Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af strukturel arbejdsstyrke"

Transkript

1 VERION: d ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste del af forskellen skyldes synet på den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer forskellene og dokumenterer DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke. Afslutnngsvst llustreres det, at der ved sådanne beregnnger knytter sg en betydelg grad af uskkerhed. I Dansk Økonom, efterår 215 er output gap anslået at være -4,4 pct. 214 og -3,8 pct I Økonomsk Redegørelse, august 215 anslår FM, at output gap er -2,1 pct. 214 og -1,4 pct Der er således betydelg forskel vurderngerne. Output gap kan opdeles bdrag fra mandeproduktvteten samt arbedsstyrkens og ledghedens størrelse. Fgur 1 præsenterer sammensætnngen af DØR s output gap, mens fgur 2 præsenterer sammensætnngen af FM s dtto. Fgur 1 Output gap (DØR) Fgur 2 Output gap (FM) Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP 12 8 Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP Anm.: ølerne fgur 1 summerer kke præcst tl output gap, da produktvtet dannes på baggrund af BVT og output gap på baggrund af BNP. Produktvtet dækker fgur 1 over mandeproduktvtet, mens den fgur 2 dækker over totalfaktorproduktvteten. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger Hvs der fokuseres på de seneste hstorske år, er der kun relatvt små forskelle DØR s og FM s beregnnger omkrng bdraget fra ledgheds- og produktvtetsgap. I 214 er arbedsstyrke.docx

2 bdraget fra ledghedsgap -1,1 pct. DØR s beregnng og -,6 FM s. Tlsvarende er bdraget fra produktvtetsgap -,4 DØR og -,6 FM. Den altoverveende forskel vurderngen af output gap stammer dermed fra synet på arbedsstyrkens strukturelle størrelse. Bdraget fra arbedsstyrkegap er DØR s beregnng -2,7 pct. 214, mens det FM s kun er -,9 pct. I det følgende præsenteres DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke, og efterfølgende sammenlgnes der med FM s tal for samme. Beregnng af den strukturelle arbedsstyrke I dette afsnt sktseres arbedsstyrkeberegnngen. En teknsk gennemgang fndes blag A. Ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke tages der udgangspunkt, at befolknngen kan opdeles personer, der er arbedsstyrken, og personer der er uden for arbedsstyrken. Hvad angår sdstnævnte personer uden for arbedsstyrken sondres der mellem de personer, der modtager en overførsel fra det offentlge, og de personer, der er uden for arbedsstyrken, og som kke modtager en ydelse denne kategor ndeholder bl.a. selvforsøgende og grænsearbedere og benævnes det følgende restgruppen. Herudover opsamler restgruppen statstsk dskrepans, der opstår, ford der anvendes forskellge dataklder med forskellge afgrænsnnger. Blandt overførselsmodtagerne sondres der mellem 16 forskellge kategorer af overførselsmodtagere. 1 For hver enkelt af dsse 16 grupper foretages der en aldersbetnget konunkturrensnng. Endvdere foretages en samlet konunkturrensnng af restgruppen. Derved opdeles alle grupperne en bestand, der er konunkturbetnget og dermed mdlertdg, og en bestand, der er strukturel og varg. Jo flere personer, der strukturelt befnder sg hver af dsse kategorer uden for arbedsstyrken, desto mndre er den strukturelle arbedsstyrke. Dermed er det mulgt at anslå den strukturelle arbedsstyrke som forskellen mellem størrelsen på befolknngen den arbedsdygtge alder fratrukket den strukturelle bestand af overførselsmodtagere udenfor arbedsstyrken samt den strukturelle bestand af personer restgruppen. 1 Dsse 16 grupper er: Aktverede dagpengemodtagere, aktverede kontanthælpsmodtagere, førtdspensonster, kkearbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, modtagere af ledghedsydelse, studerende uden ob, pensonster, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, efterlønsmodtagere, personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov, modtagere af revalderng, feredagpengemodtagere, personer ressourceforløb, personer på fleksydelse og personer obrotaton

3 Denne metode ndeholder flere fordele. For det første foretages konunkturrensnngen på de respektve alderstrn og tager dermed høde for aldersbetngede forskelle bestandsfrekvenserne de respektve ordnnger. For det andet er metoden meget transparent, hvorved det blver nemt at dentfcere de forskellge bdrag tl den strukturelle arbedsstyrke. Og endelg gør metoden det mulgt løbende at holde et konsstent befolknngsregnskab fordelt på forskellge overførselsgrupper. ammenlgnng med Fnansmnsterets arbedsstyrkegap Beregnngens resultat ses af fgur 3. Det vurderes, at arbedsstyrkegap 214 var negatvt og lå på 78. personer og forventes at falde tl 7. personer 215. Det er særlgt restgruppen og antallet af studerende, der står bag dette gap. Tlsammen forklarer dsse kategorer ca. 55. personer 214 og 215. Af fgur 3 fremgår det også, at restgruppen peroden 26-8 er gået fra at yde et postvt bdrag tl arbedsstyrkegap tl at yde et negatvt bdrag. Dette skyldes bl.a. en antagelse om, at antallet af grænsearbedere strukturelt steg med 25. personer denne perode, hvlket ndebærer en tlsvarende redukton størrelsen på restgruppen og en tlsvarende stgnng den strukturelle arbedsstyrke. Begrundelsen for denne antagelse fremgår af blag B. Fgur 3 Arbedsstyrkegap (DØR) 1. pers Anm.: Klde: Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Fgur 4 Arbedsstyrkegap (FM) 1. pers Et negatvt tal angver, at der er flere personer den pågældende kategor udenfor arbedsstyrken end en normal konunkturstuaton. I venstre fgur dækker øvrge ydelser over de øvrge 12 overførselstyper, som ndgår DØR s beregnng, f. fodnote 1 ovenfor. Restgruppe ndeholder selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans. I høre fgur dækker øvrge over både personer på øvrge ydelser, selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans, svarende tl summen af øvrge ydelser og restgruppe venstre fgur. Det er kke mulgt at dekomponere regerngens tal efter 213. Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ammenlgnes der med FM s tal (fgur 4) fås det samme konunkturmønster over peroden, når der bortses fra FM fnder dog generelt mndre konunkturfølsomhed end DØR, hvlket betyder, at FM s gap svnger mndre. Det - 3 -

4 afspeler omvendt, at de strukturelle nveauer svnger tlsvarende mere. Forskellen konunkturfølsomheden skyldes prmært bdraget fra øvrge ydelser og restgruppen, hvormod der er forholdsvs stor enghed om konunkturbdragene omkrng studerende og aktverede. Uskkerhed og følsomhed Den strukturelle arbedsstyrke er en størrelse, der kke kan observeres, og som derfor må anslås gennem en beregnng. Der fndes kke nogen entydg måde at gøre dette på, og uanset hvlken tlgang der tages, er der betydelg uskkerhed forbundet med en sådan beregnng. I den aktuelle stuaton er der særlgt to kategorer, hvorom der knytter sg betydelg uskkerhed. Det dreer sg om den strukturelle bestand af studerende og om størrelsen på den strukturelle restgruppe. Gruppen af studerende Omkrng de studerende skyldes uskkerheden særlgt, at der er vedtaget en række reformer omkrng særlgt de vderegående uddannelser. Da dsse ændrnger er trådt kraft på omtrent samme tdspunkt, som lavkonunkturen ramte, betyder dette, at det er vanskelgt at adsklle den konunkturbetngede stgnng antallet af studerende fra den strukturelt betngede stgnng, der skyldes, at reformerne ændrer de studerendes adfærd. Der er derfor foretaget en følsomhedsanalyse for at undersøge, hvor meget det betyder for resultaterne, hvs man behandler peroden fra 28 og frem særsklt. 2 I så fald forøges den strukturelle bestand af studerende med 2. personer, hvlket svarer tl en tlsvarende redukton af den strukturelle arbedsstyrke. Dette må vurderes kun at være en mndre påvrknng. Restgruppen Restgruppen udgør aktuelt en væsentlg arbedskraftreserve. Gruppen favner bredt form af selvforsøgende og grænsearbedere og repræsenterer herudover den dskrepans, der opstår af at benytte flere forskellge statstkker, der kke er ens afgrænsede. Men herudover består en del af restgruppen af en såkaldt statstsk resdual. Den er af teknsk karakter og beskrevet blag A. Resdualen samvarerer pr. konstrukton kke med konunkturstuatonen, hvlket taler for, at den er af strukturel karakter. Tl gengæld er den mdlertdg, hvlket taler mod, at den er af strukturel karakter. Der er beregnngen lagt vægt på resdualens mdlertdge karakter, hvlket har den konsekvens, at den aktuelt bdrager som en arbedskraftreserve. Hvs den stedet blev betragtet som værende strukturel, vlle arbedsstyrkegap soleret set have været 26. personer mndre 213. Dette vlle dog være en ulogsk behandlng dens mdlertdge 2 Konkret er der følsomhedsberegnngen ndsat en dummy fra 28 og frem. Det er valgt at aktvere en dummy fra 28, da den første årgang efter gymnasereformen 23 trådte kraft blev studenter

