Beregning af strukturel arbejdsstyrke
|
|
- Inger Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VERION: d ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste del af forskellen skyldes synet på den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer forskellene og dokumenterer DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke. Afslutnngsvst llustreres det, at der ved sådanne beregnnger knytter sg en betydelg grad af uskkerhed. I Dansk Økonom, efterår 215 er output gap anslået at være -4,4 pct. 214 og -3,8 pct I Økonomsk Redegørelse, august 215 anslår FM, at output gap er -2,1 pct. 214 og -1,4 pct Der er således betydelg forskel vurderngerne. Output gap kan opdeles bdrag fra mandeproduktvteten samt arbedsstyrkens og ledghedens størrelse. Fgur 1 præsenterer sammensætnngen af DØR s output gap, mens fgur 2 præsenterer sammensætnngen af FM s dtto. Fgur 1 Output gap (DØR) Fgur 2 Output gap (FM) Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP 12 8 Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP Anm.: ølerne fgur 1 summerer kke præcst tl output gap, da produktvtet dannes på baggrund af BVT og output gap på baggrund af BNP. Produktvtet dækker fgur 1 over mandeproduktvtet, mens den fgur 2 dækker over totalfaktorproduktvteten. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger Hvs der fokuseres på de seneste hstorske år, er der kun relatvt små forskelle DØR s og FM s beregnnger omkrng bdraget fra ledgheds- og produktvtetsgap. I 214 er arbedsstyrke.docx
2 bdraget fra ledghedsgap -1,1 pct. DØR s beregnng og -,6 FM s. Tlsvarende er bdraget fra produktvtetsgap -,4 DØR og -,6 FM. Den altoverveende forskel vurderngen af output gap stammer dermed fra synet på arbedsstyrkens strukturelle størrelse. Bdraget fra arbedsstyrkegap er DØR s beregnng -2,7 pct. 214, mens det FM s kun er -,9 pct. I det følgende præsenteres DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke, og efterfølgende sammenlgnes der med FM s tal for samme. Beregnng af den strukturelle arbedsstyrke I dette afsnt sktseres arbedsstyrkeberegnngen. En teknsk gennemgang fndes blag A. Ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke tages der udgangspunkt, at befolknngen kan opdeles personer, der er arbedsstyrken, og personer der er uden for arbedsstyrken. Hvad angår sdstnævnte personer uden for arbedsstyrken sondres der mellem de personer, der modtager en overførsel fra det offentlge, og de personer, der er uden for arbedsstyrken, og som kke modtager en ydelse denne kategor ndeholder bl.a. selvforsøgende og grænsearbedere og benævnes det følgende restgruppen. Herudover opsamler restgruppen statstsk dskrepans, der opstår, ford der anvendes forskellge dataklder med forskellge afgrænsnnger. Blandt overførselsmodtagerne sondres der mellem 16 forskellge kategorer af overførselsmodtagere. 1 For hver enkelt af dsse 16 grupper foretages der en aldersbetnget konunkturrensnng. Endvdere foretages en samlet konunkturrensnng af restgruppen. Derved opdeles alle grupperne en bestand, der er konunkturbetnget og dermed mdlertdg, og en bestand, der er strukturel og varg. Jo flere personer, der strukturelt befnder sg hver af dsse kategorer uden for arbedsstyrken, desto mndre er den strukturelle arbedsstyrke. Dermed er det mulgt at anslå den strukturelle arbedsstyrke som forskellen mellem størrelsen på befolknngen den arbedsdygtge alder fratrukket den strukturelle bestand af overførselsmodtagere udenfor arbedsstyrken samt den strukturelle bestand af personer restgruppen. 1 Dsse 16 grupper er: Aktverede dagpengemodtagere, aktverede kontanthælpsmodtagere, førtdspensonster, kkearbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, modtagere af ledghedsydelse, studerende uden ob, pensonster, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, efterlønsmodtagere, personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov, modtagere af revalderng, feredagpengemodtagere, personer ressourceforløb, personer på fleksydelse og personer obrotaton
3 Denne metode ndeholder flere fordele. For det første foretages konunkturrensnngen på de respektve alderstrn og tager dermed høde for aldersbetngede forskelle bestandsfrekvenserne de respektve ordnnger. For det andet er metoden meget transparent, hvorved det blver nemt at dentfcere de forskellge bdrag tl den strukturelle arbedsstyrke. Og endelg gør metoden det mulgt løbende at holde et konsstent befolknngsregnskab fordelt på forskellge overførselsgrupper. ammenlgnng med Fnansmnsterets arbedsstyrkegap Beregnngens resultat ses af fgur 3. Det vurderes, at arbedsstyrkegap 214 var negatvt og lå på 78. personer og forventes at falde tl 7. personer 215. Det er særlgt restgruppen og antallet af studerende, der står bag dette gap. Tlsammen forklarer dsse kategorer ca. 55. personer 214 og 215. Af fgur 3 fremgår det også, at restgruppen peroden 26-8 er gået fra at yde et postvt bdrag tl arbedsstyrkegap tl at yde et negatvt bdrag. Dette skyldes bl.a. en antagelse om, at antallet af grænsearbedere strukturelt steg med 25. personer denne perode, hvlket ndebærer en tlsvarende redukton størrelsen på restgruppen og en tlsvarende stgnng den strukturelle arbedsstyrke. Begrundelsen for denne antagelse fremgår af blag B. Fgur 3 Arbedsstyrkegap (DØR) 1. pers Anm.: Klde: Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Fgur 4 Arbedsstyrkegap (FM) 1. pers Et negatvt tal angver, at der er flere personer den pågældende kategor udenfor arbedsstyrken end en normal konunkturstuaton. I venstre fgur dækker øvrge ydelser over de øvrge 12 overførselstyper, som ndgår DØR s beregnng, f. fodnote 1 ovenfor. Restgruppe ndeholder selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans. I høre fgur dækker øvrge over både personer på øvrge ydelser, selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans, svarende tl summen af øvrge ydelser og restgruppe venstre fgur. Det er kke mulgt at dekomponere regerngens tal efter 213. Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ammenlgnes der med FM s tal (fgur 4) fås det samme konunkturmønster over peroden, når der bortses fra FM fnder dog generelt mndre konunkturfølsomhed end DØR, hvlket betyder, at FM s gap svnger mndre. Det - 3 -
4 afspeler omvendt, at de strukturelle nveauer svnger tlsvarende mere. Forskellen konunkturfølsomheden skyldes prmært bdraget fra øvrge ydelser og restgruppen, hvormod der er forholdsvs stor enghed om konunkturbdragene omkrng studerende og aktverede. Uskkerhed og følsomhed Den strukturelle arbedsstyrke er en størrelse, der kke kan observeres, og som derfor må anslås gennem en beregnng. Der fndes kke nogen entydg måde at gøre dette på, og uanset hvlken tlgang der tages, er der betydelg uskkerhed forbundet med en sådan beregnng. I den aktuelle stuaton er der særlgt to kategorer, hvorom der knytter sg betydelg uskkerhed. Det dreer sg om den strukturelle bestand af studerende og om størrelsen på den strukturelle restgruppe. Gruppen af studerende Omkrng de studerende skyldes uskkerheden særlgt, at der er vedtaget en række reformer omkrng særlgt de vderegående uddannelser. Da dsse ændrnger er trådt kraft på omtrent samme tdspunkt, som lavkonunkturen ramte, betyder dette, at det er vanskelgt at adsklle den konunkturbetngede stgnng antallet af studerende fra den strukturelt betngede stgnng, der skyldes, at reformerne ændrer de studerendes adfærd. Der er derfor foretaget en følsomhedsanalyse for at undersøge, hvor meget det betyder for resultaterne, hvs man behandler peroden fra 28 og frem særsklt. 