DEN DANSKE MODEBRANCHE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DANSKE MODEBRANCHE"

Transkript

1 DEN DANSKE MODEBRANCHE WEAR & DANSK ERHVERV 2014 Fotograf: Pernille Ringsing MALTHE MUNKØE & JONAS SPENDRUP MEYER

2 Introduktion Modebranchen er en central del af den danske erhvervsstruktur. Salget af modevarer sikrer job til tusindvis af danskere og giver forbrugerne et stort og varierende udvalg, når der købes tøj til både hverdagsbrug og til de særlige lejligheder. Den danske modebranche dækker hele spektret fra low-end -tøj til hverdagsbrug til high-end designervarer, der også er med til at sætte standarden på de store markeder De senere år har de danske modevirksomheder slået deres navn fast på den internationale fashion-scene, men branchens salg rækker over en bred vifte af forskellige modevarer, ligesom virksomhederne i branchen dækker både fremstillingsvirksomheder, engros- og detailvirksomheder. Tilsammen udgør det en samlet værdikæde fra udvikling og design over produktion og fremstilling til markedsføring og salg af modevarer. Den danske modebranche har skabt jobs til ca fuldtidsbeskæftigede. Det udgør 2 pct. af den samlede private beskæftigelse, og med en årlig omsætning på 69 mia. kr., ligeledes svarende til 2 pct. af den samlede omsætning i den private sektor. Modebranchen er også en vigtig eksportsektor. Vi eksporterer beklædning og fodtøj for 26 mia. kr. årligt. Det svarer til 4,3 pct. af den samlede danske vareeksport, og er på niveau med mange af de varekategorier og brancher, vi traditionelt opfatter som de danske eksport-sværvægtere, såsom eksport af svinekød. Samtidig er modebranchens eksport med til at give Danmark et brand og en identitet i udlandet. Danmark associeres i høj grad med design og kreativitet, hvilket modebranchen er med til at understøtte. Denne rapport belyser den samlede danske modebranche, og ser også på de centrale underbrancher, som tilsammen udgør modebranchen som helhed, hvilket især vil sige engrossalget fra producenter eller underleverandører til virksomheder (business-to-business, b2b) og fra virksomheder til forbrugere i detailhandlen (business-to consumer, b2c). Branchen præsenteres med en række centrale økonomiske nøgletal og belyser udviklingen over tid set i forhold til den samlede økonomi. Hensigten med rapporten er at give en overflyvning af den danske modebranche anno 2014 og vise de udviklingstendenser, branchen oplever. Modebranchen er en vigtig, men måske lidt overset del af den samlede danske økonomi, det vil vi gerne vise med denne rapport God læselyst! Torben E. Hoffmann Rosenstock Direktør, WEAR 2

