Teksten, der skaber berettiget tillid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teksten, der skaber berettiget tillid"

Transkript

1 Teksten, der skaber berettiget tillid Ph.d.-kursus om skriftlig argumentation Efterår 2013 Redaktion og tekstkommentar: Per Galle Tryk: Printcenteret, Kunstakademiets Designskole Kunstakademiets Designskole Philip de Langes Allé København K

2 2 Indhold Læs dette først... 4 Kompendium og aktuelt materiale... 5 Kurset i overskrifter... 5 Hvad handler kurset om?... 6 Hvad er pensum?... 7 Hvordan foregår undervisningen?... 7 Læsevejledning gennem råd om berettiget tillid... 8 Skab overblik... 9 Adskil objekt- og metadiskurs... 9 Skriv pointestyret... 9 Vær argumentbevidst Brug gerne illustrationer Se horisonten rundt Vid, hvad du vil Pensumtekster i alfabetisk orden Brewka et al (år) Gabrielsen (2008) Gabrielsen & Christiansen (2010) Galle (1996) Galle (2010)... 19

3 3 Galle (in preparation) Galle & Kovács (1996) Groarke (2013) Heie (2009) Heie (2010) Jensen (2004) Kock (2010) Kock (2011) Pontoppidan (2013) Rescher (2011) Roozenburg (1993) Togeby (1986) Toulmin (2003 [opr. 1958])... 32

4 Læs dette først 4

5 5 Kompendium og aktuelt materiale Dette kompendium indeholder materiale til kurset Teksten, der skaber berettiget tillid. Ph.d.-kursus om skriftlig argumentation. Ud over almen orientering om kurset (her nedenfor) kan du finde en Nøgle til pensumteksterne, der forbinder dem med kursustemaet berettiget tillid, og som samtidig fungerer som læsevejledning. Derefter følger selve pensumteksterne, ordnet alfabetisk (og for nogles vedkommende forsynet med en lille introduktion). Kompendiet indeholder kun materiale, som forventes at være stabilt over hele kursusforløbet. Aktuelt materiale, der først kommer til undervejs, eller som kan have tendens til at undergå ændringer, vil blive uddelt eller rundsendt pr. mail. Det drejer sig eksempelvis om aktivitetsplan, forelæsningsplancher, og øvelsesinstrukser. Kurset i overskrifter Målgruppe: Forskerstuderende med nogen skriveerfaring; ideelt ca. midtvejs i ph.d.- projektet. (Kurset er ikke forbeholdt arkitekt-, design- og konservatorstuderende.) Kredit: 3 ECTS ved aktiv og velforberedt deltagelse. Undervisningsperiode: november 2013 (uge 48) kl Hjemmearbejde om fornødent. Lokale: Skolerådssalen. (Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Philip de Langes Allé 10, 1435 Kbh. K.) Kompendium: Købes i Printcenteret fra 1. november: Mandag - torsdag 9 15:30, fredag 9 14:30. (Kunstakademiets Designskole, Fabrikmestervej 4, Bygning 47, stuen, 1435 Kbh. K.) Prisen forventes at ligge mellem 100 og 200 kr. Grundbog: Jensen, L. B. (2004). Fra Patos til Logos. Videnskabsretorik for Begyndere. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag.

