En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig kommune

Transkript

1 En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 211

2 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT 9 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG KOMMUNE Formålet med arbejdsmarkedsbeskrivelsen er at supplere Kommunebeskrivelse 211 med viden om den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet i kommunen. Arbejdsmarkedsbeskrivelsen for Lemvig indeholder: en beskrivelse af udviklingen i udbudssiden, herunder udviklingen i befolkningen, arbejdsstyrken og ledigheden både historisk og i fremtiden. Arbejdsstyrken er endvidere opdelt på uddannelsesniveau. en beskrivelse af efterspørgselssiden, herunder udviklingen i antallet af arbejdspladser, erhvervsstrukturen, beskæftigelsen og pendlingen både historisk og i fremtiden. Arbejdskraftefterspørgslen er endvidere opdelt på uddannelsesniveau. SAMMENFATNING Hovedkonklusioner Overordnet viser arbejdsmarkedsbeskrivelsen, at Lemvig både har mistet arbejdspladser og arbejdsstyrke igennem de seneste 1-12 år. I forbindelse med Finanskrisen er beskæftigelsen faldet lidt mere i Lemvig end i regionen, mens ledigheden er steget lidt mindre. Beskæftigelsesfaldet i Lemvig har især været stort inden for industrien. Baggrunden for at ledigheden ikke er steget mere i Lemvig, er bl.a. at den demografiske udvikling medfører en relativt stor aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken i Lemvig. Fremskrivningerne viser, at både antallet af arbejdspladser og personer i arbejdsstyrken forventes at falde i Lemvig i de kommende år og samtidig forventes gruppen af personer uden for arbejdsstyrken at være relativt stor. Det betyder, at arbejdsstyrken i Lemvig skal forsørge stadig flere ældre og personer i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsstyrken jf. nedenstående figur. 16. Fremskrivning Antal personer I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211 1

4 Udbudssiden Lemvig er blandt de kommuner i Midtjylland, som har oplevet størst demografisk modvind. På 1 års sigt forventes befolkningen at falde med 7,7%, og afgrænses befolkningen til de årige forventes et endnu større fald på 12,2%. Arbejdsstyrken i Lemvig er faldet med 12,4% fra 1997 til, mens arbejdsstyrken i regionen som helhed er steget 3,%. Fra 211 til 221 forventes arbejdsstyrken at falde med 8,5% i Lemvig mod en stigning på 2,6% i regionen som helhed. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er lidt lavere i Lemvig end i Midtjylland som helhed. 37% har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 41% har en erhvervsfaglig uddannelse og 21% en videregående uddannelse. Andelen af kortuddannede og faglærte er højere i Lemvig end i Midtjylland. Frem til 225 forventes en lidt mere positiv udvikling blandt de videregående uddannede i arbejdsstyrken i Lemvig, mens der forventes færre faglærte og kortuddannede. SAMMENFATNING I februar 211 var ledigheden 5,5% og ligger lidt lavere end i regionen som helhed, som har en ledighed på 5,9%. I det seneste år er ledigheden i Lemvig faldet med over 12% (-662). Det seneste års udvikling kendetegnes ved faldende ledighed for de mest konjunkturfølsomme grupper som 3F, Metalarbejderne og Byggefagene, men også andre a-kassegrupper. Ledighedsniveauet er dog fortsat højest inden for Byggefagene, NNF, 3F og El-faget, og alene 3F s medlemmer udgør mere end halvdelen af alle dagpengemodtagere i kommunen. Efterspørgselssiden Erhvervsstrukturen i Lemvig kendetegnes især ved mange arbejdspladser inden for Landbrug, fiskeri mv. og Industrien. Den private og offentlige servicesektor er derimod underrepræsenteret i Lemvig i forhold til regionen som helhed. Fra 1997 til er antallet af arbejdspladser i Lemvig faldet 15%. Frem til finanskrisen har både Landbrugssektoren, Industrien, Handel og transport og den offentlige sektor mistet mange arbejdspladser i Lemvig. Finanskrisen har påvirket beskæftigelsen i Lemvig mere negativt end i regionen som helhed og har især medført beskæftigelsesfald inden for Industrien. I de kommende år forventes færre arbejdspladser i Lemvig dog med en mere positiv tendens inden for dele af den private servicesektor. Der forventes at blive stillet stadig større kvalifikationskrav til arbejdskraften på sigt. Fremskrivningerne viser, at der er udsigt til stigende beskæftigelse for grupper af videregående uddannede, mens der generelt forventes et fald i beskæftigelsen for kortuddannede og for grupper af faglærte i de kommende 1 år. Pendlingen er på et relativt lavt niveau i Lemvig, dog er der markant flere udpendlere end indpendlere. 24% af de beskæftigede i kommunen er udpendlere, mens kun 15% af de ansatte på arbejdspladserne er indpendlere. I de kommende år forventes der at blive stillet stadig større krav om geografisk mobilitet til arbejdsstyrken i Lemvig. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

5 UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT Her beskrives den seneste udvikling, prognoserne og uddannelsesniveauet for befolkningen og arbejdsstyrken i Lemvig Kommune, og der gives et overblik over den seneste udvikling i ledigheden. Befolkningen Ved indgangen til 21 var der indbyggere i Lemvig Kommune. Befolkningstallet er faldet de seneste år, og den seneste befolkningsprognose viser, at befolkningstallet fortsat forventes at falde. Frem til 22 forventes et fald på 7,7%, og frem til 24 forventes et fald på 12,5%. Modsat udviklingen i Lemvig forventes befolkningstallet at stige i hele Midtjylland, i Østjyl- land 1 og i Vestjylland. F IGUR 1. UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGEN FRA 1997 TIL 21 OG BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR 21 TIL 24 FOR LEMVIG OG MIDTJYLLAND Fremskrivning 7= s: 199 Indek 11 1 Lemvig Midtjylland Kilder: Danmarks Statistik, og SAM-K/LINE-modellen TABEL 1. BEFOLKNINGEN OG BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR LEMVIG OG MIDTJYLLAND Befolkning Procentvis udvikling Befolkningen i alt Lemvig ,7% -12,5% Midtjylland ,1% 13,6% Landsdel Østjylland ,1% 18,% Landsdel Vestjylland ,4% 4,9% 16 til 64-årige Lemvig ,2% -27,2% Midtjylland ,2%,8% Landsdel Østjylland ,4% 5,5% Landsdel Vestjylland ,3% -8,8% 1 Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211 3

6 I 21 udgør befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 til 64 år) 61% af den samlede befolkning i Lemvig. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde frem til 24, og faldet forventes at være markant større end faldet i befolkningstallet. Tilsvarende forventes antallet af erhvervsaktive at falde i Vestjylland, mens der forventes en lille stigning i Midtjylland som helhed. F rem til 22 forventes befolkningstallet i Lemvig at falde for børn og unge under 18 år og for de 3 til 5-årige. Modsat forventes befolkningstallet at stige for de 66-årige og derover, mens der forventes stort set samme antal 18 til 3-årige og 5 til 66-årige. FIGUR 2. BEFOLKNINGENS ALDERSSAMMENSÆTNING I LEMVIG I 21 OG år 5 år 1 år 15 år 2 år 25 år 3 år 35 år 4 år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år 7 år 75 år 8 år 85 år 9 år 95 år Arbejdsstyrken I var der personer i arbejdsstyrken i Lemvig. Udviklingen viser, at arbejdsstyr- er faldet siden 2, og frem til 225 forventes arbejdsstyrken fortsat at ken falde. FIGUR 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FRA 1997 TIL OG ARBEJDSSTYRKEPROGNOSEN FOR 21 TIL 225 FOR LEMVIG OG MIDTJYLLAND Fremskrivning 1 7= Indeks: Lemvig Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen 4 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

7 I hele Midtjylland er arbejdsstyrken derimod steget de seneste år. Som følge af lavkonjunk- turen forventes arbejdsstyrken at falde i 21 og 211, men herefter forventes igen stigninger i hele regionen. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Knap hver tredje i arbejdsstyrken i Lemvig har grundskolen som højeste fuldførte uddannel- se, mens 41% har fuldført en erhvervsuddannelse, og 16% har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sammenlignet med uddannelsesniveauet i hele Midtjylland er der flere i Lemvig, der har grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Modsat er der færre i Lemvig, der har gennemført en gymnasial uddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse. FIGUR 4. ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU I 1% 8% 3% 7% 8% 4% 13% 14% 16% 5% 17% 6% 6% 6% 6% 41% 36% 34% 39% 4% 5% 9% 1% 7% 2% 32% 26% 24% 3% % Lemvig Midtjylland Østjylland Vestjylland Grundskole + uoplyst Gymnasiale udd. Erhvervsudd. KVU MVU LVU FIGUR 5. UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU FRA 1997 TIL OG FREMSKRIVNING AF ARBEJDSSTYRKEN FRA 21 TIL 225 I LEMVIG Fremskrivning Indeks: 1997= Grundskole inkl. uoplyst Studenter, hf, hhx, htx Erhvervsfaglige udd. KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211 5

8 Siden 1997 er der sket et fald i antallet af personer, der højest har fuldført grundskolen eller en gymnasial uddannelse, og siden 23 er antallet af personer med en erhvervsuddannelse faldet i Lemvig. Modsat er der sket en stigning i antallet af personer med en kort, mellem- lang eller lang videregående uddannelse gennem hele perioden. Prognoserne for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau viser, at den historiske udvikling forventes at fortsætte de kommende 15 år i Lemvig. Befolkningens uddannelsesniveau I Lemvig er der markante forskelle på uddannelsesniveauet for befolkningen, arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. I hele befolkningen i den erhvervsaktive alder er der flere kortuddannede og lidt færre med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. Forskellene er mere markante for personer uden for arbejdsstyrken, hvor der er markant flere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og markant færre med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. FIGUR 6. UDDANNELSESNIVEAUET I LEMVIG I 1% 8% 3% 3% 3% 1% 7% 7% 12% 13% 3% 2% 4% 5% 23% 6% 37% 41% 4% 4% 4% 2% 5% 39% 5% 32% 2% 46% 63% % Befolkning Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Grundskole + uoplyst Gymnasiale udd. Erhvervsudd. KVU MVU LVU Ledigheden I februar 211 var der 581 bruttoledige i Lemvig, svarende til 5,5% af arbejdsstyrken. Siden februar 21 er ledigheden faldet fra 662 personer, et fald på 12,2%. Udviklingen viser, at ledigheden var højest i februar 21. Herefter faldt ledigheden markant frem til august 21, hvorefter den igen er steget. Fra januar og frem til april 21 har ledighedsniveauet i Lemvig stort set fulgt ledighedsniveauet i hele Midtjylland, men fra april 21 og frem har ledighedsniveauet i Lemvig ligget under niveauet i regionen som helhed. Fordelt på ydelser var der i februar bruttoledige dagpengemodtagere og 44 brut- Udviklingen viser, at ledigheden er langt toledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i Lemvig. mere konjunkturfølsom for dagpengemodtagerne end for de jobklare kontanthjælpsmodta- 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

9 gere. Siden juli 28, hvor ledigheden var lavest, er bruttoledigheden steget 36% for dagpengemodtagerne og kun 57% for kontanthjælpsmodtagerne. FIGUR 7. UDVIKLINGEN I BRUTTOLEDIGHEDEN I LEMVIG OG MIDTJYLLAND 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % M 1 M 4 M 7 M1 28M 1 28M 4 28M 7 28M1 M 1 M 4 M 7 M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 Lemvig Midtjylland Østjylland Vestjylland FIGUR 8. UDVIKLINGEN I BRUTTOLEDIGHEDEN I LEMVIG FORDELT PÅ YDELSER M1 M4 M7 M1 M1 M4 M7 M1 M1 M4 M7 M1 M1 M4 M7 M1 M1 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Fordelt på a-kasser var ledigheden i Lemvig i februar 211 lavest i Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, akademiker a-kasserne AAK og IAK og FTF-A, og der var ingen ledige i akademiker a-kasserne CA og Magistrene, a-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog samt funktionærernes a-kasser Funktionærer og servicefag og Frie funktionærer. Modsat var ledigheden højest i Byggefagenes a-kasse, NNF, 3F og El-faget. Siden februar 21 er ledigheden faldet mest for Frie funktionærers a-kasse, Metalarbejderne, Byggefagenes a-kasse, Magistrene og 3F. Ledigheden er derimod steget mest for Elfaget, NNF og socialpædagogernes a-kasse SLA. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211 7

10 TABEL 2. LEDIGHEDEN I LEMVIG I FEBRUAR 211 FORDELT PÅ A-KASSER Antal ledige Endelig er ledigheden i Lemvig antalsmæssigt størst i 3F, Kristelig a-kasse og Metalarbejdernes a-kasse. 71% af alle dagpengemodtagere i Lemvig er medlem af en af de tre a- kasser, og alene 3F s medlemmer udgør mere end halvdelen af alle kommunens dagpengemodtagere. Ledighedsprocent Udvikling fra februar 21 A-kasser AAK 1,9%,% -point Business 1 3,4% -,7% -point Byggefag 13 21,3% -4,4% -point BUPL-A 4 2,2% -,5% -point Danske Lønmodt. 1 9,5% 1,4% -point DSA 1,5%,% -point El-Faget 12 13,8% 8,% -point FOA 22 3,4% 1,5% -point 3F ,% -2,2% -point Frie Funkt. -,% -13,% -point Funkt. og Serv. -,%,% -point FTF-A 4 1,1% -,3% -point NNF 14 14,1% 4,% -point HK 23 3,2% -,6% -point IAK 1 1,% -1,9% -point Journalistik -,%,% -point Kristelig 59 7,1% -1,3% -point Lederne 4 2,4% -1,2% -point DLF-A 9 2,2% 1,% -point Magistrene -,% -3,2% -point Metalarb. 42 7,1% -4,7% -point Min A-kasse 3 3,2%,1% -point Dana 4 3,6% -,7% -point ASE 17 2,3% -,4% -point SLA 7 6,1% 3,5% -point Teknikerne 5 6,8% 1,5% -point CA -,%,% -point 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

11 UDVIKLINGEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I dette afsnit beskrives udviklingen i erhvervsstrukturen og arbejdskraftefterspørgslen i Lem- herunder udviklingen i antallet af arbejdspladser, brancheudviklingen og fremskrivninger vig, af antallet af arbejdspladser. Desuden belyses pendlingen og uddannelsessammensætnin- gen i brancherne. Erhvervsstrukturen Erhvervsstrukturen i Lemvig er kendetegnet ved relativt mange arbejdspladser inden for landbrug, industri og bygge- og anlæg. Samlet set udgør de tre sektorer 41% af alle arbejdspladser mod 27% i regionen som helhed. Den private og offentlige servicesektor er derimod relativt underrepræsenteret i Lemvig og udgør 59% mod 72% på regionalt niveau. TABEL 3. ANTAL ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ HOVEDERHVERV 1.1. Antal arbejdspladser Hele landet Region Midtjylland Lemvig Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Andel af alle arbejdspladser Hele landet Region Midtjylland Lemvig Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6% 3,4% 1,6% Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 13,9% 17,4% 22,8% Bygge og anlæg 6,4% 6,4% 7,% Handel og transport 23,9% 23,4% 18,6% Information og kommunikation 3,6% 2,8% 1,% Finansiering og forsikring 3,1% 2,2% 2,5% Ejendomshandel og udlejning 1,4% 1,3% 1,5% Erhvervsservice 9,7% 8,9% 4,9% Offentlig administration, undervisning og sundhed 3,6% 29,9% 27,% Kultur, fritid og anden service 4,2% 3,8% 3,2% Uoplyst aktivitet,6%,6%,7% I alt 1,% 1,% 1,% Figur 9 viser antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i Lemvig og Midtjylland. Figuren viser, at Lemvig især er overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Kemisk industri og Landbrug mv. Inden for Industrien er Lemvig også overrepræsenteret med arbejdspladser inden for de to industribrancher; Fremstilling af elektrisk udstyr og Maskinindustri. Derudover er Lemvig overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Bygge- og anlægsvirksomhed, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Undervisning og Sociale institutio- ner. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211 9

12 FIGUR 9. ERHVERVSSTRUKTUREN FORDELT PÅ BRANCHER 1.1. S Andre serviceydelser mv. R Kultur og fritid QB Socialeinstitutioner QA Sundhedsvæsen P Undervisning O Offentlig administration, forsvar og politi N Rejsebureauer, rengøring og anden MC Reklame og øvrige erhvervsservice MB Forskning og udvikling MA Rådgivning mv. L Ejendomshandel og udlejning K Finansiering og forsikring JC It- og informationstjenester JB Telekommunikation JA Forlag, tv og radio I Hoteller og restauranter H Transport G Handel F Bygge og anlæg E Vandforsyning og renovation D Energiforsyning CM Møbel og anden industri mv. CL Transportmiddelindustri CK Maskinindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CI Elektronikindustri CH Metalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CF Medicinalindustri CE Kemisk industri CD Olieraffinaderier mv. CC Træ- og papirindustri, trykkerier CB Tekstil- og læderindustri CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri B Råstofindvinding A Landbrug, skovbrug og fiskeri Region Midtjylland Lemvig % 2% 4% 6% 8% 1% 12% 14% 16% 18% Udviklingen i erhvervsstrukturen Udviklingen i erhvervsstrukturen fra 1997 til viser, at Lemvig generelt mister arbejdspladser. Samlet set er antallet af arbejdspladser i perioden fra 1997 til faldet med 15% ( arbejdspladser), mens antallet er steget med 9% i Midtjylland ( arbejdspladser). I Lemvig ses følgende udvikling inden for de forskellige hovederhverv i perioden : Landbrug, skovbrug og fiskeri -796 arbejdspladser (-43%) Industri mv arbejdspladser (-2%) Handel og transport mv arbejdspladser (-16%) Offentlig administration, undervisning, sundhed og kultur -39 arbejdspladser (-9%) Bygge og anlæg og de andre dele af den private servicesektor (med undtagelse af Handel og transport) har dog fået flere arbejdspladser i perioden med en fremgang på h.h.v. 143 arbejdspladser (+25%) og 15 arbejdspladser (+19%). Lemvig er påvirket markant af finanskrisen i perioden til 211 og der forventes en lidt større nedgang i beskæftigelsen end i regionen som helhed. Fremskrivningerne for årene efter 211 viser, at den historiske nedgang i perioden indtil Finanskrisen i 28 forventes at 1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

13 fortsætte. Der forventes derfor færre arbejdspladser i Lemvig på sigt. Nedgangen forventes FIGUR 1. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FRA 1997 TIL OG FREMSKRIVNING FOR PERIO- DEN 21 TIL 225 inden for både landbrugsområdet, industrisektoren og i den offentlige sektor, mens der forventes en lille fremgang inden for dele af den private servicesektor Fremskrivning 1 Indeks: 199 7= Lemvig Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen FIGUR 11. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ HOVEDERHVERV FRA 1997 TIL 28 I LEMVIG Fremskrivning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindv. og fors.virk. Antal arbejdspladser Bygge og anlæg Handel og transport mv. Anden privat service Offentlig adm., undervisning, sundhed og kultur Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Note: Anden privat service dækker over brancherne: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning og Erhvervsservice Arbejdskraftefterspørgslen fordelt på uddannelse Efterspørgslen efter forskellige typer af uddannet arbejdskraft varierer i de forskellige hovederhverv i Lemvig. Med en andel på 75% med grundskoleuddannelse har Information og kommunikation relativt flest kortuddannede blandt de ansatte. Andelen er også høj inden for Landbrugsområdet og BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

14 Handel og transport. Finansiering og forsikring, Bygge- og anlægsbranchen og Industrien har en høj andel faglærte. Her udgør de ½-delen eller flere af de ansatte. Den offentlige sektor har især en høj efterspørgsel efter arbejdskraft med en mellemlang videregående uddannelse (herunder blandt andre pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker). FIGUR 12. UDDANNELSESSAMMENSÆTNINGEN I HOVEDERHVERVENE I LEMVIG % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service LVU MVU KVU Erhvervsfaglige uddannelser Studenter, hf, hhx, htx Grundskole inkl. uoplyst/ukendt Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Arbejdskraftefterspørgslen har ændret sig markant i perioden fra 1997 til. Generelt er kvalifikationskravene til arbejdskraften steget, og i de kommende år forventes fortsat stigen- krav til de arbejdskraften. FIGUR 13. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FRA 1997 TIL FORDELT PÅ UDDANNELSES- GRUPPER OG FREMSKRIVNING FOR PERIODEN 21 TIL 225 I LEMVIG 6. Fremskrivning A nta l pers one r Grundskole inkl. uoplyst Studenter, hf, hhx, htx Erhvervsfaglige udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

15 Efterspørgslen er især er faldet i forhold til de kortuddannede med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Antallet af arbejdspladser for de kortuddannede er faldet med fra 1997 til, en nedgang på 32%. I de kommende år forventes faldende efterbejdspladser for kortuddannede frem til 221 spørgsel efter kortuddannede. Fremskrivningen viser, at der forventes et fald på ca. 7 ar- (-2%). Antallet af faglærte arbejdspladser er faldet med 169 i perioden, et fald på 17%. I fremskrivningsperioden forventes en mere negativ udvikling for den faglærte gruppe samlet set. Frem til 221 forventes en nedgang på ca. 55 arbejdspladser (-14%). Gruppen af videregående uddannede har generelt oplevet stigende efterspørgsel, dog i mindre grad i Lemvig end i regionen som helhed. Samlet set er antallet af arbejdspladser for videregående uddannede steget med 2 (1%). Den relative vækst har været højest for de lange videregående uddannede med en fremgang på 2% frem til. I fremskrivningsperioden forventes stort set uændret efterspørgsel efter videregående uddannede frem til 221 (-1%). Dog forventes vækst for langt videregående uddannede (+16%) en lille nedgang for kort og mellemlangt videregående uddannede. Pendlingen Arbejdskraftens pendling og geografiske mobilitet påvirker både virksomhedernes mulighed for at rekruttere den ønskede arbejdskraft og arbejdsstyrkens ledighed og jobmuligheder. Overordnet set kendetegnes Lemvig ved, at der i er flere udpendlere end indpendlere. Samlet set er der godt 2.6 udpendlere hvilket svarer til, at 24% af de beskæftigede i Lemvig pendler ud af kommunen. Tilsvarende er der over 1.5 indpendlere, hvilket betyder, at 15% af arbejdspladserne i Lemvig er besat med personer, som pendler ind til kommunen. Pendlingen er forskellig inden for de enkelte hovederhverv i Lemvig. Blandt andet tiltrækker Bygge og anlæg og Finansiering og forsikring relativt flest indpendlere. Den højeste udpendling er inden for Industrien og Erhvervsservice, hvor ca. 3% af de beskæftigede i Lemvig er udpendlere. TABEL 4. PENDLINGEN I LEMVIG FORDELT PÅ HOVEDERHVERV 1.1. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel indpendlere Andel udpendlere Lemvig I alt % 24% 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri % 8% 2 Industri, råstofindv. og fors.virksomhed % 3% 3 Bygge og anlæg % 23% 4 Handel og transport mv % 23% 5 Information og kommunikation % 23% 6 Finansiering og forsikring % 13% 7 Ejendomshandel og udlejning % 13% 8 Erhvervsservice % 28% 9 Offentlig adm., undervisning og sundhed % 25% 1 Kultur, fritid og anden service % 19% 11 Uoplyst aktivitet % 4% Note: Andel indpendlere: Andel af alle arbejdspladser i den enkelte branche, som er besat med indpendlere. Andel udpendlere: Andel af beskæftigede med bopæl i kommunen, som pendler ud af kommunen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

16 Figur 14 viser udviklingen i antal beskæftigede (personer med bosted i Lemvig, som er i be- skæftigelse), antal arbejdspladser (antal personer, som har arbejdssted ved en virksomhed i Lemvig), og ind- og udpendlingen fra 1997 til. Figuren viser, at udpendlingen i Lemvig er steget mere end indpendlingen frem til. Baggrunden er den negative udvikling i antallet af arbejdspladser i Lemvig, som medfører, at borgerne i kommunen i stigende grad må pendle ud af Lemvig for at finde beskæftigelse. Fremskrivningerne viser endvidere at denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. FIGUR 14. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ANTAL ARBEJDSPLADSER, SAMT INDPENDLINGEN OG UDPENDLINGEN FRA 1997 TIL OG FREMSKRIVNING FOR 21 TIL Frem skrivning 12. Antal personer Beskæftigede Indpendlere Udpendlere Arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Den aktuelle beskæftigelsesudvikling Den aktuelle beskæftigelsesudvikling kan ikke belyses med tal fra Danmarks Statistik, hvor de seneste tal er opgjort pr Dog er det muligt at få et billede af den aktuelle udvikling ved at benytte de såkaldte e-indkomstdata, som kan findes i DREAM-databasen. E- indkomstdata belyser antallet af lønmodtagere baseret på oplysninger fra SKAT og kan vise den løbende udvikling i beskæftigelsen hver måned frem til januar 211. FIGUR 15. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG SAMMENLIGNET MED HELE REGIONEN FRA JANU- AR 28 TIL JANUAR Indeks: Jan. 28= jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 Lemvig Midtjylland Kilde: E-indkomstdata fra DREAM-databasen 14 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 211

17 E-indkomstdataene viser, at beskæftigelsen i Lemvig har faldet lidt mere end i regionen som helhed fra 28 til 211. Samlet set er beskæftigelsen faldet med 6,9% i Lemvig fra januar 28 til januar 211, mens faldet i regionen har været på 4,9%. Figuren viser også, at sæ- sonudsvingene i beskæftigelsen i Lemvig er større end på regionsniveau. Beskæftigelsesfaldet var størst i Lemvig igennem, mens udviklingen har været mere positiv i gennem 21. Fordelt på hovederhverv er beskæftigelsen faldet markant inden for industrien især i gennem. Samtidig er beskæftigelsen også faldet inden for Bygge- og anlægsbranchen og Finansiering og forsikring i 28 og. FIGUR 16. ÅRLIG ÆNDRING I BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ HOVEDERHVERV FRA JANUAR 28 TIL JA- NUAR g pr. år drin Æn Land- Bygge- Handel Inf orm- Finans. Ejend. Industri brug og og ation og og handel mv. mv. anlæg transp. komm. forsikr. og udl. Erhv.ser vice Offentlig sektor Kultur, fritid mv. Udv Udv Udv Kilde: E-indkomstdata fra DREAM-databasen Note: Udviklingen hvert år dækker udviklingen fra januar til januar. Det vil sige, at udviklingen dækker ændringen i e-indkomstbeskæftigelsen fra januar 21 til januar 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

18 Fire analyser du har gavn af at kende: AC-analyse Analyserapport Kontrakt 212 Arbejdsmarkeds- 21 overblik Find dem - og andre analyser - på Kontaktperson: René Hansen rjh@ams.dk Beskæftigelsesregion Midtjylland brmidt@ams.dk