Af dsse var det tl Vestnden dengang det eneste. V havde 4 smaa Brgger, som skftevs sendtes derud gerne et Aar ad Gangen, og om Lvet paa vore Øer havde tabt noget af sn Glans, var der dog saameget deraf tlbage, at en ung Leutenant maatte sætte megen Prs paa at komme derud. Da den daværende Mnster, Admral Mchelsen, opfordrede mg tl at forsøge mg ved Skolen, med Udsgt tl Ansættelse ved Orlogsværftet, tog jeg Anlednng tl at skaffe mg Løfte om en saadan Udkommando, som mdlertd først kunde realseres Efteraaret Jeg havde altsaa Tden for mg, og jeg benyttede den vstnok mest tl at more mg. Unge Søoffcerer bleve dengang gerne selskabelgt modtagne Grossererverdenen, og den saakaldte store" Verden. Mn første Introducton tl denne sdste fandt Sted paa et Maskebal, gvet af Baronesse Zeuthen og Baron Zytphen Adeler, og som forresten var en socal Begvenhed af Rang. De to Famler eede og beboede Forenng Gaarden Bredgade lgeoverfor Prns Ferdnands nu Kong Georgs Palas. Det var en overordentlg smuk Fest, som udmær-

37 23 kede sg ved flere vel komponerede Kvadrller. Prns Ferdnand var Leder af den ene, som bestod en Francase tl Hest". En Tarantel blev danset meget flot med Baron Blxen-Fnecke som Fordanser. De syv mltare Pger opvakte megen Beundrng, og dernæst var der en Rdder Kvadrlle, hvlken Prns Chrstan tl Danmark deltog, og som endte med en Hyldng af denne saa tltalende Prns. Efter denne Indlednng blev mn Vrksomhed som danseur" udvdet. Prns Ferdnand gav de Tder flere Baller om Aaret. Det antoges, at dsse bekostedes af Kongen, som selv levede Stlhed med sn Grevnde Danner paa Frederksborg Slot. Ogsaa gaves der flere Baller hos Landgreven af Hessen, gft med Prnsesse Charlotte og Fader tl Dronnng Louse. Ved dsse Lelgheder holdtes der en stram Dscpln. Hver Dans blev opført af en Kavaler, som udpegede de Par, der maatte danse ud, saaledes at Gulvet aldrg blev overfyldt, og der blev baade danset godt og rask, lgesom Kvadrllerne udførtes med Præcson. De to Hofchefer, Major Rømelng og Marneleutenant Grev Holck sørgede godt derfor. En Balsal var dengang et anderledes smukt Syn for Tlskuerne end den er nutldags. Man dansede ogsaa for Galleret". Løverne" Kjøbenhavn vare denne Vnter repræsenterede af Offcersbesætnngen paa en llle russsk Krydser, som overvntrede her. Krmkrgen var dengang afsluttet efter Sebastopols Fald. Under den lange og blodge Belerng var den bleven forsvaret væsentlg af Sortehavsflaadens Mandskab, og dennes Offcerer kommanderede paa Voldene. Da Rusland efter Fredslutnngen vlde paabegynde en Udvdelse af Flaaden, bleve seks mndre Krydsere satte Bygnng Arkangelsk. Tl at lede og kontrollere dette Arbede var kom- manderet en allerede dengang kendt Offcer, Admral Popoff, Faderen tl de senere saa omtalte Popoff' kaer,

38 24 der havde udmærket sg under Belerngen. Med ham fulgte derhen en Skare af unge Offcerer, som ogsaa havde kæmpet paa Sebastopols Volde, og som efter russsk Skk vare blevne stærkt dekorerede med Ordner og Guldkaarder for Tapperhed. Den første Krydser blev færdg saa betds, at man mente at kunne brnge den tl russsk Østersøhavn nden Islægnngen, men dette mslykkedes, og den maatte overvntre her. Ombord denne fandtes to unge Offcerer, som jeg skal nævne. Med den ene af dsse, Leutenant Novoselsky, senere Admral, sluttede jeg et varmt Venskab, som bevaredes usvækket ndtl hans tdlge Død, og v tlbragte meget af denne Vnter tlsammen. Han besad en alvorlg og brav Karakter og var af en tænksom Natur. En Modsætnng tl ham var Leutenant Tschernafsky, en glad Gut, uden overflødg Ballast, som elskede at glmre Selskabslvet. Men foruden Kjøbenhavn var Helsngør ogsaa en By, hvor unge Mennesker kunde trves godt. Det var endnu Øresundstoldens Dage, hvor Generalkonsulerne for de fleste Stater levede der. Dernæst fandtes der fra Krmkrgens Td større engelske Handelshuse, som havde beskæftget sg med at provantere Vestmagternes Flaader, og vstnok havde tjent gode Penge derved. Og endelg var der ved Tolden ansat et stort og relatvt vellønnet Personale. Chefen for dette var Excellencen Bluhme, som baade fornden og senere beklædte Stllngen som Konselspræsdent og Udenrgsmnster. Det var som saadan, han havde undertegnet Londoner- Traktaten af 1852, som overførte Thronfølgen paa Prns Chrstan og Gemalnde. I hans gæstfre Hus kom jeg kke sjeldent og tlbragte glade Dage. Hans Søn Eml, nu Commandeur Bluhme, var mn Kammerat, og en yngre Broder Charles var en Ven af mn Broder og mg. Men Faderen var dog den, som havde den største Dragnngskraft der Huset. Jeg har aldrg truffet en ældre Mand, som besad Evnen tl at fængsle Ung-

39 dommen 25 den Grad, som han. Man har bedømt ham meget forskellgt som Poltker. Det af ham det parlamentarske Sprog ndførte Ord Sandhed med Modfcaton" er ofte blevet benyttet mod ham, og man har bebredet ham, at han under Forhandlnger foretrak at gaa Omvee, og at dette var altfor tydelgt at se paa hans Udtryk; men en elskværdgere og klogere Ven og Raadgver for Ungdommen har jeg aldrg mødt. Vnteren forløb saaledes paa en mere fornøelg end lærerg Maade. Sommeren kom, og med den ophørte den store Selskabelghed. Paa denne Aarets Td samledes unge Mennesker af mn Kreds Tvol, hvor man dannede en Art Klub, og man sluttede gerne Aftenen med en Whst. Men Tden nærmede sg tl Vestndetogtets Begyndelse. Jeg blev udkommanderet med Brggen Ørnen", et godt llle Skb, hvs Chef var Captanleutenant S., Næstkommanderende Leutenant Groth, og dertl Leutenanterne G. Gjødesen, J. de Lancy Pedersen, Hohlenberg og jeg, en Skbslæge Wttrock og Forvalter Aamodt. Vor Chef var en ret mærkelg Mand. En brav og dygtg Sømand, men samtdgt opfyldt af Forfængelghed ydre Henseende. Han var t. Eks. skaldet, og for at skjule dette bar han Paryk efter Datdens Skk. Men han førte med sg tre Parykker med ulge Længder af Haar, som han vekslede efter Tur for at gve det Udseende af, at han endnu havde st naturlge Haar under Geses" Saks. Hans Garderobe var enorm. I det llle Skb, hvor Fugtgheden trængte nd overalt, har jeg paa Solsknsdage talt nogle og tredve Par Benklæder og andre Klædnngsstykker Proporton dermed hængt op paa Dækket tl Tørrng. Ogsaa var han en første Klasses Courtseur, overalt hvor v kom hen. Men kom der vanskelge Stuatoner og af saadanne havde v adskllge vste han sg altd som et Mandfolk. Vor Næstkommanderende, som forresten ogsaa bar

40 26 Paryk, var en llle gammel Leutenant, en rar Mand, som passede sn Dont og næsten altd blev ombord. Gjødesen var en dygtg Offcer, som senere gk over tl Swtzers Bjergnngs Entreprse. Chefen satte stor Prs paa ham og havde ham næsten altd tl Ledsager, naar han gk land. Grunden var formodentlg, at han ansaa ham for mndre concurrencefåhg" lgeoverfor Damerne, end v yngre. Pedersen er død, medens Hohlenberg lever endnu som Pensonst; han var med som Cadet Chrstan VIII" hn usalge Skærtorsdag. Begge vare elskværdge unge Mænd, som omgkkes deres nttenaarge Kammerat med Venskab. Lægen var født Vestnden, men uheldgvs skyldtes hans Fødsel en Blandng af hvdt med sort, og dette var kke dengang velset af Kreolerne. Forvalteren var en Orgnal. Oprndelgt havde han været en fashonabel Portratmaler; nu led han den Grad af Asthma, at han maatte søge Lse varmere Klmater. Hans Evne tl at omgaaes med Modersmaalet var kke stor, og da han følge sn Stllng skulde oplæse Søndagsprædkenen og andre forefaldende Bønner, undskyldte han sg med, at han var Katolk. Denne Funkton blev derfor overdraget mg som yngst Leutenant, hvorved man vel ogsaa havde taget mn gestlge Afstamnng Betragtnng. Man skulde synes, at en noget ældre Mand havde passet bedre for slgt. V forlod Kjøbenhavn September Maaned. Ved Opgangen tl Kanalen mødte v en svær vestlg Storm, som nødsagede os tl at vende om og søge Ly paa Downs Red. V gk ud endnu engang og naaede St. Katherne's, men maatte paany gøre Venderese, og endelg trede Gang lykkedes det os at komme Kanalen ud. Medens v laa tlankers paa Downs, blæste det vældge Storme. Under en af dsse, hvor jeg troer, at 90 Skbe forlste Kanalen, løb alle de mndre Ankerlggere op paa Themsen for bedre Beskyttelse. Tlbage blev kun 13, af hvlke v var den mndste. Da Stormen

41 27 var paa st høeste, drev et foranlggende stort Skb for sne Ankere og førtes af den voldsomme Strøm og af Vnden lge ned paa vor Boug. Kun ved Benyttelsen af Roret lykkedes det os at befr os for den overhængende Kollson. Under dette ufrvllge Ophold paa land. Mt Downs var der sjeldent Lelghed tl at gaa Haab havde staaet tl at komme tl London for at overvære Great Eastern"'s Afløbnng, som da endelg lykkedes; men dette Haab glppede. Det vl erndres, at dette efter Datdens Begreb enorme Skb var bygget parallelt med Kaen for at sættes ud paa tvers, og at adskllge Forsøg paa Afløbnng vare mslykkede. Man tlkaldte den berømte Ingeneur Brune, som straks lod alle de hydraulske Domkrafte forbnde med et Rør, hvorved Trykket blev det samme overalt, og dette hjalp. Efer 6 Ugers haard Kamp med Elementerne vare v endelg Bscaya Bugten og kom nu sydover under bedre Vlkaar tl Cadx, hvor v opholdt os omtrent en Uge. En af mne Erndrnger derfra er, at jeg for første Gang stftede Bekendtskab med Crnolnen. Det var vor Konsuls Datter, som ntroducerede os tl dette abnorme Klædnngsstykke st Sovekammer. V vare øvrgt blevne førte derhen for at beundre Udsgten fra dets Balkon. Men ogsaa her skulde v møde Stormen. En Eftermddag var jeg gaaet land og skulde hentes af et Fartø om Aftenen. Havneforholdene Cadx vare gammeldags. Fæstnngsporten, som ledede ud tl Havnen, lukkedes tl bestemt Klokkeslet, og da jeg kom ned Havnen og kke fandt noget Fartø, men en rygende Storm, var jeg henvst tl at tlbrnge Natten der. Jeg traf nogle Ldelsesfæller, bestaaende franske og spanske Søoffcerer. Det var kke just nogen behagelg Nat, uvdende som jeg var om Fartøets Skæbne. Stor var derfor mn Glæde, da jeg om Morgenen blev anraabt oppe fra Vol-

42 28 den af Fartøets Kvartermester, som havde været nær ved at drve tlsøs, men havde bjerget sg nd paa grundt Vand, hvor han havde tlbragt Natten. Jeg møder ham endnu undertden; han er bleven Krgsraad. Fra Cadx styrede v tl Funchal Red paa Madera. Øens Delghed er saa ofte beskrevet, at jeg kke behøver at dvæle ved den. V fandt en hjertelg Modtagelse hos den danske Generalkonsul Selby og hans to Søstre, som dengang næsten aarlg havde Besøg af danske Orlogsmænd. V kom hurtgere bort fra den end paaregnet. Et portugssk Udvandrerskb, som skulde føre tl Braslen et stort Antal Emgrantfamler, alle med Kanarefugle Bur, og som laa vor Nærhed, manøvrerede saa ubehændgt under Letnng, at det drev ombord os. Da v laa paa c. 50 Favne Vand og derfor havde stukket vore Kæder tl Tamp, maatte v slppe begge Bougankere og Kæder for at komme klar af ham. Her laa v uden noget resterende forsvarlgt Anker og med en meget ndskrænket Vandbeholdnng, som skulde have været kompletteret paa Øen. Et Krgsraad blev holdt, hvor besluttedes straks at styre tl Vestnden og at sætte Besætnngen under Resen paa kort Vandrancon det vl sge 2 Potter pr. Mand pr. Dag stedetfor, de dengang sædvanlge 4 Potter. Efter nogle Dages Forløb fangede v Nordost-Passaten, og nu førte v en tre Ugers Td en dyllsk Tlværelse. Den stedse blaa Hmmel, med de smaa hvde Crrus-Skyer, den behagelge Temperatur, Skbets jevne Rulnng, Flyvefskene, de Portuguese Menof-War", Delfnerne, det dolce farnente", man nyder, ved næsten aldrg at røre ved en Bras, et Skøde eller et Fald, alt dette gør Lvet saa nderlgt bekvemt, og dannede en høst behagelg Modsætnng, tl hvad v havde oplevet forud. Medo December fk v den yderste af Antllerne Sgte, og Dagen derpaa løb v nd Chrstansted Havn Basnet kaldet paa St.

43 29 Crox, efter en fænomenal lang Rese paa næsten 100 Dage. Nu begyndte en behagelg Td for os, det v skftevs havde Staton Chrstansted, Frederksted kaldet Vestenden begge paa St. Crox og St. Thomas Havn. Statonstjenesten bestod væsentlg at deltage Selskabelghed, hvortl der fra Skbet levnedes os god Td; kun St. Thomas med den betydelge Skbsfart var der af og tl Anlednng tl at øve Poltmyndghed Havnen. Den trede St. Jan besøgte v kun engang paa en Dags Td. V ankrede da Crux Bay og foretog en Rdetour med Damer, som v havde medbragt. St. Crox var den af Øerne, som v foretrak. Naar den faar tlstrækkelg Regn, er Landskabet meget skønt. Den strækker sg fra Øst tl Vest en Længde af c. 6 Mle, medens Breden kun er godt een Ml. Den østlge Del var tldels ukultveret, og her fandtes de saakaldte Kvægplantager. Fra Chrstansted paa Nordsden tl Frederksted mdt paa Vestkysten var Jorden under fortrnlg Kultur, og de lysegrønne Sukkermarker vare tltalende for Øet. En udmærket Ve, 3V2 Mle lang, beplantet med Kokuspalmer, satte de to Byer ndbyrdes Forbndelse. Paa Nordsden fndes et Hødedrag knap 1000 Fod høt. Plantagerne med deres Vaanngshuse, Sukkerkogerer og deres Negerlandsbyer laa spredte betydelgt Antal. Den store Arbejdskraft, som udkræves tl Sukkerdyrknngen, bevrker, at Plantagernes Areal Reglen kke er stort. Den europæske Befolknng bestod af en ret talrg Embedstand, Spdsen for hvlken stod Guvernøren Schlegel, boende Chrstansted; dertl kom en rnge Mltarstyrke, ndkvarteret gammeldags Forter de to Byer, og kommanderet af to Fortchefer med et Par Leutenanter, og endelg nogle faa Købmænd. Langt under denne herskende Klasse fandtes en anden, den kulørte". Endel Europæere havde ndgaaet Ægteskab eller levet Concubnat med Kvnder, hvs

44 30 Aarer der rullede mere eller mndre Negerblod, og denne Krydsnng af Racer kan ofte frembrnge et paa Spndesden meget tltalende Afkom, sær naar en Generaton eller to er forløbet, sden den sorte Blandng har fundet Sted. Dsse to Klasser stode dengang meget skarpt mod hnanden, og besøgte man saaledes et Hus af anden Klasse, turde man kke tale derom den første. De to Klasser vare Antal kun rnge Sammenlgnng med den store Negerbefolknng. St. Crox levede endnu dengang paa sn Reputaton fra den Scholten'ske" Td. V have jo alle hørt Benævnelserne Scholtens Rom", Scholtens Madera" o. 1., men der er vstnok faa, som have gjort sg nogen Forestllng om den Rolle, som Generalgouverneur Scholten har spllet under den økonomske Frederk den Sjettes Regerng eller under Chrstan den Ottende. Scholten, som herhjemme var en protegeret Mand, kom tl Øerne som Toldembedsmand, og det lykkedes ham at omdanne denne Stllng saaledes at han blev en Art Forpagter af Tolden, hvlket medførte betydelge Indkomster. Senere naaede han at blve Generalgouverneur. Han omgav sg nu med en større Stab, førte et formelgt Hof, modtog Besøg af sne Kolleger fra de øvrge europæske Koloner. Der fandtes paa den Td en betydelg Velstand blandt Planterne paa Grund af de høe Sukkerprser og vel ogsaa rgelgere Regnfald, og der udvklede sg under Indflydelsen af det herlge Klma en ret overdaadg Levemaade. Negeroprøret 1848, som fremkaldte Scholten's Afskedgelse, havde kun tldels ndskrænket denne, og v nød godt af Efterdønnngerne derfra. Antallet af unge Gentlemen var kke stort paa Øen, og Orlogsbrggens Kontngent var derfor velkomment. Hver Gang v ndtog en ny Staton, var dette gerne Sgnalet tl, at Ungdommen samledes paa denne tl mere eller mndre beskeden Selskabelghed.

45 31 Man begyndte kke sjeldent sn Dag med en Rdetour før Solopgang passende Selskab. Baller Byerne og paa Landet fandt hyppgt Sted, og ved saadanne Lelglgheder mærkede man, at Vnkælderne endnu ndeholdt Mærker" fra Øens Glansperode, som udskænkedes med stor Lberaltet. Paa St. Thomas herskede andre Forhold. Det er en llle gold Klppeø, som frembrnger saagodtsom ntet. Den er overalt ndskaaren af Bugter, af hvlke den største, som munder mod Syd, danner den berømte Havn. Det var af denne, Øen levede. Det engelske Royal Mal"-Dampskbsselskab havde sn Endestaton her, hvorfra hurtge Selpaketter bragte Posten rundt Golfen. Ogsaa St. Crox fk sn Post ad denne Ve. Det skete ved Hjep af en gammel Sørøver-Skonnert Vglant", som Admral Irmnger engang havde taget udenfor St. Thomas Havn med Bstand af nogle Soldater, som han havde skjult Lasten af et llle Fartø. Havnen havde øvrgt adskllge Mangler. Kaplads fandtes kke; den smalle dybe Bugt gjorde Vandet stllestaaende, og de forraadnede Organsmer der fremkaldte Sygdomme, navnlg den saameget frygtede gule Feber, lgesom Hajerne sværmede der. En Strømnng Vandet er senere tlveebragt ved Gennemgravnng af en smal Landtange, hvorved nogen Forbedrng dsse Forhold er tlveebragt. Byen er amphtheatralsk belggende paa tre Høe ved Havnen uden større eller smukkere Bygnnger, lgesom man savner en frsk grøn Vegetaton. Jeg har derfor aldrg forstaaet, at man har vllet sammenlgne den med nogle af Verdens skønne Punkter. Her fandtes ogsaa endel Embedsmænd og Mltare, men desuden nogle fremmede Købmænd og shppng agents". Ogsaa et kulørt" Samfund af glad Beskaffenhed, hvor man blev modtaget om Aftenen efterat have været hvdt" Selskab, og hvor den spanske Vals blev dyrket.

46 32 Vcegouverneuren paa Øen var en gammel Nordmand ved Navn Berg, som var en velhavende og meget gæstfr Pebersvend. Af Kølgheds Hensyn havde han ndrettet sg en Spsestue Kælderen af st Landsted nær Toppen af en af de tre Høe, hvor man bænkedes paa Sæder af Sten. Da jeg havde Introduktonen tl ham fra Hjemmet, nød jeg kke sjeldent godt af hans Gæstfrhed. Man havde saaledes ngen Vanskelghed for at faa Tden tl at gaa her; men det behagelge Samlv, man nød paa St. Crox blandt Landsmænd af begge Køn, savnedes. Lvet gled saaledes hen paa dsse Øer et dolce farnente uden større Begvenheder, og en skønne Dag efter 3 4 Maaneders Forløb stod Afresen for Døren. Jeg skal altd bevare et kært Mnde om dsse Maaneder, tlbragte blandt rare og velvllge Mennesker, et herlgt Klma og en smuk Natur. Men jeg skal kke anbefale et længere Ophold; th man undgaaer neppe at blve smttet af den Slaphed, som saa let grber alle derude. Lge fra Negeren, der kun vl arbede et Par Dage om Ugen, tl Embedsmændene Regerngskontorerne. Det er jo først nu de senere Aar, at man herhjemmefra har begyndt at tlføre dette blodfattge Samfund ldt mere Lvskraft. Hjemresen foregk meget hurtgere end Udturen. V fk en Orkan Atlanterhavet, som varede tre Dage. Under dsse vare alle Luger skalkede, og ntet Fyr kunde tændes paa Kabyssen. V maatte altsaa leve paa Transportkost", det vl sge: Brændevn og Beskøter. Den første Skaal af Folkenes gule Ærter, som deltes ud efter Orkanens Ophør, var en første Klasses Lækkerbdsken. Da det staaende Gods havde sat sg betydelgt under Skbets voldsomme Bevægelser Søen, løb v nd tl Plymouth for at komme Orden. Herfra sattes Kursen tl Hjemmet, og v naaede Kjøbenhavn Ma Maaned, hvor jeg fandt mn Famle bedste Vel-

47 33 gaaende. Nu skulde en alvorlgere Td begynde, det jeg skulde forberede mg tl Adgangseksamen ved den Kgl. Mltare Høskole. Denne Skole, som har været af saa gennemgrbende Betydnng for vor Hær, og som havde uddannet flere af de Mænd, som havde været de Ledende under treaars Krgen, stod dengang st fulde Flor. Under et toaargt Kursus for alle Elever lærte dsse den høere Mathemathk, beskrvende Geometr, Fysk og Kem, med saavel uorgansk som organsk Analyse, dansk, tysk og fransk Ltteratur, og desuden holdtes Foredrag Geolog. Efter bestaaet Opryknngseksamen fordeltes Eleverne paa tre Afdelnger for Artller-, Ingenør- og Generalstabs-Offcerer, som nu hver havde et toaargt Fagkursus, sluttende med en Afgangseksamen. Af Søoffcerer havde dengang kun Carlsen gennemgaaet Artller-Afdelngen, hvorefter han var bleven Undertømester. Ved Forsøg med en Whrworth-Kanon, som lededes af ham, sprængtes denne, hvorved han blev saa haardt saaret, at han kort efter døde. V mstede ham en dygtg og elskværdg Kammerat. Foruden mg forberedte nu ogsaa Leutenant Th. v. Jessen sg tl Adgangseksamen Februar Fordrngerne tl denne vare kke meget høere end tl Søcadetacademets Afgangseksamen. Kun var der endel mere Mathematk, navnlg analytsk Geometr. Af de andre Fag var Tysk det eneste, som voldte mg nogen Uro. Den ene ugentlge Undervsnngstme paa Søcadetacademet kunde jo kke have været af stor Betydnng. Jeg havde rgtgnok havt den Fordel at faa endel praktsk Øvelse Sproget gennem mne holstenske Slægtnnge Rosen, men der maatte gøres noget mere. Den ældste af Brødrene Rosen, Kammerherre Carl, var dengang Overpræsdent Flensborg, og han ndbød mg tl at tlbrnge en Maaneds Td hos sg om Sommeren. I dette fornøelge Ungkarlehjem, hvor hans

48 34 Søster repræsenterede det kvndelge Element, medens den yngre Broder endnu var Elev den lærde Skole, arbedede jeg paa at ndhente det forsømte. Efter Treaarskrgen var der kommen endel dygtge Danske tl Slesvg som Embedsmænd, men der var ogsaa god Lelghed tl her at praktsere det tyske Sprog, sær med Damer, og mn Erfarng har lært mg, at dsse ere de bedste Læremestere. Hjemkommen fra denne behagelge Tur tog jeg paany fat paa Læsnngen, men skulde atter faa en Afbrydelse ved en llle Udkommando. Det var med Dampkanonbaaden Thurah", som havde Leutenant Gottleb tl Chef. Vor Opgave var kun at transportere Tropper, samlede ved en Ler ved Rendsborg tl Korsør. Der var dengang bygget 6 saadanne Fartøer, af hvlke nogle endnu eksstere. Samtdgt havde man skaffet sg et større Materel af Transportbaade, som hver kunde tage c. 40 Heste. Med et Par saadanne paa Slæb løb v da et Par Gange frem og tlbage mellem Holtenau ved Keler-Kanalens Udløb og Korsør, hvormed Togtet var tlende, og Læsnngen tog fat paany. Efter nogle flttge Maaneder, under hvlke jeg dog kke nægtede mg alle Adspredelser, ndstllede Jessen g e J g os sammen med c. 20 Landoffcerer tl Adgangseksamen, som v bestod. Høskolen skulde nu foreløbgt to Aar lægge Be- vore Kræfter. V havde et udmærket Lærer- slag paa personale: Mathematk den dygtge Professor Adolph Steen; beskrvende Geometr den gamle Oberst Kelner, som havde ndført denne nyttge Vdenskab her Landet ; Fysk den berømte Julus Thomsen, som vel egentlg var mere Kemker end Fysker, men som tl Tder kunde holde vrkelgt beaandede Foredrag; Kem havde v den senere General Bahnson, hvs vdunderlge Hukommelse var ham tl god Nytte en Vdenskab, som netop har Brug for en saadan. I Sprogene havde v Professorerne Rovsng, Rung og Vlh. Bjerrng, alle tre

49 35 vrkelge Vdenskabsmænd. I Geologen hørte v Forchhammers Forelæsnnger. Pensummet var meget stort, og Manglen paa Lærebøger medførte den tdsspldende Føren af Kolleger. Trods den tvungne daglge sekstmers Undervsnng blev der derfor kneben Td tl Repetton, og sær mod Slutnngen maatte der arbedes meget haardt for at blve færdg med Pensummet. Skolens Chef var den gamle enbenede Oberst Lundbye Som Skoleoffcer havde v Kaptan Mønster, hn brave Patrot, som 1864 med uhørt Besvær hjemførte sne Kanoner fra den vestlge Front af Dannevrke. Med dsse og med Lærerne havde v et godt Samarbede. Blandt Kammeraterne fandtes der sande Hædersmænd, som faa Aar efter 1864 vste, hvortl de duede, derblandt mn Slægtnng Carl Irmnger; men der var andre, som gav Jessen og mg Vanskelgheder. Der var jo fra gammel Td en vs Rvaltet mellem de to Tjenester, som tl Eks. ytrede sg saaledes, at en Søcadet ansaa sg for dobbelt saa god som en Landcadet og omvendt. Men hertl kom, at v unge Søoffcerer, som fra vort 12. eller 13. Aar havde set os ldt om Verden, maatte have en frere Lvsopfatnng end en Leutenant, som var opvokset en llle Provnsgarnson. Maaske have v kke været forsgtge nok tl at skjule denne Opfatfattelse, men der fandtes nogle Vanskelgheder, som dog heldgvs bleve overstaaede. Jeg gk gerne tl det betydelge Arbede paa Høskolen; Lvet fk derved etmaal. Man kunde kke lukke Ønene for det Factum, at Udkommandoerne vare faa, og at den almndelge Tjeneste Marnen let kunde lede tl Forsumpnng. Jeg arbedede altsaa løs med en god Samvttghed, men jeg benyttede ogsaa Tden tl at bevæge mg blandt Mennesker. I Hjemmet havde v en stor Bekendtskabskreds, hvor den endnu ret talrge Famle fyldte godt. Men foruden denne besøgte jeg ogsaa andre Huse. Ved Hoffet, dengang repræsenteret af Prns Ferdnand, Landgreven af Hessen og 3«

50 36 Prns Frederk af Hessen, gft med Prnsesse Anna af Preussen, og hos de fremmede Dplomater havde jeg Lejlghed tl at dyrke Sprogene. Kong Frederk VII var dengang tl Stadghed paa Frederksborg Slot og vste sg sjeldnere Hovedstaden. Jeg har dog seet ham engang hos Prns Fer- dnand tl en Fest, gven Anlednng af Prnsesse Wlhelmnes Besøg. Denne Fyrstnde var jo for længe sden sklt fra Kongen og gft med Hertugen af Glcksborg, og dette var hendes første Møde med Kongen sden Sklsmssen. Alle Gæster vare naturlgvs meget spændt paa, hvorledes dette vlde løbe af. Som bekendt havde Kongen en stor Passon for Hovedbedæknnger Armeen, hvs Offcerer hyppgt maatte anskaffe nye Former af saadanne. Kort fornden havde han ndført nogle enorme Chakoter, som ogsaa skulde bæres nden Døre, ja selv Krken. Paa hn Aften, da Selskabet var samlet hos Prns Ferdnand, blver Kongens Ankomst anmeldt. Selvfølgelg ndtræder almndelg Taushed; kun to Hjørner af Salen hører man de to døve og derfor ntet anende Prnsesser Wlhelmnes og Carolnes Stemmer. Flødørene slaaes op og nd marcherer Adjudanter, Hofmarechal, efterfulgt af Kongen, alle med Chakoter paasatte. Hans Majestæt begver sg straks tl Prnsesse Wlhelmne, og da jeg stod Nærheden, hørte jeg de første kongelge Ord, som faldt fra hans Læber: Det er koldt Aften". Kongen yndede selv at køre sne Heste, og naar han kom tl Hovedstaden, tlbagelagde han de fre Mle aaben tospændg Vogn. Man saa ham da med en kort Merskumspbe hængende ned paa den ene Sde af Munden, og det fortaltes, at for at fnde et passende Lee for Pben havde han ladet en af Tænderne Underkæben udtrække. Arkæologske Undersøgelser var en anden af hans Passoner. Kort før den Kgl. Mltare Høskole ferede st 25aarge Jublæum 1855, havde han ladet Konge-

51 37 gravene Rngsted aabne, ved hvlken Lelghed det havde vst sg, at der om Valdemar den Stores Hoved var lagt en Blyplade med de vgtgste Momenter hans Lv ndgraverede. En vttg Artllerleutenant havde taget Anlednng heraf tl at skrve tl Jublæumsmddagen den bekendte Sang: Kongen drog tl Rngsted ned for at grave", hvor fndes Lnerne Valdemar den Store laa sn Glore, med en vældg Blyhat paa af Hstore". Det maa her oplyses, at Hstore" dengang var Kælenavnet for Romtoddy, og hvad en Blyhat betyder, veed v jo alle. Kort derpaa blver vedkommende Leutenant beordret tl at møde hos Majestæten. Han fremstller sg med Chakoten paa Hovedet og høre Haand tl Skyggen. Kongen begynder: Er det Dg, der har skrevet den Sang om mg"?, hvlket Leutenanten bejaer, hvornæst Kongen kun sger: Syng den", og den stakkels umuskalske Mand, stadg hlsende Postur, maatte lystre Kommando. Under Sommeren 1859, da Arbedet paa Høskolen havde taget noget paa mg, og jeg trængte tl Søluft, fk jeg Tlladelse tl at gøre en Rese med Damperen Odn", tlhørende C. P. A. Kochs Reder, som senere gk op det Forenede Dampskbsselskab. Dens Fører var Leutenant, senere Admral Duntzfelt. V vare først Pllau og Køngsberg. Fra sdstnævnte By har jeg Mndet tlbage om Marterkammeret", en Vnkælder paa det gamle ærværdge Slot. Derfra gk Turen søværts tl Amsterdam, som dengang kun var tlgængelg ad den nordhollandske Kanal fra Texel. Denne Kanal var saa bugtet og snever, at v utallge Gange rørte Grunden eller Sderne. Lodsen lærte os da at udhexe Kæderne fra Ankerne, og at stkke et Antal Favne Kæde ud gennem Klydsene. Idet dsse ved deres Vægt søgte det dybeste Sted af Kanalbunden, blev Skbets Stevn tvungen tl at holde sg Løbet. Amsterdam selv syntes mg kke at have den samme Charme som andre hollandske Byer, jeg senere har besøgt.

52 38 I December afbrændte Frederksborg Slot. Den skønne Bynngs Ødelæggelse blev af Befolknngen følt som en Natonalulykke, og det blev straks klart, at de uordentlge Forhold, som herskede derude, maatte være Skyld der. Vreden vendte sg mod Grevnde Danner, om hvem man kendte flere Handlnger under Branden, saaledes t. Eks. at hun havde forlangt, at Garderne skulde bære hendes tunge Flygel ned af Trapperne, og at dette havde blokeret Vejen og derved bevrket, at Portrætsamlngen af den oldenborgske Kongefamle gk tabt. Et Stykke, som opførtes paa Casno, Grevnden og hendes Søskendebarn" gav yderlgere Nærng tl Vreden, som nu brød ud lys Lue, og v havde den saakaldte Grevnde-Uge", hvlken det kke alene var Pøbelen, som deltog. Programmet var gerne affattet saaledes, at man stllede Casnos Parterre, som var fyldt med det gode Selskab, og naar Sangen: Jeg hader den, der steg fra Dybet, bedækket med et Folks Foragt", blev foredraget fra Scenen, deltog hele Publkum der. Man drog derefter gennem Gaderne op tl Amagertorv for at demonstrere udenfor Chrstansborg Slot, hvorhen Grevnden var flyttet; men Garden var opstllet paa Høbro og Holmens Bro og forhndrede Passagen. Vreden skulde mdlertd have Luft, og en Aften blev dette naaet ved, at man jevnede med Jorden et nyopført grundmuret Nødtørftshus paa Amagertorv. En Sted paa Volden en af de Af- Møllebrand, som fandt tener, samlede en Masse Tlskuere og bdrog derved tl at forøge Antallet af Urostftere. Aaret 1860 var et Arbedsaar for mg; dog deltog e J g ogsaa Selskabslvet. I November Maaned ferede Landgreven og Prnsesse Charlotte deres Guldbryllup. Deres ældste Datter Prnsesse Mare af Anhalt-Dessau kom hertl med sne tre Døtre, af hvlke Hertugnden af Nassau, senere Storhertugnde af Luxemburg, var den ældste og mest tltalende. Jeg var med tl de Fester, som bleve gvne, og deltog en Kvadrlle, opført Ære tl for Guldbryllupsparret.

53 39 Opryknngseksamen var skkert saavel fyssk som aandelg Hensende en af de strengeste Eksamner, som nogensnde er bleven opfunden. Dens Varghed var 5 tl 6 Uger, og af dsse vare de første to optagne af skrftlge Opgaver, af hvlke to gaves daglg, og tl hver af dsses Løsnng var tlstaaet fre Tmer. Den begyndte Februar 1861, og jeg var heldg nok tl at komme gennem den uden Skade paa Aand og Lemmer og med en god Karakter. Jeg skulde nu bestemme mg for, hvlken Gren af den teknske Tjeneste jeg vlde vælge. Marnemnsteren ønskede, at saavel Jessen og jeg skulde studere Artller; men jeg foretrak Skbsbygnng og Masknvæsen, og fk mt Ønske opfyldt. Dette vlde medføre, at jeg skulde gennemgaa Ingeneurklassen Høsko- lens ældste Afdelng. Imdlertd blev der kke paabegyndt nogen saadan Klasse af den Grund, at alle Lærerne, Ingeneuroffcerer, dengang vare beskæftgede Slesvg, hvor man var begyndt med Befæstnngen af Dannevrke og Dybbøl. Man valgte da at sende mg tl Skbsbygnngen paa Orlogsværftet, ndtl et nyt Kursus kunde begynde. Den daværende Fabrkmester O. Suenson var mange Maader en dygtg Mand, som modtog mg vel og satte mg godt gang med at lære Skbsbygnng, saavel theoretsk som praktsk. V vare jo endnu Træskbenes Td. Det var den Perode, hvor vore smukke Skruefregatter bleve byggede, og hvor man omdannede Selskbe som Lneskbet Skjold" og Fregatten Tordenskjold" tl Skrueskbe. Men den nye Td var just Frembrydnng; Panserskbe vare satte Bygnng saavel Frankrg som England. Orlogsværftet saa kke dengang ud som nu. Gammelholm ekssterede som Marneetablssement, og her fandtes Magasnerne, Smeden, Baadebyggerværkstedet, Mastermagerværkstedet, og Reberbanen, foruden Overekvpagemesterens Kontorer og Bolg. Paa Nyholm

54 40 med tllggende Øer, hvortl Chrstansholm ogsaa dengang hørte, var ngen af de moderne Værksteder opførte, med Undtagelse af et mndre Maskn- og Kjedel- Værksted. Her fandtes en Ekvpagemester, en Fabrkmester, en Takkelmester, en Tømester, foruden en Inspektonsoffcer ved Masknvæsenet. Hver Dag kom Overekvpagemesteren herover fra Gammelholm. Udkg vare posterede overalt for at melde hans Ankomst, og alle de nævnte Dgntarer maatte gve Møde og ledsage ham paa hans Vandrng. Det var Sandhed en tdsspldende Form. Men ved Skbsbyggeret, som havde Tradtonerne fra den Gernerske og den Schfterske Td, arbededes der med Dygtghed, og de Skbe, som afleveredes, stode høt, saavel hvad angaar Form som Arbede og Materale. Faa Orlogsværfter have ogsaa kunnet besdde en bedre Tømmerbeholdnng end vor daværende. Her gk jeg nu omkrng paa Byggepladsen, Værkstederne, paa Afslagnngsloftet, koperede Tegnnger, og begyndte at gøre Projecter, samt studerede de faa Værker, som ekssterede om Faget. Th Skbsbygnng kunde kke dengang kaldes nogen Vdenskab, og det var først nogle Aar senere, da det engelske Panserskb Captan" var kuldselet Bscaya Bugten, at vrkelge Vdenskabsmænd tog alvorlg fat paa at behandle de forskellge Problemer, som vedrøre Skbes Stabltet, Vandets Modstand og Bølgebevægelsen. I Frankrg havde man dog noget tdlgere under Ledelse af den berømte Dupuy de Lorne optaget det samme Arbede. Ret længe fk jeg kke Lov tl at blve Ro ved mt Arbede; th under Løbet af Foraaret blev endel af Flaaden udrustet paa Grund af truende Krgsudsgter, g e ) g b^v udkommanderet med Lneskbet Skjold" Mdten af Ma Maaned. Chefen var Commandeur P. Wulff. Jeg gjorde Tjeneste som Kvarterchef ombord. V gk tl Keler Fjord og lagde tl ved Holtenau udfor

55 41 Indgangen tl Kanalen. Her arbededes haardt paa at ndeksercere Mandskabet, og da dette saa nogenlunde var naaet, gk v paa en smuk Foraarsaften op tl Kel og ankrede tvers for Slottet. At Stemnngen Holsten var antdansk, vste sg tydelgt derved, at neppe var vort Anker faldet, før Promenaden udfor Slottet, som tl da havde været sort af Mennesker, med et blev tom. Den samme Uvlle fandtes neppe andre tyske Lande. Avserne Preussen, Sachsen og Hannover havde forud anmeldt det danske Lneskbs Ankomst, og Ekstratog vare blevne organserede for at Befolknngen kunde faa et for dem saa fremmed Syn at se, og v bleve overrendte af Besøgende. Togtet varede kun kort. Allerede Slutnngen af Jun vare v tlbage Sundet og bleve nspcerede af Flaadenspektøren. Jeg erndrer, at denne lod Lneskbet krydse med fuld Selførng op mod en stv nordlg Brse det snevre Farvand mellem Hven og Sverg. Som Chefens Adjudant havde jeg Kommandoen under Generalmanøvre. Her var omtrent 600 Mand paa Dækket, og der var kke meget Stemme tlbage mg, da de nogle og tyve Stagvendnger vare udførte. Det er sdste Gang mt Lv, at jeg har kommanderet Selmanøvrer. V strøg derefter Kommandoen, og jeg vendte tlbage tl mt Tegnebord paa Værftet for snart derefter at gaa paa en ny Ekspedton. Dennegang var det vore Tømmerndkøb Tyskland, med hvlke jeg skulde stfte Bekendtskab. Skjøndt v vel her Landet havde Egetømmer af udmærket Beskaffenhed, var Kvantteten for llle for Flaadens Behov, og man var tvungen tl at anskaffe den største Del Tyskland. Særlg var det Egen fra Schlesen og fra Teutoburgerwald, som v købte, henholdsvs Stettn og Bremen. Egetræets Beskaffenhed og dets Sygdomme, navnlg Fyr", bleve de Tder nøe studerede, og en Skbsbygger maatte være kendt med dem.

56 42 V holdt gerne en Skbstømmerformand tl at opmaale og besgte Tømmeret, men desuden sendtes en Offcer for at tlsee, at ngen Uordner fandt Sted. Offceren var daværende Leutenant, senere Admral Malthe Bruun, en fortræffelg Mand, som altd har vst mg megen Velvlle. Indkøbene fandt dette Aar Sted Stettn. Jeg fk Lelghed tl Berln at overvære Kong Wlhelm I af Preussens Indtog efter Kronngen Kongsberg. En Gehemeraad Roland det preussske Udenrgsmnsterum med Frue, hvs Bekendtskab jeg havde gjort hos den preussske Gesandt v. Balan Kjøbenhavn vare mne elskværdge Værter, og deres Kreds saa jeg Festlghederne. Jeg erndrer, hvor prægtgt de høe og velvokne hohenzollerske Prnser tog sg ud Optoget, ogsaa General Vater" Wrangel, og den franske Marechal Mac Mahon, som var Napoleon III's Repræsentant. I Stettn blev jeg venlgt optaget Artlleroffcerernes Messe. I den paafølgende Vnter var Selskabslvet Kjøbenhavn meget fornøelgt. Det var under denne, at vor ældste Prnsesse Alexandra ndtraadte de Voksnes Kreds. Hendes Bedstefader, Landgreven, havde for Skk at gve et Bal for hende sne egne Værelser Stueetagen paa st Palas nu Frederk VIII's paa hendes Fødselsdag den 1. December. Da hun dennegang fyldte 17 Aar, bleve Voksne ogsaa ndbudne og derblandt jeg, som nød den Ære at blve tlsagt tl at danse den første Vals med hende. Hendes yngre Søster, nu Enkekesernden af Rusland, var ogsaa tlstede, men endnu korte Klæder. Dette var Begyndelsen tl mt Bekendtskab med dsse to saa høst elskværdge Fyrstnder. Sommeren 1862 ndbragte mg en nteressant Rese. Marnemnsteret, som maatte være betænkt paa at ndføre Panserskbstypen, havde bestemt sg for at

57 43 udsende en Kommsson, bestaaende af Fabrkmesteren, Skbsbygmester Z. Petersen, og mn Rnghed for de engelske og franske Orlogsnavne at gøre os bekendt med alt, hvad der vedrørte Bygnngen af saadanne Skbe, de dertl fornødne Værksteder og Maskner, Panserpladernes Behandlng o. a. 1. Samtdgt skulde Verdensudstllngen London besøges, og endelg skulde Kontrakt afsluttes om Bygnngen af et Panserbatter det senere Rolf Krake". Som Frvllg sluttede Kaptan, senere Admral, E. Kreger sg tl os. V begyndte London, hvor v leede os nd et llle Hus Craven Street ved Charng Cross. Dette var almndelgt ved længere Besøg, da London dengang stod langt tlbage med Hensyn tl Hoteller. Herfra besøgte v de omlggende store Værksteder, Thames Iron Works, Renne og Samuda, hvor Panserskbe vare Bygnng, Penn's og Maudslay's berømte Masknfabrkker, og de nærlggende Orlogsværfter Chatham og Portsmouth. I London mødte v den høt ansete Mr. Robert Naper, Chef for det berømte Frma R. Naper & Sons Glasgow, med hvem Underhandlnger vare ndledede om Bygnngen af Rolf Krake". Medens Fabrkmesteren forhandlede med Naper, svælgede v andre Verdensudstllngens Seværdgheder, og dsse vare uden Tal. Efterat det var besluttet at bygge Skbet hos Napers, reste v tl Glasgow. Her havde Marnemnsteret nylg faaet tl Agent en ung danskfødt Købmand, H. Martn, tl hvem jeg blev stærkt knyttet under hele hans senere Lv. V besøgte endel af Værkstederne for Skbsbygger og Panserpladefabrkaton og afsluttede vort Besøg med den skønne Tur over Strlng, the Trossachs, Loch Lomond tl Napers delge Landsæde ved Loch Long. Herfra gk v over London tl Pars for at præsentere os det franske Marnemnsterum. Modtagelsen var kølgere end England, man ønskede kke at lade andre nyde godt af de ndhøstede Erfarnger. Det ansete franske Marnengeneur-Korps havde saa-

58 44 ledes dengang et Tdsskrft, hvlket fandtes de nye Undersøgelser vedrørende Skbes Konstrukton, Prøver med Dampskbe m. m., som nteresserede os hø Grad. Naar v ytrede Lyst tl at komme Besddelse deraf, gk man saalangt, at man nægtede dets Eksstens, og v maatte derfor skaffe os det ad anden Ve. Vor Tur Frankrg begyndte Cherbourg, hvor v saa det berømte Dge. Paa Orlogsværftet vare Panserskbe Arbede; man benyttede endnu dengang Træ tl deres Bygnng. Da Jernbanenettet kke var stærkt udvklet, maatte v gaa søværts over Le Havre tl Morlax, en llle Havn paa Nordkysten af Bretagne, hvorfra v kjørte tl den store Orlogshavn Brest, som v besaa, og herfra pr. Aksel tl Lorent og Nantes. Turen gennem det smukke Bretagne paa de udmærkede Vee med en Hastghed af to danske Ml Tmen var nteressant. I Nantes besaa v den franske Marnes Masknfabrk paa en Loren. Herfra pr. Jernbane tl Bordeaux, hvor en prvat Skbsbygger havde opnaaet nogle Kontrakter med Marnen. Som vor Konsul her fandt jeg en Barndomskammerat Edouard Krsten, Medlem af det store Vnfrma, Schroder & Schler. Krsten var opdraget Kjøbenhavn og var Neveu af en gammel Ven af mn Fader. Han var nu nylgt bleven gft, og jeg tlbragte behagelge Tmer med ham og hans charmante Hustru. Resen fortsattes fra Bordeaux over Nmes tl Toulon, hvs Orlogsværft v besøgte. Det derværende Galeslave-Etablssement var endnu fuldt Flor og gjorde et uhyggelgt Indtryk. V besøgte ogsaa de nærlggende Forges et Chanters de la Médterranée". Derpaa tl Lyon, hvs Omegn en Panserpladefabrk blev beseet, og endelg over Pars hjem. Det var en herlg Tur for et ungt Menneske paa 24 Aar, som aabnede Øet for mangt og meget. Om Efteraaret maatte jeg atter paa Tømmerrese tl Tyskland.- V var først Stettn og derefter Bremen. Lvet sdstnævnte By syntes meget gammeldags an-

59 45 lagt. Om Søndagen spste v hos Købmanden, der leverede Tømmeret, og efter Bordet dannede man Kjede om dette under Afsyngelse af en Rundgesang". Den eneste Aften-Adspredelse bestod at gaa ned paa Raadhuskælderen og drkke den berømte Rose Wen"; men da Fødevarer kke fandtes paa Stedet, maatte man underves forsyne sg med nogle Pølser, saafremt man var forberedt paa et større Forbrug af Drkkevarer. Da der kke var drekte Jernbaneforbndelse med Hamborg, foretoges Tlbageresen dertl med Dlgence, som brugte c. 12 Tmer paa brolagt Ve. Paa det danske Postskb mellem Kel og Korsør var Bekvemme* lgheden kke stor. Ved vor Overfart var Prns Chrstan tl Danmark med Famle ombord, og da den eneste Separat-Kahyt var optaget, maatte Danmarks senere Dronnng med sne Døtre tlbrnge November-Natten paa Dækket. Trods det bevægede Lv, jeg havde ført dsse to Aar, havde der dog været Td tl theoretske Studer. Da Høskolen nu havde ordnet et Kursus for Ingeneuroffcerer den 1. Marts 1863, følte jeg kke stærk Trang tl at genndtræde, sær da flere af de der docerede Fag forekom mg uden særlg Interesse for mg. Efter nogen Forhandlng ordnedes Sagen saaledes, at jeg skulde arbede et Par Dage af Ugen paa Værftet, og paa de andre følge Forelæsnngerne ved Skolen. Emnerne bestod væsentlg Krgs- og Feltbygnngskunst, Land-, Vand- og Vebygnng, Artller og teknsk Mekank. Jeg begyndte altsaa gen der 1863, men Forholdene var kke saa gode som yngste Afdelng, navnlg blandt Lærerpersonalet. Det vgtgste af alle Fag for en Ingeneur, den teknske Mekank, blev saaledes kun af Commandeur Pe- tarvelgt lært. Under Sommerferen modtog jeg paany en Udkommando. Panserbatteret Rolf Krake" var blevet færdgbygget og var blevet hjemført dersen og en Besætnng. Jeg skulde tjenstgøre ombord

60 46 og samtdg organsere og lede Dampprøverne med Masknen, et Emne, som havde været Genstand for et Foredrag, holdt af mg Søoffcersforenngen den foregaaende Vnter. Rolf Krake" var det første nogenledes effectvt pansrede Skb, v besad; et Par Smaaskonnerter Absalon" og Esbern Snare" vare vel blevne byggede forud, men dsse med deres 2V4 Tomme Panser kunde neppe medregnes, og Sellneskbet Dannebrog", som var under Ombygnng tl pansret Skruefregat, var langtfra færdg. Der var derfor en stor Interesse blandt Befolknngen for dette nye Skb, og selve Kong Frederk VII befalede, at ngen maatte betræde dets Dæk, førend han selv havde været ombord. Hans Majestæt boede om Sommeren paa st llle Slot ved Skodsborg, og her ankrede altsaa Rolf Krake" op ved Ankomsten. Den næste Morgen kom Kongen ombord, kun ledsaget af to Herrer, alle førte den saakaldte Skodsborg Unform, en graagrøn Jægerjakke med Knapper af Hjortetak. Med den ene af Herrerne, som jeg vl kalde Hr. 5., vare v alle vel bekendt, med den anden dermod kke; og da han havde Kongens Merskumspbe og Tobakspung hængende en Knap af Jakken, troede v, at han hørte tl Betjenngen og gave ham kke den brugelge Salut ved Falderebet. Ved at spørge Hr. 5. erfarede v, at det var en ny Adjudant, som kom fra en Provns-Garnson og var Slægt med en af Grevndens Hofdamer, og Hr. 5. betonede den rnge Agtelse, H. M. maatte have for Vedkommende, naar han lod ham bære nævnte Redskaber. V kom tl Frokost Chefens Kahyt ved et llle, rundt Bord tl 8 Personer, og hvor jeg, som den yngste, sad mdt mod Kongen. Under Maaltdet mærkede jeg, at Kongens Blk var fæstet paa mg, og skjøndt jeg kke havde nogen daarlg Samvttghed, følte jeg mg dog noget uhyggelg, da jeg vdste, at hans Luner kunde

61 47 være uberegnelge. Da sger han pludselg over Bordet: Munter, hvordan har Ida det?" Jeg skyndte mg at udtrykke mn Tantes taknemlge Følelser, naar hun hørte, det havde behaget H. M. at spørge tl hendes Befndende, hvorpaa Kongen sger: S., drk et Glas Brændevn med Mnter!" Jeg reser mg, drkker mn Snaps, bukker for Majestæten, som sger: Hls Ida!" Hertl maa jeg knytte den Oplysnng, at mn kære Tante, som havde været meget smuk sne unge Dage, havde paa et Bal gvet af Byen Kjøbenhavn An- lednng af Kronprns Frederks første Ægteskab tltrukket sg hans Opmærksomhed den Grad, at han, efter at have danset de to først Valse med hende, ogsaa vlde have den trede. Da hendes Svoger, Bskop Mynster, forhndrede dette ved at køre hjem med hende, anmeldte han sn Nærværelse tl Frokost den næste Dag hvlket Bskoppen afbøjede. Senere Lvet havde de mødt hnanden Karlsbad, hvorhen hun ledsagede sn Broder Balthasar, og hvor de havde været endel sammen. Da jeg senere overbragte mn Tante Kongens Hlsen, følte hun sg mndre beæret, da hun hørte om Snapsen. Efter Frokosten lettede v og dampede ud Sundet, ledsagede af Kongens Selskonnert Falken". Kongen, som sad paa Agterskylghtet med den kendte røde Fez paa Hovedet og røg sn Pbe, forsvandt pludselg ned ad Agtertrappen, og nogle Mnutter efter hørte jeg som havde Vagt og derfor holdt mg paa Agterdækket Kongen kalde paa S. De kom op tlsammen, og da jeg senere spurgte S., hvorfor Kongen havde kaldt ham ned, forklarede han mg, at H. M. var saa godmodg, at man kke kunde nægte ham noget, og at han den senere Td var bleven saa svær, at han kke selv kunde knappe sne Pantalons o. s. v. Sammenholdt med de tdlgere Udtalelser, om den anden Herre med Pben og Tobaksblæren, syntes dette mg at gve en besynderlg Illustraton af et Hof.

62 48 V afleverede Majestæten og dampede tl Kjøbenhavns Red, hvor v den næste Dag modtog Besøg af Marnemnster St. Blle, der medbragte som Gæster Prns Chrstan tl Danmark med hans to ældste Sønner, af hvlke Prns Vlhelm kort fornden var bleven omdøbt tl Kong Georg af Grækenland, samt Prns senere Kong Oscar af Sverg. Ved den staaende" Frokost ombord, under hvlken Blle udbragte Prns Oscars Skaal, syntes Stemnngen noget trykket. Langt senere har jeg erfaret, at der Statsraadet Anlednng af Tlbudet om den græske Krone havde været en meget stærk Menngsudvekslng mellem Prns Chrstan og den myndge Blle, samt Krgsmnsteren Thestrup, som kun ved Kongens Mellemkomst blev forhndret fra at lede tl de yderste Konsekvenser. Dønnngen efter Stormen mærkedes sær paa de yngre Prnser. Dernæst gk v tl Kjøge Bugt for at holde vore Dampprøver. Dsse bleve førte efter et System, som for første Gang blev anvendt herhjemme, og hvs Formaal blandt andet er at bestemme den mest økonomske Fart. Systemet er senere udvklet tl, hvad man nutldags kalder Progressve Prøver". V gk herfra paa et kort Kryds tl Østersøen tl Skydeprøver fra Taarnene, som jo dengang var en Nyhed. Da v en Dag var Sgte af Bornholm, satte Chefen Kursen mod Rønne Havn. Dette var mg meget kærkomment, da jeg den sdste Vnter havde været meget sammen med Frøken Johanna Johnson, mn senere Hustru, hvs Moder boede der, og jeg naturlgvs gerne vlde møde hende paa hendes Fødeø. Tl mn Sorg tog det paa engang tl med en stv paalands Kulng, som bragte Chefen tl at ændre Kurs. Det var en rnge Trøst for mg, at der ombord fandtes en ældre Offcer, som aabenbart havde havt de samme Ønsker som jeg, og som nu mndre dskret end jeg hølydt gav sn Skuffelse tlkende.

63 49 Kursen sattes derefter tl Kel, hvor det danske Flag jo hyppgt skulde vses dsse Aar. V fandt en af Panserskonnerterne og de seks nye Kanonbaade der. General du Plat var kommanderende General Holsten og havde Sgsmund Rosen tl Stabschef; begge skulde dø Hædersdøden, nden et Aar var omme. Generalen gav en Mddag for Søoffcererne Bellevue ved Dusternbrook. Da v gk hjem derfra vor Gaaunform, fk v Pøbelen efter os, og det var kun ved Hjelp af tlstedekomne danske Soldater, at v naaede vore Fartøer. Den antdanske Stemnng hos Kelerne havde dengang naaet st Kulmnatonspunkt. Kommandoen blev strøget Rolf Krake" allerede Slutnngen af August, og Arbedet land begyndte paany for mg. Men de stadgt mere truende Krgsudsgter bevrkede, at v begyndte at moblsere saavel Hær som Flaade. Høskolen blev derfor lukket, og de unge Offcerer sendte tl deres Afdelnger, medens jeg blev ansat som Inspektonsoffcerer ved Skbsbyggeret. Kong Frederk VH's Død paa Glucksborg Slot bragte os endnu nærmere Krgen. Jeg var nærværende paa Slotspladsen, da Konselpræsdenten Hall udraabte Chrstan IX tl Konge. Hans Modtagelse af Befolknngen maa sges da at have været kølg. Kong Chrstan, som med sn store Beskedenhed altd havde ndtaget en tlbagetrukket Stllng, var ganske ukendt de bredere Lag af Befolknngen. Hans Forgænger havde havt et vst Greb paa at tage Mængden fangen. Naar han paa sn brede Maade slog ud med Haanden som paa Rytterstatuen paa Slotspladsen og sagde Gud bevare gamle Danmark", raabte alle Hurra! med een Mund. Saadant laa kke ud for Kong Chrstan, og han skulde have svære Dage Begyndelsen, ja der skulde gaa adskllge Aar, nden Folket skulde forstaa hans ædle og gode Karakter. Frederk VIPs Damper Slesvg" afgk tl Flens-

64 50 borg og bragte det høe Lg tl Kjøbenhavn. Ankomsten fandt Sted paa en mørk Efteraarsaften. Øeblkkets Alvor stod klar for os alle, da v saa Kongens Kste ved Fakkelbelysnng blve transporteret en Barkasse, omgven af andre Krgsskbs Fartøer, gennem Bommen nd tl Chrstan IV's gamle Havn for at opstlles paa Chrstansborg Slot. Ksten stod kortere Td paa Castrum dolors", hvortl v alle valfartede, og blev derefter ført tl Rosklde Domkrke. Ved Bsættelsen var jeg beordret tl at være Drabant hos Kong Chrstan. Under det lange Lgtog gennem Kjøbenhavns Gader gk 8 Drabanter paa Sderne af Kongens Vogn et lgnende Antal ved Kong Frederks Lg. Tropperne og Kjøbenhavns da ekssterende Borgervæbnng dannede Spaler Gaderne. Det var et uskønt Syn, da alle Byens gamle Hyrekareter vare med Toget. Da v kom mdt paa Østergade, stoppede hele Cortégen. Kong Chrstan slog Vognvnduet ned og spurgte om Aarsagen, som jeg besvarede med, at jeg kke vdste, hvad der var Veen. En paraderende Borger tog mdlertd Ordet fra mg. Er der kke noget Veen? Jeg skulde mene, at der er noget Veen, for de holder med Lgvognen henne paa Hjørnet af Plestræde". Begravelsen Rosklde var dermod af meget grbende Vrknng. Den bvaanedes af tre Repræsentanter, som England, Frankrg og Rusland havde sendt hertl, men hvs Opgave samtdg skal have været at tlraade Kongen kke at underskrve November-Forfatnngen, et Lovforslag, som dengang var gaaet gennem Rgsdagen, og hvs Antagelse forventedes ufelbarlgt at maatte fremkalde Krgen. Som de tre sad deroppe Krkens Pulptur, havde man den Følelse, at det var Europa, som sad tl Doms over os. Efter kort Tds Forløb bestemte Kongen sg tl at efterkomme, hvad der dengang var det herskende Parts Ønske, nemlg at underskrve denne Forfatnng. Paa den Dag var ogsaa Pladsen foran Slottet fuld af

65 51 Mennesker, som lagde mere Stemnng for Kongen for Dagen end forud. Jeg var der sammen med en norsk Søoffcer, Herman Gade. Da v havde hlst den forbkørende Konge, saa v paa hnanden, og Gade sagde: Det er et stort hstorsk Øeblk". Men ngen af os tænkte eller sagde noget om, at Fjendens Styrke dog var noget stor for os. V vare jo, Gud skee Lov, begge to unge Mennesker. Gade var kommen hertl for at tlbrnge Vnteren med sn unge, smukke Hustru og to Børn; han var en begavet og varmtfølende Mand og gk med Krgen som Frvllg og tjenstgjorde som Taarncommandeur Rolf Krake". Senere blev han Kabnetskammerherre hos Kong Oscar, som skattede ham meget høt. Nu begyndte Rustnngerne at tage Fart. Skøndt det var Mdtvnter, forlod det ene Skb efter det andet vort Orlogsværft. Paa denne Td var den amerkanske Secessonskrg fuld Gang, og Sydstaterne havde bestlt flere Krgsskbe England. Da Nordstaterne gjorde Forestllng hermod, beslaglagde den engelske Regerng to af dsse mndre Panserskbe de saakalte Lverpool Rams", som vare blevne færdge paa Mersey Floden, og som den selv senere overtog. Et trede og større Panserskb var Bygnng for deres Regnng paa Clyden, og dette søgte de nu at afsætte og tlbød det paa engang tl den preussske og den danske Regerng. Ogsaa Bordeaux havde det Armandske Værft sat et Skb Bygnng for dem, som de lgeledes tlbød begge Magter. Paa Grund af dsse Tlbud blev Fabrkmesteren sendt med Etatsraad Tetgen tl Glasgow for at besgte, eventuelt købe det større Skb, hvlket ogsaa skete, medens Underfabrkmesteren blev sendt tl Bordeaux for at besgte det derværende Skb. Da Krgen blev erklæret den 1. Februar, var jeg den eneste tlbageværende af det overordnede Personale under Fabrkvæsenet. Men med de dygtge Mestere,

66 52 som fandtes, gk Udrustnngen flnkt fra Haanden, saavelsom det vgtge Arbede med Dannebrogs" Færdggørelse, mange ledge Tmer af Døgnet havde man kke, og Frdage kendtes naturlgvs kke. Det var en drø Td for en Søoffcer at gaa omkrng beskæftget med samme Arbede som under almndelge Forhold, medens Kammeraterne alle vare ude at tjene under Flaget, og naar Hjobsposter kom som Dannevrkes Rømnng skøndt jeg fra Høskolen var fuldt forberedt derpaa blev det næsten uudholdelgt. Foruden mg var der kun een Leutenant tlbage paa Værftet, den varmhjertede Peter Bruun, senere Commandeur, og han endte med at gaa en Dag op Krgsmnsteret og melde sg som frvllg Artllerst. Marnemnsteret vste ham den Tjeneste, et Par Dage derefter, at udkommandere ham som Chef paa den llle Kanonbaad Hauch" med den Opgave at kapre tyske Koffardskbe Sundet. En Dag Slutnngen af Februar blev jeg kaldt op Marnemnsteret, hvor man meddelte mg, at jeg skulde rese tl Glasgow for at overtage Tlsynet med den der købte Panserfregat og derved frgøre Fabrkmesteren. Skøndt jeg meget vel ndsaa, hvormegen Fordel for mn Carrére som Teknker en saadan Opgave var, bad jeg dog om hellere at blve udkommanderet med et af de moderne Skbe som Dannebrog", men forgæves. Samtdg fk jeg fra Commssaratsdepartementet Ordre tl først at gaa tl Newcastle-on-Tyne, hvor man hos Sr Wllam Armstrong havde bestlt to svære Kanoner tl Dannebrog", som det var af yderste Vgtghed at faa hertl snarest mulg. Først naar dette var sket, skulde jeg ndstlle mg Glasgow. Da Sendelsen havde Hastværk, maatte jeg kke gaa Søveen, men man overrakte mg et Pas, udfærdget af den svensknorske Gesandt, og lydende paa Hr. Munter fra Norge, som skulde gøre en Rese Tyskland. Da jeg kke kunde vente, at Brevhemmelgheden vlde

67 53 blve respekteret Tydskland, hvlket ogsaa bekræftedes senere, ordnede jeg med det herværende engelske Gesandtskab, at jeg kunde sende mn Korrespondance med den Kurers Valse, som een Gang ugenlg gk fra Udenrgsmnsteret London hertl. Med Hensyn tl Telegraferng aftalte jeg med et herværende Handelshus, at jeg skulde adressere den tl det forklædt Form, for af det at gves tl Mnsteret. For mn Reses Vedkommende var Veen over det neutrale Lbeck den skreste. De hallandske Dampskbe gk derhen daglg, og jeg var kendt med Kaptanen paa Najaden", som lovede mg al Dscreton. Jeg tog Afsked med mn Famle, og ndskbede mg paa Najaden". Herombord mødte jeg Grosserer Plgaard, for hvem jeg kke skjulte mg, da jeg vdste, at han stod venskabelgt Forhold tl vor daværende Marnemnster Ltken. V ankom tl Lbeck uden særlge Hændelser. Herfra var dengang ngen drekte Jernbane tl Hamborg, men der gk en kort Bane fra Lbeck tl Statonen Bchen paa Berln-Hamborg Banen. Ad denne Ve gk v tl Hamborg. Med Toget fulgte holstenske Soldater, endnu deres danske Unformer, som vare blevne permtterede. Ved Ankomsten tl Hamborg vste det sg, at v foruden dsse ogsaa havde saavel preussske som østerrgske Tropper med Toget, der skulde op Slesvg for at kæmpe mod os. Der var dengang ngen Bro ved Hamborg over Elben, men en Færge over hver af de to Elbarme. Pugaard og jeg toge da en Vogn og kørte tl Harborg, som var Endestatonen for Jernbanen. Underves havde han anmodet mg om at være nærværende ved et Møde med en Franskmand der. Denne vste sg at være en af M. Armand udsendt Agent, Baron Rvére den samme som under Metz' Belejrng 1870 var Chef for det franske Efterretnngsvæsen. Baronen paavste gennem sn Korrespondance, at den preussske Regerng trængte stærkt paa M. Armand om at sælge Skbet tl dem, og at han be-

68 54 gærede Fabrksmesterens Ankomst tl Bordeaux snarest mulgt. Jeg besluttede derfor Modsætnng tl den mg gvne Ordre at gaa først tl Glasgow. Ankommen tl London talte jeg der med vor Gesandt, Kammerherre Torben Blle, som anbefalede den største Forsgtghed ved Afskbnngen af Materellet, da man stadg ventede et Forbud mod Udførsel af Krgskontrebande, og jeg kørte derpaa straks vdere tl Glasgow. Under mt tdlge Morgenbesøg hos Fabrkmesteren ankom Posten med Ordre tl ham om at rese tl Bordeaux. Forretnngerne Glasgow bleve overleverede mg der fandtes øvrgt en dygtg Assstent her ved Navn Strøm, senere Skbsbygmester og allerede om Aftenen reste Fabrkmesteren tl Bordeaux og jeg tl Newcastle. Hos Armstrongs fandt jeg Kanonerne og Ammuntonen næsten færdge, og med nogen Presson blev den hele Leverng gjort klar tl Forsendng efter et Par Dages Forløb. Hull havde dengang den bedste Forbndelse med Danmark, og ved der at henvende mg tl vor Generalkonsul Good lykkedes det at faa hele Leverancen afsendt tl Kjøbenhavn den 10. Marts. Mndre fornøelgt var det, da jeg om Morgenen kom ned Dokken Hull, hvor 700 Granater stode opstllede, hver sn Kasse, at fnde Laagene afstødte af adskllge og at blve adspurgt af en Toldbetjent, om de vare bestemte tl Danmark. Han tlføede heldgvs, at jeg behøvede kke at ængste mg, da der kke endnu var nogen Queen's Proclamaton". Besøget hos Armstrongs var meget nteressant. Som bekendt var han en dygtg og meget benyttet Advokat Newcastle, hvs mekanske Snlle først kom tl Frembrud en modnere Alder. Efter lange Overveelser lagde han Lovbøgerne paa Hylden, og anlagde Forbndelse med enkelte Venner det nu saa berømte Værksted Elswck, en Forstad tl Newcastle, hvorfra han de første Aar grundlagde st Ry ved de udmærkede hydraulske Maskner, som udgk derfra. Under Krm-

69 55 rflede Ka- krgen producerede han den Armstrongske non, og dermed var hans Verdensry grundlagt. Som Medarbejdere havde han under mt Besøg Mr. George Hendel, udgaaet af en berømt Ingenør-Slægt og selv en fremragende Konstruktør, og Artllerkaptan Noble, som nu under Navn af Sr Andrew Noble Bart er den kendte Leder af Verdens største Krgsskbsværft. Dette Besøg paa Elswck var en fjern Indlednng tl den Forbndelse, jeg senere har havt med dette Frma, som har havt saa stor Betydnng for mt Lv. Jeg reste nu tlbage tl Glasgow for at begynde mn Vrksomhed ved Panserskbet. Dette byggedes af Messrs /. & G. Thomson, et Frma, som kke tdlgere havde leveret noget Krgsskb, men som havde opnaaet en fortjent Reputaton for at bygge hurtge Passagererbaade paa Clyden. For Tden afleverede de den ene efter den anden af de noksom bekendte Blokadebrydere, Fartøer bestemte tl at føre Sydstaternes Bomuldshøst gennem Nordstaternes Blokadeeskadre. De vare derfor ganske uden Erfarng alt, hvad der angaaer et Krgsskbs Udrustnng. Hertl kom endvdere, at de Agenter, som Sydstaterne havde benyttet ved Kontraktens Afslutnng med Byggerne, og som øvrgt vare forhenværende amerkanske Søoffcerer, heller kke havde havt nogen Erfarng at skrve Skbsspecfcatoner. Dsse vare derfor af magreste Indhold, og jeg maatte forudse, at der vlde opstaa mange Vanskelgheder for mg, saameget mere som jeg selv jo baade var ung og uerfaren med saadanne Forretnnger. Imdlertd gk jeg med godt Mod tl 'mn Gernng. I Hr. Martn havde jeg en god Raadgver alt forretnngsmæssgt, og Strøm var mg en paaldelg Assstent ved Bygnngen. Ved mn Ankomst var Skbet løbet af Stabelen, og man var nu gang med at ndsætte Masknerne og at udføre Indretnngen. Men det gk langsomt fremad, og Arbedet hemmedes yderlgere ved flere strkes".

70 56 Fra Marnemnsteret hørte jeg kun ldt. Jeg modtog Begyndelsen nogle Breve, som vare adresserede tl Leutenant Munter R. D. N. o. s. v." og forsynede med Mnsterets Segl, som bar tydelg Mærke af, at en varm tysk Knv havde været Berørng med Lakket. Senere ophørte Brevene næsten helt. Man havde jo hjemme altfor meget at gøre tl at kunne offre Td paa et Skb, man kke kunde vente at anvende under Krgen. Jeg blev snart ret godt kendt med Glasgows Beboere. Skotterne ere jo en sjælden flttg og dygtg Race, som holder Gæstfrheden høt Ære. Stemnngen var afgjort for Danmark. En Indsamlng danske Saarede blev sat Værk, som ndlededes med et Foredrag om det slesvg-holstenske Spørgsmaal af den bekendte Hstorker, Sr Archbald Allson. Paa Børsen, hvor jeg kom daglg for at læse Telegrammerne om Krgen, blev jeg lykønsket tl Seren ved Helgoland af ganske fremmede Mennesker, og Avserne, navnlg The Scotsman" Ednburgh, havde mange danskvenlge Artkler. Hos de danske Nordengland og Skotland mødte jeg megen Velvlle. Under Forhold som de daværende slutte Landsmænd sg nærmere sammen end ellers. Fra Newcastle fk jeg flere Indbydelser, som jeg kke kunde acceptere, men Leth var der en Kolon af unge Danske, som jeg besøgte endel. Lederen før dsse var Skbsmægleren la Cour, som senere blev Eer af Godset Løvenholm" Jylland, og som dengang førte en glad Ungkarletlværelse. Da der jo Storbrttanen er meget ldt Arbede om Løverdagen, tog jeg gerne Frhed fra Fredag Aften tl Mandag Morgen. Som varm Beundrer af Walter Scott genlæste jeg hans Romaner og besøgte de Egne, han beskrver, Forenng med dsse Landsmænd, eller jeg yachtede med dem paa Frth of Forth. Dernæst var der en fhv. vestndsk Købmand Robert Kerr fra Kjøbenhavn, som jeg mn Barndom ofte tl de

71 57 havde set sdde paa Bænken udenfor Karantænehuset paa Langelne. Denne gamle Skotte havde nu bygget sg et prægtgt Hus ved Largs, nærved Mundngen af Clyden, og derhen kom jeg jevnlg. Ogsaa var der nogle skotske Famler, jeg havde lært at kende. De fleste af dsse laa om Sommeren paa Landet den skønne Egn ved Clyden vestenfor Greenock, og hos flere af dem tlbragte jeg ogsaa Søndagen, lgesom jeg selede endel omkrng Yachter. Jeg fk saaledes Lelghed tl at se en stor Del af det smukke Land. Naar man skal skldre Lvet Skotland paa den Td, var det præget af en vs Intolerance relgeuse Sager og af en streng Iagttagelse af Relgonens ydre Former. Hovedmassen af Befolknngen var delt kke mndre end fre Sekter, som hver havde sn Krke eller Forsamlngshus, endog mndre Landsbyer. Anvendelsen af Søndagen som Hvledag gennemførtes tl det yderste. Paa Jernbanerne gk kun Posttogene Morgen og Aften. Famlerne gk Krke baade Formddag og Eftermddag, og Gudstjenestens Længde var resp. to en kvart, og en tre kvart Tme. For at skaane Tjenestefolkene serveredes som Regel kold Mddgsmad. Det ansaas upassende at foretage anden Spadseretur end tl og fra Krke, e heller maatte Ægtefolk gaa Arm Arm! Romanerne, som Brødrene bragte tl Søstrene fra Byen, maatte kke læses efter Løverdag Aften Kl. 12, og om Søndagen var gudelge Bøger den eneste tlladelge Lekture. En anseet Gestlg, Dr. Norman M'Leod kom dog herved Damerne tl Hjælp. Han udgav et Ugeskrft med Ttlen Good Words", som straks blev almndelgt udbredt. Det begyndte med Artkler af krkelgt Indhold for senere at blve betydelg mere mondænt, men le pavllon couvre la marchandse"! Theatret nød heller kke nogen Anseelse de gamle skotske Famler. Der fandtes den store By tre eller fre Skuesplhuse, men en fast Troupe kunde kke fnde

72 58 noget Levebrød, og naar en tlresende opførte Shakespeare, turde man knap nævne, at man havde overværet en Forestllng. Glasgow selv bød kke paa megen Adspredelse eller Aandrghed, dermod var man materel Henseende særdeles godt stllet. Mad og Drkke var udmærkede, men der herskede den Uskk, at efter en epcuræsk Mddag, naar Damerne havde forladt Bordet, bleve Herrerne tlbage for at drkke Rom-Punch lange Baner. Ballerne vare ogsaa overdaadge alle Henseender, men kedelge, og tl Gaa mødte Herrerne, navnlg de ældre, hølandsk Dragt, og hølandske Danse bleve opførte. Ved en saadan Lelghed saa jeg en meget vakker Dame, som navnlg udmærkede sg ved en meget smuk Hals, om hvlken var slynget en Kæde, hvlken hang et Dannebrogskors. Som bekendt maa brttske Undersaatter kke bære fremmede Dekoratoner uden deres Regerngs Tlladelse, og denne gves sjelden. Det vste sg, at vedkommende Dames Mand, som Konsul Bagnden, havde vst den danske Regerng en Tjeneste, for hvlken man havde sendt ham et Rdderkors, og han havde valgt denne meget tltalende Maade at underrette sne Medborgere derom. Under mne Forhandlnger med Skbsbyggerne om Panserskbets Udrustnng kom det tl Tder tydelgt frem, at de kke vare de egentlge Sælgere, men at Sydstaterne endnu havde en Haand med Spllet, saaledes at dsse maatte consulteres. Som deres Agent Europa sad Mr. Buchanan Pars. Denne Dplomat havde tdlgere været de amerkanske Frstaters Gesandt Kjøbenhavn, hvor jeg var kommen hans Hus. Jeg havde mødt megen Velvlle hos ham, og jeg tror, at dette bdrog tl, at vore Forhandlnger nu kke gav store Vanskelgheder. Tl Raadgvere martme Sager havde han to forhenværende Nordstats-Søoffcerer, og dsse kom undertden tl Glasgow for at konferere med Thomsons. Et af dsse Besøg

73 59 fandt Sted kort efter den berømte martme Duel udenfor Cherbourg-Dge mellem Alabama" og Kearsage". Sydstaternes Krydser Alabama" havde jo under Befalng af den dygtge Kaptan Smms et Par Aar paa mange Have tlføet Nordstaternes Skbsfart ubodelg Skade, og dsse havde derfor sendt Orlogsmænd ud for at tlntetgøre den. En af dsse, Kearsage", Kapt. Wnsloe, fandt den lggende ndenfor Cherbourg-Dge og sendte en Udfordrng tl Kapt. Smms om at forlade neutralt Terrtorum og møde ham Kanalen. Denne Udfordrng blev modtaget, og Alabama" blev skudt sænk, medens Capt. Smms blev reddet af en engelsk Yacht og landsat England. Naturlgvs talte de to Sydstats-Søoffcerer tl mg om denne mærkelge Kamp, og da jeg dertl anførte, at det forekom mg dumdrstgt af Capt. Smms, uden Nødvendghed, med st desorganserede Skb, med halv Negerbesætnng, at møde en fuldt organseret Orlogsmand, hvs Bredsde-Projectlvægt var dobbelt saa stor som hans egen, blev jeg mødt med et Svar, som unegtelgt forekommer mg at have psychologsk Interesse. Man sagde mg nemlg, at Smms og Wnsloe havde været Klassekammerater paa det nordamerkanske Søcadetacadem Anapols, og medens Smms altd havde været Klassens Dux, var Wnsloe dens Fux! Marnemnsterets Køb af Panserskbet havde stftet den Nytte, at det havde forhndret Preussen fra at komme Besddelse deraf; men da man var paa det Rene med, at det kke passede for vore Forhold, søgte man nu, da Freden var forestaaende, at blve det kvt. Peru og senere Grækenland optraadte som Lebhavere, men uden at det ledede tl Salg. Dette foraarsagede en ret betydelg Korrespondance med vort Gesandtskab London. En anden Anlednng tl en saadan var, at den engelske Regerng flere Gange havde faaet det Indtryk, at v vlde smugle det ud af Landet, og af den Grund vlde den beslaglægge det, og hver Gang maatte

74 60 jeg ndhente Erklærnger fra Gesandtskabet og forelægge dsse for Tolddrektøren Glasgow eller for Vagtskbschefen paa Greenock Red. Det Tdspunkt nærmede sg endelgt, da Skbet var klart tl at gøre Prøvetur. Forholdene paa Clyden vare dengang af den Beskaffenhed, at der behøvedes Sprngflod for at gaa ned tl Greenock, skøndt dets Dybgaaende kun var c. 16 Fod. Da man kke hjemmefra endnu kunde sende Chef og Besætnng for at føre det tl Danmark, havde man ntet Hastværk med de sdste Mdten af August gk det Forberedelser; men endelg ned ad Floden, rettede sne Kompasser, og foretog en Prøvetur mellem de to Fyrtaarne Cumbrae og Clock, hvorved det opnaaede den beskedne Hastghed af 1 1 Knob, og ankrede paa Greenock Red kaldet the tal of the bank". Jeg overtog her Skbet paa Regerngens Vegne, og gav Anvsnng paa den sdste Udbetalng, stor Pund Sterlng, som var deponeret hos Hambro London. Skøndt det var Sommerdage, kunde jeg naturlgvs kke blve lggende her uden Besætnng, og tlbage tl Glasgow kunde jeg kke komme før næste Sprngflod ; jeg havde derfor forud arrangeret med Havnemesteren Port Glasgow, 3 mles ndenfor Greenock, at fortøe Skbet paa Ydersden af den derværende Havn, og dette skete. Paa mn Begærng havde Mnsteret nu sendt en Høbaadsmand, og v engagerede 8 Sjovere tl Rengjørng. Jeg etablerede mg selv ombord som Skbschef, rgtgnok af en egen Slags og med de oprgtgste Ønsker om snart at blve afløst. Endelg skulde Befrelsens Tme slaa. Den 17. September ankom Fregatten Nels Juel" paa Greenock Red, medbrngende Chefen tl Panserskbet, Commandeur Pedersen, og Besætnng. Da Skbet sden Afløbnngen havde lgget Clydens grumsede Vand, ansaas det fornødent at rense dets Bund. Skøndt det kun var 300 Fod langt, fandtes ngen Dok rmelg Nærhed, som kunde tage det; Dok-

75 61 ken paa vort Orlogsværft var dengang heller kke lang nok dertl, og det var derfor blevet arrangeret, at v paa Tlbageresen skulde dokke paa Horten Orlogsværft Norge. Forberedelserne tl Afresen varede kke længe, og efter enkelte Dages Ophold og nogle Afskedsglder tog jeg Afsked med de kære Venner, jeg havde fundet Skotland. V foretoge den besværlge Rese Vesten og Norden om Skotland og over Nordsøen herlgt Ver. Paa denne korte Fart gjorde jeg for sdste Gang mt Lv Tjeneste som Kvarterchef. I Horten bleve v udmærket modtagne. Skøndt der kke Nels Juel" var mange af de Offcerer, som havde deltaget Træfnngen ved Helgoland, blev Skbet og dets Besætnng høt ferede af norske Brødre. En af de sdste Dage af Oktober vare v tlbage Hjemmet. Men man følte kke den samme Glæde ved Hjemkomsten, som saa ofte tdlgere. Mange Famler havde jo mstet Slægtnnge og Venner under Krgen vor Kreds vare Sgsmund Rosen, Carl Irmnger og Charles Bluhme faldne de faa, Sersglæder talte saa ldt Sammenlgnng med Nederlagene, og endelg blev det bedrøvelge Resultat følt dybt af Befolknngen. Jeg begyndte paany mn Tjeneste ved Skbsbyggeret ved Orlogsværftet, hvor der Mellemtden var sket store Personalforandrnger. Den tdlgere Delng mellem Skbsbyggeret og de øvrge teknske Fag var ophævet, og som Leder for hele den teknske Vrksomhed var der nu en Drektør med tre Underdrektører. Som en Følge heraf var mn hdtlværende Chef, Fabrkmesteren O. Suenson, fratraadt denne Stllng og var bleven Drektør Marnemnsteret, medens N. E. Tuxen var bleven Drektør, og Schønheyder, Wan og Bauer Underdrektører henholdsvs for Skbsbyggeret, Masknvæsenet og Bygnngsvæsenet. Da Freden var sluttet, og Armeen bragt paa Freds-

76 62 fod, aabnede Høskolen gen sne Læsesale. Jeg manglede endnu endel af Ingeneur-Kursuset, men følte mg ldet oplagt tl gen at sdde paa Skolebænken. Det var kke alene, ford jeg havde været betroet, hvad jeg maatte anse for et stort og betydnngsfuldt Arbede med deraf følgende Ansvar, men ogsaa ford jeg kke mn fremtdge Carrére troede at have nogen Fordel af Høskolens Foredrag. Ogsaa havde jeg under mt Ophold Skotland forskaffet mg Tlladelse af Verdensfrmaet Naper tl at ndtræde som Volontær paa deres Skbsværft og Masknværksted, og mente dermed at opnaa en meget bedre Afslutnng paa mn Uddannelse. Marnemnsteret saa mdlertd noget anderledes paa Sagen og truede mg med, at jeg vlde fortabe al særlg Adkomst tl Besættelsen af Poster ved Værftet, saafremt jeg kke gk tlbage tl Høskolen; men jeg stod fast og ndgav en Ansøgnng om Permsson, foreløbgt paa et Aar, hvlken endelg blev mg tlstaaet. Men nogen Understøttelse udover mn Gage gav Mnsteret mg kke. Da kom Chefen for Søcadetacademet, Commandeur Malthe Bruun, mg tl Hjelp. Uden Begærng fra mn Sde tlbød han mg Bstand af et Fond, hvorover Academet dsponerer, og saaledes var jeg reseklar. Imdlertd var der ndtruffet en Begvenhed af overveende Betydnng for mg. Jeg var nemlg bleven forlovet. I det sdste Rar Aar havde jeg mødt Frøken Johanna Johnson flere Huse, navnlg hos Konferentraad Davd, den bekendte Fnantsmnster,. og v to vare blevne enge. Frk. J. havde en Søster, gft med Kommandør Grove, senere en kort Td Marnemnster, og en anden med dennes Broder, Fyrngeneur Grove. Paa Grund heraf boede hendes kære Moder om Vnteren Kjøbenhavn, medens hun om Sommeren drog tl Bornholm, hvor Famlen hørte hjemme. Det var oprndelgt vor Tanke at vente med Bryllup tl efter mn Hjemkomst fra Skotland, hvlket utvvl-

77 63 somt vlde have været det forstandgste, men det endte naturlgvs med, at v besluttede os tl at gfte os fornden, og tl at rese samlede derhen. Vore Mdler vare kke store, men v vare unge, og efter tre Maaneders Forlovelse bleve v vede af Onkel Balthasar Holmens Krke den 4. Aprl 1865, og reste samme Aften tl Skotland. Efter et kort Ophold det gæstfr Martnske Hus fandt v et rart llle Hus Forstaden Partck ved Glasgow, og jeg begyndte mt Arbede paa den modsatte Flodbred Govan, hvor Napers Skbsværft var belggende. Det Naper'ske Frma stod dengang st Zenth. Ved Sden af Lederen, John Naper, stod Walter Brock som Bestyrer af Masknfabrkken og Wllam Pearce af Skbsværftet. Brock blev senere Sjælen den udmærkede Denny'ske Forretnng Dumbarton, og Pearce endte som Baronet og Eer af Elders Forretnng, det senere Farfeld. Blandt Personalet fandtes en ung Dansk, Ortmann, en høst talentfuld og smagfuld Skbskonstruktør, tl hvem jeg senere Aar har været længe knyttet. De vgtgste Arbeder, som dengang udførtes hos Napers, vare tre Panserfregatter tl Tyrket, og nogle store franske Paketbaade. Efter et Par Maaneders Arbede paa Tegnestuen meddelte John Naper mg en Dag, at de franske Bestllere havde yttret Frygt for, at Paketbaadenes Dybgaaende skulde overskrde det Kontraherede, hvlket vlde umulggøre deres Anvendelse. Jeg tlbød da at undersøge dette Forhold og foretage de nødvendge Beregnnger, saafremt man vlde gve mg to Tegnere tl Assstance. Han modtog gerne mt Tlbud, og v satte os tl at regne. Underlgt nok, var der dengang kke foretaget meget denne Retnng, saaledes at man kke havde Tabeller e. 1. tl Assstance, men v endte med at opgve det Dybgaaende for og agter, som Skbene vlde have ved Afløbnngen og færdg Tlstand, og vort Resultat vste sg senere at

78 64 stemme paa nærmeste Tomme. Jeg var naturlgvs glad ved paa denne Maade at kunne afdrage paa mn personlge Gæld tl Frmaet. Paa Grund af mn lange Arbedstd var mn unge Hustru meget overladt tl sg selv. Hun havde nok enkelte Famler, tl hvlke hun kunde holde sg, og et Besøg af mn Søster og hendes Søster hjalp noget, men jeg kunde kke skjule for mg selv, at hun led af den slemme Sygdom, som kaldes Hjemvee. Jeg bør her nævne en nteressant Dag, som v havde. Den berømte Afrkaresende Lvngstone var paa Tournée hos de skotske Lorder og var ogsaa nogle Dage Glasgow. Han var da med paa en Prøvetur med en af de tyrkske Fregatter, hvlken v deltog. Lvngstone, som oprndelgt havde været Mssonær, forekom os noget spoleret af Forgudelse og optraadte ldt Stl dermed, endog sn Paaklædnng. Han havde saaledes kke kunnet negte sg at gve Møde med en Kasket med et bredt Guldbaand, saadan som v ser dem hos vore Embedsmænd Provnserne. Festen endte øvrgt paa ægte skotsk Maneer med, at man dannede Kæde omkrng Spsebordet og vandrede rundt under Afsyngelsen af den gamle skotske Sang for auld long syne". Marnemnsteret forespurgte mg mdlertd, om jeg kunde paatage mg at undersøge og prøve endel Jernmaterale, bestemt tl Panserskbet Lndormen", som var bestlt hos et Frma Wolverhampton og hos Ch. Cammell & Co. Sheffeld. Da der var noget at lære derved, paatog jeg mg Hvervet. Jeg reste altsaa Sydpaa, efterladende mn Hustru sn Søsters Selskab Glasgow. Materalet Wolverhampton var bestlt gennem en Agent Mr. Lord, som havde Kontor Brmngham, men boede Coventry. For at undgaa at bo the black country" saaledes kaldes Egnen mellem Wolverhampton og Coventry tog jeg under mn Græs-Enkemandsstand gerne mod Mr. Lord's Tlbud

79 65 at bo hos ham Coventry, hvorfra jeg saa daglg gjorde den korte Jernbanetur tl Wolverhampton. Coventry er en meget nteressant gammel Cavaler" By, bekendt fra Sagnet om den angelsachsske Dronnng, Lady Godva". Peepng Tom's" Statue staar endnu ndmuret et Hjørnehus. Famlen Lord vare elskværdge og rare Mennesker. Som en Mærkelghed ved Coventry skal jeg anføre, at jeg aldrg har set Stkkelsbær naa en saadan Fuldkommenhed som der. Selve the black country" er en Ørken, hvor man ofte træffer paa faldefærdge Bygnnger. Grunden er nemlg saa gennemkrydset af Mnegange, at Sætnng af Husenes Fundamenter jevnlg fnder Sted. Den store By Brmngham lgger Centret, omgvet af adskllge mndre, som hver har sn Specaltet; en tlvrker saaledes Ankere og Kæder, en anden Synaale etc, men man fnder ntet tltalende for Øet, ndtl man kommer enten Syd for Coventry eller Nord for Wolverhampton, hvor Naturen begge Steder er herlg. Arbedet Wolverhampton var afsluttet efter nogle Ugers Forløb, og jeg gk da tl Sheffeld, hvor jeg snart modtog mn Hustru fra Glasgow, efterat hendes Søster var hjemrest. V fandt en passende llle Bolg en vestlg Forstad for saavdt mulgt at undgaa den forfærdelge Røgplage, hvorunder man lder denne Stad, og som jeg aldrg en Afstand af nogetsteds har set overgaaet. Endog en dansk Ml fra Staden vare Faarene en Park sorte af Kulrøg. Sheffeld, som jo lange Tder har været Knvenes By, var dengang paa Grund af Bessemer's Opfndelse paa engang bleven Centret for Bessemer-Staal- Industren. Denne, som oprndelgt var rettet paa Fabrkaton af Jernbanesknner, havde de senere Aar ogsaa optaget Panserplader. Knvtlvrknngen var, hvad man gerne kalder en drves Arbedernes llle Industr", det den navnlg

80 66 Hjem, hvor det er ndrettet saaledes, at man kan lee den fornødne Dampkraft tl Slbnngsprocessen. Staalfabrkatonen dermod udkræver uhyre Værksteder, som Sr John Brown, Cammell, Vckers o. a. Der var altsaa rygende Esser og Skorstene overalt. Hos Cammells fandt jeg en stor Stab, væsentlg af Mneraloger og Forretnngsmænd, medens Ingeneur- Elementet var mndre repræsenteret. Der fandtes udmærkede Maskner tl Prøvnng af Jernet og Staalet, som man gerne overlod mg tl Afbenyttelse. Andre Methoder for Staalets Tlvrknng ere senere blevne ndførte og have fortrængt Bessemer-Methoden paa flere Omraader. Denne sdste har som bekendt den Mangel, at den kke lader sg anvende med fosforholdg Malm. Den llle Industr dermod er vstnok bleven temmelg uforandret. Rodgers er endnu Lederen for Fabrkatonen af de fne Bord- og Lomme- Knve. Endnu tlvrkes alle Barberknve, den fneste saavelsom Soldatens four penny razor", udelukkende af svensk Staal; Forskellen mellem de to bestaaer kun Slbnngen og Polerngen. Mt Arbede optog kke megen Td, saa at v kunde se os omkrng. Mn Hustru havde gjort et tlfældgt Bekendtskab Omegnen. Aaret forvejen var Lord Ftzwllam kommen tl Bornholm sn Yacht, og hans Lods havde jeg veed kke hvorfor bragt ham og hans to Døttre tl mn Svgermoders Hus. De to unge Pger vare paa Alder med mn Hustru, og der var opstaaet et Venskab mellem dem, som havde ført tl, at hun var bleven ndbudt tl at besøge dem paa deres Herresæde Wentworth Woodhouse Nærheden af Sheffeld. Skæbnen eller rettere hendes Gftermaal havde forhndret Besøget og skulde nu mærkelgt nok føre dem sammen gen. Lord Ftzwllam var en af de største Kulgrubeeere England, og hans Herresæde et efter vore Begreber

81 67 meget stort Slot, belggende en Park paa over 1000 Tønder Land. Der var 200 Luksusheste Staldene, ja der fandtes en Jernbanestaton en Yderkant af Parken, hvor et Lokomotv og et Tog af Personvogne tlvejebragte Forbndelsen med Jernbanenettet. V bleve ndbudte tl at tlbrnge Doncaster-Ugen" der. Væddeløbene ved Doncaster, som kulmnerer the Leger dav" ere Yorkshre's Festdage og rangere Sportsverdenen høt over Epsom og de andre cockney" Løb. Et stort Selskab var samlet paa Wentworth Woodhouse ved denne Lelghed. Husets ældste Søn, Lord Mlton, som døde en ung Alder, havde nylg foretaget en Rese tl Canada og overvntret ved Foden af Klppebjergene, hvorom han havde leveret en velskreven Bog, og han var nu bleven Medlem af Underhuset. Han var paa mn Alder og gjorde et tltalende Indtryk. En anden nteressant Personlghed var Admral Sr Harry Keppel, en Mand af Verdensry, og som var en meget omtalt og beundret Søoffcer. Borddekoratonen paa Leger"-Dagen bestod Pokaler, som Famlen under Aarenes Løb havde vundet paa denne Dag; vstnok en meget kostbar Dekoraton. Egnen omkrng Sheffeld er overordentlg smuk. Mod Vest har man Derbyshre med sne grouse moors" og sn Kalkstensformaton, som kulmnerer the Peak". Et Par danske Mle fra Sheffeld denne Retnng lgger Hertugen af Devonshres Slot Chatsworth" med adskllge Arbeder af Thorvaldsen. I den modsatte Retnng har man den gamle Sherwood Forrest", kendt fra Walter Scott's Ivanhoe, som lader den fredløse Robn Hood have tl Huse der. Der er endnu en 6000 Tønder Land tlbage af denne ældgamle Egeskov, men Træerne ere meget forkrøblede og næsten bladløse. Skoven er fordelt mellem tre Parker, hørende under Herresæder, som ees af Hertugerne af Newcastle, Rutland og Portland. Dstrktet kaldes derfor the Dukeres". Det er en skøn Tur paa fre Mles Længde at

82 68 køre gennem dsse Parker paa udmærkede Vee, med Vldt af alle europæske og exeuropæske Racer Massevs og med Bregnerne dækkende Grunden mere end Mandshøjde. Hertugen af Portlands Slot Welbeck Abbey" er bekendt for sne mange underjordske Localteter. Det vlde have været behagelgt at etablere sg for Sommeren det kønne gamle Værtshus Flækken Glossop Centrum af Dstrktet, men desværre lod det sg kke gøre. Under vort Ophold Sheffeld ndtraf en Begvenhed af Interesse. The Congress for socal scence", et af de store engelske Selskaber med humane Formaal, holdt st Aarsmøde der. Blandt Deltagerne var Lord Brougham, tdlgere Lord Chancellor, og som først havde gjort sg bekjendt som Defensor for Dronnng Charlotte Kong Georg IV's berygtede Sklsmsse-Proces. Han havde tdlgere været Medlem af Underhuset for Rotherham, der nu var Lord Mlton's Valgkreds. Jeg mødte ham han trods sn paa Wentworth Woodhouse og fandt, at høe Alder endnu var stand tl at underholde et helt Selskab. Ogsaa var der den blnde Professor Fawcett, der senere blev Mnster, og hvs Enke er bleven saa bekendt. Endelg bør jeg nævne Lastlne-Lovens Forkæmper Mr. Plmsoll. Jeg tror, at han havde været Købmand Amerka og havde trukket sg tlbage for at etablere sg paa Landet Nærheden af Sheffeld, hvorhen jeg en Dag var ndbudt. Plmsoll blev senere Medlem af Parlamentet, men jeg tror kke, at han gjorde Lykke som saadant. Da mn Hustrus Hjemvee tltog, blev der ngen anden Udve, end at hun maatte rese tl Moderen paa Bornholm for der at afvente mn Tlbagekomst. Som Sekretær ved Legatonen London havde v dengang en af mne Ungdomsvenner, Baron Holger Rosenkrantz, og gennem denne ordnedes Plads og Reseselskab for hende med en Damper, bestemt tl Kjøbenhavn. Jeg

83 69 fulgte hende da tl London, bragte hende ombord, og hermed afsluttedes altsaa den første Perode af vort ægteskabelge Samlv. Jeg maatte blve London nogle Dage, da Marnemnsteret havde begæret en Del Oplysnnger, som kun kunde skaffes der; Rosenkrantz var herved tl overordentlg Gavn. Jeg har aldrg Udlandet set nogen af vore Sekretærer ndtage en saadan Stllng som han, og dette tlmed saa ung en Alder. Desværre skulde han tdlgt ende sne Dage. Han døde nemlg Pars, just ved Belerngens Ophør 1871, medens hans unge Hustru sad Versalles ndenfor de preussske Lner og forgæves søgte om Tlladelse tl at komme tl ham. Gennem Sekretæren Royal Geographcal Socety" modtog Rosenkrantz og jeg en Dag en Indbydelse tl en Mddag Selskabet, som præsderedes af Sr Roderck Murchson, og som blev gven tl Ære for Sr Samuel Baker, der just var kommen tlbage fra sn berømte Rese, paa hvlken han havde afgjort Spørgsmaalet om Nlens Klder, og efter Mddagen holdt han st Foredrag derover. Paa Platformen den Aften vare blandt andre Personlgheder: Lady Frankln, den energske Enke efter den berømte Nordpolfarer, og den senere saa bekendte Ambassadeur og Vcekonge Lord Duffern med sn unge Hustru, som nylg havde gjort en Rese tl de nordlge Farvande, og skrevet Letters from hgh lattudes". Jeg gk derefter tl Sheffeld, afsluttede mne Forretnnger, og vendte tlbage tl mt Arbede Glasgow. Det var kke behagelgt at begynde paany som Ungkarl, men jeg besluttede at kvæle Sorgen ved haardt Arbede. Jeg etablerede mg derfor Forstaden Govan Nærheden af Skbsværftet og stræbte at ndhente det, jeg havde forsømt under mn 4 Maaneders Fraværelse. Jeg veed, at jeg aldrg har været saa flttg som den Vnter. Tl Glasgow kom jeg næsten kke, kun Løverdag Aften samledes nogle af de unge Danske hos mg,

84 70 navnlg Ortmann og Lndegaard. Jeg arbedede paa Tegnestuerne, dels paa Skbsværftet og dels paa Masknværkstedet. Men samtdgt tlbragte jeg megen Td Værkstederne og paa Byggepladserne, navnlg for at lære Arbedsmethoderne ved Jernskbsbygnngen at kende. Jeg afgav forskellge Beretnnger om dsse Forhold tl Mnsteret, af hvlke den betydelgste Rapport over Skbsbyggerets Tlstand England " blev trykt paa Mnsterets Foranstaltnng efter mn Hjemkomst. Mn Hustru var mdlertd kommen tl Bornholm og befandt sg kke vel der. Saavel hendes Breve som de fra mn kære Svgermoder havde et saadant Indhold, at de maatte vække Uro Sndet og vanskelggøre Arbedet. Man var ofte frstet tl at pakke sammen og rese hjem. I mn Hustrus Famle var ndtruffet den Begvenhed, at hendes Svoger, Kommandør Grove, var bleven Marnemnster Mnsteret Frjs, hvlket naturlgvs var mg behagelgt, sær for det Tlfælde, at jeg foretog en saadan Hjemrese uden at have anmeldt den forud. Grove var øvrgt en elskværdg Mand, som jeg kendte ret godt fra hans Tjenestetd som Ekvpagemester ved Orlogsværftet. Han havde været Chef paa Fregatten Sjælland", Admral van Dockums Flagskb under Krgen og havde under denne havt den Sorg at mste sn unge smukke Hustru. I Marnen var han vel anset som en dygtg praktsk Offcer. Blandt de Foretagender, som patrotske Mænd hjemme havde sat gang for at vække Befolknngens Vrkelyst efter den uheldge Krg, var ogsaa et Akteselskab for at drve Hvalfangst under Island. En amerkansk Skbsfører Thomas Rays havde ndført den nu almndelge Maade at dræbe Hvalerne ved Granater, fæstede tl Harpunen, og dette Prncp skulde her benyttes. Formanden for Selskabet var Grev Moltke-Hvtfeldt tl Glorup; dets vrkelge Ledere: den fra Forsvaret af Vesterhavsøerne bekendte Kaptan Hammer og Gros-

85 71 serer Moses Melchor. De to sdstnævnte Herrer havde været Glasgow for at bestlle en Hvalfanger-Damper Thomas Ruys" hos Frmaet Alex. Stephen, og da de ved Hjemkomsten erfarede, at jeg opholdt mg der, opfordrede de mg tl at føre Tlsyn med Bygnngen af Damperen og øvrgt at være tl deres Assstance England, hvlket jeg gerne paatog mg. Da Skbet var færdgt, kom Kaptan Hammer med en Besætnng tl Glasgow, Prøveturen blev afholdt, og de afselede tl Island. Man ønskede nu, at jeg skulde besgte en llle Træbaad, som de byggede Hull. Da Efterretnngerne hjemmefra kke havde forbedret sg, laa den Tanke nær, at jeg fra Hull skulde hvert Fald gøre et kortere Besøg paa Bornholm. Jeg pakkede altsaa mne Paprer sammen, reste tl Hull, saa paa Skonnerten, som var et nydelgt Fartø, og arrangerede det Fornødne med Byggeren. Dernæst gk jeg ned Dokkerne og fandt her en Wlson-Damper bound for Copenhagen", hvs Kaptan gerne tog mg med, da han hørte, at jeg var Søoffcer, og v selede med det samme. Der fandtes dengang en aparte Organsaton paa dsse Dampere, som vstnok har bdraget tl deres mange Havarer. Mandskabet blev paamønstret for hver Rese tl Østersøen og afmønstret, naar det kom Dokken Hull. Det maatte selv sørge for sn Kost. V havde herlgt Ver over Nordsøen, men da v nærmede os jydske Kysten, blev Kaptanen ængstelg og vlde mndske Farten. Dette skete paa en stjerneklar Nat, da jeg laa mn dybeste Søvn. Da han purrede mg for at meddele mg sne Betænkelgheder, foreslog jeg ham som Berolgelsesmddel at tage en Bredde-Observaton ved Polarstjernen. Men han erklærede sg ude af Stand tl at udføre denne, og jeg maatte altsaa paatage mg dette Arbede, som vste sg at være rgtgt udført, da v den næste Morgen fk Hrtshals Sgte. Det er sdste Gang, jeg har havt Fordel af de astro-

86 72 nomske Kundskaber fra Søcadetacademet, og jeg var unegtelg glad ved derved at have vundet nogle Tmer. Ved Ankomsten tl Kjøbenhavn fandt jeg mn egen Famle bedste Velgaaende. Jeg saa Marnemnsteren, fk mn Permsson forlænget, og tog den første Damper tl Bornholm, hvor jeg blev modtaget med aabne Arme den 26. Aprl 1866 om Aftenen. Det vste sg, at jeg var kommen det rette Øeblk, th den næste Morgen, altsaa den 27. Aprl, fødte mn Hustru sn ældste Søn. At vor Glæde var stor, behøver jeg kke at sge. Senere erfarede jeg, at de nærsomme Bornholmere havde faaet Respect for mg, ford jeg havde regnet Tden saa nøe ud. Under Løbet af denne Sommer flyttede v tl Kjøbenhavn, hvor jeg paany tltraadte mn Tjeneste Marnen. Aaret derefter blev jeg ansat som Lærer ved Søoffcersskolen, hvlket nødsagede mg tl at affatte en Lærebog Underdrecteur ved Skbsbygnng. I 1869 blev jeg Masknvæsenet og ved Bygnngsvæsenet ved Orlogsværftet, og samme Aar overtog jeg en Lærerstllng for de Søoffcerer, som gennemgaa et høere Kursus ved Offcersskolen. Dette var rgelgt Arbede for en enkelt Mand, men jeg havde desuden dsse Aar paataget mg endel Arbede med Kontraherng om Dampskbe og Tlsyn med dsses Bygnng for forskellge Rederer. Foranledget af Forhold, paa hvlke jeg kke her skal ndgaa, søgte og erholdt jeg mn Afsked 1873 og overtog Stllngen som admnstrerende Drecteur ved Kockums Mekanska Werkstads Akte-Bolag Malmø, som jeg tltraadte den 1. November s. A. Med de forberedende Arbeder, som hertl udkrævedes, skal jeg heller kke trætte Læserne.

87 73 OPHOLD I MALMØ V vlle nu kaste et Blk paa de socale Forhold, under hvlke v skulle leve Malmø. Det lykkedes mg allerede Januar 1874 at fnde en Vlla tæt udenfor Staden, hvor v etablerede os, ndtl v samme Efteraar fk en stor gammel Lelghed paa Østergatan, hvor v forbleve samfulde 9 Aar. V skulde snart mærke, at den korte Flytnng havde hensat os tl vdt forskellge Forhold. Hovedgrunden hertl maatte vstnok søges der, at den Udjevnng mellem Samfundsklasserne, som dengang var godt begyndt Danmark, endnu kke havde fundet Sted her. Man følte sg, som om man var kommen et Aarhundrede tlbage Tden. I Spdsen for Samfundet Malmø stod Landshøfdngen Trol, en statelg formfuld Mand med en høst elskværdg Hustru. Han secunderedes af en General, lgeledes en meget statelg Mand med Hustru. Næstefter dsse kom Provnsens Adel. Som bekendt bestaar denne Sverg af et relatvt mndre Antal af gamle hstorske Slægter, medens Hovedmassen er tlkommen, dels fra Krgene under Svergs Storhedstd, og dels fra den saakaldte Frhedstd", under hvlken man med stor Lberaltet tlstod Embedsmænd og andre Adelsdplom, uden samtdgt at tlse, at de tl Famlernes Opretholdelse fornødne Pengemdler vare tlstede. Dsse Famler have været henvste tl at søge Embedscarréren, saavel den mltare som den cvle, og den svenske Embedsstand, navnlg Offcererne, har dergennem faaet et ret arstokratsk Præg, som holder dem tlbage fra at deltage det almndelge borgerlge Lv. Paa den anden Sde bød Omgangen med Borgerstanden, tl hvlken v væsentlg vare anvste med enkelte hæderlge Undtagelser kke paa store Frstelser. Dens Interesse for Lvets materelle Goder var

88 74 betydelgt større end for de aandelge. Den dengang anvendte Form for Selskabelghed den gaaende Mddag" var en Functon, paa hvlken jeg endnu tænker med Gru. Kun to Gange om Aaret mødtes dsse forskellge Samfundsklasser. Det var tl Aarsfesten for Amaranthen", en selskabelg Orden stftet af Gustav den Trede, hvor de hæderlge Borgere modtog Rdderslaget af Landshøfdngen, og tl Aarsfesten for Knudsgldet", det samme, som v have kendt Danmark. Med Godseerne paa Landet havde Byens Borgere ngen Omgang. Selv hos Formanden for vort Selskab, Baron Stjernblad, som eede det smukke Marsvnsholm og øvrgt var gft med en rg Købmandsdatter fra Ystad, ere v aldrg blevne ndbudte, men Baronen foretrak at retournere udvst Gæstfrhed ved Indbydelser tl et Hotel Malmø. Af Resourcer havde Malmø kun faa; Nærheden af den store By Kjøbenhavn, hvorhen Malmøboerne gerne drog, trykkede den. Byen var heller kke smuk, Husene omtrent som vore Provnsbyer, Brolægnng og Belysnng slette, de santare Indretnnger umulge. Det gamle Malmøhus laa hen som en Straffeanstalt; kun een vrkelg monumental Bygnng fandtes. Det var Raadhuset, restaureret af vor Archtect Meldahl, med sne to bekendte Sale: Landstngs- og Knutssalen. Malmø Omegn havde faa Tltræknnger; den nærmest tlgængelge Skov var vor Dyrehave. Jeg formaaede Det Forenede Dampskbsselskab tl under flere Sommere at lade en Dampbaad om Søndagen gaa drekte fra Malmø tl Klampenborg, og denne fk megen Søgnng. De Danske vare paa den Td kke populare Skaane. Dette skyldtes den saakaldte Lodskrg", som netop da var afsluttet. Denne var vstnok foranledget af en Embedsmand ved Lodsvæsenet Malmø, som havde rest det øvrgt naturlge Spørgsmaal om Svenskernes

89 75 Berettgelse tl at deltage Langlodsnngen gennem Øresund. Vor Naton havde jo fra Øresundstoldens Td holdt et fuldt organseret Lodsvæsen, medens Svenskerne kun havde foretaget ldt denne Retnng. Nu forlangte de Lgeberettgelse, det de gk ud fra, at var Drogden dansk Farvand, var Flnterenden udelukkende svensk. De belyste denne ved Hjelp af Fyrskbe og afmærkede den med Bøer. Fra dansk Sde gjordes gældende, at Flnterenden var lgesaameget dansk som svensk Farvand, og at endel af de svenske Mærker vare lagte paa dansk Søterrtorum. Strdens Bølger gk høt, og skøndt Regerngerne opnaaede Enghed, var der endel Gærng tlbage hos Befolknngen, som kke var behagelg for de Sverge bosatte Danske. Under dsse uvante og ret trste Forhold skulde man nu ndrette st og sn Famles Lv. Det var godt for os, at Kjøbenhavn laa saa nær. Mn Famle kom jevnlgt over tl os, og mn Moder tlbragte altd Julen med os tl stor Glæde for os og hendes Børnebørn. Nogle af de gamle Venner sloge heller kke Haanden af os. I Malmø var Famlen Gejer den, som kom tl at staa os nærmest. Han havde tdlgere været Offcer og var gft med Frøken Palæmona Treschow fra Brahesborg, Fyen, som jeg havde kendt og vurderet, da hun var ung Pge. Det var høst sympathske Mennesker, og deres Børn og vore bleve ogsaa Venner. Dernæst havde v to halvgamle Ungkarle, Brødrene Krok, af hvlke den ene var Landssecretar, den anden Toldforvalter. Dusbroderskabet mellem Forældrene Sverge berettger Børnene tl at kalde Vedkommende Farbroder", men dsse to vare vore Børns Farbrødre par excellence". Saa var der vor Huslæge, Doctor Falk, med Famle, samt Kaptan Boman og Doctor Qaensel med Famler, begge Medlemmer af vort Selskabs Bestyrelse, og endelg forskellge Medlemmer af Famlen Kockum. Af Danske fandtes der den Td endel paa Landet Skaane, navnlg som Forpagtere og mndre Godseere.

90 76 Tl dsse saa v kun ldt. I Malmø var der nogle enkelte bedre Stllnger. Jeg mndes saaledes en forhenværende Skolekammerat, Gerlach, Søn af den bekendte General, som var Ingenør ved Vandværket. Men foruden denne faste Omgang medførte mn Stllng, at jeg maatte se adskllge Tlresende vort Hjem. Naar en Mand søgte vort Værksted for at forhandle om en Bestllng, tllod almndelg Chrstenkærlghed mg kke at lade ham tlbrnge Aftenen alene paa et Malmø-Hotel, og jeg har gjort mange mere eller mndre nteressante Bekendtskaber af denne Grund. Vore ældre Børn naaede snart Skolealderen, og da v troede at skulle forblve Sverg, besluttede v at sætte dem Skole der. Drengene kom Latnskolen Malmø, hvor Undervsnngen var meget god, men hvor der endnu raadede det mddelalderlge System, at Spanskrøret var fuld Vrksomhed selve Rectors Haand. Ved Omgangen med Kammeraterne lærte de nu snart den skaanske Dalekt, som er ualmndelg bred og uskøn. Jeg vaagede mdlertd strengt over, at de vedbleve at tale og skrve deres Modersmaal saa correct som mulgt, og de have vrkelg alle undgaaet den stygge Sammenblandng af de to beslægtede Sprog, som man saa ofte hører. Imdlertd ndtraf nogle Begvenheder, som vare af Interesse for Værkstedet, og som jeg derfor skal nævne her. Under den tdlgere Admnstraton havde Arbederne ført en noget for bekvem Tlværelse, som var uforenelg med hvad der kræves paa et større Værksted. De strengere Ordens-Bestemmelser, som jeg maatte ndføre, bleve naturlgvs kke vel modtagne, og hertl kom, at det var bleven nødvendgt tl Udførelsen af fnere Arbeder at antage nogle danske Modelsnedkere, som fk en høere Tmebetalng. Det endte med en Generalstrke efter et halvt Aars Forløb. Ved en

91 77 saadan Lelghed er den svenske Arbeder kke behagelg at omgaaes; han tager straks en Taar over Tørsten", og paa Poltets Assstance kunde man kke regne, saa Malmø Gader vare kke rgtg skre de første Dage. Hvad der forværrede Stuatonen, var, at det blev gjort tl et natonalt Spørgsmaal. Det var de forbandede Danske, de brave Svenske o. s. v. Det danske Personale havde det altsaa kke behagelgt de Dage, men Bygen drev over uden at efterlade kendelge Mærker, og en Gentagelse deraf fandt kke Sted under mn Td Skaane. En anden Oplevelse af ubehagelg Art var en Ildebrand paa Værkstedet, som ndtraadte efter et Par Aars Forløb. V havde netop den Dag afleveret en Damptorpedokran tl den danske Regerng. Ved Modtagelsen havde Arendrup og Jøhnke været nærværende, og de vare blevne hos os tl den næste Dag. Da Brandsgnalet lød om Aftenen, drog v alle derud. Malmø var dengang forsynet med Dampsprøter men, Ilden spredte sg, hjulpen af en frsk Vnd, og da v kom hjem næste Morgen, efterat alt var slukket, havde Værkstedet faaet en Skade paa omtrent en halv Mllon Kroner. Assuranceselskaberne vste sg meget coulante, og Arbederne paa Genopbygnngen bleve drevne med Kraft; men da Branden havde fundet Sted sent paa Efteraaret, tog Færdggørelsen ret lang Td, og Afleverngen af de Arbede værende Bestllnger forsnkedes betydelgt. Selvfølgelg benyttede v denne Lelghed tl at ndføre nogle Forbedrnger, og blandt andet byggede v en hdtl savnet anstændg Kontorbygnng. Endnu en Begvenhed af Betydnng var et kongelgt Besøg. Kong Karl X var død 1872 og var bleven efterfulgt af sn Broder Kong Oscar. Denne rgt begavede Konge var en af de tre martme Kongesønner, som mn Ungdom vare saa be-

92 78 undrede af alle Søoffcerer. De to andre vare : Storfyrst Constantn af Rusland, hvs Carrére som Sømand ophørte ret tdlg, og Prnsen af Jonvlle, Søn af Lous Phlppe og Bedstefader tl vor Prnsesse Mare. Denne sdste Prns har udgvet Fortællngen om et Kryds, han som Chef for en Fregat havde foretaget. Under dette anløber han Gunea-Kysten, hvor han ved Ankomsten tl de danske Besddelser blver ndbudt tl Frokost af Gouverneuren. (Jeg er bange for at dette var en Mand, som v have kendt). Som Mærkelghed ved denne Frokost anfører han, at Betjenngen bestod af Negernder, paa hvlke ntet Slør selv kke det mndste skjulte deres Former. De stode der med Tallerkenerne Haanden, Servetten over Armen, uden nogen Undseelse; th de vare jo førte deres Fædrelands Dragt", og han vedføer en characterstsk Illustraton. Men foratvende tlbage tl Kong Oscar skulde denne nu som Konge for første Gang besøge de svenske Provnser, hvad Svenskerne kalde gora snn Erks gata". Da det forestaaende kongelge Besøg blev anmeldt Malmø, en By som trods sne dengang Indbyggere kke havde meget at fremvse, spurgte Stadens vse Fædre os, om v kunde underholde Hans Majestæt et Par Tmer. V lavede altsaa et Program, modtoge Kongen paa det mekanske Værksted, og kørte efter Besøget her en tl Statsbanerne af os nybygget første Klasses Vogn ad vor Forbndelsesbane ned tl Skbsværftet. V havde her arrangeret en Afløbnng for ham. Det var en llle Bornholmsk Baad Erna", hvs Reder ogsaa var nærværende. Det var ndrettet saaledes, at Kongen selv skulde sætte Baaden Vandet ved at trykke paa en elektrsk Knap, hvorved en Vægt blev frgjort, som ved at falde slog den sdste Kle løs. Nutldags ere saadanne Afløbnngsmaader vel kendte, men dengang havde det aldrg været forsøgt Sverg, g jeg havde derfor som Skkerhed bag en llle Skærm

93 79 anbragt en Tømmermand, som skulde slaa Klen fra, saafremt Elektrcteten skulde glppe. Ulykkelgvs var Tømmermanden for hø for Skærmen, saa at Kongen saa ham, uden dog at gøre nogen Anmærknng; men jeg er bange for, at det blev Tømmermanden, som satte Skbet Vandet, og kke Majestæten. Den næste Dag blev der foretaget en Udflugt pr. Damper Flnterenden, for at Kongen kunde saa at sge ndve dette nye svenske" Farvand. Denne Seltour, hvlken jeg deltog, blev efterfulgt af en Frokost hos Landshøfdngen. Da v kom nd Resdensens Forstue, fandtes der en, ogsaa Kjøbenhavn velkendt, skaansk Godseer, som saa meget medtaget ud og havde IV2 Tomme udbrændt Cgar mellem Fngrene. V vdste alle, at han, som var en stor Spller, havde tlbragt Natten ved det grønne Bord". Kongen sagde da tl ham: Naa T.l Hvordan har Du saa sovet nat"? T. y som var en ældre Mand, svarede: Ak! man faar kke megen Søvn paa denne Sde af Graven", hvortl Kongen sagde: Ja! og Gud maa vde, hvormegen Du vl faa paa den anden Sde"! Under Sommeren 1877 beskæftgede man sg med Spørgsmaalet om Sverges Deltagelse den forestaaende Verdensudstllng Pars. Denne, som skulde aabnes næste Aar, og som skulde vse Verden, at Frankrg nu var kommet tl Kræfter efter den ulykkelge Krg, maatte anses for at blve særlg ndholdsrg. Med den Evne tl Repræsentaton, som Svenskerne besdde, detmndste Sammenlgnng med os, havde man grebet denne Sag meget energsk an. Tl Kommssarus for Udstllngen havde man valgt en særlg kvalfceret Mand, Hr. Juhln Danfelt, og denne gk forstandgt tlværks. Han bereste hele Landet, bankede paa Værkstedernes Døre og begærede Tlslutnng. Ogsaa tl os kom han, og jeg blev snart fangen af hans Veltalenhed og lovede at anbefale en større Udstllng fra os. Men hvad jeg kke havde ventet, var at jeg derefter

94 80 modtog et offcelt Brev, underskrevet Oscar, hvor jeg blev opfordret tl at gaa som Jurymand tl denne Udstllng. Da jeg kke havde søgt Indfødsret Sverg, og da man for at være svensk Jurymand maa have svensk Medborgerret, maatte man have set gennem Fngre hermed, men dette var jo af mndre Betydnng. Det var svært for mg at rese bort fra mt store Arbede, men Opgaven var nteressant og ærefuld. Jeg forelagde mn Bestyrelse Spørgsmaalet, og denne bestemte, at jeg skulde modtage Tlbudet. Mn Ven Overdrecteur Almgren ved Statens Jernbaner, som vstnok kke havde været uden Del, at man havde henvendt sg tl mg, var ogsaa bleven Jurymand. V to reste sammen tl Pars Forsommeren 1878, hvor jeg tlbragte et Par af de nteressanteste Maaneder mt Lv. Den Jury, jeg tlhørte, var den mekanske, som havde en høst betydelg Udstllng at bedømme, og naar jeg overhovedet havde paataget mg Hvervet, var det mn Hensgt at benytte denne Lelghed fuldt ud tl at berge mn Erfarng. Det gjaldt nu, om at jeg kunde faa en saadan Stllng mn Jury, at jeg kunde opnaa dette. Forholdene vare gunstge for mg. Franskmændene vare fnt repræsenterede. De havde to membres de l'académe", foruden endel Lærere fra deres teknske Høskoler. Blandt Englænderne fandtes Sr John Anderson, som var den teknske Leder af Woolwch Arsenal og Forfatter af en kendt Lærebog. Amerkanerne havde som bedste Mand en Professor Davdson fra San Francsco. Ved vort første Møde fremkom den sædvanlge Ulempe, at Sprogkundskaberne vste sg brøstfældge. Da jeg paa de Fremmedes Vegne forberedte Sagen med Franskmændene, ytterede dsse, at da de vare Mnortet, ønskede de, at en Fremmed dog kke nogen Englænder valgtes tl Præsdent, medens de paa den anden Sde haabede, at deres to membres de l'académe" bleve valgte tl Vcepræsdenter. Da jeg bragte denne Besked tlbage

95 81 tl de fremmede Medlemmer, enedes man om at gøre Amerkaneren Davdson tl Præsdent og tog de to membres de l'académe" tl Vcepræsdenter. Da vor Jury vlde faa et kolossalt Arbede, bestemte man samtdgt at dele den tre I Underafdelnger. den største af dsse, den som ndbefattede alle Damp- og Varmluftmaskner, ndvalgtes jeg tl Secretar. Jeg havde derved opnaaet, hvad jeg ønskede. Jeg skulde organsere Arbedet mn Underafdelng, ndlede Dscussonen om de forskellge Maskner og foreslaa Belønnngerne, samt ved de daglge Møder af hele Juryen føre Ordet for vore Bedømmelser. Der forestod mg nu en meget travl Td. Jeg flyttede derfor ud tl Auteul landlge Omgvelser, mødte hver Morgen Kl. 7 Udstllngen for at forberede Dagens Arbede, og kom først hjem om Aftenen. Om Morgenen arbedede Underafdelngerne hver for sg. Da der var godt Kammeratskab blandt Medlemmerne, spste v alle Frokost sammen en eller anden Restaurant Udstllngen for derefter at holde Fællesmøde. Da det var mg, som skulde foreslaa Præmerne, var jeg Genstand for endel Courtose fra de andre Medlemmers Sde. Den ene af vore Vcepræsdenter, M. Roland, som var drecteur general des manufactures de l'état", det vl sge Chef for Statens Tobaksfabrkker, havde som saadan mange Udstllere at protegere. Han modtog hver Mandag en llle Pakke fra Havana, ndeholdende 5 af de ypperste Cgarer, som kunde frembrnges. Denne Pakke skænkede han mg hver Uge, og man vl forstaa, at det særlg Pars var en meget velkommen Gave. Han havde da den Takt at vente tl Trsdag eller Onsdag med at overrække mg en Lste paa Udstllere, som han ønskede belønnede. Det antages vstnok Almndelghed, at dsse Udstllngsmedaller kke uddeles efter Fortjeneste, saaledes at de snarest maa ansees for betydnngsløse. Dette er dog kke mn Erfarng, detmndste kke for

96 82 de store Industrlandes Vedkommende. Selv om Juryen var partsk, er den under for stor offentlg Kontrol af Udstllerne tl at væsentlge Fel kunne begaaes. For de mndre Landes Vedkommende er Uddelngen af Medaller mere en Courtose-Sag. Vor Jury brugte den Fremgangsmaade ved dsse, at den stllede et vst Antal Medaller tl vedkommende Lands Jurymands Dsposton, hvorefter denne gjorde st Forslag tl Juryen om deres Anvendelse. Det samme System brugtes ogsaa ved Parser-Udstllngen 1900, ved hvlken jeg var Jurymand for Danmark. Men at der foregaar Intrguer bag Kulserne, er en Selvfølge, og jeg skal her fortælle en saadan. Ved mn Ankomst tl Pars stllede jeg mg tl den danske Kommssarus, Kammerherre Wolfhagens Raadghed, som lod sn Secretar, vor senere Fnantsmnster Chr. Hage, gennemgaa den danske Udstllng med mg. Mn afdøde Svoger, Fyrngeneur Grove, havde dengang tllgemed sn Broder Kammerraaden foreslaaet Anvendelsen af de nu saa almndelgt brugte Høfder paa Jyllands Vestkyst, og jeg vdste, at han havde sendt en Model af dsse tl Udstllngen. Denne fandtes mdlertd kke, da man havde glemt den en Pakkasse. Efterat den var bleven udgravet og opstllet, forekom det mg, at den repræsenterede en Sag af saa stor natonal Betydnng, at den burde belønnes. Da Danmark kke var repræsenteret den Jury, hvorunder den hørte, henvendte jeg mg tl en af mne amerkanske Kollegaer, som havde en Landsmand den nævnte Jury, og bad ham forelægge denne Sagen. Nogle Dage derefter modtog jeg et Brev fra sdstnævnte, hvor han henleder mn Opmærksomhed paa the Hancock Insprator Company", et amerkansk Kompagn under mn Jury, som efter hans Menng fortjente en Guldmedalle. Altsaa Lge for Lge". Naturlgvs fk begge deres Medaller, men jeg bør dog tlføe, at Hancock's Insprator" senere er blevet et verdensberømt Apparat.

97 83 Blandt mne Kollegaer ved Juryen sluttede jeg mg navnlg tl Professor Hrsch, en Lothrnger, som var bleven the old country", og var Lærer ved École des beaux arts et meters". Hrsch var vor Jurys Rapporteur". Franskmændene delte vort Secretararbede mellem to Indvder, Rapporteuren" og Secretaren", af hvlke den sdste kun havde de underordnede Functoner. Hrsch publcerede senere en Beretnng om vor Jurys Arbede, som var særdeles vel skreven, og hvor han omtalte mn Vrksomhed med stor Venlghed. Jeg mødte ham og hans elskværdge Hustru ret ofte senere. Nu er han gaaet bort allerede for endel Aar sden. Foruden ham fandtes der vor Jury adskllge kundskabsrge og høtbegavede Mænd, med hvem det var en Glæde at samarbede. Vor Gernng lettedes ved den fuldkomne Enghed, som herskede, og som ogsaa gjorde vore enkelte selskabelge Sammenkomster yderst behagelge. Jeg saa kke meget tl Pars den Sommer. Engang mellem tog jeg nd tl Byen" for at gaa Theatret sammen med Almgren der y ogsaa havde slaaet sg ned Auteul; ogsaa var jeg nogle enkelte Gange sammen med to danske Jurymænd, nemlg Baron Tage Reedtz- Thott og den tdlgt bortkaldte Kammerherre Sophus Skeel tl Brkelse. Jeg gk ogsaa tl nogle offcelle franske Fester, som gaves de forskellge Mnsterer, blandt hvlke Marnemnsterets havde Forrangen. Endelg bør jeg nævne, at Juhln Danfelt havde etableret et meget gæstfrt Hus, hvor jeg undertden kom. Denne udmærkede Mand blev senere svensk Generalkonsul London, hvor jeg oftere har mødt ham med Glæde. Men den langt overveende Del af Tden tlbragtes Udstllngs-Terranet, hvor hele Europa havde taget Stevne, og hvor man ledge Øeblkke mødte mange mærkelge Personlgheder. Jeg erndrer den daværende Prns af Wales senere Kong Edward som en af de flttgste Gæster. Han saas altd et bestemt 6*

98 84 Vndue af en Restaurant, medens hans Selskab var varabelt. Efter de to Maaneders Arbede reste Almgren og jeg hjem, og jeg tog paany fat paa mt Arbede. Den 1. November 1878 var mn 5 aarge Kontrakt med Akteselskabet udløbet. Jeg kan sge med Ro, at under dsse Aar havde v naaet at skabe os en Reputaton som Byggere af gode Skbe og Skbsmaskner, og som Vognfabrkanter at være det ledende Frma Sverge; men desværre vare v kke naaede tl at gøre Værkstedet tl en lønnende Forretnng, hvlket jo var den vgtgste Betngelse for dets Eksstens. Der var derfor grundge Forhandlnger blandt Bestyrelsens Medlemmer, om man burde fortsætte Drften, lgesom jeg selv naturlgvs alvorlgt overveede, om jeg kke hellere burde søge anden Vrksomhed. Vore Regnskaber vste, at Vogn fabrkatonen var en god og lønnende Forretnng. Bygnngen af nye Skbe gav dermod næsten altd et Tab, som kke blev compenseret af den Indtægt, som Reparatonen af Skbe ndbragte. Anlednngen hertl var de store Værkstedsomkostnnger, som v forgæves havde søgt at reducere. Det var kun gennem en forøget Producton, at Procenten af dsse Omkostnnger kunde ndskrænkes. Denne Betragtnng, Forbndelse med Forhaabnngen om, at Reparatonerne vlde tage et større Omfang, ledede tl, at man bestemte sg for at vedblve, og at jeg ndgk paa at fortsætte mn Vrksomhed. Et af de Skbe, som v nu byggede, var Isbryderen Mjølner" tl Krstana Fjorden. Dette var det første alvorlge Forsøg vore Farvande paa at sætte Magt mod Isens Magt, hvlket man længere Td Forveen havde prøvet Amerka. At rese dengang under Isforhold var en utrolg Gene. Hvem erndrer kke Isbaads Transporterne over Store Belt med Accompagnement af de grufulde Ophold paa Sprogø, eller de Transporter, som begyndte Nyborg med Baadene fulde af

99 85 kvndelge Passagerer og endte Kallundborg? Under en Vnter var Skbsfarten mellem Kjøbenhavn og Malmø afbrudt jeg troer 9 Uger, og Resen maatte foretages over Helsngør Helsngborg. Jeg forsøgte den selv engang det Aar, og brugte 7 Tmer om den halve Ml. Det geraadede Nordmændene tl Ære, at de vare de første tl at sætte denne Sag gang. Forsøget var beskedent, men det vste sg, at Baaden gjorde Fyldest. Mjølner", som endnu gør Gavn, har en Maskne paa kun 400 ndcerede Heste. Ved Skrogets Form, Materaldmensonerne og Indretnngen var der taget de fornødne Hensyn tl den stllede Opgave, og skøndt denne var ny, tror jeg kke, at der ved senere Skbe af denne Art er gjort mange Forandrnger. Da Mjølner" var afleveret, gk jeg tl Krstana for at undersøge dens Evner som Isbryder. Fjorden deroppe er et rolgt Farvand med næsten fersk Vand og uden stærk Strøm. Isen, som dannes, er derfor Reglen blank, chrystallsk og af ensformg Tykkelse. Det er kke saaledes her Sundet, hvor Strømmen og Vnden Forenng sætter Isen nd paa Kysten. Den derved dannede Paks føres derfra ud Farvandet, hvor den frembyder langt alvorlgere Forhndrng og kræver Maskner af større Kraft tl Gennembrydnngen. Paa Krstana Fjorden fandtes der ved Forsøgene et blankt Islag, som Reglen var 9 Tommer tykt. Det vste sg da, at Mjølner" var stand tl at gaa med en jevn Hastghed af omtrent 2 Knob gennem denne Is, det Stykkerne af den gennembrudte Is, som gerne vare af ret store Dmensoner, bleve oplagte næsten regelmæssgt paa begge Sder ovenpaa Isdækket. For at danne en Passage for Skbsfarten af tlstrækkelg Bredde maatte man gøre tre enkelte Reser, nemlg en for at bryde den ene Sde af Renden, dernæst en for den anden Sde og endelg en mdt Renden for at slaa de svømmende Isstykker sønder. V prøvede dernæst Is af 12 Tommers Tykkelse, hvorved det vste sg nød-

100 86 vendgt, at Mjølner" maatte tage Tlløb og kunde da avancere omtrent to Skbslængder hver Gang. Under dsse Farter kom v engang nd paa en mndre Sdefjord. V havde et notabelt Selskab ombord, th Borgermester og Raad deltog Farten. Da v vare komne noget nd paa Fjorden, saa v en sortklædt Herre, bærende en mægtg Folant, som gk mdt ud paa Isen og tog Stllng et Stykke Ve foran vor Stevn, hvor han gjorde Holdt og løftede Folanten truende mod os. Jeg erfarede da, at der fndes en Lov Norge, som forbyder at bryde Isen paa Fjordene for kke at afbryde Passagen. Det var herpaa, at denne norske Nordmand vlde gøre os opmærksom. Han kom mdlertd hurtgt bort, da v rykkede nd paa Lvet af ham, og jeg har aldrg senere hørt, hvad der blev af hans Acton. De opnaaede gode Resultater med Mjølner" bragte mg tl at tænke paa Anvendelsen af lgnende Skbe Danmark. Som en Indlednng skrev jeg en Beretnng om vor Prøvetour paa Krstana Fjorden vor Illustrerede Tdende. Denne fk en ret komsk Følge. Burmester & Wan, med hvem v jo tl en vs Grad vare Concurrence, rykkede den paafølgende Uge op med en Artkel samme Blad med Overskrft Vore Isbrydere". Jeg aabnede naturlgvs Bladet med spændt Opmærksomhed og fandt, at der med vore Isbrydere" var ment Swtzers Bjergnngsskbe, som slet kke vare bestemte tl Isbrydnng, men som Mangel af bedre benyttedes dertl paa Kjøbenhavns Red. Frmaets Jalous havde mdlertd ført det ldt for langt. De havde forbset, at netop da laa to af Swtzers Dampere tl Reparaton hos dem paa Grund af Skader, de havde paaført sg under Forsøg paa Isbrydnng. Jeg gk derefter tl Etatsraad Tetgen, som dengang var den alt domnerende Mand dansk Forretnngslv og desuden var Formand Det Forenede Dampskbsselskab. Jeg vste ham Resultaterne af Mjølners" Prøver og sagde ham, at saafremt en passende Bryder

101 87 anskaffedes tl Sundet, kunde jeg garantere ham, at selv under de værste Isforhold vlde en saadan kunne holde Trafken aaben uden større Afbrydelse end maaske et Par Dage. Tetgen var ganske eng med mg; men da han ønskede, at Malmø ogsaa skulde lægge sn Interesse for denne Sag for Dagen, begærede han, at Byen skulde gve det meget moderate Tlskue af 5000 Kroner 5 Aar. Det lykkedes mg uden Besvær at formaa Malmø Havneraad tl at ndgaa derpaa, og Tetgen bestlte da en Isbryder hos os, som jeg Betragtnng af de vanskelgere Isforhold foreslog at gve en Maskne paa 1000 Hestes Kraft. Dette er Oprndelsen tl Isbryderen Bryderen", som vstnok under de lange mellemlggende Aar har holdt, hvad der var lovet ved dens Fødsel. Afleverngen af Mjølner" forskaffede os nogle andre Skbsbestllnger fra Norge, og jeg maatte foretage flere Reser derop, hvorved jeg kom tl at besøge adskllge af Kystbyerne lgefra Trondhjem og Bergen ned tl Sydlandet. Paa en af dsse var jeg ledsaget af mn Hustru. V vare først Stockholm, dernæst Krstana, hvor jeg efterhaanden havde fornyet Bekendtskabet fra Ungdommen og gjort nye, blandt hvlke jeg skal nævne to Søoffcerer: Løvenskjold, som senere blev Statsmnster, og Dannevg, som dengang var Drecteur for det Søndenfjelds Norske Dampskbsselskab, Bankmanden Thomas Heftye, og Storkøbmanden Thorvald Meyer. V gjorde Søtouren tl Bergen, besøgte Hardanger og Sogn, og kørte den skønne Tour tlbage fra Bergen tl Krstana. Naar jeg øvrgt kom tl Krstana, var jeg ofte Gæst det Norske Selskab", denne gamle ltterare Forenng fra Kjøbenhavn, som var overflyttet tl Krstana, og var bleven Byens bedste Klub. Paa den Td var Levemaaden Norge meget stærk. Tl Glderne Norske Selskab fk man som Regel kun hede Vne, og Maden var udsøgt. Da jeg engang var tlstede ved Sel-

102 88 skabets Aarsfest, og Gæsternes Skaal blev udbragt, maatte jeg svare som den eneste af dsse. Jeg anførte dat, at jeg af Ltteraturhstoren vdste, at Vessel og Nordahl Brun havde stftet dette Selskab med det Formaal at forædle Smagen, og at jeg med Glæde havde bemærket, at Selskabet fulgte denne Tradton; men mne Værter syntes tlbøjelge tl at tro, at der laa nogen Iron derunder. Ogsaa med Rusland fk v at gøre dsse Aar. Da Nordenskjold foretog sn berømte Rese, hvorved han aabnede N. O. Passagen, blev Foretagendet fnancelt støttet af Kong Oscar, Rgmanden Oskar Dckson Goteborg, og af en Russer Sbrakoff. Sdstnævnte var Købmand Moskwa og eede Guldmner ved Lena Floden, lgesom han havde stor Interesse for Sbrens Udvklng overhovedet. Han bestlte hos os tl Farten paa Jense Floden en Damper af Composte" Bygnng med Metal-Forhudnng. Den skulde mod en hø daglg Bøde bygges færdg paa 4 Maaneder, og dette lykkedes det os at naa. Den forlste paa sn første Rese ved Mundngen af Jense, hvor, jeg tror, at Isen satte den paa Land, og Besætnngen, hvorblandt en af vore Masknmestere, havde en eventyrlg Rednng og en yderst besværlg Hjemrese paa Samojeders Rensdyrsslæder. Sbrakoff havde ogsaa Planer om at etablere en Touage" paa Floden Angara, en Bflod tl Jense med rvende Strøm, som løber forb Irkutsk, Hovedstaden Øst Sbren. Ved Touage" forstaaer man et System af Bugserng, hvorved en Kæde forankres mdt Floløbet; den lægges over Splhoveder, anbragte paa Sderne af en Bugserbaad, og dennes Masknkraft anvendes tl at drve dsse Spl. Dette System, som har adskllge Fordele, anvendes sær paa Kanaler Nord Frankrg. Jeg arbedede endel med ham denne Sag, som mdlertd kke blev realseret.

103 89 Dsse Forhandlnger gjorde det nødvendgt for mg at foretage flere Reser tl St. Petersborg, hvlke fandt Sted netop paa det Tdspunkt, da Nhlsterne begk deres værste Ekcesser. Paa en Rese kom jeg dertl den samme Aften, de havde forsøgt at sprænge Keser Alexander den Anden Luften Vnterpalæet. Panken derover hos Befolknngen var saa stor, at ngen vovede at tale derom. Skøndt mt Hotel laa tæt ved Palæet, og tl Trods for at jeg læste Bladene næste Morgen, fk jeg ntet at høre derom, førend jeg talte med Sbrakoff om Eftermddagen. Jeg havde om Formddagen set adskllge Storfyrster og Storfyrstnder køre Gaa tl Vnterpalæet, alle med Eskorter, med Undtagelse af vor Prnsesse Dagmar, som tlmed sad en aaben Kaleche, uden at jeg kendte Anlednngen tl dette Optog. Jeg skal gve et Par andre Eksempler paa, hvorledes Forholdene dengang vare Staden. Jeg havde mne unge Dage kendt Kjøbenhavn en russsk Søoffcer ved Navn Fedorojf, som var Adjudant hos den daværende Marneattaché, Fyrst Labanoff, og Fedoroff havde ved sn Afrese efterladt mg en mndre Pengesum tl Betalng for noget Oversætter- Arbede. Der var bleven ldt tlovers, som jeg havde sat paa en Sparekassebog. Da jeg nu endelg var kommen tl Rusland, ønskede jeg at blve af med dsse Penge tl den rette Eermand saa hurtgt som mulgt. Der fandtes kke dengang nogen Adressebog eller Vevser St. Petersbog, men naar man vlde vde en Mands Bolg, maatte man henvende sg derom tl Poltet. Dette gjorde jeg, og fk Svar tlbage med Angvelse af Adressen. Jeg tog samme Aften derhen og blev modtaget paa en besynderlg Maade af et mg fremmed Ægtepar. Da jeg havde fremsat mt Ærnde, klaredes Horsonten. Manden var en Søoffcer af samme Navn, men da en Poltmand var kommen tl ham om Morgenen med en som han syntes menngsløs Fore-

104 90 spørgsel, troede han, at han var under Mstanke, og Famlen havde været den største Uro hele Dagen. Det endte med, at jeg blev hos dem den Aften, og at v skltes som gode Venner. En anden Aften besøgte jeg mn gamle Ven, Admral Novosselsky, som boede et afsdes fornemt Kvarter. Jeg havde kke været 10 Mnutter hos dem, førend det rngede paa Klokken, og en med Admralnden bekendt fnere Sort Sælgekone ndfandt sg. Med noget Besvær fk de hende besørget afsted, hvorefter Admralnden forklarede mg, at det var en Poltspon, som var sendt for at udfnde, hvad denne Fremmede havde med dem at gøre. Men øvrgt havde jeg ret fornøelge Tmer St. Petersborg. V havde dengang som Gesandt Kammerherre Vnd, som jeg kendte fra mn Barndom, og med hans Secretar Løvenørn havde jeg lgeledes et ntmt Bekendtskab. En anden Ungdomsbekendt levede ogsaa dengang her som Repræsentant for Store Nordske" Kjøbenhavn. Det var Vlhelm Hedemann. Han havde begyndt sn Carrére den østerrgske Armee, var gaaet med Keser Maxmlan tl Mexko, og var undsluppet rette Td derfra; var derefter ndtraadt den franske Fremmedlegon for derfra at tjene en kortere Td den russske Armée Kaukasus, og 1864 havde han tjenstgjort den danske Armées Hovedkvarter. Han havde endda nogen Td været Hofchef hos Hertugnde Vlhelmne af Glcksborg. Nu havde denne vdt bereste Mand kun een Interesse Lvet, og det var Sommerfugle, af hvlke han havde en stor Samlng, med hvlken han altd syslede. Tl den svensk-norske Mnster Due kom jeg ogsaa endel. Jeg gjorde her den Erfarng, at man St. Petersborg tager mod Famlerne saa sent som Klokken 1 om Natten. Rngede man paa hos Famlen Due Postgaden Nummer 13 paa denne Td, fandt man Gesandtens

105 91 Jæger Alexander Forstuen beskæftget med at frappere" en Flaske Champagne, hvlket bestaar, at Flasken drees langsomt rundt en Balle, fyldt med en kold Blandng, ndtl Champagnen har antaget en grødagtg Consstens. Samme Flaske blev derefter gerne degusteret ved et Whstbord. Paa Øen Wasl Ostroff, som er St. Petersborgs Købmandskvarter, havde vor Generalkonsul Pallsen tl Huse med en talrg Famle. De havde ogsaa Slægtnnge samme Kvarter, af hvlke den ene, Peter Berg, blev hans Efterfølger Konsulatet. Denne Kolon af Landsmænd var meget gæstfr, og her tlbragte man ofte Aftenen. Jeg mndes en Fest gvet af Pallsens paa Øerne. Dsse svare tl, hvad Klampenborg var Fortden for os. Der fandtes nogle store Forlystelsesanstalter, hvs Hovedattracton bestod meget talrge Zgeuner-Orkestre. Hn Aften kørte v derud Troka, det er en Slæde, forspændt med tre Heste, af hvlke de to yderste galoppere, medens den mdterste traver. Jeg spllede Kort med et Par ældre Damer tl Klokken 7 om Morgenen og kom hjem ved Dagslys. Saaledes gjorde man Natten tl Dag St. Petersbog. Medens jeg Reglen lagde dsse Reser over Stockholm og Fnland, tog jeg engang Sommertden Søveen. Mn Hustru og Børnene tlbragte de Aar gerne Sommerferen hos mn Svgermoder paa Bornholm. Jeg gk da med Damperen Jylland" af Kjøbenhavn fra Kronstadt og blev efter forud derom gven Advs landsat ved Hammershus, hvor mn Hustru og Børnene ventede mg. Ved dsse og andre Bestræbelser havde vort Skbsværft vundet mere Beskæftgelse. V havde ogsaa faaet en Kanonbaad tl den svenske Marne det var den Urd", som blev overselet Sundet. Men Værkstedets fnancelle Resultat forbedrede sg kke, og jeg maatte derfor være forberedt paa en Forandrng.

106 92 Under denne Td blev det danske Konsulat Malmø ledgt paa Grund af Dødsfald. Det var en Bestllng, som kun krævede ldet personlgt Arbede, og den kunde mulgt aabne andre Vee for mg. Jeg kan kke paastaa, at jeg med Glæde søgte denne Stllng, men det forekom mg som en Nødvendghed for mg. Jeg henvendte mg altsaa derom Udenrgsmnsteret Kjøbenhavn, hvor jeg blev bedre modtaget, end jeg havde turdet haabe. Man sagde mg nemlg, at dersom jeg vrkelg ønskede denne Stllng, vlde man forsøge at hjælpe mg tl den, og man lod mg forstaa, at dette mulgt kunde lede tl større Stllng under dette Mnsterums Ressort. Imdlertd var der en Hage derved. Indstllngen tl Besættelsen af Konsulater gjordes af Grosserersocetetets Komté, og det var kun Afgørelsen, der blev taget af Mnsteret, og dertl kom, at Grossererne havde for Skk at ndstlle en af deres egne. Det vste sg ogsaa nu, at de kke vlde foreslaa mg, men ndstllede en Dampskbsekspedteur. Dette var heldgt for saavdt, som man ellers kke fnder denne Stllng forenelg med Konsulsposten. Imdlertd frembragte Grosserernes Indstllng, hvad Englænderne kalder a dead lock", under hvlken mne Modstandere dverterede sg med det dengang ledende natonallberale Blad Fædrelandet" at skrve en 4 Spalter lang Spdsartkel, hvor de fraraadede bedre Folks Børn" at søge upassende Protekton, og man sagde ganske aabent, at jeg havde benyttet Dronnngens Beskyttelse. Dette var et fuldkomment blndt Skud, da jeg aldrg har havt den Ære at være nøere kendt af Dronnng Louse og kke har søgt at nyde hendes Protekton, som H. M. vstnok heller kke vlde have udstrakt tl Besættelsen af et Konsulat. Men det bevser, hvor langt Fantasen kan gaa hos ellers forstandge Folk, naar de kke kan faa deres Vlle. Endelg efter endel Maaneders Forløb tog Mnsteret Sagen sn egen Haand og sendte mg en Udnævnelse tl kgl. dansk Konsul

107 93 Malmø. Det var kke nogen stor Bestllng, skøndt der fandtes jeg tror 13 underlagte Vcekonsulater, men dsse gav kke meget Arbede. Jeg leede et Kontor ved Havnen, og arrangerede mg med en hæderlg Mægler om den fornødne Kontorhjælp. I de 6 Aar, under hvlke jeg havde denne Bestllng, forefaldt der ngen Sager af større Betydnng. Jeg erndrer at have ndsendt et Forslag om at benytte Vcekonsulaterne Skaanes nordlge og østlge Del tl under Isforhold at holde Kjøbenhavns Skbsfart underrettet om Isens Tlstand Kattegat og Østersøen. Forslaget faldt dengang paa Grund af Mangel paa Pengemdler, men skal være gennemført senere. Ogsaa erndrer jeg, at da Socalsterne deres alleryngste Dage havde vllet holde et Massemøde Kjøbenhavn, og dette var blevet forbudt af Poltet, annoncerede de, at Mødet skulde holdes Landskrona. Da dette var mt Dstrkt, satte jeg mg gang med at fremskaffe et Forbud, men de svenske Myndgheder havde allerede udstedt et saadant. Under mn Konsulatstd havde v en Landbrugsudstllng Malmø, som blev besøgt baade af Kong Oscar og af vor Konge. Det var første Gang, jeg saa Kong Chrstan, sden jeg havde forladt Danmark, og jeg var glad over, at Majestæten vste mg den samme Venlghed som længstforsvundne Dage. Dengang var Baron Rosenørn-Lehn Udenrgsmnster. Tl denne mærkede man kke meget Mnsteret; kun ved hans offcelle Mddage, tl hvlke jeg undertden var ndbudt, saa jeg ham. Jeg mødte hans udmærkede Departementschef Vedel oftere, og fandt megen Venlghed hos ham. Men fornøjelgt var det at komme op Konsulatskontoret tl Kammerjunker Nels Schøller. Han var et af Byens gode Hoveder, hans Fuldmægtg Bojesen lgesaa, og tl dsse sluttede sg jevnlgt andre lgestllede. Dscussonen kunde da antage høst lvlge Former, og Wtzerne hagle ned, medens M. Frsch sad taus st Hjørne stlle Nydelse.

108 94 Efter denne llle Afstkker paa Udenrgsmnsterets Omraade vender jeg tlbage tl Værkstedet. Tngvalla"- Selskabet, som lgeledes var drgeret af Tetgen, havde bestlt Damperen Hekla" hos os. Det var omtrent det største Skb, v kunde paatage os. Bæreevnen var 3000 Tons, Hastgheden 12 Knob, og det skulde have en komplet Passager- og Emgrant-Indretnng. At v kunde bygge et saadant Skb og sætte det paa vor Ophalerbedng, vste noksom, at v vare komne udover vore Børneaar. Dets Afleverng var Kulmnatonen af mn Vrksomhed som Skbsbygger, og jeg troer kke, at der senere Sverrg er bygget noget saadant Skb. Afleverngsprøven foregk fra Kjøbenhavn, og Tetgen havde vllet, at den skulde ske efter en større Maalestok. Blandt Gæster havde v gamle Madvg og Ekscellencen Trap. Af mne Venner vare Admral Malthe Bruun og Luders nærværende, og Prøven blev en fuldkommen Succes. En Dag som denne Afleverngsdag, maa tjene som Kompensaton for mange mndre behagelge en moderne Værkstedschefs Lv. Der er mange Faktorer, med hvlke han maa regne. Der er først hans Bestyrelse og Aktonarerne, dernæst Funktonarerne, saa Arbejderne, og last but not least" Kundekredsen. Er der noget Veen med blot en af dsse Faktorer, kan hans Lv blve forbttret. I mt Tlfælde vare Vanskelghederne med de tre sdstnævnte detmndste tlsyneladende fjernede, men de vare saameget større med de to første. Naar Aktonarer Aar efter Aar kke faa noget Udbytte, og naar Bestyrelsen stadgt skal gøre Udve for flere Mdler, spørger man kke om Aarsagen dertl, men man lægger Skylden paa Lederen. Dette var mn Stuaton. Jeg skulde styre det store Værk, stadg under dette svære Tryk, som tl Tder blev næsten uudholdelgt. De eneste Solsknsdage vare som sagt de, hvor man afleverede et veludført stort Arbejde, og der var kun faa af dem om Aaret.

109 95 Den sdste større Bestllng, som beskæftgede mg, var de to første Dampfærger tl Store Belt: Korsør" og Nyborg". Jeg havde længe havt med Færge-Problemet at gøre. Da den første tl Llle Belt anskaffedes, havde Statsbanerne konfereret med mg om Tegnngen. Ved et Jernbanemøde Kjøbenhavn endel Aar senere, hvor Spørgsmaalet om Færgeforbndelsen Sundet blev drøftet, og hvor der blev lagt stor Uvdenhed for Dagen med Hensyn tl deres Evne tl at klare sg aabent Farvand, havde jeg paavst, at den store Dækslast, de maatte føre, paa ngen Maade forhndrede Konstruktonen af rolge og gode Søskbe, hvlket dengang syntes at overraske Mødet. Da nu Færgerne tl Store Belt skulde anskaffes, blev en Lctaton afholdt, og som Resultat af denne fk v Bestllngen. Men da der, paa Grund af Arbedets Natur, senere maatte udføres adskllge Ekstra- Arbeder, bleve Prsvlkaarene dog ganske rmelge. Det var et betydelgt Arbede, og de store Hjulmaskner, som skulde anvendes, krævede megen Eftertanke. Ved Mdten af 1882 var vort Værksted stærkt sysselsat. Vort Arbeder- Antal var naaet op tl over Men Regnskabet vste stadg et Defct, og Bestyrelsen kunde og vlde kke fortsætte paa den af mg foreslaaede Bass af en stadg forøget Produkton, men vlde saafremt Værkstedet skulde fortsætte sn Vrksomhed foreløbg gaa smaat frem. Under dsse Vlkaar bleve v enge om at sklles. Jeg skulde forlade mn Stllng den 1. Januar 1883, og jeg reserverede mg kun af let forstaalge Grunde, at jeg ogsaa efter denne Dag skulde bestemme over Arbedet ved Dampfærgerne og aflevere dsse tl de danske Statsbaner. I mn Famle var ndtraadt den Forandrng, at mn Broder 1881 gftede sg med Enkefru Harret Hemmert, Datter af den bekendte Købmand Jørgen Jensen.

110 96 Han var jo kke dengang nogen ung gftefærdg Mand, men han havde mødt sn Skæbne paa en Rese og havde straks strakt Gevær. Dette blev Begyndelsen tl Opbruddet af mn Moders hyggelge Hjem. Men svære Sorger skulde snart ramme os. Tdlg paa Aaret 1882 døde mn kære gamle Svgermoder paa Bornholm, agtet og elsket af sne Omgvelser. Hun havde skrantet noget de senere Aar, men hun ønskede dog om Sommeren at have Børn og Børnebørn omkrng sg, og mn Famle havde været hos hende næsten hvert Aar. Kort Td derefter blev mn Moder syg. Sygdommen antog en alvorlg Character, og den 13. Ma drog hun st sdste Suk. Ære være hendes Mnde! Jeg havde været hos hende to Dage Forveen, hvor hun var ved Bevdstheden, og hvor hun var meget kærlg mod mg. Hun kaldte mg sn kære Dreng", og jeg følte, at det var en Afsked, hun tog med mg. Da hendes Læge, vor Slægtnng og Ven, Rchard Paull, den næste Aften telegraferede tl mg, at Kræfterne svandt hurtgt, havde jeg kke Mod tl at søge at naa over for at være Vdne tl hendes sdste Strd. Da jeg kom tl Kjøbenhavn den 14. om Morgenen, mødte jeg vor gamle tro Pge, Sophe Nyfeldt, som saa tl den anden Sde, og jeg vdste da, at alt var forb. Dette var den største Sorg, jeg havde havt mt Lv, og naar man betænker de Bekymrnger, jeg samtdg havde paa Værkstedet, vl man forstaa, hvor svært det var at bevare Lgevægten. Mn stakkels Søster var nu uden Hjem. Hun valgte at gøre en længere Udenlandsrejse sammen med nogle Venner. Efterat hun havde været fraværende nogle Maaneder, modtog v den Meddelelse fra hende, at hun havde forlovet sg med Lehnsgreve Sgsmund Schuln. Brylluppet feredes kort efter hendes Hjemkomst ved Slutnngen af Aaret. I vor Famle fndes et Tæppe, broderet Ltbeck tl

111 97 mn Bedstemoders Bryllup af hendes Vennder, paa hvlket sden da alle Brude Famlen ere blevne vede. Det blev fortalt, at Schuln, som var rest Damerne møde tl Hamborg, var bleven set paa Banegaarden der med Tæppet under Armen det Haab, at Bryllupet kunde holdes straks. Den 1. Januar forlod jeg altsaa Værkstedet. Der blev dengang gjort mg et Tlbud fra de Sjællandske Baner. Dsse skulde overtages af Staten, og den meget ansete Drecteur, Konferentsraad Vggo Rothe, med hvem eg havde havt endel Forretnnger som Leverandør af Jernbanematerel, tlbød mg Stllngen som Komtteret ved Banerne. Det var da Tanken, at jeg skulde overgaa tl Statbanerne samme Egenskab. Der blev mdlertd ntet andet deraf, end at jeg nogen Td beskæftgede mg med Jernbane- Teknk. Mn første vrkelge Støtte var dermod Etatsraad Tetgen. Det Forenede Dampskbsselskab behøvede nogle brugte Fragtdampere, og Anskaffelsen af dsse blev overdraget mg. Der blev ogsaa senere Tale om at anskaffe en større Baad tl Thngvalla"-Selskabet, efterat det havde mstet et af sne Skbe. Denne Forretnng medførte de næste to Aar forskellge Reser tl England og Skotland, hvorved jeg paany kom Forbndelse med mn gamle Kreds af Skbsbyggere paa Clyden og Østkysten. Ogsaa Brstol og Lverpool havde jeg mn Gang. Tdspunktet for Færgernes Afleverng var nu nde. V gk ud paa Prøvetour med den, som var først færdg, og alt gk Begyndelsen fortræffelgt. V satte hørte da et væl- derefter Farten op tl Maksmum og dgt Brag fra den ene Hjulkasse. Ved Undersøgelsen vste det sg, at to store Smedestykker vare sønderbrudte. Som en Følge heraf maatte v gaa tlbage tl Malmø og gøre nogen Forandrng ved Hjulene. Dette

112 98 standsede Afleverngen nogen Td, men da den skete, var alt fuldkommen god Orden. Det var første Gang, jeg havde havt et saadant Uheld ved Skbes Afleverng, og det greb mg stærkt. Jeg skulde kke ønske en Gentagelse af den Nat, jeg tlbragte efter Uheldet et llle Hotel paa Gammelholm. Anlednngen hertl var øvrgt, at v efter at have undersøgt Bekostnngen England af dsse vanskelge Smedestykker havde besluttet at forfærdge dem selv. Jeg havde ladet vor Smedemester udføre et Par Stykker, som jeg selv havde prøvet grundgt og fundet paaldelge. Men ved den store Personal-Forandrng Værkstedet var Tlsynet blevet slappet, og Smedemesteren var begyndt at tage tl Flasken. Nogle senere mndre Vanskelgheder kom ogsaa frem ved dsse Færger, som skyldtes dels den samme Aarsag, og dels det ombordværende Personale; men dsse ophørte snart, og Færgerne ere nu 31 Aar gamle og ved fuldkomment godt Helbred. REJSE TIL GRÆKENLAND OG RUSLAND Paa en af mne Skotlands Reser havde jeg besøgt Thomsons Skbsværft paa Clyden, hvor Panserfregatten Danmark" var blevet bygget 1864 under mt Tlsyn. Det var Sønnen af den daværende Eer, som nu regerede, og som jeg havde kendt dengang. Desuden fandtes endnu den gamle Chef for Kontoret, Mr. Grant, en Mand, med hvem jeg havde været meget ntm. Grant var øvrgt en Orgnal, en Mand, hvs Hovednteresse var at samle smukke Udgaver af Bøger og smukke Bnd tl dsse. Han havde t. Eks. 7 Udgaver af Shakespeare, hver st forskellge Pragtbnd. Den græske Regerng paatænkte dengang at udvde

113 99 sn Flaade og havde sendt en Kommsson tl Vest- Europa for at ndhente Tlbud og Tegnnger. Thomsons vare netop blevne færdge med deres store Skbsværfts Anlæg ved Clydebank og ønskede stærkt at faa deres Part den græske Bestllng. De havde en udmærket Skbsbygnngsstab under Ledelse af Mr. Bles, den senere Professor ved Glasgow Unverstet, og de vare ogsaa øvrge Henseender stand tl at paatage sg et saadant Arbede. De tlbød mg paa gunstge Vlkaar at gaa som deres Repræsentant tl Grækenland. Forhandlngerne drog noget længe ud, det jeg nærede Betænkelghed ved at slaa nd paa den Bane. Thomson, som efter skotsk Skk paa Værftet kun kaldtes efter st Fornavn Mr. James, var meget rgt gft med Datteren af en af de største skotske Iron Masters", men beboede kun en llle Vlla paa Bjergskraanngen ovenfor Værftet. Grant havde en anden llle Vlla et Stykke Ve derfra. Begge laa udyrket Hedelandskab, og der var en strd Bjergbæk mellem dem med en dmnutv Bro. Jeg boede hos Grant, og Forhandlngerne førtes om Aftenen hos Thomson. Ved saadanne Lelgheder flyder Whskyen let ldt rgelgt Skotland, og Hjemtouren over Bækken kunde medføre Vanskelgheder. Men dsse og andre alvorlgere bleve beserede, og det endte med, at jeg paatog mg Hvervet. Jeg skulde rese tl Grækenland ved Slutnngen af Aaret og skulde nu træffe mne Anstalter. Ganske uden Støtte kom jeg kke derud. Først var der Kongen, som jeg havde kendt fra hans Barndom, og som altd havde vst mg Godhed; men dernæst havde jeg ogsaa en Fætter derude, Ludvg Munter, betroet Stllng, som maatte kunne velede mg. Det gjaldt ogsaa om at opnaa Udenrgsmnsterets Tlladelse tl Resen. Herved stllede Departementschef Vedel sg meget elskværdg, det han tllod mg at faa

114 100 en Vcekonsul ansat Malmø, som kunde fungere under mn formodentlg lange Fraværelse. For at skre mg en god Modtagelse formaaede jeg en Hofdame tl at forespørge hos Dronnngen, om H. M. havde noget at sende tl Dronnng Olga. Da jeg derefter gk tl Afskedsaudens hos Kongen, havde denne den Venlghed at bede mg tl Taffel den samme Dag, for at Dronnngen kunde tale med mg. Det er den eneste Gang, jeg har deltaget et Taffel som eneste Gæst. V vare 12 tlbords, jeg førte Frøken de l'escalles, som var Gouvernante hos Prnsesse Thyra. De kongelge Personer vare alle meget venlge mod mg, og Dronnngen gav mg en Pakke, ndeholdende et stort Fotograf, som jeg skulde overrække Dronnng Olga tl Jul. Ved Bordet sad Hofmarskalk Løvenskold mdt for Kongen. Naar en Ret var budt om, forsvandt Tjenerskabet og vste sg kke gen, før han havde rnget paa en Klokke. Jeg gav mg paa Ve Mdten af December og standsede Genua, hvor jeg havde et Ærnde at udrette for Thomsons. Derfra gk Veen over Bologna tl Brnds. Man laa dengang Natten over Ancona, og havde da den dræbende lange Tour langs Italens Østkyst, hvor Bufeterne tlmed vare en umulg Tlstand. Jeg husker, at man Fogga fk en stegt Kyllng et Stykke Avspapr, som maatte række tl for Dagen. En daarlg talensk Damper bragte os fra Brnds tl Præus, men der var en nteressant Mand ombord. Det var den amerkanske Ambassadeur Konstantnopel, General Wallace. Det er vstnok sjeldent Tlfældet, at en Mand skaber sg en Reputaton 3 forskellge Brancher, men det var saa med ham. Som General havde han kommanderet den Nordstatsarmee, som efter Bull's Run" tlbageslog det af Sydstaterne forsøgte coup de man" mod Washngton og havde derved maaske reddet Unonen. Som Forfatter havde han skrevet den bekendte Roman Ben Hur", der foregaaer paa Chrst

115 101 Td, og som Dplomat spllede han en stor Rolle Konstantnopel. Kong Georg fortalte mg senere, at det der var en Tradton, at Sultanen udsaa sg en Raadfører blandt dem af Dplomaterne, som kke tlhørte nogen Stormagt, og at Wallace nu var Manden. V landede Præus kort før Jul. Jeg etablerede mg Athen Hotel de la Grande Bretagne", som lgger paa Konsttutons-Pladsen, tæt ved Slottet. Jeg skal her anføre et komsk Bevs paa en Hotelværts Forretnngs-Hukommelse. For 6 Aar sden kom jeg atter tl Athen og steg af det samme Hotel. Da Værten, som var den samme som forrge Gang, havde anvst mg mt Værelse, og jeg havde sagt ham, at jeg havde boet her tdlgere, svarede han: Jeg har just sagt tl mn Kone, at De var Nummer 19 for længe sden"! Mn første Vandrng var tl Marnemnsteret. Den græske Flaade var dengang kun llle. Den havde et Orlogsværft ved Salams-Bugten, hvor de byggede nogle smaa Kanonbaade. Staben, jeg forefandt, var ogsaa llle og gammeldags. De havde nu større Planer, som jeg fk meddelt, og jeg maatte skrve hjem efter Tegnnger og Tlbud. Jeg vlde altsaa faa god Td tl at se mg omkrng. Jeg meldte mg da tl Audens hos Kongen. Majestætens Værelser laa Stueetagen af Slottet den Flø, som vendte ud tl Haven og bestod af 5 6 store Gemakker, forsynede med Portratsamlng af vor kongelge Famle. Da jeg blev ført nd, var Kongen kke tlstede, og for at fordrve Tden studerede jeg Portraterne. Blandt dsse var et af høsalg Prns Ferdnand, som hang paa Sden af en Dør, og ved Synet af dette kom jeg tl at smle. Netop da kom Kongen nd af denne Dør, og da han saa mt Sml og fulgte mne Øne, brast han Latter. Kongen var overordentlg venlg, men da han hørte

116 102 Anlednngen tl mt Komme, lod han mg forstaa, at der for Tden gk en fransk Bølge over Landet, og at Fabrkanter vlde være mndre velkomne. engelske Dette var jo kke fornøelgt at høre. Jeg saa dernæst mn kære Fætter Ludvg, som var dansk Forstkanddat, meget dygtg og energsk og noget excentrsk. Kong Georg havde købt Godset Tato og andre Eendomme og havde engageret ham tl at admnstrere dsse. Tato, belggende paa en Bjergkæde, som adskller Attca fra Booten, havde tlhørt den bekendte General Zoutsos, hvs skønne Datter Euphrosyne Kongen havde været meget ndtaget, nden han fandt sn Skæbne Rusland. Her skulde anlægges Plantnnger, Vee, Meer, Avlsbrug m. m. Træer, navnlg Frugttræer, ndførtes fra Danmark, Køer fra Schwez, Faar fra Spanen, kort sagt Stedet skulde gøres tl et Mønster-Avlsbrug og -Skovbrug, som Grækerne kunde faa Forstand af, og herpaa arbedede mn Fætter med stor Kraft, saaledes at Eendommen var begyndt at betale sg. Dansk Smør, en Luksus hdtl ukendt Grækenland, Vnen tl Husholdnngen der fandtes to Sorter, den sorte og den hvde og Kalkunerne m. m., alt leveredes fra Tato tl Slottet Athen. Men Kong Georg vlde ogsaa forhøe dette dyllske Steds Skønhed det skulde jo være hans sdste Hvlested. Som v vde, valgte han sn Gravhø med en fortryllende Udsgt over den attske Slette med Akropols Baggrunden og det blaa Mddelhav det Fjerne. Begyndelsen havde kke været let for mn Fætter. Da han kom dertl, levede der en Røverbande al Gemytlghed paa Ejendommen, som havde sne Forgrennger blandt Befolknngen, og det tog lange Tder at blve den kvt. Dernæst skulde store Jordarbeder udføres, og Grækerne havde ngen Interesse for saadan Beskæftgelse. De ere fødte Handelsmænd og ere vllge tl at rulle en Vareballe paa en Ka, men at grave

117 103 Jorden med en Spade er kke deres Sag. Hertl maatte man tage Albanesere. Kongen besad ogsaa nogle mndre Øer det ægæske Hav. De vare oprndelgt blevne købte af hans Svgerfader, Storfyrst Constantn, som dengang var Storadmral af Rusland, og som formodentlg var omgaaedes med den Tanke her at skabe en Flaadestaton for Rusland paa samme Maade som Vlla Franca. De vare nu beplantede med de saa ndbrngende Olventræer, der som bekendt blve podede, og vare god Fremkomst. En anden Personlghed hjalp mg lgeledes tl at fnde mg tl Rette Athen. Det var den danske Generalkonsul Hadshdmtrou, populart kaldet Leondas, kke paa Grund af fremtrædende mltare Evner, men ford det var hans Fornavn, og vel ogsaa tldels, ford han var en Art Kæledægge Selskabet. Det var Kongen selv, som havde udpeget ham tl Stllngen. Han hørte tl de bedste Famler Staden, var ugft, af fordelagtgt Ydre, som man sger, og havde nøe Forbndelse med Kongens nærmeste Omgvelser. Under Velednng af dsse to Lodser" fk jeg snart Begreb om Forholdene. Jeg begynder med Kongefamlen, om hvlken der jo er skrevet saamange og velfortjente Lovtaler. Naar man, saaledes som jeg, har fulgt Kong Georg mere end 50 Aar, og nu skal gve mt Indtryk af ham, maa jeg først fremhæve, at han har havt den for en kongelg Person sjeldne Fordel at være bleven opdraget blandt andre Drenge uden nogensomhelst Standsforskel. At han selv har følt dette, veed jeg fra hans egen Mund. Det sunde fre Blk paa Lvet, den Evne tl at omgaas alle Samfundsklasser, og den Fordomsfrhed, han besad, vare alle arvede fra denne Opdragelse, og det var det danske Søcadetacadem, som havde lagt denne Grundvold. Naar dertl føes en sund, og navnlg praktsk anlagt, Forstand, kan det forklares,

118 104 at han har kunnet gennemføre sn overordentlg vanskelge Lvsopgave paa saadan Maade, at det vl skre ham en varg og vel fortjent Plads Grækenlands Hstore. Lgesom øvrge Medlemmer af sn Stamme var han udrustet med stort personlgt Mod, hvorpaa han har afgvet mange Eksempler lgefra sn tdlgste Ungdom. Fra Søcadetacademet havde han medbragt en vs Djervhed Formen, som ogsaa kom frem hans Tale, og jeg skal gve et Par Eksempler derpaa. Der fandtes et Kapel Slottet, hvorved en tysk Præst var ansat. Da Kongen en Søndag havde set mg overvære Gudstjenesten, talte han tl mg om det uheldge for ham, at denne slemme Paull (med hvs Slægtskab tl mg han var fuldt bekendt) kke havde vllet tllade, at han gk over tl den græske Krke og hvad er nu Følgen bleven? Medens Dronnngen gaar hen Katedralen, hvor hun er omgven af hele mt Folk, maa jeg Søndag efter Søndag sdde alene her med alle Byens tyske Guvernanter". En anden Dag stod jeg med Kongen Kolonnaden paa Slottets Frontsde. Der breder sg foran denne en stor tom Plads, som nylgt var bleven beplantet med nogle Trægrupper. Kongen yttrede sg da omtrent saaledes om dsse sdste: Mt Folk pleede tdlgere at gøre, hvad de kaldte for Revoluton. Det bestod, at de kom op her paa Pladsen og begærede at faa mg Tale. De valgte gerne den Td, paa hvlken jeg spste tl Mddag. Jeg sendte da en Adjudant ud for at høre, hvad de ønskede, og saa var det en eller anden Mnster, med hvem de vare msfornøjede. Da dette blev kedelgt Længden, plantede jeg dsse Træer, og nu kan de kke faa Plads her, og saa har jeg kke flere Revolutoner." Som bekendt ere Grækerne store Patroter, og flere af deres Rgmænd Udlandet have bdraget enormt tl Athens Forskønnelse. Unverstetsbygnngen, Natonal-

119 105 galleret og adskllge andre Pragtbygnnger af pentelsk Marmor ere skænkede af dem, og selvfølgelg fndes paa dsse Monumenter en Plade med Gverens Navn. En Stormversdag tltalte Majestæten mg paa en af Gaderne. Dsse ere Athen kun macadamserede. Der var derfor et forskrækkelgt Støv, og Kongen bemærkede dertl, at da man kke godt kunde lægge Navneplader mdt Gaden, turde man kke haabe paa, at nogen Velgører vlde raade Bod paa denne Ulempe. Men dette var kun en facon de parler", th personlg havde Kong Georg den allerstørste Veneraton for denne græske Patrotsme, og han gjorde alt for at drage dsse tl Rgmænd sn Hovedstad. Mærkværdg stor var Kongens Interesse for hans Fødeland. Han læste daglg en tre fre danske Blade, og han holdt Kendskaben tl Modersmaalet vedlge forbausende Grad, lgesom han ogsaa drog Omsorg for, at detmndste hans to ældste Sønner talte dansk. Naar jeg nød den Ære at være tl Taffel, blev jeg altd placeret ved Sden af dem med Ordre tl kun at tale Dansk med dem. Men Kongens Dansk var kke det korrekt academske. Det var snarere den Dalekt, som taltes paa Søcadetacademet 1860'erne. Det er blevet sagt om de franske Canadensere, at de talte det fransk, som anvendtes paa Moléres Td; man tænke sg, at Kongen af Grækenland talte det Dansk, som benyttedes paa Søcadetacademet 60'erne, og jeg troer at være tlstrækkelg Autortet denne Dalekt tl at kunne garantere herfor! Men Kong Georg havde vet Grækenland st Lv og dermed sn Hovednteresse. Med dets materelle Udvklng beskæftgede han sg stærkt. Han kendte saaledes Tlvæksten Antallet af Fabrksskorstene Præus Athen fandtes dengang ngen saadanne. Den ydre Poltk optog dog vstnok de fleste af hans Tanker. Østerrg var dengang den Magt, som med størst Iver modarbedede de græske Udvdelsesplaner. Denne

120 106 Stat maa naturlgt søge at skaffe sg Luft mod Øst og maatte derfor krydse Grækerne paa deres Ve tl Konstantnopel. Allerede da England ved Kong Georgs Tronbestgelse afstod de jonske Øer tl Grækenland, forlangte Østerrg, at de derværende Fæstnngsværker skulde sløfes. Ogsaa Frankrg havde sne Pretentoner paa at besdde en Magtstllng det østlge Mddelhavsbækken, som maatte menageres, og dernæst var der den russske Kolos med Peter den Stores Testamente altd truende Haanden. Under de altfor hyppgt vekslende Mnsterer Athen var det Kongens Opgave at bevare den røde Traad" dsse ndvklede Forhold, og man kan vstnok sge, at han saagodtsom altd var sn egen Udenrgsmnster. Ved Kongens Sde stod den smukke Dronnng Olga, som neppe var poltsk anlagt, men som hø Grad beskæftgede sg med al Velgørenheds- og Barmhjertgheds Gernng, lgesom hun havde skabt et smukt Samlv den kongelge Famle. Denne sdste var ret talrg. Der var først de to ældste Sønner, Kronprnsen og Prns Georg. Den sdste er bedst kendt her, det han et Aars Tds derefter kom nd paa vort Søcadetacadem, og senere har færdedes ofte blandt os. Dernæst var der den yndge Prnsesse Alexandra, knap 15 Aar gammel, som senere blev gft med Storfyrst Paul af Rusland. Denne unge Prns, som dengang havde et svagt Bryst, tlbragte Vnteren Athen som Kongefamlens Gæst. Der var ogsaa en llle Prnsesse Mara, som ndtog alle ved sne kvkke Svar, og som nu er gft Rusland, og endelg var der tre yngre Brødre. Kongefamlen førte en ret tlbagetrukken Tlværelse, og dens Medlemmer vare meget tlsammen. Efter Mddagstaflet drog den sg tlbage tl Kongens Værelser, hvor der kun blev tlstedet Adgang for faa Udenfor-

121 107 staaende, og hvor Dronnngen de sa blanche man" skænkede Theen. Ved Børnenes Lege, t. Eks. Salonskøteløbnng har jeg ogsaa set Forældrene tlstede. Med den poltske Verden Athen havde jeg ngen nærmere Forbndelse, men jeg saa dog oftere den daværende Premermnster, den bekendte Statsmand Trkups, som har spllet en stor Rolle Grækenlands nyere Hstore. Hans Fader havde været græsk Alnster London, hvor han var bleven opdraget, og hvorfra han havde medbragt den mærkværdgste cockney dalect", naar han talte engelsk. Han levede tlsammen med en ugft Søster, kendt over Europa ved Navnet Mademoselle Sophe", en høt begavet Dame, som førte en Salon, besøgt af alle, som ønskede at opnaa noget, altsaa ogsaa af mg. Ved Betragtnngen af de nuværende Grækere maa det kke tabes af Sgte, at de kke kan anses for ublandede Efterkommere af de gamle Athenensere og Spartanere, th ntet Sted Europa har saa mange Racer blandet deres Blod den Grad som netop deres Land. Det er kke alene Folkevandrngen, som har været vrksom her, men længe derefter kom den for Grækenland mærkværdge Perode, som laa mellem Konstantnopels Indtagelse af Korsfarerne 1241 og dens Erobrng af Tyrkerne 1 453, under hvlken alle mulge sydeuropæske Racer, som Sclanere, Aragonere, Neapoltanere m. fl. strømmede nd Landet. Sluttelg kom Tyrkerne paa Fastlandet, og Venetanere og Genuesere paa Øerne, Draaber uforfalsket saaledes at der kke blev mange Blod tlbage. Bedst stllede var Øerne, da Tyrkerne, som have været de værste Blodfordærvere, ere daarlge Sømænd, og derfor kke kom meget tl dsse. Bevset derfor er ogsaa, at naar man møder en Dame af den gamle græske Type, kan man være skker paa, at hun kommer fra Øerne. Men Grækernes Tlbøjelghed tl Udvandrng har naturlgvs havt den samme Vrknng.

122 108 Man kan kke leve længe Grækenland uden at høre Navnet Fanaroter" nævne. Det skrver sg fra en Bydel af Konstantnopel ved Navn Fanar. Ved Stadens Erobrng af Tyrkerne laa Erkebskoppens Resdens her. Da Sultanen fandt det bekvemt at gve denne en vs jurdsk Myndghed over sne Landsmænd, foranledgede dette, at Grækerne drog sg sammen denne Bydel. Fanaroter er derved blevet Fællesnavnet for alle fra Konstantnopel udgaaede græske Famler. Tl dsse høre ogsaa de noksom bekendte Fyrsteslægter. Deres Oprndelse er øvrgt besynderlg. Naar en Fanarot af en vs Dannelsesgrad vlde frem Lvet, tlstræbte han at blve Barber hos Sultanen. Herfra avancerede han tl Tolk ved den høe Port", det vl sge Udenrgsmnsteret, og naar han var heldg, kunde han derefter blve Hospodar d. v. s. Fyrste Moldau eller Wallaket. Han antog da Ttel af Fyrste, som hans Efterkommere have fortsat at bære. Men hans Skæbne var Reglen ubld. Stllngen som Hospodar varede kun to Aar, under hvlke han maatte udsuge Befolknngen tl det Yderste. Men havde han samlet sg for stor en Formue, eller blot blev mstænkt derfor, blev han halshugget, og Formuen konfskeret. Men der gves Famler af langt ældre Oprndelse Grækenland. Saaledes fndes der flere, som bære Famlenavnet af østromerske Keserslægter. Der var paa Korfu en Greve Marmara, som besad et Gavebrev fra det trettende Aarhundrede fra den da regerende østromerske Keser, hvlket denne skænker sn kære Fætter Grev Marmara en Havet, og dette er altsaa Oprndelsen tl Navnet Marmara-Havet. Med de jonske Øer er der ogsaa kommet et Kontngent af gamle venetanske Famler, ja, et Medlem af en af dsse, som var Hoffets Tjeneste, kunde endog føre sn Famle tlbage tl Romertden. I det demokratske Grækenland regnes mdlertd kke med saadant. Der fndes kke nogen anerkendt

123 109 Adel, men de Famlenavne, som have den bedste Klang, ere de, som førtes af Frhedskrgens Helte. Dsse Navne vare stærkt repræsenterede Kongens Omgvelse saavelsom Hær og Flaade. En stor Del græske Navne have Endelsen poulo", hvlket er det samme som sen" paa dansk, lgeledes begynde mange med papa", hvlket antyder, at Vedkommende nedstammer fra en Gestlg. Men Spørgsmaalet om hvad denne sdstes Trosbekendelse havde været, er aabent. Det er kke mn Opgave at gve en Beskrvelse af Byen Athen. Det er gjort saa ofte tdlgere og af bedre Penne end mn. Belggenheden mellem de to smaa Bjergtoppe Akropols og Lykabetes, med de øvrge Bjerge Baggrunden og med Mddelhavet det Fjerne er henrvende. Parthenon og de andre Templer paa Akropols ere jo enestaaende Verden, og en Maanesknsnat deroppe mellem Rovfuglene, som der ere tlhuse, er en uforglemmelg Erndrng. Byen selv ndeholdt mange Pragtbygnnger Forhold tl sn Størrelse. Dsse vare opførte af patrotske Rgmænd, som havde tjent deres Formuer rundt omkrng Verden, og som nu vlde ende deres Dage det snevrere Fædreland. Men Lvet Staden var kke fornøelgt. Med Undtagelse af Karnevalstden var Tlværelsen meget stlle. Grækerne ere heller kke hverken store Spsere eller Drkkere, og ved de faa festlge Sammenkomster vare de materelle Nydelser reducerede tl et Mnmum. Selv ved Hoffets større Fester var der kke Spor af Luksus. Med den Grækerne medfødte Lghedsfølelse ventede enhver Leutenant Staden at modtage en Indbydelse tl dsse, og jeg trorogsaaat Lsterne talte 2500 Navne, hvlket for en Stad paa langt under Indbyggere synes ret rgelgt. Ved saadanne Lejlgheder saa man en sjelden Samlng smukke Damer, hvormod der lagdes mndre Vægt paa Toletterne, og jeg kan heller kke

124 110 sge, at der blev danset godt. Souperen serveredes ved lange Borde og bestod af Smørrebrød og Smaakager. Der stod et langt Geled af Karafler afvekslende med den sorte og den hvde Vn af Slottets egen Tlvrknng, og det var supponeret, at der var et Glas Champagne pr. Mand. Maaske havde denne Tarvelghed en poltsk Baggrund; ved de mndre kongelge Tafler var Stlen hvert Fald en hel anden. Af offentlge Forlystelser fandtes et Theater, som var en meget tarvelg Bygnng, hvor en trede Klasses fransk Troupe opførte Parser- Vaudevller, og naar Klmaet var mldere, splledes der paa nogle smaa Frluftstheatre. Dernæst var der en Klub, stærkt besøgt om Formddagen. I denne fandtes et Splleværelse, hvor Hazardspllet blev drevet stærkt, og hvor man endog saa Offcerer Unform som Deltagere. Men det offentlge Lv trvedes frodgst paa Kafeerne, af hvlke der fandtes en utrolg Mængde. Naar Veret blot nogenlunde tllod det, stlledes Bordene udenfor paa Gaden, og Konversatonen var meget hørøstet. Dette er en Specaltet for Grækerne. Hele Konsttutons-Pladsen foran Hotellet kunde tl Tder være bedækket med fuld besatte Bænke og Kaffeborde. Tl dsse Kafeers Udrustnng hørte den tyrkske Vandpbe Narghleen som udleedes tl Gæsternes Afbenyttelse. Der var kke megen Adspredelse at fnde paa dsse Steder, men en saadan fandt jeg nogle af Dplomaternes Huse. Blandt dsse skal jeg nævne den russske Legaton, hvor NL. Bakmetjeff var Chargé d'affares. Det var en høst lvlg Aand; han havde studeret Oxford, hvlket øensynlgt havde efterladt st Spor. Hans Hustru, en Amerkanernde, var under Dronnng Olgas Gudmoderskab traadt over tl den græske Krke. I deres Hus samledes endel russske Søoffcerer fra en paa Kysten lggende Eskadre. Admralens Navn var Chebtschoff, en lystg Herre, som havde tl Flagleutenant

125 111 den SeverSy der senere blev Generalkonsul København. Blandt Skbscheferne erndrer jeg Skrydlojf, som jeg bagefter mødte Japan. Det var ham, som under Tyrkerkrgen havde forsøgt paa Donauen at sprænge et Panserbatter Luften ved hølys Dag, og som under den japanske Krg overtog Kommandoen over Stllehavsflaaden efter Makaroffs Død. Jeg kom ogsaa den engelske Legaton, hvor man traf tlresende Englændere. Men trods dette fandt jeg nogen Vanskelghed ved at faa Tden tl at gaa. Dertl kom, at Klmaet var ret barsk, og at Opvarmnngen af Værelserne som saa ofte Syden lod meget tlbage at ønske. I Hotellet fandtes t. Eks. ngen murede Skorstene, men der stod en llle Jernovn hvert Værelse, og fra denne var et Jernrør ført ud gennem Ydermuren. Vlde man have lagt Kakkelovnen, blev der bragt en forkrøblet Rod af et Olventræ Prs 3 francs, som det tog et Par Tmer at faa brand. Under denne Td havde jeg mn Gang Marnemnsteret, hvor jeg efterhaanden blev mere bekendt. Man paatænkte her selv at vlle bygge et Øvelsesskb for Cadetterne og anmodede mg om at gøre et Udkast tl et saadant. Jeg har aldrg senere hørt noget om det Forslag, som jeg denne Anlednng ndsendte. Nogen Td derefter sagde Kongen mg, at der var Tale om at foreslaa mg at ndtræde den græske Marne som teknsk Leder, og anmodede mg derfor om at gøre Trkups mn Opvartnng. Jeg gjorde dette, men da det Indtryk, jeg havde modtaget af Forholdene, kke var meget tltalende, stllede jeg mg kølgt tl Sagen. Jeg havde endnu en Samtale derom med hver af de to førnævnte, og dermed hørte den op. Imdlertd var Forespørgslen naturlgvs behagelg for mg paa Grund af den Stllng, som jeg dengang ndtog. Fra Thomsons Glasgow modtog jeg nu en Opfordrng tl at rese tl St. Petersborg, hvorhen de havde

126 112 ndsendt et Tlbud paa nogle store Skbsmaskner. Da der endnu ntet kunde afgøres Athen, begav jeg mg paa den lange Rese Hjertet af Vnteren. Ved Undersøgelse vste det sg, at jeg kom bedst frem ved at lægge Veen over Konstantnopel og Odessa, da det Sorte Hav endnu var aabent. Jeg gk altsaa ombord en elendg talensk Damper, og brugte et Par Dage om at naa Konstantnopel. Det var første Gang, jeg besøgte dette vdunderlge Sted, lge nteressant paa Grund af de hstorske Mnder, som knytte sg dertl, som paa Grund af Bosporus' herlge Natur. Jeg var godt kendt med Stedets Hstore og kunde derfor tlfulde nyde Synet af Sophe-Moskeen, af de syv Taarne, og af Muren, hvor Konstantn fandt Heltedøden. Efter et Par Dages Ophold tog jeg en østerrgsk Lloyds Damper tl Odessa. Farten gennem Bosporus var vdunderlg skøn, og det Sorte Hav dennegang medgørlgt; kun mødte v nogen Ishnder ved Indløbet tl Odessa-Havn, og efter 48 Tmers Rese landede v der. Byen lgger paa en Klnt ved Havet, og en mægtg Stentrappe fører op tl den Boulevard, som her danner Bygrænsen. Den er meget smukt bygget, hvor den franske Hertug Rcheleu har havt sn Anpart, da han Kathernas Td var Gouverneur. Hans Statue ndtager Hæderspladsen ved den nævnte Trappes Top, Husene ere smukke og store, og Befolknngen gjorde et godt Indtryk; navnlg saa man mange skønne Kvnder af jødsk Type. Der forestod mg nu en Jernbanerese paa 3Va Døgn gennem det snedækkede Rusland, som jo kke var nogen behagelg Udsgt. Mn Hotelvært gav mg rædselsfulde Beretnnger om Uskkerheden paa Sydbanen, hvor flere Mord vare begaaede de sdste Uger, og man var skker paa, at alle Morderne vare Jøder. Man er kke vant tl hos os at høre om dsse, at de optræde paa denne Maade, men Rusland faar de jo altd Skyld

127 113 for meget, og desuden danne de en stor Procent af Befolknngen Sydrusland. I hvert Fald bevæbnede jeg mg med en Revolver, købte en Pels og gk Toget den næste Morgen. Det var Sne og atter Sne og kke andet, men Resen paa Banerne var kke ubekvem. Vognene vare meget gode, man standsede omtrent hver anden Tme, og der var altd god Buffet med godt Oksekød, ypperlg røget Ferskvands Fsk og varm The. V passerede Kew, Kharkow, Tula uden at se noget tl dem. Jeg var saagodtsom alene mn Vogn, ndtl v nærmede os Moskwa, da et Par unge glade Mennesker steg paa Toget. I Moskwa skulde v have et Par Tmers Ophold, under hvlke v skulde køre tl en anden Banegaard. De unge Herrer foreslog mg, at deres Tjenere skulde tage Vare paa mn Bagage, og at v skulde benytte Tden tl at faa et godt Maaltd. Da v naaede dertl, kørte v gennem adskllge Gader og Alléer denne vdtstrakte By, ndtl v kom tl den største Restaurant Slavansky Bazar", hvor v satte os ned tl et overdaadgt Maaltd. Betjenngen var russsk Dragt: rød Skjorte, høe Støvler etc, og en stor levende Stør blev lagt frem, sprættet op, og den frske Cavar udtaget, medens Zgeuner-Orchestret spllede sne characterstske Meloder. Det var en llle behagelg Afvekslng, og næste Morgen vare v St. Petersborg. Thomsons havde her benyttet en Agent tl at afgve deres Tlbud og øvrgt arbede for dem, og de havde kke været heldge Valget. I Rusland spller Agentens Personlghed en større Rolle end maaske noget andet Sted Verden. Det blev kke sdste Gang desværre, jeg skulde gøre den samme Erfarng med engelske Frmaer, at dsse Tlld tl deres Fabrkats Godhed kke gøre sg tlstrækkelgt Besvær med deres merkantle Arrangementer. denne I Retnng blve de betydelgt overfløede af Tyskerne. Jeg begyndte nu mne Vandrnger tl Marnemn- 8

128 114 steret, som er tl Huse Peter den Stores Admraltetsbygnng, men erfarede snart, at Thomsons kke havde nogen Chance. løvrgt benyttede jeg Opholdet tl at besøge de russske og fremmede Huse, med hvlke jeg var bleven bekendt tdlgere, og vendte efter nogle Ugers Ophold tlbage tl Athen. Vnterens Strenghed havde nu tldels fortaget sg. Moskwa presenterede sg smlende med sne utallge Kupler, og Odessa var næsten Foraar. Jeg fandt her elskværdgt dansk Konsulpar, hos hvem jeg tlbragte en fornøelg Dag. Jeg tog atter en østergsk Lloyds Damper tl Konstantnopel, blev der et Par Dage, og gk saa vdere tl Athen. Her fandt jeg Thomsons Affarer ldt mere fremskredne, det man havde tlkaldt en talensk Marne- Arktekt tl at bedømme Tlbud og Tegnnger, som nu vare ndkomne fra endel Frmaer, ogsaa fra Thomsons. Arktekten tog sg mdlertd god Td. Karnevalet var nu gang, og Kongen vste mg den Venlghed at lade sn første Adjudant præsentere mg de ledende Huse, hvorved rgelge Indbydelser strømmede nd under den korte Sason. Den her nævnte Adjudant var den ogsaa Kjøbenhavn velkendte Hadshpetros, hvs Fader har gvet Edmond About Stof tl berømte Roman le Ro des Montagnes". Af de Bekendtskaber jeg dengang gjorde, tænker jeg med størst Glæde paa Dr. Schlemanns. Denne berømte Udgraver af Troja, Mykene og mange andre Steder var kke saa ldt af en Orgnal. Han var begyndt Lvet som en fattg Dreng Mecklenburg, var kommen Urtekræmmerlære St. Petersborg, hvor han havde tjent sn Formue, og var altsaa først som moden Mand begyndt st store Arbede Grækenland. Han var gft med en Dame af god Famle fra Athen og havde her bygget sg et sn stort Hus. I dette taltes kun gammelgræsk, Tjenestefolkene fk gammelgræske Navne. Han fortalte mg, at han efter st Bryllup havde gvet sn Hustru en Lste

129 115 paa 100 af de mest dstnguerede Navne Grækenlands Oldtds Hstore, som hun ved forefaldende Lelghed skulde benytte. Men, som han sagde, hun har kun brugt to". De havde nemlg kun to Børn. Et Jerngtter omgav Husets Grund, som var dekoreret med det fra Troja kendte Hagekors, og som v øvrgt ogsaa kender fra gamle Carlsbergs Etketter. Dette Kors maa være spredt over hele Asen. Det var hvert Fald noget af det første, som mt Øe mødte, da jeg kom tl Japan, hvor det fndes overalt. Schlemann var øvrgt dengang stærkt optaget af den Tanke at opmudre Salams- Bugten og var fortsat Korrespondance med sn Ven Gladstone derom. Der var kke saa ldt af en Forretnngsmand ham. Naar han vlde publcere en af sne Beretnnger, reklameredes der først efter en større Maalestok; han formaaede dernæst en Berømthed som Gladstone e. 1. tl at skrve Fortalen, og dernæst udkom Bogen et halvt Dusn Sprog paa samme Dag. Ved Udgravnngerne gk han meget forsgtg frem; den første Sommer med en mndre Styrke, og dersom ntet fandtes, blev Stedet opgvet, og han talte kke om det. Fandt han dermod noget, kom han tlbage næste Aar med en større Styrke og fremfor alt med en dygtg Kontrol. Han havde gravet paa nogle og tyve Steder, men kun publceret Resultatet fra syv. Paa denne Maade tjente han Penge ved sne Udgravnnger. Foraaret holdt nu st Indtog Attka og manede tl Udflugter. Vor Generalkonsul var stor Rytter, og v foretog mange Rdetoure ad smalle Ster, hvor pragtfulde Oldtdslevnnger ofte laa henslængte Græsset ved Sderne, og hvor Mandelblomstens Duft næsten berusede os. Mellem Athen og Havet lgger endnu Resterne af den Oldtden ofte besungne Olvenskov, som Tyrkerne kke har nedbrændt helt, og derhen red v hyppgt. Jeg var ogsaa flere Gange paa det skønne Tato, den ene Gang Kongens Følge. Han vlde bygge et nyt Sommerslot og havde som Model tl dette valgt 8»

130 116 Keser Alexanders Vlla Alexandra" ved Peterhoff. Ved dette Besøg blev Vllaens Belggenhed bestemt og Hjørnepælene afstukne. En behagelg Vst kom ved denne Td fra Kjøbenhavn. Det var Kammerherre Carl Krogh med sn elskværdge Frue. De blev kun enkelte Dage, under hvlke v gjorde nogle Udflugter sammen, af hvlke den ene gjaldt Eleuss, Sædet for de eleusnske Mysterer, hvor Runerne af det mægtge Tempel endnu fndes. Et andet fornemt Besøg kom ogsaa paa den Td tl Athen. Det var Hertugen af Ednburgh, senere Hertug af Sachsen-Koburg-Gotha, næstældste Søn af Dronnng Vctora. Han var Admral og kommanderede dengang Mddelhavseskadren. Han anmeldte sn Ankomst ved at skrve tl Kongen, at han vlde ndfnde sg med tre Lneskbe, og at det var hans Hensgt at holde Bal og anden Festlghed ombord. Dronnngen modtog netop da Meddelelse om, at en af hendes Slægtnnge var død Rusland, og reste straks derhen. Der kunde derfor kke være Tale om støende Adspredelser. Kongen tog Hertugen som sn Gæst en Uges Td paa Slottet og havde daglg smaa Mddage for ham med efterfølgende Whst, som de begge yndede. Grækerne havde sn Td valgt denne Hertug tl deres Konge, men det engelske Mnsterum havde sat sg dermod, og det var først derefter, at de henvendte sg tl Danmark om Kong Georg. Inden Afslaget kom fra England, havde Grækerne præget nogle Nkkelmønter med Hertugens Contrafe, og lgeledes havde man formodentlg Manchester trykket den samme paa nogle Kattunslommetørklæder. Paa Veen tl Athen var Hertugen stoppet op Syra, og her havde den engelske Konsul skænket ham nogle Eksemplarer af dsse Relkver fra en svunden Td. Denne Opfrsknng af Mnder har maaske bdraget tl, at Hertugen ansaa sg som en Art Overkonge a af Grækenland; hvert Fald var hans Optræden kke tltalende. Ved en af de om-

131 117 talte Mddage hos Kongen gjorde det et ubehagelgt Indtryk at høre ham engelsk Søoffcers-Unform føre Konversatonen paa Tysk og ovenkøbet med en svag og skærende Stemme. Senere ved Whstbordet tog han paa Vee Anlednng af et Udspl af Kongen, saa at denne blev ganske vred, og jeg skal tlføe, at efter mn Menng var Kongens Udspl berettget. Kornther-Kanalen var paa den Td Bygnng af et fransk Selskab, hvs Præsdent var den bekendte ungarske General Trr. Denne havde valgt at nyde sne høe Emolumenter Pars, hvormod hans Hustru havde bygget sg en Vlla ved Kalmak ved den østlge Indgang tl Kanalen. Fruen, som var en født Bonaparte, kom hyppgt tl Athen, og da hun var baade smuk og behagelg, var der altd endel ældre Herrer Bevægelse, naar hun kom. En af dsse, den førnævnte russske Admral, vlde kke tllade Fruen efter et saadant Besøg at rese de tre Tmers Ve med en almndelg Damper. Han lod Fregatten Swetlana", 500 Mands Besætnng, 30 Muskanter, fyre op, nvterede hele Selskabet Athen ombord og dampede tl Kalmak med den glade Bande, det Dansen blev holdt gaaende hele Tden, og ved Ankomsten fortsattes Lystgheden Fruens Vlla; lgeledes paa Tlbageveen tl Præus, hvor det lykkedes en endnu ædru Lods at brnge Skbet uskadt Havn Kl. 5 om Morgenen. Ogsaa gjorde jeg en Udflugt Øen tl Syra Arkpelaget. Paa Grund af sn gode Havn er den et Knude- punkt for Dampskbslnerne den østlge Del af Mddelhavet. Det er en llle med et stelt Bjerg, nær hvs Top fndes en gammel venetansk By, medens den moderne græske Stad, som øvrgt støder tl den, spreder sg omkrng Havnen. Dsse to sammenvoksede Byer havde forskellg Relgon og Admnstraton. I den ene, hvor Gaderne vare formede Trappetrn, løb Svnene frt omkrng; den anden var fuldt moderne med alt det Tlbehør, som kræves tl Lvets Komfort.

132 118 Dsse ægæske Øer drve en ndbrngende Frugtavl. V besøgte en llle Eendom paa Landet, som var baseret paa denne Avl. Man lder her af Mangel paa Regn, og der var derfor gravet en crkelformet Kanal om hvert Fgen- og Olventræ. Det fra Oldtden kendte Pumpeværk var anbragt en Brønd, og et Muldyr gk sn ensformge Gang, medens Vandet paa denne møsommelge Maade befrugtede Træet. Ved Hjemkomsten herfra var jeg saa uheldg at faa et Anfald af mn gamle Fjende Ggten, som nødsagede mg tl at gaa tlsengs. For eneste Gang mt Lv maa det være sagt god Td ndfandt Podagraen sg> g om dens Varghed kun var kort, var Pnen saameget større. I Marnemnsteret erfarede jeg, at man var gang med at armere et Par smaa Kanonbaade, bestemte tl Kontrollen med Svampefskeret paa Kysten af Trpols. Armstrongs havde dengang konstrueret de bekendte Vavasseur"-Affutager, og det lykkedes mg at formaa Marnemnsteret tl at bestlle saadanne hos dem. Dette var en llle Begyndelse tl mt senere store Arbede for dem. løvrgt havde man nu Marnemnsteret endt den store Sag om Tlbuddene tl den ny Flaade. Man var derved kommet tl det Resultat, at man kke havde Raad tl at bygge nogen saadan. Det var en drø Afslutnng for adskllge af os. Der var nu ntet andet for mg tlbage end at gaa hjem saa snart som mulgt. Jeg pakkede altsaa sammen, takkede de mange, som havde været gode mod mg et halvt Aars Td, naturlgvs navnlg Kongen, og gk med en Messageres- Damper tl Neapel. Mt Helbred var endnu skørt, men jeg naaede dog at se Pompe, nden jeg gk vdere tl Rom. Her maatte jeg søge Sengen, men jeg havde den Glæde at fnde mn gamle Ven Johan Hegermann som vor Gesandt der, og naar jeg var stand dertl, slæbte jeg mg tl hans Hus. Han havde været vor Gesandt

133 119 Washngton, og jeg havde kke set ham adskllge Aar. Nu traf jeg for første Gang hans elskværdge amerkanske Frue, og dsse to satte mg saa nogenlunde paa Benene, at jeg efter en Uges Td kunde rese vdere tl Venedg, hvor jeg blev et Par Dage; men da jeg kom tl Wen, maatte jeg søge Lægehjelp og Sengen. En ungarsk Underoffcer, der var Masseur Sygebadet, og som jeg ansaa for en sand Bøddel, var vstnok den vrksomste tl at brnge mg paa ret Køl, og efter en Uges Td kunde jeg endelg rese tl Skotland og sge Farvel tl Thomsons, med hvem jeg, trods det daarlge Resultat, altd havde havt de bedste Relatoner. Jeg kom nu hjem tl vort Hus Malmø, hvlket der kke var sket store Begvenheder under mn lange Fraværelse. I Oktober Maaned ndtraf Chrstansborgs Brand. Mn Hustru tog dengang undertden tl Kjøbenhavn for at tage Undervsnng Klaverspl hos en bekendt Musklærer. Den 3. Okt. gk jeg ned tl Dampskbsbroen for at tage mod hende. Veret var usædvanlgt klart. Jeg saa da en Røgsøle paa den danske Sde, og sluttede efter Belggenheden straks, at det maatte være Chrstansborg, som brændte. Da mn Hustru kom land, var mt første Spørgsmaal tl hende derfor, om hun vdste noget derom. Hun svarede mg, at hun Kjøbenhavn var kørt Droske tl Damperen, og at hun da var passeret gennem Cavalergaarden, men at hun kke der havde set noget usædvanlgt. Jeg var mdlertd kke rolg, men gk paa Telegrafstatonen, hvor man kke turde meddele mg Indholdet af modtagne Telegrammer, men henvste mg tl Snållpostens Kontor. Her fk jeg endelg mn Formodnng bekræftet. Det var vrkelg Chrstansborg Slot, som brændte. Jeg vdste, at Kjøbenhavn nylg havde faaet Dampsprøter, men det var almndelgt antaget, at dsse stod tlbage for de svenske. I hvert Fald syntes jeg, at Malmø burde komme Kjøben- Borgermesteren og bad havn tl Hjælp, og gk derfor tl

134 120 om at laane en af Byens Dampsprøter med Mandskab. Denne gav st Samtykke, men henvste mg tl Borgerrepræsentanternes Formand, hvs Tlladelse ogsaa skulde ndhentes. Denne opnaaedes, og jeg skkrede mg dernæst, at en af Sundbaadene laa klar med Damp oppe. Jeg telegraferede tl Det Forenede Dampskbsselskabs Øresunds- Afdelng Kjøbenhavn at have Heste Beredskab paa Gammelholm, og meldte da Brandchefen Kjøbenhavn, at v vare klare tl at komme. Noget tl mn Overraskelse svarede denne, at jeg kke skulde komme, førend de kaldte paa mg, da de troede selv at kunne faa Bugt med Ilden. V holdt os altsaa klare, ndtl man endelgt omtrent Kl. 1 om Natten telegraferede tl os at gve Møde. Det var blevet en taaget og regnfuld Nat. Skæret af den store Brand var spredt over endel af Hmlen efterhaanden som v nærmede os den danske Sde; men dette aftog, som v kom frem, og v sluttede deraf, at v vlde komme for sent tl at gøre nogen Gavn, hvlket ogsaa vste sg at være Tlfældet. Men jeg skal aldrg glemme Synet af Slotspladsen den Nat. Et bedre Publkum end det, som her var samlet, har jeg aldrg set Kjøbenhavn. Enhver havde gjort st tl at redde, hvad som reddes kunde. Artllerets Bjergnng af den svære Marmorgruppe paa den smalle Trappe var et udmærket Stykke Arbede. Vor Dampsprøte kom slet kke Brug. Som bekendt var det Ferskvandsforsynngen tl Sprøterne, der glppede. Der skulde mdlertd snart aabne sg en Udsgt tl Beskæftgelse for mg. I en Samtale med Gehemeetatsraad Tetgen havde jeg nævnt en dengang kendt Sag, nemlg at Kongen af Belgen havde henvendt sg tl Keseren af Rusland med Anmodnng om at protegere det store Værk Serang ved Luttch, og at deraf var resulteret en Bestllng paa Skbsdampmaskner fra det russske Marnemnsterum. Ved Tetgens skarpe Blk blev herved lagt Grunden for en storartet Plan.

135 121 Burmester & Wan havde længe sukket efter Bestllnger fra den russske Marne, men dette skulde kun stlles anden Række. Dermod fremsattes et Forslag tl en russsk-dansk commercel og martm Allance. Et stort Handels- og Skbsfarts-Selskab skulde oprettes, som skulde overtage hele Import- og Eksport-Trafkken paa Østersøen, hvorved Englænderne skulde blve udestængte fra denne. Transporten paa de russske Floder skulde ogsaa tlfalde Selskabet. Lgeledes skulde Farten mellem Østersøen og det Sorte Hav drves af dette. Det var herved paatænkt, at Danmark det væsentlge skulde lede Søfarten og bygge Skbene. Fra Tanke tl Handlng brugte Tetgen kke lang Td. Han henvendte sg tl Kong Chrstan, som bllgede Planen og med sædvanlg Velvlle tlbød at skrve tl Keseren derom. Det bestemtes, at jeg skulde være Bærer af Kongens Brev og føre de eventuelle Forhandlnger St. Petersborg. Udrustet med Kongens Brev begav jeg mg afsted Begyndelsen af December. Vor tdlgere Gesandt Rusland, Kammerherre Vnd, var nu bleven afløst af General Kjær, en Mand som stod Kesernden nær, og tl hvem jeg selv havde et gammelt Bekendtskab. Ved Ankomsten tl St. Petersborg tog jeg nd paa Hotel de Russe" og besøgte straks Generalen. Keserfamlen var da paa Gatshna, som lgger en Tmes Ve paa Jernbanen fra Staden. Generalen paatog sg at underrette Kesernden tl hvem det kongelge Brev var adresseret om mn Ankomst. Han mente, at jeg vlde hurtgt blve tlsagt tl Audens og tlføede, at Feltjægeren, som bragte Tlsgelsen, altd ndfandt sg før Kl. 12, saaledes at man kke behøvede at vente hjemme længere. Jeg rettede mg derefter den næste Dag, og da der var adskllge Mennesker, jeg maatte se snarest, gk jeg ud efter Kl. 12. Da jeg kom hjem nogle Tmer senere, fandt jeg Hotelværten med opløf-

136 122 tede Arme fortællende mg, at Keseren havde havt Bud efter mg etc. Jeg gk tl Gesandten, hos hvem Feltjægeren havde været efter kke at have truffet mg. Generalen havde reddet Stuatonen ved at telegrafere tl Gatshna, at jeg var bleven syg. Naar Folk kommer tl St. Petersborg, er Neva -Vandet ofte Skyld, at de faar Mavepne. Næste Dag kom en ny Tlsgelse tl Audens hos Kesernden. Jeg satte mg altsaa Toget og kørte tl den llle Landstaton ved Gatshna, hvor en keserlg Vogn ventede. Man var dengang mdt Nhlst-Tden, og Slottet var omgvet af en tredobbelt Kordon af Trop- af dsse bestod af Kosakker per og Polt. Den yderste og Feltartller, den næste af Infanter og den nderste af Gensdarmer. Jeg blev kørt tl Gæstefløen og afleveret et Par Værelser der. Slottet Gatshna lgger en Park, som vstnok er flere Kvadratmle stor. Det blev sn Td bygget af den store Kathernas Yndlng Orloff, og af ham testamenteret tl hendes Søn Storfyrst Paul, som flyttede derhen efter Orloffs Død; og da Pauls Hovedbeskæftgelse var at eksercere med st kære holstenske Regment, opførte han to Kaserner tl dette, som lagdes symmetrsk paa begge Sder rnge Afstand fra Slottet og med Facaderne omtrent Lne med dettes. Hans Søn, Keser Alexander, sammenbyggede Kasernerne med Slottet, hvorved det har faaet en enorme Facade. Det lgger paa en Terrasse, hvorfra man har Udsgt over den vdtstrakte Park. Straks efter Ankomsten mødte en Hushovmester for at spørge om, paa hvlke Tder jeg vlde ndtage mne Maaltder man er nemlg Keserens Gæst for Dagen, og Behandlngen er god. Derefter modtog jeg en Vst af Keserndens tjenstgørende Kammerherre, som meddelte Tden for Audensen, og tlbød sn Eskorte tl Keserndens Gemakker, hvlket var hø

137 123 Grad nødvendgt, naar man skulde fnde Veen derhen. Jeg havde mdlertd et Ærnde tl en Dame paa Stedet, Fru v. Flotow. Denne var Datter af en tdlgere russsk Generalkonsul Kjøbenhavn, Baron Gerschau, og havde efterladt mange Ungdomsvenner her. Da Kejsernden skulde drage tl Rusland, ønskede man kke, at hun skulde brnge danske Hofdamer med sg; men da vor Dronnng satte Prs paa, at der Datterens Omgvelse ansattes en Dame, som hun kendte, og tl hvem hun havde Tlld, faldt Tanken paa Fru v. Flotow, som havde været gft med en russsk Søoffcer og var bleven Enke. Vor Dronnng fk hende da anbragt en amphbalsk Stllng jeg husker kke dens Ttel men hendes Funktoner vare mangfoldge. Hun var ansvarlg for Keserndens Juveler og Toletter, hun asssterede denne ved hendes enorme Velgørenhedsarbejde, hun læste med de yngre Børn, og hun maatte endog være nærværende, naar den syttenaarge Storfyrsttronfølger fk sne Lektoner Dans. Tl denne Dame sendte jeg altsaa straks mt Kort, som hun besvarede ved at lade mg spørge, om jeg vlde tage mn Frokost hos hende. Det var en lang Rese at naa tl hendes Værelser, som laa en Mezann- Etage ved Sden af den keserlge Prvatbolg. Ved mn Indtrædelse begyndte hun Samtalen saaledes: Sg mg, er De Søn af Balthasar eller af Theodor?" Man vl forstaa, at dette Spørgsmaal, stllet paa et saa fremmed Sted, fornøede mg meget. Jeg følte mg næsten som hjemme. Jeg skal senere komme tlbage tl denne elskværdge Dame, som jeg oftere mødte. Efter Frokosten vendte jeg tlbage tl mne Værelser, hvor jeg derefter blev afhentet af Kammerherren tl Audensen. Denne Kammerherre, Fyrst Jean Galtzn, var et af St. Petersborgs gode Hoveder og meget underholdende, saaledes at vor lange Vandrng blev lærerg for mg. Det første, som slog mg, var det uhyre Antal Tjenere, som man

138 124 saa. Der fandtes tre Sorter sædvanlge Tjenere, af hvlke den laveste var blaat Lber. Dsse saas kun Slottets Yderkanter, og de kom kke Nærheden af Sølvtøet. Efterhaanden som v skred frem, mødte v den anden Klasse, som var rødt, og Nærheden af den keserlge Bolg mødte v den første Klasse, som paany var blaat. Underves passerede v en Samlng af pragtfuldt unformerede Tscherkesser. Det var de to Eskadroner af Eskorten, som alle vare af Fyrsteæt. Et andet Sted saa v et stort Antal Mænd Slkekaftaner. Det var Keserens Sangkor, 90 Mand stærkt. Ogsaa stødte v paa en Porton Negere af begge Køn, pragtfuldt klædte. Fyrsten leverede den Forklarng om dsse, at Kesernde Elsabeth havde engang faaet et Par Negere tl Gave, en Mand og en Kvnde, som man da havde ladet formere sg, og der fandtes nu omtrent 20 Stykker, som benyttedes som Tjenere. Jeg saa ogsaa Løbere med Buketten Hatten, saaledes som v havde dem gamle Dage, og allernærmest Keserens Bolg var der Kammertjenere almndelge sorte Klæder. I Slottets Udstyrelse var der dermod kke noget usædvanlgt, og Gæsteværelserne savnede nogle af de almndelgste og ntmeste Genstande. Underves spurgte Fyrsten tl mt Helbred og talte om Neva-Vandets slette Egenskaber. Jeg besvarede dette ved at lægge Haanden paa Maven, hvlken Gestus han retournerede med et deltagende Blk. V kom da endelg tl det allerhellgste, tl Keserndens Audensværelse. Dette var en Havesal ud tl Terrassen, hvor den høe Dame kom mg, venlgt smlende, møde. Hun begyndte ogsaa med at spørge tl mt Befndende, men da sagde jeg tl hende, at lgeoverfor mn Konges Datter kunde jeg kke lyve, og at jeg ntet felede. Her faldt hun nd med at sge, at det da kke havde været andet end det sædvanlge, at de havde tlsagt mg for sent, og dermed var Legenden om Neva-Vandets Indflydelse paa mn Konsttuton heldgvs ude.

139 125 Jeg overrakte Majestæten det kongelge Brev og fortalte hende Hensgten med mn Sendelse, hvortl hun lovede mg sn Bstand saavdt gørlgt, og holdt det ogsaa ærlgt senere. Ved mn Afrese fra Kjøbenhavn havde Prns Valdemar netop holdt st Indtog Staden efter st Bryllup med Prnsesse Mare, og vor Konge havde paalagt mg at fortælle Kesernden om Indtoget. Dette lagde altsaa for endel Beslag paa Samtalen, men med en Dame med saa lvlg Aand som Kesernden behøver man kke at befrygte, at den skal gaa staa. Hun afskedgede mg med at sge, at naar jeg kom næste Gang, vlde hun modtage mg sn Kahyt. Jeg opfattede kke dette bogstavelgt, men da jeg kom Kahytten, blev jeg unægtelg forbauset, dog herom senere. Et Par Dage derefter blev jeg ndbudt tl en Aftenfest paa Gatshna, og tog dennegang derhen sammen med vor Gesandt og hans Famle samt Secretaren, Grev Sponneck. Det var en Theaterforestllng, ved hvlken v faa Danske vare de eneste Fremmede, som vare ndbudte. Resten af Selskabet, som neppe oversteg 150 Personer, var fornemme Russere. V samledes Tronsalen, hvor Keserparret ndtraf, og straks efter kom Kesernden hen tl mg og sagde, at hun havde talt om mt Ærnde tl Keseren, og at denne havde lovet at nteressere sg derfor. Mere kunde jeg jo kke haabe. Det var tllge blevet overdraget Keserens Broder, Storfyrst Alexs, Flaadens Chef, at tage sg af mn Sag. Derefter kom Keseren selv hen tl mg ganske uden Ceremon og talte tl mg om mn Carrere etc. Efter Forestllngen blev jeg præsenteret for den nuværende Keser, som vel dengang var 17 Aar gammel, og som den Aften for første Gang var voksent Selskab". Der blev souperet en Sal nederste Etage, af saadan Størrelse, at der, foruden et Bllardbord og endel store Gymnastkapparater, ogsaa kunde bænkes de

140 Gæster. Ved det russske Hof spste man ved saadanne Lelgheder ved runde Borde tl 10 Personer. Bordet var to Halvdele med en Udskærng Mdten tl en Palme eller et Orangetræ. De to Halvdele samledes om Palmen, under hvs Skygge man sad. Maden havde altd et russsk Tlsnt. Den begyndte enten med Borsch eller Schtsch, de to natonale russske Supper, og der skænkedes Kvas, det russske 01, men andre gode Spse- og Drkkevarer udeblev kke. Der begyndte nu et aktvt Lv for mg. Vor Gesandt, General Kjær, den samme, som havde været saa vrksom at forhndre Danmark fra at deltage Krgen 1870, gav mg god Assstance. Naturlgvs henvendte jeg mg ogsaa tl Storfyrst Alexs, hos hvem jeg mødte lden Sympath og endnu mndre Energ. Den af offcelle Personer, som kom mg venlgst møde, var Vcemnsteren Udenrgsmnsteret Vlangaly, en stor Ven af General Kjær. Det var en Fanarot, som var kommen tl Rusland, og som oprndelgt havde tjent Cvlngeneur-Korpset. Under Krmkrgen var han bleven taget mltar Tjeneste og havde under Sevastopols Belerng været benyttet Malakoff-Taarnet. Da Franskmændene stormede dette, var han den sdste Forsvarer, som forlod det. Denne mltare Reputaton var forlængst forduftet, men der var bleven en elskværdg Mand tlbage, som hjalp mg meget. Jeg maatte henvende mg kke mndre end fre Mnsterer: Udenrgs-, Fnans-, Marne- og Kommunkatons-Mnsteret. Den daværende Fnansmnster Bange var en høt begavet Mand, som tdlgere havde været Unverstetsprofessor. I Kommunkatonsmnsteret var Chefen en gammel Admral, Posset, som kke var uvllg tl at høre paa mg. Størst Vanskelghed havde jeg Marnemnsteret, hvor Admral Schestakojf regerede, en Mand, som baade havde udmærket sg under Sevastopols Belerng, og som havde ltterare Fortjenester. Men man havde dette Mnsterum en let forklarlg

141 127 Det var gennem dette, man skulde komme Vanskelghed ved at forstaa mn Stllng. Aaret Forveen havde jeg været der som Repræsentant for et engelsk Frma, og nu præsenterede jeg mg som dansk Forretnngsmand under keserlg Protekton. Jeg mødte mdlertd efterhaanden nogle af mne Marnevenner fra Athen, og jeg traf de høere Embedsmænd ved Hoffesterne, og dette klarede tldels Horzonten. I det danske Generalkonsulat førte jeg lange Forhandlnger. Forbndelse med den russske Fnansverden. Forretnngsgangen Rusland er meget formel. Forhandler man med en Mnster, venter han, at man straks derefter ndsender en Memore om Sagen. Med Fremmede bruges herved det franske Sprog, som den offcelle Verden har et eget gammeldags Svng, med hvlket man er uvant. Jeg fk fat en flnk Franskmand, som var Underredaktør af Journal de St. Pétersbourg, det offcelle Blad, som udgves paa fransk, og lærte det saa nogenlunde. Ogsaa tog jeg en Lærer Russsk og arbedede flttg dermed. Efter de Fremskrdt, jeg dengang gjorde, er det mn Overbevsnng, at man er tlbøelg tl at overdrve Vanskelghederne ved dette Sprog. Men desværre var jeg dengang for gammel tl at bevare nye Sprog, og jeg har glemt alt, hvad jeg lærte. Hotellvet blev trættende Længden. Der var et stadgt Ryknd, særlg af Nygfte, som vrkede forstyrrende. Jeg flyttede derfor tl Huset No. 13 Grosse Stallhofsstrasse, hvor jeg havde tre Værelser, og hvor jeg kunde spse hjemme, naar jeg sagde tl Tde. Huset laa lgeoverfor den bekendte Restaurant Bjørnen" og blev engang omtalt Parserbladet Fgaro" saaledes: C'est une mason, ou la dplomate et les arts se donnent la man", hvlket var at forstaa paa den Maade, at Secretarerne fra den franske Ambassade boede paa 2. Sal, medens de franske Skuespllernder fra Théåtre Mchel vare ndlogerede paa 3., og det tør vel tages for skkert, at de det mndste gave hnanden Haanden.

142 128 Jeg rapporterede naturlgvs flttgt hjem, og Tetgen var en ypperlg Chef og Veleder, fuld af gode Raad og nye Planer. Forhandlngerne skred jevnt frem, og jeg havde godt Haab om at naa et Resultat; men da ndtraadte pludselg en Standsnng, som skyldtes Fnansmnsteren. I mn Nød saa jeg ngen anden Udve end at søge Bstand hos Kesernden og bad derfor paany om en Audens. Jeg kom altsaa gen tl Gatshna, blev anvst et Gæsteværelse og foretog den lange Vandrng tl Kesernden. Men Overensstemmelse med hendes Udtalelse forrge Gang blev jeg nu ført tl Keserfamlens prvate Værelser. Man kom en Mezannetage og blev ført nd et Forværelse af rnge Størrelse. Paa Væggen tlvenstre fandtes en Dør, og paa en Stol ved Sden af den laa en Portefeulle. Det saa stærkt ud, som om det var Døren tl Keserens Arbedsværelse, og tl at der var en Mnster tl Referat hos ham. En Spsestue laa tlhøre, som maaske kunde rumme 16 Mennesker ved Mddagsbordet, og gennem denne kom man nd Keserndens Daglgværelse, Kahytten". En llle Sopha stod mellem de to Vnduer med et Bord foran, et Par Lænestole og et opretstaaende Pano udgjorde Meublementet, og der var kke Plads tl mere. Kesernden bød mg at sætte mg, og jeg maatte flytte Lænestolen med Ryggen helt tl Væggen for at komme passende Afstand. Hun fortalte mg, hvor komfortabelt de havde det her, og hun spøgede over, at en ny engelsk Gouvernante tl den yngste Storfyrstnde havde været utlfreds med at bo denne Etage, saa at de havde maattet flytte hende op Gaaetagen. Det var vel Hensynet tl Barnet, som havde ladet Gouvernanten ndtage dette Standpunkt. Jeg fk det Indtryk heraf, at Verdens Store ogsaa ere Mennesker, som føle Trang tl kke at tlbrnge hele Dagen paa Pedestalen, og for dette har de mn Højagtelse.

143 129 Jeg rykkede derefter frem med mt Ærnde og søgte at nteressere Kesernden yderlgere for Sagen; men jeg ndsaa snart, at trods Keserndens store Velvlle for denne som for enhver anden dansk Sag, var der kke noget at vnde ved en saadan Audens. Selv om Keseren er Selvhersker, har en russsk Mnster paa Grund af de store Forhold en stor Magt. Kort Td derefter flyttede Hoffet tl Staden, hvor de under Sasonen vanlge Fester bleve afholdte. Keserfamlen beboede dengang Antschkoff-Palæet, lgesom deres Tronfølgerdage, men Festerne gaves afvekslende der og Vnterpalæet; ogsaa Kunstgalleret Eremtagen toges Brug tl en Fest. Jeg havde allerede bvaanet Epphan Festen det er Indvelsen af Nevaens Vande den 6. Januar. Man var da samlet de Gemakker af Vnterpalæet, som vende ud mod Floden. Et Kapel var opført paa Flodens Isdække, omkrng hvlket alle Honoratores ncl. Keseren vare samlede, medens Damerne og de ndbudte Fremmede saa tl fra Slottets Vnduer. Som en Særegenhed ved denne Fest kan det fortælles, at Kesernden og alle Storfyrstnderne med deres Damer vare gammel russsk Kostume, og ethvert Hof havde sne Farver, som bares af alle de det tlhørende Damer. Hvad nu angaar Festerne Sasonen, saa tror jeg kke, at de kunne overgaas noget andet Sted Verden, hverken Pragt eller Størrelse. Jeg har dog set saadanne Fester ved andre Hoffer, men ntet, som kunde lgnes med dette. Indbydelserne strømmede rgelgt nd. Jeg tror, at Gennemsnttet var to Indbydelser hver t Dage. De største vare de saakaldte Baller for Tusnder" Vnterpalæet. Lad mg forsøge en Beskrvelse af et saadant. Paa Pladsen foran Palæet var tændt store Baal. Russerne lade nemlg ved saadan Lelghed og øvrgt ogsaa naar de gaa Theatret deres Vogne eller Slæder vente paa dem, og Kuske og Heste kunne nok

144 130 trænge tl ldt Varme under Vnternatten. I Forsalen, hvor Garderoberne fndes, møder man en Rgdom af Pelsværk baade Herrernes og Damernes som ntet andet Sted. Jeg morede mg ved at se kæmpemæssge Offcerer, som, det de aftog deres Pels, fremtraadte for Øet med hvad der syntes at være en Natskjorte. Det var Gardekyrasserer, hvs hvde Unformer vare for tendre" tl at komme drecte Berørng med Pelsen, saa at et Overtræk var nødvendgt. Først naar dette kom af, saa man Sommerfuglen sn Pragt. Paa de brede Trapper var opstllet paa hver Sde og paa hverandet Trn en keserlg Jæger med Jagthornet slængt over Skuldren. Dplomaterne og andre ndbudte Fremmede samledes en Sal for sg og gk derefter Optog nd Balsalen Nkola-Salen. Et pragtfuldt Syn mødte Øet her. Tusnder af Herrer glmrende Unformer og Damer overdaadge Toletter. Damanter Størrelse og Antal, som neppe ses andetsteds. Electrctet var kke endnu ndført, men Vokslys benyttedes, anbragte Lysekroner, spralformgt paa Salens Sølerække og omkrng dens Galler. Jeg gjorde et Overslag over, hvormange der fandtes, og kom tl det Resultat, at der kke kunde være mndre end 13000, hvert st Glas for at undgaa Dryppet. Ved hver Dør stod to enorme Hestgardster paa Vagt med dragen Pallask, hver paa et llle Tæppe. To Orkestere, paa c. 80 Mand, afløste hnanden, saaledes at Dansen kunde gaa uafbrudt. Der var en aparte Parfume denne enorme Sal, som hdrørte fra Ruslæderet af de mange Rytterstøvler. Efter Hoffernes og Keserparrets Ankomst begyndte Dansen. Der var megen kvndelg Skønhed tlstede, smukke Fgurer, Buster og Haar. Af særlg øjnefaldende Damer skal jeg nævne Storfyrstnde Mara Paulovna, en mecklenborgsk Prnsesse, gft med Storfyrst Wladmr, og Prnsessen af Leuchtenberg, en Søster tl den berømte General Skobeleff.

145 131 Der souperedes flere Sale, af hvlke Georgs-Salen navnlg er bekendt. Her var et helt Kompagn af et Fodgardstregment opstllet, for at Keseren kunde udveksle sn sædvanlge Hlsen med sne Soldater. Ved Souperen var Bordet tl Keserfamlen dækket paa en Estrade, Dugen var skjult af Voler, bragte dertl fra Nzza, og hele Servcen var af Guld. Keseren selv satte sg kke ned under Souperen, men gk rundt mellem Gæsterne. Derefter kom en Mazurka, som var et vrkelg smukt Syn. Den lededes af Kesernden, som førtes af Chefen for Chevalergarden, alle Storfyrstnderne fulgte bagefter, og der blev danset med et en tran", som vanskelgt lader sg beskrve. Fastetden kom nu, og med den ophørte alle dsse Glæder. De mange og lange Tmer af Døgnet, hvor Lampen maa holdes brændende, og den stærke Kulde begyndte at vrke trykkende. Ogsaa havde den tlfrosne Neva den samme Indvrknng, og man længtes efter aabent Vande. Befolknngen syntes at lde under det samme Tryk. Saa kom Ugen før Palmesøndag, den saakaldte maslentza* Smørugen hvor, Russerne slaa Gækken løs for Alvor. Under denne er det svært at fnde en ædru Droskekusk. Paaskeaften var jeg den pragtfulde Isakskrke, hvor der var reserveret Pladser for Fremmede foran Alteret. Præsten forkyndte, at Chrstus var opstanden, og der fandt en almndelg Omfavnelse Sted. Derefter opsøge gode Venner hnanden og tlbrnge det meste af Natten tlsammen. Mne Venner fra Athen, Famlen Bakhmeteff, som var hjemme paa Permsson, tog mg med sg tl deres Tante, en gammel Grevnde Tolsto, Enke efter en bekendt, hstorsk Forfatter kke at forveksle med Leo Tolsto og Klokken blev mange, nden jeg kom mn Seng. Der opstod nu pludselg en alvorlg poltsk Komplkaton. Rusland og England havde nedsat en Kommsson tl at fastsætte Grænsen mellem Afghanstan og 9«

146 132 asatsk Rusland, og den var samlet dernede. Selvfølgelg havde Medlemmerne betydelge Eskorter, af hvlke Englændernes bestod af Afghanere. Man faar da en Dag at høre, at den russske Oberst Alkanoffen Eftermddag havde foretaget en Rdetour under Ledsagelse af to Sotner Kosakker. Han var kommen Nærheden af den afghanske Ler, og en Strd var opstaaet med Afghanerne med det Resultat, at de engelske Offcerer var en muhamedansk Asater ved Navn Al havde maattet søge Tlflugt den russske Ler. Det var noget uheldgt for Russerne, at Alkanoff, som oprndelg Khan, havde efter sn Indtrædelse den russske Hær flere Gange været Leder for Avantgarden ved forskellge Fremstød Turkestan. Englænderne toge denne Sag meget alvorlgt, og det truede med Krg. I St. Petersborg lod Regerngsbureauerne alle andre Sager hvle for kun at beskæftge sg med Rustnng. Dette var tl Skade ogsaa for mne Forhandlnger. Charakterstsk for Tetgen var, at han for at vse vort venskabelge Sndelag straks lod mg afgve tl Marnemnsteret det ene vel udtænkte Forslag efter det andet, som Tlfælde af Krg vlde have været Rusland tl stor Nytte. Men der blev heldgvs kke Anlednng for Mnsteret tl at reflectere paa dsse Tlbud. De forskellge fremmede Gesandter St. Petersborg havde en streng Td med at holde deres Regernger å jour med Forholdene. Jeg tror, at der var nogle, der vare beordrede tl at rapportere daglg. Den russske Flaade blev udrustet al Hast Kronstadt, med stort og smaat heste de 40 Vmpler paa en Dag, og vor Gesandt bad mg om at gve ham en Rapport over deres Antal m. m. Dette gjorde jeg naturlgvs gerne, men da andre Gesandter af vort Bekendtskab hørte dette, og da det kneb for dem med at fnde Stof tl de hyppge Rapporter, bad de mg om at maatte kopere mn. Blandt dsse Herrer fandtes Bayerns og Wrtembergs Repræsentanter.

147 133 Imdlertd udjevnedes denne Dfference, som længere Td efterlod ondt Blod. Foraaret nærmede sg, og Nevaen brød op. Dette begynder ved Ladoga Søen, og Opbruddet rykker daglg et Stykke frem. Det telegraferes tl St. Petersborg, hvorved man da er stand tl at vde, naar de Gangbroer, som have tjent tl Kommunkaton over Isen, skulle nddrages, og Pontonbroerne udlægges. En skønne Morgen hører man, at der er aabent Vande, men derfor er Navgatonen kke aaben, th det lave Vand den fnske Bugt bevrker, at denne omtrent er bundfrossen, og man regner gerne, at der forløber 10 Dage mellem Havnens Aabnng ved St. Petersborg og Navgatonens Aabnng. Da jeg var kendt med dette Forhold, og da Isbryderen Bryderen" nu var fuldt Arbede hjemme, arrangerede jeg med Tetgen at gøre Marnemnsteret det Tlbud at aabne en Rende tl St. Petersborg paa Vlkaar, at de skulde betale Kullene. Underlg nok afslog de dette Tlbud og angav som Grund, at Købmændene nu engang vare ndrettede paa denne Forsnkelse. Faa Aar derefter toge dog Russerne Bryderen" tl Eksempel og ere nu vel forsynede med saadanne Fartøer. Det Resultat, jeg havde opnaaet denne Vnter, var kke stort, men Tetgen haabede paa, at v dog skulde trænge gennem. Kun Marnemnsteret havde jeg skret et Løfte, om at der skulde søges at lade en Bestllng komme tl Kjøbenhavn. Jeg gjorde mn Runde af Afskedsvstter, takkede Kesernden varmt for hendes store Velvlle, anmeldte mg hos Storfyrst Alexs, hvor jeg blev modtaget, og gav mg paa Ve hjem tl mt Konsulat, som jeg unægtelgt havde forsømt endel. Et Par Maaneder derefter modtog jeg en Meddelelse, om at den russske Marnemnster, Admral Schestakoff var underves over Sverge tl Kjøbenhavn for at arran-

148 134 gere med Burmester & Wan om Bygnngen af en Kanonbaad. Han kom hertl, ledsaget af sn franske Hustru og en Adjudant, og Gehemeraad Tetgen gjorde ham naturlgt Opholdet saa behagelgt som mulgt. Fordrngerne tl denne Kanorbaad bleve opgvne, og Tegnngen sat gang, hvorpaa Admralen reste vdere. En anden nteressant Besøgende kom denne Sommer tl Kjøbenhavn. Det var Mr. Gladstone, der var Gæst hos Sr Donald Curre, tlsammen med et større Selskab ombord en af Curre's Dampere. Jeg var bleven bekendt med Curre ved, at han havde vllet sælge en af sne ældre Dampere, og jeg var bleven forud underrettet om hans Ankomst og ndbudt tl at tlbrnge en Dag sammen med ham og hans Selskab. Jeg stllede altsaa en Dag tl Luncheon ombord. Foruden Gladstone var der af Berømtheder Dgteren Lord Tennyson og en eller anden Lord. Generalkonsul Johan Hansen af Frmaet C. K. Hansen, Selskabets daværende Agent, var ogsaa ndbudt. Efter Luncheon besøgte v forskellge Musæer, og da det var en varm Sommerdag, kørte v aabne Landauere. Jeg sad alene med Tennyson, som unægtelg kke var meget sogneret med Kunstnerhaar og følgelg fedtet Krave og med en kort Pbe Munden. V sluttede af paa Rosenborg. Selskabet var blevet træt og var efterhaanden forsvundet. Tennyson foretrak at sætte sg ned paa en Sten udenfor Slottet og fortsætte sn Rygnng. Tl Besøget var kun Gladstone, Johan Hansen, Curre, jeg og et Par Ubekendte tlbage. Jeg fk derved Lelghed tl at se Gladstone paa nærmere Hold, og jeg maa sge, at han mponerede mg ved sne Kundskaber. Saaledes holdt han et Foredrag for os om det Gobeln, som ved to forskellge Lejlgheder er blevet tlvrket Danmark, og et andet om den danske Kongelov som bekendt opbevares den af Grffenfeldt haandskrevne Orgnal tl denne paa Slottet. Da v var foran de tre Sølvløver, kom jeg tl at erndre, at da jeg sdste Gang havde været deres

149 135 Selskab ved Frederk den VIFs Begravelse, var Tungen løs Munden paa den ene af dem. Jeg undersøgte nu, om dette var bragt Orden, hvlket kke var Tlfældet, og da Gladstone spurgte om Grunden tl mn Undersøgelse, syntes mt Svar at more ham meget. V skltes tdlgt fra dette nteressante Selskab, da de skulde tl Taffel paa Fredensborg. Sent paa Aaret godkendte det russske Marnemnsterum Burmester & Wans Forslag tl Kanonbaaden, og jeg blev anmodet om gen at rese tl St. Petersborg for at underskrve Kontrakten. Med Hensyn tl de større Planer havde dsse nu fundet nogen Tlslutnng Fnansmnsteret, men v vare blevne tlraadede at lade dem foreløbgt hvle. Jeg reste altsaa derhen, gjorde den vanlge Rute af Vstter, saa og takkede Kesernden, underskrev Kontrakten og reste hjem over Hamburg, kort efter Nyaaret. Men ved Ankomsten tl denne Stad fandt jeg et Telegram fra det bekendte Verdensfrma Sr W. G. Armstrong, Mtchell & Co., som det dengang kaldte sg, Newcastle med Anmodnng om at besøge dem. Der skulde afholdes større Skydeprøver paa deres Skydeplads Slloth Cumberland ved Murray Frth, ved hvlke mange fremmede Offcerer ogsaa danske skulde være tlstede. Jeg reste derfor derhen og kom der for første Gang Forbndelse med japanske Offcerer af Hær og Flaade. Armstrongs havde dengang aabnet en Forhandlng med mg om at træde Frmaets Tjeneste enten ved deres Stab Newcastle eller Udlandet, og dsse Forhandlnger skulde nu føres vdere. Det krævede mdlertd en længere Td og fornyede Reser tl nden Sagen kom Orden. Newcastle, Under Foraaret kom Storfyrst Alexs tl Besøg ved vort Hof. Jeg maatte forevse ham Kanonbaaden, som dengang var Spant paa Revshaleøen. Den næste Gang, jeg saa dette Skb, laa det paa Yangtse-Floden.

150 136 Vor Søn Balthasar blev Student Malmø Forsommeren af dette Aar. V flyttede tdlgt paa Landet tl en Vlla ldt forb Marenlyst, og Balthasar tog nogle Dage paa Besøg tl Esromgaard, som dengang eedes af Vlhelm Castenskjold, med hvs Sønner han var gode Venner, navnlg med den yngste Vlhelm. 2. Pntsedag sent om Aftenen kom en rdende Stafet tl mg for at melde, at Vlhelm og Balthasar den Dag var kuldselede paa Esrom Sø, at Vlhelm var druknet og Balthasar reddet, men at sdste henlaa daarlg Forfatnng. Jeg kørte næste Morgen derhen og fandt de stakkels Forældre utrøstelge. Balthasar var tlsengs, og hele Underkroppen var endnu følelsesløs. Fremfor alt ønskede Moderen, at Lget af hendes smukke Dreng skulde fndes, nden det var gaaet Opløsnng. De havde faaet nogle Fskere fra Hornbæk dertl, som havde medbragt Redskaber tl Drægnng. Balthasar gav mg Ulykkens Detaller. De vare kuldselede mdt den store Sø. Han havde faaet Tag en Aare, havde hængt den mndre Vlhelm med Armene over denne, og var begyndt at svømme mod Land, det han skød Aaren foran sg. Men da han var besværet af sne Klæder, maatte han rve dem af sg. Under kom tl dette Arbede sank han ned, og da han gen Overfladen, var Vlhelm sunket. Han dykkede efter ham uden Held og stred sg nu frem alene. Efter IV2 Tmes Kamp landede han og var saa heldg, at en Faarehyrde saa ham og heldte nogen Brændevn Halsen paa ham. Nu laa han der og kunde kke røre sg, men han forlangte at blve baaret ned en Baad, da han var stand tl at paavse, hvor Ulykken havde fundet Sted. Dette skete. Hornbækfskerne, som deres stormfulde Bugt ere vante tl at drægge efter frastukne Ankere, havde arrangeret at gaa ud med tre Baade abreast", slæbende en Lne med Fskekroge langs Bunden. Balthasar, som nylg havde afsluttet en lang Sørese, havde lært at bruge sne Øne og at tage Mærker", og kunde snart

151 137 angve det omtrentlge Sted, hvor Baaden var sunket, og efter en rgtgnok lang Søgen fandt v det, v søgte. Naar det betænkes, at der var Favne 1 1 Vanddybde, og at der var IV2 Fjerdngve tl nærmeste Land, maa det sges, at det var et mærkværdgt Held. V levede dengang herhjemme Provsoretden, og vore teknske Corps arbedede stærkt med Planerne tl Kjøbenhavns Sø- og Landbefæstnng. Der blev forhandlet endel med Armstrongs gennem mg baade om Skyts, om Forsvndngs- og andre Affutager, og om Gatlng-Kanoner, men uden Resultat. Dermod besluttede Marnen sg tl at bestlle B Vavasseur"-Affutager tl Krydseren Valkyren". Henmod Slutnngen af dette Aar blev mt Engagement med Armstrongs endelg ordnet. Jeg skulde være deres Repræsentant Chna, Japan, Danmark, Sverge, Norge og Holland for en Td af fem Aar. Under dsse Aar skulde jeg opholde mg Østen, men med Rettghed tl at gaa hjem paa kortere Td efter tre Aars Forløb. Jeg havde Ret tl at ansætte Underagenter de europæske Lande. Det var en drø Sag for en Mand med Kone og 8 Børn at ekspatrere sg paa saa lang Td. Men Tlbuddet var for godt tl at afslaaes. Jeg vandt desuden derved, at jeg for en Td detmndste blev økonomsk uafhængg, at jeg kke fk mere end een Herre at tjene, og at jeg mulg derved kunde naa den skre Havn. Jeg var næsten 50 Aar gammel, saa jeg havde ngen Td at splde. Mn Famle skulde flytte tlbage tl Danmark, hvlket forvoldte stor Glæde. Dernæst skulde Børnene overgaa fra svensk tl dansk Undervsnng. Jeg fk nu meget at gøre med at ordne mn Famles og mne egne Forhold under den lange Fraværelse. Jeg ndsendte mn Ansøgnng om Afsked fra det kgl. Konsulat Malmø. Vort Udenrgsmnsterum, det vlde dengang sge Departementschef Vedel, havde behandlet mg med stor Overbærenhed og tlladt mne lange Fraværelser, og Afskeden blev bevllget.

152 138 Kong Chrstan var som altd god og venlg mod mg, da jeg meldte mg tl Afsked hos ham. Jeg maatte nu en Maaneds Td tl Newcastle for at sætte mg nd Armstrongs Fabrkatoner, studere Detallerne ved deres Artller og træffe fornødne Aftaler om Forretnngsgangen m. v. Søndagene eller som Englænderne sge the week end" tlbragte jeg gerne hos Sr Andrew Noble, Chefen for den store Forretnng, som beboede Jesmond Dene House ved Newcastle. Der var altd et stort Ryknd af Offcerer fra alle Verdens Kanter. Men Søndag et engelsk Huus er nu engang for alle kke efter vor Smag. Jeg mndes, at Damerne engang skændte paa mg, ford jeg aabnede en Bog om Reglerne for Whstspllet. Lady Noble var øvrgt en elskværdg Værtnde, tl hvem jeg staar en stor Taknemlghedsgæld. Lge før Jul rev jeg mg løs fra dette Arbejde og naaede akkurat at komme hjem tl Malmø Juleaften. Mn kære Broder var mødt Kjøbenhavn for at tage Afsked med mg paa Gennemresen. Juleaften tlbragtes da for sdste Gang Malmø med mne Kære. Mn Sø- ster og Svoger havde sluttet sg tl os, og der var ogsaa nogle gode svenske Venner. Straks efter Nytaar begav jeg mg paa Ve først tl Krstana og derefter tl Stockholm for at ordne Forholdet med Underagenter. I Danmark havde Oberst Th. Schou, en f hv. Artlleroffcer af stor Anseelse, paataget sg Hvervet. Samtdg flyttede mn Famle tl Kjøbenhavn, hvor den foreløbgt nstallerede sg Dagmar-Hotellet. Den sdste Dag den 13. Januar 1887 samledes v tl Mddag Hotellet. Mn Søster og Svoger og mn Ven, Havnecaptan Luders vare vore Gæster. Det er en Selvfølge, at Stemnngen ved dette Henker Mahlzet" var bevæget, skøndt ngen tænkte paa eller vdste, at der skulde gaa 7Va Aar, nden v atter skulde mødes.

153 139 Jeg var tl Afsked hos Lord Armstrong paa hans smukke Herresæde Cragsde. Det lgger paa Grænsen af Skotland, og Pladsen er heldg valgt. Huset er opført paa et spdst Forbjerg, dannet ved Sammenløbet af en Flod med sn Bflod, og alle Flodbredder tlhøre Eendommen. Dsse vare beplantede med en utrolg Masse Rhododendron foruden med Fyr. I Huset fandtes et pragtfuldt Malergaller, foruden en herlg Samlng chnessk Porcelan. Lord Armstrong tlvrkede paa Eendommen de Sandsten, han benyttede tl Huset. Værelserne vare gammel engelsk Stl. Der fandtes saaledes Spsesalen en af de gammeldags overbyggede Kamnpladser, som danner et helt Værelse for sg, og paa denne var der ndhugget East and West, Home s best". Lord Armstrong selv forekom mg en høst nteressant Personlghed. Han var dengang en gammel Mand med ungdommelge Øne og med en lys Forstand, usvækket af Alderen. I Dskussonen var han en farlg Modstander. Jeg traf her den chnesske Mnster London og hans Secretar. Sdste var en Neveu og Adoptvsøn af den store Vcekonge L Han Chang, og kaldtes gerne Lord L. Mnsteren var en dannet Mand, som forstod at vurdere de Kunstskatte, som fandtes paa Stedet. Han gjorde mg opmærksom paa, at Europæere ofte gøre sg latterlge lgeoverfor Chneserne ved at benytte forkerte Skrfttegn paa deres chnesske Vstkort og paatog sg at forfatte mt. Jeg traf ham senere Canton, hvor han var bleven Vcegouverneur. Secretaren, Lord L, blev senere chnessk Mnster Tokyo og var en af de faa af sn Race, hvem tl jeg fk et vrkelgt Venskab. Som Introdukton tl sn Fader medgav han mg nogle Gaver tl denne. Jeg begav mg nu paa den lange Rese. Da jeg sad ved mt sdste Maaltd London, kom mn gamle Elev, Drecteur Nelsen, og sagde mg Farvel. Det blev den sdste Landsmand, jeg fk at se lange Tder.

154 140 Da jeg skulde fra mt Hotel tl den nærlggende Charng-Cross Banegaard, var det Fænomen ndtruffet, som kaldes en London Taage. Den var saa tæt, at man kke kunde køre, men maatte grave sg frem langs Husrækken, medens Bagagen blev baaret tl Statonen. Da v vare komne en Mls Ve udenfor London, var det klart Maaneskn, og Taagen stod som en lodret Mur bagved os, og der var fuldkommen klart over Kanalen. Jeg stoppede ganske kort Pars og naaede Marselle ret Td tl at gaa ombord en af Messageres Martmes'" Paketbaade med Hongkong tl Destnaton. Det var den 30. Januar 1887, og det var en Søndag. Krkeklokkerne rngede, og Solen sknnede varmt. Det var en høtdelg Tme. Jeg havde sendt Markblomster som sdste Hlsen tl mn Hustru, mn Søster og Tante Ida, og afgvet mt sdste Telegram tl Hjemmet. Nu gk jeg ud tl det Uvsse det Fjerne. Men jeg var ved godt Mod, th jeg havde Følelsen af, at jeg gjorde mn Plgt, og jeg havde ogsaa den Tro, at med de Kundskaber og Erfarnger, jeg havde erhvervet mg under mn brogede Carrere, maatte Resultatet blve godt. REISE TIL CHINA OG JAPAN For en Passager er en Sørese paa 5 Uger kke saa ldt af en Prøvelsestd. Resen er for lang tl at man kan føre en Eneboer-Tlværelse, og man maa derfor søge at ryste sg sammen med de forskellge Elementer, som fndes ombord, og som jo kke alle kunne være første Klasse. Naar man da har fundet en passende Omgang, skal man maaske sklles fra ham eller hende ved næste Anløbsstaton for derefter at begynde sn Søgen paany. Paa en saadan Rese spller Kosten en stor Rolle. De fleste Dampskbsselskaber følge den Poltk at overernære deres Passagerer den Tro, at de mange og

155 141 lange Maaltder hjælpe tl at slaa Tden hjel. Mn Erfarng gaaer modsat Retnng. Naar man har ført et saadant Slaraffenlv blot en Uges Td, blver man saa ked af selv den bedste Koks Fabrkata særlg hans Sauce at man næsten ønsker ham en Sygdom paa Halsen, for at hans Efterfølger kan brnge ldt Varaton. I Messagerets Skbe er der øvrgt sørget udmærket for Passagerernes materelle Velvære. Mad og Vn er første Klasse og leveres rgelg altfor rgelg Kvanttet. Kahytter og Køer bød ogsaa alt, hvad der kunde forlanges. Som en Følge heraf vare dsse Skbe foretrukne for deres engelske og tyske Konkurrenter. Selv engelske Offcerer og Embedsmænd benyttede dem Reglen fremfor deres egne. Men sden jeg er paa Kaptlet Dampskbslner, bør jeg dog sge, at medens den større Komfort drog Passagererne tl dsse franske Skbe, stod det utvvlsomt bedre tl baade med Dscplnen og med Skkerheden for Navgatonen hos Konkurrenterne, særlg de tyske. De engelske, det vl sge Pennsular & Orental S. S. Co., mødte paa denne Lne med gamle Skbe, med gammeldags Indretnnger, med forældet engelsk Køkken, absurde Reglementer for Orden ombord, og en streng Iagttagelse af Søndagen å l'anglase. Deres Captaner havde et næsten præstelgt Præg. De vare jo vante tl at være betroede Ansvaret med unge Pger, som skulde ud tl Inden for at gftes, og det var vel dette, som havde paatrykt dem st Stempel. Hvad de tyske Skbe Bremer Lloyd og Hamburg- Amerkansche angk, var Tonen vel tysk for os danske; men øvrgt var alt efter mn Erfarng fortræffelgt organseret ombord, dog med Undtagelse af Kokken, som jeg gerne havde ønsket en længere Uddannelse hos Pfordte. Paa en lang Rese Troperne er Spørgsmaalet om at kunne sove ombord af fuld saa stor Betydnng som Kosten. Lvet blver snart uudholdelgt, naar man Nat efter Nat skal vælte sg sn Køe, uden at Morpheus

156 142 vl aabne sne Arme. Det beroer ofte kun paa, om man kan have st Sdeglas urgtgt kaldet Koøe aabent eller e. Hvor ofte studerer man kke om Aftenen Vndens Styrke og Retnng for at vde, om dette Desderatum kan opnaaes, eller om man skal sove paa Dækket, hvlket er ldet anbefalelgt. En anden Ulempe paa dsse Reser er Kulfyldnngen, naar man er Havn. Hermod er ntet andet at gøre end at flygte tl et Hotel for Natten. Ombord Messageres- Skbet Melbourne", med hvlket jeg tltraadte Resen, var en broget Blandng Passagerer af mange Natoner. Hovedmassen var vel Franskmænd, men man saa snart, at Frankrg kke som England sender sne bedste Sønner tl Kolonerne. Dsse tjene snarere tl at blve af med dem, som man godt kan undvære. Af Hollændere var der et ret betydelgt Kontngent. De vare hyggelge og sympathske Mennesker, som skulde ud tl deres asatske Besddelser. Resen over Mddelhavet tog omtrent fem Dage. Man passerer Elba og Corsca, gaaer gennem Messna Strædet og beundrer Ætna. Underves faar man Kreta sgte. Den femte Morgen vare v ud for Damette Ægypten. V saa to Palmetræer, et langt Fyrtaarn og to Skbsmaster, men ntet af Kysten var synlgt. Dertl var denne for flad, og v vare en Afstand af mere end to danske Mle. Efter Frokost vare v ved Indløbet tl Port Sad, Kanalens Havnestad. Den præsenterer sg yderst tarvelgt. To Havnearme af ru Betonblokke, kastede Søen mellem hnanden uden Forsøg paa Afpudsnng, og et Fyrtaarn, som lgnede en Fabrkskorsten. Det Hele gjorde Indtryk af halvfærdgt Arbede. V passerede gennem denne Yderhavn og lagde tl Bolværk Port Sad. Denne Plads nyder en meget slet Reputaton moralsk Henseende og fortjener den vstnok. Husene Hovedgaden syntes væsentlgst at ndeholde Spllehuler

157 143 og værre. Man faar det Indtryk, at Europas Bærme her har sat Stevne med Orentens værste Elementer. En derværende dansk Konsul var saa venlg at byde mg tl Mddag, og jeg var glad ved, at v afgk næste Formddag. Kanalen gav mg Indtryk af en Kæmpegrøft med ubeklædte Breder. I Begyndelsen var der Sump paa begge Sder, senere kom Ørkenen uden et Græsstraa med sne Luftspelnger, som gve fjernere lggende Genstande kolossale Dmensoner. V maatte stoppe op en gare" for at lade modgaaende Skbe passere. Det var Englændere, Østergere og Italenere, som kom langves fra med Dækket fuldt af Aber og Papagøer. Henad Aften ankrede v udfor Ismala, hvor en hel Eskadre af Skbe efterhaanden samlede sg. I Spdsen for denne gk v vdere næste Morgen. Frem paa Dagen naaede v Suez, som har et mere orentalsk Præg og ankrede paa Reden. Efter Losnng gk v vdere gennem det Røde Hav, hvor man efter Va Etmaals Selads har Sna Bjerget paa sn venstre Sde. Man har derpaa fre drøe Dage at gennemgaa paa Grund af den trykkende Hede. Man ser meget ldt tl de golde Kyster paa begge Sder, dermod møder man mange øde Øer og Skær. Man naaer da Aden, som ser saa trøstesløst ud, at jeg aldrg har vovet mg land der. Men blver man ombord, byder Stadet paa to tradtonelle Adspredelser: at købe Strudsfjedre af en der boende Jødekolon, som straks overfalder en, og at kaste Kobberskllnger Søen, efter hvlke Araberdrenge dykke med forbausende Færdghed. V styrede nu ud det Indske Hav mod N. O. Monsunen, som paa denne Aarstd har mstet det meste af sn Styrke, og efter 6 Dages Forløb kom v tl det delge Ceylon. Passagererne paa Melbourne" havde nu været sammen 2V2 Uge, saa der havde været Td tl at danne

158 144 de sædvanlge Koterer. Det mest støende af dsse bestod af 5 unge Franskmænd og en kosmopoltsk Gouvernante, som snart blev sat Ban af de øvrge Passagerer. Dsse Franskmænd, sande Repræsentanter for Quarter latn", vare nys udnævnte Dommere paa Ve tl Sagon, hvor man havde oprettet en ny Domstol antagelg for at blve af med dem hjemme. Som Skve for deres Vd havde de valgt en ung excentrsk Spaner. Spøgen blev tl Tder drevet vel vdt. En Aften, da Spaneren lavede sg tl at sove paa Dækket, redte Banden en Seng tl ham, anbragte en Kammerpotte derunder, klædte ham af med stor Ceremon og læste Aftenbønnen med ham. Af Hollænderne nteresserede Damerne sg væsentlgt for deres Børn, blandt hvlke der fandtes et Par Pragteksemplarer. Dsse veedes, promeneredes og forkæledes efter bedste Evne, medens Mændene slog sg paa l'hombrespllet. For mt Vedkommende var jeg faldet Hænderne paa Whstspllere. Af dsse var den ene, M. de Vernevlle, forhenværende Offcer, og nu mangeaarg Embedsmand Cochnchna. Hans Specaltet var Jagt paa Elefanter, af hvlke han havde skudt 65 Stk., foruden Rhnocerosser og andet Smaavldt. Dernæst en belgsk Generalkonsul, Baron de Sals, og en forhenværende preusssk Offcer, Grev Kantz, som havde været Hofmarskalk hos Prns Fredrch Carl, og som var gaaet paa Rese med dennes Søn, var bleven efterladt som syg og nu var underves for at ndhente Prnsen. Det var et kke rnge Antal Rubbere, som blev besørget daglg. Man lander paa Ceylon Colombos Havn, som var et nylgt, smukt udført, engelsk Kæmpearbede, hvs Udseende dannede en skærende Modsætnng tl det, v havde set Suez Kanalen. Desværre blev v kun een Dag her, og kunde derfor kke naa tl det berømte Candy. V besøgte Grand Orental Hotel" med sne Juvelbutkker Ceylon er jo de ædle Stenes Land og foretog en Køretur tl

159

160

161 145 Mount Lavna", Sommerresdens for de tdlgere hollandske Gouverneurer. Skøndt v vare den tørre Aarstd, var alt grønt. Vegetatonen er storartet og Træerne naa meget store Dmensoner navnlg Banyan og Eucalyptus. Vort Bestemmelsessted laa ved Havet og var omgvet af herlge Lunde. Veen derhen var stærkt befaret af de Indfødte Snghalesere et spnkelt Folkefærd, Mandfolkene altd med en Kam Haaret. Vognene vare som Regel forspændte med smaa hvde Okser, ogsaa saa v for første Gang de fra Chna ndførte Jnrdshaer, trukne af en eller to Mand. Paa Hjemveen Mørknngen bare alle de Indfødte Fakler af tørt Træ for kke at blve overkørte, lgesom der udenfor hvert Hus brændte et Baal af tørre Blade og Pnde for at holde Musktoerne borte. Næste Morgen sattes Kursen mod Sngapore en Rese paa 6 Dage. Underves passerede v Nkobarerne Gaathea" Ihukommelse og fk derefter Achem- Fyrtaarnet sgte, som lgger paa en ved Sumatras Nordvestkyst. Det var dettes Bygnng, som gav Anlednng tl den langvarge Krg, som Hollænderne endnu dengang maatte føre med de Indfødte. Klmatet og Landets Beskaffenhed maatte bære Ansvaret for Hollændernes Langsomhed, men Englænderne paa den Malakka Strædet lgeoverfor belggende Pulo Penang saa gerne dens Fortsættelse, da de stadgt smuglede Vaaben nd tl de Indfødte. En utallg Mængde rundformede stærkt skovbevoksede Øer fylder Strædet. Klmatet er meget varmt, th v ere nærved Ækvator, og Lynld og Regnbyger høre tl Dagens Orden. Naar man nærmer sg Sngapore, er Farvandet næsten lukket af Øer det ser ud, som om man selede en Have. Man dreer om en Pynt, og et Øeblk derefter lgger man ved Bolværk. Da v skulde fylde Kul, flyttede jeg land. Det er en yndg Plet af Jorden, meget lgnende

162 146 Ceylon, kun Bjergene mangle. Varmen er noget større, men da der daglg falder Regn, som afkøler Luften, blver dette udjevnet. Man ser ogsaa Europæerne splle Crcket efter Kontortden og gaa tlfods hjem derpaa. Byen er anlagt som en Tropestad bør være det. Store aabne Pladser med Parkanlæg, Husene Verandaer foran og tlmed bag Værelserne, og hvad jeg saa for første Gang: kke en Vnduesrude kun Persenner. Den botanske Have er berømt. Bregner og Orchdeer trves her efter en for os utænkelg Maalestok, og Drvhusene have naturlgvs ngen Vnduer. Her traf jeg for første Gang det chnesske Element. Med sn utrolge Fld og Nøsomhed skaffer dette Folkefærd sg altd en Plads der, hvor det engang er kommet. Men det er kke behagelgt at være dets Nærhed. Det beboer vsse Stadsdele, og naar man kommer tl en af dsse, mærker man straks paa Lugten, hvor man er. Det er denne sødlge kvalme Duft, som tlhører Opum. Sngapore-Øen lgger ved Malakka-Halvøens Sydspds, og er sklt derfra ved et Sund af en halv Mls Brede. Den tlhørte et llle Mala Fyrstendømme Johore, lggende paa Fastlandet lgeoverfor, hvs Chef solgte Øen tl Englænderne. Senere er han bleven en Vasalfyrste under den engelsk-ndske Regerng, men han har mdlertd forstaaet at stlle sg vel med England, som har gvet ham Sultanttlen med undskrænket Magt over sne Undersaatter. Som en Modvægt var der samtdgt sendt ham en engelsk Raadgver. Denne Fyrste havde en Slægtnng, Sad Mahomed, som var vor Medresende Melbourne", og hvs borgerlge Professon nok var at drve Opumshandel Sngapore. Men Manden var vel ldt ombord, og da han kom tl Vernevlle, Kantz og mg med en Indbydelse tl at besøge Sultanen Johore den følgende Dag, accepterede v den gerne, skøndt v havde en Køretur at gøre paa 15 engelske Mles Længde Sngapores Temperatur. V begyndte vor Fart om Morgenen en lukket Ka-

163

164

165 147 leche, men Overtrækket maatte snart vge, da v kke kunde modstaa Synet af Landskabet. V forbausedes over den store Rgdom paa alle tropske Produkter af Planterget og den uendelge Frodghed. Mange Steder langs Veen laa endnu Urskoven med sne 8 Fod høe Bregner og med Orchdeer paa hvert Træ. Dernæst Masser af Løvtræer med enorme lysegrønne Blade, og saa naturlgvs alle mulge Palmearter. Men som Regel var det Plantager med Kaffe, Arka, Bananer, Mango eller Ananas, og her var Jorden hø Kultur. Ret charakterstsk var en Relas-Stald, hvor v standsede paa Halvveen for at skfte Heste, og hvor man paa et llle Terran havde samlet alle mulge spselge Vækster. Jeg husker kke alle, men jeg kan dog nævne Kokuspalmen, Cacaotræet, Bananer, Ananas, Pebertræet, Mangoen, Arka, Theen, Betel, en Orange- Art, Brødfrugttræet og skkert adskllge flere. Som sædvanlg blev en Indfødt sendt op en Kokuspalme og bragte nogle grønne Nødder ned, hvs Mælk var ret forfrskende. En Køretur paa 2 3 Tmer saadan Temperatur er kke fr for at være anstrengende, og v vare derfor glade ved sluttelg at rulle ned tl Breden af et smalt Sund, hvor v havde Sultanens Resdens mdt for os, og 6 Orlogsmænd af den engelske Chna-Eskadre lggende tlankers Farvandet. Et Par Sampaner var hurtgt bragt Orden, men neppe vare v afsted, førend der faldt en Salut paa 17 Skud. Det vste sg senere, at den var møntet paa den brave Sultan, som, medens han ventede paa os, havde moret sg med at sele med sn Dampslup rundt Eskadren. Saluten var knap forb, før v fk en voldsom Regnbyge, og det blev senere med stor Bestemthed paastaaet af Sultanen og andre stedlge Autorteter, at Regnen fra den med Fugtghed mættede Hmmel altd fulgte drekte ovenpaa en Salut. V landede Hans Høheds Have, som reste sg terrasseformg fra Sundet tl Slottet. Dette sdste havde 10*

166 148 kke noget dstngueret Ydre, men saa snarere ud som en kæmpemæssg Bungalow, og Fornemheden var kun repræsenteret af to lasede Skldvagter hvde Lærredsdragter og delge røde guldbroderede Turbaner. Stedet var smlende og Parken fuld af herlge Træer. Tden tl Sultanens Hjemkomst benyttedes tl at besee Slottet Detal. Det var en vdtløftg Bygnng, omgven af Verandaer og med en luftg Sølehal Mdten. Bygnngen var opført af kostbare Materaler, men Udførelsen lod meget tlbage at ønske. Der fandtes saaledes kke en høvlet Gulvplanke, ford Høvlen er ukendt af de Indfødte. Møblementet var gennemgaaende europæsk, men da Kunstsmagen kke er udvklet hos dsse Folkeslag, mødte man de mest bzarre Kombnatoner. Gulvtæpper fra Pars og fra Axmnster, sjeldne malaske Vaaben, smukke ndske og japanske Møbler, og 4 Alen høe venetanske Blomsterglas. Af Kunstværker saa man gode Portrater af den engelske Kongefamle og af engelske Statsmænd, tlsammen med slette moderne, talenske Skulpturarbeder, og afskyelge Ltografer. Der var kke sørget stærkt for aandelg Føde. Graphc", Illustrated London News" og Punch" udgjorde Hovedmassen af Bblothekets Indhold. Hans Høhed havde kun tvende Hustruer, den ene var en Chnesernde, som havde gjort sn Gemal megen Gavn ved at drage sne Landsmænd tl Landet og derved skaffet ham store Indkomster, det han beskattede deres Forbrug af Opum og Sprtus samt deres Spllehuse, og desuden hævede en Kopskat. Den anden var en Hollændernde fra Sngapore. Hans Høheds Ankomst blev nu meldt, og v modtog ham Kolonnaden foran Slottet. Det var en smuk graahaaret Mand paa 51 Aar, klædt paa europæsk med Undtagelse af Fezen paa Hovedet og det malaske Skørt, Sarong'en", som hænger udenpaa Benklæderne under Jakken, og da det har samme Længde som en Skjorte, gver det Indtryk, at Vedkommende har

167 149 glemt at stoppe dette Klædnngsstykke nd. Paa Fngrene havde han alt 12 store Damantrnge, og om hvert Haandled et kurøst forarbejdet Guldarmbaand. Men han vste sg snart at være en gemytlg, rar Mand og tllge en god Vært, der straks beordrede en god Tffn. V kom altsaa tlbords, og aabnede Gldet med en hvlket er mod Sæd- Karry af hans egen Tlvrknng, vane derude. En Karry dsse Egne er meget forskellg fra, hvad v kende tl denne Ret. Først er der Rsene, som skulle bevæge sg lgesom Fjer, naar man faar dem paa Skeen. Der bydes gerne paa eengang tre Fade med Fsk, Høns og Bedekød forskellg Karry-Sauce. Som Tlbehør følger Krebs, Sknke, tørret Fsk, Chutney m. m. Af alt dette laver man sg en Melange, som er baade prrende og behagelg, men det forstaar sg, at Karrypulveret er lavet samme Dag, og bestaar kke af et hengemt, maaske forfalsket, Stof. Under hele Maaltdet blev der kun skænket Champagne, og jeg havde vrkelg ondt af den glade Sultan, som af Anstændgheds Hensyn ansaa sg forplgtet tl at drkke Sodavand. Konversatonen var ret lvlg, og da Hans Høhed nylg havde været Pars og London, dvælede han med Forkærlghed ved Balletdansernderne dsse to Stæder. Ved 3-Tden brød v op fra vor glade Vært, dog kke førend jeg havde faaet en staaende Indbydelse tl at besøge ham, hvergang jeg kom gennem Sngapore. Hans Dampslup førte os over tl den modsatte Bred, og v steg tlvogns. Vore Heste vste sg mdrtd utlbøelge tl at løbe, hvorpaa Malaerne bandt et Toug om Forbenene og halede dette, ndtl de kom gang. Men det blev nødvendgt at vedlgeholde Galoppen som Gangart, naar man kke vlde udsætte sg for en ny Standsnng. V passerede saaledes rask Fart Urskovene, Plantagerne, de afvekslende chnesske og malaske Landsbyer, og da Solvarmen nu var aftagen, nød v vor Tur fulde Drag. Vor Bestemmelse var at besøge Sultanens Fætter Sad Mohamed, underves. Hans Hus

168 150 laa henrvende paa en Bakke og var en Gentagelse smaat af Sultanens Slot. Der fandtes ogsaa her det kurøseste Sammensurum af Kunsgenstande og tarvelgt Isenkram. Nurnberg var endog repræsenteret af en Rdderborg af Blk. Da v havde beseet Huset og afslaaet en Mddag, som stod færdg paa Bordet, maatte v tl Afsked efterlade vore Kort, men herved fremkom en Vanskelghed, som jeg kke tdlgere har mødt, det man kke vdste, tl hvormange Fruer man skulde aflægge det. Da v kke vlde fornærme nogen, maatte v ndskrænke os tl at erndre Værten alene. V sluttede denne nteressante Dag med en Mddag vort Hotel. I Sngapore mstede v endel af vore Passagerer, de behagelge Hollændere gk herfra tl Java. Ogsaa forlod Baron Sals Skbet, saaledes at vort Spllepart blev opløst. Fremtdsudsgterne vare derfor mndre behagelge, og Skbets Captan bdrog ogsaa st dertl ved Havnen at stryge Bramstængerne, et skkert Tegn paa at han ventede daarlgt Ver. Dette skulde kke gaa Opfyldelse, th da v forlod Sngapore den næste Dag for at begynde den 2 3 Dages Rese tl Sagon, fandt v en spelblank Sø og en skyfr Hmmel. V kom snart ud paa det aabne Hav, hvor v glædede os tl at vor nordlge Kurs skulde brnge os tl et kølgere Klma. Efter 2 Dages Selads fk v Cap St. Jacques sgte, som lgger ved Mundngen af Cambodge-Floden. Landet deromkrng er bjergrgt og bedækket med store Skove, som er Hjem baade for Elefanter og Tgere. Man passerer dette, og styrer op ad Floden. Seladsen frembyder ntet nteressant. Det har været et stort Delta, som ved de af Floden medførte Masser Aluvum er blevet tl en Floddal, eller rettere tl en uhyre Sump af adskllge Mles Brede, ndskaaret af Kanaler, hvor de Indfødtes Fskefartøer er beskæftgede. Floden har mange Krumnnger, og dens Længde tl Sagon blver derved 45 engelske Mle. Underves ser man kun ldt

169 151 tl Beboelse. Kun Nærheden af Sagon er der nogle usle anamtske Hytter. Byen Sagon lgger denne Sump, kun fndes en mndre Forhønng Terranet, paa hvlken Kathedralen og Gouvernørens Palæ ere opførte. Inden v kom tl Bolværket, maatte v passere forb et betydelgt Antal Dampere, som ndladede Rs, der her er en stor Eksportartkel. Sagon var en fra den franske Regerngs Sde godt behandlet Stad. Der fandtes de sædvanlge offentlge Bygnnger: Gouvernørens Palæ, le Palas de justce, Kathedralen og de fornødne Kaserner, ja endog et Theater. Der var brede macadamserede, vel beplantede Gader, og udenfor Byen gode Landevee med smagfulde Jernbroer over Flodløbene, og der var tl og med en botansk Have. Regerngen havde saaledes gjort sn Skyldghed, men hvor var det prvate Intatv? Det var ntetsteds! Det ledende Handelsfrma var jeg troer af Schwezer-Ekstrakton. Der fandtes nogle engelske og tyske Huse, men ntet fransk af Betydnng. Det er bedrøvelgt at se en Naton offre Menneskelv og mange Mlloner paa at erhverve Koloner med et saadant Resultat! Men Franskmændene holde nu kke af at ekspatrere sg. Det Publkum, man møder paa Theatre og Kafeer, bevser noksom, at de bedre Elementer af Natonen foretrækker at blve hjemme. Et andet Spørgsmaal, som man uvlkaarlgt maa stlle sg, naar man besøger Sagon, er dette: Hvorfor Alverden har man lagt sn Hovedstad og sn Flaadestaton en usund Sump, 45 mles fra en frsk Søkyst stedetfor paa denne. Franskmændene detmndste den offcelle Del vlle svare herpaa, at det er, ford man vlde være ved Sden af den gamle chnessk-anamtske Handelsplads Cholen, som nu lgger tæt ved Sagon. Men dette Argument er neppe holdbart. Man tænke sg blot, hvormange Menneskelv det har kostet at holde Flaadens Staton og Hærens Hovedkvarter

170 152 det usunde Sagon fremfor paa St. Jacques, over hvlket Havets Vnde have deres fre Spl. Men for at komme tlbage tl mt Besøg Sagon. I den botanske Have mødte jeg en Slange 8 Fod lang der var lgesaameget besøgende som jeg selv, men som kke forulempede mg. Jeg kørte ud tl den berømte Handelsby Cholen, der eksporterer en stor stærkt rsproduce- Mængde Rs Cochnchna er et rende Land, men Rsen er af mndre god Kvaltet, og jeg besøgte Theatret, hvor jeg fandt en trede Klasses Montmartre-Troupe. Ikke langt fra Sagon lgge Staten Cambodge som nu tlhører Frankrg de enorme Tempelruner Ankor, om hvs Oprndelse der vstnok endnu hvler et Slør, men dsse tllod Tden os kke at besøge. Efter 48 Tmers Ophold var jeg kke msfornøet med at gaa ombord gen Melbourne" for at fortsætte Resen tl vor Endestaton Hongkong. Der var nu 3 4 Dage tlbage, og med hver Dag blev Luften kølgere, saa v havde ngen Nød. Vel sandt, at Spllekammeraterne havde forladt os, og at der knap var noget Menneske tlbage, som det var værd at kende, men man havde altd sne Forberedelser tl Landstgnngen og sn Lekture tlbage. Jeg vaagner paa den trede Dag og ser ud af mt Sdeglas, hvor jeg har den chnesske Skærgaard, nøgen og øde, foran mg. Det blæser frsk, og man fryser. Badet er skoldt. Efterhaanden passerer man forskellge Skær og Holme, og op ad Formddagen svnger man omkrng Hongkong-Øens Vestpynt, tæt bevokset og bebygget med pragtfulde Vllaer. V kom tlankers paa den store skønne Red, der vrmlede af Skbe. Først en engelsk Eskadre med Admralsflaget vaende ombord Audacous", dernæst amerkanske og tyske Orlogsmænd, og dertl et betydelgt Antal Paketskbe, bestemte tl alle Verdens Hjørner. Dampslupper, Djunker under Sel, og Hundreder af hurtge Sampaner fuldstændggjorde Blledet.

171 153 Der var et Lv, som man kke skulde vente paa saa østlg en Længdegrad. En Dampslup fra Hongkong- Hotel kom paa Sden. Jeg tog Afsked fra Melbournes" Besætnng, som 5 Uger havde sørget godt og venlgt for mn Skkerhed og Komfort, og ndskbede mg tl Hotellet. Jeg medførte kke mndre end 17 Colles, akkurat det samme Antal, jeg skulde tlsee paa mn forlængst tlbagelagte Bryllupsrese. Naar jeg skal ytre mg om Hongkong, kke alene efter dette første Indtryk, men ogsaa efter mange senere Besøg, saa veed jeg ntet Sted, hvor den angelsachsske Races Energ udenfor England har sat sg et stoltere Monument end denne Plads. England modtog en gold Klppeø, 2 Mle lang og Ml 1 bred, befolket med nogle faa fattge Fskere, og deraf har det skabt den nuværende Verdenshavn, hvs Omsætnng Tonstal er en af de største Verden. Man be- gyndte med at bygge Huse, som man herhjemme vlde kalde Paladser, man tlførte Jord fra Fastlandet, beplantede Bjergskraanngen halvves op, det vl sge næsten 1000 Fod, anlagde udmærkede Vee, byggede Kaer, dannede en fortræffelg Red, som forsynedes med forsvarlge Befæstnnger og anlagde et Orlogsværft. Samtdg ndførte man engelsk Lov og Ret, og Lønnen udeblev kke. Der fandtes ved mn Ankomst en blomstrende By paa omtrent Mennesker, af hvlke kun 4000, ncl. en betydelg Garnson, vare Europæere. Mt Ophold Honkong varede dennegang kun nogle Dage, under hvlke jeg forhandlede med Jardne, Mathson & Co.y som havde deres Hovedkontor her. Men jeg havde Td tl at se Stedet og beundre dets Skønhed. Selve det europæske Kvarter er kke stort, men Husene ere pragtfuldt byggede og lgesom Kaerne udførte Grant, som Chneserne meget godt forstaa at behandle. Der fndes en meget smuk Resdens for Gouverneuren; ogsaa er den engelske Klub en frem-

172 154 staaende Bygnng. Jeg blev ndført denne og fandt den vel udstyret med Gæstekammere, hvor jeg fremtdgt kunde bo. Reglerne for Optagelse denne som andre engelske Klubber Chna ere efter vore Begreber strenge. Chnesere ere ganske udelukkede, lgeledes enhver Europæer, som sælger across the counter" det vl sge, som holder en Butk udelukkede ere, ogsaa Skbscaptaner og Masknmestere. Dermod kan enhver ung Kontorst et Handelshus blve optaget. Bespsnngen dsse Klubber er altd god, Drkkevarerne lgesaa. Der fndes en bar", det vl sge et Udskænknngssted, hvor Medlemmerne gerne mødes før tffn"- (luncheon) Td. Denne bar" tjener som Børs, hvor en saadan mangler, hvlket var Tlfældet endog Shangha. Der betales kun efter Maanedens Slutnng. For hver cock tal" eller Glas af Whsky and water", som drkkes, undertegner man en cht", og dsse vedlægges Maanedsregnngen som Blag. Det samme bruges ved Splleregnskaberne. I hver Klub fndes en honorary secretary", som noterer de af de tabende Whstspllere efterladte chts" ogsaa de fra Byen fører dem tl Protokols og fordeler Gevnst og Tab ved Maanedens Udgang. Følgen heraf er, at man Chna kke behøver at have Penge paa Lommen. De eneste Smaaudgfter, man kan have, ere tl Jnrdshaer og tl Sampaner, og tl dsse kan man paa de fleste Pladser købe Abonnementsblletter. For Sager, som købes en Butk, gælder det samme System. Men sden jeg talte om Spllet, bør jeg dog fortælle, hvorledes man forfarer dermed paa Hellgdage. I det rgtge gamle England er det jo totalt forbudt. I Hongkong med sne mange cvle og mltare Embedsmænd er det lgesaa. Kommer man tl Shangha, som lgger et Stykke længere borte, er Bllardspllet tlladt, men Whsten kke, og kommer man tl Tokyo eller Yoko-

173 155 hama, som lgger endnu længere borte, ere begge tlladte. Dette var en lang Afstkker fra Hongkongs Herlgheder, og jeg kommer tlbage tl dsse. Befordrngsmdlet for Mandfolk var Jnrdshaen, men Damerne benyttede som oftest Bærestolen, baaret af 4 Mand. Det tager sg godt ud at se en pæn Dame løftet høt over Gaden af 4 stærke Cooles, klædte hendes Mands Kontorfarver. Af Heste fndes kun faa, som anvendes tl enkelte prvate Køretøer. En Udflugt tl the peak a Toppen af Øen er lønnende. Man gaar Bærestol og passerer gennem de stele Gader, ndtl man naaer Vllakvarteret. Herfra stger man gennem den smukke Skov af Palmer, Bambus og Fyr ad asfalterede Vee, hvs Grøfter ere cementerede tl omtrent 1000 Fods Høde, hvor den smukke Udsgt begynder. Man naaer Toppen, hvor der lgger Bungalows, som benyttes under den varme Aarstd, da man har 10 Grader F. lavere Temperatur her end Byen. En Mast fndes heroppe tl Sgnalerng af ankommende Skbe. Byen og Reden lgge for ens Fødder, V Ml borte har man det chnesske Fastland gult og nøgent som her, skyder en Halvø frem med sønderrevne Former, hvs yderste Spds tlhører England, og er bebygget lgesom Hongkong. Hele Arkpelet lgger ogsaa under En, og man kunde paa de forskellge Skbes Retnng se, hvor Veen gk tl Canton og hvor tl Macao. Endelg havde man udover de ydre Skær Verdenshavet. Medens jeg var deroppe, saa jeg Paketten komme fra Europa. Et Kanonskud blev affyret, og jeg skyndte mg ned for at faa mne Breve fra Hjemmet. Posten er godt ndrettet. En Embedsmand sendes den møde tl Sngapore, og han sorterer Brevene tl hvert Handelshus paa Veen op, saa at de modtages et Kvarter efter Damperens Ankomst. Blandt de Introductoner, jeg havde medbragt, var

174 156 ogsaa en tl den engelske Vceadmral Hamlton, som netop var her. Jeg besøgte derfor denne elskværdge Mand ombord hans Flagskb og havde derved Lelghed tl at see mg om paa Reden. Tl mn Vst hos Admralen havde jeg laant en af Jardné's Dampslupper, men en anden Dag benyttede jeg det beskednere Befordrngsmddel, som kaldes en Sampan. Det er en chnessk Baad med et Dæk, som rækker fra Forenden tl henmod Agterenden. Her er et Telt, under hvlket man sdder. Den roes af Fruentmmere, som ofte under Arbedet have deres smaa Børn bundne paa Ryggen, en Pge er ved Roret. Der fndes et stort Luggersel. Under Selads, naar der tllge roes, passer en af Damerne Skødet ved at tage det om et Frholt og dernæst tage et Tørn om den store Taa. Blandt smukke Punkter paa Hongkong-Øen ndtager the happy valley" første Rang. Den lgger Va Mls Ve fra Byen og rummer underlgt nok en smuk Krkegaard og en Væddeløbsbane. Det er kke, ford dsse to Insttutoner have nogen nøere Forbndelse; th Væddeløbssporten Chna er kke særlg lvsfarlg. Denne Sport drves med stor Forkærlghed overalt Traktat-Havnene. Hestene, eller rettere, Ponyerne komme fra Mongolet tl Tensn, hvor de købes utrolgt bllgt. Det er smaa, kke hurtge Dyr, som maa undergaa en stærk Dressur. Der holdes Væddeløb 2 Gange aarlgt, og da er det Frdag for hele Samfundet, hvor der udfoldes en storartet Gæstfrhed. Man fnder ogsaa langs Banen happy valley" en Række Straahuse, som tlhøre de ledende Frmaer, hvlke de under the race days" holder aabent Hus. En Specaltet for Hongkong-Øen, særlgt for the happy valley", er Sommerfugle. En enthousastsk Samler holdt mg engang et Foredrag over dem, under hvlket han producerede Eksemplarer, fundne der, med et Vngespænd af 8 Tommer. Der var ogsaa en Art, som var udstyret med Vnduer Vngerne, som tllod dem

175 157 at se bagud. Han producerede ogsaa et Insekt, hvs Opgave var at dræbe Sommerfuglene, og som dertl var udstyret med et Redskab tl at afklppe deres Vnger. Ldt længere fra Byen besad Jardne's Frma en herlg Park med en Vlla tl Husets Chef, hvor der ogsaa var et Hus for de ugfte Employés. Det havde tdlgere været Skk, at de forskellge Frmaer baade logerede og bespste deres Personale, og derfor holdt en senor mess" og en junor mess". Dette var tldels ophørt, men jeg har dog flere Gange været Gæst saadanne Messer, hvor Behandlngen var alt andet end tarvelg. Efter nogle Dages Ophold Hongkong ndsaa jeg vel, at jeg kke burde tænke paa at slaa mg ned her. Dertl laa Pladsen for afsdes og for langt fra det daværende vgtgste Punkt Chna, Tensn, hvs Vcekonge, L Hun Chang, havde den afgørende Stemme alle mltare Spørgsmaal. Da jeg desuden erholdt Meddelelse om, at man Japan forberedte en Prøveskydnng med Kanoner, hvorblandt een fra Armstrongs, bestemte jeg mg for at rese dertl, men at lægge Veen over Shangha, som ogsaa var en Plads af stor Betydnng for mg. Jeg forlod Hongkong den 1 1. Marts ombord Pennsular Co.'s Damper Peschauwr", som bragte mg tl Shangha den 14. Det var kedelge Dage, med raakoldt Ver, et uhyggelgt Skb, og ntet fornøelgt Selskab ombord. Mest ønefaldende blandt dette var en Mssonærfamle. Om denne Race Mennesker, som man altd skulde møde, raar man var paa Rese, vl jeg have mere at sge senere. Seladsen langs Chnas Kyst er kke skøn. De talrge Fskerbaade gve dog ldt Lv tl Blledet. Kysten er paa lange Stræknnger dækket af øde Øer, hvs Beboere endnu undtagelsesvs ernærede sg ved Sørøver, naar Lelghed dertl gaves. Alle Djunker vare derfor bevæbnede med gamle Kanoner, som neppe kunde gøre Nytte. Men der blev ogsaa drevet Sørøver efter en

176 158 større Skala. Vor Lods fortalte mg saaledes om en Prat, som den chnesske Regerng havde søgt at tage. De sendte engang en Ekspedton paa 30 Skbe mod ham, som han tlbageslog. Under den kke offcelle Krg med Frankrg 1885 sluttede Regerngen Fred med ham, for at han skulde gaa med tl Krgsskuepladsen. Han mødte da Leren ved Nngpo med 8000 Mand, men da Regerngen her forsøgte at myrde ham, tog han sn Tlflugt tl Bjergene, hvor han endnu huserede. V passerede Formosa-Kanalen og styrede mod Yangtzens Mundng. Denne Flod melder sg lang Afstand, ved at Havet blver gult og mudret. Man har en Selads paa en 12 danske Mle forb Øerne Flodens Mundng og naaer da Udløbet af Bfloden Wosung, ved hvlken Shangha lgger. En Barre ved dette Udløb forhndrer dybtgaaende Skbe fra ved Lavvande at komme op tl Shangha. Saaledes gk det ogsaa os, da v kom dertl den 14. V ankrede derfor, en mndre Dampbaad kom paa Sden og førte os de 14 engelske Mle tl Shangha. Landskabet var utltalende Mudder og ntet andet. Flodens Breder vare saa slmede, at man kke kunde se, hvor Vandet begyndte, eller hvor Mudderet ophørte. Dger fandtes overalt for at beskytte mod Oversvømmelse. Der var en stor ndfødt Skbsfart paa Floden, og der laa ogsaa en chnessk Eskadre. Men da v nærmede os Shangha, forandredes Blledet. Man dampede forb flere engelske Mle af Kaer, Dokker og Pakhuse. Der var pragtfulde Bygnnger, Fabrkker af alle Arter, store Handelsdampere betydelgt Antal under europæsk og japansk Flag, og Floddampere efter amerkansk Model. V landede ved en Flydebro, og jeg etablerede mg den engelske Klub, hvor man var fortræffelgt logeret. Sovekammere og øvrge Bekvemmelgheder vare gode, Bordet udmærket, der fandtes et stort Bblothek, et rgt Udvalg af Blade og Tdsskrfter, Splle- og Bllardværelser, saa-

177 159 ledes at man paa en Regnvejrsdag kke behøvede at forlade Huset. Shangha har kke Hongkongs Skønhed, men er langt større. Den chnesske Regerng har tlstaaet et Settlement" langs Wosung-Flodens Bred tl hver af de tre Natoner: England, de nordamerkanske Frstater og Frankrg. De to første have slaaet sg sammen og danne en Kommune, som forvaltes af et Borgerraad; det franske Settlement", som er Nabo tl de andre, styres af den franske Konsul. I dsse boede nogle faa Tusnd Europæere og 300,000 Chnesere. Tæt op tl dsse lgger en gammel chnessk By med den tradtonelle frkantede Mur, rummende maaskee andre 200,000. I de tre Settlements haandhævedes Loven af europæske Dommere, kun Tlfælde, hvor Chnesere ere ndkaldte for asssteres de af en chnessk B- Retten, sdder. Her leve nu dsse hundrede Tusnder af Chnesere under Beskyttelse af europæske Love, og mange søge dertl for at undslppe deres egne Embedsmænds Udpresnnger. Men Shangha øver tllge en anden Tltræknng paa Chneserne. Dette er dets Egenskab af Østens Pars. Byen er et af sne Kvarterer fuldkommen ndrettet paa at hjelpe en velhavende Chneser af med sne egne eller hans Faders overflødge Taéls. I Foochow Road" fndes alle tl saadanne Formaal nødvendge Etablssementer, som foruden de for Chneseren sædvanlge Lokkemdler tllge byde paa en Bsmag af Vestens Cvlsaton. Man sger jo, at fremmed Mad smager bedst. Shangha er en ualmndelg velbygget Stad. Gaderne I nærmest Floden fndes kun europæske Huse, medens endel chnesske Huse fndes de ydre Kvarterer. Gaderne vare asfalterede, og der fandtes elektrsk Belysnng. Der var et godt Polt, væsentlgt bestaaende af Skher, store muhamedanske Karle fra Inden, som styrede Trafken Gaderne lgesom Poltet London.

178 160 Europæerne førte her en ret luksurøs Tlværelse. Hvad Bordets Glæder angk, var Pladsen vel forsynet. Slagtekvæg fandtes paa Stedet, dog spste man kke Svnekød, opdrættet af Chnesere, men tllagde det selv. Vldt var rgelgt tlstede. Prserne paa en Fasan eller Vldand vare saa lave, at en Husmoder neppe vlde tro mg, om jeg nævnede dem. Fskemarkedet var overflødgt forsynet, dog med ntet, som kunde maale sg med en god Torsk eller Rødspætte. Hvad angaar Grøntsager, var det Franskmændene, som havde Fortjenesten af at have ndført dsse. De havde drevet dem stærkt Sagon og derfra forplantet dem tl et Jesuter-Kollegum, S-ka-we, tæt ved Shangha, hvorfra de havde faaet vdere Udbredelse. Af Frugt dyrkede man vore sædvanlge Sorter, men desuden laa Sngapore kke saa langt derfra, saa at Troperne ogsaa leverede deres Kontngent. Endelg var Forbndelsen med Europa saa let og bllg, og Tolden saa lav, at man havde øvrge Lvsfornødenheder bllgere end hos os. Det samme galdt om Vne. Dertl kom, at de chnesske Kokke slet kke vare tl at foragte, naar de havde faaet nogen europæsk Dressur. Man led altsaa ngen Nød. Med Hensyn tl Adspredelser vl et Samfund, hvor det engelske Element er det raadende, Frluftsporten altd ndtage en fremtrædende Plads. Der splledes megen Fodbold og Crcket, og de frvllge Korpser og deres Øvelser lagde stærkt Beslag paa de unge Mænd. Dernæst var der Jagtens Glæder. De større Frmaer eede gerne flere house boats", det er Fartøer med Indretnng tl Beboelse. Det var Skk om Løverdagen, at de unge Kontormænd gk afsted paa Jagt med en saadan. Landet er gennemskaaret af Kanaler. Man selede eller lod sg bugsere tl et godt Jagtsted og kom tlbage Mandag Morgen. Jægerne favorserede ofte de under Tapng- Oprøret ødelagte Byer. Adskllge af dsse laa ubefolkede hen, og da de havde været belerede to Gange, først af Ta-

179 161 pngerne, og dernæst af de Keserlge, fandtes der et utrolgt Antal Løbegrave, som nu vare overgroede, og hvor Vldtet holdt tl. Jeg har selv været forbauset ved den Masse af Fasaner og Vagtler, jeg har set flyve op af en saadan Grav. Ogsaa var der en udmærket Jagt paa Øerne Deltaet. Hvad der havde hjulpet hertl, var, at Chneserne selv sjeldent jagede; men naar de gjorde det, brugte de Hagl af Jern formodentlg af økonomske Hensyn, og naar man ved Mddagsbordet fk en saadan Jernklump en øm Tand, var det kke behagelgt. Væddeløbene spllede den samme Rolle her som Hongkong. Men Shangha kunde rose sg af at besdde et Etablssement ved Navn the horse bazaar", hvor de samme mongolske Poner bleve tlredne. Her kunde man ogsaa blve forsynet med Ekvpage, og dyrt var det kke. Jeg troer, man fk en pæn llle Enspænder- Kaleche med Kusk og Hest for ca. 60 Kr. om Maaneden, og det var Skk, at naar man gk paa Gaden, fulgte den efter en hele Dage. Dsse og prvate Køretøer paraderede daglg ved en Corso paa Bublng Well Road, en Ve, som var overladt Europæerne, og langs hvlken mange Vllaer vare byggede. Denne Corso dstnguerede sg saaledes kke ved Hestenes og Ekvpagernes Pragt, heller kke kunde man sge, at den kvndelge Skønhed var stærkt repræsenteret, th Shanghas hede Sommer borttager hurtgt Kndens frske Farve og ælder tdlgt. Men det var ganske nteressant at se, at Chneserne havde den Ærgerrghed at lade deres Kvnder deltage der. Dsse stærkt smnkede og overlæssede med Smykker syntes mdlertd at befnde sg vel derved. Klublvet florerede stærkt Shangha. Det var Skk, at man samledes the bar room" af den engelske Klub et Kvarter før Tffn og et Kvarter før Mddag for at drve Børsforretnnger og for at drøfte Dagens Anlggender. Der blev da gerne drukket cocktals", men der 11

180 162 ekssterede den uheldge Skk, at man kke drak alene, men opfordrede en anden to jon", hvlket let kunde medføre, at man ndtog det dobbelte af, hvad man havde 12 boys" (Tjenere) vare bag Dsken beskæf- tlsgtet. tgede med at tlberede Drkken. I Klubben fandtes mange Bllardborde og flere Splleværelser. Spllet var dengang Whst, som dreves baade godt og høt. En Klub for Tyskerne fandtes ogsaa, som kun benyttedes af dem. Tllge var der the county club", hvortl Damer ogsaa havde Adgang, og hvor der splledes Tenns, foruden at Lokalet hyppgt benyttedes tl Baller og Selskaber. Tl Slutnng nævner jeg en Theater- Bygnng, som ofte toges Brug tl Amatør-Skuespl. Famlelvet var kke stærkt udvklet Shangha. Fruerne maatte hyppgt hjem tl Europa af Helbredshensyn, og Børnene skulde jo opdrages der. Men det var et godt Sted for gamle glade Ungkarle, og af saadanne fandtes der mange, som førte en velhavende og behagelg Tlværelse. Da Byen var en Art Hovedstad for Europæerne Chna, og hvert Fald den, som bød de fleste Resourcer baade Retnng af Selskabelghed og Luksus, var den stærkt besøgt af de Damer, som boede de mndre Traktat-Havne paa Kysten eller ved Yangtze Floden. Det var for dsse anseet fuldkommen passende at bo som Gæst Huset hos en af dsse Ungkarle, forudsat at der var mndst to Damer Besøg samtdgt. Englænderne sge jo: There s safety n numbers". Der fandtes en kke ubetydelg Kolon af Danske Shangha, blandt hvlke jeg skal nævne Store Nordske's" Stab med Chefen, Drecteur Hennngsen, samt Lloyd's Surveyor" Hr. Sonne med Frue, som de Ledende. Men der var tllge et ret betydelgt Antal søfarende Folk, som tjente deres Levebrød dels ombord Damperne paa Floden og paa Kysten, og navnlg som Lodser. Og man traf blandt dsse gode danske Mænd

181 163 adskllge, som havde været der saa længe, at de havde glemt deres Modersmaal. Jeg gjorde engang en Erfarng denne Retnng. Et Par Aar senere foretog jeg en Vnterdag en af mne mange Reser mellem Japan og Shangha ombord en Messageres-Damper. Man havde dsse Skbe fast ansatte Lodser, som altd fulgte med Skbet derude, og denne Gang var det en gæv dansk Slesvger, Dtlefsen, som mange Aar forud havde forlst st Skb, og var bleven Lods, men havde omtrent forglemt st Modersmaal. Da jeg var godt kendt med Damperens Captan, en fransk Søoffcer, var jeg ofte paa Kommandobroen hos ham og tltalte altd Dtlefsen paa dansk, som det aabenbart generede ham at besvare. En Dag sad jeg ved Frokostbordet alene med Captanen. Paa Grund af Aarstden var der ngen anden Passager den store Salon. Dtlefsen kom ned for at spse Frokost, og da han saa mg, slog han en stor Bue om vort Bord for at undgaa mn danske Tltale. I mn Bagage medførte jeg altd de Aar en Flaske Trondhjemmer-Akvavt, og denne var netop paa Bordet. Jeg vlde da prøve den brave Mand og raabte tl'ham: Dtlefsen, vl De have et Glas Brændevn?" og hans Svar kom korrekt tlbage saaledes: Tak, gerne!" Noget udenfor Shangha lgger et keserlgt Arsenal, som havde en af Armstrongs Folk tl teknsk Leder, og jeg maatte aflægge et Besøg der. Veen førte udenom Muren paa den chnesske By ud paa Bondelandet. Dette var som en Begravelsesplads Jordhø efter Jordhø. Der var en enorme Færdsel paa Veen. Trllebøre med det store Hjul som sædvanlgt Mdten, men med Bænke paa begge Sder for Passagerer rulledes af en stakkels Coole. Andre Cooles bærende Byrder paa Bambusstokke, hvorblandt Latrnaffald spllede den største Rolle. En stnkende Kanal var paa den ene Sde, og en Ler paa den anden; Halvdelen af Soldaterne bevæbnede med Geværer og Resten med store Knve. n*

182 164 I Arsenalet fabrkeredes Armstrongs Kanoner af en forældet Model for at benytte Materaler, man havde faaet hos dem for 16 Aar sden. Men der fandtes duelge Arbedere; kun Skade, at Lønnen kke rettede sg efter Duelgheden, men efter den Protekton, Vedkommende nød. Der var en Beddng, hvorpaa man havde bygget et Jernskb. Den stod nu tom, men Arbederne vare der allgevel. Jeg aflagde et andet Besøg den chnesske By. Mn Ledsager var ved denne Lelghed Mr. Accles, en Amerkaner, som reste Verden omkrng for at fremvse den bekendte Gatlng-Kanon, og som ogsaa havde været hos mg Kjøbenhavn, hvor Forsøg med denne Kanon vare blevne anstllede. Hans Evne tl at fortælle Hstorer var unque. Man maatte gennem det franske Settlement og stod da overfor en skden Grøft, som man overskred, gk gennem en lav Byport og stod Hovedgaden. Det Svner, man nu mødte, overgk al Beskrvelse. Først de samme Cooles med Latrnaffald, dernæst Tggere med et halvt forraadnet Ben eller med en næsten bortædt Arm lggende paa Gaden og fremvsende deres Saar for at opvække Medldenhed. Hele Byen en uhyre Butk, alle Huse aabne fortl og med overhængende Tag. Paa hver af dem forgyldte Navnesklte, som hænge saa lavt, at man løber Panden mod dem. Gadebreden omtrent 8 Fod. Menneskemylder og Svner allevegne. Paa de smaa aabne Pladser Hstorefortællere, Slangebesværgere og andre Jonglører, Tggere, Præster, og af og tl en Mandarn med st skdne Tran, eller en mere velhavende Chneser sn Bærestol med en Udraaber foran, som skaffer ham Plads. Da Værkstederne lgge paa aaben Gade, har man Lelghed tl at beundre Haandværkernes Færdghed. Det er morsomt at se de prmtve Redskaber, hvormed de arbede, og det smukke Resultat, de ofte opnaa. Guvernøren Taota'en" havde sn Resdens Yamen" mdt dette Svner, og de to nærmeste Huse ved

183 165 hans Bolg vare Fængslerne. Et saadant var paa Størrelse med et almndelgt Hus, det vl sge omtrent 12 Fod langt og dybt og 8 Fod høt, aabent fortl med et Gtter af tykke Bambusstænger, omtrent som et stort Løvebur. I det ene fandtes 12 levende Væsener, som kke fk anden Føde, end hvad de kunde tltgge sg. I det andet var en Mand lænket og havde den spanske Krave", et stort Brædt, om Halsen. De første vare Tyve, den sdste blev straffet, ford han kke kunde betale sn Skat. Det var en almndelg Sag at se Folk sddende Solen beskæftgede med at befr sg for Utø, Klæderne vare da omtrent aftagne, og bleve krtsk granskede. Det var kke ganske rart at gaa forb saadanne Indvder. Et Besøg et Opumshus afsluttede Ekspedtonen. Den næste Dag maatte jeg samme Ve gen, ford jeg skulde gøre Gouverneuren mn Opvartnng. Det var kun et Høflghedsbesøg, som jeg foretog tlsammen med vor tyske Agent. V bleve afhentede lukkede Bærestole, passerede gennem Resdensens Mdterport og forskellge snavsede Gaarde, begrænsede af En- Etages Huse med Paprsvnduer, der vrmlede af smudsge Tjenere, og v bleve vst nd et tarvelgt Venteværelse. Der serveredes The, og dernæst ndbares Vn, Frugter og chnesske Kager, som jeg maatte spse, skøndt de vare bagte Svnefedt. Efter en Tmes Venten kom den store Mand, som kunde nogle faa Ord engelsk. I hans Følge var den kommanderende General, der var ualmndelg smudsg at se tl og kke ulg en Coole. Gouverneuren var ellers ret gemytlg, han drak med mg, hver Gang han løftede Glasset. Ogsaa bevste Hans Eksellence mg den Høflghed at ræbe grundgt et Par Gange. Tl Slutnng fk v paany en Kop The, hvlkat er Afskedssgnalet, og han ledsagede mg helt ud tl Bærestolen. Møntforholdene paa Chna-Kysten vare dengang rent fortvvlede. Chnesernes Møntenhed var Taélen, som er en vs Vægt Sølv, støbt Hesteskoform, men denne

184 166 havde en forskellg Tlsætnng af uædle Metaller allage de forskellge Havne. For at komme over denne Ulempe havde Europæerne ndført den mexkanske Dollar ogsaa kaldet Mara Theresa-Dollaren som Betalngsmddel Havnene. Men ogsaa denne varerede Værd paa de forskellge Pladser. Man maatte derfor drage Omsorg for kke at have flere Penge sn Besddelse end dem man behøvede paa den Plads, hvor man opholdt sg. Jeg blev en 14 Dages Td Shangha, hvor jeg havde Forhandlnger med vore Agenter, af hvlke den tyske, Buchhester, selv endnu var Europa. løvrgt mødte jeg megen Venlghed, baade fra den danske Kolon og fra andre Fremmede. Men da Efterretnngerne fra Japan lød paa, at den omtalte Prøveskydnng nu skulde fnde Sted, besluttede jeg mg tl at rese derhen. Det var lykkedes mg at fnde en vel anbefalet Tjener Fu Sang som fremtdgt skulde følge mn Skæbne, og med denne ndskbede jeg mg den 25. Marts ombord den japanske Damper Tokyo Maru" tlhørende Selskabet Nppon Yusen Kasha". Det var en Regel paa de europæske Paketskbe, at fra Sngapore nordover reste Tjeneren grats og havde fr Fortærng paa sn Herres Bllet. Men da Japanerne begyndte at sætte en Passagerlne tl Chna gang og anvendte den samme Regel, maatte de snart opgve den. Det vste sg nemlg, at naar to japanske Herrer gav sg ud paa Rese, nøedes de med at tage een Bllet og skftedes da tl at være Herre og Tjener. Jeg maatte derfor løse en Bllet tl Fu Sang. Tokyo Man" varaltsaa et japansk Skb, men saavel Captanen som Styrmændene vare Englændere eller Amerkanere. Dette var begrundet en Fordrng af Assurandeurerne, som kke havde tlstrækkelg Tlld tl Japanerne som Navgatører; men det var naturlgvs et ømt Punkt for de meget sensble Japanere. V forlod Shangha mdt paa Dagen og naaede efter-

185 167 haanden det aabne Hav, som holdt sg skdengult hele Dagen. Veret var herlgt baade paa denne og den paafølgende Dag, og om Aftenen paa denne fk v det første japanske Fyr sgte paa Goto-Øerne. V ankrede Nagasak Havn mdt paa Natten. Dette er jo den Plads, som Europæerne har kendt længst Japan. Portugserne vare her først og bleve fordrevne af Hollænderne, som paa ydmygende Betngelser fk Tlladelse tl at drve Handel med de ndfødte fra deres Etablssement paa Øen Decma. Denne sdste er nu en Staddel af Nagasak. Det var ogsaa her, at den sdste Chrstenforfølgelse fandt Sted det syttende Aarhundrede, som endte med, at Offrene bleve kastede Havet fra en Klppe, kaldet Pappenberg", som lgger ved Indløbet tl Fjorden. Som Byen laa der, da jeg den næste Morgen kom paa Dækket, tog den sg fortræffelg ud. Man var mdt Krsebærtræets Blomstrngstd, som Japan er en Art Natonalfest, og under hvlken Befolknngen er Stadsklæderne. Byen lgger Bunden af en lang smal Fjord, som med sne Fyrreskove kke er ulg en norsk Fjord Sommerbelysnng. Udenfor Byen lgger en Hø, hvor de faa derboende Europæere have deres Vllaer. Øverst paa Høen ser man et mægtgt Fyrretræ, omkrng hvlket en stor Vlla er bygget. Husets Navn er Ippon matsu", som betyder Fyrretræet"* Det er Japans forhstorske Td blevet opført af en Englænder, som stod under Beskyttelse af de dengang regerende Smaafyrster, men beboes nu af en dansk Famle. Skæbnens Vee ere uransagelge. Da jeg nu satte Foden land, vdste jeg kke, at jeg skulde tlbrnge mere end 10 Aar af mt Lv paa Japans Jord. Nagasak er kke nogen større By og ndeholder kke andre japanske Seværdgheder end en stor Mængde Porcellans Butkker. Omegnen er Hovedsædet for denne Industr. Særlg bør jeg nævne Satsuma"-Varen, som er Stentø, og af haardtbrændte Arter Hzen",

186 168 Imar" og Nabeshma". Ogsaa fndes der mange Butkker med antke Vaaben. Byen lgger nemlg paa Øen Kushu, hvs Befolknng, navnlg den sydlgste Klan, Satsuma, udgjorde den mest krgerske Del af Natonen, og de forandrede Forhold Landet har gjort dsse Vaaben overflødge for de tdlgere Eere. Dermod er der flere moderne Industrer under Opvækst. Dstrktet er meget rgt paa Kul, og Gruberne fndes paa Øerne Nærheden, hvs Skakter strække sg langt under Bunden af Havet. Skbsbygnng var en anden Industr, som var sn Vorden. Man byggede allerede Jernskbe, og der fandtes en god og stor Tørdok. V forlod Pladsen om Aftenen og stod ud Søen paa Ve tl Japans berømte Inland Sea". V naaede dens Indløb ved Shmonosek den næste Morgen. Seladsen gennem Søen fortjener alle de Superlatver, som ere blevne offrede paa den. Paa en Længde af mere end 50 Mle seler man her med Hovedøen Nppon paa den nordre Sde, medens først Kushu og senere Shkoku ere mod Syd. Farvandet synes lukket hele Veen og er snart bredt og snart meget ndsnevret. Tusnder af Øer fndes paa Veen næsten alle skovbevoksede og med Træer tl Toppen af Øen. Jorden er overalt under hø Kultur. Paa de hyppge Skraannger er Marken lagt ud Terrasser, og der var Overflødghed af rndende Vand. Jorden drves her saaledes, at der Regelen er to Gange Høst om Aaret Syd-Japan endog tre. Paa begge Sder vare snedækkede Bjerge Baggrunden. Landet var tæt befolket, man saa de venlge Landsbyer ttte frem mellem Træerne. Paa Søen var der en stor Mængde Fskefartøer, ogsaa klodsede Djunker, bærende Last. Om Aftenen kom v tl en lang Snevrng fyldt med Hundreder af Øer, Maanen og Venus sknnede med usædvanlg Glans, og v vare helt omgvne af Fskerbaade, afbrændende store rødgule Blus.

187

188

189 169 Den næste Morgen kom v paa Kobe Red. Dette er et europæsk settlement", sammenbygget med den japanske By Hogo. En Jernbane forbnder dem med Japans største Fabrksby Osaka, og den gamle Hovedstad Koto lgger et Stykke længere frem paa samme Bane. V vare her Hjertet af Japan og tllge den frugtbareste Del. Jeg fk mdlertd kke Td tl at se mg om denne Gang, th jeg modtog Meddelse om at de Skydeøvelser, som var Formaalet for mn Rese, vare begyndte. Jeg var saa heldg at opdage, at en Damper skulde afgaa tl Yokohama et Par Tmer efter mn Ankomst, og jeg naaede akkurat at ndskbe mg med alt mt Tlbehør lge før dens Afgang. Den nye Damper hed Om Maru" og vste sg at være bygget af Armstrongs og at være bestemt tl at bruges som Krydser Krgstd, og følgelg var den hurtg. Vor Kurs laa langs Nppons smukke Kyst ndtl om Aftenen, da v vare ude paa det aabne Stlle Hav. Det blev en blæsende Nat, og da jeg kom paa Dækket næste Morgen, vare Passagererne endnu kke synlge, men ved 10 Tden fk v Indløbet tl Tokyo- Bugten Sgte, og Søen lagde sg kendelgt. Fujyamas delge Kegle dukkede frem Skyerne en Afstand af mere end 100 engelske Mle. Det er denne berømte Fod høe udbrændte Vulkan, som v alle kende fra Afbldnnger paa Lak og Bronce, og som tllge er et af Japanernes hellge Bjerge. Foden var kke synlg, kun den snedækkede Kegle saas høt Luften. Man kommer forb en llle Samlng af vulkanske Øer med Oshma sendende sn Røgsøle høt Luften, og er nu nde paa Bugten. Passagererne begynde at vse sg. De smaa Japanernder have den complcerede Frsure samme gode Orden som Aftenen forveen. De benytte nemlg en aparte formet Hovedpude, paa hvlken kun Halsen hvler, og Lommekammen og Spelet forlader dem aldrg.

190 170 FØRSTE OPHOLD I JAPAN Sent om Eftermddagen ankrede v paa Yokohama Red, hvor en Baad fra Jardne, Matheson & Co. afhentede mg og afleverede mg et rottebefængt Hotel. Det nævnte Frma, som havde en Flal Yoohama under Ledelse af Mr. Walter, vare vore Ene-Agenter for Japan. Jeg tlbragte Aftenen hos Walter og hans rare Frue, forsøgte at sove trods Rotterne, hvlket mslykkedes, og var oppe meget tdlg næste Morgen for at tage tl Prøveskydnng. Denne skulde foretages fra et Kystfort, Kannonsak, lggende 16 mles udenfor Yokohama paa en Pynt paa Fjordens vestlge Sde. Paa Breden lgeoverfor skyder et Rev, Saratoga-Spt ud, paa hvlket et Søfort var Bygnng. Her var Skven opstllet, og Afstanden mellem Fortet og Skven var 7500 Meter, altsaa betydelg. Dsse to Anlæg skulde tlsammen forhndre fjendtlge Angreb paa Byerne Yokosuka, som ogsaa lgger Bugten og paa Orlogsværftet ndenfor dsse. Men der var senere opstaaet Frygt for, at de kke skulde være tlstrækkelge dertl, og man byggede derfor endnu to mndre Søforter. Tl dsse dannede man Grunden ved at fylde op med Sten fra Bunden. Der var 24 Favne Vanddybde, som er mere end ved de to europæske Kæmpeværker, Plymouth Breakwater og Cherbourg Dge, og dog var her efter 10 Aars Arbede naaet et godt Stykke over Vandfladen. Ledsaget af en Tolk begav jeg mg en Dampslup tl Fortet. Morgenen var skøn, Fujyamas Top tndrede Sollyset, Kysten af Bugten var bakket og skovklædt, Havet fuldt af Fskerbaade. V landede ved Fortet, som syntes at være vel anlagt, med en god Benyttelse af Terranet, og med en Masse Tunneller tl Lettelse af Kommunkatonen. Jeg fandt en Skare Mltare og blev straks forestllet for Spdserne. Det var Krgs-

191

192

193 171 mnsteren, den senere bekendte Grev Oyama, General Otsuk, Formand Skydekommssonen, ogsaa den bekendte franske Marnengeneur M. Bertn, som nylg var bleven engageret af Japanerne. Krupp var repræsenteret af kke mndre end 4 Herrer, af hvlke den ene glmrede Rytterstøvler og med mange Dekoratoner og Baand paa Formddagsfrakken. Man havde allerede skudt med Armstrongs Kanon og været tlfreds med Betjenngen, men havde kke været stand tl at skyde nøagtgt. De havde selv Mstanke om, at der var noget ved Elevatonsmekanken, som de kke havde forstaaet, og Skydnngen skulde gentages to Dage senere. Det var altsaa heldgt, at jeg var kommen, medens det endnu var Td. General Oyama gav os Frokost, dampede os tl Søfortet, for at v kunde se Skven, og afleverede os Yokohama, hvor jeg skyndte mg at flytte fra Rotterne tl et andet og bedre Hotel. Det galdt nu for mg at udfnde Aarsagen tl den daarlge Skydnng. Man havde meddelt mg Resultatet med de foretagne Skud, ved hvlke man havde benyttet en Elevaton, som var langt over den, som krævedes af Skuddstancen. Det første, jeg havde at gøre, var naturlgvs at skre mg, at Elevatons Mekanken var rgtg. Jeg tog derfor næste Morgen paany med en Dampslup tl Kannonsak, medbrngende en duelg Mekanker. Jeg adsklte Mekanken og bragte den Orden. Dernæst skaffede jeg mg Adgang tl deres Krudtmagasn og fk Karduserne veede og overbevste mg om, at Vægten var rgtg. Jeg skyndte mg derefter tlbage tl Yokohama og satte mg tl at regne. Jeg maatte bestemme Kuglebanen for at kende den Elevaton, som skulde benyttes. Ved denne Lelghed kan jeg kke nægte, at jeg følte Taknemlghed mod den Kgl. mltare Høskole. Da jeg sn Td skulde ndtræde dens ældste Afdelng, havde jeg forestllet Marnemnsteren, hvor unyttgt det vlde

194 172 være for mg at lære alle de Fag, som Undervsnngsraadet havde foreskrevet, blandt hvlket jeg særlgt havde fremhævet udvdet Kundskab Artller og Feltbefæstnng. Mnsteren støttede mg dengang, men Raadet vlde kke frafalde dsse Fordrnger. Og nu skulde mt første teknske Arbede derude bestaa at beregne en Kuglebane, hvlket jeg takket være Hø- Et Aar senere maatte skolen var stand tl at gøre. jeg ogsaa takke det samme Raad for at have tvunget mg tl at lære Feltbefæstnng. De paafølgende to Dage havde v saa daarlgt Ver, at Skydnngen maatte opgves. Endelg den trede Dag vare Omstændghederne gunstge. Jeg gk altsaa med Dampsluppen derned og havde en af Jardné's japanske Employés med mg. Man overdrog mg at skyde med Kanonen. Det var kke noget behagelgt Hverv for mg, som kke havde betjent nogen Kanon, sden jeg var Søcadet. Imdlertd benyttede jeg den Elevaton, jeg havde fundet ved mn Beregnng, og som omtrent stemmede med Armstrongs Opgvelse. Jeg lagde et Par crusher gauges" Redskaber tl at maale Krudtgassens Spændng Løbet nden Kanonen og sgtede saa godt, jeg formaaede. Resultatet blev overmaade meget bedre end det tdlgere, og vste blandt andet, at Japanerne kke havde forstaaet Elevatonsmekanken. Krudtet befandtes ogsaa meget anstændgt, og Kanonen havde generobret det tabte Terran. Man vlde fortsætte Skydnngen, men der var kke flere Projektler, og man maatte derfor udsætte denne, ndtl nye vare fabrkerede. Jeg skulde dog have et Uheld paa denne Dag. Da Skydnngen var afsluttet, vlde jeg se Nedslagene paa Søfortet. Tre af Kommssonens Medlemmer fulgte med at v mg Dampsluppen, men der var saa megen Sø, kke kunde lande paa Fortet, og nden v vare komne tlbage, vare alle tre blevne stærkt søsyge. Jeg saa ved denne Lelghed, at de levede udelukkende af Rs.

195 173 Veret havde mdlertd forværret sg, saa at v kke kunde returnere tl Yokohama ad Søveen, og Værtshus fandtes kke paa Pladsen. V det vl sge Jardne's Japaner, Hr. Shmamura, mn boy og jeg maatte derfor søge Nattekvarter den 6 mles bortfjernede Orlogshavn Yokosuka. Den første Del af Veen gjordes tlfods, ndtl v naaede Uraga, en llle skden Fskerby, hvor v fandt Jnrdshaer, som ved 7-Tden afleverede os Yokosuka. Her havde heldgvs Hr. Shmamura en Ven Værftschefen, Kaptan Totak. Der fandtes ntet Hotel, men den japanske Regerng havde her efter almndelg Skk Landet opført et Herberge, hvor Embedsmænd paa Gennemrese fk Logs. Tl dette skaffede Totak os Adgang, og jeg skulde altsaa for første Gang sove et japansk Hus. Jeg forudsætter, at Bygnngsmaaden og Indretnngen af et saadant er bekendt, men jeg vl dog gøre opmærksom paa, at Skorstene sjeldent fndes der, og Opvarmnngen foregaaer ved Fyrgryder hbash. I et bedre Hus fndes altd et udvendgt Galler alle Etager, som om Natten lukkes ved en hel Væg af Træskodder. Mellem denne og Husets Væg, som jo Hovedsagen bestaar af Papr, er der saaledes et Luftlag, som hvert Fald holder Trækket ude. Gulvene ere belagte med Maatter af Rsstraa, omtrent 3 Tommer tykke. De ere 6 Fod lange og 3 brede og have foroven et Dække af saa fn Straafletnng, at det kke tllades nogen bestøvlet Fod at træde paa dem. Værelsernes Størrelse angves efter det Antal Matter, Gulvet rummer.v fandt ldt Føde en elendg tysk Knepe, hvs Tlstedeværelse kun kunde forklares ved, at der den Td, Værftet anlagdes, havde været fremmede Arbedere beskæftgede her, og søgte derefter Hvlen. Tjenerne modtog os Herberget, lggende paa Arme og Knæer med Ansgtet vendt skraat opefter, lg Hunde. Støvlerne aftoges paa Tærskelen, og v traadte nd paa det mattebelagte Gulv. Af Møbler fandtes nogle kolos-

196 174 sale Paprslygter, men ellers ntet. Bekvemmelghederne vare særlg nteressante. De bestod en llle flad Bakke paa Gulvet og to smaa Matter tl Fødderne. Man bød os japansk The, det er den samme som Formosa- Theen, der navnlg drkkes Nordamerka. Den har en egen Blomstersmag og er meget forfrskende. Dernæst redte man Sengen, som bestod af 6 Slkedyner, lagte ovenpaa Gulvmatterne, og tl Overdyne 2 enorme Slke- Slobrokker. En Paprslygte og en Fyrgryde stlledes ved Sden deraf, og jeg var snart Morphe Arme. Morgentolettet foregk kke uden Besvær; tl Tandbørste fk jeg en llle blød Kost, som skulde bortkastes efter Brugen, og af Tandpulver en nøagtg tlpasset Porton, ndpakket en Paprpose. V forlode Huset kke uden efter et vst Ceremonel og begave os tl Orlogsværftet, som jeg benyttede Lelgheden tl at se Detal. Det var et overmaade net llle Værft, anlagt af fran- Marnengeneurer. Det var vel udstyret med Arbedsmaskner, og man var paabegyndt Bygnngen af et Par mndre Jernskbe. Ved dette laa to større Krydsere Nanva"- og Takashho Kan", som begge nylgt vare blevne leverede fra Armstrongs. Jeg havde set dem Newcastle og kendte flere af Offcererne. Den senere Premermnster Yamamoto var Næstcommanderende paa den ene. Begge Skbe laa Tørdok, og Nanva" havde et Hul Bunden paa 120 Fods Længde. Oprndelsen hertl var følgende: Ceremonellet ved Hoffet udkrævede, at Enkekesernden engang aarlgt skulde forrette sn Andagt paa sne Forfædres Grave. Dsse fndes et Tempel den tdlgere Hovedstad Kyoto, som lgger mere end 50 Mle fra Tokyo. Men Ceremonellet fordrede tllge, at Hendes Majestæt skulde trækkes af Okser, forspændte Tandem", og denne Befordrngsmaade krævede unægtelg lang Td. Da man nu dsponerede over to hurtge Krgsskbe,

197 175 troede man at turde tllade sg at lade H. M. foretage Resen med et af dsse. Dette skete altsaa, men paa Tlbageresen var Nanvas" Captan saa uheldg at komme nd paa en Plads Søkortet, som havde den kke opmaalt". Japanerne vare ubehagelge Paaskrft kke dengang særlg dstnguerede Navgatører. Resultatet heraf blev, at Skbet stødte med den ene Sde mod en skarp Klppespds, som gennembrød Yderklædnngen og rbbede denne op paa den anførte Længde. Da det havde dobbelt Bund, forblev Lastrummet tørt, og Skbet flydende. Efterat Captanen havde peet Pumperne og saaledes overbevst sg derom, aflagde han et Besøg hos den høe Dame Kahytten, som havde mærket Stødet og spurgte ham, om det havde været et Jordskælv tl dsse var hun jo saa vant hvlket Kaptanen bejaede. Istedetfor at søge den nærmeste Havn havde han derefter den Dumdrstghed at fortsætte Resen over det Stlle Hav og at aflevere sn kostbare Last 24 Tmer derefter Yokohama. Dsse første Dage Japan havde lagt saameget Beslag paa mn Td, at jeg kke havde kunnet begynde at stfte de nødvendge Bekendtskaber. Det var Tokyo, dsse skulde fndes, og jeg tog altsaa jevnlg derhen med Mr. Walter. En renlg smalsporet Bane bragte os paa 50 Mnutter dertl. Landskabet er kke særlg tltrækkende. Japans gode Jord fndes kke her. Det er kun ved Anvendelse af megen Fld og ved Overflod af Gødnngsstof, at man opnaaer de store Afgrøder. Rsen er den vgtgste Kornsort. De smaa Marker tl denne, som behøve meget Vand og derfor maa holdes helt horzontale, lgge kun, hvor Vandløb fndes. Paa denne Aarstd vare de kke skønne at se tl. Stubbene fra Fjoraarets Planter ragede op gennem Vandet, og store Kvantteter af Menneskegødnng var kastet derpaa, som baade under sn Transport, og naar den laa paa Marken, forpestede Luften. Den nye Rs saaes senere Plantager, og de enkelte Planter sættes ud paa Marken.