6 6 Undervisere: Beate Knuth Federspiel, Kunstakademiets Konservatorskole; Dag Petersson, Kunstakademiets Arkitektskole; Per Galle (tovholder), Kunstakademiets Designskole. Tilmelding / afbud: Ditte Dahl, senest 31. okt Plads til de 16 først tilmeldte. Forberedelse inden undervisningsperioden: (1) Skriv et resumé på én, højst to, sider om dit eget projekt. (Hvad er problemet, du søger at løse? Hvorfor er det vigtigt, og for hvem? Hvordan søger du en løsning? Hvor langt er du, og hvad forventer du at nå frem til?) (2) Indsend resuméet til Ditte Dahl på snarest efter bekræftet tilmelding. (3) Forbered tre minutters elevatortale om dit projekt (et resumé af det indsendte resumé). (4) Anskaf og læs kompendium og grundbog. Medbring alle undervisningsdage: Bærbar computer med eget projektmateriale, oplader, kompendium, grundbog, og evt. anden relevant litteratur, herunder egne tekster og tekstudkast. Hvad handler kurset om? Emnet for kurset er, overordnet set, forskerens skrivehåndværk. Kurset tager udgangspunkt i den opfattelse, at forskning på tværs af fag kan defineres som det at udvikle, udtrykke og udbrede ny ikke-triviel viden på en måde, der skaber berettiget tillid til denne viden (pensumteksten Galle, 2010, p. 59). Den nye viden, man udvikler som resultat af sin forskning, udtrykker og udbreder man først og fremmest gennem tekst (i et ph.d.-projekt typisk i form af en afhandling). Teksten skal ikke blot fremlægge resultaterne, men også sobert og overbevisende argumentere for dem. Fokus i kurset er på argumentation som et vigtigt aspekt af forskerens skrivehåndværk: både den overordnede argumentation, og argumentationen mere lokalt i teksten. (Kurset er således ikke et alment kursus i akademisk skrivning.) Formålet med kurset er dobbelt: At gøre dig bevidst om, hvordan din tekst gennem omhyggelig argumentation kan bidrage til at skabe berettiget tillid til dine resultater. At give dig praktisk anvendelige redskaber til at opnå dette.

7 7 Hvad er pensum? Pensum består af ovennævnte grundbog, og teksterne i dette kompendium. Undervisningen bruger pensum som baggrundsmateriale og referenceramme. Pensum forudsættes derfor bekendt inden undervisningsperioden begynder. Hvordan foregår undervisningen? Kursusaktiviteterne består af selvstudier i pensum, forelæsninger, og øvelser. I forelæsningerne fremhæves, kommenteres, eller suppleres udvalgte dele af pensum; og en række argumentationsredskaber præsenteres som oplæg til øvelserne. Materiale til øvelserne udleveres som løsblade eller rundsendes i forvejen pr. . Øvelserne drejer sig om at afprøve de præsenterede argumentationsredskaber på konkrete tekster. Ofte vil I blive bedt om at bruge disse redskaber på hinandens tekster, fordi hver tekst derved bliver udsat for friske og konstruktivt-kritiske øjne. Under øvelserne vil underviserne være til stede for at vejlede jer.

8 8 Læsevejledning gennem råd om berettiget tillid På de næste sider følger en række praktiske råd om, hvordan du kan skabe berettiget tillid til dine resultater gennem måden du argumenterer for dem i din tekst. Hvert råd er relateret til en eller flere af pensumteksterne, og rådene fungerer således også som læsevejledning. Du kan med fordel læse teksterne i den rækkefølge, de introduceres i her. Så forudsættes nemlig ingen af pensumteksterne bekendt, som du endnu ikke har læst. Desuden sikrer rækkefølgen også så vidt det har været muligt at sværhedsgraden er let til moderat i begyndelsen, og først senere (når du er blevet fortrolig med stofområdet) bliver noget højere. Listen af råd er til diskussion i løbet af kurset; forslag til forbedringer modtages gerne!