2 I så fald forøges den strukturelle bestand af studerende med 2. personer, hvlket svarer tl en tlsvarende redukton af den strukturelle arbedsstyrke. Dette må vurderes kun at være en mndre påvrknng. Restgruppen Restgruppen udgør aktuelt en væsentlg arbedskraftreserve. Gruppen favner bredt form af selvforsøgende og grænsearbedere og repræsenterer herudover den dskrepans, der opstår af at benytte flere forskellge statstkker, der kke er ens afgrænsede. Men herudover består en del af restgruppen af en såkaldt statstsk resdual. Den er af teknsk karakter og beskrevet blag A. Resdualen samvarerer pr. konstrukton kke med konunkturstuatonen, hvlket taler for, at den er af strukturel karakter. Tl gengæld er den mdlertdg, hvlket taler mod, at den er af strukturel karakter. Der er beregnngen lagt vægt på resdualens mdlertdge karakter, hvlket har den konsekvens, at den aktuelt bdrager som en arbedskraftreserve. Hvs den stedet blev betragtet som værende strukturel, vlle arbedsstyrkegap soleret set have været 26. personer mndre 213. Dette vlle dog være en ulogsk behandlng dens mdlertdge 2 Konkret er der følsomhedsberegnngen ndsat en dummy fra 28 og frem. Det er valgt at aktvere en dummy fra 28, da den første årgang efter gymnasereformen 23 trådte kraft blev studenter
5 karakter taget betragtnng. Og selvom tallet på de 26. personer forekommer stort, udgør det mndre end 1 pct. af den samlede arbedsstyrke og afspeler, at sådanne beregnnger ndeholder en betydelg grad af uskkerhed
6 Blag A. DØR s metode tl bestemmelse af strukturel arbedsstyrke Formålet er at opdele arbedsstyrken et element, der er strukturelt altså vargt og et element, der er mdlertdgt som følge af, at økonomen befnder sg en hø- eller lavkonunktur. Udgangspunktet for beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke er befolknngen alderen 15-7 år, dvs. personer denne aldersgruppe med dansk CPR-nummer og bopæl Danmark. Det er beregnngen forudsat, at befolknngens størrelse altd er strukturel. I prakss vl befolknngens størrelse dog kunne påvrkes af konunkturforhold det omfang, at antallet af personer med dansk CPR-nummer en høkonunktur er høere end en lavkonunktur, men denne mulge effekt er der set bort fra. Befolknngen, U, opdeles en arbedsstyrke, Ua, og en række grupper udenfor arbedsstyrken. Dsse personer modtager forskellge typer af ndkomstoverførsler, Ux, hvor angver typen af ydelse. Herudover dannes en restgruppe, der defneres nedenfor. amlet set kan befolknngen opdeles som Ua U Ux Ur. (A.1) Restgruppen er beregnet resdualt, så (A.1) pr. konstrukton stemmer. Dermed består restgruppen af fre elementer: 1. elvforsørgende, der lever af egen formue eller ægtefællens ndkomst og formue. Jo flere af selvforsørgende der er, desto større er restgruppen. 2. Et element, der hdrører fra antallet af grænsearbedere. Jo flere grænsearbedere, der er tl stede, desto større er beskæftgelsen. Da dsse kke har dansk CPR-nummer, påvrker de kke befolknngens størrelse, og en stgnng antallet af grænsearbedere gver sg udslag en redukton af restgruppen. 3. Et element, der fanger, at beskæftgede under 15 år tæller med beskæftgelsen, men kke den udvalgte del af befolknngen. Derfor vl restgruppen blve mndre o flere beskæftgede, der er blandt unge under 15 år. 4. Et element, der fanger, at der kke er fuld overensstemmelse mellem de anvendte dataklder tl opgørelse af beskæftgelse og antal personer på offentlg forsørgelse. Eksempelvs tæller en person med to ob som to beskæftgede, og opgørelsen af vsse typer af ndkomstoverførselsmodtagere er fuldtdspersoner, mens befolknngen er opgort antal hoveder
7 Den strukturelle arbedsstyrke, Ua, beregnes som befolknngen fratrukket antallet af personer, der vargt, dvs. strukturelt, må anses for at være udenfor arbedsstyrken Ua U Ux Ur, (A.2) hvor toptegn angver, at der er tale om strukturelle størrelser. Konunkturrensnng af grupper udenfor arbedsstyrken Det strukturelle antal af personer grupperne udenfor arbedsstyrken fndes ved at konunkturrense antallet gruppe for gruppe. Konunktureffekterne varerer mdlertd på tværs af overførselstyperne, men også på tværs af aldersgrupperne. Eksempelvs må man formode, at tlgangen tl gruppen af studerende en lavkonunktur vokser mere blandt de unge, end blandt de ældre. Derfor foretages konunkturrensnngen på de enkelte alderstrn for at tage høde for dette. Konkret estmeres der derfor følgende lgnnger for ydelse og aldersgruppe Ux U, 1 2 t K, (A.3),,,, hvor t er en lneær trend, og K er et sæt konunkturndkatorer, repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsbegrænsnngen ndustren, og er resdualen fra estmatonen. For gruppen af kontanthælpsaktverede er lgnngen suppleret med dummyvarable, der søger at fange effekten af større reformer. De anvendte data er på årsbass fra ADAM s befolknngsdatabase, UADAM. Aldersfordelngen er baseret på RA og opgort medo året. Estmatonerne foretages på baggrund af peroden Estmatonsperoden er meget kort, og der er dermed betydelg statstsk uskkerhed på estmaterne. Omregnet tl antal personer stedet for frekvenser, kan konunkturbdraget for ydelsesgruppe beregnes ved at summere henover aldersgrupperne =15,16 7 ud fra følgende Ux K ^ 2 K U, (A.4), hvor en hat over, angver den estmerede koeffcent. I (A.4) lgger der en væsentlg dentfcerende antagelse, det tlfældge udsvng grupperne (udsvng, der kke kan forklares af konunktur, trend eller dummyer) opfattes som strukturelle. Dette kan begrundes med, at resdualen kke er korreleret med blandt andet konunkturstuatonen repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsudnyttelse
8 Det konunkturrensede, dvs. strukturelle, antal personer ydelsesgruppe er herefter gvet ved Ux K Ux Ux. (A.5) I de estmatonerne er der fundet konunkturfølsomhed for seks grupper: 1. Aktverede dagpengemodtagere 2. Aktverede kontanthælpsmodtagere 3. Førtdspensonster 4. Ikke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere 5. Modtagere af ledghedsydelse 6. tuderende uden ob Tl gengæld har det kke være mulgt at påvse konunkturfølsomhed for følgende n grupper: 1. Pensonster (dækker over både folkepensonster og tenestemandspensonster) 2. ygedagpengemodtagere 3. Barselsdagpengemodtagere 4. Efterlønsmodtagere 5. Personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov 6. Modtagere af revalderng 7. Feredagpengemodtagere 8. Personer ressourceforløb 9. Personer på fleksydelse For dsse n grupper er det strukturelle antal derfor lg det faktske antal gruppen. Det bemærkes her, at ressourceforløbordnngen først er trådt kraft 213, hvlket efterlader så få observatoner, at det kke er mulgt at bestemme et konunkturbdrag. Ordnngerne overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov er nu udfasede, hvorfor det for den aktuelle stuaton er uden betydnng, hvorvdt der kan fndes konunkturbdrag eller e. Endelg antages det, at personer på obrotaton alene er bestemt af konunkturerne. Dermed er der ngen strukturel bestand på noget tdspunkt for denne gruppe. Jobrotatonsordnngen fndes dog også kun ganske få år nemlg tlbage tl
9 Restgruppe og grænsearbedere Restgruppen konunkturrenses prncpelt på samme måde som de øvrge grupper udenfor arbedsstyrken, men der er en væsentlg forskel behandlngen den estmerede resdual. Det skyldes, at restgruppen bl.a. også dækker over forskelle statstkafgrænsnng mellem befolknng, beskæftgelse og personer på ndkomstoverførsler. Derfor vurderes det at være mest retvsende, at tlfældge udsvng gruppen, der kommer tl udtryk estmatonens resdual, kke medregnes som strukturelle ændrnger tl forskel fra de øvrge grupper. Dermed antages det estmerede konunkturbdrag og resdualen tlsammen at dække over personer, som mdlertdgt er udenfor arbedsstyrken af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager, og analogt tl (A.4) ovenfor kan dette skrves: Ur K ^ ^ 2 K U r,. (A.6) r, Det er antaget, at der henover årene 26-8 er sket en strukturel tlgang af grænsearbedere på 25. personer. I beregnngen optræder dette som et strukturelt fald restgruppen. Begrundelsen fndes blag B. Det strukturelle nveau for restgruppen består dermed af en estmeret trend korrgeret for den strukturelle stgnng antallet af grænsearbedere: Ur ^ ^ 1 r, r, t U Ug, (A.7) hvor Ug angver antallet af grænsearbedere. Opregnng tl samlet strukturel arbedsstyrke Det samlede konunkturbdrag tl arbedsstyrken består dermed af de estmerede konunkturbdrag fra de forskellge grupper udenfor arbedsstyrken og omfatter desuden personer restgruppen, som af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager er udenfor arbedsstyrken: Ua K ^ K K Ux Ur. (A.8) Dette udtryk fortæller, at o flere personer, der er af konunkturmæssge årsager befnder sg på en ydelse uden for arbedsmarkedet eller restgruppen, desto mere negatvt er konunkturbdraget tl arbedsstyrken
