Emerging Markets - Update Uge 7

Transkript

1 Emerging Markets - Update Uge 7 Dato: 19. februar 2016 Relaterede publikationer Investering Positiv udvikling for EM-obligationer den seneste uge. S&P svinger rating-kniven over Brasilien og en række olielande. Koordineret indgreb i Mexico skal stabilisere peso en. Devaluering i Venezuela. Udviklingen på de finansielle markeder den seneste uge har været noget mere positiv, end man kunne have frygtet. Aktiemarkederne har stabiliseret sig, og i det hele taget har vi set pæne stigninger på risiko-markeder, hvilket afspejler en generel faldende risikoaversion blandt de finansielle investorer. Tilmed har vi set stigninger i olieprisen og i flere andre råvarer blandt andet industrielle metaller som f.eks. kobber. Alt dette er også kommet EM-markederne til gode, og vi har set en positiv udvikling for både EM-obligationer i hård og lokal valuta. Sent onsdag kom der dog lidt malurt i bægeret for her var ratingbureauet S&P ude med nedgraderinger af flere EM-lande samt energieksportører: Brasilien blev nedgraderet fra BB+ til BB men med negativt outlook. Kasakhstan blev nedgraderet fra BBB til BBB- også med negativt outlook. Bahrain, Oman og Saudi Arabien blev nedgraderet to notches til hhv. BB, BBB- og A-. Brasiliens nedgradering er sket pga. den fortsat kaotiske politiske situation og en meget svag økonomisk udvikling. Det er meget tvivlsomt, om nedgraderingen kan få politikerne i Brasilien til at enes om at gøre de nødvendige tiltag der skal til for at få rettet op på landets budgetunderskud og voksende gældbyrde. Det politiske system er fortsat handlingslammet, blandt andet på grund af korruptionsanklager og en potentiel rigsretssag mod præsident Rousseff. S&P fastholder desuden det negative outlook, så der er risiko for, at Brasilien får yderligere nedgraderinger i løbet af det næste års tid, og at landet dermed kommer endnu længere ned i junk -kategorien. Nedgraderingen af Kasakhstan og de arabiske lande skyldes mere end noget andet en ting: den lave oliepris samt udsigten til, at den vil forblive på et relativt lavt niveau fremover. For Kasakhstans vedkommende har den lave oliepris betydning for handelsbalancen, da ca. 3/4 af landets eksport er olierelateret, og landet henter også en stor del af sine offentlige indtægter fra olien. På den positive side har Kasakhstan ladet sin valuta flyde tidligere var der fastkurs mod USD og det har ført til en svækket tenge, som dermed har taget noget af tilpasningen til de lave oliepriser. Figur 1:En bedre stemning på markederne har gavnet EM-obligationer. Denne analyse er udarbejdet af: Jens Erik Boesen Senior porteføljemanager tlf jens.boesen@ 1/7

2 S&P holder fortsat Kasakhstan på negativt outlook, så der er også risiko for yderligere nedgraderinger fremover. Det vil i givet fald føre til, at landet ryger ud af IG-kategorien. Det kan få betydning for landets obligationer i USD, som kan komme under pres, hvis landet mister sin IG-status. Nogle investorer kan kun investere i IG-papirer, så de kan blive tvunget til at sælge, hvis Kazakhstan mister sin IG-rating. Det vil dog også kræve, at en af de andre ratingbureauer også nedjusterer landet til junk. Koordineret indgreb mod svækkelse af MXN Det var noget af en overraskelse, de mexicanske myndigheder havde i ærmet sent onsdag. Det var en koordineret aktion fra både centralbanken og regeringen (finansministeriet) og indeholdt både pengepolitiske og finanspolitiske tiltag. Formålet var især at få dæmmet op for den store svækkelse af MXN, som vi har set på det seneste, og den umiddelbare markedseffekt har da også været en styrkelse af MXN. Hvad angår pengepolitikken hævede centralbanken uventet renten med 50bp til 3,75%. Desuden var der ændringer i valutapolitikken, så centralbanken nu vil intervenere i valutamarkedet, når de mener der er behov for det. Tidligere var der en mekanisk intervention, så centralbanken f.eks. solgte USD og købte MXN hvis MXN var svækket med en bestemt procentdel. Her tog man ikke så meget hensyn til de faktiske forhold i valutamarkedet. Fremover vil centralbanken altså intervenere i en mængde, som den mener er passende, givet markedsforholdene og udviklingen for MXN. Erfaringerne fra andre EM-lande med inflationsproblemer har nok været en af grundene til beslutningen. For umiddelbart er der ikke nogen inflationsproblemer i Mexico. Inflationen har ligget på et, i historisk perspektiv, lavt niveau. Det seneste inflationstal for januar viste dog en stigning i inflationen fra 2,1% til 2,6%. Det ligger dog fortsat under centralbankens målsætning på 3%. Så det er for at være lidt på forkant med udviklingen at renten sættes op, så Mexico ikke kommer ud i samme situation som andre latinamerikanske lande som f.eks. Brasilien eller Colombia, hvor inflationen er langt over centralbankernes målsætning. Hvad angår finanspolitikken blev der annonceret en opstramning svarende til 0,7% af BNP. Igen er der nok mest tale om at være på forkant med udviklingen og undgå spekulationer om at budgetunderskuddet kommer ud af kontrol. Mexico er en olieproducent og bliver dermed ramt af de lave oliepriser. Det er især i det statslige olieselskab Pemex at der skal findes besparelser. Det har presset budgettet, så der forventes et underskud på omkring 3% af BNP i år. Samlet set er tiltagene et vidne om, at Mexico både pengepolitisk og finanspolitisk har et solidt setup, og der bliver taget hånd om det, der kan være med til at udfordre den økonomiske udvikling på lidt længere sigt. På den negative side vil tiltagene presse væksten ned på kort sigt, men myndighederne har altså vægtet de mere langsigtede forhold højere. Det er positivt for udviklingen i Mexico når man har den langsigtede udvikling for øje. Figur 3: Den lave oliepris presser budgettet i Mexico. Figur 2: Fortsat lav inflation i Mexico. Devaluering i Venezuela Som nævnt er baggrunden for tiltagene især at få sat en stopper for den gradvise svækkelse af MXN. I år har MXN været en af de EM-valutaer, der er svækket mest. En af konsekvenserne af en svækket valuta er et stigende inflationspres, og det er især denne risiko, der fik centralbanken til at hæve renten. Der var således enighed blandt de 5 centralbankmedlemmer om at sætte renten op. I løbet af ugen er der sket flere interessante ting i Venezuela. For det første blev viceøkonomiministeren, som for nylig har givet udtryk for, at Venezuela skulle stoppe betalingerne på sine obligationer, skiftet ud med anden, der er mere moderat. Dette bliver tolket som at Venezuela fortsat vil leve op til sine forpligtelser og fortsætte betalingerne på sine obligationer. 2/7

3 Sent onsdag annoncerede præsident Maduro ændring af valutasystemet. Ændringen medførte bl.a. en devaluering af den officielle valutakurs fra 6,3 VEB pr. USD til 10 VEB pr. USD, altså en devaluering på 37%. Desuden blev der annonceret en tilpasning af benzinpriserne: f.eks. for 95 oktan benzin blev prisen ændret fra 0,0097 VEB pr. liter til 6 VEB pr. liter altså mere end en 60-dobling af prisen! Benzinpriserne ligger dog stadig på et meget lavt niveau. Ændringen af valutakursen og benzinprisændringerne hjælper lidt på de offentlige finanser, som dog fortsat slet ikke hænger sammen. Venezuela får mange af sine indtægter fra olie, og den faldende oliepris har sat landet under voldsomt pres. Devalueringen gør at landet får flere VEB ved salg af en givet mængde olie. Benzinprisændringen, som blot svarer til at der gives et mindre subsidium, hjælper også, men i det store billede rykker det ikke afgørende ved landets situation. Underskuddet på de offentlige finanser var skønsmæssigt, for der er meget lidt gennemsigtighed omkring den økonomiske udvikling i Venezuela sidste år på 20-25% af BNP. De nye tiltag skønnes at reducere underskuddet med 2-2,5% af BNP. Og devalueringen i sig selv afspejler ikke den reelle værdi af VEB. Uofficielle valutakurser peger på en meget svagere VEB, end den officielle kurs på 10 hvis valutaen blev givet fri kan man godt forestille sig at den svækkes gange, svarende til en VEB/USD kurs på At styret vælger at fastholde den alt for stærke valutakurs er blot med til at fastholde ubalancerne i Venezuelas økonomi. Negative vækstrater på 4-5% og en inflation der nærmer sig 200% vidner om et land i store problemer. På den anden siden har Venezuela de største kendte oliereserver i verden. Så potentialet for at landet kan komme på fode og få en mere balanceret økonomisk udvikling er bestemt til stede. Men det kræver reformer af bl.a. valutakurssystemet og af finanspolitikken for at det sker. Og indtil nu har Maduro slet ikke leveret på disse områder, og det er tvivlsomt om han er i stand til det. Det kan også ses i markedspriserne på Venezuelas obligationer, som fortsat afspejler en forventning om at landet går konkurs i løbet af de næste år. Venezuelas obligationer har dog reageret positivt på nyhederne og steg godt 3% i løbet af torsdagen, men stigningen den seneste uge har været på 15%. Meget af stigningen skyldes dog en stigende oliepris og bedre forhold på de finansielle markeder. Figur 4: Olieprisen er afgørende for Venezuela. 3/7

4 Afkastudvikling Ekstern gæld Det har været en positiv uge for EM-obligationer udstedt i USD. Selvom der har været lidt stigninger i de amerikanske renter, så har indsnævrede rentespænd ført til faldende renter. Spændet mellem EM-obligationer og de amerikanske statsrenter blev indsnævret med 34bp til 473bp. IG-segmentets spænd blev indsnævret med 24bp, mens non-ig-spændet blev indsnævret med 49bp. For indekset som helhed førte det til et rentefald på 21bp til 6,46%. Det førte til et afkast på 1,39% for EMBI Global Diversified hedged to EUR. På landeniveau gav Venezuela klart det største afkast i løbet af ugen er landet obligationer steget knap 15%! Flere af de afrikanske lande havde også kraftige stigninger, bl.a. Gabon og Zambia. I det hele taget klarede råvareproducerende lande sig godt fordi råvarerne generelt steg. I den tunge ende lå Belize med et fald på knap 17%! Her er det spekulationer om landet er i stand til at betale sine obligationer, der trækker ned. Lokal gæld EM-obligationer udstedt i lokal valuta havde en rigtig god uge, især pga. styrkede EM-valuter over for EUR. Ser man på renteudviklingen var der et fald på 5bp til 6,82%, og det førte til et afkast på 0,40% inden valutaudsving. Der var pæne rentefald i Rusland, Brasilien og Colombia, mens renterne steg marginalt i Tykriet og Indonesien. På valutasiden var der positive afkast til samtlige lande i indekset. Det var dog Rusland, Mexico og Colombia der havde de største valutaafkast med hhv. 8,5%, 8% og 5,7% over for EUR. På indeksniveau gav EM-valutaerne et afkast på 0,52% over for USD men 2,73% over for EUR. Samlet gav GBI Global Diversified unhedged to EUR et afkast på Se endvidere tabel 2. Figur 6: Afkast fra primo 2015 i lokalvaluta fordelt på underkomponenter. Se endvidere tabel 1. Figur 5: EMBI Global Diversified, effektiv rente (lyseblå) og rentespænd (mørkeblå) og 10-årig US-rente (grå) 4/7

5 Tabel 1: EMBI Global Diversified - Emerging Markets-obligationer udstedt i USD Afkast Effektivrente Rentespænd (bp) Uge M t d Åt d Akt uelt Aktuelt Uge Åt d EM BI Global Div. hedged to EUR 1,39% 0,60% 0,34% 6,46% Region Afrika 3,39% 1,38% -0,04% 8,16% Asien 0,16% 0,18% 1,50% 4,75% Europa 0,73% 0,12% 0,65% 5,22% Lat inamerika 2,41% 1,20% -0,02% 7,46% Mellemøsten 0,79% 0,47% -0,70% 7,62% Kreditvurdering Investment Grade 0,97% 0,75% 1,58% 4,85% Non Investment Grade 2,06% 0,53% -0,96% 8,74% Land e Venezuela 14,90% 5,59% -9,91% 35,44% Gabon 9,76% 2,26% -1,05% 10,57% Zambia 7,46% 0,71% -8,63% 14,06% Ghana 6,82% 1,91% -5,38% 13,44% Cameroon 6,51% 1,86% -5,40% 11,87% Angola 6,29% 2,56% -4,18% 11,72% Ecuador 6,18% -0,27% -6,49% 16,80% Elf enbenskysten 4,81% 1,62% -0,07% 7,46% Etiopien 4,65% 0,14% -1,57% 8,75% Kenya 4,07% 2,35% 4,07% 8,05% Aserbajdsjan 3,75% 4,27% -0,16% 7,31% Colombia 3,36% 1,23% -0,67% 5,84% Nigeria 3,04% 0,54% 2,38% 7,78% Namibia 2,98% 0,98% 1,30% 5,69% Senegal 2,79% 1,17% 1,95% 7,55% Argentina 2,63% 5,45% 3,51% 6,55% Mexico 2,17% 1,33% 0,65% 5,69% Ukraine 2,02% -3,45% -1,02% 10,49% Den Dominikanske Republik 1,83% 0,07% -2,72% 7,12% Irak 1,81% -1,88% -7,63% 13,95% Peru 1,81% 0,98% 1,44% 4,85% Kasakhstan 1,77% -0,37% -2,17% 6,47% Sydafrika 1,72% 1,24% 2,72% 5,94% Indonesien 1,61% 1,52% 3,19% 5,47% Uruguay 1,47% 0,63% 0,44% 5,43% Panama 1,46% 1,23% 1,76% 4,40% Tunesien 1,44% 0,96% -2,36% 8,21% El Salvador 1,44% -0,92% -6,05% 9,69% Chile 1,38% 1,27% 3,18% 4,62% Brasilien 1,33% -0,27% 2,88% 7,38% Tanzania 1,26% 1,65% 2,32% 8,61% Paraguay 1,23% -1,25% -0,07% 6,07% Jamaica 1,15% 1,20% 1,41% 6,98% Rusland 1,12% 0,78% 1,21% 4,84% Vietnam 1,00% 1,02% 1,57% 4,72% Georgien 0,93% 2,11% 2,24% 6,35% Marokko 0,90% 1,84% 2,91% 4,82% Hviderusland 0,87% 0,97% 1,74% 6,29% Slovakiet 0,70% 1,77% 3,11% 1,98% Ungarn 0,69% 0,49% 0,87% 3,84% Libanon 0,68% 0,80% 0,32% 6,46% Armenien 0,62% 0,81% 1,00% 7,15% Mozambique 0,62% -2,52% -7,98% 20,39% Rumænien 0,53% 2,07% 2,94% 3,81% Bolivia 0,53% 1,72% 3,91% 4,00% Honduras 0,47% 1,59% -0,29% 6,47% Kroatien 0,47% 0,41% 2,75% 4,48% Guatemala 0,40% 0,61% -0,48% 5,21% Pakistan 0,39% -0,25% -0,66% 7,55% Serbien 0,37% 0,42% 0,32% 4,23% Trinidad & Tobago 0,27% -0,20% -1,57% 6,08% Jordan 0,25% 0,61% 0,70% 5,84% Filippinerne 0,24% 1,16% 4,06% 3,24% Costa Rica 0,21% -0,33% 0,08% 7,85% Po len 0,15% 1,19 % 1,3 5% 2,6 8 % Egypten 0,11% 1,10% 0,15% 7,83% Litauen -0,06% 0,19% 1,05% 2,53% Letland -0,21% 0,48% 0,33% 2,23% Malaysia -0,30% -0,53% 1,29% 4,42% Sri Lanka -0,36% -2,23% -2,64% 8,15% Tyrkiet -0,39% -1,17% 0,01% 5,35% M ongoliet -0,56% -5,01% -10,84% 12,95% Kina -0,75% 0,17% 1,78% 3,73% Indien -0,88% 0,04% 0,88% 3,06% Belize -16,81% -24,49% -30,24% 16,12% Source: JPMorgan & Sydbank Data pr. lukkekurser den: /7

6 NB: På grund af tekniske problemer udgår Tabel 2, 3, og 4. 6/7

7 Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. I materialet nævnes finansielle instrumenter, som har risikomærkningen gul. Risikomærkningen gul betyder, at når der investeres i disse finansielle instrumenter, er der risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er typisk ikke vanskelig at gennemskue. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 7/7