3 Hvad er modebranchen? Den samlede modebranche giver job til hvad der svarer til i alt fuldtidsbeskæftigede og omsætter for 69 mia. kr. årligt. Derved har branchen også en væsentlig betydning både for samfundsøkonomien og de mange mennesker, der får deres indkomst fra branchen. Modebranchen dækker over en lang samlet værdikæde og udgøres af en række underbrancher. Den samlede værdikæde er opsummeret i den nedenstående figur. Som det ses dækker den samlede branche et bredt spektrum af aktiviteter begyndende ved design og udvikling af konkrete tøjstykker eller anden beklædning, eller en mere overordnet look, brandingstrategi og lignende, og fortsætter til produktionen af disse varer, logistik og distribution til markedsføring og salg. Modebranchens værdikæde Design og udvikling af beklædning og andre modevarer, herunder overordnede brands og samlet udtryksform mv. Produktion af varer Logistik og distribution af varer Markedsføring af varer. Salg, enten b2b eller b2c Som det ses strækker værdikæden for modevarer sig fra udvikling, innovation og design til fremstilling over til logistik og distribution af varer, såvel som salget. I sidste ende bliver de fleste varer solgt til forbrugere, selvom nogle virksomheder også køber og forbruger forskellig beklædning direkte, eksempelvis uniformer og andet arbejdstøj og arbejdsudstyr såsom handsker, specialsko og så fremdeles. Værdikæden afspejles i branchestrukturen, der spænder fra fremstillingsvirksomheder til engros- og detailsalget. Som det ses i figuren nedenfor udgøres den største del af modebranchen af engrosvirksomheder. Detailhandlen udgør lidt under to femtedele målt i forhold til branchens samlede omsætning, mens fremstilling kun udgør 4 pct. I dag er størstedelen af fremstillingsindustrien indenfor modebranchen rykket ud af landet til lavtlønslande som Kina, Vietnam og Bangladesh. Derimod er det direkte salg til danske forbrugere og det indirekte salg til virksomheder, der sælger til danske forbrugere, ikke direkte påvirket af denne udvikling. Ligeledes er design og udvikling af modevarerne også fortsat placeret i Danmark, mens produktionen i mange tilfælde sendes til underleverandører, således at den er stort set afkoblet den kreative udviklingsproces. Derved har modebranchen været en af de brancher, der er blevet mest påvirket og har kunnet hente mest værdi ved at gøre brug af en international arbejdsdeling, hvor selve produktionen flyttes til oversøiske lavtlønslande. Det bør erindres, at nogle af de store virksomheder i branchen har aktiviteter, der går på tværs af værdikæden, og både designer og fremstiller egne mærkevarer, som efterfølgende både sælges til andre tøjforretninger ( b2b, business-to-business ) og direkte til forbrugeren fra egne butikker ( b2c, business-to-consumer ). Mange af de største spillere er således officielt registrerede grossister og indgår i opgørelsen for engroshandel, men har reelt bredt sig ud og har aktiviteter langt hele værdikæden i modebranchen. Fordeling af omsætning indenfor fodtøj- og beklædningsbranchen, 2012 Fremstilling Engroshandel Detailhandel 4,0% 57,8% 38,2% Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik 3

4 Modebranchens nøgletal Den samlede modebranche udgøres som beskrevet af en række underbrancher indenfor fremstilling, engroshandel og detailhandel direkte til forbrugeren. Den nedenstående tabel opsummerer de forskellige brancher og viser deres samlede omsætning i Som vist udgjorde den samlede omsætning i modebranche 68,7 mia. kr. Det svarer til 2 pct. af omsætningen i den samlede private sektor. Modebranchens samlede omsætning kan underinddeles i kategorierne detailhandel (26,3 mia. kr.), engroshandel (39,7 mia. kr.) og fremstilling (2,7 mia. kr.). Der er således tale om en betydelig samlet branche, der dækker hele værdikæden fra udvikling og design til produktion, distribution og salg. Omsætning i modebranchen, 2012 Mia. kr. Fremstilling af arbejdsbeklædning 0,9 Fremstilling af anden yderbeklædning 0,6 Fremstilling af underbeklædning 0,5 Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør 0,5 Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler 0,3 Fremstilling af fodtøj 0,0 Fremstilling i alt 2,7 Engroshandel med beklædning 34,8 Engroshandel med fodtøj 4,9 Engros i alt 39,7 Tøjforretninger 20,8 Skotøjsforretninger 3,0 Babyudstyrs- og børnetøjsforretning 1,7 Lædevareforretninger 0,8 Detailh. med beklædning og fodtøj 26,3 I alt 68,7 Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Betragter man den helt aktuelle udvikling var omsætningen i de tre første kvartaler af 2013 i alt 51,2 mia. kr. Det er 1,1 pct. lavere end de samme kvartaler Omsætningen i modebranchen i 2012 og 2013, mia. kr ,5 14,8 19,4 17,0 16,9 15,1 19, K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik 4

5 Som vist i den nedenstående figur er det samlede billede over tid dog, at modebranchen generelt har oplevede et nogenlunde stabilt omsætningsniveau de senere år. Omsætningen i modebranchen, , mio. kr Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Tilsvarende tegner modebranchen sig for et betydeligt antal jobs, lige fra butiksassistenter og butiksledere i detailhandlen til designere og modeeksperter. I den forstand er branchen alsidig og giver beskæftigelse til tusinder af mennesker med meget forskellige baggrunde. Den nedenstående tabel opsummerer beskæftigelsen i forskellige dele af modebranchen (omregnet til fuldtidsbeskæftigede). Som det fremgår er der flest ansatte i detailhandlen, der tegner sig for over halvdelen af fuldtidsbeskæftigelsen. Det afspejler, at det kræver en større butiksinfrastruktur med fast bemanding at kunne sælge til forbrugerne. Antal fuldtidsbeskæftigede i modebranchen, 2012 Fremstilling af arbejdsbeklædning 336 Fremstilling af anden yderbeklædning 298 Fremstilling af underbeklædning 172 Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør 206 Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler 120 Fremstilling af fodtøj 41 Fremstilling i alt Engroshandel med beklædning Engroshandel med fodtøj Engros i alt Tøjforretninger Skotøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretning Lædevareforretninger 466 Detailhandel med beklædning og fodtøj I alt Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik 5

6 Ser man på den helt aktuelle udvikling var fuldtidsbeskæftigelsen i de tre første kvartaler af 2013 som en gennemsnitsbetragtning i alt personer. Det er 0,4 pct. lavere end de samme kvartaler Antal fuldtidsbeskæftigede i modebranchen i 2012 og K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Beskæftigelsen i modebranchen er i lighed med resten af samfundsøkonomien faldet siden Faldet er dog noget mere udtalt i de forskellige modebrancher end i økonomien som helhed. Det er vist i figuren nedenfor. Fra 1. kvartal 2008 til 3. kvartal af 2013 faldt beskæftigelsen i modebranchen med 9,8 pct., mod et fald på 5,0 pct. i den samlede økonomi, når beskæftigelsen er omregnet til fuldtidsstillinger. Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede. Indeks 2008= Modebranchen Samlet økonomi Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik 6

7 Det er især fremstillingsindustrien indenfor modebranchen, der har oplevet en nedgang. Derimod har engrossalget klaret sig bedre end samfundsøkonomien samlet. Det fremgår af den nedenstående figur, som viser beskæftigelsesudviklingen fra 2008 til 2012 fordelt på underbrancher, såvel som den samlede modebranche i forhold til den samlede økonomi. Figuren viser tydeligt, hvordan fremstillingsindustrien har det svært indenfor modebranchen, på samme måde som det er tilfældet med store dele af industriproduktionen som helhed. Selvom udvikling, design og andre funktioner trives i Danmark, har fremstillingsaktiviteterne længe været under pres og er gradvist rykket til lavtlønslande såsom Kina, Vietnam, Indien og Bangladesh. Selvom mange af de mest værdiskabende funktioner bevares og nye skabes i Danmark, kan det ikke undgås at det medfører et betydeligt fald i beskæftigelsen i disse specifikke brancher. Som allerede antydet er der en vis variation i forhold til den udvikling, de forskellige dele af modebranchen har undergået de senere år. Særligt fremstillingsvirksomheder har oplevet tilbagegang målt på de centrale økonomiske nøgletal, hvilket dog i høj grad er udtryk for en strukturel tilpasning hvor nogle funktioner rykkes til udlandet, mens navnlig engrosvirksomheder har oplevet en pæn udvikling. Udviklingen i fuldtidsbeskæftigelse fra 2008 til 2012 Fremstilling af mode Engroshandel med mode Detailhandel med mode Den samlede modebranche Økonomien i alt -4,3% -6,2% -11,2% -10,4% -36,2% Kilde: Dansk Erhverv pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Bindeleddet til forbrugerne I sidste ende skal langt de fleste modevarer sælges til forbrugerne; salget til virksomheder, fx arbejdsdragter, uniformer og lignende, udgør en relativt begrænset del af det samlede salg, selvom der kan være flere mellemled på vejen mellem producent og forbruger. Den danske modebranchen har derfor enten direkte eller indirekte forbrugerne i ind- og udland som deres primære målgruppe og kundegrundlag. Salg af beklædning og fodtøj udgør en væsentlig del af detailhandlens omsætning og er en af de største brancher i detailsektoren. Detailsalget af modevarer tegner sig således for ca. 8,5 pct. af omsætningen i den samlede detailhandel svarende til 26 mia. kr. i 2012 ud af en samlet omsætning i detailhandlen på 307 mia. kr. Det er opsummeret i den nedenstående figur. 7

8 Omsætningsfordeling indenfor detailhandel i 2012 Detailh. med beklædning og fodtøj 8,5% 4,0% Supermarkeder og varehuse mv. Specialbutikker med fødevarer 4,6% Tankstationer 44,3% Detailh. med forbrugerelektronik 23,5% Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv. 2,3% 9,9% 2,8% Detailh. med kultur- og fritidsprodukter Internethandel, postordre mv. Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik I denne sammenhæng bør det erindres, at der også finder et vist salg af beklædning sted i dagligvarehandlen fra købmænd, supermarkeder, discountforretninger og varehuse. Dette henregnes ikke til modebranchen, men det er klart, at disse butikker indkøber deres varer fra modevirksomheder og i forhold til detailsalget ligger i direkte konkurrence med tøj- og skobutikkerne. De nedenstående to figurer viser den samlede mængde beklædning og skotøj der sælges i detailhandlen, fordelt på salgssted. Som det ses har den klassiske modebranche, i detailleddet givet ved tøj- og skotøjsforretninger, relativt store markedsandele. Dagligvarehandlen, dvs. den ikke-specialiserede handel udenfor den traditionelle modebranche, tegnede sig for 13 pct. af det samlede tøjsalg og 20 pct. af det samlede salg af sko og anden fodbeklædning. Det er typisk relativt let for detailvirksomheder i andre brancher at påbegynde salg af beklædning, især almindelig dagligdags beklædning, der ikke kræver egentlig specialviden eller rådgivning, og derfor er det ikke overraskende, at især de store varehuse i dag har betydelige afdelinger med ekvipage. En væsentlig udfordring for den traditionelle modebranche har derfor været brancheglidning, hvor navnlig dagligvarebutikker begynder at bevæge sig ind på deres område og sælge beklædning og fodtøj. Eksempelvis har mange varehuse i dag betydelige afdelinger med mode. Selvom det for så vidt ikke er en ny udvikling har mange supermarkeder og varehuse og andre typer butikker end de klassiske tøjforretninger i dag opbygget væsentlige markedsnicher. 8

9 Omsætning af beklædning (øverst) og skotøj (nederst) fordelt på brancher, ,0% Tøjforretninger 6,1% 7,5% Baby- og børnetøjsforretninger 13,4% Dagligvarehandel 4,4% 66,6% Sport og fritid Postordreforretninger Andet 3,8% 2,4% 1,0% 8,9% Skoforretninger Tøjforretninger Sport og fritid 19,5% 51,5% Baby- og børnetøjsforretninger Postordreforretninger 12,9% Dagligvarehandel Andet Kilde: Danmarks Statistik Forbrugerne sparer på mode Udviklingen i modebranchen skal ses i forhold til den generelle forbrugsudvikling. De senere år er den samlede detailomsætning faldet. Det var ganske forudsigeligt, at finanskrisen medførte et dyk i 2008 og 2009, men også i årene efter har detailomsætningen fortsat oplevet en negativ udvikling, jf. figuren nedenfor. Dette gælder i særlig grad detailhandlen med beklædning. I årene frem til krisen steg omsætningen med beklædning langt mere end den samlede detailomsætning, men faldt tilsvarende væsentligt mere, da krisen ramte. Det illustrerer, at modebranchen er meget konjunkturfølsom. I gode tider er forbrugerne meget villige til at øge deres forbrug af tøj og anden beklædning, mens det i dårligere tider er et af de områder, der skæres meget ned på. Selvom tøj i et eller andet omfang er en basisfornødenhed, man ikke kan undvære, er en stor del af modeforbruget i dag udtryk for et ekstraforbrug. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at man udskifter tøj hurtigere, end man egentlig behøver, køber mere tøj end man behøver og opfatter generelt køb af tøj som en luksus. 9

10 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Som konsekvens af den aktuelle økonomiske lavkonjunktur er omsætningen af modebranchens varer i Danmark relativt underdrejet. Selvom den danske modebranche har en betydelig eksport har hjemmemarkedet fortsat meget stor betydning. Den lave forbrugslyst i samfundet påvirker derfor detailhandlen som helhed og modebranchen i særdeleshed. Omvendt betyder det også, at modebranchen er en af de brancher, der kan forvente størst fremgang, når konjunkturerne og forbrugertilliden vender og detailomsætningen stiger. Detailhandlen, , korrigeret for inflation, faste priser. Indeks 2010= Detailhandel i alt Beklædning mv. Kilde: Danmarks Statistik Mode et vigtigt eksporterhverv Mens hjemmemarkedet for den danske modebranche ligger underdrejet har branchen oplevet en pæn udvikling på eksporten. Den nedenstående figur viser udviklingen i eksporten af mode, sammenholdt med den samlede vareeksport. Som vist ovenfor er modevarer, beklædning og lignende, nogle af de varer, der typisk skæres mest ned på i dårlige tider. Det er formentlig baggrunden for, at også eksporten af beklædning har oplevet en mindre positiv udvikling end den samlede vareeksport fra 2008, hvor krisen ramte, til i dag, i sammenligning med den samlede vareeksport. Modeeksporten lå særligt underdrejet igennem det meste af 2012, men selvom 2013 har budt på eksportfremgang har modeeksporten ikke oplevet en ligeså gunstig udvikling som den samlede vareeksport. Dette bør dog ikke skygge for, at modeeksporten er vokset betydeligt siden 2008, trods den aktuelle lavkonjunktur, der præger såvel Danmark som eksportmarkeder. 10

11 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Udvikling i eksport, Indeks 2005K1= Modebranche Samtlige varer i alt 20 - Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y Anm.: Glidende to-kvartals gennemsnit Selvom modebranchen ikke har oplevet ligeså stor eksportfremgang som den samlede vareeksport tegner 2013 dog alligevel til at blive et rimeligt år for modeeksporten. Den nedenstående figur viser eksporten fordelt på kvartaler i år 2012 og I årets første ti måneder eksporterede danske virksomheder modevarer for 23,6 mia. kr. Det er 2,0 pct. højere end i samme måneder Til sammenligning er den samlede danske vareeksport steget med 1,6 pct. fra de ti første måneder af 2012 til de ti første måneder af Den nedenstående figur viser modeeksporten fordelt på kvartaler i 2012 og Som det ses har eksporten i både 2. og 3. kvartal været noget højere end i Det kunne tyde på, at modeeksporten har genvundet noget momentum efter et relativt dårligt år Modebranchen er som nævnt en af de mere konjunkturfølsomme brancher, eftersom forbrugernes køb af beklædning i høj grad bliver påvirket af den generelle økonomiske situation. Derfor kan man forvente, at mulighederne for at øge modeeksporten vil være betydelige, når krisen begynder at slippe sit tag i de forskellige europæiske økonomier, der udgør branchens vigtigste eksportlande. Modebranchens eksport i g 2013, mia. kr ,4 4,9 8,2 Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y 5,7 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2012K2 2013K3 7,3 5,3 8,4 11

12 Den danske modeeksport er en vigtig del af den samlede danske eksport, og udgør ca. 26 mia. kr. årligt. Selvom beklædningsartikler måske ikke er en af de varekategorier, man typisk forbinder med danske eksport-styrkepunkter, er modeeksporten på niveau med vores eksport af svinekød, jf. figuren nedenfor. Vareeksport i 2012 fordelt på branche, mia. kr ,8 mia. kr. 26,3 mia. kr Svinekød/levende svin Modebranche Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y, KONY2 Beklædning og mode udgør således en væsentlig del af eksporten, der svarer til 4,3 pct. af den samlede danske vareeksport, som vist grafisk nedenfor. Selvom modeeksporten ikke kan matche de helt store eksportindustrier såsom farmaceutiske produkter, maskiner og instrumenter, så er der tale om en betydelig, om end måske lidt overset, eksportsektor. Modebranchens andel af den samlede vareeksport i 2012 Maskiner og instrumenter Medicinske og pharmaceutiske produkter Brændselsstoffer, elektrisk strøm m.m. Andre kemiske artikler Andre industriprodukter Svinekød/levende svin Modebranche 4,3% Andet Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y, KONY2 Den danske modeeksport er i meget høj grad centreret geografisk omkring vores nærmarkeder i Vesteuropa. Kun 4,8 pct. af modeeksporten sælges til lande udenfor EU og EFTA (Schweiz, Norge, Liechtenstein, Island). Til sammenligning udgør salget til verdens største økonomi, USA, kun 0,6 pct., og salget til de store nye vækstøkonomier, BRICS-landene, beskedne 1,2 pct. 12

13 Modeeksport i 2012 fordelt på landeområder Modebranchens eksport Mia. kr. Andel af samlet vareeksport EU & EFTA 25,01 95,2% BRICS-lande 0,31 1,2% USA 0,15 0,6% Japan 0,04 0,2% Øvrige 0,74 2,8% Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y De vigtigste eksportdestinationer for danske modevarer er, i lighed med den samlede danske eksport, vores nabolande Tyskland og Sverige, samt Norge, Holland, Storbritannien og Finland. De 10 vigtigste eksportlande udgør tilsammen 85 pct. af modeeksporten svarende til 22 mia. kr. Det er ikke usædvanligt, set i forhold til den samlede danske eksport, at eksportsalget er koncentreret omkring et mindre antal markeder fortrinsvist i Vesteuropa. Omvendt indebærer det også, at der er et betydeligt potentiale for mersalg, hvis det er muligt at etablere en stærkere tilstedeværelse på andre markeder, herunder både de store fjernmarkeder som USA, Kina og Japan, og de hurtigvoksende nye vækstøkonomier. Ligeledes er den danske modebranche relativt afhængig af gode konjunkturer i Vesteuropa, da det er så afgørende et eksportmarked for branchen. Vigtigste eksportdestinationer for mode, 2012 Modebranchens eksport Mia. kr. Andel af samlet mode-eksport Tyskland 6,8 26,0% Sverige 3,9 15,0% Norge 3,1 11,9% Holland 2,5 9,6% Finland 1,7 6,4% Storbritannien 1,2 4,7% Spanien 0,8 3,1% Frankrig (med Monaco) 0,8 3,0% Belgien 0,7 2,8% Italien 0,6 2,4% 10 vigtigste eksportdestinationer i alt 22,1 84,9% Kilde: Danmarks Statistik, BEC2Y Vesteuropa er fortsat meget i fokus i de strategiske beslutninger i modebranchen. En rundspørge gennemført i slutningen af 2012 blandt 50 modevirksomheder viste således, at de fleste havde et særligt fokus på Vesteuropa jf. nedenstående figur, mens andre markeder som for eksempel USA og Kina i væsentligt mindre omfang var i fokus. Selvom nogle virksomheder har ambitioner på fjernmarkederne lader nærmarkederne således fortsat til at være det, der er mest fokus på i branchen. Dette afspejler, at fjernmarkeder typisk er væsentligt vanskeligere at operere og etablere sig på end nærmarkeder. Det kan gælde både i forhold til distribution og logistik i forbindelse med vareleverancer, og i forhold til det mere praktiske med at knytte kontakter og foretage opsøgende markedsføring og salgsmuligheder i forhold til kunder. Derfor giver det også mening, at mange virksomheder, navnlig små og mellemstore, i første omgang afsøger eksportmulighederne indenfor EU s grænser. Imidlertid bør danske modevirksomheder ikke blive så fokuserede på Vesteuropa, at mulighederne på andre markeder med et stort vækstpotentiale bliver overset eller opgivet på forhånd. 13

14 Hvilke eksportmarkeder vil din virksomhed særligt have fokus på i 2013? (angiv gerne flere svar) Vesteuropa Østeuropa Rusland USA / Canada Mellemamerika/Sydamerika Den arabiske verden Kina Japan Andre Har ikke eksport Kilde: Dansk Erhverv, n=50 4% 4% 2% 22% 12% 16% 12% 16% 12% 82% Udfordringer og tilpasninger Modebranchen som helhed er en vigtig økonomisk sektor i Danmark, og et væsentligt eksporterhverv. Danske modevarer er med til at give Danmark et godt brand i udlandet, især efter, at danske modevirksomheder over en årrække har formået at få opmærksomhed indenfor high-end designerprodukter, hvilket komplementerer de traditionelle danske styrkepositioner indenfor design. Branchen har således oplevet succeser de senere år, men står også overfor både udfordringer og forandringer, man må tilpasse sig, for at dette vil kunne fortsætte fremover. En af de mest afgørende transformationer i erhvervslivet de senere årtier har været indførslen og anvendelsen af it og internet-teknologier. Dette kommer i disse år meget tydeligt til udtryk i detailhandlen, som sælger stadigt flere varer til forbrugerne via internethandel. Online salgskanaler har fået stor og fortsat hastigt voksende betydning både som et medie, forbrugere udvælger produkter, sammenligner priser og foretager køb igennem. Traditionelt er salg af tøj og andre modevarer kendetegnet ved, at forbrugerne gerne vil prøve beklædningsartikler forud for købet, og at indkøb for mange forbrugere er kulminationen på en længere positiv shoppingoplevelse, som ikke umiddelbart kan genfindes via internethandel. Alligevel er tøj en af de varetyper, der e-handles relativt meget, jf. nedenstående tabel, og denne udvikling må forventes at fortsætte, ikke mindst da mange forhandlere tilbyder at bytte tøj, der er indkøbt over internettet. Andel af danskere, der har e-handlet indenfor seneste år, der har købt denne varetype via ehandel, pct Tøj, sport- og fritidsudstyr Kilde: Danmarks Statistik I takt med, at forbrugerne har taget e-handlen til sig, har en del af de danske modevirksomheder, der opererer i detailleddet med salg til forbrugerne, udviklet e-handel som en vigtig salgskanal. I en undersøgelse blandt medlemmer af brancheforeningen for modevarer, We- 14

15 ar, og Danish Fashion Forum 1, er det blevet afdækket, hvor stor en del af den samlede omsætning der skabes via e-handelskøb blandt modevirksomheder med detailsalg til forbrugere. Som det ses i figuren nedenfor har e-handel vundet indpas og udgør en væsentlig del af omsætningen i de fleste modevirksomheder. Hvor stor en del af din samlede omsætning skabes via forbrugernes e- handelskøb? Over 50 pct pct. 2% 4% pct. 18% 1-10 pct. 22% Ved ikke 10% Har ikke e-handelssalg til forbrugere 44% Kilde: Dansk Erhverv, n=50 Omfanget af e-handlen i modebranchen er hastigt voksende. Ser man samlet på e-handlen for branchen er der sket en betydelig stigning over de seneste to år. Mange har oplevet pæne vækstrater i det samlede e-handelssalg (dvs. både til forbrugere og business-to-business fx netbutikkerne). Sammenlagt har 53 pct. af virksomhederne oplevet en stigning i deres e-handelssalg, og 31 pct. har oplevet fremgang på mere end 10 pct. Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi det samlede salg af beklædning er faldet i samme tidsperiode, jf. figuren ovenfor. Det vidner om, at væksten i omsætningen disse år primært sker igennem e-handel, snarere end traditionelle køb i butik. Hvordan har din virksomheds samlede e-handelssalg udviklet sig over de seneste 2 år? Stigning på 0ver 50 pct. 6% Stigning på pct. 8% Stigning på pct. 16% Stigning på 1-10 pct. 22% Der er sket et fald 2% Ved ikke 18% Har ikke e-handel 27% Kilde: Dansk Erhverv og Fashion Forum, n=49 Udviklingen af e-handel har ført til en række nye muligheder for modevirksomheder, samtidig med at virksomheder med et stort og veletableret butiks- og distributørnetværk er blevet udfordret. Flere nye spillere på modemarkedet har haft stor succes med at oprette rendyrkede e-handelsbutikker. Andre har anvendt en cross-channel strategi, hvor man kom- 1 Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af Dansk Erhverv i samarbejde med Fashion Forum i juli I alt har 54 modevirksomheder svaret. 15

16 binerer det traditionelle butikssalg med internetsalg, således at man eksempelvis kan se/prøve en vare i butikker og så bestille den hjem, eller afhente en bestilt vare i butikker. Selvom modebranchen på nogle områder er blevet berørt senere end andre dele af detailhandlen af internethandel, fordi der er tale om varer man i mange tilfælde gerne vil kunne prøve og bytte, er der tale om en meget afgørende forskydning, som branchen og forbrugerne er i færd med at tilpasse sig til. En anden udfordring som modebranchen i lighed med andre dele af erhvervslivet oplever er, at finansieringsmulighederne er blevet dårligere siden finanskrisen i Selvom det er et halvt årti siden trækker kreditsammentrækningen endnu sine spor gennem erhvervslivet. Mange virksomheder har således vanskeligt ved at få adgang til kredit og finansiering, selvom det kunne give mulighed for ekspansion eller konsolidering. En undersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i samarbejde med Fashion Forum blandt 53 virksomheder viste i sommeren 2013, at hver femte virksomhed ikke kan få den kredit eller de lån, man har ønske om at få. Da det næppe er hver femte modevirksomhed, der har en uholdbar økonomisk forretning, forekommer det umiddelbart højt. Hvis man ser på de seneste 12 måneder, hvilket af følgende beskriver passer så bedst på din virksomhed? Vi har ikke haft et ønske om at få mere kredit eller lån Vi har haft et ønske om at få mere kredit eller lån, og har fået det Vi har haft et ønske om at få mere kredit eller lån, men har ikke fået det 19% 28% 49% Ved ikke 4% Kilde: Dansk Erhverv og Fashion Forum, juli n=53 En tredje udvikling, der har haft stor indflydelse på modebranchen i lighed med resten af økonomien, hidrører fra internationaliseringen og den internationale arbejdsdeling, der er vokset frem. Mange jobs og funktioner er flyttet til udviklingslande, især de simple fremstillingsaktiviteter i tekstilindustrien, men også de lidt eller væsentligt mere avancerede opgaver i modebranchen finder i reglen sted i Fjernøsten eller Østeuropa snarere end herhjemme. Udflytningen af industriarbejdspladser til lavtlønslande har givet forbrugerne adgang til billigere tøj, alt imens at de mere produktive dele af værdikæden, herunder design, innovation og udvikling, fortsat er i Danmark. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan høste globaliseringens fordele og sikre, at frihandel giver en velstandsfremgang. Modevirksomhederne oplever ligesom resten af erhvervslivet det stadigt stærkere konkurrencepres fra lavtlønslande, der bevæger sig op i værdikæden. Det fordrer, at dansk erhvervsliv har gode rammebetingelser for at klare sig godt i den internationale konkurrence. Modebranchen er på mange måder en meget internationaliseret branche, idet tekstilvarer let kan transporteres globalt, og der kun sjældent er behov for nogen form for yderligere kontakt mellem producent og forbruger fx i forbindelse med service eller andre brancher, der forudsætter en tættere nærhed og gentagen kontakt. Derfor er modebranchen en branche, der er meget afhængig af gode vækst- og erhvervsbetingelser for at kunne klare sig internationalt. Samlet set har modebranchen således behov for det samme som resten af dansk erhvervsliv: gode og forudsigelige rammebetingelser, en rimelig skattebyrde og rimeligt lønniveau, og gennemskuelige, troværdige og ikke for bureaukratiske offentlige myndigheder samt en fornuftig og ikke overdreven regulering. 16

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

DANSK MODE & TEXTIL. Analyse 2014 DANSK MODE & TEXTIL. Analyse 2014

DANSK MODE & TEXTIL. Analyse 2014 DANSK MODE & TEXTIL. Analyse 2014 DANSK MODE DANSK MODE 1 PILEN PEGER DEN RIGTIGE VEJ Mode- og tekstilbranchen er blandt landets vigtigste eksporterhverv. Men kan branchen tjene penge? Og har den overhovedet lært af de hårde tider, som

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig Notat Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace E-handlen har længe oplevet en hastig fremgang, og det gælder ikke mindst i julehandlen, når tusinder af danskere skal finde gode gaveidéer eller købe gaver

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 2 16. september 2014 Analyse fra AutoBranchen Danmark Skal forsikringsselskaberne have rabat? - Model til konsekvensberegning af rabatter Bilsalget: Endnu et rekordår undervejs Forhøjelse af totalskadegrænsen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker. september 2011

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker. september 2011 VÆKST BAROMETER september Økonomiske pejlemærker Pejlemærker. Forventningerne hos de små og mellemstore virksomheder til det kommende kvartal er nu mere afdæmpede i forhold til forårets positive stemning.

Læs mere