TINGBOK. for AKER. Ved Gunnar W. Knutsen og Bodil Chr. Erichsen. TINGBOKPROSJEKTET Oslo 2001

Transkript

1 TINGBOK for AKER 1682 Ved Gunnar W. Knutsen og Bodil Chr. Erichsen TINGBOKPROSJEKTET Oslo 2001

2 TINGBOKPROSJEKTET Historisk institutt Postboks 1008 Blindern 0315 Oslo Tingboken er utgitt med støtte fra Anders Jahres fond til vitenskapens fremme.

3 iii Tingbok Aker 1682 FORORD Dette er en elektronisk kildeutgivelse fra Tingbokprosjektet. Disse nye utgivelsene bygger videre på våre tidligere trykte kildeutgivelser. Vi velger å presentere kildeavskriften i denne formen for både å kunne nå et større publikum og samtidig redusere utgiftene ved utgivelsen. De elektroniske kildeutgivelsene mangler de arbeidskrevende person-, steds- og emneregisterene som de trykte utgivelsene har hatt. Til gjengjeld er de søkbare, og gir dermed leserne nye muligheter for å finne Til denne kildeutgivelsen har vi valgt å bruke filformatet Portable Document Format (PDF), som vi mener vil gi den beste lesbarhet for fremtiden. Dette filformatet kan leses på alle typer datamaskiner, og sidene vil alltid beholde den samme layouten som vi har ønsket når avskriften ble utgitt. I tillegg har vi valgt å gi boken en layout som også egner seg for utskrift og innbinding, dersom noen skulle ønske å gjøre det. For Tingbokprosjektet Stipendiat Gunnar W. Knutsen

4 Tingbok Aker 1682 iv

5 v Tingbok Aker 1682 AVSKRIFTSFORKLARING Vår målsetning er å gjengi teksten så kildetro som mulig. I tråd med Tingbokprosjektets tidligere praksis har vi likevel av effektivitetshensyn, i noen henseender valgt å ikke gjengi teksten nøyaktig slik den står i tingboka. Det gjelder for det første store og små bokstaver. I tingbøkene brukes store og små bokstaver om hverandre, slik at navn kan være skrevet med liten bokstav, og store bokstaver kan forekomme midt inne i et ord. Ofte er det vanskelig å vite om bokstaven faktisk er stor eller liten. Det er enighet i fagmiljøet om at bruken av store og små bokstaver ikke er meningsbærende. Avskriverne har måttet foreta bevisste tolkninger av teksten, og leseren bør være oppmerksom på dette. For det andre har vi valgt å ikke markere latinske bokstaver. Grunnen er at en del ord er skrevet med delvis latinske bokstaver. Vi syntes det var unødvendig å bruke tid og krefter på å finne brukbare rutiner for å markere dette på en fornuftig måte. I tillegg bør det nevnes at forkortelser er løst opp og markert med understrekning, for eksempel Kongelig. Flere forhold kunne vært drøftet og redegjort for. Transkripsjoner som denne er resultat av uendelig mange vurderinger. Ukjente ord og uttrykk kan søkes i oppslagsverk som Norsk Historisk Leksikon, eller Otto Kalkars Ordbok til det ældre danske sprog ( ).

6

7 1 Tingbok Aker 1682 Niels Ascher haffuer med rigens steffning ladet ind steffne en andeel proff at giørre deris æd, effter steffningis formalia skal bliffue vdj agten indført, sagen er daterit for retaget vdj Holmen den 23 February 1682 er forretted som effterfølger, steffningen er daterit den 23 Januarj 82 och som ieg haffde lenge forbiet paa dagen møtte ingen aff laugrettesmendene, huorforre ieg to til mig thuende andre laugrettesmender nemblig Elland Blochestad och Gunder Torstad, f 1a Niels Ascher borger vdj Christiania er iche mødt mens aleniste Helge Semb med jt indleg for Niels Jansen som herreffter skal indføris huilcket Niels Jansen haffuer vnderschreffuet, mens Helge Semb ville det iche vnderschriffue saa er da vindessby[r]ne frembrobt saa mange som var tilstede nemblig Hans Høuem, Erich Hannevold, Lauridz Børgen er ved doden (døden) affgaaet, Peder Fussdal och Helmerich Børgen er iche hiemme, Alff Sebiørnsen, Anders Christenssen och Lauridz Gul brændtsen er mødt och effter alourlig formaning huad en falsch ed er giort derris høyeste æd paa det dj vondet haffuer, Anno 1682 den 27 Martj er alminndelig sageting holdet paa Ascher vdj Asche sogen, offuerverende Konglig Mayestets fouget Seigneur Christen Hansssen, bøydelenssmanden Helge Semb var nerwerende med effterscheffne aff laugrettend som retten betiendte nemblig Ouden Hannevold Oluff Haugstad Erich Hannevold Joen Austad Olluff Elenes Halffuor Ascher Hans Konglig Mayestets fouget hans giffne bestalling er for retten lest, indeholder at hand er betroet til at verre slodsfouget paa Aggersshuus och fouget offuer Aggers fougderj, vdj samme hans bestilling tilholdes

8 Tingbok Aker hand troligen och vel at tjenne, och for dj konglig rettigheed betiids at suarre och giørre rigtigheed effter samme bestillingsbref videre medfør som er daterit Kiøbenhaffn den 9 Decembris anno Anno 1682 den 28 Martj er almindelig sageting holdet for Øster och Wester Berrum paa Oxhoued offuerverende Konglig Mayestets fouget, Seigneur Christen Hansen och bøydelenssmanden sampt menniige almue och effterschreffne aff laugretted, f 1b Niels Stabech Suend Biørn Hans Rambstad Hans Jnng (Jung) Anders Skoffe och Christen Hamang, Slodzfougdens bestalling er paa dette ting saa vel som i gaaer oplest, och befindes der at verre extraherit och indført Kongelig Mayestets fouget haffuer ladet oplæssse en befalling om kalche kørringen at almufuen skal kiørre til Vinger, huilchet hand beger rerer at maa bliffue indført at hand haffuer tilsagt almufuen nu her paa tinget at dj paa tilkommende fredag skal møde vdj Sandvigen och der tage deris lass (less?) med kalch och førre til Vinger, Hans Kongelig Mayestets allernaadigste consumptions forord ning, om det som aff warene skal giffues som førris til kiøbsterne saa och om folcheschat aff løssse och ledige personner paa landet er for retten oplest til alles effterettligheed, saa och den post om copulationer huad aff huer giffues skal, och er samme forordning lest i gaar paa Ascher ting : er daterit Kiøbenhaffn den 24 Januarj anno 1682, Kongelig Mayestets allernaadigste forordning om studii?? skat, cathebratico och prouste penge er for retten lest, tilholder at alle och enhuer som resterer dermed skal strax det erlege och betalle saa fremb de som jus patronatus er bleffuen medelt, skal det selff betalle med mindre dj derris frjheed will haffue forbrudt och er samme forordning daterit Kiøbenhaffns slodt den 4 Februarj anno 1682, Slodslougens forvalteris befalling, er for retten lest indeholder at Hans Kongelig Mayestets skoffue forhugges, huorforre befalles Kongelig Mayestets fouget at hand lader fredlyssse alle Hans Kongelig Mayestets skouger omkring festningen er beligende saasom Ladegaardsøen och andre om nogen findes, at ingen skal vnderstaae sig dervdj at hugge med

9 3 Tingbok Aker 1682 minde om nogen antreffes vil straffes paa hest och lass (less?), sampt baad och redschab, med anden vilkorlig straff, som offentlig paa tinget er oplest och fredlyst er, daterit Aggershuus den 22 Martj 1682 Dissse forordninger er paa Ascher ting och saa lydeligen oplest, for meninge almue til effterretligheed, Pouel Wold bøydelenssmand vdj Øster Berum paa sin salige quindes Maren Nielsdatters veigne, Effuen Voyen boendes vdj Wester Berrum paa sin egen weigne, Dirich Hasslum och Hans Offueland paa derris hustrues weigne, Lauridz Boyesssen paa Peder Østeren och hans quindes Marte Christensdatters weigne hafuer solt skiødt och affhendt til Marj Rambstad derris anpart vdj en fierding salt vdj Rambstad beligende som hun hereffter skal haffue nyde och beholde til odel och eiedomb effter breffues medførd er dateris Riis den 24 Junj 1666: f 2a Anno 1682 den 29 Martj er almindelig sageting holdet paa Agger vdj Aggers herridt, offuerverende Kongelig Mayestets fouget offuer Aggers fougderj Seigneur Christen Hanssen, bøydelenssmanden Hans Nielssen Bestum var neruerende, med effterschreffne laug rettesmender som retten betiente nemblig Effuen Sandager Anders Høybrotte Ouden Bretved Anders Vdssholt Peder Østensøe och Christopher Aarevold, Hans Kongelig Mayestet naadigste giffne bestalling er for retten lest som Seigneur Christen Hanssen om fougderiet er allernaadigst for vndt er tilforen ved dag och datum indført, Hans Kongelig Mayestets fouget, haffuer ladet oplessse den høye øffrigheds befalling om kalch at kiørre til Winger, och derhoes tilssagt at meninge almufue, skal møde paa fredag førstkommende at tage derris lass (less?) med kalch och kiørre til Winger.

10 Tingbok Aker Vdj den sag som borgerschabet haffuer ladet indsteffne {Claus} {Allexand} Kongelig Mayestets forrige slodsfouget Seigneur Frandz Berendtzen och captien Claus Allexanderssen er befallet retten at betienne, er Hans Petterssen Radtke mødt vdj rette och bege ridt domb effter førrige indlaugde steffning och ducomenter Herom er saaledes for retten forrefundet, at effterdj Seigneur Frandz Berendtsen iche er tilstede eller noget vdj denne sag sig til befrielse haffuer indgiffuet saa stilles denne sag j bero saa lenge til Frandz Berenssen hiembkommer, at mand da kand fornehme huad hand fra commisariated kand haffue til befrielsse, haffuer hand da indted sig til forsuar, eller kand forschaffe brefiss for at hand haffuer giort regenschab derfor saa skal da effter dette steffnemaal dog bliffue kiendt i sagen det som forsuarligt kand verre, f 2b Mester Peder Holm reigtor vdj Christiania skolle haffuer med rigens steffning, ladet indsteffne sin landbonde Jffuer Sindssen for landschylds jndesidelsse huorforre hand formener at gaarden diss bøxel er forbrudt, effter steffningens formalia skal bliffue ord fra ord indført er daterit Christiania den 29 November 81 befindes lougligen at verre lest och forkyndt, Mester Peder Holm hans skrifftlig indleg er for retten indgiffuet ved hans tienner som videre vdj indleget er indført, indleget skal bliffue ord fra ord indført er daterit det sidste den 29 Martj anno 1682: Jffuer Sindsen er mødt for retten och suaret til sagen och tilstod at hand rester med sex aar land skyld, mens hand siger at hand rester allene en tredie aars holding, och i det øffrige instillet sig vnder loug och ret til worris billig kiendelse, Vdj denne indsteffnte sag som mester Peder Holm haffuer ind steffnt sin landbonde Jffuer Sindsen er saaledes for retten dømbt och affssagt at effterdj Jffuer Sindsen iche haffuer betalt sin landschyld vdj betimmelig tid, mens dermed inde sidet paa sex aars tid med forfalden tredie aars tage saa haffue hand derforre forbrudt sin gaards første bøxel och dog betal le den resterende landschyld och 3die aars tage, ellers søges det aff hans formufue ved louglig adferd namb och vordering effter louen; Rassmus Grorud er indsteffnt ved lenssmands steffning for vitterlig gield hand er skyllig til Christen Vitrop, er opset til neste ting til endelig domb, Hans Olssen boendes paa Rud vdj Ennebach sogen haffuer med lenssmands steffning ladet indsteffne Dirich Mortensen Hogetoug for

11 5 Tingbok Aker 1682 louglig gield er opset til neste ting formedelst Dirich Mortenssen ligger syg, Hans Kongelig Mayestets fouget haffuer effter ser skriffuelsse ladet fræd liussse hans høye exeilentzis skouger som til Skøyen och Smedstad er beligende, huilket tilforen ved hestegaarden er och fredlyst at ingen maa hugge der vdj med mindre dj vil haffue skade for hiembgield Her justisiarius Lund haffuer med rigens steffning ind steffnt effterschreffne vinde Halffuor Olssen saugmester, Olle Tronsen Hans Haluorssen Dissen at vinde derris sandheed effter en rigens steffnings tilhold och er Gotfred och Rassmus felbereder steffnte samme winde at paahøere effter steffningen tilhold daterit Aggersshuus den 20 December Samme steffning befindes effter opschrifften lougligen at verre lest och forkyndt Halffuor Olssen tilstaaer som effterfølger at nu effter paasche 2de aar siden da kom Knud Willadsen til hannen och tog hannem med med Olle Tronsen til vinde, om huad saugtømmer som Knud haffde fundet vdj Gotfred och Rassmus felberedres stam pe, och det var om en søndag effter prediken, som dj kom da hen til stampen da saa dj en stoch med Her justisiarius Lunds merke paa som var affhuggen midt paa, och var som en 8te (St.?) boer stadt, var aff gran, och laa en fure saugstoch udenfor stampedørren som var til en 7 boer?? stoer, den var huggen i 2 støcher och huer støche var klouen vdj 2 parter; det samme tilstaaer Olle Tronsen och Hans Haluorssen Disssen Olle Tronssen tilstaaer ellers at nu vdj denne vinter nest for juell da var hand med Peder Anderssen vdj stampen och sette tappen fast vdj juel stochen, och da saa dj at der var huggget vdj samme stoch som var velted offuer kandt och var ichun hugget paa 3 sider men den fierde sidde som indted var hugget var fire merker vdj med Her justisiarius merke som var jt el:?? Haffde herom ellers indted videre at vinde Jn{..}dsteffnte vinde haffuer herpaa for retten, afflaugt derris høyeste æd effter louen, for Her justissiarius och canceljraad haffuer med rigens steffning ladet indsteffne en andeel proff och vindessbyrd, om en deel tømer som var paa krigssficalls *Morseigneur Ridemands saug aff Olle Jacobssen Lunder i Jeffnagger sagen opkiørt effter steffningens formalia er daterit Aggersshuus den 13 December 1681: Hans Nielssen Bestumb och Anders Ou er for retten frembkomet och tilstaaer at dj var der oppe i skougen och skulle sæe effter noget tømmer som var hugget vdj Her justissiarius skoug, for gangen sommer da red dj forbj Monseigneur Ridemand saug och saa at der laa noget tømmer paa saugbenchen, mens huem det kom til eller huad merke der var paa f 3a

12 Tingbok Aker tømeret er dennem ubevist, dette tilstaaer Hans Grebssen vdj ligge maader er ey videre herom beuist, f 3b Olle Anderssen saugmester tilstaaer at nu nest affvigte sommer da skar hand for Monseigneur Ridemand paa Trehiornings saugen da kom Olle Jacobssen Lunder boendes vdj Jeffn agger sogen, och kiørte tømmer paa Monseigneur Ridemands saug siuff tølter med Her?? {asse} justissiarius saugetømmer merke paa grantømmer, som der bleff opschoret, och bleff han befallet at skierre samme tømmer op och sette dennem for sig selff som Monseigneur Ridemand befallet hannem och som dj skulle telle op tømmeret Olle Jacobssen Lunder, med saugmesteren och Olle Anderssen, saa Her justissiarius merke, saugde Olle Jacobsen de haffuer iche behoff at lade djg merke at der staaer Lunds merke paa tømmerit huor til Oluff Anderssen suarede nej men giør ieg iche, tilmed siger Oluff Anderssen \at det tømer/ var en mon større ind det som var Monseigneur Ridemands, som da var frembkiørt, och da loffte Olle Lunder hannem en mon for hand skulle tie, som Olluff iche ville giørre, er ey viderre herom beuist, Olluff Gunderssen er iche mødt, mens siges at hand er med sygdom beheffted Michel Hansssen tilstaaer som effterfølger at forleden sommer da var hand med Knud Willadsen oppe ved Trehiørningen och der dj kom til Monseigneur Ridemands saug da saa hand i blant det saugtømmer som laa paa saugvelten 4 tølter saugtømer som laa aparte for sig selff och var merket med jt fremmet merke som var iche Monseigneur Ridemands och det tømmer var lit større ind Ridemands eget, mens huor meget tømmer som var i den anden huog aff det merke det kand hand icke vide tj {det} var sammenblandet, videre er herom iche beuist Olle Jacobssen er iche mødt mens paa hans veigne er mødt Halffuor Engelbretsen Lunder samme proff at paahørre och formente at Olle Jacobsen bør steffnes til hans verneting, och effterdj ingen proff herimod bleff paarobt giorde dj deris æed Hans Kongelige Mayestets allernaadigste forordning om consumption er for retten lest och er tilforren vid dag och datum saavit landet vedkommer indført, saa er och Hans Kongelige Mayestets allernaadigste forordning om studij skat cathedratico och proustepenge for retten lest och tilforren indført, f 4a Hans Kongelige Mayestet tilforordne slodslougens forvaltere derris befalling om Ladegaardsø{g}en och andre Hans Kongelig Mayestets skouger at fredlyssse er for retten lest tilforren ochssaa er indført,

13 7 Tingbok Aker 1682 Lauridz Jacobssen Kongelig Mayestets velbestaltee assessor vdj admiralitets collegio och præsident vdj Christiania, hans udgiffne skiøde som hand haffuer udgiffuet til erlig høyachtbar och welfornehme mand Monseigneur Pouel Pederssen prouiantforvalter offuer Aggersshuus er for retten lest indeholder at hand haffuer solt skiødt och affhendt til bemelte Pouel Pederssen hans hustru och derris arffuinger effterschreffne gaarder vdj Aggers herredt beligende, nemblig Øckeren hans paaboer skylder aarlig jt skippund femb lisspund tunge, Nortved haltrettende (12 1/2) lisspund tunge alt paa begge gaarder med bøxel som alt effter skiødes maade er Pouel Pederssen solt och bebreffuet fast och u=røgelig vdj alle maader och er daterit Kiøbenhaffn den 18 Februari 1682 vnder Lauridz Jacobssens haand och zigenette, Arendt Torstenssen borger och fornehme handelssmand vdj Chri stiania hans breff er lest for retten indeholdende at hand haffuer affstaaet och offuerdraget til hans gamle tienner, Olluff Erichssen den pladz vdj Aggers heridt beligende, med ald sin herligheder hussse och bygning at haffue och bruge sin liffs tid, dog selff husssene at holde ved ligge och ald kongelig och prestelig rettigheed selff betalle och om hand agter at giffte sig da at giørre hannem jt hederligt brølup, och dertil forvendt hannem aufflingen?? och crætur smaat och stort sampt {sampt} en seng, kiel och gryder med huis widere behørigt som findes paa gaarden vndtagen en brygekiedel och om hand forseer sig vdj ægtschab, och hans quinde alle offuerleffuer skal hun nyde samme plads til lotters, mens effter Olluffs død skal samme plads med diss tilligende igen hiemfalde til Arendt Torstenssen och hans arffuinger huorforre Olluff Erichssen for sin tienneste er fornøyet och er dj saaledes acorderit vnder derris egne hender bekreffted, sampt Tønnes Jochumsens och Berendt Plates hender til vitterligheed, daterit Christiania den 7 Junj anno 1680, Niels Bertelssen raadmand vdj Christiania hans vdgiffne obliga tion er for retten lest indeholder at hand haffuer laant aff offuerformynderne Seigneur Johan Petterssen Bergmand och aff Seigneur Anders Nielssen Løch rede penge tou och tredssinds tiuffue rixdr: bøenepenge som hand aarlig skal forrente for 6 procento och derssom hand capital och rente iche betaller da skal dj haffue magt at vige til hans ødegaard Aas beligende vdj Aggers heridt vdj Flyespon fiering som skylder aarlig en fiering meel eller malt som dj haffuer i pandt och er f 4b

14 Tingbok Aker leffuerit adkombst breffue paa och haffuer i vnderpandt, at bruge til brugelig pandt indtil capital och rente med bekostning betalt bliffuer, sammme pantebreff er daterit Christiania den 16 Septembris anno 1680 vnder Niels Bertelssens egen haand vnderschreffuet. Olle Olssen boendes paa Frogner vdj Aggers herridt hans obli gation er for retten lest huor vdj hand kiendes at verre skyldig til Lauridz Christenssen indvonner och handelssmand vdj Christiania paa hans formands salige Christen Frogners och egen veigne rede penge jt hundrede och otte rixdr: som er landt til kongelige rettigheeder och til Olluff første bøxel med at betalle, samme penge forrentis nemblig dj = 66 rixdr: 2 mark 16 s: fra nest forleden Aprilli och resten fra den 20 September 1681, for samme capital och rente indtil dj betalt bliffuer haffuer Olle Olssen set Lauridz Christensen i pandt ald sin eiende formufue lad sig verre ved huad naffn det er eller neffnis kand indtil hand til fyldeste faaer det affbetalt til bekrefftelsse sit zigenet undertrøgt och til witterligheed ombe det mig och Seigneur Claus Jochumbssen skougmager at forsigle och vnder schriffue daterit Christiania den 20 September Anno 1682 dend 13 Junij er almindelig skatteting holdet paa Næs vdi ofuerverelse Kongelig Mayestetts fouget Seigneur Christen Hansen saa oc bøydelensmanden Helge Semb var nerverende, med etterschrefne laugrettis mender som retten betiente, nemblig Olle Solstad Peder Stocher Peder Fussdal Matties Berig Olle Elnes Hans Billingstad Hans Kongelig Mayestetts alernaadigste skattebref er for retten lest, schal hereffter wed Aggers ting ord fra [ord] blifue jndføret, Forordning om høyesterettes holdelse af dato Kiøben hafn dend 24 Marty anno 1682 f 5a Een befalling oc forbud at ingen kalch maa selgis till nogen vden Hans Kongelig Mayestetts eigne wndersaater af dato dend 17 Aprillis 1682

15 9 Tingbok Aker 1682 Di wdj sidste kriig huerfvede ryttere, dragoner oc fyrrør schal nu jgien inroleris oc were parat til Hans Kongelig Mayestetts tieni ste daterit dend 9 Junij anno 1682 Forordning om bededagne vdi Norge naar di holdis schal daterit Kiøbenhafn dend 18 Marty anno 1682 Forordning om børnegodtzedz auction af dato dend 9 Maij 1682 Forordning oc paabud i steden for rosstieniste vdi Norge af dato Kiøbenhafn dend 22 Aprillj 1682: Alle dissse Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste forordninger oc befallinger schal vdførligen paa Aggers ting blifue protuco lerit extraherit oc jndført Hans høye excellence Herr Vldrich Friderich Guldenlewes vdstede pergamentz schiøde er for retten lest, jndeholder at hafve solt schiødt oc afhendt fra sig oc sine arfuinger til Hans Kongelig Mayestetts bestalter assessor udi admiralitetz colegio oc pressident vdi Christiania veledle Lauridz Jacobssen en stor andeel godz oc tiender vdi Aggersshuus stifft er beligen de oc serligen vdi Aggers fougderie, nemblig = Vlsrud = bøxel femb lispund tunge Gudstad Jacob = bøxel halfanden schippund tunge = Øcheren Hans bøxel it schippund oc femb lispund tunge Nortued bøxel halftretende (12 1/2) \lispund/ tunge = Uldsholt bøxel j (1) schippund Høybrotte Anders bøxel j (1) schippund tunge; Leerschalden bøxel femb lisspund tunge = Brendingen bøxel j (1) fiering malt, Clementzrud bøxel í (1/2) skippund tunge Molscherud bøxel otte lispund tunge, Aggers sogn = Taasen Olle bøxel siuf fiering tunge Taasen Anders bøvel siuf fiering tunge = Øster Berum Nordbye = bøxel 3 fieringer salt Schojen bøxel to schippund malt 2 rdr: penge, Malurt skougstøche der vnder en half rdr: Suarteursetter der vnder 1 rdr: Asker sogn = Sebiørnsrud Olle bøxel í (1/2) fierding salt Sebiornsrud Halfuor bøxel j (1) fierding salt Sebiørnsrud Erich bøxel j (1) fierding salt = Erichsrud Erich bøxel j (1) fierding salt Fielchen bøxel j (1) fierding salt = Aabye = Gulich bøxel j (1) skippund salt = Windesdal bøxel í (1/2) schippund salt, Wester Berum, Stofue Søren oc Lase vden bøxel 15 lispund salt, Burud An ders bøxel j (1) schippund tunge Muserud en ort Smedstad bøxel half tredie schippund Alt dette forschrefne godz med ald wise oc u=vise jndkombst, sigt oc sagefald, arbeide sampt ald anden tilligende herlighed, er bemelte weledle Lauridz Jacobsen hans hustrue oc arfuinger solt til evindelig eiedomb oc himbles af hans høye

16 Tingbok Aker excellence for huer mandz paatalle vdi alle maader schioden er daterit Kiobenhafn dend 19 January = 1682 wnder hans høye excellence eigen haand oc zeigell f 5b Lauridz Jacobsen Kongelig Mayestetz welforornede president vdi Christiania hafuer solt fra sig oc sin hustrue til erlig achtbar oc welfornehme mand Peder Nielsen Leuch ofuerformynder vdj Christiania hans hustrue børn oc arfuinger den gaard Aabye udi Asche sogen beligende schylder aarlig it schippund salt med bøxel = udi Øster Berum Nordbye schylder aarlig = 15 lispund salt med bøxel ofuer ald gaarden huilchet Peder Nielsen hans hustrue børn oc arfvinger er solt med ald wise oc u=vise jndkombst, sigt oc sagefald, arbeide??, oc ellers alle andre tilligende pertinenter oc rettighed effter skiødens widere medføer = daterit Christiania dend 15 May 1682 = skiøden er af Lauridz Jacobsen self forseiglet oc vnderschrefven, saa oc af Mogens Lauridzen byeschrifuer oc Peder Pedersen Møller til witterlighed forseigled oc vnderschrefven. Seigneur Jacob Dirichsen raadmand vdi Christiania hans vdgifne schiøde til erlig ærdyderige matrone Anichen Jacobsdatter salig Johan Kreftings, er for retten lest, jndeholder at hafue solt til bemelte Anne salig Johan Krefftings effterschrefne gaar der beeligende vdj Aske sogen nemblig Semb Helle paaboer schylder aarligen med wnderliggende gubeschougen j (1) schippund = 3 = fieringer malt, af sougen 100 boer, foernød 1 rdr: ved otte læs med fuld bøxel oc herlighed = Brosset Efven paaboer schylder í (1/2) schippund meel med bøxel foernød = 12 s: wed 2 læs, som er af Herr Assessor Knud Frandtzens førige pantsette jordegodz oc bemelte Jacob Dirichsen wed høyesterettes domb er tilkiendt at nyde oc beholde til fuldkommen eiendomb, samme høyeste rettes domb er daterit Kiøbenhafn dend 24 Augustij 1681 Samme gaarder schouge oc herligheder Anne salig Johan Kref tings solt oc schiødt at nyde til evindelig eiedomb hende oc hendis arfuinger frelseligen oc fuldkommelig vdi alle maader, det ermelte Jacob Dirichsen fra sig sin hustrue oc arfuinger hi[e]mbler dennem effter schiødens, medføer daterit Christiania dend 6 Aprill 1682 wnder offte bemelte Jacob Dirich sens zeigel oc med egen haand schrefvet, Veledle Jacob Dirichsen raadmand vdj Christiania hafuer med hans hustrues willie oc sambtøche solt schiødt oc af hendt til ærdyderig oc gudfrøchtige matrone Anne salig Johan Krefftings hendis børn oc arfuinger effterschrefne gaarder oc godz som vdj Aggershuus lehn i Asker sogen, Øster oc Wester Berum er beligende, nemblig Kiørboe Næsøen med

17 11 Tingbok Aker 1682 vnderliggende effterschrefne ødegaarder oc øer som er Løchen = Huidsteen; Sleben = Enger Øde Hamang, Kalføen oc Berøen alt med bøxel land schyld oc herlighed = Oxehoyed Hans paaboer schylder aarlig med bøxel it schippund malt, Joen Nees af en kalcheboe = 1 rdr: Marselius af en søeboed oc it huus = 3 rdr: Johan Gaarman af en kalcheboe oc brygge aarlig = halfanden rdr: Joen Hage dorn af it huus = 30 allen grund aarlig en rdr: tillige med wnderliggende Sandvig oc alle des rette tilhørende eiedeeler med alle derpaa Herr assessor Knud Frand sens tilhørende huuser oc bygninger, Hualstad med bøxel en fiering salt en rdr: foernød oc otte læs wed, Næs = Jens paaboer aarlig med bøxel halfandet skippund malt, Afløes med bøxel en fiering salt = en rdr: foer nød oc otte læss wed = Solberg Halfuor paaboer j (1) schippund malt en fiering rougmeel med bøxel en rdr: foernød oc otte læs wed, Skotte Anders paaboer en fiering salt = Øfueland 3 høns Løche Olle paaboer it half pund salt med bøxel oc í (1/2) rd: foer nød, Hamang Christen paaboer med bøxel halfandet schippund oc j (1) lispund salt en half rdr: foernød oc otte læs ved Biørnegaard Pouel paaboer med bøxel j (1) schippund malt j (1) rdr: foernød oc otte læss wed, Jung = Gulich oc Axel paa boer med bøxel j (1) skippund salt en rdr: foernød oc otte læss wed = Tougerud Olle paaboer med bøxel í (1/2) schippund meel en mark foernød oc toe læs wed Grini Gutorm paaboer med bøxel it schippund oc í (1/2) lispund salt en rdr: fornød oc otte les wed = Stafuer med bøxel í (1/2) schippund meel j (1) mark fornød oc otte læs wed, Tanum = Knud paaboer med bøxel 1 skippund malt, af Tanum Øster gaard med bøxel j (1) fiering meel 1 rdr: foernød oc otte less wed = Bysestad Hans paaboer en fiering salt Forschrefne gaarder godz oc øer Anne salig Johan Krefftings hendis børn oc arfvinger hi[e]mbles af bemelte Jacob Dirich sen hans hustrue børn oc arfvinger effter welbaarne Christian Vrnes vdgifne schiøde sampt derpaa fulte en kongelig naadigste confiermation at nyde bruge til fuld oc frelst eiendomb aldeelis vden schade schaadisløs i alle maader hvilchet offte bemelte Jacob Dirichsen hans hustrue oc arf vinger sig tilforplichter oc med egen haand vnderskrefvet saa oc med paatrøgte zignette bekreffter til witterlighed Kongelig Mayestetts fouget Christen Hansen oc Peder Nielsen Løeg ofuerformynder vdj Christiania med haand oc zeigel testificerit = Christiania dend = 9 Junij 1682 er same schiøde daterit f 6a Anno 1682 dend 15 Junij er almindelige skatteting holdet paa Rambstad vdi Øster Berum ofuerverendes Kongelig Mayestetts f 6b

18 Tingbok Aker fouget Seigneur Christen Hansen Smidt sampt bøydelens mendene af Øster oc Wester Berumb war nerverende tilstede \tillige/ med meeninge almue oc effterschreffne laugrettis mender som retten betiente nemblig, af Øster Berumb af Wester Berum Niels Stabech Reer Hoelle Hans Rambstad Hans Schuy Lauridz Hevig Olle Bierche Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste vdgifne schattebref er for retten lest schal hereffter wed Aggers ting ord fra ord blifue jndført, Forordning om høyesterettes holdelse af dato Kiøbenhafn dend 24 Marty 1682 Den befalling oc forbud at ingen kalch maa selges til nogen vden Hans Kongelige Mayestetts eigne vndersaater af dato dend 17 Aprill 1682 De vdi sidste krig huerfvede ryttere dragoner oc fyrror schal nu igien indroleris oc were parat til Hans Kongelige Mayestetts tieniste daterit dend 9 Junij 1682, Forordningen om bededagne vdj Norge naar dj holdes schal, daterit Kiøbenhaffn dend 18 Martij anno 1682 Forordning om børngodzetz auction at dato dend 9 Maij 82 Forordning oc paabud i steden for rostienniste vdi Norge af dato Kiøbenhafn dend 22 Aprillis 1682 Alle dise Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste forordninger oc befaalinger schal vdføreligen paa Aggers ting blifve protoculerit extraherit oc jndført Hans høye excellence Herr Vldrich Friderich Guldenleues vdstede pergamentz schiøde er for retten lest jnde holder at hafue solt schiødt oc afhendt fra sig oc sine arf vinger til Hans Kongelig Mayestetts bestalter assessor vdj admiralitetz colegio oc president vdj Christiania weledle Lauridz Jacobsen en stor andeel godz oc tiender vdj Aggershuus stifft er beligende oc serligen vdj Aggers fougderie nemblig = Ulsrud bøxel femb lispund tunge Gudstad Jacob bøxel halfanden schippund tunge Øcheren

19 13 Tingbok Aker 1682 Hans bøxel it schippund oc femb lispund tunge Nordtued bøxel 12 1/2 lispund tunge; Uldsholt bøxel í (1/2) schippund, Hoybrotte Anders bøxel it schippund tunge, Leerschalden bøxel = femb lispund tunge Brendingen bøxel j (1) fiering malt, Clemendzrud bøxel í (1/2) schippund tunge, Mølscherud (Molscherud) bøxel otte lispund tunge = Aggers sogen = Taasen Olle bøxel 7 fieringer tunge Taa sen Anders bøxel siuf fiering tunge Øster Berum Nordbye bøxel 3 fieringer salt Schoyen bøxel 2 schippund malt 2 rdr: penge = Malurt schougstøche dervnder í (1/2) rdr: Suareteursetter der vnder j (1) rdr: Ascher sogen Sebiørnsrud Olle bøxel í (1/2) fiering salt Sebiornsrud Halfvor bøxel j (1) fiering salt Sebiørnsrud Erich bøxel j (1) fiering salt = Erichsrud Erich bøxel j (1) fiering salt = Fielchen bøxel j (1) fiering salt = Aabye Gulich bøxel j (1) schippund salt Windesdal bøxel j (1) schippund salt Wester Berum Stofue Søren oc Lase vden bøxel 15 lispund salt Burud Anders bøxel j (1) schippund tunge Muserud 1 ort = Smedstad bøxel 2 1/2 schippund Alt dette forschrefne godz med ald wise oc u=vise jnd kombst sicht oc sagefald, arbeide sampt ald anden tilligende herlighed er bemelte weledle Laurids Jacobsen hans hustru oc arfvinger solt til evindelig eiedomb oc hi[e]mbles af hans høye excellence for huer mandz paatalle vdj alle maader schiøden daterit Kiøbenhafn den nittende Januarij jt tusind sexhundrede toe oc firesindztiuge wnder hans høye excellences eigen haand oc zeigel, f 7a Lauridz Jacobsen Kongelig Mayestetts welforornede president udj Christiania hafuer solt fra sig oc sin hustrue til erlig achtbar oc welfornehme mand Peder Nielsen Løeg ofuerformynder udi Christiania hans hustrue børn oc arfvinger den gaard Aabye vdi Asche sogen beligende schylder aarlig j (1) schippund salt med bøxel wdi Øster Berumb = Nordbye schylder aarlig 15 lispund salt med bøxel ofuer ald gaarden, huilchet Peder Nielsen hans hustrue børn oc arfvinger er solt med ald wise oc u=vise jndkombst sigt oc sagefald, arbeide, oc ellers alle andre tilligende pertinenter oc rettighed effter schiødens widere medføer daterit Christiania dend = 15 Maij 1682 schiøden er af Lauridz Jacobsen self forseigled oc wnderschrefven saa oc af Mogens Lau ridzen byeschrifuer oc Peder Pedersen Møller til witter lighed forseigled og wnderschrefven

20 Tingbok Aker Weledle Jacob Dirichsen raadmand vdj Christiania hafuer med hans hustrues willie oc sambtøche solt schiødt oc afhent til ærdyderig oc gudfrøchtige matrone Anne salig Johan Krefftings hendis børn oc arfvinger effterschrefne gaarder oc godz vdj Aggershuus lehn f 7b i Ascher sogen Øster oc Wester Berumb er beligende, nemlig Kiørboe Nesøen med wnderligende effterschrefne ødegaarder oc øer som er Løchen, Huidsteen, Sleben, Enger = Øde Hamang Kalføen oc Berøen alt med bøxel landschyld oc herlighed Oxehoued Hans paaboer schylder aarlig med bøxel j (1) schippund malt Joen Nees af en kalcheboe en rdr: Marcelius af en søe boed oc it huus trei rdr: Johan Gaarman af en kalche boe oc bryge aarlig halfanden rdr: Joen Hagedorn af it huus 30 allen grund aarlig en rdr: tillige med wnder liggende Sandvig oc alle des rette tilhørende eiedeeler med alle derpaa Herr assessor Knud Frandtzens tilhør rende huuser oc bygninger, Hualstad med b en fierding salt en rd: foernød oc otte læs wed: Næs Jens paaboer aarlig med bøxel halfandet schippund malt, Afløes med bøxel en fierding salt, en rdr: foernød oc otte læs wed Solberg Halfvor paaboer j (1) schippund malt en fierding rougmeel med bøxel en rd: foernød oc otte læs wed, Skotte Anders paaboer en fierding salt Øfueland 3 høns, Loche (Løche) Olle paaboer í (1/2) pund salt med bøxel oc en í (1/2) rdr: foernød oc otte læs wed, Hamang Christen paaboer med bøxel halfandet schippund oc it lispund salt í (1/2) rdr: foernød oc otte læs wed Biørnegaard Pouel paaboer med bøxel j (1) schippund malt, en rdr: foernød oc otte læs wed, Jung Gulich oc Axel paaboer med bøxel j (1) schippund salt en rdr: foernød oc otte læs wed = Tougerud Olle paaboer med bøxel í (1/2) schippund meel 1 mark foernød oc toe læs wed, Grini Gutorm paaboer med bøxel j (1) schippund oc í (1/2) lispund salt en rdr: foernød oc otte læs wed Stafuer med bøxel í (1/2) schippund meel 1 mark foernød oc otte læs wed Tanum Knud paaboer med bøxel j (1) schippund af Tanum Øster gaard med bøxel en fierding meel = en rdr: foernød oc otte læs wed, Gysestad Hans paaboer en fierding salt = Forschrefne gaarder godz oc øer Anne salig Johan Kref tings hendis børn oc arfvinger himbles af bemelte Jacob Dirichsen hans hustrue børn oc arfvinger effter welbaarne Herr Christian Vrnes vdgifne schiøde, sampt der paa fulte kongelig naadigste confiermation at nyde oc bruge til fuld oc frelst eiendomb, al deelis vden schade skadisløs vdi alle maader, f 8a huilchet ofte bemelte Jacob Dirichsen hans hustrue oc arf vinger sig tilforplichter oc med egen haand wnderschrefvet saa oc med paaatrøgte

21 15 Tingbok Aker 1682 zignette bekreffter, til witterlighed Kongelig Mayestetts fouget Christen Hansen oc Peder Nielsen Løeg ofuerformynder vdj Christiania med haand oc zeigel testific[e]rer Christiania dend 9 Junij 1682 er samme schiøde = daterit = Lauridz Jacobsens Kongelig Mayestetts tilforordneede pressident vdj Christiania hafuer solt schiødt oc afhent fra sig oc sine arfvinger oc til ærdyderige matrone Anne salig Johan Krefftings hendis børn oc arfvinger = Skojen i Aggers herrit som schylder aarlig 2 schippund malt = toe rdr: penge med Malurt schougstøche som schylder = í (1/2) rdr: sampt Svar teursetter som schylder = en rdr: vdi Wester Berumb Skofue vden bøxel 15 lispund salt = Burue schylder med bøxel j (1) schippund tunge Muserud schylder j (1) ort huilchet hand alt sammen effter schiødes tilhold oc saasom skiødis maneer er hende oc hendis børn oc arfvinger frelsseligen himbler til fuld kommen eiendomb, huilche bemelte Lars Jacobsen med egen haand oc zeigel bekreffter saa oc til witterligheed Kongelig Mayestetts tolder vdj Christiania Jørgen Sechman oc Kongelig Mayestetts fouget Christen Hansen Smidt med haand oc zeigel bekreffter, schiøden er daterit Christiania dend 11 May anno 1682 Lauridz Axelsen boendis paa Hevig, Christopher Axelsen boendis paa Guesse, Biørn Axelsen boendis paa Stabech Morten Axelsen oc Jens Næs paa sin hustrues Biergete Axelsdatters weigne alle boende vdi Aggers fougderi i Øster oc Wester Berumb, gifuer deris kiere stiffader Hans Pouelsen boende paa Rambstad vdj Øster Berum oc deris kiere moder Marj Christophersdatter Ramb stad it fuldkommen sicher oc trygt afkald for deris tilfaldne federne arf oc dennem derfore effter schif te brefuedz jndhold fuldkommeligen quiterer oc paa det sønligste betacher, til bekreffteelse hafer dj deris eigne hender wnderschrefvet, samme afkald er daterit Rambstad den = 14 Junij anno 1682 Anno 1682 dend 19 Junij er almindelig skatteting holdet paa Agger vdj Aggers herrit ofuerverende Kongelig Mayestetts fouget Christen Hansen bøydelensman den Hans Nielsen Bestumb war nerverende, med etterschrefne laugrettismender som retten be tiente nemblig, Ouden Bretued Anders Udsholt f 8b

22 Tingbok Aker Lauridz Husebye Hogen Frøen Torre Ulderen oc Halfvor Mangelrud Hans Kongelige Mayestetts allernaadigste vdgangne forordning om høyesterett, er for retten lest, jndeholder at samme høye sterett er beramet at schal begyndis dend 14 Augusti først kommende udj den kongelige residentzstad Kiøbenhafn, til huilchen tid alle norsche sager schal først blifue forretagen som til samme høyesterett louligen kand were jndstefnt i det ringeste stefningen at were udtagen sex ugger for forschreffne tid, samme forordning er daterit Kiøbenhafn den = 24 Marty anno 1682 Slodzlougen forvalteris befaling er for retten lest, jndehol der at det er Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste willie oc befalling at de udj sidste \krig/ werbede ryttere dragoner oc fyrrør rer nu schal opsøgis oc jgien enroleris = dog at de maa were oc blifue huor de wil were men tuende ganger parere om aaret paa munstring, oc were parat til Hans Kongelige Mayestetts tieniste oc til at anname mondering oc hester naar behof giøris, jmid lertid schal en huer hafue aarlig : saalenge di iche giør nogen wirchelige tieniste : otte rdr: = oc er til samme inrolering beordret captein Ferri, som Kongelig Mayestetts fouget hafver at were assisterlig til at lade advare saa mange som af samme tilforn werbede ryttere oc dragoner oc fyrrører vdi hans fougderi findis, samme befalling er daterit Aggershuus dend - 9 Junij anno 1682 Iligemaade er for retten lest Hans Kongelige Mayestetts aller naadigste vdgangne forordning om trende almindelig faste oc bededage som schal holdis her vdi Norge dend fembte, tolfte oc nittende July førstkommendis effter samme forordnings videre medføer som den jndeholder er daterit Kiøbenhafn = den = 18 Martij anno 1682 Disligeste er for retten lest en forordning som Hans Kongelig Mayestet hafuer ladet vdgaa, jndeholder at huor schiffte hol dees effter mand eller quinde oc der kand were smaa u myndige børn som kand were tilfalden nogen \arf/ effter deris salige forældre vdj ware??, da schal foretagis en richtig registering paa boet, oc det siden af dem som til f 9a samme registering er beordret udi kiøbstederne eller paa landet, saavel oc saa paa geisslige schiffter, at gifue fra sig beshrefuen en rigtig

23 17 Tingbok Aker 1682 registering vnder deris haand ofver samme boedz goeds oc huad paa de u=myndiges lod kand komme dereffter schal samme warre opbindis paa en ofentlig auction oc selgis til høystbiudende paa det de u=myndige derved iche schal tage schade at samme løsøre schulle blifue staaende i mange aar u=solt, effter samme forordnings widere medføer er daterit Kiøbenhafn dend 9 Maij anno: 1682 : Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste forordning er for ret ten lest, jndeeholder at Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste hafuer betencht huorledis hans kiere oc tro vndersaatter her vdj Norge wed rostiennisten kunde blifue forletted, da er andteignet en taxt vdj samme forordning at der schal gifues at huer tønde hartkorn jordegoedz sexten schiilling = dansche disligeste bereignes = toe rdr: landshyld penge for j (1) tønde hart korn j (1) tønde huede roug, erter eller meel berig nes for en tønde oc 3 setinger hart korn, j (1) tønde biug, malt eller meel, bereignes for en tønde hart korn = j (1) tønde blandingskorn 9 setinger hart korn = toe tønder hafre jligemaade = j (1) tønde hart korn = j (1) skippund salt = j (1) tønde oc 3 settinger hart korn = j (1) bismerpund smør = sex settinger hart korn, j (1) bismerpund tallig = femb settinger hart korn = effter samme forordnings widere medføer, doeg iche gifues gierne her vdj dette fougderi noget til landschyld af dette som her effter vdj samme forordning kand findis specificerit, widere end dette som forschrefvet staar er daterit Kiøbenhafn den = 22 Aprillij anno 1682 Slodzlougens forvalteris befalling er for retten lest, jnde holder at ingen kalch maa selgis eller vdførriis : her fra dette fougderj saa vel som paa de steder huor kalchebrug kand were, saa som vdj Sleben, Sandvigen, Holmen oc andre stedz : til nogen fremede fartøy, vden det er Hans Kongelig Mayestetts vndersaater, oc dersom der schulde komme nogen frem mede fartøy her til samme fougderj, oc nogen wille be frachte dennem til Dan mark eller anden stedz med kalch, da til holdis Kongelig Mayestetts fouget at hafue goed opsicht derved at det iche tilladis dennem, med mindre at dj kand frem vise goed richtighed derforre, effter samme forordnings videre medføer er daterit Aggershuus den = 17 Aprillij anno 1682 Hans Kongelig Mayestetts allernaadigste schattebref som her for hen paa dj andre tinge er lydeeligen lest oc forkyndt vdj almu ens paahør, er formeldende, saa wit Aggerhuus lehn wedkommer, ord fra ord som hernest er at læse f 9b

24 Tingbok Aker Wi Christian den fembte af Guds naade konge til Danmarch oc Norge, de Wenders oc Gotthers hertug vdj Sledzvig Holsten Stormarn oc Ditmerschen grefve udj Oldenborg oc Del menhorst, giøre witterlig for alle worris kiere oc troe vndersaatter, som byge, boe, oc tilholde i wort rige Norge, at enddog wi vel jndted heller hafde ønsched, end at alle wore kiere oc troe vndersaater paa en eller anden maade vdj udgiffterne kunde hafue blefven forlindret, saa maa wj dog formedelst dise farlige oc wiit udseende coniuncturer frembdeelis were betencht, paa de mideler oc weje, som nest den aller høyestes bistand, til woris rigers oc landers sicherhed oc defension kand tiene oc u=forbiegiengeligen be høfuis, thi hafue vj ey kundet forbiegaa til woris militie oc flaades conseruation oc vndereholdning end nu for dette jndeverende aar = 1682 = i det mindste de contributioner som vdj nest afvigte aar hafuer werrit paabuden, at lade fornye, saa som wj hermed biude oc befalle, at vdj bemelte wort rige Norge schal skattes paa effterschrefne maade, nemblig Aggershuus stigt: Aggershuus oc underligende ampter udi leiglendingsschatten: af effterschrefne fougderier - nemblig Aggers, Horum oc Røgen, Lier, Eger, Sandswer oc Nommedall, Buscherud, Ringerige oc Hallingdallen, Hadeland, Toeeten oc Walders, Oudahlen, Gulbrandzdahlen, Hedemarchen, jtem øfre oc nedre Rommeriger, at betalles = af : j (1) schippund tunge rixd: j (1) schippund salt rd: 3 mark j (1) bismerpund smør rd: 3 mark j (1) hud = rdr: 2 mark Ald anden landschyld, som her iche er benefnt, anslas effter taxten oc effter huer stedz brugende maade, enten til tun ger eller løber at bereignes oc derefter at contribuere Odelsschatten betalles til fougderne ofuer alt at jorddrotten eller pantmanden saawel af adelen som andre vden forschiel af alt jordegodz i de fougderier godzet er be ligende og huor proprietarius eller pandtmanden er f 10a fraverendis, betallis oddelschatten af leiglendingen, som hannem effter fougdens seddel jgien hos jorddrotten eller panteman den vdj hans landschyld schal komme til afkortning, dog er de prop rietarier oc oddelsbønder fri for oddelsschat som self beboer de ris gaarder oc schatter som leiglending, de andre betale som følger, Aggershuus stigt oc vnderligende ampter oc fougderier (omskrevet spalte/benevnelser)

25 19 Tingbok Aker 1682 af j (1) schippund tunge rd: 40 s: j (1) tønde korn mark j (1) hud s: j (1) bismerpund smør s: j (1) skippund salt rd: Prouiant schatten betalles søndenfieldtz vden forschiel af alt jordegoetz og ligesaavel af de gaarder som til woris melitier er vdlagt oc assignerit, som af alle andre i huem de oc tilhøre nemblig, af it schippund tunge eller saa megen landschyld som er it schippund tunge eftter ofuenschrefne maade, bør at beregnes enten í (1/2) rdr: i penge, eller derfore = femb skaalpund got reent smør, oc j (1) bismerpund got salted eller røget kiød = Soldaternis mundering oc som wj self allernaadigst ville lade forsiune, soldaterne med kiofler oc gever, saa schal derjmod ofueralt af huer legg nerverende aar ichun betalles = 2 slette dr: Adschiellige andre smaa schatter Alle som nogen almindinger, tiende laxefischeri, eller deslige, af os til kiøbs, pandt eller benaading bekommit haf ver, som iche tilforne er lagt eller sat for landschyld, der af at contribuere fire rdr: af huer hundrede de endten derfore betalt hafuer, eller oc til opbørsel niuder vnder samme kiøbs, pantez eller benaading fortabelsse, Alle de gaarder oc pladzer qverner oc sauger, som enten iche ere satte eller taxerede for landschyld eller oc befindis for ringe taxerit, dennem schal fougden sorenschrifveren oc sex laug rettismend strax effter recessen taxere oc for landschyld sette som de wil forsuare, u=achted huad frihed nogen der paa til forne sig kunde hafue tilholdet, som wj iche med woris sær specialbref hafuer consenterit eller confiermerit, Saugschatten andgaaende, da schal af huer hundrede boer som schiæris paa de sauger, huor til tømmerit enten i vorris kierchernis, præsternis, eller andre geisslige schoufe?? oc beneficier eller oc i voris almindinger huggis disligeste af de sauger som enten hafuer heel eller half dambstoch paa nogen af fornevnte grunder, eller oc ere bygte paa noget af det vdlagde godz oc iche i schiøderne exprese benefnt betallis en rixort, forvden den sædvanlig dehle oc trælasttiende som særdelis ved vdførselen opbergis. Jligemaade schal saugmesterne schatte af huer tusinde dehler de schiærer vden forschiel, paa huad for sauger de skiæris en half rdr: eller af huert hundrede femb s: Disligeste en huusmand som bruger handwerch at skatte 2 rdr: oc ellers ichun en half rdr: men de huusmender som boer paa leiglendingsgrund oc eiendomb, huoraf leig lendingen schatter oc skylder, at komme hannem til hielp oc f 10b

26 Tingbok Aker ey widere til os at vdgifue, dog wille vj hermed allene hafue meent de huusmænd, som paa landet paa nogen gaardz grund boer, oc ey de som boer i haufnerne eller paa ladestederne, oc der hafuer deris næring oc brug, huilche schulle betalle saasom andre huusmænd, nemblig 2 rdr: u=achted paa huis gaarders grunde de boer, Hermed schal oc were forstaaet de strandsidere som iche er borgere eller suarer til nogen kiøbsted, som oc aarlig schulle betalle = 2 rdr: men de som bruge jord, were sig handverchsmænd, huusmænd eller strandsiddere, derforvden at schatte effter jordens skyld, som andre bønder, Pebersvene = eller ledige karle, som hverchen ere boesatte eller tiener i aarstieniste, at gifue toe rdr; oc dersom de bruger kiøbmandschab med heste, slachtefæ eller andre wahre at schatte derforuden = 2 rdr: = Bønder sønner som bruger handel at schatte = 2 rdr: = Hver fuld woxen tienistekarl eller dreng som iche er vdschrefven eller hafver tient vnder lændmelitien eller paa flaa den i trei aars tid at gifue en rdr:, oc maa jngen tieni stedreng eller karl effter at skattebrefvet er for kyndet, vden loulig forfald eller beuis begifue sig fra den sted hand tiener eller hafver sin werelse, førend hand der same stedz hafver clarerit oc betalt sin skatt saafrembt bonden eller de hand hafde sit tilhold hos, der schatte brefene blef forkyndte, dend ey self wil svare oc be talle, Alle forschrefne skatter, schulle vden nogen restandzer betalles til fire terminer; nemblig en fierde part til pindtzedag, den anden til Olai den tredie til Michælis oc den fierde til juel f 11a Oc som wi allernaadigst wille at vdj forschrefne paabud eller schatter iche nogen afgang eller restandser maa were eller passere, saa schulle wore fougder drage tilbørlig omsorig at schatten af worris eigne, saa oc kierchernis oc de fattiges øde eller forarmede gaarder oc jorder : om kierchever gerne eller forstanderne dem ey wille andtage : fuldkom men andschafes oc bereignes, huorjmod de maa giøre sig betalt vdi samme jorders nøtte oc afgrøde, huilchen aufl de doeg vden almuens besuering ved egen bekostning sæd oc arbeide schulle lade drifue, oc schatten som før ermelte be reigne, schulle oc andre proprietarier med os, kierchen eller de fattige vdj saadanne øddegaarder eller platzer participere da schal woris fougeder tilbiude dennem ofenschrefne wil kor, oc om de gaarderne fuldkommen oc effter lougen ville antage oc svare os til wore rettigheder vden afgang, hvis iche, da de paa woris veigne, dennem enten at bortbøxle eller i andre maader at til nøtte føre, fra at os i voris schatter oc jndkombster ingen afgang scheer, Derforuden wille vj allernaadigst at jorddrotten maa were fri tilladt, saa mange woris fogder for wederhef tige erkiender, schatterne af deris egit godz om dj det be gierer, ved deris fuldmegtige at lade jndsamble, oc til ofuenschrefne terminer til fougden at lefvere, huorimod woris fogeder paa woris weigne schal

27 21 Tingbok Aker 1682 hafue kaar, om enten jorddrott eller bonden schulle findis effterladen, oc iche til terminerne rigtig betale, endten at blifve ved jorddrotten, bonden eller grunden, saasom hand best eragter schatterne til huer termin rigtig oc vden erstandtzer at jnd bringe, Oc paa det imellum fougden, land drotten oc bonden kand hafues oc holdis tilbørlig rettighet om huis de leverer oc betaller, oc huad de schyldig blifer, da wille wj allernaadigst at fougden, saavelsom land drotten, enhuer for sig vdj de tilforne, anbefalede bøger : oc naar de ere fuldschrefne, andre i deris sted: rigtig schulle andteigne, huad bonden schyldig er oc betalle schal oc derimod huad hand huer gang derpaa betaller, i huad for species det er, oc for huad taxt, oc det saa special oc for klarlig, at hand oc enhuer det kand begribe, oc hafue god vnderretning om, huad hand enten kand til gode hafue eller schyldig blifue, De som dette enten iche giøre eller oc befindis hervdj woris vndersaater til schaade, suig achteligen at handle, da om det er fougden eller hans tienere som dermed betrædis, at hafue forbrut hans søgning oc bestilling, oc hand eller hans arfuinger saavit woris jndkombster angaar, derfore os tilbørligen at jndstaa oc suare, oc landdrotten om hand med falsch opschrifft eller quitering befindis, foruden at hafue sin fordring forbrut at betalle den treidobelt til woris qvæsthuus, De friheder som wj allernaadigst wil udj forschrefne schatter at schulle ansees ere effterschrefne, grefverne oc friherre ne, huis grefschaber oc friherschaber wirchelig er erigerede oc derpaa deris fulde jordebøger vdi worris rentecammer hafue jndlefverit med dennem forholdis det, efter de dennem allernaadigst gifne *pruilegier, doeg wille vi allernaadigst at de drage den omsorig at de øfrige contributioner af deris grefschaber oc friherschaber oc huis de os pligtig ere, vdi rette tide clareris, saa oc at de jndlefverede specificerede jordebøger til renttecammerit paa de respectiue = 300 eller 100 tønder korn som de nyder fri effter preuilegierne, oc ellers tilholder deris fuldmegtiger med woris landcomissarier, som ere befallede deris schatter at anname, wed aaritz slutning tilbørlig oc endelig \at/ lequidere, Adelen oc deslige ved adelen preuiligerede ere, som adelige sædegaarder eje, niude allene de hofuidtgaarder fri, som de self paaboer oc holder daglig \dug oc/ disch paa, dog schulle alle de, som saadan frihed nyde wille, samme gaarder med rigtig schiøder, lodder eller andre gode adkombstbrefuer ædle, at de hafer werit rette adlige sædegaarder fra aar oc derofuer eller det forinden ved voris kongelig benaadings eller frihedzbrefve til adelige sædegaarder oprettede, oc jmidlertid ey verit i nogen borgerstandz persons werge endten til pant eller til eiendomb, huorom enhuer som saadane gaarder be side oc frihed nyde wille, samme adkombstbrefue for f 11b