10 luttelg fndes den strukturelle arbedsstyrke som befolknngen fratrukket antallet af personer, der strukturelt er udenfor arbedsstyrken enten på en overførselsndkomst eller restruppen. Dette kan også opfattes som personer på en ndkomstoverførsel tllagt en estmeret trend og et antaget strukturelt antal grænsearbedere. Ua U Ux Ur U Ux ^ ^ 1 r, r, t U Ug. (A.9) Den strukturelle del af arbedsstyrken, Ua, og den konunkturbetngede del af arbedsstyrken, Ua K, summerer dermed tl den faktske arbedsstyrke, Ua
11 Blag B. Fastlæggelse af strukturel stgnng antallet af grænsearbedere Grænsearbedere, der arbeder Danmark, ndgår beskæftgelsen, men da de kke har et dansk CPR-nummer tæller de kke med befolknngen. om følge af, at restgruppen beregnes resdualt, betyder dette, at en soleret stgnng antallet af grænsearbedere, medfører en redukton restgruppens størrelse. Det er ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke antaget, at det strukturelle antal af grænsearbedere er steget med 25. personer peroden Denne strukturelle forøgelse af antallet af grænsearbedere medfører derfor en tlsvarende strukturel redukton af restgruppen og ndebærer en tlsvarende forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke. Dette er begrundet, at antallet af grænsearbedere følge Danmarks tatstk udvser klare tegn på, at der er fundet strukturelt skft sted. Af fgur B.1 ses det tydelgt, at antallet af grænsearbedere befnder sg på et markant høere nveau dag end frem tl omkrng 25. Fgur B.1 Antallet af grænsearbedere 1. personer Klde: Danmarks tatstk, Natonalregnskabet og egne beregnnger. En del af stgnngen, der opstod henover den markante høkonunktur, faldt sden tlbage, men der er tydelgvs tale om én stuaton før 26 og en anden stuaton dag. Det er derfor lagt tl grund, at antallet af grænsearbedere vargt er steget fra et nveau omkrng 25. personer frem tl 25 tl omkrng 5. personer dag. Dette bdrager tl en forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke
Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke
d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne
Læs mereAlternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke
08.02.2016 Jesper Gregers Lnaa og ofe Andersen Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke De Økonomske Råds ekretarat har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereIndtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der
Læs mereTabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Læs mereBilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Læs mereHandleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)
for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede
Læs mereLandbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen
Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget
Læs mereKreditrisiko efter IRBmetoden
Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut
Læs mereLineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Læs mereUdviklingen i de kommunale udligningsordninger
Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets
Læs mereLuftfartens vilkår i Skandinavien
Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng
Læs mereDLU med CES-nytte. Resumé:
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 17. august 2006 DLU med CES-nytte Resumé: Her papret undersøges det om en generalserng af den bagvedlggende nyttefunkton DLU fra Cobb-Douglas med
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13
Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn
Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.
Læs mereFagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Læs mereUgeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER
Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger
Læs mereUdvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING
Læs mereNøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.
Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:
Læs mereNOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august
Læs mereUndersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt
- at Mljø- Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Blag 16 Offentlgt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG FOLKETINGET Præsdet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene
Læs mereAftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011
Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,
Læs mereØkonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1
Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,
Læs mereMarco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter
Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer
Læs mereNote til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Læs mereEvaluering af vedligehold af 3-registreringen
Evaluerng af vedlgehold af 3-regstrerngen Notat fra DCE - Natonalt Center for Mljø og Energ Dato: 4. aprl 2019 Gregor Levn Insttut for Mljøvdenskab Rekvrent: Mljøstyrelsen Antal sder: 26 Faglg kommenterng:
Læs mereValidering og test af stokastisk trafikmodel
Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereVærktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde
Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET
Læs mereEKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13
EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 7. JANUAR 006, KL 9-13 [HER STARTER STATISTIKDELEN] Opgave 3 (5%): Bologsk baggrundsnformaton tl forståelse af opgaven: Dr producerer kke altd lge meget afkom af hvert køn.
Læs mereFakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011
Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank
Læs mereFÆLLESERKLÆRING REGERINGEN, DA, LO, forøges, så der i. Økonomiske initiativer er nødvendige. Regeringen. det nye år indbyde parterne på det private
06/09/2007 15:39 35363222 ARBEJDERMUSEET SIDE 01/05 8. december 1987 FÆLLESERKLÆRING F~ REGERINGEN, DA, LO, FTF og SALA 1. på baggrund af de alvorlge udsgter for dansk Økonom er der enghed om, at konkurrenceevnen
Læs mereBLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.
BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn
Læs mereFTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Forår 00 Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer
Læs mereBinomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber
Læs mereKvantitative metoder 2
Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august
Læs mereOpsamling. Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression Ikke-parametriske Metoder Chi-i-anden Test
Opsamlng Smpel/Multpel Lneær Regresson Logstsk Regresson Ikke-parametrske Metoder Ch--anden Test Opbygnng af statstsk model Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen
Læs mereHVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij
HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.
Læs mereSalg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.
Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler
Læs mereKvantitative metoder 2
y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,
Læs mereErhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014
Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.
Læs mereHusholdningsbudgetberegner
Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng
Læs mereBinomialfordelingen: april 09 GJ
Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen
Læs mere10. Usikkerhed og fejlsøgning
93 10. Uskkerhed og fejlsøgnng Forbrugerprsndekset er baseret på en stkprøve af varer og tjenester og derfor behæftet med uskkerhed. Kaptlet ndledes derfor med en gennemgang af de væsentlgste klder tl
Læs mereKulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.
Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereeconstor zbw www.econstor.eu
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav
Læs mereFysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori
Fysk 3 Indhold Termodynamk John Nclasen 1. Sandsynlghedsteor 1.1 Symboler 1.2 Boolsk Algebra 1.3 Betngede Udsagn 1.4 Regneregler 1.5 Bayes' formel 2. Fordelnger 2.1 Symboler 2.2 Bnomal Fordelngen 2.3 ultnomal
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9
Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,
Læs mereBilag 1. Bestillingen fra Finansudvalget
Fnansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - lag 117 Offentlgt lag 1. estllngen fra Fnansudvalget Sammenfatnng Dette blag ndeholder en beskrvelse af bestllngen. Den 17. januar bad Fnansudvalget de økonomske konsulenter
Læs mereMotivationseffekten af aktivering
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mereStatistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel
Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k
Læs mereHandlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.