9 9 Skab overblik En tekst, man ikke kan overskue, skaber ikke tillid til noget. Det samme gælder et kursus som dette. Derfor er det en god idé at begynde læsningen med (Galle, 2010), hvorfra udtrykket berettiget tillid stammer, og hvis forskningsbegreb danner udgangspunkt for kurset. Også grundbogen (Jensen, 2004) danner med sin introduktion til videnskabsretorik bagtæppe for kurset, foruden at indeholde detaljerede anvisninger (mere herom nedenfor). For at skabe overblik over din egen tekst, kan du læse manuskriptet (Galle, in preparation) og måske lade dig inspirere af tabel 1.1 og 1.2 med tilhørende forklaringer. Adskil objekt- og metadiskurs Dette vigtige råd fremgår implicit, men tydeligt, af (Jensen 2004, kap. 4). At holde emne- og metadiskurs passende adskilt i teksten, bidrager til klarhed og overblik, og dermed indirekte til at fremme læserens berettigede tillid. Derudover er selve metadiskursen en argumentation, hvis formål er direkte at indgyde læseren berettiget tillid til resultaterne af emnediskursen (dvs. til den nye viden, teksten præsenterer). Jensen illustrerer forskellen på emne- og metadiskurs på tekstniveau i sin tegning side 99, og han medtager f.eks. kildehenvisninger som en del af metadiskursen. Man kan imidlertid også opfatte distinktionen mere lokalt som en skelnen mellem emne- og meta-argumenter. Han bruger ikke disse to termer, men viser et eksempel på hver slags side Skriv pointestyret På det lokale plan i og mellem tekstens enkelte afsnit bør der være en sammenhæng og fremdrift, af hensyn til klarheden (Pontoppidan, 2013, s. 53). Det gælder for hele

10 10 teksten, ikke kun de argumenterende dele. Men især når man skal argumentere, er denne form for klarhed vigtig, for uden den falder argumenterne fra hinanden. I det udvalgte kapitel af Pontoppidans bog (2013, kap. 3) beskriver hun, hvordan man skaber sammenhæng og fremdrift på afsnitsniveau ved at gøre teksten pointestyret, som hun kalder det. Vær argumentbevidst Argumenter er en uundværlig ingrediens i en videnskabelig tekst. Det kan være argumenter f.eks. for vigtigheden af problemet, brugbarheden af metoden, teorigrundlagets relevans, fortolkningen af observationer, løsningens sandhed eller anvendelighed. Eller det kan være argumenter imod mulige indvendinger, konkurrerende teoretikeres resultater osv. Ofte kommer man til at argumentere ubevidst, mens man skriver. Det er der ikke noget galt i: det er vigtigt at skrive løs, når inspirationen er over én, for at fastholde tankerne. Men hvis man lader teksten forblive som den umiddelbart løb én i fingrene, risikerer man at dens argumenter fremstår sammenrodede og mangelfulde, hvilket ligesom manglende overblik over helheden dræber den berettigede tillid, man ønsker at skabe. Derfor bør man i en senere runde revidere og redigere teksten; bl.a. ved at være opmærksom på hvert enkelt argument og sørge for, at alle relevante bestanddele af det fremstår tilstrækkelig tydeligt, så rod og mangler undgås. I den forbindelse kan det være en hjælp at kende noget til argumenters opbygning. Et godt sted at begynde er hos Togeby (1986, s ; sidste del af tekstuddraget). Togeby omtaler tre elementer, som et argument er bygget op af: oplysning, princip, og resultat. Afhængigt af, hvad der er givet, og hvad der skal findes, får man tre typer af argument: deduktion, induktion, og abduktion. (De tre argumenttyper støder vi på igen senere, hvor især abduktionen bliver interessant.) Se også det korte uddrag af (Groarke, 2013) om abduktion og en anden argumentform, der kaldes Konduktiv ( Conductive ). En langt mere dybtgående (og noget vanskeligere) tekst om argumenters opbygning er bogen af Toulmin (2003 [opr. 1958]), som vi har medtaget et fyldigt uddrag fra. Toulmin kommer ikke ind på distinktionen mellem deduktion, induktion og abduktion, men du vil kunne genkende Togebys oplysning, princip og resultat hos Toulmin som hhv. data, warrant og claim. Hos Jensen(2004) kaldes de hhv. belæg, hjemmel og påstand. Disse tre bestanddele indgår (sammen med andre) i Toulmins berømte

11 11 argumentmodel (Toulmin, 2003, kap. 3). Modellen er et bud på, hvad et godt argument (formuleret i naturligt sprog) består af, og hvordan bestanddelene spiller samen. Tekstuddraget i kompendiet medtager også andet end selve modellen, for at du kan forstå den i sin sammenhæng. Modellen beskrives og benyttes ganske vist letforståeligt i grundbogen (Jensen, 2004, kap. 3), men du bør læse Toulmins originaltekst også, for at få en mere nuanceret forståelse. Det vigtige hos Jensen er hans brug af modellen til at skabe argumentbevidsthed, snarere end hans kortfattede beskrivelse af den. Brug gerne illustrationer Som bekendt er det almindeligt at lade illustrationer indgå i tekster; også videnskabelige tekster, der på tillidvækkende måde skal udtrykke den viden, en forsker er kommet frem til. Det kan ikke (alene) forklares med klichéen om, at et billede siger mere end 1000 ord. For at forstå illustrationernes rolle er det langt mere interessant at studere påstanden, som Heie fremfører i sine to tekster (2009, 2010), nemlig at et billede også kan indgå i en argumentation. Dermed åbnes nemlig for den mulighed, at en videnskabelig teksts evne til at skabe berettiget tillid, afhænger af, hvilke illustrationer, den indeholder, og hvordan de bruges. (Heie bygger på Toulmins argumentmodel.) Se horisonten rundt Om teori, topik, og aporetik. Berettiget tillid til dit forskningsresultat forudsætter, at undersøgelsen, der fører frem til resultatet, hviler på fyldestgørende information, og at dette fremgår af din tekst. At undersøgelsen er velinformeret indebærer dels, at den er gennemført med relevant teori som fælles referenceramme for dig og din læser (Jensen, 2004, s ); altså at du er godt orienteret i den relevante teori. At undersøgelsen er velinformeret indebærer desuden, at du i undersøgelsesprocessen (alias erkendelsesprocessen ; ibid. s. 36 ff.) har overvejet, hvilke synspunkter, du kan se dit problem fra (journalister kalder det vinklingen ), og som din argumentation afhænger af. Til hjælp for denne vinkling findes en gammel

12 12 retorisk teknik, der kaldes topik. Læs herom hos Togeby (1986, s. 7-29; første del af uddraget) og hos Gabrielsen & Christiansen (2010). Disse tekster er begge praktisk orienterede. Hvis du vil forstå Toulmins argumentmodel i lyset af topikken (det kan den også bruges til), bør du læse Gabrielsen (2008). [Temaet fra den deri nævnte artikel af Kock er senere udfoldet yderligere i de nedennævnte pensumtekster, også af Kock.] Teksten af Rescher (2011) kan læses som en kort introduktion til en filosofisk metode, som han (i en af de bøger, han henviser til) kalder aporetics, og som på dansk kan kaldes aporetik. Metoden har, lige som topikken, rødder tilbage til antikken. Den går ud på at håndtere en klynge af påstande, der hver især er plausible (har noget, der taler for sig), men som er logisk uforenelige. Når man står med en sådan aporetisk klynge, er der forskellige udveje, man er tvunget til at vælge imellem, og som hver især kan lede til et teoretisk ståsted, eller en vinkel på ens problem. At beskrive sit forskningsproblem som en aporetisk klynge og systematisk kortlægge udvejene fra den, er en anden måde at opnå en velinformeret undersøgelse på. En kortfattet beskrivelse af, hvordan den aporetiske metode kan anvendes, findes i (Galle, in preparation). Vid, hvad du vil Gør dig klart, hvad vil du med den påstand, du argumenterer for: Vil du f.eks. beskrive, forklare, vurdere, anbefale, designe, beslutte eller forandre noget? Skal dine ord passe til verden, eller skal verden passe til dine ord? Selv om argumenterne (måske) i alle tilfælde har samme grundbestanddele (påstand, belæg, hjemmel; jf. Toulmin), så kan hjemlens karakter afhænge af, hvad du vil med påstanden, og det kan argumentets type også (f.eks. deduktivt, induktivt, eller abduktivt argument; jf. Togeby, 1986, pp ). De fleste af de tekster, som her til sidst lanceres i tilknytning til rådet Vid, hvad du vil, hører til i den tungere ende. Det hænger sammen med, at de på hver deres måde taler for, eller forudsætter, et vanskeligt for nogle måske smerteligt tab af videnskabelig uskyld. Denne uskyld kommer til udtryk hos Jensen, hvor han skriver: Videnskab er en erkendelsesmæssig aktivitet der altid søger at finde sande svar om virkeligheden (2004, s. 13, original kursivering). Det er ikke forkert at stræbe efter sande svar, hvor de vel at mærke passer til det, man spørger om. Men man skal ikke blindt stole på, at selv den bedst opnåelige argumentation i alle situationer kan sikre en urokkelig konklusion. Se til at begynde med det simple dagligdags eksempel på ikke-monoton tækning ( non-monotonous reasoning ) i det korte uddrag af (Brewka et al, 2007). Toulmins fortjeneste var bl.a., at han i sin argumentmodel tog højde for ikke-

13 13 monoton tænkning, nemlig ved at indføre de ekstra argumentbestanddele qualifier ( styrkemarkør ), rebuttal ( gendrivelse ), og backing ( rygdækning ). Men allerede hos Gabrielsen (2008, s. 61) så vi en kritik af Toulmin for ikke at udnytte det fulde potentiale i sin argumentmodel til at systematisere og katalogisere de forskellige typer af inferens der kommer til udtryk i forskellige typer af hjemler. I forlængelse heraf kritiserer Kock (2010, s. 5) Toulmin for kun at bruge sin model på argumenter for simple faktuelle (beskrivende) påstande (om end han medgiver, at Toulmin i andre publikationer har være mere nuanceret). Kock går videre til at skitsere en taxonomi med seks typer af argumenter, hvoraf nogle sigter på påstande, som det ikke nødvendigvis giver mening at betragte som sande eller falske! I (Kock, 2011) kommer han på lignende måde frem til et spektrum af hele syv påstandstyper. Også her udfordrer han forestillingen om, at man altid argumenterer sig frem mod en sand påstand (hvad jeg kaldte videnskabelig uskyld ); f.eks. mener han ikke, at et valg, man træffer i en beslutningssituation meningsfuldt kan siges at være sandt eller falsk: Truth value is one thing, but the kind of value that a good choice brings is another (s. 71). Artiklen går også i dybden med den kompleksitet, som f.eks. politiske beslutninger rummer. Skal man beslutte sig for, om man vil anlægge kernekraftværker eller ej, må man opveje fordelene (mindre CO2-udledning mv.) mod ulemperne (høje anlægsudgifter, vanskelig affaldshåndtering, osv.); men man har ingen objektiv målestok til at afgøre, hvor meget bedre den ene mulighed er end den anden. Udfaldet afhænger derfor i sidste ende af subjektive værdier. 1 En lignende form for kompleksitet finder man i designtænkning, som også er præget af ikke-monotone ræsonnementer (Brewka et al, 2007), modsatrettede hensyn, subjektive værdier, og beslutninger, der muliggør eller blokerer for andre beslutninger. Der har i designforskningen været en tendens til at pege på abduktion som en særligt kreativ argumentform (jf. Togeby, 1986, s ), der er central i designtænkning. Roozenburg (1993) går så vidt som til at skelne mellem forklarende og innovativ abduktion og pege på den sidste som særligt relevant i design. For en del år siden forsøgte jeg med udgangspunkt i et empirisk studie (Galle & Kovács, 1996) at indfange og formalisere argumentationsformer karakteristiske for designtænkning (Galle, 1996). Jeg skitserede en såkaldt modallogik (med sandhedsværdier) som teoretisk grundlag, og forsøgte (måske heroisk ; sikkert også futilt?) at fastholde og definere et rationalitetsbegreb (se afsnit 3) for designtænkning, trods kompleksiteten. 1 I bogen The Strife of Systems, som Rescher (2011) refererer til, er han inde på lignende måde inde de subjektive værdiers uomgængelighed, når man skal vælge sin vej ud af en aporetisk klynge af hver især plausible, men indbyrdes modstridende påstande..

14 14 Pensumtekster i alfabetisk orden Nogle af pensumteksterne handler om argumentation i det hele taget, eller om argumentation i designtænkning, men ikke specifikt om videnskabelig argumentation. Disse tekster giver derfor eksempler på argumenter om forhold, man normalt ikke vil argumentere om i en videnskabelig tekst. Ikke desto mindre illustrerer eksemplerne typer af argumenter, som formentlig vil kunne forekomme i videnskabelige tekster. Eksemplerne og teksterne er på denne måde alligevel relevante i forhold til kurset.

15 15 Brewka et al (år) Brewka, G., Niemelä, I., & Truszczynski, M. (2007). Nonmonotonic reasoning. In V. Lifschitz, B. Porter & F. van Harmelen (Eds.), Handbook of Knowledge Representation (pp ): Elsevier. Kort om indholdet: Kun første side er medtaget for at introducere termen nonmonotonic reasoning ved hjælp af et eksempel.

16 16 Gabrielsen (2008) Gabrielsen, J. (2008). Topik. Ekskursioner i retorikkens toposlære. Åstorp: Retorikforlaget.

17 17 Gabrielsen & Christiansen (2010) Gabrielsen, J., & Christiansen, T. J. (2010). Talens magt. Indføring i mudtlig retorik (2 ed.). København: Hans Reitzels Forlag. Kort om indholdet: Selv om bogen handler om mundtlig retorik, er det valgte uddrag relevant også for skriftlig argumentation.

18 18 Galle (1996) Galle, P. (1996). Design rationalization and the logic of design: a case study. Design Studies, 17(3), Kort om indholdet: Inden du læser denne, så se illustrationerne i uddraget af (Galle & Kovács, 1996). Reference: Galle, P., & Kovács, L. B. (1996). Replication protocol analysis: a method for the study of realworld design thinking. Design Studies, 17,

19 19 Galle (2010) Galle, P. (2010). Elementer af en fælles designfaglig videnskabsteori. FORMakademisk, 3(2), Lokaliseret på Kort om indholdet: Som omtalt under Hvad handler kurset om sætter denne tekst rammen for vores tilgang til akademisk argumentation. Akademisk metode defineres i teksten som det at udvikle, udtrykke og udbrede ikketriviel viden på en måde, der skaber berettiget tillid til denne viden, og forskning som et underbegreb til akademisk metode, nemlig det at udvikle, udtrykke og udbrede ny ikketriviel viden på en måde, der skaber berettiget tillid til denne viden. Forskning er altså i denne optik blot akademisk metode anvendt med henblik på viden, der (i passende grad som diskuteret i teksten) er ny. I regi af kurset vil vi skelne mellem tre aspekter af akademisk metode (svarende til definitionens tredeling): metode til at udvikle viden, metode til at udtrykke viden, og metode til at udbrede viden. Det er den midterste af disse, vi interesserer os for. Akademisk argumentation, som er kursets fokus, har nemlig at gøre med at udtrykke viden. For at argumentationen kan tjene sit formål i relation til forskningen, skal den medvirke til at udtrykke ny viden på en måde, der skaber berettiget tillid til denne viden. Da vi afgrænser os til argumentation i tekstform, har vi dermed forklaringen på kursets titel: Teksten, der skaber berettiget tillid. Hvis du ikke er design- eller arkitektstuderende (eller hvis du blot vil minimere læsestoffet), kan du nøjes med i denne tekst at læse afsnit 1 ( Introduktion ) og afsnit 3 ( Forskning ).

20 20 Galle (in preparation) Galle, P. (in preparation). The paradox of creative design (pp. 1-7). Kort om indholdet: Dette uddrag af et ufærdigt manuskript er medtaget ikke for sit indhold, men fordi det giver et eksempel på, hvordan man kan planlægge og for læseren klargøre sin argumentation på det overordnede tekstniveau. (De konkrete argumenter udfolder sig længere nede i detaljerne, på afsnits- eller sætningsniveau.) Det er de to tabeller, og relationen mellem dem, der i denne sammenhæng er interessante. Tabel 1.2 (opdelt i to) udgør et resumé eller preview af den røde tråd i hele teksten (som jeg forestiller mig den i skrivende stund). Henvisningerne til Tabel 1.1 viser, hvilken rolle, hvert enkelt kapitel spiller i argumentationen. Desuden omtales en speciel argumentationsteknik eller metode, aporetics, som er velegnet til at undersøge problemstillinger, hvor der er flere plausible og velbegrundede, men indbyrdes modstridende svar (f.eks. i filosofi, politik, måske også design). Det er ikke en metode, vi vil komme nærmere ind på i kurset, men er du interesseret, kan du læse nærmere i nedennævnte bøger af Rescher. Begynd med den korte fremstilling i pensumteksten her i kompendiet (Rescher, 2011); gå dernæst videre til den fyldigere behandling i (Rescher, 2009). Hvis det er filosofiens mange modstridende positioner, eller filosofisk metode, der interesserer dig, vil det også være relevant at læse (Rescher, 1985). Forslag til videre læsning: Rescher, N. (1985). The Strife of Systems. An Essay on the Grounds and Implications of Philosophical Diversity. Pittsburgh, PA.: University of Pittsburgh Press. Rescher, N. (2009). Aporetics. Pittsburgh, PA.: University of Pittsburgh Press. Rescher, N. (2011). Apory. In N. Rescher (Ed.), On certainty and other philosophical essays on cognition (pp ). Heusenstamm: Ontos Verlag. [I kompendiet.]

21 21 Galle & Kovács (1996) Galle, P., & Kovács, L. B. (1996). Replication protocol analysis: a method for the study of realworld design thinking. Design Studies, 17, Kort om indholdet: Artiklen præsenterer en metode til at analysere et designprojekt på, som man ikke selv har udført. Uddraget, der er medtaget i kompendiet, handler dog kun om det case-studie, som ligger til grund for pensumteksten (Galle, 1996). Uddraget er medtaget her af hensyn til illustrationerne. Reference: Galle, P. (1996). Design rationalization and the logic of design: a case study. Design Studies 17, pp

22 22 Groarke (2013) Groarke, L. (2013). Informal Logic. The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Spring 2013 Edition), from Kort om indholdet: Kun et kort uddrag er medtaget af hensyn til de to definerede termer. Men resten af artiklen kan også være relevant at læse.

23 23 Heie (2009) Heie, N. (2009). Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lokaliseret , på er/eyetrack_multimodal_argumentation.pdf Genoptrykt med forfatterens venlige tilladelse.

24 24 Heie (2010) Heie, N. (2010). Et billede kan være belæg for mange påstande. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lokaliseret , på er/eyetrack_et_billede_kan_vaere.pdf Genoptrykt med forfatterens venlige tilladelse.

25 25 Jensen (2004) Jensen, L. B. (2004). Fra Patos til Logos. Videnskabsretorik for Begyndere. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. Kursets grundbog. Købes separat.

26 26 Kock (2010) Kock, C. E. J. (2010). Arguing for different types of speech acts [preprint, page numbers not original]. In J. Ritola (Ed.), Argument Cultures: Proceedings of OSSA 09. Windsor ON: University of Windsor. Genoptrykkes med forfatterens venlige tilladelse.

27 27 Kock (2011) Kock, C. E. J. (2011). Why argumentation theory should differentiate between types of claim [preprint]. In J. A. Blair & R. H. Johnson (Eds.), Conductive Argument: An Overlooked Type of Defeasible Reasoning (Vol. 33, pp ). London: College Publications. Genoptrykkes med forfatterens venlige tilladelse. Kort om indholdet: Vedr. forklaring på conductive reasoning (s. 66): Se kompendieteksten af Groarke (2013).

28 28 Pontoppidan (2013) Pontoppidan, C. (2013). Gør Teksten Klar. Principper for Klart Skriftsprog. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. [Kapitel 3] Forslag til videre læsning: Resten af bogen kan stærkt anbefales.

29 29 Rescher (2011) Rescher, N. (2011). Apory. In N. Rescher (Ed.), On certainty and other philosophical essays on cognition (pp ). Heusenstamm: Ontos Verlag. Kort om indholdet: Se omtalen under (Galle, in preparation). Forslag til videre læsning: Rescher, N. (1985). The Strife of Systems. An Essay on the Grounds and Implications of Philosophical Diversity. Pittsburgh, PA.: University of Pittsburgh Press. Rescher, N. (2009). Aporetics. Pittsburgh, PA.: University of Pittsburgh Press.

30 30 Roozenburg (1993) Roozenburg, N. F. M. (1993). On the pattern of reasoning in innovative design. Design Studies, 14(1), doi: /s x(05)80002-x

31 31 Togeby (1986) Togeby, O. (1986). "Steder" i bevidshedens landskab grene på ideernes træ. Om at finde stof til belysning af en sag. København: Gyldendal. Kort om indholdet: Den første del af uddraget handler om topik. Den anden del om argumentformer (deduktive, induktive og abduktive argumenter). For yderligere forklaring på abduktion (s. 87): Se kompendieteksten af Groarke (2013).

32 32 Toulmin (2003 [opr. 1958]) Toulmin, S. E. (2003 [1958]). The Uses of Argument (Updated ed.). Cambridge: Cambridge University Press. Om indholdet (oversigt over de medtagne uddrag): Procenttal angiver cairka-placering på siden i procent af afstand fra top til bund. iii vii [ 5 pages]: Title page, colophon, table of contents [with selections indicated]. First page of Toulmin's preface to the revised edition, on the intention and reception of the book. 8 (7%, 'A sound...') 9 (27%, 'effect on the theory of...') [ 1 page]: Toulmin's preview summary of the various chapters ('essays') of the book. 14 (42%) 21 (40%) [ 7 pages]: Notion of 'field'; first main question of the book, [Q1] what about argumentation is field-invariant, and what is field-dependent? 'Phases of an argument' (important distinctions, somewhat confusingly described in mixed-up terms of 'phases' and 'stages'; clarification attempted by annotations in the text). [Compare Jensen's more clear-cut distinction between 'undersøgelse (erkendelse)' and 'fremlæggelse (formidling)' (2004, p. 38).] 33 (75%) 36 (22%) [ 3 pages]: Answer to the first main question [Q1 above]. 41 (top 80%); 44 (75%) 45 (22%); 82 (73%) 86 (45%) [ 5 pages]: On the notion of probability (short excerpts necessary to understand the use of 'qualifiers' later).

33 33 87 (top) 100 (10%) [ 13 pages]: Introduction of second main question of the book, [Q2] how should we lay an argument out to show the sources of its validity? [i.e., to show its acceptability] and the third, [Q3] in what sense does acceptability of arguments depend on formal merits or defects? Toulmin's famous 'model', offered as an answer to the second main question [Q2]. 110 (top) 114 (10%) [ 4 pages]: Warrant-using vs. warrant-establishing arguments. Small sample of the answer to the third main question [Q3], critique of conventional theory of logic [Toulmin's original main focus and a major contribution, but not so important to this course]. 162 (20% 80%): Shared procedures for testing warrants in a given field as a prerequisite for rational assesment and dialogue.

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: Hvad litteratur kan 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 2 Møllehave, Johannes: "Samvittighed sort som blæk" 5 Kilde: På myrens fodsti. Erindringsglimt Lindhardt

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere