EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7."

Transkript

1 EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE KLASSETRIN

2

3 INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Med afsæt i Ministeriets mad- og måltidspolitik vil Fødevarestyrelsen være med til at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde. Visionen er, at børn og unge udvikler sunde mad- og måltidsvaner gennem madglæde og madmod og dermed bliver rustet til at træffe sunde valg til gavn for deres egen og andres sundhed. I Fødevarestyrelsen gør vi især en indsats for at sætte sunde mad- og måltidsvaner på dagsordenen i skoler, institutioner og i idrætslivet. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse om den nyeste viden inden for ernæring og sundhed, ligesom du kan downloade og bestille materialer til brug i din undervisning. LEV SUNDERE FØLG KOSTRÅDENE I 2013 er kostrådene blevet revideret. Dette skyldes bl.a., at der er kommet ny forskning til, og de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), som kostrådene bygger på, er blevet opdaterede. I dette kapitel er der forslag til, hvordan du og eleverne kan arbejde med de reviderede kostråd gennem leg og læring. Sundhed er ikke en sur pligt, men kan opnås gennem madglæde, lyst og vilje hos eleverne. Generelt er børn godt på vej så det er vigtigt, at du bakker eleverne op i det, de allerede gør, og klæder dem på til at komme endnu længere. Det kan du gøre ved at vække deres interesse for madens oprindelse, smag og muligheder samt ruste dem til at tage beslutninger på et reflekteret grundlag. S3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

4 FORMÅLET MED KAPITLET Formålet med kapitlet er, at eleverne tilegner sig viden, færdigheder og holdninger om mad, måltider og sundhed. At eleverne får sat deres egne ord på, hvad sundhed og sund mad er, og bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres sundhed. KAPITLETS INDHOLD OG OPBYGNING Kapitlet tager udgangspunkt i seks ud af de i alt ti kostråd. Kostrådene er bl.a. valgt ud, fordi det er dem, der er mest håndgribelige at handle på for eleverne. Du kan hente inspiration til flere opgaver til alle rådene på altomkost.dk/kostraad. Opgaverne er lavet sådan, at de kan gennemføres på lidt/meget plads, stillesiddende/aktivt og i det omfang det er muligt med forskellig brug af visuelle, auditive, kinæstetiske og mere taktile virkemidler. I slutningen af opgaverne under punktet progression og variation er der forslag til undervisningsdifferentiering. Som baggrund for hver opgave kan du hente information i pjecen om kostrådene. Til hvert kostråd hører et afsnit med Derfor og Sådan dvs. noget forklaring/ baggrundsviden og noget handlingsrettet, bl.a. eksempler på hvordan man praktisk kan følge rådet. Pjecen kan downloades på eller bestilles i trykt udgave på Til hver opgave er der opstillet konkrete læringsmål ift. emnet sundhed. Disse kan alle relateres til trinmålene i faghæfte 21. Se desuden afsnittet om trinmål, der giver et billede af, hvad eleverne kan arbejde sig hen i mod efter en samlet gennemgang af kapitlet. Brug opgaverne som inspiration og fyld gerne selv mere information på efter behov. Kopisiderne, som der henvises til undervejs, finder du på og på Her kan du også finde en supplerende lærervejledning, der indeholder bl.a. inspirations- og resultatlister. På kostraad finder du ligeledes et oplæg til samtalen om sundhed (opgave 1.A). Afslutningsvis er der et bud på en måde at evaluere på samt links og referencer til yderligere information. God fornøjelse i arbejdet med at skabe rammer for at eleverne kan opnå sund madglæde, madmod og kompetencer til at træffe sunde valg i fremtiden.

5 TRINMÅL TRINMÅL FOR FAGET SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB EFTER 6. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: ÅRSAGER OG BETYDNINGER beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet HANDLING OG FORANDRING have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet TRINMÅL FOR FAGET SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB EFTER 9. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: VISIONER OG ALTERNATIVER opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden TRINMÅL FOR FAGET DANSK EFTER 6. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: DET TALTE SPROG udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden TRINMÅL FOR FAGET DANSK EFTER 9. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: DET TALTE SPROG lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling DET SKREVNE SPROG - LÆSE læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet TRINMÅL FOR FAGET MATEMATIK EFTER 6. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: MATEMATISKE ARBEJDSMÅDER læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk S5 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

6 1. ALLE KOSTRÅDENE KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER SPIS MERE FISK VÆLG FULDKORN VÆLG MAGERT KØD VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER SPIS MINDRE MÆTTET FEDT SPIS MAD MED MINDRE SALT SPIS MINDRE SUKKER DRIK VAND A. HVAD ER SUNDHED? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver præsenteret for forskellige syn på sundhed og reflekterer over egen forståelse af sundhed Det er langt fra sikkert, at eleverne har den samme forestilling af, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen, hvor de kan svare på: Hvad og hvordan skal man spise for at være sund (mad og måltider)? Skal man være i god form/bevæge sig (hver dag) for at være sund? Skal man være glad for at være sund? Skal man være fri for sygdom for at være sund? Kan man være lidt eller meget sund? Hvem bestemmer, om man er sund? På finder du et diskussionsoplæg omkring forskellige forståelser af sundhed. PROGRESSION OG VARIATION På under test dig selv quizzer kan du finde en quiz om sund mad, som eleverne selv kan prøve. S6 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

7 B. ALLE KOSTRÅD VARIGHED: 15 minutter MATERIALER: Kopiark nr 1.1 med alle kostrådene STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til alle kostrådene Udlever et kopiark med alle kostrådene til hver elev og tal med eleverne om de forskellige kostråd. Hvilke kostråd kender I? Hvilke kostråd følger I? Hvilke kostråd følger I ikke? Er det nemt eller svært at følge kostrådene? Lad eleverne lede efter ikonerne på kopiarket hvilke og hvor mange kan de finde? I de efterfølgende opgaver vil I arbejde jer igennem udvalgte kostråd. S7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

8 Overordnet.indd 1 26/06/ Leg og lær med kostrådene 2. SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Det giver dig det, din krop har brug for. Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/ eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik. Hav en god balance mellem hvor meget energi, du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv A. GIV MADPAKKEN EN HÅND VARIGHED: Notering løbende igennem dagen samt 20 minutter i klassen MATERIALER: Kopiark nr 2.1 med skema over dagskost STED: Hjemme samt klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver bevidste om, hvor varieret de spiser i løbet af dagen Bed eleverne notere på skemaet, hvad de spiser i løbet af hele dagen morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aftensmad og sen aften. Tal efterfølgende i klassen om: Synes de, de spiser varieret nok? Hvad vil det sige at spise varieret? Hvad kunne de spise mere af? Hvad kunne de spise mindre af? S8 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

9 B. EN COOL FROKOST VARIGHED: 45 minutter MATERIALER: Kopiark nr 2.2 med billede af madpakkehånden STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne får idéer til en varieret frokost Introducer eleverne for madpakkehånden og de enkelte fingre/kategorier. Det er vigtigt at få et varieret og sundt måltid midt på dagen for at holde koncentrationen i de sidste skoletimer. På tavlen tegnes et matrix a la nedenstående, som danner rammen om inddeling af eleverne i to forskellige grupper. I de tomme felter skal elevernes navne skrives ind enten kan du som lærer gøre det, eller også kan eleverne selv gå op og skrive sig på. Hvis opgaverne i de forskellige grupper skrives op, så eleverne kan se det, har de højst sandsynligt præference for hvilken gruppe, de gerne vil være i, og det kan højne aktiviteten i gruppearbejdet, hvis eleverne skal arbejde med noget, de selv har valgt. Hvis der er flere elever end til fire grupper, kan der fjernes et antal felter (række/kolonne), så det passer. Hver gruppe bruger ca. 15 minutter på at finde forslag til en frokost med alle fingrene fra madpakkehånden, der svarer til deres gruppenummer. Eleverne skal gøre det så grundigt, at alle er i stand til at formidle disse forslag fra diskussionen videre til en ny gruppe. 1. gruppe kommer med forslag til: En madpakke 2. gruppe kommer med forslag til: En frokost der kan købes i kantinen 3. gruppe kommer med forslag til: En kold frokost derhjemme 4. gruppe kommer med forslag til: En varm frokost derhjemme Når grupperne har arbejdet i ca. 15 minutter, får de hver et bogstav fra A-D, som angiver deres nye gruppe. I denne gruppe gennemgår de alle spørgsmål ved, at hver elev fremlægger deres svar på det spørgsmål, de har arbejdet med i den første gruppe. Det er normalt ikke nødvendigt med en opsamling i plenum, men hvis du som lærer vurderer, at det vil være godt at samle op på tvivlsspørgsmål eller bruge det som en overgang til det videre arbejde, kan det være helt på sin plads A B C D S9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

10 3. SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Spis frugt og mange grønsager A. HVAD TÆLLER MED? VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Kopiark 3.1 med fotografier af forskellige slags frugter og grønsager, samt kopiark nr 3.2 med frugt og grønt mærke STED: KLASSELOKALE SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til og smager på forskellige grønsager og frugter Udlever et kopiark med forskellige slags grønsager og frugter til hver elev, og bed dem sætte frugt og grønt mærke (skal klippes ud og limes på) på dem, de mener hører med i de 600 gram om dagen. Tal efterfølgende om resultaterne i klassen. Plakater_uden_2.indd 4 07/06/ Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. S10 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

11 B. PRÆSENTER EN FRUGT ELLER GRØNSAG VARIGHED: 60 minutter MATERIALER: Computere med internetadgang STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til forskellige frugter og grønsager Bed hver elev vælge en frugt eller grønsag, som de skal fremlægge om. De kan undersøge ting som: Hvor kommer den fra? Hvordan ser den ud? Hvordan smager den? Hvorfor kan jeg lide/ikke lide den? Hvornår er den i sæson? Hvilke vitaminer er der i den? Hvordan kan den bruges i madlavningen? PROGRESSION OG VARIATION Find inspiration til aktiviteter, hvor frugt og grønt er brugt i fysisk leg på S11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

12 4. VÆLG FULDKORN Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Plakater_uden_2.indd 7 07/06/ A. HVAD ER FULDKORN? VARIGHED: 15 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne tilegner sig viden om fuldkorn Tal med eleverne om: Hvad er fuldkorn? Hvorfor er det sundt at spise fuldkorn? Hvad betyder det, at brødet er groft? Har I smagt fuldkornspasta og brune ris? Hvis ja, kan I lide det? PROGRESSION OG VARIATION Bed eleverne undersøge, hvad fuldkorn består af, søg fx B. FULDKORNSPUSLESPIL VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Puslespilsbrikker fra kopiark nr 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4, kegler STED: Gymnastiksal SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til, hvilke produkter der kan opnå fuldkornslogoet Opstil fire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter med og uden fuldkorn. Inddel eleverne i fire hold. Holdene skal nu have hentet brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen. Eleverne går strækningen én ad gangen på vejen til slutkeglen skal de gå baglæns, og på vejen tilbage til startkeglen skal de gå sidelæns. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede, og hvorfor de andre to ikke kan. PROGRESSION OG VARIATION Aktiviteten kan også laves uden en bane, hvor børnene blot sidder og laver puslespillene som afsæt for en snak om hvilke produkter, der kan fuldkornsmærkes og hvorfor. S12 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

13 5. VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER A. HVAD ER MEJERIPRODUKTER? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til forskellige mejeriprodukter Vælg magre mejeriprodukter Tal med eleverne om: Hvad er mejeriprodukter? Hvilke mejeriprodukter spiser de? Hvad betyder magre mejeriprodukter? Hvorfor skal man helst spise magre mejeriprodukter? PROGRESSION OG VARIATION Bed eleverne beregne, hvor meget mælkefedt de får om året, hvis de drikker henholdsvis skummet- (0,1 %), mini- (0,5 %), let- (1,5 %), eller sødmælk (3,5 %). Lav sammen et søjlediagram, der viser fedtindholdet for de forskellige typer af mælk for et år. Diskuter resultatet. Plakater_uden_2.indd 3 07/06/ Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med max 0,7 % fedt og oste med max 17 % fedt (30 +). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, som fx fløde og smør. B. RAM DE RIGTIGE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Forskellige tomme mælke- og yoghurtkartoner, evt. forskellige typer osteemballage gerne flere af samme slags, grøn og rød maling eller tusch, bolde STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår bevidsthed omkring, at der er forskel på fedtindhold i de forskellige mejeriprodukter Mal toppen af de magre mejeriprodukter med grøn farve og de federe typer med rød farve. Opstil de tomme mælke- og yoghurtkartoner på en lang række i gymnastiksalen eller skolegården. Inddel eleverne i to hold og lad dem på skift sparke og ramme de forskellige kartoner med bolde. Hvis de rammer en grøn, får de et pluspoint. Hvis de rammer en rød, får de et minuspoint. Tæl til sidst tilsammen, hvilket hold der har fået flest point og dermed vundet. S13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

14 6. SPIS MINDRE SUKKER Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Plakater_uden_2.indd 10 07/06/ S14 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

15 A. HVOR MEGET SUKKER FÅR DU? VARIGHED: løbende notering ugen igennem samt 20 minutter i klassen MATERIALER: kopiark 5.1 med sukkerskema STED: hjemme samt klasselokale SUNDHEDSMÅL: at eleverne får vækket deres opmærksomhed omkring, om de indtager mere eller mindre sukker end den anbefalede max. mængde Bed eleverne notere på sukkerskemaet, hvor mange søde sager de spiser i løbet af en uge. Lad dem efterfølgende vurdere, om de holder sig inden for sukkergrænsen. Lad eleverne diskutere de forskellige fødevarer, de har sat på listen hvilke skal med, og hvilke skal ikke? (Fx syltetøj, frugtyoghurt mm.) PROGRESSION OG VARIATION 1. Bed eleverne komme med idéer til, hvordan de sukkerholdige fødevarer, de har spist, kan skiftes ud med mindre sukkerholdige varer? 2. På under test dig selv quizzer kan du finde en quiz om sukker, som eleverne selv kan prøve. 3. På kan eleverne indtaste deres indtag af sukker for en dag og se, om de har spist mere end anbefalet. 4. På kan du bestille plakater fra Sukkerspionen. Herudfra kan I tale om indholdet af sukker i de forskellige føde- og drikkevarer. B. SUKKERTRANSPORTEN VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: 4 tomme ½-liters sodavandsflasker (gerne forskellige slags), 4 skåle med 25 sukkerknalder i hver STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget sukker sodavand indeholder Der er 50 gram sukker i ½ liter sodavand, hvilket ca. svarer til 25 sukkerknalder. Opstil 4 stafetbaner fra startpunktet og ned til den sodavandsflaske, der står for enden af hver bane. Eleverne inddeles i fire hold, der hver skal igennem banen. Kun én deltager fra hvert hold må være i gang ad gangen. Hver deltager skal transportere én sukkerknald ad gangen gennem banen og komme den i sodavandsflasken for enden af deres egen bane. De elever, der ikke er i gang med at gennemføre banen, kan sættes i gang med en aktivitet på stedet, fx hoppe på ét ben, løbe på stedet, balancere eller lignende. Når et af holdene har fået alle sukkerknalderne i flasken, har de vundet. Som afrunding kan du tale med eleverne om, hvor meget sodavand de må få på en uge for at holde sig inden for anbefalingen. Se mere om råderum til søde sager på S15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

16 7. DRIK VAND Drik vand HVAD ER PRISEN? VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Lommeregner, evt. computer med internetadgang STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne får vækket deres opmærksomhed omkring fordelene ved postevand Bed eleverne udregne prisen for henholdsvis 1 liter vand fra hanen (ca. 0,05 kroner) og 1 liter købevand på flaske (ca kroner). Tal med eleverne om: Hvor stor er forskellen? Er vand på flaske sundere end vand fra hanen? Køber de vand på flaske? Hvis ja, hvornår og hvorfor? Plakater_uden_2.indd 1 07/06/ Drik vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. PROGRESSION OG VARIATION 1. Bed eleverne udregne, hvor mange procent mere 1 liter sodavand koster end 1 liter postevand. 2. Eksperimentér i klassen med forskellige farver/smagsgivere til vand. Tilsæt grundigt skyllede frugter, grønsager og krydderurter, fx mynte, agurker eller friske bær til en kande med vand, og smag på det i klassen. Tal om det som alternativ til sodavand eller saft. Find idéer på S16 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

17 8. OPSAMLING OG EVALUERING A. HUSKESEDDEL TIL KOSTRÅDENE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Huskeseddel fra kopiark nr 6.1 STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne sætter kostrådene i relation til deres eden hverdag Udlever et kopiark med huskeseddel til kostrådene til hver elev, og bed dem udfylde det med gode idéer til, hvordan de kan blive endnu bedre til at følge kostrådene i fremtiden. Tal efterfølgende i klassen om, hvad de forskellige har skrevet på af gode idéer. LINKS HENT MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN PÅ: (tidligere 6omdagen.dk) B. MÅLTIDER EFTER KOSTRÅDENE VARIGHED: 2 timer hele dagen MATERIALER: Opskrifter, ingredienser til opskrifterne, udstyr fra skolekøkken, evt. bordpynt STED: Skolekøkken SUNDHEDSMÅK: At eleverne får konkrete idéer til, hvordan de kan bruge kostrådene i deres hverdag Som afslutning på forløbet med kostrådene kan I tilberede en festlig middag sammen i klassen. Find opskrifter på sunde og velsmagende retter, der støtter op om kostrådene. Lav dem sammen i klassen, dæk fint op på bordene, nyd maden og snak sammen om, hvordan det smager. I kan evt. tage udgangspunkt i elevernes livretter og gøre dem sundere fx grovere mel i dejen til pizza, flere grønsager i kødsovsen, magre i stedet for fede mejeriprodukter i desserten osv. Inddel evt. klassen i tre grupper, og lad dem lave henholdsvis forret, hovedret og dessert, så I får en festmiddag ud af det. Bliv evt. inspireret til opskrifter på og Find flere opgaver til alle kostrådene på S17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

18 DET SKAL VÆRE SJOVT AT VÆRE SUND! AKTIV RUNDT I DANMARK 2013 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØR University College Syddanmark TEKST OG ØVELSER UDARBEJDET AF Fødevarestyrelsen LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein FOTOS Hanne Loop (undtagen fotos side 3, 4, 7, 11 og 18 af Ida Schmidt) S18 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

19

20 ARRANGØR PROJEKTET STØTTES AF LEVERANDØR AF MATERIALER

21 LÆRERVEJLEDNING KLASSE ALLE KOSTRÅDENE B. ALLE KOSTRÅD Ikoner på kopiarket: - Mælkekarton (Vælg magre mejeriprodukter) - Korn (Vælg fuldkorn) - Gulerod (Spis frugt og mange grønsager) - Fisk (Spis mere fisk) - Indkøbskurv (Spis varieret og ikke for meget) - Dråber (Drik vand) - Cykel (Vær fysisk aktiv) - Høne (Vælg magert kød og kødpålæg) SPIS FRUGT OG MANGE GRØNTSAGER A. HVAD TÆLLER MED? Tæller med: - Frosne grøntsager - Juice (højst ét glas om dagen) - Dåsefrugt/grøntsager - Grønt i gryderetter Tæller ikke med: - Kartofler - Tørrede frugter - Svampe - Nødder VÆLG FULDKORN B. FULDKORNSPUSLESPIL Kan få fuldkornsmærke: - Havregryn - Fuldkornspasta Kan ikke få fuldkornsmærke: - Cornflakes - Lys pasta

22 VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER C. RAM DE RIGTIGE Males med grøn farve: - Skummetmælk - Minimælk - Kærnemælk - Yoghurt naturel med fedtprocent under 0,7 kig evt. efter Nøglehullet - Nøglehulsmærket frugtyoghurt - Hytteost med fedtprocent på max 4 kig evt. efter Nøglehullet - Kvark - Fromage frais - Ost med fedtprocent på max 17 kig evt. efter Nøglehullet Males med rød farve: - Letmælk - Sødmælk - Piskefløde - Yoghurt naturel med fedtprocent på 3,5. - Frugtyoghurt med fedtprocent på 3,5 og sukkerindhold under 10 procent - Ost med fedtprocent over 17 - Creme fraiche

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 2.-4.

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 2.-4. EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 2.-4. KLASSETRIN INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en

Læs mere

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 0.-1.

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 0.-1. EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 0.-1. KLASSETRIN INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

LESLIE LUNDEHØJ JØRGENSEN

LESLIE LUNDEHØJ JØRGENSEN INDLEDNING FRUGT, GRØNT OG LÆRING LESLIE LUNDEHØJ JØRGENSEN PRODUKTUDVIKLER HOS RYNKEBY FOODS A/S, DER ER AKTIV I KAMPAGNEN 6 OM DAGEN. Du skal spise seks stykker frugt og grønt om dagen. Sådan lyder budskabet

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere