Vision: Danish Centre of Excellence for the Built Environment

Transkript

1 14. september 2006 J.nr.: / Fusion mellem Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut Vision: Danish Centre of Excellence for the Built Environment Fusionen mellem AAU og SBi skaber et stærkt videncenter for det byggede miljø, med kompetencer indenfor både teknik, samfundsfag, erhverv og kultur. Den overordnede vision er at opbygge det nationale Centre of Excellence for the Built Environment, som vil være førende på forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning, erhvervssamarbejde og formidling. Synergien mellem AAU og SBi gør, at de to institutioner i fællesskab kan øge deres samlede værdi for samfundet. Synergien har både en faglig og en geografisk dimension. Den faglige synergi opnås gennem koblingen af kompetencer som supplerer hinanden. Den geografiske synergi opnås gennem tilstedeværelse i både Jylland og hovedstadsområdet med mulighed for at udbyde tværfaglige kombinationsuddannelser begge steder og med bred adgang til at rekruttere højt kvalificerede medarbejdere. Den geografiske synergi ligger i direkte forlængelse af AAU's mission om at være et internationalt orienteret netværksuniversitet, der udbyder uddannelser, hvor der er behov for dem. Fusionen og etableringen af det nationale center rummer således et betydeligt vækstpotentiale for begge fusionspartnere. Visionen for det nationale Centre of Excellence er: At have de mest efterspurgte universitetsuddannelser indenfor det byggede miljø. Centret skal udbyde uddannelser, der er attraktive for studerende og arbejdsgivere, fordi uddannelserne gennem kombination af faglige discipliner er stærkt anvendelsesorienterede, samtidig med at de har en høj akademisk standard. Uddannelserne skal være sammenhængende og række fra bachelor- til ph.d.-niveau. Endvidere skal centret udbyde tilsvarende attraktive efter- og videreuddannelsesforløb i form af master- og andre overbygningsuddannelser henvendt til højtuddannede praktikere indenfor det byggede miljø. Centret vil påtage sig et særligt nationalt ansvar for at medvirke til at dække behovet for kandidater, såvel som efteruddannelse, på området. At rumme landets førende forskning i det byggede miljø. Centret skal, såvel nationalt som internationalt, være forskningsmæssigt anerkendt for sine styrkepunkter indenfor bygningsteknik (funktionskrav, statisk sikkerhed m.v.), dynamiske konstruktioner, indeklima, helhedsorienteret energirigtigt byggeri, informations- og kommunikationsteknologi i byggeriet, byggeprocesser, ledelse og innovation, boligmarked, byplanlægning og regional udvikling. Centret skal være en attraktiv arbejdsplads for dygtige forskere, en attraktiv uddannelsesinstitution for kandidat- og ph.d.-studerende, og en attraktiv samarbejdspartner for andre forskningsinstitutioner. At have en central international position. Centret skal indtage en nøgleposition i den europæiske forskning i det byggede miljø og bl.a. bidrage til, at området indgår med vægt i EU's 7. rammeprogram. I kraft af en stærk international profil skal centret i betydelig grad tiltrække både studerende og forskere fra udlandet.

2 At være det nationale center for myndighedsrådgivning i det byggede miljø. Centret skal yde uvildig rådgivning af myndighederne på et højt kvalificeret, forskningsbaseret grundlag. Centret skal gennem sin faglige bredde og tyngde kunne levere en samfundsmæssigt relevant, tværfaglig og helhedsorienteret rådgivning af centraladministrationen og andre myndigheder. Rådgivningen skal kunne ydes hurtigt, når behovet opstår. At skabe succeser for byggeerhvervet. Centret skal hjælpe til at drive innovationer frem på byggeområdet og dermed bidrage til at skabe forretningsmæssige succeser. Centret vil indebære en styrkelse af det nationale videncenter indenfor by- og byggeområdet med fokus på samarbejde med og videnspredning til byggehvervet og borgerne. Centret skal være kendt for fremragende samarbejde og kommunikation med praksis; det gælder i enkeltprojekter såvel som i generel kommunikation af anvendelsesorienteret viden. Styrkede tværfaglige uddannelser Fusionen vil give mulighed for at styrke de tværfaglige og projektorienterede uddannelser indenfor det byggede miljø, rækkende fra bachelor- til ph.d.-niveau. Gevinsterne knytter sig både til den faglige dybde og det geografiske udbud. SBi er karakteriseret ved tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning, og en betydelig del af instituttets forskere har en kombineret akademisk og praktisk baggrund, hvilket er til gavn for både erhverv og myndigheder, ligesom det ventes at være et aktiv, når SBi i de kommende år skal bidrage mere til undervisningen på AAU. SBi har i mange år bidraget til både kandidat- og forskeruddannelse på AAU. Fusionen vil medføre en intensivering af denne indsats, hvilket ventes at blive til gavn for instituttet, ikke mindst i form af tættere relationer til uddannelsesmiljøet. Ifølge regeringens udmeldinger skal der i de kommende år ske en fordobling af antallet af ph.d.- studerende. AAU har i den forbindelse i sin udviklingskontrakt for peget på, at universitetet har den nødvendige vejlederkapacitet samt laboratorier til en fordobling af universitetets optag af ph.d.-studerende, hvis der kan skaffes finansielt grundlag for det. AAU sikrer en høj kvalitet og en samlet koordinering, overvågning og rådgivning af sine forskeruddannelser, idet forskeruddannelserne er blevet samlet i en koordineret organisatorisk ramme. For at sikre, at alle ph.d.-studerende er inden for rammerne af en forskeskole, har AAU således etableret et forskerakademi, der omfatter fakulteternes forskerskoler og øvrige forskeruddannelser samt universitetets forskerstuderende og forskeralumni. Ph.d.-studerende inden for det byggede miljø indgår også under dette forskerakademi indenfor enten forskerskolen i Civil Engineering eller Planlægning. Med integrationen vil der komme en entydig vejlednings- og forskerskoletilknytning for SBi's forskerstuderende. Det primære uddannelsesmæssige mål er, at AAU og SBi sammen kan styrke uddannelser inden for byggeri og byplanlægning. Centret vil her koncentrere sig om uddannelser, som ikke i forvejen findes i hovedstadsområdet på det pågældende niveau, men som kan tiltrække flere studerende, dels ved at udbyde dem i hovedstadsområdet og dels ved at tilføre dem forsknings- og undervisningskompetencer fra begge miljøer. AAU udbyder allerede uddannelser i hovedstadsområdet på Ingeniørhøjskolen i Ballerup, og der er ingen tvivl om, at et øget uddannelsesudbud i København også giver flere uddannede. En fusion med SBi vil dermed betyde, at AAU kan videreudvikle nuværende uddannelser samt udvikle nye undervisningstilbud til gavn for de studerende. Det er i høj grad uddannelser, der efterspørges af virksomhederne, men hvor AAU ikke i dag tiltrækker mange studerende fra Østdanmark 1. 1 Se bilag A og B Side 2 af 10

3 Der er allerede drøftet nye uddannelsestilbud i hovedstadsområdet, bl.a. inden for byplanlægning og byforvaltning, helhedsorienteret energioptimeret byggeri, digital projektering og byggeledelse samt integration af it i byggeriet, bl.a. i form af smart home teknologi. Ud over dette arbejdes der på at udbyde landinspektøruddannelsen i hovedstadsområdet. Landinspektøruddannelsen findes på nuværende tidspunkt kun i Aalborg. Der er stor efterspørgsel efter de færdiguddannede landinspektører, og det vurderes, at der er et stort udækket behov på Sjælland. Det er også en fordel, at samarbejdsmulighederne med andre uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet bliver forbedret. I den forbindelse kan det nævnes, at AAU har etableret et strategisk samarbejde med Lunds Universitet angående uddannelses- og forskningsindsatsen i Øresundsregionen. SBi har allerede et forskningssamarbejde med Lunds Universitet og involveres nu i AAU's strategiske samarbejde. AAU har gode erfaringer med at udbyde efter- og videreuddannelse, bl.a. i form af en lang række masteruddannelser. Det er hensigten at udnytte muligheden for et samarbejde om styrkelse af efter- og videreuddannelsesområdet. SBi har, både i kraft af sin praksisorienterede forskning og sin geografiske placering, særdeles gode muligheder for at bidrage til udvikling og gennemførelse af attraktive efteruddannelsestilbud henvendt til højtuddannede praktikere indenfor det byggede miljø. Synergi mellem forskningsmiljøer Både SBi og AAU har i dag anerkendte forskningsmiljøer, som i betydeligt omfang komplementerer hinanden, hvilket danner et godt grundlag for at etablere et nationalt Centre of Excellence for det byggede miljø. Allerede i dag er der et betydeligt forskningssamarbejde mellem SBi og AAU indenfor f.eks. samfundsudvikling og planlægning, arkitektur og design, energi, indeklima, byggeteknik og it i byggeriet, hvilket fremover vil kunne styrkes og udvides med supplerende områder gennem en fælles organisation. Synergien forventes særligt at få betydning på følgende fagområder: Byggeteknik, funktionskrav, statisk sikkerhed, levetider Dynamiske konstruktioner Helhedsorienteret energirigtigt byggeri Indeklima, sundhed og indemiljø Byggeprocesser og ledelse Brugerdrevet innovation Arkitektur og brugerkrav It i byggeriet, Smart House konceptet Industri og landbrugsbyggeri Boligudformning Boligpolitik, boligpræferencer, boligforbrug Ejendomsøkonomi Byforvaltning, byplanlægning, byfornyelse og integration Regional udvikling Initialt vil AAU og SBi til sammen omfatte 281 forskere og ph.d.-studerende indenfor det byggede miljø (216 fra AAU og 65 fra SBi). Det er ambitionen at dette tal skal vokse som led i etableringen af det nationale Centre of Excellence. Med denne størrelse vil den fusionerede institution kunne måle sig internationalt med andre førende videninstitutioner indenfor det byggede miljø, f.eks. finske VTT og franske CSTB, som har hhv. ca. 200 og ca. 350 forskere og eksperter på området. Side 3 af 10

4 Det er i det hele taget ambitionen at den fusionerede organisation skal stå stærkt internationalt, både målt i omfanget af akademiske publiceringer og målt i samarbejdsrelationer med internationale forskningsinstitutioner, virksomheder og netværk. SBi har i forvejen et stærkt internationalt netværk indenfor forskning og innovation i det byggede miljø, bl.a. i kraft af sin deltagelse i European Constrution Technology Platform samt flere internationale sammenslutninger af byggeforskningsinstitutioner. Den fusionerede institution vil på en række forskningsområder opnå et kompetenceløft, som betyder, at man vil stå langt stærkere, når der skal søges projektmidler fra fx EU. For SBi's vedkommende vil fusionen bl.a. give bedre muligheder for at initiere forskningsmæssige satsninger med et større investeringsbehov. Fusionen ventes på længere sigt at medføre en specialisering og koncentration af forskningsmiljøer på hhv. AAU og SBi, hvor dette er hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurdering af faglig synergi, opgavetyper og kunders efterspørgsel. Erhvervssamarbejde Både AAU og SBi har i forvejen langvarige og gode erfaringer for samarbejde med erhvervsvirksomheder. Ved at sammenkoble disse forskellige erfaringer, opnået som hhv. universitet og sektorforskningsinstitut, vil potentialet i den fusionerede institutions erhvervssamarbejde øges. Bygge- og boligsektoren tegner sig for ca. 10 pct. af bruttonationalproduktet. Sektoren har potentiale for at kunne bidrage til øget vækst og velfærd bl.a. gennem mere eksport. Samtidig leverer sektoren de fysiske rammer for andre samfundsaktiviteter i form af bygninger og infrastruktur og har afgørende indflydelse på miljø, energiforbrug, sikkerhed, sundhed og komfort. Imidlertid er bygge- og boligsektoren stærkt fragmenteret, og den består af mange små og mellemstore virksomheder uden egen forskning og uden nogen væsentlig tradition for at finansiere eksterne forskningsaktiviteter. Desuagtet har SBi et veludbygget samarbejde med bygge- og boligsektoren om strategiske projekter. I mere end halvdelen af forskningsprojekterne har instituttet økonomisk forpligtende deltagelse fra sektoren. SBi har endvidere opbygget en national platform for målrettet videnspredning gennem mange års praksisrettet formidling via anvisninger og it-programmer, som anvendes af en stor majoritet af virksomheder, institutioner og myndigheder. Fusionen indebærer, at AAU bringes i endnu tættere kontakt med de virksomheder i bygge- og boligsektoren, der har været SBi's nære samarbejdspartnere i mere end et halvt århundrede. Fusionen vil tillige forbedre AAU's muligheder for at indgå i samarbejdskonstellationer med østdanske virksomheder og organisationer, ligesom SBi's adgang til det jyske marked vil blive forbedret 2. AAU har igennem en årrække været anerkendt for sin store kontakt til især de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Dette grunder sig bl.a. i universitetets Netværkscenter, som er AAU's kontor for interaktion med det omgivende samfund. Kerneydelsen er netværksdannelse med udgangspunkt i et specifikt forskningsområde og med deltagelse af såvel forskere fra AAU som eksterne parter fra erhvervslivet og undervisningssektoren. Et af de 24 netværk er Erhvervsnetværk Passivhus Danmark, som henvender sig til en bred vifte af innovative virksomheder i hele landet, der repræsenterer byggeriets forskellige aktører. Gennem netværkets aktiviteter skabes et miljø, hvor repræsentanter fra forskningsmiljøer og virksomheder kan udveksle viden og erfaringer i et uformelt forum og dermed give grundlaget for et mere formelt samarbejde mellem netværkets deltagere om forskning og udvikling af nye byggeprodukter og bygningskoncepter, der igen kan give dansk byggeri en førerposition i opførelse af bygninger med et lavt energiforbrug og minimal miljøbelastning. AAU vil efter fusionen med SBi arbejde på at 2 Se bilag C Side 4 af 10

5 igangsætte et eller flere nye netværk inden for det byggede miljø for også at dække andre interesseområder for SBi. At finde vej i universitetets mange tilbud kan for udefrakommende ofte være en kompliceret opgave. Derfor har AAU igangsat programmet Matchmaking, som skal gøre det lettere at få adgang til universitetets viden. AAU er også ved at etablere en række Matchpoints rundt omkring i landet. Disse matchpoints vil indeholde informationsmateriale om universitetet, ligesom der efter behov vil blive arrangeret møder mellem forskere og virksomheder på de forskellige matchpoints. En ekstern matchmaker vil oftest være tilknyttet et specifikt matchpoint. Planen er, at AAU også opretter Matchpoints i København. Samlet set vil den øgede faglige og geografiske bredde ved fusionen yderligere styrke SBi og AAU's samlede position som det nationale videncenter indenfor det byggede miljø med fokus på samarbejde og målrettet videnspredning til byggeerhvervet og borgerne. Myndighedsopgaver AAU og SBi har et fællestræk i form af en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, som er en væsentlig del af rationalet bag den forestående fusion. For AAU's vedkommende er dette træk særligt fremtrædende i undervisningssammenhæng, hvor der lægges stor vægt på projektorienteret undervisning, som trækker på forskellige faglige discipliner. For SBi's vedkommende er tværfaglige og helhedsorienterede metoder specielt fremtrædende i den praksisrelaterede forskning og formidling samt i forbindelse med instituttets myndighedsrådgivning. SBi løser i dag myndighedsopgaver for flere ministerier, særligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen, men også Socialministeriet, Integrationsministeriet og Miljøministeriet. Opgaverne består typisk i rådgivning i forbindelse med policy making og lovforberedende arbejde samt evaluering af offentlig regulering, støtteordninger m.v. Rådgivningen af centraladministrationen og andre myndigheder er bl.a. karakteriseret ved aftagernes krav om samfundsmæssig relevans. Rådgivningen skal være operationel. Men den skal også være fagligt højt kvalificeret og frem for alt uvildig. Og endelig har myndighederne ofte brug for, at forskningsinstitutionen rummer et beredskab, så rådgivningen kan ydes med kort varsel. Den øgede faglige bredde og tyngde samt det universitære regi, der opnås gennem fusionen, vil alt sammen bidrage til at forbedre AAU og SBi's muligheder for at honorere disse aftagerkrav. Den fusionerede institution bliver det nationale center for rådgivning på bygge- og boligområdet, som kan trække på kompetencer fra både AAU og SBi, samtidig med at den er geografisk tæt på centraladministrationen. Målet er klart, at det nye Centre of Excellence skal levere konkurrencedygtige rådgivningsydelser af høj kvalitet, for dermed også på længere sigt at være en attraktiv samarbejdspartner for offentlige myndigheder med behov for uvildig, forskningsbaseret rådgivning om forhold i relation til det byggede miljø. Myndighedsopgaverne omfatter analyser og rådgivning, der ligger til grund for politikudvikling og lovgivning, samt ministerbetjeningsopgaver som f.eks. besvarelse af 20-spørgsmål. Den første del kan planlægges, mens den anden del skal kunne leveres med kort varsel. For at håndtere disse krav etableres et mødeforum med Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen, der mødes minimum et par gange om året med henblik på at fastlægge og følge op på de aftalte myndighedsopgaver. Endvidere udpeges en række kontaktpersoner i den nye organisation for alle faglige hovedområder af relevans for myndighedsberedskabet. Kontaktpersonerne skal føre en løbende dialog med ressortministeriets fagmedarbejdere og dermed sikre en hurtigt og effektiv levering af myndighedsopgaver af høj kvalitet. Kontaktpersoner i det nye AAU skal have erfaring med sektorforskning og løsning af myndighedsopgaver, og vil som udgangspunkt bestå af de kontaktpersoner SBi har i dag. Til løsning af de konkrete myndigheds- Side 5 af 10

6 opgaver anvendes de mest kvalificerede kompetencer indenfor det nationale center for det byggede miljø, hvad enten disse måtte komme fra den ene eller den anden af de fusionerede organisationer. Organisering Umiddelbart efter en fusion af SBi og AAU vil de organisatoriske ændringer se ud som følgende: SBi indplaceres på fakultetsniveau. SBi ledes af en direktør, der indgår som medlem af direktionen for AAU på lige fod med rektoratet, dekanerne, universitetsdirektøren og overbibliotekaren. Derudover nedsættes der en styregruppe for SBi, der efter bemyndigelse fra universitetets bestyrelse for det første skal fungere som kontraktholder i forhold til ØEM, for det andet skal sikre at erhvervets og samfundets interesser i øvrigt tilgodeses, og for det tredje skal godkende instituttets strategi og overordnede prioritering af opgaverne. Denne fusionsorganisation fremgår af diagrammet nedenfor. I næste fase er det hensigten at udvide SBi-styregruppens rolle, så den får en rådgivende funktion for alle enheder i AAU med faglige relationer til det byggede miljø. Som led i fusionen skal SBi s administrative funktioner struktureres så de supporterer forskningen effektivt indenfor rammerne af den ny organisation. På nogle områder kan der opnås fordele ved at integrere de administrative funktioner, mens hensyn til nærhed, kundebetjening og projektstyring på andre områder kan tilsige at de administrative funktioner bedst varetages lokalt på SBi. Organisationsdiagram for AAU efter fusion med SBi Bestyrelse Rektor Prorektor Styregruppe Overbibl. Uni.direktør Dekan Dekan Dekan SBI direktør Akad. Råd Akad. Råd Akad. Råd Humaniora Universitetsbiblioteket Administrationen Samfundsvidenskab Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab SBI Side 6 af 10

7 Kontraktindhold om myndighedsopgaver Der indgås en kontrakt mellem ØEM og AAU om SBi's myndighedsopgaver på bygge- og boligområdet. Kontrakten fastlægger leverance og betaling, samt beskriver omfanget og sammenhængen mellem myndighedsopgaverne og de understøttende forskningsområder. Kontrakten opdeles i to dele: En der omfatter den understøttende forskning og en anden der omfatter de egentlige myndighedsopgaver. For den understøttende forskning indgås fireårige kontrakter, der definerer de strategiske forskningsområder, som skal understøtte myndighedsopgaver indenfor bygge- og boligområdet, samt fastlægger betalingen for denne forskning. I den sidste del af forskningskontraktens periode gennemføres en uvildig forskningsevaluering, der skal indgå i beslutningsgrundlaget for eventuel videreførelse af kontrakten. For de egentlige myndighedsopgaver indgås et-årige kontrakter, der fastlægger ramme, leverance og betaling. Myndighedsopgaverne skal ligge indenfor de aftalte understøttende forskningsområder. For begge dele af kontrakten skal en ændring meddeles af ØEM med mindst et års varsel. I forbindelse med fusionen indgås en forskningskontrakt på 1+4 år; hvor kontrakten det første år omfatter de fem forskningsområder, der er beskrevet i SBi's Strategi , samt tilgængelighedsområdet, som er fastlagt ved bevilling fra Satspuljemidlerne for I 2007 fastlægges en ny forskningstrategi, der skal danne grundlag for forskningskontrakten for ØEM forpligtes i forbindelse med fusionen til at bruge hele sin sektorforskningsbevilling på kontrakten med AAU til myndighedsopgaverne på bygge- og boligområdet; for de egentlige myndighedsopgaver i en periode på mindst 2 år og for den understøttende forskning i en periode mindst 5 år. Tilsvarende er AAU forpligtet til at levere ydelser som fastlagt i kontrakten. SBi's styregruppe har det overordnede ansvar for kontraktens opfyldelse, mens direktøren for SBi har det daglige ledelsesansvar for opfyldelsen af de kontraktmæssige forpligtelser. Side 7 af 10

8 Side 8 af 10

9 Side 9 af 10

10 Bilag C Erhvervsdemografi for byggesektoren i Danmark Dataene omfatter alene bygge og anlæg dvs det udførende led, og indeholder således ikke bl..a. de rådgivende ingeniør og arkitekter. Tilføjes disse vil den relative andel i hovedstadsområdet øges yderligere. Side 10 af 10