Stadtdenkerin 2006 Elsebeth Gerner Nielsen. - katalog

Transkript

1 Stadtdenkerin 2006 Elsebeth Gerner Nielsen - katalog 1

2 Rapport fra Stadtdenkerin Elsebeth Gerner Nielsen, livet mellem husene Indledning Flensborg har gjort et meget stort og positivt indtryk på mig. Alene beliggenheden gør, at man uvilkårligt tænker: Her vil jeg gerne bo. Hertil kommer, at byen virker tolerant og indbydende. Man bliver budt velkommen på både tysk og dansk, hvilket giver et indtryk af en by som forholder sig åbent til fremmede. Metode Jeg har set det som min opgave at se med fremmede, friske øjne på Flensborg: Hvad kan gøre denne by til en endnu bedre by kulturelt, socialt, erhvervsmæssigt og f.eks. fysisk? For at finde svar på det spørgsmål har jeg allieret mig med en række almindelige borgere, som jeg har truffet på gaden, cafeen eller værtshuset. Hver gang har jeg spurgt dem: Hvis du var Stadtdenker/Stadtdenkerin her i Flensborg, hvad ville du så foreslå af initiativer, som kunne forbedre din by? Jeg har ligeledes haft lejlighed til at tale med en række nøglepersoner inden for det politiske, kulturelle, sociale, ligestillingsmæssige og erhvervsmæssige område. Endelig har jeg haft mulighed for at besøge to skoler, begge beliggende i Neustadt. Jeg har selvfølgelig også læst en del materiale, der analyserer og belyser Flensborgs situation. Desuden drager jeg paralleller til andre lande, byer og institutioner, som jeg gennem årene har besøgt. På den baggrund har jeg udarbejdet et katalog over ideer, som jeg tror, kan bidrage til at gøre Flensborg til en endnu bedre by. Kataloget skal selvfølgelig ses i lyset af den begrænsede tid, som har været til rådighed. 2

3 Flensborgs styrker fjorden og den storslåede natur central geografisk placering for Syddanmark og Slesvig-Holsten righoldig kulturarv, ikke mindst bygningerne stærkt kulturelt mindretal mangesproget by (tysk, dansk, tyrkisk, russisk, polsk) velfungerende infrastruktur rigt facetteret kulturliv mange gode butikker, cafeer og restauranter meget liv på gaden til langt ud på aftenen mange velgennemtænkte planer inden for den fysiske planlægning dygtige medarbejdere i den offentlige sektor borgerne er glade for at bo i Flensborg Flensborgs svagheder ingen overordnet og samlende vision for, hvad målet er for Flensborgs udvikling borgerne føler sig ikke ansvarlige for byen mange børn er forsømte mange dårligt uddannede mange arbejdsløse mangel på kapital mange, der ikke taler tysk Strukturelle svagheder (som Flensborg ikke selv kan gøre noget ved) kommunens handlemuligheder er meget begrænset stort bureaukrati (der skal altid spørges højere oppe før der kan ske noget) forældet skattestruktur stift arbejdsmarked (konservativ familiestruktur) 3

4 Vision for Flensborg Der bør skabes en samlende vision for Flensborg. Mit bud er: Flensborg skal som regionshovedstad for Sønderjylland og Sydslesvig vise resten af Europa, hvorledes et flertal og en række nationale og kulturelle mindretal kan berige hinanden og sammen skabe fundamentet for det 21. århundredes globale by. Baggrund for visionen: 1) De fysiske grænser i Europa er brudt ned. Det gælder også grænsen mellem Tyskland og Danmark. Samtidig globaliseres arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Virksomheder flytter til de dele af verden, hvor det bedst kan betale sig for dem at være. For at tiltrække og bevare arbejdspladser bliver det derfor stadig mere afgørende at arbejde sammen om de nødvendige fysiske, kulturelle og sociale rammebetingelser. Det vil spare ressourcer at trække på samme hammel. Med et enkelt eksempel: I Syddanmark hæmmes den økonomiske vækst i øjeblikket af mangel på arbejdskraft. Syd for grænsen hæmmes væksten af mangel på kapital. Ved at arbejde sammen kunne vi sikre økonomisk vækst i hele regionen. Flensborg er som den største by i regionen et naturligt omdrejningspunkt for et sådant samarbejde. 2) Flensborg har en lang historie som mindretals-by og samarbejdet mellem Danmark og Tyskland om at give det tyske mindretal nord for grænsen og det danske mindretal syd for grænsen deres egne rettigheder herunder mulighed for at have deres egne skoler, foreninger osv. - er vidt berømmet i resten af Europa, ja verden. Og med rette. Konflikter mellem folkeslag og kulturer har langt op i det 20. århundrede udgjort en afgørende hæmsko for økonomisk vækst i hele Europa (tænk blot på krigen i Eksjugoslavien). I Sønderjylland og Slesvig finder man skoleeksemplet på, hvordan mindretalsspørgsmål kan løses. Den kompetence bør dels udnyttes til: at videreudvikle uddannelses- og bl.a. forskningsinstitutioner i mindretalsspørgsmål med støtte fra EU. Flensborg skal være byen, man tager til, hvis man søger viden om, hvorledes mennesker med forskellig national og kulturel baggrund kan leve sammen. at udslette den mentale grænse mellem Danmark og Tyskland. Sønderjylland og Sydslesvig kan smelte sammen til ét erhvervs- og arbejdsmarked. Det kræver vilje fra både dansk og tysk side. Og det kræver, at man udnytter den viden, som samarbejdet mellem de nationale flertal og mindretal gennem de sidste 80 år har befordret. Forudsætningen for, at Flensborg kan realisere denne vision er, at byen selv på alle områder bliver et konkret ek- 4

5 sempel til efterfølgelse. Den største barriere er i den forbindelse den manglende integration af de nye kulturelle mindretal: Tyrkere, eks-jugoslavere og russere. Men det drejer sig f.eks. også om at integrere kvinder bedre på arbejdsmarkedet. Eller formuleret mere firkantet: Flensborg skal hænge bedre sammen, hvis det skal lykkes at realisere visionen. Indvandrerne skal have de samme muligheder som andre på arbejdsmarkedet. Og ligestillingen mellem mænd og kvinder må forbedres væsentlig. Konkret drejer det sig om at rejse ghetto-områderne, eksemplificeret ved Neustadt. Målet kunne således være at bruge de kommende år til at realisere en række initiativer, der bringer borgerne i Flensborg sammen kulturelt og socialt og på arbejdsmarkedet. Muren mellem Neustadt og resten af Flensborg; muren mellem mænds og kvinders verden; muren mellem tyrkere og andre borgere; den mentale mur mellem Danmark og Tyskland må rives ned. I det følgende vil jeg give nogle konkrete ideer små og store til, hvad man kan gøre med udgangspunkt i følgende principper: Forslag - mangfoldighed - forbindelse - anerkendelse - deltagelse Bedre integration Det at der altid har været to kulturer, der har levet side om side i Flensborg, gør, at byen er mere tolerant end mange andre steder. Det er et godt udgangspunkt. Overborgmester Klaus Tscheuschner Jeg er meget enig med overborgmesteren i, at Flensborg har et rigtig godt udgangspunkt for at forbedre integrationen. Og man er allerede godt i gang. Jeg har i den sidste uge hørt om mange gode initiativer, som fortjener stor opbakning: Særlige initiativer for enlige mødre, børnekulturfestival, åben rådgivning m.v. Desværre er der alligevel en fare for, at en hel generation af unge med indvandrerbaggrund tabes, fordi de mangler skolekundskaber og fordi de har meget svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor foreslå, at der tages en række konkrete initiativer på skoleområdet: 5

6 Bedre skole bedre integration 1) Byg en hel ny skole i Neustadt som både fysisk og pædagogisk kommer til at tjene som eksempel for resten af verden på, hvordan man bryder social arv og sikrer integrationen. Der bør udskrives en arkitektkonkurrence om en sådan skole og samtidig skal der indsamles viden om, hvad det er for en pædagogik som giver de bedste resultater. Til skolen skal der knyttes et forskerhold, som følger arbejdet og sikrer, at det formidles til andre skoler og kommuner som står med de samme problemer. Jeg forestiller mig en skole, som pædagoger, arkitekter og politikere valfarter til, for at se, hvordan man gør! Der vil kunne søges EU midler til et sådant projekt. Ligeledes kan der trækkes på erfaringerne fra de danske skoler. Skolen bør placeres smukt med udsigt over fjorden som en vidensport til Neustadt og til verden. 2) Indfør modersmålsundervisning i de vigtigste indvandrersprog i folkeskolen. Al forskning viser, at forudsætningen for at lære et fremmedsprog (tysk) er, at man kan sit eget sprog dvs. det sprog ens mor taler. 3) Undervis i matematik og fysik på børnenes modersmål, da det viser sig at børn har nemmere ved at lære matematik og fysik hvis de lærer det på et sprog, de behersker fuldt ud. 4) Indfør to-lærersystem (alternativt 1 lærer og 1 socialpædagog) i skoleklasser med store sociale og pædagogiske udfordringer 5) Lav adoptionsaftaler mellem skoler og erhvervsliv således at en eller flere virksomheder adopterer en skole. Virksomheden kan f.eks. forpligte sig på at stille medarbejdere til rådighed som gæsteundervisere; fungere som coach for skolens ledelse, være med til at finde lærer- og praktikpladser til eleverne osv. Andre integrations-initiativer: 6) Lav en integrationspolitik, således at alle nye udlændinge gennemgår et introduktionsprogram. 7) Vurder alle nye politiske initiativers og aktiviteters betydning for integrationen (Noget lignende er allerede gennemført på ligestillingsområdet). 8) I 2010 skal andelen af de offentlige ansatte med indvandrerbaggrund afspejle sammensætningen af befolkningen i Flensborg. 6

7 9) Indvandrere ind i politiet. Unge indvandrere med eksempelvis tyrkisk baggrund skal ind i politiet, således at de kan tjene som forbilleder for andre (forslag: Gunter Wogensen (Vogie)) 10) Lad politiet hjælpe med at finde eftermiddags- og fritidsjob til unge indvandrere 11) Sociale klausuler: Stil krav til leverandører af offentlige ydelser om, at de har klare målsætninger vedr. integration, f.eks. mål for ansættelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund. 12) Forudsætningen for at få sociale ydelser skal være, at man går til tysk hvis man ikke behersker det tyske sprog. Generelle initiativer inden for uddannelsesområdet 13) Opret gratis kurser i tysk for alle, som ikke læser eller skriver tysk (der er allerede forsøg i gang bl.a. for mødre) 14) Opret gratis kurser i dansk for alle 15) Gør praktikophold i Danmark til en del af flere uddannelser, således at de unge oplever Danmark som et land, det er muligt at uddanne sig og arbejde i. 16) Samarbejd med danske virksomheder om oprettelse af lærlingepladser. Der mangler bl.a. lærlinge inden for metalindustrien i Danmark 17) Jobrotation: Beskæftigede med kort uddannelse tilbydes efteruddannelse i arbejdstiden 1 dag om ugen eller flere uger i træk. Ledige ansættes som vikarer. Fordele: Arbejdsstyrken opkvalificeres og ledige får tilknytning til arbejdsmarkedet. Universitet og forskning 18) Opret et fakultet i mindretals-forskning. Fakultetet bør omfatte de nuværende forskningsaktiviteter i Flensborg. Fakultetet skal både forske i mindretalsspørgsmål og integration. Målet bør dels være, at blive et af de bedste i Europa, hvad angår viden om, hvad der virker på integrationsområdet. Dels at tiltrække studerende og forskere fra hele verden. Der kan søges støtte i EU til et sådant forskningsprogram. 19) Det bør undersøges, hvilke fordele og ulemper, der er ved at lægge Syddansk Universitet og Flensborg Universitet sammen. 7

8 Ansvarliggør borgerne for byens vedligeholdelse og fremtræden 20) Ansæt børn år i sommerferiejobs i kommunen til at passe grønne arealer, gader og stræder. Ideen stammer fra Island, hvor den er gennemført med succes. De unger lærer at tage ansvar for byen. Samtidig sikres det, at børn, som ikke har noget at give sig til i sommerferien, har noget fornuftigt at beskæftige sig med. 21) Gennemfør en plan, som sikrer at beboerne i de nuværende lejelejligheder føler ansvar for omgivelserne f.eks. gårdanlæg, grønne arealer mv. 22) Flere blandede boligformer: Ejerboliger, ejerlejligheder, andelsboliger og lejeboliger. Den danske andelsboligmodel kan anvendes. Der er tale om en blandings-form mellem eje- og lejebolig. Du køber dels en andel i din bolig. Dels betales en månedlig husleje. Når man fraflytter lejligheden, sælger man sin andel. De enkelte andelsejere er sluttet sammen i en andelsboligforening, som tager alle beslutninger vedr. den enkelte ejendom herunder anvendelse af grønne arealer mv. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som vurderer, om det kan lade sig gøre at indføre en andelsboligmodel som i Danmark. Volker Andersen, direktør i Union bank stiller sig gerne til rådighed som formand for et sådan arbejdsgruppe. Modellen kendes også fra Tyskland: SBW Selbsthilfe-Bauverin. 8

9 Bydelsinitiativer Neustadt (Flensborg skal ville Neustadt) Hvorfor kommer turisterne ikke her til Neustadt? (Yildiz Gonduz) Her er ingen smukke steder (Dumrath Youssef) Folk her holder sammen (Yildiz Gonduz). Noget af Flensborgs guld ligger gemt i Neustadt. Derfor skal byen være meget varsom med f.eks. at sælge arealer for billig. Bydelen rummer mange af de kvaliteter, som kreative borgere efterspørger. 23) Forbind Neustadt med havnen og skab et stort grønt frirum nede ved havnen. Et sted med en stor græsplæne, som går lige ned til vandet (forslag: John Marchal og Shlaka). Der er allerede lavet en sådant forslag og man må håbe, det realiseres. 24) I tilknytning til det grønne areal og den nye skole (se punkt 1) etableres et friluftsbad (efterspurgt af mange drenge, som bor i Neustadt) 25) Byg ungdomsboliger (kollegier) i Neustadt (forslag: overborgmesteren), f.eks. som andelsboliger. 26) Opret et lille bibliotek med aviser og computere 27) Opret folkekøkken, hvor mennesker, der ikke har råd til mad, kan få et meget billigt måltid. Ledige kan ansættes i jobtræning. 28) Understøt bydelens borgerinitiativer med kommunale penge, f.eks. KKI Flensborg som er et ungt kunst og kulturinitiativ, der er startet af fire kunstnere i Duburger Str. 14. Huset er stillet til rådighed af kommunen. Ved at give et lille drifttilskud vil stedet måske kunne udvikle sig til et nyt kunst- og kulturhus i Neustadt. I prospektet for initiativet skriver de unge: Vores vision er at skabe et unik, mangfoldigt og ukommercielt tilbud med adgang for alle og enhver. Vi vil være et forum for kreative, kunstnere og konsumenter og igangsætte aktiviteter, som beriger byens kulturliv både kvantitativt og kvalitativt. Vi vil støtte kunstnere fra regionen og skabe grænseoverskridende netværk. Sådan! 29) Begræns trafikken på Harrisleer Strasse 9

10 Forbindelse med Neustadt og resten af Flensborg 30) Opret en torvehal (en basar) som gerne rækker ind over grænsen mellem Neustadt og Altstadt og således forbinder de to bydele. (Ideen kan studeres nærmere i bl.a. Vejle og Århus (bazar Vest)). 31) Skab en kulturel begivenhed, som binder børn fra Neustadt og børn fra det øvrige Flensborg sammen. En ide kunne f.eks. være at lave en stor skulptur ved fjorden på grænsen mellem Neustadt og Altstadt som alle børn på et bestemt alderstrin er med til at lave. Et eksempel på et sådant projekt finder man i Sæby ved Frederikshavn. Her har børn i samarbejde med en professionel kunstner lavet en 3 meter høj skytsengel. Hvert barn har bidraget med en lille keramikting, som er muret ind i skytsenglen. Resultatet er, at alle børn hiver deres forældre med for at se skytsenglen og deres bidrag til den. Dermed er den blevet et vigtigt mødested. 32) Lav verdens største frokostbord som strækker sig fra banegården gennem gågaden og ind midt i Neustadt. Vis det bedste af Flensborgs madkultur og inddrag også indvandrernes madkultur. Byrådets politikere og alle andre, som har offentlighedens bevågenhed, fordeler sig ved bordet. Mål: Integration men også at tilkæmpe sig mediebevågenhed. Kanaler som CNN og andre internationale TV-kanaler kan sagtens interesseres i verdens længste frokostbord. Bosætningspolitik 33) Lav en bosætningspolitik, så flest mulig mennesker bor inde i byen frem for at bruge de store naturskønne arealer i udkanten af byen til bosætning. Det, der skaber en by, er dets borgere. Derfor er det vigtigt, at borgerne bosætter sig inde i byen. Jeg forstår, at byrådet har planer om at udvikle flere tusinde nye byggegrunde. Det vil give byen større værdi, hvis man i stedet udnyttet byens eksisterende bygningsmasse og evt. rev det ned, som er værdiløst. 34) Lav en regel for, hvor mange mennesker på overførselsindkomst, der må bo i en bydel. Reglen kan forvaltes således, at forudsætningen for at få sociale ydelser er, at man bosætter sig et sted, hvor de sociale problemer er færrest. Selvfølgelig under den forudsætning, at der er lejeboliger at få i områder uden tunge sociale problemer. 10

11 Kultur sport tv m.m. 35) Giv alle større kulturelle mindretal deres eget kulturhus, således at Det Tyske Hus og Flensborghus suppleres af en række andre kulturhuse for de øvrige kulturelle mindretal (bl.a. det tyrkiske og det russiske). Mål: Officiel anerkendelse af de kulturelle mindretal (modellen kan studeres i Canada). 36) Lav en undersøgelse af, hvem og hvor mange flensborgere, der får glæde af de 2,5 million euro, Flensborg hvert år giver til Landesteater. 37) Frisæt kulturmidler, således at f.eks. højst halvdelen af det samlede kulturbudget bruges på faste institutioner (museer og teater). I dag er en alt for stor del af kulturmidlerne bundet i faste drifttilskud. Det giver meget lidt plads til kreativitet. 38) Brug flere kulturmidler på kulturelle aktiviteter i det offentlige rum, f.eks. i gaden. Hvor er de moderne skulpturer i bybilleder? Hvor er gadeteateret? 39) Phænomenta er et godt eksempel på et nyt kulturelt initiativ. På at det kan lade sig gøre at forfølge en ide. Ungdomshuset Volksbad kunne bruges i forbindelse med udbygningen af Phænomenta. Til gengæld kunne der indrettes en ny multikulturel musikscene et andet sted i bydelen. 40) Flere fodboldbaner, petanquebaner mv. f.eks. langs fjorden og i de fattigste bydele. 41) Etabler venskabsbyer i lande og regioner, som har erfaring med mindretalsspørgsmål. 42) Undersøg om der kan laves et samarbejde mellem tvog radiostationer nord og syd for grænsen med det mål at skabe en fælles kollektiv forståelse og indsigt nord og syd for grænsen. Erhverv 43) Fælles multiarena for hele Syddanmark og Sydslesvig. Arenaen skal bruges til store rockkoncerter, sportsbegivenheder mv. 44) Udnyt kompetencen i dansk kultur og i det danske sprog i kraft af det danske mindretal f.eks. ved at bruge ambassadører fra det danske mindretal i forhold til danske turister og det danske arbejdsmarked. 45) Iværksæt en undersøgelse af, hvordan man kan styrke iværksætterlysten i Flensborg. Hvad er f.eks. årsagen til, at der er så få butikker i Neustadt? Hvordan kan man styrke iværksætterlysten inden for design, it og medier? 11

12 46) Iværksæt en markedsførings-kampagne over for Danmark med henblik på at tiltrække danskere som turister, indbyggere og investorer. Fordele i forhold til Danmark: o meget billigere husleje o billigere madvarer o mange taler dansk o meget gode trafikale forbindelser 47) Gør det nemmere at bruge betalinskort/visa inde i Flensborg. Danskere er vant til at bruge visa-kort overalt. 48) Igangsæt en undersøgelse af, hvordan man kan trække de mange mennesker, der nøjes med at handle i de store grænsehandelsbutikker, ind i Flensborg by. 49) Etabler 80 ferielejligheder a la Kolding byferie i Flensborg. 50) Forbedr Flensborg bys hjemmeside, således at den bliver mere indbydende og nemmere at finde rundt i. Det skal være nemt for potentielle turister/ endagsbesøgende at finde ud af, hvad Flensborg har at byde på. Samarbejd med de danske foreninger om at lave let tilgængelig information på dansk. 51) Indfør bycykler så turister ved at putte 5 euro i en automat kan låne en cykel. Pengene får man tilbage, når cyklen igen sættes i stativ. 52) Mange fabrikker og virksomheder i Flensborg er bygget uden hjælp fra arkitekter. Det er ærgerligt. Arkitektur kan tjene som et vigtigt markedsføringsredskab for både den enkelte virksomhed og byen. Derfor bør der laves en plan for et samspil mellem de offentlige og de private interesser vedr. byens æstetik. Som indledning kunne der laves et inspirationskatalog med eksempler på, hvad arkitektur kan bruges til i forhold til f.eks. at tiltrække medarbejdere, forbedre arbejdsmiljøet og markedsføre virksomheden. 53) Lav en arkitekturpolitik for byen. I Bregens (Østrig) har man arkitekturturisme, idet bygninger af arkitekter som Zumtor og Baumslagger & Erble tiltrækker turister fra hele verden. København og Berlin er eksempler på andre byer, som tiltrækker mange med interesse i arkitektur. I forvejen har Flensborg en meget rig historisk arkitektur. Den bør suppleres med ny moderne arkitektur. 12

13 Arbejdsmarked 54) Flere kvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Man går glip af en meget stor intellektuel ressource ved at kvinder er tvunget til at gå hjemme og passe børnene. Der er brug for en ligestillingskampagne hvor der sættes fokus på kvindernes ret til at arbejde (hvis de ønsker det). Flensborg har brug for kvindelige værdier på arbejdsmarkedet for at udvikle de virksomheder, byen skal leve af i fremtiden. 55) Indfør pasningsgaranti således at alle børn kan passes i gode dagtilbud fra de er 1 år gamle. Man er allerede i gang med at indføre bedre pasningsmuligheder, som måske blot skal markedsføres bedre. Det vil være svært at tiltrække danske virksomheder og deres medarbejdere til Flensborg, hvis kvinderne ikke kan få arbejde. Demokratiske initiativer 56) Styrk det grænseoverskridende regionsråd med borgmestrene fra kommunerne i Sønderjylland og Slesvig. Det nye regionsråd bør have en pose penge til rådighed som kan bruges til at fremme det grænseoverskridende samarbejde. 57) Opret konsultationsgrupper mellem byråd og de vigtigste indvandrergrupper: tyrkere, russere, eksjugoslavere, polakker, grækere. 58) Overvej oprettelse af bydelsråd i de enkelte bydele med selvstændig økonomisk kompetence og direkte valg. 59) Indfør åbne konsultationer med byrådets politikere en gang om måneden forskellige steder i byen (borgmesteren har f.eks. haft sådanne konsultationer i Neustadt) 60) Ansøg om at blive frikommune såedes at Flensborg får ret til at gå nye veje 61) Opstil nogle klare principper, som danner grundlag for de politiske afgørelser om en investors forslag. Politikerne skal vise borgerne, at det er dem, der bestemmer. Det vil give respekt om den politiske proces. Forudsætningen for at sådanne principper kan opstilles er, at der er en klar vision for Flensborgs udvikling. Der bør f.eks. ikke sælges billig jord til halvgode projekter (jf. f.eks. udviklingen på Kalvebod Brygge i København). 13

14 Andet 62) Der er brug for et regelsæt, som forhindrer, at udenlandske investorer kan lade ejendomme stå og forfalde. Mange ejendomme i Flensborg ejes af udlændinge, som blot ser ejendommene som investeringsobjekter. Det gør planlægning og byfornyelse meget vanskelig. Der bør indføres bopælspligt (eks: København). 63) Kampagne for bedre vinduer i bevaringsværdige huse 64) Inspirer til større gastronomisk variation. Hvor er der f.eks. en russisk restaurant? Tak til: Jeg vil gerne takke følgende personer og institutioner for velvilligt at have stillet sig til rådighed for interview og med information: Asmus Brendendiek Frank Rolfes Thomas Frahm Torge Korff Julie Heemmee Volker Andersen repræsentant fra kontoret, som arbejder med ligestilling repræsentanter fra socialkontoret Inspektør og viceinspektør på Ramsharde skole Viceinspektør på Cornelius Hansen-Skolen Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger Overborgmester Klaus Tscheuschner Tak også til de mange borgere, som beredvilligt har stillet op til interview. Og tak til Flensburger Baukultur for initiativet og for stor bistand under mit ophold. Ligeledes tak til det Danske Generalsekretariat for at stille kontor m.m. til rådighed. 14