Læs mereRettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2007I, Økonometri 1
Rettevejlednng tl Økonomsk Kanddateksamen 2007I, Økonometr Vurderngsgrundlaget er selve opgavebesvarelsen og blaget. Programmer og data, som er afleveret elektronsk, bedømmes som sådan kke, men er anvendt
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...
Læs mere2. Sandsynlighedsregning
2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har
Læs mereResume af sektorernes regnskaber
Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes
Læs mereGeometriske afskrivningsrater i NR
Danmarks Sask MODLGRUPP Arbejdspapr* Grane H. Høegh. jul 22 Geomerske afskrvnngsraer R Resumé: Man vl gerne naonalregnskabsrevsonen 24 gå over l geomerske afskrvnnger. Dee papr beskrver konsekvensen for
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Læs mereForbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej
Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Devoteam Consultng A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Copenhagen, Denmark Tel +45 20 45 07 00 Fax +45 39 43 07 77 E-mal nfo@devoteam.dk www.devoteam.dk 13-08-09 Blag 1: Projektbeskrvelse Assstance
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.6.2018 C(2018) 3302 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 1.6.2018 om ændrng af delegeret forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng af lovplgtge
Læs merePRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC
PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket
Læs mereLangsigtet efterspørgsel efter transport
Langsgtet efterspørgsel efter transport Af Camlla Rff Brems og Thomas Chrstan Jensen, DTU Transport Abstract Der er en stgende nteresse for at dentfcere og modellere den langsgtede efterspørgsel efter
Læs mereFRIE ABELSKE GRUPPER. Hvis X er delmængde af en abelsk gruppe, har vi idet vi som sædvanligt i en abelsk gruppe bruger additiv notation at:
FRIE ABELSKE GRUPPER. IAN KIMING Hvs X er delmængde af en abelsk gruppe, har v det v som sædvanlgt en abelsk gruppe bruger addtv notaton at: X = {k 1 x 1 +... + k t x t k Z, x X} (jfr. tdlgere sætnng angående
Læs mereBilag 1a: Dagrenovationstakster 2017 scenarie 2, 3 og 4
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknk- og Mljøforvaltnngen Sekretarat (Byens Anvendelse) NOTAT 10-08-2016 Blag 1a: Dagrenovatonstakster 2017 scenare 2, 3 og 4 Dette notat ndeholder beskrvelse af, hvordan taksterne
Læs mereRedegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2
Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør
Læs merenalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling
nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse
Læs mereInertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Læs mereSandsynlighedsregning og statistik med binomialfordelingen
Sandsynlghedsregnng og statstk med bnomalfordelngen Katja Kofod Svan og Olav Lyndrup Januar 09 Indhold Stokastske varable... 3 Mddelværd og sprednng... 6 Bnomalfordelngen... Andre sandsynlghedsfordelnger...
Læs mereSERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Læs mereAnna Sofie Sørensen JRG. Kære Christian Hyldahi. Tak for det fremsendte notat, TDC-investeringen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Blag 81 Offentlgt Fra: Jakob Jensen Sendt: 22. oktober 2018 15:15 Tl: Chrstan Hyldahl - CHY Cc: Janne Rechnagel - Emne: SV: Notat fra ATP JRG
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens
Læs mereØkonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan
Læs merePas på dig selv, mand
Pas på dg selv, mand Prostatas funkton og sygdomme Kom med Prostatas funkton Du skal passe på dg selv, når det gælder dn prostata. Den kan blve angrebet af kræft mere eller mndre alvorlg grad. Prostata
Læs mere19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning
69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse
Læs mereREFORM DREAMs multisektor-cge-model
REFORM DREAMs multsektor-cge-model Peter Stephensen Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Grane Høegh Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Peter Bache Fnansmnsteret DREAM Arbedspapr 2015:2 Aprl
Læs mereOrganisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S
Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.
Læs mereVestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21
Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Tænder
TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng
Læs mereDCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland
REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Fødder
TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han
Læs mere