198 176 Af Bønner saa v flere Sorter, ogsaa Raps, og nogle Thehaver. Der var mange blomstrende Træer: Krsebærret og Ferskenen, ogsaa den vlde Kamela med sne mørkerøde Blomster. Toget standsede ved en af Tokyos Forstæder, Shnegawa, hvor den sydlge gamle Hovedlandeve begyndte. Det var her, at de sydlge Damoer paa deres tvungne halvaarlge Besøg Tokyo med deres store Følge tdlgere maatte tlbrnge Natten, nden de holdt deres Indtog Staden. Af denne Grund fandtes der adskllge store Flere-Etagers Bygnnger, som dengang havde været kvndelge Etablssementer, men kke just Nønneklostere. De benyttedes nu tl Matroskaserner. Jernbanen fortsættes paa en Dæmnng langs Søen nd tl Hovedstatonen, Shmbash, som lgger et af Byens vgtgste Kvarterer. Som vstnok bekendt, er Tokyo grundlagt af den første Tokugawa Shogun, Iyeyasu, Japans største Mand, som efter Seren paa Sekgahara 1610 tog Regerngens Tøler. Han skulde have en Resdens god Afstand fra Keseren Mkadoen som Aarhundreder, havde levet Kyoto, og han valgte denne Byggeplads Bunden af Tokyo -Bugten, hvor han var Hersker. Han udtog, jeg troer, 13 Landsbyer, hvs Grund skulde tlhøre den nye Hovedstad, og anlagde et Slot mdt blandt dem. Han døbte Byen Yesso, og det var først efter Restauratonen, at den fk Navnet Tokyo, hvlket betyder den østlge Hovedstad, lgesom Sakyo-Kyoto, der tdlgere hed Mako, betyder den vestlge. Denne Tokyos Oprndelse kan endnu spores Stadens Struktur. For at begynde med Slottet er dette omgvet af en Kampestensmur paa over 5 Mles Længde, som Iyevasu lod de ham underlagte Damoer udføre. Den kaldes en tredobbelt Encente, men er Vrkelghed tldels en Spral. Det er et pragtfuldt Stensætterarbede, nogle Steder 40 Fod hø, og med en foranlggende Grav. Den var udstyret med crca 40 Porttaarne

199

200

201 177 af den noksom bekendte Form, men ved Restauratonen forekom dsse Japanerne for gammeldags, hvorfor de afbrændte dem med Undtagelse af et Par Stykker, som det lykkedes en Europæer at redde. I Centrum af dette Murkompleks laae Shogunens Resdens, som naturlg- at der var vs var ndrettet paa japansk, det vl sge, en af dsse 6 Etagers Borge, som var tjenlg tl Forsvar, og almndelge japanske Beboelseshuse for fredelge Tder. Ved Restauratonen blev Shogunen afsat, og Keseren Mkadoen kom tl Magten. Han valgte da at flytte sn Resdens tl Tokyo, som denne lange Td havde været den vrkelge Regerngs Sæde, og hvorfra Forhandlngerne med Europæerne vare blevne førte. Han etablerede sg der Shogunens Slot, men dette nedbrændte, og han beboede foreløbgt en helt japansk ndrettet Damo- Resdens en Forstad, medens et halvt europæsk Slot var under Opførelse paa det nedbrændtes Plads. Rummet ndenfor den 5 Mle lange Mur havde tjent tl Bolger for de mange Lehnsfyrster Damoer, som skulde tlbrnge det halve Aar Tokyo og altd maatte efterlade deres Famler der som Gdsler. Terranet for dsse Resdenser var.bestandg af frkantet Form, omgvet af en smal Grav. Langs alle fre Sder var der opført Kaserner for Følget af en stereotyp Form og Dekoraton, forsynede med befæstede Porte, og Mdten af Terranet laa Fyrstens Vaanngshus. Ved Restauratonen blev alle dsse Bygnnger Regerngens Eendom, som nu benyttede dem tl de meget tltrængte Mnsterer, Kaserner o. 1. Man maa erndre, at Japan ganske savnede enhver Bygnng af denne Art. Dette gav saaledes Karakteren tl Tokyos offcelle Bydel. I de sdste Aar havde man ndkaldt nogle tyske Arktekter og havde med dsses Bstand begyndt at opføre enkelte europæske Bygnnger tl offcelt Brug. De oprndelge 13 Landsbyer dannede endnu Cen- 12

202 178 trer for Byens forskellge Kvarterer, som havde bbeholdt Landsbyernes Navne, og de tdlgere Marker vare mange Steder endnu kke bebyggede. Man kunde derfor hyppgt komme fra en tarvelg Butksgade paa engang tl en landlg dyllsk Dal med smukke Træer og Buske, eller endog tl en Rsmark. Hertl kom, at Husene paa Grund af de meget hyppge Jordskælv denne Del af Landet alle kun havde een Etage, og det vl forstaaes, at Tokyo med sne IV2 Mllon Indbyggere krævede et lgesaa stort Areal som Pars. Men dsse Forretnngsgader, dannede af to Rækker Enetages Træhuse eller Skure, med hele Fronten aaben ud mod Gaden, frembød et meget uskønt Bllede, som savnede al I Afvekslng. Nærheden af Shmbash Staton havde man forsøgt at ndføre europæsk Bygnngsstl ved Opførelsen af Ghnza Gaden, men de japanske Arktekter havde kke kunnet magte Opgaven. Medens Forretnngskvartererne saaledes vare lgefrem hæslge, kunde man Byens Yderkanter fnde tltalende Bolger; men det skønne ved dsse skyldtes Have- og Parkanlægene og kke Arktekterne. Tokyo var mærkværdg fattg paa Monumenter. I den store By var der vel egentlgt kun tre Tltræknngspunkter, hvortl saavel Befolknngen som Fremmede droges: Shba Park, Uyeno Park og Asakusa Kvarteret. Shba ndeholdt endel Begravelseskapeller for de afdøde Shoguner, hvs Arktektur kke fremkaldte megen Beundrng, medens man den ndre Udstyrng fandt mange Pragtarbeder, navnlg Bronce og Lak. Uyeno Park maatte ses, naar Krsebærtræet blomstrede. Som bekendt er det Bjergkrsebærtræet, som fndes Japan, dels med enkelte, dels med dobbelte Blomster, og som kke er I frugtbærende. denne Park fndes Alleer af saadanne Træer af en hos os ukendt Størrelse, og naar Parken under Blomstrngstden er fyldt med en glad Menneskemasse, alle Kvnder og Børn klædte lyse Farver, er det vrkelgt en Fest for Øet. I denne Park

203 179 er der ogsaa et Museum, hvor der fndes alle mulge Sager mellem hnanden. Dets Indretnng vlde skkert kke have tlfredsstllet gamle Mønt-Thomsen, men jeg skal dog nævne to Sager, jeg har set der og ntet andet Sted, nemlg en Søkrabbe, som med sne Kløer spændte 12 Fod, og Haner med Halefjeder paa 14 Fods Længde slæbende langs Jorden. Denne Race er forresten kke ganske ualmndelg Japan. Uyeno ndeholder ogsaa en Væddeløbsbane, som er anlagt omkrng en Sø. Endelg Asakusa Kvarteret, som er en Blandng af Templer og Folkeforlystelses-Anstalter. Denne Kombnaton er øvrgt en Specaltet for Japan. Veen dertl gaar gennem en Gade med Legetøsbutkker; paa Sderne af de store Tempelbygnnger lgge Skydebaner for Bueskytter, Theatre af allerfolkelgst Beskaffenhed, Boder for Gøglere, Svømmebassner, Blomsterhandlere, Fotografer og Restauranter. Det var kke tlladt Fremmede at bo Tokyo Almndelghed, med Undtagelse af de fremmede Gesandt- skabers Medlemmer, og saadanne, som vare japansk Tjeneste. Dsse Bestemmelser bleve dog kke gennemførte med Strenghed. Da jeg saaledes senere tog mn Bolg der, havde mt Pas den Paaskrft, at jeg var Huslærer hos mn Husvært. Men Tokyo var en Traktat- Havn, hvlken der skulde ndrømmes Fremmede Plads tl at bo. En Staddel ved Navn Sukj, lggende et sumpgt Strøg, var derfor bleven ndrømmet dsse tl Beboelse. Denne benyttedes kun af Mssonærerne, som havde nogle Skoler der, og desuden var der et Par Krker for Europæerne. Resten af dsse vare spredte over hele den store Stad. De fleste Legatoner laa den offcelle Staddel. England havde et meget smukt Anlæg med separate Vllaer for Secretarer, Konsulat og Vcekonsul. Rusland var ogsaa godt logeret. Denne Naton besad desuden et stort gestlgt Anlæg med en Kathedralkrke, lggende paa en fremtrædende Plads paa en Hø. Anlednngen tl dens Tlstedeværelse er 12«

204 180 ret mærkelg. Paa Krmkrgens Td forlste en russsk Fregat Dana" Mundngen af Tokyo-Bugten paa Veen tl deres daværende Krgshavn Petropavlovsk paa Kamshatka. Besætnngen bjergedes land og var under skarpt Tlsyn af Shogunens Regerng, som næsten betragtede den som Fanger. Der fandtes ombord et martmt teknsk Tdsskrft, som ndeholdt Detal-Tegnnger tl en Yacht, og Kaptanen satte sn Besætnng gang med at bygge et Skb efter dsse. I en russsk Skbsbesætnng fnder man altd et stort Procenttal af Tømmermænd og Smede. Det lykkedes dem vrkelgt at sammentømre et Skb og at bort med dette. Under- slppe ves bleve de skarpt forfulgte af en kombneret franskengelsk Eskadre, som skulde foretage det bekendte Angreb paa Petropavlovsk, men de undslap og bdrog senere tl at afslaa dette. Men under deres ufrvllge Ophold Japan havde Skbets Pope været vrksom blandt de Indfødte og gjort adskllge Proselyter, og da han kom hjem tl Rusland, reste han en kraftg Propaganda for at fortsætte det af ham begyndte Værk. Han var heldg her og vendte tlbage med rgelge Mdler. Paa en eller anden Maade fk han derefter Tlladelse tl at bygge denne Krke, Forbndelse med hvlken der fandtes omtrent 30 mndre Bedehuse Tokyo, saaledes at den ortodokse Menghed var den talrgste af de chrstelge. Tyskland havde ogsaa et smukt Compound". Den franske Legaton var ndlogeret en gammel Damo-Resdens, og de andre talrge Legatoner, ncl. Hawa's og Mexko's, levede leede Huse. For de fornemme Embedsmænd havde Regerngen ndrettet Huse. Det var altd forsøgt at gve dsse et europæsk Tlsnt, men man kunde være skker paa, at der fandtes en Afdelng, som var helt japansk, hvor Famlen kunde strække sg paa de bløde Matter deres bekvemme vante Klæder. Under mne Vandrnger med Mr. Walter havde v

205 181 Klubben Rokmekan" tl Hovedkvarter. Dette var en Insttuton, grundlagt af det japanske Udenrgsmnsterum, som dermed havde tlsgtet at fremme Samkvemmet mellem de Indfødte og de Fremmede. Det var en smukt udstyret Bygnng, lggende en llle Park, Nærheden af Banestatonen, og den besad, mærkelgt nok, en god Kok. Anlednngen hertl var, at der var strandet en fransk Paketdamper nogle Aar forud paa Kysten, som havde efterladt sn chef de cusne". Denne var bleven engageret af Klubben, og da den gode Mand tog mod Elever, nød man ogsaa prvate Huse Fordel af dette Skbbrud. Jeg begynder med den offcelle japanske Verden. I Spdsen for denne stod Keseren af Fremmede kaldet Mkadoen, og af Japanerne Tenno'en. Hans Nedstamnng fra Solens Gudnde, Amaterassu-o-m-kam, og hans 120 Forfædre paa Tronen gav ham en Stllng, som er ukendt europæske Monarker, og som havde en Vægt, om hvlken v vanskelgt kunne gøre os nogen Forestllng. Hans Person var Folkets Øne sammenknyttet med Shnto-Dyrkelsen, og selv efter at en fr Forfatnng var bleven ndført, forekom der Bevser paa, at man kke havde frgjort sg fra denne Opfattelse. Under almndelge Forhold hørte man kke meget om denne Keser, som førte en tlbagetrukken Tlværelse, men der anførtes Eksempler paa, at han ved gven Lelghed havde udvst en kraftg Karakter. Statens Forretnnger vare øvrgt Hænderne paa de samme Mænd, som 1869 havde skabt det nuværende Japan, og dsse vare saagodtsom alle udgaaede af den tdlgere Samura"-Kaste. Ved Restauratonen udgjorde denne 2 Mlloner af Landets daværende Befolknng paa 30 Mlloner. Den benævnes gerne Krgerkasten, men man forbser da, at den tllge udgjorde det dannede Element af Befolknngen det gamle Japan, og at det var den, som le-

206 182 verede den hele Admnstraton, for hvlke Keser, Shogun og Lehnsfyrster (Damoer) havde Behov. Medens de sdste som Regel vare nedsunkne Vellevnet, havde Samuraerne holdt den gamle Krgeraand ved Lve; deres stærkt udvklede Æresbegreber have ofte forbauset Yderverdenen. De repræsenterede Vrkelghed Kraften Folket. Ved Restauratonen vare Lehnsfyrsterne tl Tak for deres frvllge Abdkaton blevne ret vel be- det man havde skkret dem en Aarsrente handlede, svarende tl 10 Procent af deres tdlgere Indkomster, medens de samtdgt vare blevne frtagne for alle deres Forplgtelser. Samuraerne dermod, af hvlke der antoges at være 400,000 vaabenføre Mænd, havde man kke behandlet eller kunnet behandle lgesaa lberalt. Med enkelte Undtagelser fk de ntet, og da det var dem tdlgere forbudt at drve Handel eller overhovedet at paatage sg almndelg borgerlg Syssel de maatte knap nok grave deres egen Have vare de nu meget lde stllede. Hovedmassen søgte tl Hær og Flaade eller tl Gendarmeret, men mange maatte lade sg nøe med mndre. Der var et eget Præg over Medlemmerne af denne Kaste, som skyldtes den befalende Stllng, som saamange forudgaaende Generatoner havde ndtaget, og man havde derfor ngen Vanskelghed ved at adsklle dem fra det almndelge Folk. Af de Klaner, som havde været vrksomst tl at støtte Keseren under Revolutonen havde Satsuma og Chosu ndtaget første Plads. Satsuma var den talrgste og mest krgerske af dsse to, medens Chosu maaske havde leveret det ntellgenteste Element. Som en naturlg Følge heraf tlhørte endnu saagodtsom enhver Offcer og Underoffcer af Hær og Flaade Satsuma- Kl an en. I Flaaden gk dette saa vdt, at da den ellers saa mægtge Keser engang havde anset det nødvendgt at tage en Mand tl Marnemnster, som kke tlhørte denne Klan, vste det sg umulgt at beholde ham mere end nogle

207 183 Maaneder. I de cvle Mnsterer var det dermod væsentlgt Cftosa-Klanen, som regerede. Af denne var der to Mænd, som vare særlg fremtrædende, nemlg Greverne Ito og Inouye. I deres Ungdom, som faldt sammen med Revolutonstden, vare de blevne begestrede for europæske Ideer og dyrkede Bekendtskabet med de faa Japan levende Englændere. Det var dengang Japanerne forbudt at forlade Landet, men de smuglede sg med Assstance af nogle engelske Venner ombord et Selskb, med hvlket de tltraadte Resen tl England. Ombord tjenstgjorde de sammen med Besætnngen. Ved Ankomsten bleve de hjulpne af Jardne og andre, og satte sg vrgt nd de poltske Forhold, som da vare raadende. Ved Tlbagekomsten tl Fædrelandet fandt de deres Klan under Vaaben. Indløbet ved Shmonosek tl det ndlandske Hav laa paa CTosu-Gebet, og Klanen havde her opkastet Batterer, fra hvlke de beskød forbselende fremmede Skbe, tltrods for at en nyoprettet Traktat havde skkret dsse fr Gennemselng. For at ødelægge dsse Batterer sendte de der nteresserede Sømagter, England, Frankrg og Holland en Eskadre Krgsskbe fra deres Etablssementer Yokohama derhen. Inouye, som havde tl Hensgt at overtale sn Klan tl at opgve unyttg Modstand, fk Tlladelse tl at følge med Skbene. Han blev landsat Nærheden af Battererne, men hans Henvendelse tl Klanen blev meget lde optaget af denne. Han blev overfaldet, og saaledes forhugget, at hans Ansgt endnu bar tydelge Spor deraf. Den næste Dag blev Battererne sønderskudte. Ved denne Affare ndtraf et Tlfælde, som Englænderne gerne fremdrage som Bevs paa det Baand, som knytter Amerkanerne tl dem. Ved Skbenes Afselng fra Yokohama fandtes ntet amerkansk Krgsskb dér, men da de vlde være repræsenterede ved Angrebet, leede de et Handelsskb, som de bemandede med en Søoffcer og nogle Marnesoldater. Da de kke havde

208 184 Kanoner, kunde de kke deltage Beskydnngen, men holdt sg udenfor Lnen. Mdt under Kampen kom mdlertd den amerkanske Offcer ombord tl Englænderne og tlbød dem Assstance med st Mandskab, og da de takkede ham derfor, svarede han, at han havde følt, at Blodet var tykkere end Vand". Dsso to Mænd, Ito og Inouye vare paa den Td de ledende Statsmænd alle cvle Sager. Som Regel var Ito Premermnster, medens Inouye havde Fnansportefeullen. Begge vare relatvt unge knap 50 Aar, meget omgængelge, og talte saa godt Engelsk, at en Tolk var overflødg. Ito havde været Danmark og talte med Fornøelse om dette Besøg. Om Estrup yttrede han sg med stor Beundrng, noget som glædede denne meget, da jeg engang havde Lelghed tl at fortælle ham det. løvrgt var Ito paa den Td bleven sn Kærlghed tl England utro og havde ganske sluttet sg tl tyske, poltske Ideer. Grunden hertl var vstnok, at han, som var beskæftget med at udarbede den nu Japan ndførte frere Konsttuton, ved Studet af Forfatnngen forskellge europæske Stater var kommet tl den Erkendelse, at den tyske var den, som passede bedst for Japan. Som bekendt blev Ito Hrobum (Døbenavnet sættes Japan efter Famlenavnet) for faa Aar sden myrdet Korea, hvor han var ansat som Keserens Repræsentant. I den mltare Verden, hvor Satsuma altsaa var saagodtsom eneraadende, fandtes kke faa Navne paa Mænd, som havde været Ledere under de ndre Krge, som førte tl Restauratonen. Blandt dsse bør jeg nævne Marskalk Sago, skøndt han da var død med Vaaben Haand mod Keseren. Maaske har hans tragske Endelgt bdraget st tl at gve ham den natonale Helteglore. Sago var altsaa en Satsuma-Samura af en for en Japaner mponerende Skkkelse. Under Revolutons-

209 JAPANSK SKUESPILLER I SAMURAI-KOSTUME.

210

211 185 Keserens Sde tlsam- krgen havde han kæmpet paa men med sn Klan, og var ved sne Fortjenester naaet tl at blve Stabschef hos den kommanderende General, Prns Arsugarva. Efterat Keseren var tltraadt Regerngen, og Reformerngen af de gamle Love paabegyndt, fremkaldte denne Uro blandt Samuraerne, som følte sg tlsdesatte. Samtdgt var der Msstemnng paa Grund af de Indrømmelser, som Regerngen mere eller mndre tvungent havde gjort de fremmede Magter. Sago stllede sg paa de Utlfredses Sde, han nedlagde sn nys overtagne Stllng som Hærens øverste Befalngsmand og drog sg tlbage tl Satsuma. Et ydre Anlggende gav Stødet tl, at Msfornøelsen kom tl voldsomt Udbrud. Dette var en Traktat, som Regerngen havde sluttet med Chna angaaende Korea. Japanerne havde erobret dette Land det sekstende Aarhundrede og var senere blevne nødte tl at forlade det. Chna var da optraadt som Medbeler, men den krgerske Samura- Kaste ansaa stadgt Japan som Herre dette Land og betragtede enhver Indrømmelse lgeoverfor Chna som en utlgvelg Svaghed. Oprøret, som udbrød paa Grund heraf 1877, blev ledet af Sago. Samuraerne erklærede her, at det kke var mod Keserens Person, at de reste sg, men mod hans Raadgvere. Det blev en vanskelg Sag for Regerngen at kue dette. Sago drog Marken med omtrent 40,000 Mand, som repræsenterede det bedste Kampmaterale, som Landet besad. Hans yngre Broder var dengang Krgsmnster, og man overdrog derfor den daværende Marnemnster, Grev Kawamura, Kommandoen over den keserlge Hær. Efter store Anstrengelser lykkedes det endelgt denne at kue Oprøret. Sago selv med tlbageblevne 500 Mand drog sg tlbage tl en Hø, som ndesluttedes af de Keserlge. Da Sago kke saa nogen Rednng og kke vlde overgve sg, valgte han efter gammel Samura-Skk at begaa Hara-Kr. ( Hara" betyder Mave og Kr" at skære). Det vl sge, at han, ført sne bedste Klæder,

212 186 og med Ansgtet vendt mod Solen, stak en Knv af reglementeret Form nd høre Sde af Maven, førte den med et 8 Tomme langt Snt tlvenstre, medens en Ven, som stod bagved ham, samtdgt afhuggede hans Hoved. Som Tegn paa Underkastelse blev det blodge Hoved afleveret den keserlge Overgenerals Telt. Kawamura, som var en personlg Ven af Sago, vste ham da efter gammel Samura-Skk den sdste Ære ved at tage Hovedet st Skød, omhyggelgt afvadske Blodet og rengøre det. Dette Oprør maa opfattes som den sdste Protest af den gamle japanske Aand mod de nye Forhold, men dets Underkuelse havde kostet Landet meget værdfuldt Blod og store Summer, som det var vanskelgt at erstatte. Det maa forekomme os mærkelgt, at man senere reste en Statue for Sago, og at denne blev opstllet foran Indkørselen tl det keserlge Palæ Tokyo. En Veteran fra Revolutonstden var den gamle Marskal Yamagata, en sympathsk Personlghed, som var Premermnster flere Gange. Krgsmnster var dengang Grev Oyama, som senere er kendt Verden som Overgeneral den russske Krg. Det var lgeledes en Satsuma Samura, som havde tjent sne Sporer Revolutonstden. Han kom selv engang tl at gøre en kurøs Meddelelse om sn Deltagelse denne. En ny engelsk Gesandt, Sr Ernest Satow, var bleven ansat Tokyo. Han havde tdlgere været Konsulatstjenesten Japan og havde da studeret Sproget. Under den urolge Td før Revolutonen forefaldt som bekendt adskllge Mord paa Europæere. Et af dsse udførtes af Fyrsten af Satsuma's Faders Følge paa en Englænder, Mr. Rchardson. For at straffe det, sendte Englænderne en Eskadre under Befalng af Admral Kuper tl Satsuma for at bombardere Hovedstaden Kagoshma, ved hvlken Lelghed Satow medfulgte som Tolk.

213 187 Ved Ankomsten dertl lagde et Fartø paa Sden af Admralskbet, og 14 Samura'er af Besætnngen kom over Falderebet nd paa Dækket. Da dette forekom den vagthavende Offcer mstænkelgt, stllede han en stærk Vagt omkrng dem, og da de havde ventet nogen Td og udvekslet Sgnaler med Land, forlod de Skbet. Ved en Mddag hos Sr Ernest Satow, hvor jeg var tlstede, faldt Samtalen paa denne Kagoshma-Ekspedton, og Oyama spurgte Sr Ernest, om han erndrede Samura-Besøget ombord, med den Tlføelse, at han selv havde været en af dem. Det var en almndelg Antagelse blandt Europæerne, at Hensgten med dette Besøg havde været at myrde Admralen, men at de vare blevne forhndrede der ved de Forholdsregler, som den vagthavende Offcer havde truffet. Man vl heraf se, at Japanernes Begreb om Krgsførng ere undergaaede en væsenlg Forandrng sden da. Der er et stort Sprng mellem at myrde en Admral og at levere Slaget ved Mukden, og hvlken Udvklng maa kke Natonen saavelsom Indvdet være undergaaet Mellemtden? Generalen var øvrgt en stærkt koparret Mand og havde mstet Synet paa det ene Øe, efter Sgende ford han havde benyttet et Haandklæde Toletterummet af en Jernbanevogn. Men hvad han savnede Skønhed, fandtes hos hans Grevnde. Denne Dame, som afgjort var Favorten det fremmede Selskab, tlhørte en Famle af Hofadel og var fra Barndommen bestemt tl at blve Hofdame. I denne Anlednng blev hun som halvvoksen sendt tl Amerka et mærkværdgt Valg for denne Professon. Her blev hun anbragt et af de kvndelge Kolleger, hvor hun tog Aarets bedste Eksamen. Da hun hjemkom, var Oyama nylg bleven Enkemand med en større Børneflok. Formodenlg har man da ønsket en ntmere Forbndelse mellem den mægtge Satsuma- Klan og Hoffet, og den unge smukke Pge blev gft

214 188 med den modne Mand. Naar Gemalen var Krgsmnster, havde Grevnden sn stærkt besøgte Modtagelsesdag den offcelle Bolg, men naar han ved et af de hyppge Mnsterskfter var fratraadt, forsvandt hun tl vor Sorg fra Scenen og flyttede ud en Forstad, ndtl Lykkens Hjul paany førte Gemalen tl Toppen af Stgen. Dette var øvrgt almndelgt med de japanske Mnsterfruer og havde vel sn Grund ndbyrdes Jalous. Hos de ældre Offcerer syntes Samkvemmet med Europæerne Almndelghed kke at have øvet nogen synlg Vrknng. Det gjorde et besynderlgt Indtryk, naar man besøgte Arsenalet, som var udstyret med de mest moderne Maskner, at fnde Chefen sddende paa Gulvet et llle japansk Hus, omgvet af moderne Bygnnger, bøet over en Paprsrulle kke ulg vort santary paper" paa hvlken han med Tusch og Pensel malede sne Bogstaver, medens han udførte sne Beregnnger ved Hjelp af Regnemasknen. Og Tegnekontoret ved Sden af ham arbedede vel uddannede japanske Konstruktører paa Tegnngerne tl Murata"- Rflen og Arsaka a -Kanonen. Enkelte Undtagelser fandtes dog, t. Eks. General Katsura, som var uddannet Tyskland og senere havde været Mltar-Attaché der. Samme døde nylgt som Mnsterpræsdent. Ogsaa bør jeg nævne General Terrauoch, opdraget Frankrg og senere Oyama's Næstkommanderende den russske Krg. I de teknske Korps, navnlg Artlleret, var man bedre stllet. Endel unge Artlleroffcerer vare saaledes opdragne Fontanebleau. Det var øjensynlgt, at den franske og den tyske Interesse vare Rvaler Armeen, og paa ntet andet Sted kom dette tydelgere frem end paa Soldaternes og Gendarmernes Bukser. Th medens dsse om Hverdagen var røde og af fransk Tlsnt, vare de dermod om Søndagen blaa und von echt deutschem Zuschntt". Forkla-

215 189 rngen paa dette Fænomen var øvrgt meget smpel. Under den Napoleonske Glanstd havde man havt franske Instruktører, og efter 1870 tyske. De første havde ndført de franske Modeller, som nu skulde sldes op om Hverdagen, og de sdste de tyske, som vare reserverede tl Søndagsbrug. Lægevrksomheden Armeen, som Landet overhovedet, havde altd været under tysk Indflydelse. I Marnen fandtes en stor Mængde Admraler, af hvlke de allerfærreste havde lugtet Saltvand. Det var en Ttel, man gav tl Marnemnsteren og hans Vcemnster. Den daværende Mnster var General, Grev Sago, Broder tl den store" Sago. Det var en prægtg Mand, som jeg havde truffet Europa. Hans Vcemnster var Admral Kabavama, tdlgere Poltmester Tokyo, lgeledes en herlg Mand, og Nummer tre Mnsteret var Admral Ito, mn gode Ven, som kke maa forveksles med Serherren fra Yalu af samme Navn, som dengang var Chef for Marnestaben. Der fandtes endvdere Marnemnsteret én Konstruktør Mr. Sasso, europæsk uddannet, og af stor Dygtghed, og en Tømester, som endnu benyttede Regnemasknen. Da jeg begyndte at forhandle med dette Mnsterum, ndtraf der undertden Standsnnger, som jeg kke kunde forklare. Jeg fandt senere, at de vare begrundede Tlstedeværelsen af et dobbelt Sæt Kontorer, af hvlke det ene skulde kontrollere det andet. Det ene Sæt gk under Navn af Stabsafdelngen og havde Vrkelghed ngen andre Funktoner end denne. Det var et System, som havde gammel Hævd. Da de første fremmede Krgsskbe kom tl Landet og modtog offcelle Besøg, blev dsse foretagne af to tlsyneladende lgehøt stllede Embedsmænd, som kom samtdgt. Menngen hermed var naturlgvs, at den ene skulde kontrollere lad mg hellere sge udsponere den anden, og det var dette System, man havde bbeholdt. Det ophørte forresten kort Td derefter. Men at Systemet havde havt

216 190 sne Fordele, fremgk deraf, at der neppe fndes noget Land, hvor Opdagelsespoltet staaer saa høt som her. Jeg kan tale derom af egen Erfarng. En anden Særegenhed ved Marnemnsteret som det vstnok havde tlfælles med andre Mnsterer var, at det var forsynet med en Hestestald, som Kontortden altd var fuldt optaget. Grunden hertl var, at da Hestebestanden Landet dengang detmndste var af meget daarlg Beskaffenhed, havde man befalet, at enhver Embedsmand med en Gage af 100 Yen maanedlgt knapt 200 Kroner skulde møde bereden paa egen Hest paa st Kontor. Dsse Heste og Ryttere kunde kke rgtg forlges, og Hestene vare desuden knap tlredne. Følgen heraf var, at medens Herren sad tlsyneladende stolt paa Hesteryggen, løb en betto" (Staldkarl) ved Sden af Bdselet og var klar tl at tage Affare. Spørgsmaalet om Heste tl mltart Brug maa have beredt den japanske Regerng mange Vanskelgheder. Landet besad kke nogen brugelg egen Race, og man havde ndforskrevet den mongolske Pony. Men denne var kke fundet kraftg nok, og man havde forsøgt Krydsnng med Hngste fra Australen (walers), fra Inden og fra England, men hdtl uden heldgt Resultat. Ved Oprettelsen af smaa Stutterer var man dog naaet saa vdt, at man havde faaet nogenlunde brugbare Heste tl Artlleret, medens Kavalleret var lgefrem slet. Det var ogsaa reduceret tl en forsvndende Størrelse. I det Foregaaende har jeg allerede nævnet saa mange Navne med adelge Ttler, at jeg maa gve en Forklarng om dsse. I det gamle Japan fandtes to Slags Adel: Hofadelen (Kuge) og Lehnsadelen (Damo). Den første, som var den fornemste, omgav Mkadoens Person. De n fneste Famler var nummererede og hed Prns ch-jo, n-jo,... ku-jo, det vl sge Prns Nummer 1, Nummer 2,

217 Nummer 9. De boede Kyoto n Gader af samme Nummere, som gk straaleformgt ud fra det keserlge Palæ. Af dsse havde de tre Eneretten tl af deres Mdte at levere den legtme Kesernde, medens jeg troer, at seks af dem skulde levere hans Medhustruer. De vare saaledes Tdernes Løb blevne stærkt beslægtede med Keserhuset. Men de besad ngen Jord og vare ganske afhængge af Keseren. Da han var fattg, vare de det ogsaa. Lehnsadelen dermod havde besddet Rgdom, og dens Indkomst var bleven skret ved Restauratonen, medens dens Jord var bleven den frataget. Begge dsse Klassers Prvleger bleve sløfede ved Restauratonen, men kort efter oprettedes en ny Adel efter en meget lberal Maalestok. Den var efter almndelg europæsk Skk delt fem Klasser: Fyrster, Marker, Grever, Vcomter og Baroner. Endel af Medlemmerne af den tdlgere Adel optoges den nye. Flere Kuge, Shogunens Famle, og nogle af de rgeste Damoer fk Fyrstettelen o. s. fr., men øvrgt ere Mænd som Ito og Katsura blevne Fyrster, de fleste Generaler, Admraler, og høere Embedsmæhd have faaaet Ttel af Baron eller Greve. Denne Adel er kke som andre Lande knyttet tl Grundbesddelse, e heller anses Formue fornøden. Keseren skænker dog en mndre Sum tl de saaledes hædrede, og jeg troer, at en Baron fk 10,000 Yen, og de andre Klasser Forhold dertl. Det er saaledes, hvad man kalder en Embedsadel, som dog ved Konsttutonens Indførelse fk poltske Rettgheder, det de besætter endel af Pladserne det første Kammer. Inden jeg gaar vdere, er der et andet socalt Spørgsmaal, jeg ogsaa bør berøre, nemlg Ægteskabet. En Mand Japan har kun Ret tl at have een legtm Hustru, men Sklsmsse er tlladt paa meget løse Grunde og anvendes hyppgt. Samtdgt er det ham tlladt at have een Medhustru kun Keseren kan tage flere. I Prakss er det sjeldent, at Hustru og Medhustru leve under samme Tag.

218 192 Men ved Sden heraf maa det erndres, at Medhustruens Børn legtmeres ved Adopton af Hustruen. Overhovedet er Adopton anvendt efter en hos os ukendt Maalestok. Saavel den nuværende Keser som hans Fader ere saaledes Børn af Medhustruer. Kommer en Svgersøn nd en Famle, hvor der kke fndes Sønner, vl han som Regel blve adopteret. Dette staar Forbndelse med deres relgøse Begreber og forklarer, hvorledes Famler kunne bestaa saamange Generatoner Mand efter Mand. Fornden Japan var blevet offcelt aabnet for de Fremmede, havde nogle af dsse etableret sg Landet, og af saadanne fandtes flere nteressante Personlgheder Tokyo. Der var saaledes en Irlænder af god Famle, Kaptan Brnkley. Som ung Offcer var han gaaet tl Hongkong med en Slægtnng, som var bleven Gouverneur der. En skønne Dag kom en Udsendng fra Fyrsten af Satsuma dertl for at søge en Instruktør for Fyrstens Artller, som skulde deltage Revolutonskrgen. Gouverneuren tlbød Brnkley Stllngen, som denne skyndte sg med at modtage, og han kom altsaa som ganske ung Mand tl denne Provns, hvor Drengene endnu gk Skole med en Sabel ved Sden, og hvor Krgsmændene bare Panser og Plade. Efter Restauratonen blev Brnkley Landet; maaske havde Landets skønne Døttre bdraget dertl. Han flyttede tl Tokyo og blev Lærer ved de mltare Skoler; men da han havde en udpræget Kunstsans og tllge førte en ypperlg Pen, blev han efterhaanden anset for at være den bedste Kunstkender Østen, og samtdgt blev han Korrespondent for flere europæske Blade. Paa Grund af sn Forstand og sn elskværdge Karakter blev han meget skattet af de japanske Statsmænd, som gerne raadførte sg med ham fremmede Spørgsmaal, og saaledes havde han efterhaanden erhvervet sg en ret enestaaende Stllng. Ved mn Ankomst var han Redaktør af et godt red-

219 193 geret engelsk Blad Yokohama the Japan Mal", og han blev nogen Td derefter Specal-Correspondent for the Tmes". Naar hertl kommer, at han var en Mand af megen Dannelse, som tlsammen med sn ja- vl det for- panske Hustru førte et meget gæstfrt Hus, staas, at en Tlrejsende maatte være glad ved at møde ham. Ved Slutnngen af st Lv havde han stllet sg den Opgave at skrve et Værk over Japan. Dette er nu udkommet 12 Bnd, af hvlke Kunstndustren optager en betydelg Del. Det er utvvlsomt et af de bedste Værker, som er skrevet om dette Land. Hans Ven og Kammerat var en afskedget engelsk Ingeneur-Offcer, General Palmer, som havde været benyttet mange Lande, og som nu var gang med at bygge en Havn Yokohama. Det var lgeledes en kundskabsrg Mand, som beskæftgede sg med ltterare Sysler. Mr. Tom Glover tlhørte en noget anden Kategor. Engang Shogunatets Td var han landet Nagasak, hvor han havde havt god Vnd Selene og var kommen Forbndelse med Damoerne paa Øen Kushu, tl hvem han havde leveret Vaaben og Skbe. Ogsaa har han vstnok nstrueret dem europæsk Ungkarlelv. Man fortalte endnu om en Jagttur paa 3 Ugers Varghed, som han med et stort Selskab ombord paa en leet Damper havde foretaget det ndlandske Hav. Det var ogsaa ham, som havde bygget det mærkværdge Hus Ippon matsu" Nagasak, og der skal kke have været noget andet Hus Japan, hvor der er drukket saa megen Champagne. Nu hvlede han paa sne ældre Dage Tokyo med sn japanske Hustru; men naar en Mand har levet saalænge Japan som Tom Glover, er hans Tankesæt tlbøelgt tl at forandre sg, og man var aldrg skker paa, om han et gvet Øeblk tænkte paa japansk eller paa europæsk. Kaptan James var en Mand af omtrent samme Kalber. Han havde været 40 Aar Østen, havde ført 13

220 194 Skb paa Chna-Kysten den gode Td, og var nu en Art salng master" den japanske Marne, det vl sge, at han navgerede deres Skbe paa vanskelge Ruter. Hans sdste Forretnng havde været at føre de to Armstrongske Krydsere ud tl Japan. Denne Mands Lvserfarnger vare rge, og hans Fond paa Hstorer endnu rgere. Han havde saaledes engang ledet en Ekspedton tl Korea, hvorhen han var sendt af et af de største europæske Handelshuse Chna. Formaalet var at søge efter Guld, men kke paa sædvanlg Vs, ved Gravnng. Han skulde dermod undersøge nogle gamle Kongegrave ved Kysten, hvlke der skulde fndes en stor Rgdom af Smykker. Resultatet af Ekspedtonen meddelte han kke. Manden havde bygget sg et nydelgt japansk Hus en Forstad, med Matter paa Gulvene, forskydelge Paprsskllerum, Have med D vergtræer, men hvor europæsk Komfort kke var udeladt. Her studerede han Buddhsmen og ledge Øeblkke ndeksercerede han sne Tjenernder at lægge sg næsegrus paa Jorden, naar de modtog en Besøgende. Forresten var han en god Mand, som adopterede fattge japanske Børn og øvede Velgørenhed Dstrktet. Dernæst var der den brave Stone> som ved et Tlfælde var kommen derud og efter mange Aars tro Tjeneste hos Regerngen var en af de faa Europæere, som den endnu beholdt. Foruden dsse fandtes endnu nogle Fremmede fra tdlgere Td. Saaledes var der nogle Professorer ved Unverstetet af forskellge Natonalteter. En af dsse var John Mlne, populart kaldet earth quake Johnny", ford han havde ordnet Studet af Jordskælvene, ndrettet Statonerne tl deres Observaton og konstrueret Apparaterne tl Bestemmelsen af deres Intenstet. Dernæst var der nogle faa mltare Instrukteurer tlbage, og nogle jurdske Advsers" de forskellge Mnsterer. Japanernes Selvbevdsthed var begyndt at vaagne, og de stræbte efter at blve dsse kvt. Hermod stred

221

222

223 195 de fremmede Gesandter, for hvem det syntes at være et Spørgsmaal af vtal Interesse at skaffe et godt Levebrød for deres Landsmænd. Det var netop dengang en vanskelg Td for den japanske Regerng. Man havde tdlgere Td afsluttet enslydende Handels-Traktater med 15 fremmede Regernger. I dsse vare Toldsatserne bestemte tl 5 Procent ad valorem" for de fleste Artkler, medens Japanerne nu trængte tl forøgede Toldndkomster. Samtdgt tlstod dsse Traktater Exterrtoraltetsretten tl de fremmede Undersåtter, som tlmed vare frtagne for Skat. Dette krænkede den opvaagnende Natonalstolthed. En Revson af denne Traktat var derfor meget ønsket, og der var nedsat en Kommsson, som forhandlede med de fremmede Gesandter derom. Dsse benyttede sg heraf tl at begære Faveurer. Ad denne Ve havde den franske Gesandt faaet den bekendte Marnengeneur M. Bertn ansat som Raadgver ved Flaadens Konstruktonskontor, hvorpaa den engelske straks havde faaet en Søoffcer af sn Naton ansat som Raadgver ved Marne-Kommandoen. Den talenske kom dernæst med Begærng om at tage en Jurst som Raadgver folkeretlge Spørgsmaal, og sluttelg fk den tyske Gesandt en Landsmand, Hr. von Afo/Z, udnævnt tl Ceremonmester ved Hoffet. Denne sdste kom d- hvor han var Konsul. Man skulde synes, at dette var en besynderlg Forskole for en Ceremonmester, men Vedkommende havde tdlgere været Hofmarskallatet Berln og vste sg meget kapabel sn nye Stllng. At enhver af dsse arbedede st Lands Interesse er en Selvfølge. rekte tl Japan fra Pttsburg Porcopols, Bertn lod ngen Sten urørt for at Flaadens Bestllnger skulde gaa tl Frankrg, og Hr. von Mohl drog omhyggelg Omsorg for, at Monterngen af det nye keserlge Slot udførtes Tyskland. Denne Advser"-Insttuton vedblev saaledes tl lden Glæde for Japanerne, som jo tdlgere Td havde været 13«

224 196 nødsagede tl at benytte Læremestre, men nu syntes, at de vare voksede fra dem. Kun een Branche havde de kke havt saadanne, og det var mærkelgt nok Fnansvæsenet. Dette synes mg at burde fremhæves. Medens andre unge fremadsprende Stater som Regel begynde med at styrte sg haabløst Gæld, havde Japan ndtl da ført en forstandg Fnanspoltk og kke dertl behøvet at søge Raad hos andre. Et andet Element den fremmede Befolknng var Mssonærerne, som for største Delen havde tlhuse Tsukj-Kvarteret. Blandt dsse havde Englænderne saavel en Bskop som en Archdeacon", der vare Mænd med Unverstetets Dannelse. Men forresten gjaldt her den samme Regel som Chna, at man gav Fortrnet tl de katolske. Dernæst var der et trede Element af faste fremmede Beboere, som jeg bør nævne, nemlg de Damer, som havde gftet sg med japanske Ægtemænd. En af dsse var den almndelgt afholdte Baronesse Sannomya, hvs Mand var Ceremonmester ved Hoffet, og som med Rette ansaas for at være Bndeleddet mellem de Indfødte og de Fremmede. Det var en Englændernde og en fortræffelg Kone. En anden Dame, Vcomtesse Aoky af tysk Ekstrakton, var gft med en Dplomat, som en Td var Udenrgsmnster. Deres meget smukke Datter er ved st Gftermaal med en tysk Stormand bleven kendt over det ganske Europa. Men der fandtes ogsaa beskednere blandede Menager. Jeg mndes en fransk, en belgsk og en amerkansk ung Frue, gfte med Offcerer eller Ingeneurer. En saadan Forbndelse er vel Reglen kommen stand paa den Maade, at den unge Pge og maaske ogsaa hendes Forældre have troet, at den unge Japaner var en Prns fra Eventyrlandet, som sn Hjemstavn vlde berede hende en skøn Tlværelse. Men Resultatet blev desværre som oftest forskellgt derfra. Vore Sæder og Skkke passe kke tl deres. I den japanske Famle er Faderen gan-

225

226

227 197 ske undskrænket Herre. Sønnerne, de gfte ncl., leve Regelen sammen med den øvrge Famle, og Damerne ere forplgtede tl at forrette al Slags Gernng, tl hvlke Europæere kke er vante. Dernæst er Samlvet Famlekredsen langt ntmere end hos os. Alle Medlemmerne sove saaledes ofte samme Rum, og en Japaners Levevs er langt tarvelgere end en Europæers under lge Vlkaar. Jeg mangler endnu at omtale den væsenlgste Del af Fremmedkolonen, nemlg Gesandtskaberne. Japan havde kke dengang samme Grad som nu tltrukket sg det europæske Dplomats Opmærksomhed. Foruden Revsonen af Handelstraktaterne forelaa der ntet større dplomatsk Spørgsmaal, og fremmede Stater sendte derfor kke deres mest prøvede Kræfter dertl. Den fjerne Belggenhed saavelsom den formodede Mangel paa Komfort bevrkede tllge, at Damer var uvllge tl at gaa derhen. Af dsse Aarsager bestod Legatonernes Personale mest af yngre Mænd, medens Damernes Antal kun var rnge. Af dsse Legatoner var den engelske den betydelgste. Dens Chef var Sr Francs Plunkett, som jeg havde kendt fra den Td, han var ung Secretar Kjøbenhavn. Det var en elskværdg og velvllg Mand. Hans Lady var amerkansk og energsk, og var for Øeblkket Lederen af Selskabet Tokyo. Af Legatonens Medlemmer nævner jeg den japanske" Secretar, Mr. Gubbns, som nu er Professor Oxford, og tl hvem jeg særlg sluttede mg. Den franske Mnster, Senkewetz, en tdlgere Konsul, og hans Frue var elskværdge Folk. Dernæst fandtes der en russsk Mnster, M. Schéwtch, som var af en helt anden Kalber. Jeg gjorde straks hans Bekendtskab, da jeg havde en Introdukton tl ham fra M. Wlangaly. Schéwtsch havde levet de sdste 15 Aar Rom, hvorfra han medbragte den Reputaton at være en udmærket causeur". Dette var en Mand med store Resourcer, af hvs Selskab jeg

228 198 havde megen Adspredelse. Hans Famle kom kort efter derud. Endelg skal jeg nævne den hollandske Legaton, som tllge repræsenterede Danmark. Dennes Chef var Hr. van der Pot, en tdlgere Købmand, som tlmed havde været Chef for Handelskontoret Decma ved Nagasak. Han og hans Hustru vare behagelge Mennesker, tl hvem jeg havde gode Relatoner, saavelsom tl Secretarparret van de Polder; men Mnsterens Ophold skulde kke blve af lang Varghed. Det sges om Orentalere, at de kun have Respekt for den raa Kraft, og dette kan skkert anvendes paa Japanerne, som behandlede Magter, der mødte med større Eskadrer deres Havne, paa helt anden Maade end de mndre Stater. Mod Hollænderne havde man desuden en gammel Anke. I den Td, da de havde Eneret paa Handelen, var det efter Sgende lykkedes dem at bbrnge Japanerne den Tro, at Forholdet mellem Guldets og Sølvets Værd kun var som 4 tl 1. De skulde da have aabnet Vekselkontorer med det Resultat, at de havde ført hele Guldbeholdnngen ud af Landet. Den uvenlge Følelse mod Holland havde ytret sg engang tdlgere, det de havde forlangt en hollandsk Mnster rappeleret, ford han havde gvet en Oplysnng tl et Blad Yokohama, hvortl de ansaa ham uberettget. Dette vlde de kke have budt en større Stat, navnlg kke dersom denne havde havt en Eskadre derude. Nogle Aar senere kom van der Pot for Skade under Traktatrevsonen at skrve en ganske berettget Bemærknng paa Randen af en Crkularnote. Dette fornærmede de høe Herrer, som straks begærede ham rappeleret, hvlket blev taget tlfølge af den hollandske Regerng, og saaledes mstede v denne Famle. Jeg har nu redegjort for Resultaterne af mne første Studer af Forholdene Tokyo og vender mg tl Yokohama. Da Europæerne først fk fast Fod Japan, havde Re-

229 199 gerngen ndrømmet dem Plads Landsbyen Kanagawa ved Tokyo-Bugten, men det vste sg snart, at Pladsen under daværende Forhold var uheldg valgt, det Byen laa ved Hovedlandeveen, Tokadoen, ad hvlken Damoerne med deres talrge strdbare Følger maatte passere paa Veen tl og fra Tokyo. Paa Grund heraf vare flere Mord begaaede paa Europæere, hvorved der opstod Forvklnger. Regerngen anvste derfor de Fremmede en anden Plads Fskerleet Yokohama, som laa mere ude af Veen. Her ndrettede de sg paa samme Maade som ved de forskellge Settlements" Chna med et bund" Ka langs Strandkanten, hvor Kontorer og Pakhuse opførtes, og med endel regelmæssge Byggekarreer ndenfor dette. En japansk By paa en 100,000 Mennesker var Mellemtden vokset frem, støttende sg tl Europæernes Stad. Det hele var udført meget tarvelgt uden et eneste Monument eller Pragtbygnng. Tæt ved Byen hæver sg et Bakkedrag, omtrent 100 Fod høt, kaldet the Bluff", paa hvlket Europæerne have deres Bolger, og hvor der ogsaa fndes nogle Mltarhosptaler for de forskellge Natoner. Hele Bluffen er lagt ud Haver og frembyder et meget hyggelgt Syn. Men af Luksus fndes der ntet Spor Yokohama. Grunden hertl er, at de allerfleste derværende Forretnnger ere Flaler af de store europæske Handelshuse Chna, som lade dem bestyre af Funktonærer, medens Prncpalerne sdde Hongkong eller Shangha. Eksporten herfra bestod væsenlgt raa Slke, som er Japans største Eksportartkel, og japansk The, som begge gk tl Amerka. Yokohama havde dengang ngen Havn denne byggedes under mt Ophold, men Skbene laa Almndelghed skkert nok paa den aabne Red. Der var Reglen endel fremmede Orlogsmænd tlankers, mest under engelsk og amerkansk Flag. Den sdste af dsse Natoner havde en gammel Hjuldamper, som omtrent kunde betragtes som Vagtskb, og som var armeret med glatløbede Kanoner, saa-

230 200 ledes at man havde det uvante Syn at se runde Kugler fylde Kuglerammerne paa Dækket. Men ellers var der ret rolgt ved Strandkanten; kun naar en Paket kom nd fra Europa eller Amerka, blev der Lv paa Bundet". Jeg fandt her som dansk Konsul M. de Baver, som var en Schwezer. Det var en Mand med mange Kundskaber og Interesser, som førte en Tlværelse, man kunde karaktersere som en Blandng af Ungkarlens og Eneboerens. Han levede et llle japansk Hus paa Kysten ved Ngsh, omtrent V2 Mls Ve fra Staden. Det var udvendgt bemalet med gamle tyske Tankesprog, ndvendgt var det fuldt af Bøger og af Musk. Udsgten fra Terrassen foran det var henrvende, og Fuj's stolte Kegle dannede Baggrunden Blledet. Herud kom jeg ofte. En Dag havde jeg Besøg af den russske Konsul, Hr. K. Det er et Navn, man engang hørte ret ofte Forbndelse med en Dames hans Hustrus Eskapader. Han havde været Legatonssecretar og var bleven sklt fra Fruen, hvorefter hans Regerng efter dens sædvanlge gode Prakss saadanne Tlfælde havde gvet ham en Post saalangt fra Europa som mulgt. Det var en begavet Mand med stærkt udvklet Kunstsans, af hvs Selskab jeg havde Udbytte. Men Staklen tænkte altd paa den Troløse og paa en Søn, han havde Ægteskabet, og levede økonomsk for deres Skyld. Han havde en stor Sympath for Mennesker, som havde taget formeget af Flasken, hos hvlken han desværre undertden selv søgte Trøst. Naar der var en russsk Orlogsmand paa Reden, og Folkene havde Landlov, saa man ham vandre Byen omkrng, ledsaget af nogle tomme Jnrdshaer. Han opsamlede da de fulde Matroser, som han traf underves, og som han derefter afleverede paa Bundet". Af de fremmede Søoffcerer, som vare paa Reden, vare de engelske mest optagne. Deres Landsmænd ere jo meget gæstfrt anlagte, og det var Skk, at Englænderne Yokohama først aflagde Vst enhver ny an-

231 201 kommen Orlogsmand. Dermed var der sørget for Beskæftgelse deres Frtd. De havde deres Lawn tenns- Parter, deres Langbold, og deres Crcket om Eftermddagen, ogsaa deres Whst Klubben før Mddag, og deres Aften hos en af deres Landsmænds Famler. Amerkanerne havde ndrettet sg paa en anden Maade. Deres Fruer fulgte efter dem ud paa Statonen. Inclusve den kommanderende Admrals Frue var der kke mndre end 13 Fruer boende Yokohama, og naar Eskadren gk tl Chna eller Korea, fulgte Damerne efter med næste Paket. Dette System, som jo tager sg smukt ud Theoren, svarede mndre godt Prakss, det de 13 sysselløse Damer tl Tdsfordrv begyndte med at etablere smaa Strdgheder, som udartede tl værre. Men for mg var det naturlgvs behagelgt at møde alle dsse Damer, af hvlke de fleste vare fra de vestlge Stater; kun tog det nogen Td at vænne sg tl deres Vaner og Skkke. En Dag Aprl modtog jeg en Indbydelse tl et Kostume-Bal hos Grev Ito. Dette var en stor socal Begvenhed, da et saadant aldrg var blevet gvet før Tokyo. Man modtoges af Værten, klædt som venetansk Adelsmand, og af hans Grevnde og Datter talenske Kostumer. De rummelge Lokaler vare belyste med Elektrctet, og en broget Skare bølgede Salonerne. Interessen var naturlgvs stærkest concentreret paa Japanerne. Man var spændt paa, om man skulde faa at se alle dsse vdunderlge nedarvede Stoffer og dsse kunstnersk udførte Vaaben, som nu saa hurtgt forsvnde af Landet, eller en slavsk Efteraben af Europa. Heldgvs havde den største Del af dem havt den gode Smag at holde sg tl deres eget, og forskaffede os derved en sjelden Nydelse for Øet. Om jeg var Dame, vlde jeg bedre være stand tl at skldre den Rgdom af Brokader og andre Vævnnger, hentede op fra Kstebunden, og deres Farvepragt.

232 202 Den keserlge Famle var repræsenteret ved to Prnsesser og fre Prnser. Af de første forestllede den ene Nattens Dronnng, den anden var dermod den gamle Dansernde-Dragt med Sommerfuglevnger og dvded skrt". En af Prnserne, som var llle af Vækst, havde maaske par esprt de contradcton" anlagt Frederk Wlhelm af Preussens Grenaderunform; de øvrge vare gamle japanske Dragter. Af andre saadanne Dragter fandtes en Uendelghed: Damoer fra forskellge Aarhundreder, Kuge, Dansere og Dansernder, Jægere, tl og med Kuler. En Japanernde bar den europæske Dragt med Elegance. Det var den skønne Markse Nabeshma, som havde været Mnsterfrue Rom. Det europæske Selskab havde kke gjort sg det samme Besvær. De ældre Herrer havde Reglen ladet sg nøe med le manteau vénéten", men øvrgt saa man de sædvanlge Tyrolere, Rævejægere, Matroser, Høskotter, Perroter og Polchneller. Amerkanerne protegerede forskrækkelge bestrbede og bestjernede Frakker og Bukser, som forestllede Unonsbanneret, men tl Gengæld bare deres Damer Prsen fremfor de europæske. Ballet aabnedes med en Polonase, som trak ud det Uendelge, den paafølgende Vals lgesaa. Japanernderne havde Vanskelghed for at danse denne. Men var Dansen kke god, var det modsatte Tlfældet med Souperen. Den ndtoges for Herrernes Vedkommende staaende, lgesom Europa, og det vste sg, at Japanerne havde erhvervet sg den fornødne Færdghed Brugen af Knv og Gaffel. Dermod syntes den staaende Stllng at genere dem, hvorfor flere foretrak at spse sddende paa Gulvet. Dagen derpaa var jeg tl et Haveselskab hos Keseren. Saadanne gves to Gange aarlgt, naar Krsebærtræet og naar Chrysantemum er Blomst. Denne Gang var det dobbelte Bjergkrsebærtræ Blomst, og Festen

233 203 afholdtes Enrokwan, et llle Sommerslot, belggende Tokyo ved Bredden af Havet. Det var omtrent det samme Selskab som den foregaaende Aften. De japanske Embedsmænd med mere end 100 Yen maanedlg Gehalt maatte begve sg derhen tlhest under Beskyttelse af deres betto", medens v andre forsaavdt v kke havde Ekvpager kom Jnrdshaer. Krsebærtræerne vare pragtfulde; men Haven egnede sg kke tl en saadan Fest, det Gangene vare snevre og Terranet meget kuperet. Imdlertd spllede et Par Orkestere, og man vandrede omkrng en Tmes Td ndtl Keserparrets Ankomst, som kke syntes at respektere den kendte Regel, at la ponctualté est la poltesse des ros". Der var en overdaadg luncheon, ved hvlken jeg gjorde den Opdagelse, at Japanerne vare saavdt fremskredne Kultur, at man serverede Champagne af tre forskellge Kvalteter tl den øverste, den mdterste og den laveste Ende af Bordet. Efter Maaltdet nød jeg den Ære at blve forestllet for Keseren af Hr. van der Pot. H. M. var dengang en ret ung Mand af høere Vækst end hans Landsmænd Almndelghed, løvrgt var han alt andet end smuk, og hans Bagpart havde en abnorm Udvklng. Efter japansk Etkette saa H. M. kke paa mg, da jeg blev forestllet, heller kke gav han mg Haanden. Nogle Dage derefter var jeg tl Mddag hos Admral, Grev Kawamura, den samme som havde beseret den store" Sago. Mddagen blev gvet tl Ære for Lord Armstrong, som var repræsenteret af mg. Admralen havde som Marnemnster bestlt de to førnævnte Krydsere hos os og havde den Anlednng været England, hvor han var bleven feteret af Lorden, og nu vlde han gøre Retur. Det vste sg mdlertd, at han ogsaa havde havt den Bhensgt at føre mg sammen med Vcemarnemnsteren, Kabayama, det han var msfornøet med den daværende franske Indflydelse Marnemnsteret. Admralen beboede et smukt belggende Hus, som var

234 204 fuldt europæsk ndrettet. Selskabet bestod af de ældste fremmede Beboere af Tokyo, nogle japanske Søoffcerer, Kabayama, Walter og mg. Vn og Mad vare fortræffelge, og jeg har aldrg set nogen smukkere Blomsterdekoraton paa et Spsebord. Admralen udbragte Armstrongs Skaal, som jeg besvarede ved at lovprse Japanernes Intellgens og Energ. Hermed var den offcelle Del af Festen forb. Husets to fortryllende Smaapger vste sg, og Mddagen tog nu et mere japansk Anstrøg. Admralen udbragte dernæst en versfceret Skaal. Jeg kunde høre Versefoden, men kunde naturlgvs kke forstaa Indholdet, før det blev oversat. Men medens jeg sad her under fuldt cvlserede Forhold og hørte paa vor Værts velkngende Aleksandrner th jeg troer, at han benyttede denne Verseform kunde jeg kke faa ud af mne Tanker den Scene, jeg nys har skldret. Da sad den samme Mand, knap 10 Aar forud st Telt og renvadskede sn beserede Fjendes og tdlgere Vens Hoved. Japan er Sandhed et Land for Kontraster! Efter Bordet havde jeg den tlsgtede Samtale med Kabayama, som var Begyndelsen tl et mangeaargt venlgt Forhold mellem os, der gavnede vore Forretnnger hø Grad. Verden er som bekendt kke stor, og en Dag mødte jeg paa Gaden Yokohama en russsk Søoffcer, som vste sg at være De Rbas, der Aaret Forveen havde været Adjudant hos sn Marnemnster, og med hvem jeg havde havt meget at gøre St. Petersborg. Han var her ombord Krydseren Vtaz", hvs Chef var Kaptan Makaroff af senere Port Arthur-Berømmelse. Jeg gjorde derved Bekendtskab med Makaroff, som var en fremstaaende Søoffcer, meget nteresseret for sn Stand. Han var Søn af en Underordnet ved Marneværftet Nkolajew ved Amur Floden, og var bleven løftet tl sn nuværende Stllng gennem Protekton af den samme Admral Popoff, som jeg før har nævnet Forbn-

235 205 delse med Novosselsky. Jeg tør sge, at der snart opstod gensdg Sympath mellem ham og mg, og v kom meget tlsammen. Vort sædvanlge Mødested var et Thehus, kaldet the hundred steps", ford en Stentrappe af dette Antal Trn førte fra Byen op tl Huset. Værtnden der, Fru O-kn-san og hendes Søster Tanabe- San vare Døtre af en Samura, som tdlgere havde været, hvad v vlde kalde Sognefoged Yokohama. De havde været en Mssonærskole og talte rmelgt engelsk, medens de fra Hjemmet havde lært gode Manerer. Enhver Søoffcer, fra Admral nedefter, som kom tl Yokohama, skulde gøre Bekendtskab med dsse Søstre, som derved havde faaet en vs Rutne at omgaaes Fremmede. En enthusastsk amerkansk Offcer skrev engang en Sang om O-kn-san, hvlken han kaldte hende ch ban" det vl sge Nummer et Japan. I dette Hus sad altsaa Makaroff og jeg hyppgt om Aftenen; vor Samtale var næsten altd faglg. Jeg erndrer, at Isbrydnng engang kom paa Tale, og at jeg gav ham de Resultater, jeg havde opnaaet med Mjølner", hvlke naturlgvs maatte nteressere ham som Russer. Adskllge Aar derefter, da han var bleven kommanderende Admral Kronstadt, tog han dette Spørgsmaal op, og foranledgede Bygnngen af den meget kraftge Isbryder Yermak". Da man fra Orlogsværftet Yokosuka vlde afholde en Dampprøve med en af de Armstrongske Krydsere, hvortl jeg var ndbuden, forskaffede jeg efter hans Ønske en Indbydelse for ham og hans Offcerer tl at deltage Prøveturen. Underlgt nok var det altsaa mg, som førte Japanerne sammen med deres senere farlgste Modstander paa Søen. Sommeren begyndte at melde sg al sn Pragt, og da vor Generalkonsul M. de Baver skulde foretage en Udflugt tl Slkedstrktet ved Korfu, fulgte jeg gerne hans Opfordrng om at gøre ham Følgeskab. En saadan

236 206 4 Dages Rese gk kke saa let for sg som Danmark. Befordrngsmdlerne vare ofte ret prmtve, og Thehusene paa Veen af beklagelg Beskaffenhed. Provant og Drkkevarer af ganske almndelg Beskaffenhed kunde kke faas underves, og Japanerne kendte kke tl at spse Brød, medens Smørret var ukendt. Kød fandtes næsten kke, tl Nød kunde man faa en Høne eller et Par Æg, eller naar man var nær en Flod, kunde der vanke en Fsk. Vlde man kke lade sg nøe med den almndelge Kost, Rs og tør Fsk, maatte man føre alt med sg, nclusve Knve, Gafler og en Kok. Nattekvartererne paa Straamatterne medførte ogsaa flere Ulemper, som nødvendggjorde, at man medbragte Lagen og perssk Insektpulver. Det var derfor et respektabelt Kvantum Bagage, foruden et Par Tjenere, v stllede med paa Banegaarden Yokohama, da v gav os paa Ve den 12. Jun. Farten var bestemt at gaa over Tokyo og Sasago-Passet tl Kofu, Hovedsædet for Slkeavlen, hvor Baver som Slkekøbmand havde Forretnnger. Hjemresen skulde foretages ned ad Floden Fujkawa tl Kysten, og derfra ad den store Landeve, Tokado, tlbage tl Yokohama. Paa Shmbash Staton Tokyo besteg v et Køretø, som mndede om de gamle Ordrup-Omnbusser en char-å-banc med Seldugstag men hvor, Hødeforholdene vare proportonerede efter Japanere. V maatte derfor sdde krumbøede, ndtl v bleve Taget kvt. Tl en saadan Vogns Besætnng hører foruden Kusken ogsaa en Dreng, som blæser en Barnetrompet for at skræmme Børn og andet Folk bort fra Kørebanen, og endnu en Dreng, som ved Krydsnnger løber Forveen for at advare Folk. Det tog en Tme at komme gennem Tokyo la vlle å dstances magnfques, Fuj kom snart derefter Sgte og forblev synlg paa omtrent hele vor Fart, det denne foregk en Rundkreds med Bjerget som Centrum. Efterhaanden begyndte Veen at stge, og v kom nd Slkedstrk-

237 207 tet, som falder Ønene ved den større Velstand, der spores hos Befolknngen. Husene lgge næsten uafbrudt paa begge Sder, og da Forsden er aaben, er det kke vanskelgt at faa et Indblk Befolknngens daglge Som Lv. bekendt ere Japanernes Begreber om Blufærdghed forskellge fra vore. De fleste Kvnder vare saaledes nøgne fra Beltestedet tl Hovedet, medens dette tl Gengæld var prydet med en meget omhyggelg Frsure. Mændenes Tolette bestod et Anstændghedsbelte og ntet andet, trods de ny ndførte Poltforskrfter. Drengebørnene Gud velsgne dem havde kke engang dette, medens Smaapgerne vste sg fuldt paaklædte lyse Farver. Indblkket, man faar Husene, byder først paa Badekarret. Det er et opretstaaende Kar med en lden ndlagt Ovn. Husfaderen gaar først der, han følges af Famlens Medlemmer efter Ancenntet, og dernæst komme Tenerne, alle det samme Vand. Dette kan jo nok kaldes Renlghed, men det vlde være ønskelgt, om denne ogsaa udstraktes tl Klæderne. Kvndernes øvrge Tolette lgger ogsaa aaben Dag. Saaledes ser man dem barbere deres Ansgt for at lette den senere Smnknng, uanset at det herved mster det bløde Skær, som Dunene gve. Lgeledes borttage de Halvdelen af Øenbrynets Høde samt endel af Haaret Tndngerne. Endelg barbere de en llle bar Crkel paa Baghovedets høeste Punkt. Alt dette og meget mere kan man lære om Befolknngens Vaner, men Landskabet er dog mere lønnende at betragte. At Japan er af vulkansk Oprndelse, opdager man ved første Blk. Det er som om man saa ud over et oprørt Hav, hvs Bølger ere standsede mdt Bevægelsen, men samtdgt er Naturen smlende. Efter nogle Tmers Stgnng var Veen kke mere farbar for Vogne, og v maatte tage Tlflugt tl Jnrdshaer. Denne Form af Køretø har sden Revolutonen fortrængt den mere arstokratske Normon eller Kango, to forskellge Former af

238 208 Bærestole, som benyttedes tdlgere. Veen fulgte nu en rvende Strøm, og efter en anstrengende Dagsmarsche naaede v Nattekvarteret en llle Landsby. Næste Morgen fortsatte v Farten, Egnen blev vldere, men den rge Vegetaton formldede Indtrykket, og efter et Par Tmers Vandrng naaede v en af Japans Seværdgheder, saru bash", Abebroen, som er kastet høt over en smaragdgrøn Strøm. Broen gør sn Konstrukton Indtrykket af at være bygget af Sten, men er af Træ. En kort Fart bragte os herfra tl Foden af Sasago-Passet, og efter et skoldt Bad og en styrkende Frokost begyndte v Bestgnngen. Denne var besværlg, men lønnende paa Grund af Landskabets Skønhed. Man vandrede gennem en Skov, hvs Hovedbestanddel var Kastanetræ og Ask, hvortl kom den sædvanlge Rgdom paa blomstrende Buske og smukke Bregner. Ved Toppen befandt man sg paa en smal Kam, saaledes at Udsgten var fr tl begge Sder. Foran os laa Kofu-Sletten, en Høslette, omtrent 1000 Fod over Havet, overalt omgven af høe, tldels snedækkede Bjerge. Nedstgnngen var behagelgere, det den kunde ske tlvogns, men Veens Tlstand ndgav unægtelg Betænkelgheder. Japanerne havde kke nedlagt megen Kaptal deres Veanlæg og havde derfor ntet at fortryde, naar de nu med febrlsk Hast gk løs paa Bygnngen af Jernbaner. Veen havde Planens Anlæg, men kke Arbedets Udførelse, megen Lghed med Stalhemskleven Norge. To Udskrdnnger havde nylg fundet Sted, og ved den ene af dsse var endel af den faldet ned den 200 Fod lavere lggende Flod, og som Kusken forklarede, var der sket et Ulykkestlfælde. Broerne ndgød heller kke megen Tlld. Det var derfor med en vs Lettelse, at v naaede Dalbunden, hvor Farten gk gennem et nylgt anlagt Vndstrkt, hvs Produkt endnu kke havde forstaaet at skaffe sg Agtelse. Henad Aften naaede v den venlge By Kofu og fandt Tlflugt et tlsyneladende net Thehus. I Byerne Japan, hvor

239 209 Dyrkelsen af Venus Vulgvava drves mere offentlgt end andetsteds, løber man den Rsko at komme et af hendes Templer uden at vde deraf, og dette syntes at være vort Tlfælde. I Værelset ved Sden af os havde aabenbart nogle Medlemmer af Kofus jeunesse dorée" Festmddag med dertl ndbudte Geshas", det er de professonelle Sangernder og Dansernder, men kke altd Vestalnder. Dsse Damer ere det nødvendge Tlbehør ved saadanne Lelgheder, hvor de adsprede Selskabet ved at splle paa Luth samsen" og ved at udføre plastske Danse. Fra et andet Sdeværelse hørte v hørøstet Tale, saaledes at Natteroen kke blev stor. Næste Morgen fortsattes Farten. V skulde først naa Floden Fujkawa, som er den mest rvende Strøm Japan. Efter et Par Tmers Kørsel ankom v tl en Landsby, hvorfra Baad farten begyndte. Befordrngsmdlet bestod en fladbundet, 25 Fod lang og 5 Fod bred Baad, Bunden bygget af 5 halvtomme tykke Bræder, og de lodrette Sder af to lgnende. Spanter eller andre Forstærknnger fandtes kke. Den var derfor saa let, at den kunde passere de mest grundgaaende Steder; men naar man kom en af Flodens Hvrvler, fjedrede Bunden 4 å 6 Tommer, saaledes at man Begyndelsen ventede at se Vandet strømme nd. For at Passagererne kke skulde behøve at følge med Bundens Bevægelser, var der lagt nogle lange Bamboo Stokke fra for tl agter, ovenpaa hvlke fandtes Straamatter tl Sæde for dem. Men under Farten fandt jeg det umulgt at staa paa selve Bunden. Baaden havde en Besætnng af to Mand og to Drenge. Føreren stod Forenden for at holde Baaden fr af Klpperne med en Stage, medens den anden Mand og Drengene vrkkede med nogle korte næsten vertkalt stllede Aarer. Med dette mærkelge Fartø begyndte Turen ned af Floden, som ndtl Havet havde en Længde af 10 Mle. Den passerer først gennem en Revne den Bjergkæde, som omgver Kofudalen, og slynger sg dernæst gennem delgt skovu

240 210 bevokset Bjergland med Fujs Kegle Baggrunden ned tl Kysten af det Stlle Hav, som lgger 1000 Fod dybere end Afgangsstedet. Strømmen er derfor stærk og tltager betydelgt, naar man kommer Faldene the rapds af hvlke der fndes, utallge. Jeg overdrver kke, naar jeg sger, at Hastgheden tl Tder oversteg 12 Knob, og dette kan ogsaa stemme med, at den hele 10 Mle lange Ve blev tlbagelagt paa mndre end 7 Tmer. Naar en af dsse Hvrvler ndtraf ved en Krumnng af Floden, blev Baaden med rasende Fart ført mod Breden, og man ventede at gaa land; men sdste Øeblk skød Forenden under Paavrknng af Bagvandet atter ud, og Baaden fortsatte sn Fart. Denne Tur, som forekom saa farlg, udførtes dog regelmæssg uden større Uheld, og Baadene bleve trukne tlbage af deres Besætnnger. Om Eftermddagen vare v naaede tl Tokadoen, den gamle Landeve, som her skærer Floden, og v tltraadte Tlbageresen tl Yokohama. Et Nattelogs blev fundet et daarlgt Thehus ved Foden af Hakone Bjergene. Tokadoen stger her tl en Pashøde af 3000 Fod, som maa overskrdes for at komme ned paa Tokyo Sletten, og da Shogunen tdlgere Tder kke var nteresseret at lette denne Passage for eventuelle Fjender, var der ntet gjort for Veens Forbedrng. V maatte derfor næste Morgen tage vor Tlflugt tl var Humø- jammerlge Rdeheste med endnu værre Paksadler, og da Nattekvarteret havde været et fuldkomment Ldelseslee, og det tlmed var øsende Regnver, ret kke det allerbedste. Man beslaar kke Hestene Japan, men bnder en Straasandal om Hovene lgesom ved Menneskene, og dsse Sandaler have den Vane at falde af, hvergang Hesten støder mod en Sten. Dette gør kke Resen hurtgere. Efterat v havde naaet Pashøden, var der en Nedstgnng paa nogle hundrede Fod, og v vare da Hakone, som lgger ved Breden af en yndg Sø, og som var et Yndlngs-Opholdssted for Europæerne under den varme Td. Desværre vare v kke da stand

241 211 tl at beundre Stedet, saameget som det fortjente, th de tre Tmer, tlbragte paa Hesteryggen, havde gennemblødt os tl Skndet, saa at v kke engang vare stand tl at aftage Støvlerne, da v stod af et Thehus. V skulde mdlertd være Yokohama samme Aften og bestemte os tl at foretage Nedstgnngen straks Kangos, som ere rene Torturredskaber, det man sdder paa saadan Maade, at Knæerne og Næsen næsten berøre hnanden. Da det stadgt øsregnede, var Kangoburet omgvet af et vældgt Stykke Olepapr, som hermetsk lukkede for Udsgten. To Kuler satte sg gang med dette Apparat et svngende Trt, medens en trede holdtes Reserve; der skftes hver 100 eller 200 Alen. I saadanne Redskaber bleve v da sænkede de 3000 Fod ad en trappeformet Ve. Kulerne vare lystge nok, jeg kke. Gennem en Revne Olepapret kunde jeg se Kronen af et Træ eller en Bjergtop, eller Guds fre Hmmel; men jeg nægter kke, at jeg var glad, da v naaede ned tl Kysten, hvorfra Tokadoen nu førte uden flere Forhndrnger tl Yokohama. Ved et sært Tlfælde fandt v her en anstændg forspændt Vogn, som afleverede os vore respektve Hjem ved Aften-Td. Varmen tog stærkt tl denne Sommer, og Opholdet Hotellet blev derved trættende. Jeg havde gjort store Anstrengelser for at fnde en Bolg Tokyo, hvor mt Vrkefelt laa, men uden Held. Nu lykkedes det mg at fnde en rar llle Bungalow paa Bluffen ved Yokohama, som en Fart blev monteret af en Møbelhandler. En brugbar japansk Kok blev fundet, og jeg var glad ved at kunne sætte Foden under eget Bord. Det er en Erfarngssætnng, at Europæerne taale den første Sommer, de ere derude, bedre end de senere. For mg blev dette kke Tlfældet. Jeg led meget af Varmen, hvortl kom mn gamle Fjende Ggten, dernæst prckly heat", og mn værste Fjende, Musktoerne. Hænder og Fødder vare en saadan Tlstand, at jeg lange Tder havde Vanskelghed ved at gaa og skrve.

242 212 Jeg var nu bleven en regular Beboer af the bluff" og havde faaet de 13 amerkanske Fruer tl Naboer, hvlket ledede tl meget selskabelgt Samkvem. Navnlg var Admralnde Chandler stærkt gæstfrt anlagt. Man blev med kort Varsel ndbudt tl en frolc", en cold tea" eller anden amerkansk Sammenkomst. Jeg troer, det var paa hendes 30-aarge Bryllupsdag, at Festen havde et større Anstrøg. Blandt andet var der en japansk Jonglør, som vste sne Kunster. Dsse ere som bekendt ganske overraskende. Manden stoppede en kort Krdtpbe, tog nogle Drag af den, slugte derpaa Pben og gk omkrng med aaben Mund for at vse, at den var vel sunket, og at han var sort Munden. Nogle Mnutter derefter sendte han store Røgskyer ud af Munden. Dette morede mn Sdemand Admralens Adjudant hø Grad, og da jeg spurgte ham om Anlednngen tl hans særlge Glæde over dette Trck, fortalte han mg følgende: Admralnden havde hørt saameget om, hvad dsse Jonglører kunde htte paa, at hun havde sendt Bud efter ham og ladet ham foretage en Generalprøve paa Forestllngen hendes Nærværelse. Ved Pbetrcket havde Manden slugt Pben lgesom dag, men dernæst havde han stllet sg paa Hovedet Japanerne bære ngen Benklæder og havde sendt Røgskyerne ud af sn Bagsde". Den gamle Dame, som sn Lorgnet opmærksomt havde fulgt hans Fremstllng, rystede nu paa st graa Hoved, det hun sagde ham, at dette kke vlde passe for hendes Selskab, og at han maatte htte paa noget andet, og at dette var altsaa Grunden tl, at han dag sendte Røgen ud gennem Munden. Englænderne ferede Dronnng Vctoras 50 Aars Jublæum med stor Enthusasme, Fakkeltog og Drukkenskab. Ved denne Lelghed gav Mr. Walter en større Mddag for Spdserne fra Tokyo. Jeg sad ved Bordet ved Sden af en japansk Admral, som kke talte de sædvanlge fremmede Sprog. Men tlsdst opdagede jeg,

243 213 at han var opdraget den hollandske Marne, og saa klarede v os paa plattysk. Amerkanerne ferede dernæst deres fourth of july", og endelg kom Franskmændene med deres Bastlledag, den 14. Jul, som efter Sgende endte med et Slagsmaal paa Næverne mellem Republkanerne og Anarksterne. Den store" Naton er kke tlbøelg tl at emgrere, og der var kun tre Professoner af dens Borgere, som man var skker paa at møde derude, nemlg Bagere, Kondtorer og Haarskærere. Et typsk japansk Herreselskab bør jeg ogsaa skldre. Det blev gvet af en Senator Hr. Shmura, som havde nogen Forretnngsforbndelse med os. Festen gaves Kuyokan" Platan-Klubben Tokyo. Huset laa en Lund med Udsgt tl Bugten, og man saa ntet tl den store By, kun rslende Bække og skønne Buskadser overalt. En Hærskare af Musmeer modtoge os ved Døren, afførte os vort Fodtø og førte os nd den store Spsesal, som var monteret paa japansk, det vl sge med bløde Straamatter, nogle Kakemono Malerer paa Væggene Broncekrukker med Blomster, og ntet andet. Ydervæggen var aaben ud tl Haven, hvorfra Søbrsen kom nd. Selskabet bestod Grev Okuma^ en tdlgere Fnansmnster af Satsuma-Klanen, som spllede en stor Rolle, kke mndst for st lberale Tankesæt. Dernæst var der en anden høtstaaende Japaner og det sædvanlge Sæt af ældre fremmede Beboere af Tokyo, alt 7 Deltagere. V bleve placerede paa tynde Slkepuder med Benene overkors en Halvkreds med Værten paa høre Flø og Grev Okuma Mdten. Ved hver Kuvert stod en Trææske med Klubbens Vaaben, Platanbladet, ndeholdende japanske Konfektsager. Første Anretnng serveredes smaa lakerede Bakker, som stlledes foran hver Gæst. Paa dsse fandtes en Fskesuppe, en Hummerklo ndlagt spselg Søtang, nogle Skver raa Fsk, dyppede Vand og serverede med Løg, et Stykke kold Omelette, et Stykke

244 214 kold Fsk med Soya, Brød fandtes kke. Vnen var den japanske Rsvn, som kom lunken paa Bordet smaa Porcellans Flakoner, og som har noget Smagen af Sherry. Samtdgt stllede et Dusn Musmeer, som tog Plads ndenfor Halvcrklen og hjalp Gæsterne med at række dem Spsepndene, fylde Sakekopperne etc. Ogsaa mødte to ældre Geshas, hvs Opgave det var at adsprede Gæsterne og at charmere dem ved deres fne Manerer. 3 eller 4 lgnende Anretnnger kom efterhaanden nd. Af Kødmad saae jeg kun en lækker llle Laar, uvst Fugl, gemt paa Bunden af en Skaal, og et om af en Frø eller en Due. En Dessert af Frugt sluttede Maaltdet. Der blev røget mellem Anretnngerne, og der blev drukket tappert. Man drak Glas paa den Maade, at Indbyderen flyttede sn Pude hen tl den ndbudte og rakte ham en fyldt Sake-Kop, som denne tømte, skyllede Vand og returnerede. Etketten fordrede, at man nogle Mnutter derefter skulde gøre det samme ved Indbyderen. Mørket begyndte at falde, og man bragte Lys af Størrelse som vore Alterlys. De tlvrkes af Marven af en Træsort, og Vægen var som saameget andet dette Land af Papr. Under denne tvvlsomme Belysnng optraadte to kvndelge Væsener kostbare Dragter af hvd og rød Slkebrokade samt et Muskkorps af tre ældre Geshas. De to velklædte Damer stødte Panderne mod Jorden og opførte en smuk Karakterdans. De kom derefter frem grøn Brokade med Guldbroderer og dansede en ny Karakterdans, alt tl Accompagnement af de tre ældre. Vore japanske Venner begyndte at blve vel lystge, og skøndt ngen af Selskabet var under 45 Aar gammel, begyndte Festen at antage Karakteren af et Orge. Jeg benyttede derfor som Undskyldnng mn Frygt for at mste Toget og forsvandt tllgemed den lgesaa forsgtge Mr. Walter. Tokyo-Arsenal var nu blevet færdgt med de nye Projectler tl Armstrongs Kanon ved Kannonsak, og

245

246

247 215 en ny Prøve skulde afholdes. I Mellemtden havde jeg faaet Meddelelse fra dem, om at de godkendte mne Foranstaltnnger fra forrge Prøve; men jeg maatte nu gøre mt Bedste for at skre et godt 'Resultat. Det første, jeg havde at foretage, var at fnde den bedst mulge Skytte. Den engelske Eskadre laa dengang paa Yokohama Red, og jeg henvendte mg tl Admralen med Begærng om at hjelpe mg tl en saadan. Jeg fk Anvsnng paa Leutenant Bayens, Artllerroffceren paa Krydseren Leander", og v to begave os da tl Kannonsak, eller rettere tl det nær derved lggende Uraga, hvor der fandtes et anstændgt Thehus. Jeg medbragte Kok med Provant og Vn samt Tjener for at kunne vse nogen Gæstfrhed. Skydnngen gk dennegang fortræffelgt. Baynes traf Skven første Skud, og da v havde forladt Skydepladsen, lykkedes det ogsaa Japanerne at træffe den, hvlket var det allerbedste, som kunde hænde. Jeg fk Artlleroffcererne hjem tl Aften. Thehusets Inventar var kke rgholdgt. Jeg erndrer saaledes, at v maatte benytte tomme Flasker tl Lysestager, men Stemnngen var god, og v kom tl tlbage Yokohama veltlfredse med Turen. Under Løbet af Sommeren ndtraf en Solformørkelse Japan, som var total Shrakawa 7 Tmers Jernbanefart fra Yokohama. Endel af mne Venner fra Krgsskbene vare kommanderede derhen; men da en saa lang Fart kke tltalte mg, aftalte jeg med dem at mødes paa deres Retur Tempelstaden Nkko, hvor v tlbragte et Par Dage. Da jeg senere har boet der Maaneder, opsætter jeg mn Beskrvelse af dette nteressante Sted. Blandt de talrge Besøg af Orlogsmænd paa Yokohama Red fandtes flere Russere. Foruden Kaptan Makaroff paa Vtaz" mødte jeg ogsaa Skrydloff fra Dmtr Donskoy". Den sdste var en Bekendt af mg fra Grækenland.

248

249 REGISTER # Forkortelser: arner, amerkansk, ch. knessk, eng. engelsk, fr. fransk, gr. græsk, holl. hollandsk, jap. japansk, n. norsk, pr. preusssk, russ. russsk, sv. svensk, t. tysk. Aamodt, Provantforv., 25. Abrahams, Nc. Chr. Levn, Konf.raad, 10. Accles, arner. Agent, 164. Alexander II, Czar af Rusland, 89, 122, 125. Alexandra, Dronnng af England, 42. Alexandra, Prnsesse af Grækenland, 106. Alexs, russ. Storfyrste, 125f, 133, 135. Alkanoff, russ. Oberst, 132. Allson, Archbald, eng. Hstorker, 56. Almgren, sv. Jernbanedrektør, 80, 83, 84. Anderson, John, Drektør f. Woolwch Arsenal, 80. Anna, Prnsesse af Hessen- Kassel, 36. Aok, jap. Vcomtesse, 196. Arendrup, Chr. Henr., General, 77. Arsugawa, jap., Prns, 185. Armand, fr. Værftschef, 53 f. Armstrong, Wllam Sr, 52 ff, 118, 203. Armstrong, Mtchell & Co., 135, 137 f, 169. Bahnson, Jesper, 34. Krgsmn., Baker, Samuel Whte, eng. Afrkarejsende, 69. Bakmetjeff, russ. Dplomat, 110. Bakmetnoff Famlen, 131. v. Balan, pr. Gesandt, 42. Bart, Andrew Noble, Værftschef, 55, 138 f. Bauer, Rchard Wll., Kaptltn., 61. de Baver, Gen.-Konsul, 200, 205. Bayens, eng. Artlleroff., 215. Berg, Peter, Gen.-Konsul, 91. Vceguvernør, 32. L., Lærer, 10.

250 218 Bertn, fr. Marnengenør, 171, 195. Berrng, Vlh., Prof., 34. Bles, eng. Prof., 99. Blle, Steen A., Marnemnster, 22, 48. Torben, Kmhr., Gesandt, 54. Blxen-Fnecke, Carl Fr. Axel Bror, Baron, 23. Bluhme, Charles, Leutn., 24, 61. Chr. Albr., Mnster, 24. Eml, Kommandør, 24. Bojesen, Fuldmægtg, 94. Boman, sv. Kapt., 75. Brnkley, Kapt., Forf., 192. Brock, Walter, eng. Masknngenør, 63. Brodersen, Geo., Danselærer, 10. Brougham, eng. Lord, 68. Brun, Frderke f. Munter, 2. Petr. Fr. Const., Kmhr., 2. Slægten, 2. Brune, Isambard, eng. Ingenør, 27. Bruun, Rasm. Chr. Malthe, Adm., 42, 62, 94. Peter Urban, Søoffcer, 52. Buchanan, arner. Gesandt, 58. Buchhester, eng. Agent, 166. Burmester & Wan, Skbsværft, 86, 121, 134 f. Cammel, Ch. & Co., eng. Fabrk, 64 ff. Carl, Hertug af Slesvg-Holsten-Glcksborg, 36. Carlsen, Charles Ivan Theob., Undertøjmester, 33. Carolne, Prnsesse af Danmark, 36. Castenskjold, Vlhelm, 136. Chandler, arner. Admralnde, 212. Charlotte, Prnsesse af Danmark, Landgrevnde af Hessen, 23. Chebtschoff, russ. Admral, 110. Chrstan IX, Konge af Danmark, 23 f, 45, 48 ff, 94, 100 f, 121, 138. Constantn, russ. Storfyrste, 78, 103. la Cour, Skbsmægler, 56. Curre, 134. Donald, Skbsrheder, Dagmar, Kejsernde af Rusland, 42, 123 ff, 128. Danfelt, Juhln, sv. Gen. -Konsul, 79, 83. Danner, Louse f. Rasmussen, Lensgrevnde, 23, 38. Dannevg, n. Drektør, 87. Davd, Chr. Geo. Nathan, Konf.raad, 62. Davdson, arner. Prof., 80 f. Dckson, Oscar, sv. Frherre, Handelsmand, 88. Dtlefsen, Lods, 163. van Dockum, Chr. Ed., Adm., 3, 11. Due, Fr. Geo. Knut, sv.-n. Dplomat, 90.

251 219 Duffern, Fr. Temple, Lord, eng. Statsmand, 69. Duntzfelt, Edv., Adm., 37. Dupuy de Lorne, fr. Skbsngenør, 40. Edward, Konge af England, 83. de l'escalles,guvernante,100. Falk, Læge, 75 Fawcett, Prof., Mnster, 68. Fedoroff, russ. Søoffcer, 89. Fenger, E., Læge, 9. Ferdnand, Prns af Danmark, 23, 35 f, 101. Ftzwllam, eng. Lord, 66 f. Mlton, eng. Lord, 67 f. v. Flotow, f. Gerschau, russ. Hofdame, 123. Forchhammer, Joh. Geo., Prof., 35. Fo Sang, ch. Tjener, 166. Frankln, Lady, 69. Frederk VII, Konge af Danmark, 18, 21, 23, 31 f, 46 f, 79. Kassel, 36. Fredenrech, Ddr. Vlh., Prof., 2. Frsch, M., 94. Gade, Herm., n. Søoffcer, 51. Galtzn, Jean, russ. Fyrste, Kmhr., 123 f. Gejer, Salomon Gottschalck, sv. Rtm., Kmhr., 75. Palæmona, f. Treschow, 75. Georg, Konge af Grækenland, 48, 101 ff, 111, 115 ff. Georg, 106. Prns af Grækenland, Gerlach, Ingenør, 76. Gerschau, russ. Gen.-Konsul, 123. Gladstone, eng. Statsmand, 115, 134 f. Glover, Tom, 193. Frederk, Prns af Hessen- Good, Generalkonsul, 54. Gjødesen, Gjøde, Kapt. Ma- rnen, 36. Gottleb, Chr. Fr., Kaptltn. Marnen, 34. Grant, eng. Kontorchef, 98 f. Groth, Eler Peter Chr., Kaptltn. Marnen, 25. Grove, Carl Fr., Fyrngenør, 62, 82. Hans Herm. Steph., Marnemnster, 62, 70. Maren Krstne f. Johnsen, 62. Kammerraad 82. Gubbns, eng. Prof., 197. Hadschdmtrou, Leondas, Gen.-Konsul, 103, 115. Hadschpetros, gr. Offcer, 114. Hage, Chr., Mnster, 82. Hall, Carl Chr., Mnster, 49. Hambro, Carl Joach., eng. Banker, 60. Hamlton, eng. Vceadmral, 156. Hammer, Otto Chr., Kapt. Marnen 70 f. Hansen, Joh., Gen.-Konsul, 134. Mare f. Strcker, 19. n. Konsul, 19.

252 220 Hedemann, Vlhelm, 90. Heftye, Thomas, n. Bankdrektør, 87. Hegermann, Johan, Gesandt, 118. Hendel, George, eng. Ingenør, 55. Hennngsen, Jacob, Telegrafdrektør, 162. Hrsch, fr. Prof., 83. Holck, Valdemar, Komm., Hofchef, 23. Hohlenberg, Johs. Kapt., 25. Søbøtker, Holst, Hans Peter, Prof., 10. James, Kapt., 194. Jardnes, Matheson & Co., 153, 156 f, 170, 183. Jessen, Thomy, Kapt. Mar- nen, 33 ff. Inouye, jap. Statsmand, Greve, 183. Johnsen, Maren Krstne f. Sonne, Konsulnde, 48, 91, 96. Jork, Chr., Lærer, Krgsass., 10. Ipsen, Herman, Kommandør, 18. Irmnger, Carl, Leutn., 35,61. Carl Ludv. Chr., Admral, 31. Ito, Hrobum, Greve, jap. Statsmand, 183. jap. Fyrste, Admral, 189, 191, 201. Iyeyasu, jap. Statsmand, 176. Jøhnke, Ferd. Henr., Kommandør, 77. Kabayama, jap. Admral, 189, 203 f. Kantz, Greve, pr. Offcer, 144, 146. Katsura, jap. General og Mnster, 188. Kawamura, Greve, jap. Mnster, 185, 203. Kellner, Ludv. Steph., Oberst, 34. Keppel, Harry, eng. Adm., 67. Kerr, Rob., Købm., 56. Krsten, Ed., Konsul, 44. Kjær, Fr., General, Gesandt, 121 f, 126. Knap, Lærer, 10. Koch, Hans Henr., Komm. 20. Kreger, Eml Francos, Adm., 43. Krogh, Carl, Kmhr., 116. Krok, sv. Toldforvalter, 75. sv. Landssekretær, 75. Kuper, eng. Admral, 186. Labanoff, russ. Fyrste, Gesandt, 89. Larpent, Frøken, 2. L Hun Chang, ch. Vcekonge, 139, 157. Lndegaard, 70. Lord, eng. Agent, 64 f. Lord L, ch. Vceguvernør, 139. Louse, Dronnng af Danmark, 23, 92, 100. Lundbye, Chr.Carl, Oberst, 35.

253 221 Luders, Ferd. Vlh., Kommandør, 94, 138. Lutken, Otto Hans, Marnemnster, 53. M'Leod Norman, Dr., eng. Præst, 57. Løvenskold, Carl Ludv., Hofmarskalk, 100. Severn, n. Statsmnster, 87. Løvenørn, Poul Ludv. Ernst, Gesandt, 90. Mac Mahon, fr. Marechal, 42. Makaroff, russ. Adm., 111, 204 f, 215. Marcher, Henr. Jørg., Søoff., 78. Mare af Orleans, dansk Prnsesse, 125. Mare, græsk Prnsesse, 106. Mare, Prnsesse af Anhalt-Dessau, 38. Mara Paulowna, russ. Storfyrstnde, 130. Marmara, Greve, 108. Martn, H., Købmand, 43, 63. Melchor, Moses, Grosserer, 71. Meldahl, Ferd., Etatsr., 74. Meyer, Chr. Nc, Komm., 79. Thorvald, n. Købmand, 87. Mchelsen, Ove Vlh., 11, 22. Mlne, John, Prof., 194. Adm., v. Mohl, jap. Ceremonmester, 195. Moltke-Hvtfeldt, Adam Gottlob, Greve, 70. Murchson Roderck, 69. Mynster, Jac. Peter, Bskop, 1, 47. Mare Fr. Fanny, f. Munter, 1. Munter, Adelade Elsa Fr., 47, 140. Balthasar, Præst, 1,16,47,63,123.- Balthasar, Ingenør, 136. Carl Vlh. Theodor, Justtsr., 1,20, 123. Fr. Chr. Carl Henr., Bskop, 1. Frederk, Kmjkr., Amtsforv., 95, 138. Hans Ludvg, Forstmand, 99, 102. Harret Krst., f. Jensen, 95. Ingeborg Cath. f. v. Oppen, 1, 96. Johanne Elsab. f. Johnsen, 48, 62, 64, 68 ff, 72, 119, 140. Slægten, 1 f, 32. Mønster, Hans Peter, Vald., Art.-Kapt., 35. Nabeshma, jap. Markse, 202. Naper, John, eng. Værftschef, 63. Robert, eng. Værftschef, 43. Nelsen, Knud Chr. Jul., Drektør ved Orlogsværftet, 139. Nordenskold, Adolf Erk, sv. Polarforsker, 88. Novoselsky, russ. Adm., 24, 90, 205. Nyfeldt, Sophe, 96. O-kn-san, jap. Værtnde, 205. Okuma, jap. Mnster, 213.

254 222 Olga, Dronnng af Grækenland, 100, 104, 106 f, 116. Ortmann, Fr. Ludv. Marcus, Skbsngenør, 63, 70. Oscar II, Konge af Sverge, 48, 51, 77 f, 80, 94. Otsuk, jap. General, 171. Oyama, Greve, jap. Overgeneral, 171, 186 f. Grevnde, 187 f. Pallsen, Hans Jessen, Gen.- Konsul, 91. Palmer, eng. General, 193. Paludan, Fr. Aug., Komm., 11. Paul, russ. Storfyrste, 106. Paull,JustHenr., Stftsprovst, 104. Pearce,Wll., eng. Værftschef, Baronet, 63. Pedersen, Jul. de Lancy, Kapt. Marnen, 25. Ove Chr., Kommandør, 45, 60. Petersen, Zacharas, Skbsbygm., 43. du Plat, Peter Henr. Claude, General, 49. Plmsoll, Samuel, eng. Flantrop, 68. Plunkett, Francs, eng. Gesandt, 197. v. d. Polder, holl. Legatonssekretær, 198. Popoff, russ. Adm., 23, 204. Posset, russ. Adm., 126. v. d. Pot, holl. Gesandt, 198, 203. Puggaard, Hans, Etatsr., 53. Quensel, Dr., 75. Raffenberg, Eml, Komm., 15. Ravn, Nels Fr., Marnemn., 11. Reedtz-Thott, Tage, Baron, 83. de Rbas, russ. Søoffcer, 204. Rchardson, Englænder, 186. Rvére, fr. Baron, 53. Rodgers, eng. Fabrkant, 66. Roland, fr. Fabrkdrektør, 81. preuss. Geh.raad, 42. Rosen, Carl, Kmhr. Overpræsdent, 33, 61. Sgsmund, Kapt., Stabschef, 49. Rosenkrantz, Holger, Legatonssekretær, 68 f. Rosenørn-Lehn, Otto Dtl., Udenrgsmnster, 94. Rothe, Vggo, Konf.raad, 97. Rovsng, Krsten, Prof., 34. Rung, Geo. Fr. Frelsen, Prof., 34. Ruys, Th., 70. arner. Hvalfanger, Rømelng, Vald. Thorn. Segvart, Major, Hofchef, 23. Sad Mohamed, Købmand 146, 149. Sago, Greve, jap. General, Mnster, 189. jap. Marskalk, 184 f. de Sals, Baron, Gen.-Konsul, 144, 150. Sannomga, jap. Baronesse, 196. Sasso, jap. Marne-Ingenør, 189.

255 223 Satow, Ernest, eng. Gesandt, 186 f. Schestakoff, russ. Adm., 126, 133. Schéwtch, russ. Gesandt, 197. Schlegel, Joh. Fr., Geh.konf.raad, 29. Guvernør, Schlemann, Henr., t. Arkæolog, 114 f. Scholten, Peter Carl Fr., Gen.- Guvernør, 30. Schou, Th., Oberst, 138. Schulen, Sgsmund, Grevnde, 96 f, 138. Adelgunde f. Munter, 64, 96, 138, 140. Schøller, Nels, Kmjkr., 94. Schønheyder, Gottl. Peter, Orlogskapt., 61. Selbye, Gen.-Konsul, 28. Shmura, jap. Senator, 213. Sbrakoff, Alex., russ. Industrdrvende, 88. Senkewetz, fr. Gesandt, 197. Severs, russ. Gen.-Konsul, 111. Smms, arner. Marne-Kapt., 59. Skeel, Sophus, Kmhr., 83. Skobeleff, russ. General, 130. Skrydloff, russ. Søoffcer, 111, 215. Sneedorff, Hans Chr., Adm., 3ff. Sonne, Herm., Ingenør, 162. Mathlde f. RGtzau, 162. Sponneck, Fr. Wlh., Rgs- Greve, Gesandt, 125. Steen, Adolph, Prof., 34. Stephen, Alex, Værftschef, 71. Stjernblad, sv. Baron, 74. Stone, 194. Strcker, Ludv. Alex. Rømelng, Kapr., 19. Strøm, Skbsbygmester, 54 f. Shmamura, Japaner, 173. Suenson, Edouard, Adm., 11, 16 f, 21. Otto Fr., Departementschef, 39, 61. Tanabe-San, Japanesernde, 205. Tennyson, Alfred, Dgter, 134. Lord, eng. Terranoch, jap. General, 188. Thestrup, Hans Nc, Krgsmnster, 48. Thomsen, Chr., Arkæolog, 179. Jul., Prof., 34. Thomson, James, eng. Værftschef, 55, 98 f, 111, 113 f, 119. Thyra, Prnsesse af Danmark, 100. Tetgen, Carl Fr., Bankdrektør, 51, 86 f, 94, 97, 120 f, 128, 132 f. Tolsto, Grevnde, 131. Totak, jap. Kapt., 173. Trampe, Amtm., 15. Trap, Jens Peter, Geh.raad, 94. Trkups, gr. Statsmand, 107 f. Trol, sv. Landshøvdng, 73.

256 224 Tschernafsky, russ.leutn.,24 Tuxen, Geo. Eml, Kommandør, 11. Joh. Corn., Kommandør, 11. Nc. Elas, Drektør f. Værftet, 61. Turr, ungarsk General, 117. Uldall, Fr. Peter Ad., Komm., 20 f. Wan, Wll., Underdrektør v. Værftet, Etatsr., 61. Valdemar, Prns af Danmark, 125. Wallace, arner. General, Gesandt, 100 f. Walter, Drektør, 170, 175, 180, 204, 212, 214. Yedel, Peter Aug. Fr. Stoud., Departementschef, 99, 137. Wedel-Jarlsberg, Frtz, n. Søoffcer, 19. de Vernevlle, fr. Offcer, 144, 146. Wlhelm I, af Preussen, 42. Konge Vlhelm, Landgreve af Hessen-Kassel, 23, 35, 38, 42. Wlhelmne, Prnsesse af Danmark, Hertugnde af Glucksborg, 36. Vnd, Carl Rud. Eml, Kmhr., Gesandt, 90, 121. Wnsloe, arner. Marne-Kapt., 59. Wttrock, Skbslæge, 25. Wladmr, russ.storfyrste,136. Vlangaly, russ. Mnster, 126, 197. Wolf hagen, Fr. Herm., Kmhr., 82. Wrangel, t. General, 42. Wulff, Peter Fr., Adm., 3f, 18 f, 40. Yamagata, jap. Marskalk, 186. Yamamoto, jap. Mnster, 174. Zenede, Prnsesse af Leuchtenberg, f. Skobeleff, 130. Zoutsos, gr. General, 102. Euphrosyne, 102.

257 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJUST. Tdlgere udkom: I. ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER som Bøsseskytte ander Chrstan d. IV. Nedskrevne af ham selv. UDSOLGT II. DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE. Hans By og hans Hjem Begyndelsen af det 19. Aarh. Hans Sans Optegnelser. UDSOLGT III. FRA HOFFET OO BYEN. Stemnnger og Tlstande Breve tl Joh. Blow tl Sanderumgaard. UDSOLGT IV. GRANDMAMAS BEKIENDELSER. Interører fra et kjøbenhavnsk Patrcerhjem Slutnngen af det 18. Aarhundrede. Med Portrater. UDSOLGT V. H. C. ANDERSENS SIDSTE LEVEAAR. Hans Dagbøger ved Jonas Colln. VI. PORTRAITMALERENS DAGBOG ( ). ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER VII. som Ostndefarer under Chrstan den IV. Nedskrevne af ham selv. Oversat af S. Blbndal.

258 VIII. AF ELEONORE CHRISTINE EFTERLADTE PAPIRER. «X. KOMMANDØR JENS JACOB PALUDANS UNG- DOMSERINDRINGER. X. DOMPROVSTEN I ROSKILDE. Brudstykke af en Famlekrønke. XI. XII. XIII. XIV. AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE. Konferensraad Carl Henrk Holtens Optegnelser. EN KJØBENHAVNSK GROSSERERS UNGDOMS- ERINDRINGER Optegnelser af Marcus Chrstan Bech. E. C. WERLAUFF: ERINDRINGER AF MIT LIV. PASTOR PRIPS UNGDOMSERINDRINGER, XV. KNUD LYNE RAHBEKS UNGDOMSKÆRLIGHED. Fra de skjønne Følelsers rd". XVI. OBERST JACOB THODE RÆDERS BARNDOMS. OG UNGDOMSERINDRINGER. XVII. GVLDENLØVES LAKAJ. Optegnelser fra Chrstan V's Td af Mattbas Skaanlund. XVIII. DEN GAMLE MAJORINDE FRA FÆRGEGAARDEN. Optegnelser af Franzsca v. Rosen. XIX. EN GRØNLANDSPRÆSTS OPTEGNELSER XX. DET STORE BILAGER I KJØBENHAVN Oversat efter Caroll Oger Ephemerldes sve Iter Dancum, Sveclcum, Poloncum. XXI. EFTERLADTE OPTEGNELSER AF GENERALFISKAL PETER ULDALL, Dronnng Carolne Mathldes Defensor. XXII. XXIII. APOTHEKER CLAUS SEIDELINS OPTEGNELSER OM SIT LEVNED MELLEM TO TIDSALDRE. Erndrnger af Ida Johnsen, født Jessen.

259

260 m *\:T&>

261 tm M Memorer og breve H PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET V UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

262 -V Gfl %.-'v-, 73 w T^"-'.