5 karakter taget betragtnng. Og selvom tallet på de 26. personer forekommer stort, udgør det mndre end 1 pct. af den samlede arbedsstyrke og afspeler, at sådanne beregnnger ndeholder en betydelg grad af uskkerhed

6 Blag A. DØR s metode tl bestemmelse af strukturel arbedsstyrke Formålet er at opdele arbedsstyrken et element, der er strukturelt altså vargt og et element, der er mdlertdgt som følge af, at økonomen befnder sg en hø- eller lavkonunktur. Udgangspunktet for beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke er befolknngen alderen 15-7 år, dvs. personer denne aldersgruppe med dansk CPR-nummer og bopæl Danmark. Det er beregnngen forudsat, at befolknngens størrelse altd er strukturel. I prakss vl befolknngens størrelse dog kunne påvrkes af konunkturforhold det omfang, at antallet af personer med dansk CPR-nummer en høkonunktur er høere end en lavkonunktur, men denne mulge effekt er der set bort fra. Befolknngen, U, opdeles en arbedsstyrke, Ua, og en række grupper udenfor arbedsstyrken. Dsse personer modtager forskellge typer af ndkomstoverførsler, Ux, hvor angver typen af ydelse. Herudover dannes en restgruppe, der defneres nedenfor. amlet set kan befolknngen opdeles som Ua U Ux Ur. (A.1) Restgruppen er beregnet resdualt, så (A.1) pr. konstrukton stemmer. Dermed består restgruppen af fre elementer: 1. elvforsørgende, der lever af egen formue eller ægtefællens ndkomst og formue. Jo flere af selvforsørgende der er, desto større er restgruppen. 2. Et element, der hdrører fra antallet af grænsearbedere. Jo flere grænsearbedere, der er tl stede, desto større er beskæftgelsen. Da dsse kke har dansk CPR-nummer, påvrker de kke befolknngens størrelse, og en stgnng antallet af grænsearbedere gver sg udslag en redukton af restgruppen. 3. Et element, der fanger, at beskæftgede under 15 år tæller med beskæftgelsen, men kke den udvalgte del af befolknngen. Derfor vl restgruppen blve mndre o flere beskæftgede, der er blandt unge under 15 år. 4. Et element, der fanger, at der kke er fuld overensstemmelse mellem de anvendte dataklder tl opgørelse af beskæftgelse og antal personer på offentlg forsørgelse. Eksempelvs tæller en person med to ob som to beskæftgede, og opgørelsen af vsse typer af ndkomstoverførselsmodtagere er fuldtdspersoner, mens befolknngen er opgort antal hoveder

7 Den strukturelle arbedsstyrke, Ua, beregnes som befolknngen fratrukket antallet af personer, der vargt, dvs. strukturelt, må anses for at være udenfor arbedsstyrken Ua U Ux Ur, (A.2) hvor toptegn angver, at der er tale om strukturelle størrelser. Konunkturrensnng af grupper udenfor arbedsstyrken Det strukturelle antal af personer grupperne udenfor arbedsstyrken fndes ved at konunkturrense antallet gruppe for gruppe. Konunktureffekterne varerer mdlertd på tværs af overførselstyperne, men også på tværs af aldersgrupperne. Eksempelvs må man formode, at tlgangen tl gruppen af studerende en lavkonunktur vokser mere blandt de unge, end blandt de ældre. Derfor foretages konunkturrensnngen på de enkelte alderstrn for at tage høde for dette. Konkret estmeres der derfor følgende lgnnger for ydelse og aldersgruppe Ux U, 1 2 t K, (A.3),,,, hvor t er en lneær trend, og K er et sæt konunkturndkatorer, repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsbegrænsnngen ndustren, og er resdualen fra estmatonen. For gruppen af kontanthælpsaktverede er lgnngen suppleret med dummyvarable, der søger at fange effekten af større reformer. De anvendte data er på årsbass fra ADAM s befolknngsdatabase, UADAM. Aldersfordelngen er baseret på RA og opgort medo året. Estmatonerne foretages på baggrund af peroden Estmatonsperoden er meget kort, og der er dermed betydelg statstsk uskkerhed på estmaterne. Omregnet tl antal personer stedet for frekvenser, kan konunkturbdraget for ydelsesgruppe beregnes ved at summere henover aldersgrupperne =15,16 7 ud fra følgende Ux K ^ 2 K U, (A.4), hvor en hat over, angver den estmerede koeffcent. I (A.4) lgger der en væsentlg dentfcerende antagelse, det tlfældge udsvng grupperne (udsvng, der kke kan forklares af konunktur, trend eller dummyer) opfattes som strukturelle. Dette kan begrundes med, at resdualen kke er korreleret med blandt andet konunkturstuatonen repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsudnyttelse

8 Det konunkturrensede, dvs. strukturelle, antal personer ydelsesgruppe er herefter gvet ved Ux K Ux Ux. (A.5) I de estmatonerne er der fundet konunkturfølsomhed for seks grupper: 1. Aktverede dagpengemodtagere 2. Aktverede kontanthælpsmodtagere 3. Førtdspensonster 4. Ikke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere 5. Modtagere af ledghedsydelse 6. tuderende uden ob Tl gengæld har det kke være mulgt at påvse konunkturfølsomhed for følgende n grupper: 1. Pensonster (dækker over både folkepensonster og tenestemandspensonster) 2. ygedagpengemodtagere 3. Barselsdagpengemodtagere 4. Efterlønsmodtagere 5. Personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov 6. Modtagere af revalderng 7. Feredagpengemodtagere 8. Personer ressourceforløb 9. Personer på fleksydelse For dsse n grupper er det strukturelle antal derfor lg det faktske antal gruppen. Det bemærkes her, at ressourceforløbordnngen først er trådt kraft 213, hvlket efterlader så få observatoner, at det kke er mulgt at bestemme et konunkturbdrag. Ordnngerne overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov er nu udfasede, hvorfor det for den aktuelle stuaton er uden betydnng, hvorvdt der kan fndes konunkturbdrag eller e. Endelg antages det, at personer på obrotaton alene er bestemt af konunkturerne. Dermed er der ngen strukturel bestand på noget tdspunkt for denne gruppe. Jobrotatonsordnngen fndes dog også kun ganske få år nemlg tlbage tl

9 Restgruppe og grænsearbedere Restgruppen konunkturrenses prncpelt på samme måde som de øvrge grupper udenfor arbedsstyrken, men der er en væsentlg forskel behandlngen den estmerede resdual. Det skyldes, at restgruppen bl.a. også dækker over forskelle statstkafgrænsnng mellem befolknng, beskæftgelse og personer på ndkomstoverførsler. Derfor vurderes det at være mest retvsende, at tlfældge udsvng gruppen, der kommer tl udtryk estmatonens resdual, kke medregnes som strukturelle ændrnger tl forskel fra de øvrge grupper. Dermed antages det estmerede konunkturbdrag og resdualen tlsammen at dække over personer, som mdlertdgt er udenfor arbedsstyrken af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager, og analogt tl (A.4) ovenfor kan dette skrves: Ur K ^ ^ 2 K U r,. (A.6) r, Det er antaget, at der henover årene 26-8 er sket en strukturel tlgang af grænsearbedere på 25. personer. I beregnngen optræder dette som et strukturelt fald restgruppen. Begrundelsen fndes blag B. Det strukturelle nveau for restgruppen består dermed af en estmeret trend korrgeret for den strukturelle stgnng antallet af grænsearbedere: Ur ^ ^ 1 r, r, t U Ug, (A.7) hvor Ug angver antallet af grænsearbedere. Opregnng tl samlet strukturel arbedsstyrke Det samlede konunkturbdrag tl arbedsstyrken består dermed af de estmerede konunkturbdrag fra de forskellge grupper udenfor arbedsstyrken og omfatter desuden personer restgruppen, som af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager er udenfor arbedsstyrken: Ua K ^ K K Ux Ur. (A.8) Dette udtryk fortæller, at o flere personer, der er af konunkturmæssge årsager befnder sg på en ydelse uden for arbedsmarkedet eller restgruppen, desto mere negatvt er konunkturbdraget tl arbedsstyrken

10 luttelg fndes den strukturelle arbedsstyrke som befolknngen fratrukket antallet af personer, der strukturelt er udenfor arbedsstyrken enten på en overførselsndkomst eller restruppen. Dette kan også opfattes som personer på en ndkomstoverførsel tllagt en estmeret trend og et antaget strukturelt antal grænsearbedere. Ua U Ux Ur U Ux ^ ^ 1 r, r, t U Ug. (A.9) Den strukturelle del af arbedsstyrken, Ua, og den konunkturbetngede del af arbedsstyrken, Ua K, summerer dermed tl den faktske arbedsstyrke, Ua

11 Blag B. Fastlæggelse af strukturel stgnng antallet af grænsearbedere Grænsearbedere, der arbeder Danmark, ndgår beskæftgelsen, men da de kke har et dansk CPR-nummer tæller de kke med befolknngen. om følge af, at restgruppen beregnes resdualt, betyder dette, at en soleret stgnng antallet af grænsearbedere, medfører en redukton restgruppens størrelse. Det er ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke antaget, at det strukturelle antal af grænsearbedere er steget med 25. personer peroden Denne strukturelle forøgelse af antallet af grænsearbedere medfører derfor en tlsvarende strukturel redukton af restgruppen og ndebærer en tlsvarende forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke. Dette er begrundet, at antallet af grænsearbedere følge Danmarks tatstk udvser klare tegn på, at der er fundet strukturelt skft sted. Af fgur B.1 ses det tydelgt, at antallet af grænsearbedere befnder sg på et markant høere nveau dag end frem tl omkrng 25. Fgur B.1 Antallet af grænsearbedere 1. personer Klde: Danmarks tatstk, Natonalregnskabet og egne beregnnger. En del af stgnngen, der opstod henover den markante høkonunktur, faldt sden tlbage, men der er tydelgvs tale om én stuaton før 26 og en anden stuaton dag. Det er derfor lagt tl grund, at antallet af grænsearbedere vargt er steget fra et nveau omkrng 25. personer frem tl 25 tl omkrng 5. personer dag. Dette bdrager tl en forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke

Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke 08.02.2016 Jesper Gregers Lnaa og ofe Andersen Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke De Økonomske Råds ekretarat har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1 Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen

Læs mere

econstor zbw www.econstor.eu

econstor zbw www.econstor.eu econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori Fysk 3 Indhold Termodynamk John Nclasen 1. Sandsynlghedsteor 1.1 Symboler 1.2 Boolsk Algebra 1.3 Betngede Udsagn 1.4 Regneregler 1.5 Bayes' formel 2. Fordelnger 2.1 Symboler 2.2 Bnomal Fordelngen 2.3 ultnomal

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

REFORM DREAMs multisektor-cge-model

REFORM DREAMs multisektor-cge-model REFORM DREAMs multsektor-cge-model Peter Stephensen Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Grane Høegh Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Peter Bache Fnansmnsteret DREAM Arbedspapr 2015:2 Aprl

Læs mere

Økonometri 1. For mange variable i modellen. For få variable. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 21. september 2004

Økonometri 1. For mange variable i modellen. For få variable. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 21. september 2004 Dages program Økoometr De multple regressosmodel. september 004 Emet for dee forelæsg er stadg de multple regressosmodel (Wooldrdge kap. 3.4-3.5) Praktske bemærkg Opsamlg fra sdst Irrelevate varable og

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

DISCPLINÆR- OG. QR ESKIKKED& BYGNNGSSAC.KYNDIGE. Navn Firma Adresse Telefon E-mail Tilstede ved kontrol

DISCPLINÆR- OG. QR ESKIKKED& BYGNNGSSAC.KYNDIGE. Navn Firma Adresse Telefon E-mail Tilstede ved kontrol KLG ESG RE F DISCPLINÆR- OG QR ESKIKKED& BYGNNGSSCKYNDIGE Fors de Revson sove rs gt Kontroleftersyn Krterum fslutnngsdato fgørelse Gældende tl typske karakterer 17 jun 2013 cceptabel Stkprøve 6 december2012

Læs mere

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel.

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel. tmeløn rentefølsonhed, FINDAN, ændrng,lneær, absolutte Wfbz, Nøgleord:.jh c:abswfbz varabel. forklarende supplerende som betalngsbalancemål et nddrage at lykkes det og rentefølsomhed, høj rmelg en af kendetegnet

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.4) Kvanttatve metoder Heteroskedastctet 6. aprl 007 Sdste gang: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Whte s korrekton af OLS varansen Test for heteroskedastctet

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Dokumentation: Husprisanalysens andet trin: Efterspørgsel efter fravær af støj

Dokumentation: Husprisanalysens andet trin: Efterspørgsel efter fravær af støj Kop: d. 22.2.211 Kathrne Lausted Vee Dok. nr. Dokumentaton: Husprsanalysens andet trn: Efterspørgsel efter fravær af støj Notatet beskrver fremgangsmåden ved estmatonen af andet trn af husprsanalysen.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36.

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36. Estmaton af varans/sprednng Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - rw@math.aau.dk Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Antag X,..., X n stokastske varable med fælles

Læs mere

Lønstigninger på større overenskomster

Lønstigninger på større overenskomster Lønstgnnger på større overenskomster Den gennemsntlge lønstgnng for alle medarbejdere under en overenskomst er sjældent lgelgt fordelt. Her vses lønstgnngerne for stllngsgrupper over 5 på en række større

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -03-0 Effektmodfkaton Hvad er det - Kvantfcerng - Test Bostatstk uge 7 mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Vægtede gennemsnt - Formler for standard

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere