Stadtdenkerin 2006 Elsebeth Gerner Nielsen. - katalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stadtdenkerin 2006 Elsebeth Gerner Nielsen. - katalog"

Transkript

1 Stadtdenkerin 2006 Elsebeth Gerner Nielsen - katalog 1

2 Rapport fra Stadtdenkerin Elsebeth Gerner Nielsen, livet mellem husene Indledning Flensborg har gjort et meget stort og positivt indtryk på mig. Alene beliggenheden gør, at man uvilkårligt tænker: Her vil jeg gerne bo. Hertil kommer, at byen virker tolerant og indbydende. Man bliver budt velkommen på både tysk og dansk, hvilket giver et indtryk af en by som forholder sig åbent til fremmede. Metode Jeg har set det som min opgave at se med fremmede, friske øjne på Flensborg: Hvad kan gøre denne by til en endnu bedre by kulturelt, socialt, erhvervsmæssigt og f.eks. fysisk? For at finde svar på det spørgsmål har jeg allieret mig med en række almindelige borgere, som jeg har truffet på gaden, cafeen eller værtshuset. Hver gang har jeg spurgt dem: Hvis du var Stadtdenker/Stadtdenkerin her i Flensborg, hvad ville du så foreslå af initiativer, som kunne forbedre din by? Jeg har ligeledes haft lejlighed til at tale med en række nøglepersoner inden for det politiske, kulturelle, sociale, ligestillingsmæssige og erhvervsmæssige område. Endelig har jeg haft mulighed for at besøge to skoler, begge beliggende i Neustadt. Jeg har selvfølgelig også læst en del materiale, der analyserer og belyser Flensborgs situation. Desuden drager jeg paralleller til andre lande, byer og institutioner, som jeg gennem årene har besøgt. På den baggrund har jeg udarbejdet et katalog over ideer, som jeg tror, kan bidrage til at gøre Flensborg til en endnu bedre by. Kataloget skal selvfølgelig ses i lyset af den begrænsede tid, som har været til rådighed. 2

3 Flensborgs styrker fjorden og den storslåede natur central geografisk placering for Syddanmark og Slesvig-Holsten righoldig kulturarv, ikke mindst bygningerne stærkt kulturelt mindretal mangesproget by (tysk, dansk, tyrkisk, russisk, polsk) velfungerende infrastruktur rigt facetteret kulturliv mange gode butikker, cafeer og restauranter meget liv på gaden til langt ud på aftenen mange velgennemtænkte planer inden for den fysiske planlægning dygtige medarbejdere i den offentlige sektor borgerne er glade for at bo i Flensborg Flensborgs svagheder ingen overordnet og samlende vision for, hvad målet er for Flensborgs udvikling borgerne føler sig ikke ansvarlige for byen mange børn er forsømte mange dårligt uddannede mange arbejdsløse mangel på kapital mange, der ikke taler tysk Strukturelle svagheder (som Flensborg ikke selv kan gøre noget ved) kommunens handlemuligheder er meget begrænset stort bureaukrati (der skal altid spørges højere oppe før der kan ske noget) forældet skattestruktur stift arbejdsmarked (konservativ familiestruktur) 3

4 Vision for Flensborg Der bør skabes en samlende vision for Flensborg. Mit bud er: Flensborg skal som regionshovedstad for Sønderjylland og Sydslesvig vise resten af Europa, hvorledes et flertal og en række nationale og kulturelle mindretal kan berige hinanden og sammen skabe fundamentet for det 21. århundredes globale by. Baggrund for visionen: 1) De fysiske grænser i Europa er brudt ned. Det gælder også grænsen mellem Tyskland og Danmark. Samtidig globaliseres arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Virksomheder flytter til de dele af verden, hvor det bedst kan betale sig for dem at være. For at tiltrække og bevare arbejdspladser bliver det derfor stadig mere afgørende at arbejde sammen om de nødvendige fysiske, kulturelle og sociale rammebetingelser. Det vil spare ressourcer at trække på samme hammel. Med et enkelt eksempel: I Syddanmark hæmmes den økonomiske vækst i øjeblikket af mangel på arbejdskraft. Syd for grænsen hæmmes væksten af mangel på kapital. Ved at arbejde sammen kunne vi sikre økonomisk vækst i hele regionen. Flensborg er som den største by i regionen et naturligt omdrejningspunkt for et sådant samarbejde. 2) Flensborg har en lang historie som mindretals-by og samarbejdet mellem Danmark og Tyskland om at give det tyske mindretal nord for grænsen og det danske mindretal syd for grænsen deres egne rettigheder herunder mulighed for at have deres egne skoler, foreninger osv. - er vidt berømmet i resten af Europa, ja verden. Og med rette. Konflikter mellem folkeslag og kulturer har langt op i det 20. århundrede udgjort en afgørende hæmsko for økonomisk vækst i hele Europa (tænk blot på krigen i Eksjugoslavien). I Sønderjylland og Slesvig finder man skoleeksemplet på, hvordan mindretalsspørgsmål kan løses. Den kompetence bør dels udnyttes til: at videreudvikle uddannelses- og bl.a. forskningsinstitutioner i mindretalsspørgsmål med støtte fra EU. Flensborg skal være byen, man tager til, hvis man søger viden om, hvorledes mennesker med forskellig national og kulturel baggrund kan leve sammen. at udslette den mentale grænse mellem Danmark og Tyskland. Sønderjylland og Sydslesvig kan smelte sammen til ét erhvervs- og arbejdsmarked. Det kræver vilje fra både dansk og tysk side. Og det kræver, at man udnytter den viden, som samarbejdet mellem de nationale flertal og mindretal gennem de sidste 80 år har befordret. Forudsætningen for, at Flensborg kan realisere denne vision er, at byen selv på alle områder bliver et konkret ek- 4

5 sempel til efterfølgelse. Den største barriere er i den forbindelse den manglende integration af de nye kulturelle mindretal: Tyrkere, eks-jugoslavere og russere. Men det drejer sig f.eks. også om at integrere kvinder bedre på arbejdsmarkedet. Eller formuleret mere firkantet: Flensborg skal hænge bedre sammen, hvis det skal lykkes at realisere visionen. Indvandrerne skal have de samme muligheder som andre på arbejdsmarkedet. Og ligestillingen mellem mænd og kvinder må forbedres væsentlig. Konkret drejer det sig om at rejse ghetto-områderne, eksemplificeret ved Neustadt. Målet kunne således være at bruge de kommende år til at realisere en række initiativer, der bringer borgerne i Flensborg sammen kulturelt og socialt og på arbejdsmarkedet. Muren mellem Neustadt og resten af Flensborg; muren mellem mænds og kvinders verden; muren mellem tyrkere og andre borgere; den mentale mur mellem Danmark og Tyskland må rives ned. I det følgende vil jeg give nogle konkrete ideer små og store til, hvad man kan gøre med udgangspunkt i følgende principper: Forslag - mangfoldighed - forbindelse - anerkendelse - deltagelse Bedre integration Det at der altid har været to kulturer, der har levet side om side i Flensborg, gør, at byen er mere tolerant end mange andre steder. Det er et godt udgangspunkt. Overborgmester Klaus Tscheuschner Jeg er meget enig med overborgmesteren i, at Flensborg har et rigtig godt udgangspunkt for at forbedre integrationen. Og man er allerede godt i gang. Jeg har i den sidste uge hørt om mange gode initiativer, som fortjener stor opbakning: Særlige initiativer for enlige mødre, børnekulturfestival, åben rådgivning m.v. Desværre er der alligevel en fare for, at en hel generation af unge med indvandrerbaggrund tabes, fordi de mangler skolekundskaber og fordi de har meget svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor foreslå, at der tages en række konkrete initiativer på skoleområdet: 5

6 Bedre skole bedre integration 1) Byg en hel ny skole i Neustadt som både fysisk og pædagogisk kommer til at tjene som eksempel for resten af verden på, hvordan man bryder social arv og sikrer integrationen. Der bør udskrives en arkitektkonkurrence om en sådan skole og samtidig skal der indsamles viden om, hvad det er for en pædagogik som giver de bedste resultater. Til skolen skal der knyttes et forskerhold, som følger arbejdet og sikrer, at det formidles til andre skoler og kommuner som står med de samme problemer. Jeg forestiller mig en skole, som pædagoger, arkitekter og politikere valfarter til, for at se, hvordan man gør! Der vil kunne søges EU midler til et sådant projekt. Ligeledes kan der trækkes på erfaringerne fra de danske skoler. Skolen bør placeres smukt med udsigt over fjorden som en vidensport til Neustadt og til verden. 2) Indfør modersmålsundervisning i de vigtigste indvandrersprog i folkeskolen. Al forskning viser, at forudsætningen for at lære et fremmedsprog (tysk) er, at man kan sit eget sprog dvs. det sprog ens mor taler. 3) Undervis i matematik og fysik på børnenes modersmål, da det viser sig at børn har nemmere ved at lære matematik og fysik hvis de lærer det på et sprog, de behersker fuldt ud. 4) Indfør to-lærersystem (alternativt 1 lærer og 1 socialpædagog) i skoleklasser med store sociale og pædagogiske udfordringer 5) Lav adoptionsaftaler mellem skoler og erhvervsliv således at en eller flere virksomheder adopterer en skole. Virksomheden kan f.eks. forpligte sig på at stille medarbejdere til rådighed som gæsteundervisere; fungere som coach for skolens ledelse, være med til at finde lærer- og praktikpladser til eleverne osv. Andre integrations-initiativer: 6) Lav en integrationspolitik, således at alle nye udlændinge gennemgår et introduktionsprogram. 7) Vurder alle nye politiske initiativers og aktiviteters betydning for integrationen (Noget lignende er allerede gennemført på ligestillingsområdet). 8) I 2010 skal andelen af de offentlige ansatte med indvandrerbaggrund afspejle sammensætningen af befolkningen i Flensborg. 6

7 9) Indvandrere ind i politiet. Unge indvandrere med eksempelvis tyrkisk baggrund skal ind i politiet, således at de kan tjene som forbilleder for andre (forslag: Gunter Wogensen (Vogie)) 10) Lad politiet hjælpe med at finde eftermiddags- og fritidsjob til unge indvandrere 11) Sociale klausuler: Stil krav til leverandører af offentlige ydelser om, at de har klare målsætninger vedr. integration, f.eks. mål for ansættelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund. 12) Forudsætningen for at få sociale ydelser skal være, at man går til tysk hvis man ikke behersker det tyske sprog. Generelle initiativer inden for uddannelsesområdet 13) Opret gratis kurser i tysk for alle, som ikke læser eller skriver tysk (der er allerede forsøg i gang bl.a. for mødre) 14) Opret gratis kurser i dansk for alle 15) Gør praktikophold i Danmark til en del af flere uddannelser, således at de unge oplever Danmark som et land, det er muligt at uddanne sig og arbejde i. 16) Samarbejd med danske virksomheder om oprettelse af lærlingepladser. Der mangler bl.a. lærlinge inden for metalindustrien i Danmark 17) Jobrotation: Beskæftigede med kort uddannelse tilbydes efteruddannelse i arbejdstiden 1 dag om ugen eller flere uger i træk. Ledige ansættes som vikarer. Fordele: Arbejdsstyrken opkvalificeres og ledige får tilknytning til arbejdsmarkedet. Universitet og forskning 18) Opret et fakultet i mindretals-forskning. Fakultetet bør omfatte de nuværende forskningsaktiviteter i Flensborg. Fakultetet skal både forske i mindretalsspørgsmål og integration. Målet bør dels være, at blive et af de bedste i Europa, hvad angår viden om, hvad der virker på integrationsområdet. Dels at tiltrække studerende og forskere fra hele verden. Der kan søges støtte i EU til et sådant forskningsprogram. 19) Det bør undersøges, hvilke fordele og ulemper, der er ved at lægge Syddansk Universitet og Flensborg Universitet sammen. 7

8 Ansvarliggør borgerne for byens vedligeholdelse og fremtræden 20) Ansæt børn år i sommerferiejobs i kommunen til at passe grønne arealer, gader og stræder. Ideen stammer fra Island, hvor den er gennemført med succes. De unger lærer at tage ansvar for byen. Samtidig sikres det, at børn, som ikke har noget at give sig til i sommerferien, har noget fornuftigt at beskæftige sig med. 21) Gennemfør en plan, som sikrer at beboerne i de nuværende lejelejligheder føler ansvar for omgivelserne f.eks. gårdanlæg, grønne arealer mv. 22) Flere blandede boligformer: Ejerboliger, ejerlejligheder, andelsboliger og lejeboliger. Den danske andelsboligmodel kan anvendes. Der er tale om en blandings-form mellem eje- og lejebolig. Du køber dels en andel i din bolig. Dels betales en månedlig husleje. Når man fraflytter lejligheden, sælger man sin andel. De enkelte andelsejere er sluttet sammen i en andelsboligforening, som tager alle beslutninger vedr. den enkelte ejendom herunder anvendelse af grønne arealer mv. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som vurderer, om det kan lade sig gøre at indføre en andelsboligmodel som i Danmark. Volker Andersen, direktør i Union bank stiller sig gerne til rådighed som formand for et sådan arbejdsgruppe. Modellen kendes også fra Tyskland: SBW Selbsthilfe-Bauverin. 8

9 Bydelsinitiativer Neustadt (Flensborg skal ville Neustadt) Hvorfor kommer turisterne ikke her til Neustadt? (Yildiz Gonduz) Her er ingen smukke steder (Dumrath Youssef) Folk her holder sammen (Yildiz Gonduz). Noget af Flensborgs guld ligger gemt i Neustadt. Derfor skal byen være meget varsom med f.eks. at sælge arealer for billig. Bydelen rummer mange af de kvaliteter, som kreative borgere efterspørger. 23) Forbind Neustadt med havnen og skab et stort grønt frirum nede ved havnen. Et sted med en stor græsplæne, som går lige ned til vandet (forslag: John Marchal og Shlaka). Der er allerede lavet en sådant forslag og man må håbe, det realiseres. 24) I tilknytning til det grønne areal og den nye skole (se punkt 1) etableres et friluftsbad (efterspurgt af mange drenge, som bor i Neustadt) 25) Byg ungdomsboliger (kollegier) i Neustadt (forslag: overborgmesteren), f.eks. som andelsboliger. 26) Opret et lille bibliotek med aviser og computere 27) Opret folkekøkken, hvor mennesker, der ikke har råd til mad, kan få et meget billigt måltid. Ledige kan ansættes i jobtræning. 28) Understøt bydelens borgerinitiativer med kommunale penge, f.eks. KKI Flensborg som er et ungt kunst og kulturinitiativ, der er startet af fire kunstnere i Duburger Str. 14. Huset er stillet til rådighed af kommunen. Ved at give et lille drifttilskud vil stedet måske kunne udvikle sig til et nyt kunst- og kulturhus i Neustadt. I prospektet for initiativet skriver de unge: Vores vision er at skabe et unik, mangfoldigt og ukommercielt tilbud med adgang for alle og enhver. Vi vil være et forum for kreative, kunstnere og konsumenter og igangsætte aktiviteter, som beriger byens kulturliv både kvantitativt og kvalitativt. Vi vil støtte kunstnere fra regionen og skabe grænseoverskridende netværk. Sådan! 29) Begræns trafikken på Harrisleer Strasse 9

10 Forbindelse med Neustadt og resten af Flensborg 30) Opret en torvehal (en basar) som gerne rækker ind over grænsen mellem Neustadt og Altstadt og således forbinder de to bydele. (Ideen kan studeres nærmere i bl.a. Vejle og Århus (bazar Vest)). 31) Skab en kulturel begivenhed, som binder børn fra Neustadt og børn fra det øvrige Flensborg sammen. En ide kunne f.eks. være at lave en stor skulptur ved fjorden på grænsen mellem Neustadt og Altstadt som alle børn på et bestemt alderstrin er med til at lave. Et eksempel på et sådant projekt finder man i Sæby ved Frederikshavn. Her har børn i samarbejde med en professionel kunstner lavet en 3 meter høj skytsengel. Hvert barn har bidraget med en lille keramikting, som er muret ind i skytsenglen. Resultatet er, at alle børn hiver deres forældre med for at se skytsenglen og deres bidrag til den. Dermed er den blevet et vigtigt mødested. 32) Lav verdens største frokostbord som strækker sig fra banegården gennem gågaden og ind midt i Neustadt. Vis det bedste af Flensborgs madkultur og inddrag også indvandrernes madkultur. Byrådets politikere og alle andre, som har offentlighedens bevågenhed, fordeler sig ved bordet. Mål: Integration men også at tilkæmpe sig mediebevågenhed. Kanaler som CNN og andre internationale TV-kanaler kan sagtens interesseres i verdens længste frokostbord. Bosætningspolitik 33) Lav en bosætningspolitik, så flest mulig mennesker bor inde i byen frem for at bruge de store naturskønne arealer i udkanten af byen til bosætning. Det, der skaber en by, er dets borgere. Derfor er det vigtigt, at borgerne bosætter sig inde i byen. Jeg forstår, at byrådet har planer om at udvikle flere tusinde nye byggegrunde. Det vil give byen større værdi, hvis man i stedet udnyttet byens eksisterende bygningsmasse og evt. rev det ned, som er værdiløst. 34) Lav en regel for, hvor mange mennesker på overførselsindkomst, der må bo i en bydel. Reglen kan forvaltes således, at forudsætningen for at få sociale ydelser er, at man bosætter sig et sted, hvor de sociale problemer er færrest. Selvfølgelig under den forudsætning, at der er lejeboliger at få i områder uden tunge sociale problemer. 10

11 Kultur sport tv m.m. 35) Giv alle større kulturelle mindretal deres eget kulturhus, således at Det Tyske Hus og Flensborghus suppleres af en række andre kulturhuse for de øvrige kulturelle mindretal (bl.a. det tyrkiske og det russiske). Mål: Officiel anerkendelse af de kulturelle mindretal (modellen kan studeres i Canada). 36) Lav en undersøgelse af, hvem og hvor mange flensborgere, der får glæde af de 2,5 million euro, Flensborg hvert år giver til Landesteater. 37) Frisæt kulturmidler, således at f.eks. højst halvdelen af det samlede kulturbudget bruges på faste institutioner (museer og teater). I dag er en alt for stor del af kulturmidlerne bundet i faste drifttilskud. Det giver meget lidt plads til kreativitet. 38) Brug flere kulturmidler på kulturelle aktiviteter i det offentlige rum, f.eks. i gaden. Hvor er de moderne skulpturer i bybilleder? Hvor er gadeteateret? 39) Phænomenta er et godt eksempel på et nyt kulturelt initiativ. På at det kan lade sig gøre at forfølge en ide. Ungdomshuset Volksbad kunne bruges i forbindelse med udbygningen af Phænomenta. Til gengæld kunne der indrettes en ny multikulturel musikscene et andet sted i bydelen. 40) Flere fodboldbaner, petanquebaner mv. f.eks. langs fjorden og i de fattigste bydele. 41) Etabler venskabsbyer i lande og regioner, som har erfaring med mindretalsspørgsmål. 42) Undersøg om der kan laves et samarbejde mellem tvog radiostationer nord og syd for grænsen med det mål at skabe en fælles kollektiv forståelse og indsigt nord og syd for grænsen. Erhverv 43) Fælles multiarena for hele Syddanmark og Sydslesvig. Arenaen skal bruges til store rockkoncerter, sportsbegivenheder mv. 44) Udnyt kompetencen i dansk kultur og i det danske sprog i kraft af det danske mindretal f.eks. ved at bruge ambassadører fra det danske mindretal i forhold til danske turister og det danske arbejdsmarked. 45) Iværksæt en undersøgelse af, hvordan man kan styrke iværksætterlysten i Flensborg. Hvad er f.eks. årsagen til, at der er så få butikker i Neustadt? Hvordan kan man styrke iværksætterlysten inden for design, it og medier? 11

12 46) Iværksæt en markedsførings-kampagne over for Danmark med henblik på at tiltrække danskere som turister, indbyggere og investorer. Fordele i forhold til Danmark: o meget billigere husleje o billigere madvarer o mange taler dansk o meget gode trafikale forbindelser 47) Gør det nemmere at bruge betalinskort/visa inde i Flensborg. Danskere er vant til at bruge visa-kort overalt. 48) Igangsæt en undersøgelse af, hvordan man kan trække de mange mennesker, der nøjes med at handle i de store grænsehandelsbutikker, ind i Flensborg by. 49) Etabler 80 ferielejligheder a la Kolding byferie i Flensborg. 50) Forbedr Flensborg bys hjemmeside, således at den bliver mere indbydende og nemmere at finde rundt i. Det skal være nemt for potentielle turister/ endagsbesøgende at finde ud af, hvad Flensborg har at byde på. Samarbejd med de danske foreninger om at lave let tilgængelig information på dansk. 51) Indfør bycykler så turister ved at putte 5 euro i en automat kan låne en cykel. Pengene får man tilbage, når cyklen igen sættes i stativ. 52) Mange fabrikker og virksomheder i Flensborg er bygget uden hjælp fra arkitekter. Det er ærgerligt. Arkitektur kan tjene som et vigtigt markedsføringsredskab for både den enkelte virksomhed og byen. Derfor bør der laves en plan for et samspil mellem de offentlige og de private interesser vedr. byens æstetik. Som indledning kunne der laves et inspirationskatalog med eksempler på, hvad arkitektur kan bruges til i forhold til f.eks. at tiltrække medarbejdere, forbedre arbejdsmiljøet og markedsføre virksomheden. 53) Lav en arkitekturpolitik for byen. I Bregens (Østrig) har man arkitekturturisme, idet bygninger af arkitekter som Zumtor og Baumslagger & Erble tiltrækker turister fra hele verden. København og Berlin er eksempler på andre byer, som tiltrækker mange med interesse i arkitektur. I forvejen har Flensborg en meget rig historisk arkitektur. Den bør suppleres med ny moderne arkitektur. 12

13 Arbejdsmarked 54) Flere kvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Man går glip af en meget stor intellektuel ressource ved at kvinder er tvunget til at gå hjemme og passe børnene. Der er brug for en ligestillingskampagne hvor der sættes fokus på kvindernes ret til at arbejde (hvis de ønsker det). Flensborg har brug for kvindelige værdier på arbejdsmarkedet for at udvikle de virksomheder, byen skal leve af i fremtiden. 55) Indfør pasningsgaranti således at alle børn kan passes i gode dagtilbud fra de er 1 år gamle. Man er allerede i gang med at indføre bedre pasningsmuligheder, som måske blot skal markedsføres bedre. Det vil være svært at tiltrække danske virksomheder og deres medarbejdere til Flensborg, hvis kvinderne ikke kan få arbejde. Demokratiske initiativer 56) Styrk det grænseoverskridende regionsråd med borgmestrene fra kommunerne i Sønderjylland og Slesvig. Det nye regionsråd bør have en pose penge til rådighed som kan bruges til at fremme det grænseoverskridende samarbejde. 57) Opret konsultationsgrupper mellem byråd og de vigtigste indvandrergrupper: tyrkere, russere, eksjugoslavere, polakker, grækere. 58) Overvej oprettelse af bydelsråd i de enkelte bydele med selvstændig økonomisk kompetence og direkte valg. 59) Indfør åbne konsultationer med byrådets politikere en gang om måneden forskellige steder i byen (borgmesteren har f.eks. haft sådanne konsultationer i Neustadt) 60) Ansøg om at blive frikommune såedes at Flensborg får ret til at gå nye veje 61) Opstil nogle klare principper, som danner grundlag for de politiske afgørelser om en investors forslag. Politikerne skal vise borgerne, at det er dem, der bestemmer. Det vil give respekt om den politiske proces. Forudsætningen for at sådanne principper kan opstilles er, at der er en klar vision for Flensborgs udvikling. Der bør f.eks. ikke sælges billig jord til halvgode projekter (jf. f.eks. udviklingen på Kalvebod Brygge i København). 13

14 Andet 62) Der er brug for et regelsæt, som forhindrer, at udenlandske investorer kan lade ejendomme stå og forfalde. Mange ejendomme i Flensborg ejes af udlændinge, som blot ser ejendommene som investeringsobjekter. Det gør planlægning og byfornyelse meget vanskelig. Der bør indføres bopælspligt (eks: København). 63) Kampagne for bedre vinduer i bevaringsværdige huse 64) Inspirer til større gastronomisk variation. Hvor er der f.eks. en russisk restaurant? Tak til: Jeg vil gerne takke følgende personer og institutioner for velvilligt at have stillet sig til rådighed for interview og med information: Asmus Brendendiek Frank Rolfes Thomas Frahm Torge Korff Julie Heemmee Volker Andersen repræsentant fra kontoret, som arbejder med ligestilling repræsentanter fra socialkontoret Inspektør og viceinspektør på Ramsharde skole Viceinspektør på Cornelius Hansen-Skolen Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger Overborgmester Klaus Tscheuschner Tak også til de mange borgere, som beredvilligt har stillet op til interview. Og tak til Flensburger Baukultur for initiativet og for stor bistand under mit ophold. Ligeledes tak til det Danske Generalsekretariat for at stille kontor m.m. til rådighed. 14

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN VALGKATALOG 2018 2021 SOCIALDEMOKRATIET I KOLDING KOMMUNE Socialdemokratiet i Kolding Kommune tror på dig som medborger og på os alle som fællesskab. Vi er overbevist om, at vi kan langt mere sammen, end

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

S2017 borgerundersøgelse, aug. 12

S2017 borgerundersøgelse, aug. 12 1 Sønderborg, aug. 12 Borgerpanelundersøgelse om S2017 Gennemført august 2012 overfor 1291 borgere 444 R Dataindsamling og analyse ved Promonitor www.promonitor.net telefon 4444 9100 2 Indhold Deltagelse...

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 Århus Radikale Vælgerforening Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner 2005-2009 1 Det kreative Århus I fremtiden skal vi tænke kreativt for at fastholde og udvikle vores samfund. Det gør vi allerede

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Rejser i overbygningen

Rejser i overbygningen Rejser i overbygningen 7. klasse: København i 5 dage Vi bor samlet på Amager Lilleskole 8. klasse: Berlin i 7 dage Vi samarbejder med en skole og bor privat hos eleverne 9. klasse: Polen i 14 dage Vi samarbejder

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG 2 PRAKTISERENDE LÆGE I ESBJERG Der er gode muligheder for at slå sig ned som praktiserende læge i Esbjerg Kommune. I Esbjerg by findes mange af byens

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016 Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016 Aftenens program Velkommen Områdefornyelse i Hirtshals - hvorfor og hvad skal der ske Hvordan I ser jeres by Resultaterne

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere