MAGNETISME Emnehæfte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGNETISME Emnehæfte"

Transkript

1 MAGNETISME Emnehæfte 4

2 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern. Jernmalmen kaldes magnetjernsten eller magnetit, og er en kemisk forbindelse af jern og oxygen (Fe 3 O 4 ). Helt tilbage til 1200-tallet har man brugt magnetjernsten til primitive kompasser, så man kunne orientere sig til søs. Magnetjernstenen er en naturlig magnet, dens magnetisme er dog ikke særlig kraftig, og derfor har den ingen praktisk anvendelse som magnet i vor tid. Man kan i dag fremstille stærke permanente magneter af andre materialer. I fysik bruger vi alnicomagneter. Det er forholdsvis stærke magneter, som består af aluminium (Al), nikkel (Ni), cobolt (Co) og jern. Disse magneter er kunstige, hvilket vil sige, at man ikke kan finde dem i naturen. Vi har fremstillet dem selv. Magneter kan fremstilles i alle mulige udformninger og styrker alt efter hvad de skal bruges til. En permanent magnet er en magnet, der ikke taber sin magnetisme En magnet til trækker grundstofferne jern, nikkel og cobolt samt de sjældne lanthanider, som har grundstofnumre fra 58 til 71. Man kan magnetisere de samme grundstoffer og en del kemiske forbindelser, hvori grundstofferne indgår. Det gælder f.eks. jernoxid (Fe 3 O 4 ). Magnetjernsten Eksempler på hvad vi bruger magneter til I dag bruger vi magneter til utrolig mange forskellige ting. Måske kender du nogle steder derhjemme, hvor der bruges magneter. Magnetiske holdere: Mange skabslåger og andre døre holdes i dag lukkede af små magnetiske holdere. Man har magnetiske holdere til mange forskellige jernredskaber f.eks. knive. Små magneter anvendes også til at holde klude, sedler eller andet fast mod en jernplade f.eks. en køleskabslåge. 5

3 Magneter kan også bruges til at fiske små jerngenstande op fra vanskeligt tilgængelige steder. Mange sakse og skruetrækkere har en magnetiseret spids, for at man kan bruge dem til opsamling af f.eks. nåle og skruer. Magneter indenfor lægevidenskaben: Læger har i mange år anvendt magneter, f.eks. til at trække jernsplinter ud fra et øje. Man har også anvendt magnetisme til udefra at styre en lille magnetisk sonde gennem blodårer og lignende. Magnetisk legetøj: Mange former for legetøj indeholder magneter. I kender sikkert til fiskedamsspillet, hvor fiskekrogen er erstattet af en lille magnet og fiskene forsynet med en lille jernplade. Magnetisk fiskespil Magnetiske sko: Ved hjælp af sko med meget stærke magnetiske såler er det muligt for bygningsarbejdere at gå på jernplader, der er monteret på loftet, således at bygningsarbejderen går med hovedet nedad. En speciel anordning sætter ham i stand til at frigøre en fod ad gangen, så han kan tage et skridt. Kan du komme i tanke om andre steder, hvor vi bruger magneter? Magnetens poler Dypper vi en magnetjernsten eller en stangmagnet i nogle jernspåner, vil vi se, at jernspånerne bliver til trukket af nogle bestemte områder på magneterne. På et magnetisk materiale vil der altid være nogle områder, hvor den magnetiske tiltrækning er særlig stor. Disse områder kalder vi for magnetiske poler. 6

4 En stangmagnet er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne. Når vi drysser jernspåner over magneten, kan vi se, at magneten har to magnetiske poler. En frit ophængt magnet vil indstille sig i retningen nord-syd. Da det altid er den samme magnetiske pol, der peger mod nord, har man vedtaget at kalde den for en nordpol. På samme måde kaldes den magnetiske pol, der peger mod syd for en sydpol. Tager vi to stangmagneter og holder polerne mod hinanden, vil vi opdage, at de to poler enten tiltrækker hinanden eller frastøder hinanden. Det afhænger tilsyneladende af, hvilke af de to poler vi holder mod hinanden. Når vi har fundet ud af hvilken pol der er sydpol, og hvilken der er nordpol på stangmagneterne, kan vi se, at når to magneter frastøder hinanden, må det være enten to nordpoler eller to sydpoler, der nærmes hinanden. Når to magnetiske poler tiltrækkes af hinanden, må det være en nordpol og en sydpol. To ens poler frastøder hinanden. To forskellige poler til trækker hinanden. Det magnetiske felt Når to magneter nærmes hinanden, kan vi se, at de reagerer på hinanden på afstand. Den magnetiske kraft virker altså i et område omkring magneten. I et område hvor der hersker magnetiske kræfter, siger vi, at der er et magnetfelt. Dette magnetfelt kan vi anskueligegøre ved hjælp af nogle jernspåner. Hvis vi anbringer en stangmagnet under et stykke papir og drysser jernspåner ud over papiret, kan vi se, at jernspånerne danner nogle buede linier omkring magneten, der går fra pol til pol. Disse linier kaldes feltlinier. Feltlinierne samles ved polerne, og her er den magnetiske kraft også størst. Det gælder i almindelighed, at jernsstykker tiltrækkes mod steder, hvor feltlinierne nærmer sig hinanden. Feltlinierne omkring magneten viser magnetfeltet. 7

5 Feltlinier om en stangmagnet Jernspånerne viser kun de feltlinier, der ligger omkring magneten i det vandrette plan, men faktisk er hele magneten omgivet af feltlinier. Feltlinierne ligger hele vejen omkring magneten, også op i luften og ned i bordet og inden i magneten. De feltlinier, vi kan se med jernspånerne angiver ingen retning, men man har vedtaget at : Feltlinierne går fra nordpolen gennem rummet til sydpolen. Inde i magneten går feltlinierne fra sydpolen til nordpolen. Når vi tegner feltlinierne inde i magneten med, kan vi se, at feltlinierne danner lukkede kurver. 8

6 Magnet med feltlinier Jordens magnetfelt Jorden er omgivet af et magnetfelt, ligesom en magnet er det. Det vil sige, at Jorden også har to magnetiske poler. Du kender sikkert allerede til Jordens nordpol og sydpol, men de magnetiske poler er ikke det samme, som de geografiske poler. Den magnetiske nordpol ligger ikke over den geografiske nordpol. Det samme gælder for den magnetiske og geografiske sydpol. Faktisk ligger de magnetiske poler næsten lige modsat de geografiske poler. Den magnetiske nordpol ligger i Antarktis ved siden af den geografiske sydpol, og den magnetiske sydpol ligger i nord Canada. Når man sætter en magnetnål op på en spids, og man siger at den peger mod nord, peger den altså ikke mod den geografiske nordpol, men derimod mod den magnetiske sydpol, som ligger ca. 3 mere mod vest. Denne afvigelse fra den geografiske nordpol kaldes misvisningen. Misvisningen er ikke den samme overalt på Jorden, og den ændres år efter år. Det skyldes, at Jordens magnetiske poler flytter sig. Kompasset Den kinesiske sydviser Man mener, at det var kineserne, der længe før nogle andre, forstod at anvende magnetjernstenen til nyttige formål. De vidste, at en frit drejelig nål af stål efter at være strøget med en magnetjernsten ville stille sig i retningen nord-syd. De kaldte en sådan retningsnål sydviseren. Sydviseren blev i begyndelsen ikke anvendt på skibe, men på vogne. Retningsnålen, eller måske blot et stykke 9

7 magnetjernsten, blev anbragt i armen på en figur, der var opstillet frit drejeligt foran i vognen. Hånden pegede da stadig mod syd og var således til stor hjælp under rejser i det store vejløse kinesiske rige. Kompas Kompas Det magnetiske kompas Vi ved, at anvendelsen af det magnetiske kompas som vejviser i skibe var kendt i Europa i omkring år I begyndelsen var det måske bare en magnetjernsten, anbragt på et bræt, der flød i en skål med vand. Det betød en stor forbedring, da man anbragte én eller flere magnetnåle på undersiden af en let drejelig skive, hvorpå verdenshjørnerne blev afsat. En sådan skive kalder sømændene en kompasrose. Ved hjælp af et kompas er det muligt at holde en bestemt kurs, man må dog blot tage hensyn til misvisningen. Følger man et kompas mod nord, ender man ved den magnetiske sydpol, som jo ligger i nord Canada. Kompas Kompas 10

8 Man indstiller et kompas ved at holde det vandret og dreje det rundt indtil kompassets nordpol peger samme vej som magnetnålen. Så peger kompassets verdenshjørner i de rigtige retninger. Det er ikke kun mennesket, der udnytter Jordens magnetfelt. Undersøgelser har vist, at nogle dyr har magnetit i hjernen. På denne måde kan dyrene navigere over store afstande og finde lige derhen, hvor de skal, ved hjælp af Jordens magnetfelt. Det gælder bl.a. for delfiner, brevduer, bier og flere forskellige fugle. Tænk bare på fuglen ternen som hvert år flyver fra det nordlige Rusland til Antarktis, videre til Australien og tilbage igen. Delfiner har magnetit i hjernen Ørsted-satelitten Mange steder i verden forsker man i Jordens magnetfelt. Man ved, at Jordens magnetfelt hele tiden forandre sig. I hele den tid man har målt Jordens magnetfelt, er det blevet svagere. Hvis denne udvikling fortsætter vil feltet være nul, når der er gået 1200 år. Derefter vil polerne efter al sandsynlighed bytte plads, og feltet vil vokse op påny. I 1999 sendte danskerne Ørsted-satelitten op for at foretage nøjagtige målinger af Jordens magnetfelt. Danske forskere har ud fra målingerne udarbejdet en ny og mere nøjagtig model af Jordens magnetfelt. F.eks. har Ørsted-satelitten foretaget målinger, der viser, at magnetfeltet i Mellemamerika er blevet 0,3% mindre i

9 Ørsted-satelitten I dag anvendes modellen over hele verden til bl.a. at udarbejde søkort efter. Kan du forestille dig, hvorfor det er vigtigt at kende til forandringer i Jordens magnetfelt? Polarlys Lyset fra solen er ca. 8 minutter om at nå ned til Jorden, men det er ikke kun lys, vi modtager fra solen. Fra solen strømmer der uafbrudt enorme mængder af positivt og negativt ladede partikler (protoner og elektroner). Mængden af disse elektriske partikler, der rammer jordens atmosfære, er meget stor ca. 1 milliard protoner pr. kvadratcentimeter hvert sekund! Hvis disse partikler uhindret fik lov til at nå Jorden, ville det kunne betyde store ændringer i klima og miljø, men her spiller Jordens magnetfelt en afgørende rolle. De elektrisk ladede protoner og elektroner indfanges nemlig af det magnetiske felt og tvinges til at bevæge sig rundt om feltlinierne i spiralformede baner. Ved nord og sydpolen når de ladede partikler ned i den øvre atmosfære, hvor de er årsag til det, vi kalder nord- og sydlys eller med en fælles betegnelse polarlys. Polarlyset opstår ved, at de ladede partikler rammer atomerne i den øvre atmosfæres gasarter: nitrogen, oxygen og hydrogen. Ved disse sammenstød tilføres atomerne energi, som de igen kan frigive i form af lys. Polarlys 12

10 Nitrogen og oxygen udgør jo ellers langt den største del (99%) af atmosfæren, men gasarterne er ikke jævnt fordelt, og netop i den øvre del af atmosfæren findes også en del hydrogen. Denne hydrogen er dannet af nogle af de protoner og elektroner, der kommer fra Solen. Polarlyset optræder især kraftigt, når der sker særligt voldsomme udbrud på Solen. Disse vulkanagtige udbrud kan iagttages som mørke pletter på Solen, og de kaldes derfor solpletter. I solpletterne - hvor der hersker magnetiske kræfter, der er mere end 4000 gange stærkere end Jordens magnetiske kræfter slynges store mængder partikler væk fra solen. Nogle af de hurtigste partikler når Jorden i løbet af et par timer, de mere langsomme er et par dage undervejs. Ved en så voldsom beskydning fra Solen er det ikke alle partikler, der afbøjes og fremkalder polarlys ved polerne. Nogle af partiklerne har så stor energi, at de trænger ned i ionosfæren, hvor der så opstår store koncentrerede områder med elektriske ladede partikler. Disse elektriske ladede områder i ionosfæren kan forstyrre radioforbindelser. Det er det, vi kalder atmosfæriske forstyrrelser eller magnetisk uvejr. På grund af den strøm af elektrisk ladede partikler der konstant strømmer mod Jorden fra Solen - Solvinden - er Jordens magnetfelt ikke helt symmetrisk, men strækker sig længere ud i rummet på den side der vender væk fra Solen. Solvind og magnetfelt På billedet er det nævnt, at der er nogle fangede partikler. Disse partikler, som også kommer fra Solen, er blevet indfanget af Jordens magnetfelt, og de bevæger sig nu i pendulfart i bælter langs feltlinierne mellem nord- og sydpolen. Samtidig driver partiklerne rundt om Jorden. 13

11 Protonerne driver i østlig retning, og elektronerne driver i vestlig retning. Derved skabes der elektrisk ladede bælter omkring Jorden. Disse bælter kaldes Van Allen-bælterne, efter den forsker der opdagede dem i Van Allen- bælterne Magnetisering Holder vi en magnet lige i nærheden af et stykke blødt jern, vil vi se, at jernstykket kan tiltrække små jernsøm. Vi siger, at jernstykket er blevet magnetiseret det vil sige, at jernstykket selv er blevet til en magnet. Når jernstykket tiltrækker de små søm, bliver disse også magnetiserede. Hvis vi magnetisere et stykke stål, vil dette også tiltrække de små søm, men ikke helt så mange som jernstykket. Vi siger derfor, at blødt jern er lettere at magnetisere end stål. Fjerner vi nu magneterne fra jernstangen og stålstangen, vil alle sømmene falde af jernstangen, mens nogle vil hænge tilbage på stålstangen. Jernstangen bliver altså u- magnetisk, når vi fjerner magneten, mens stålstangen bevarer noget af sin magnetisme. Blødt jern kan let magnetiseres, men kan ikke holde på magnetismen. Stål kan magnetiseres og holder på magnetismen. Både blødt jern og stål er opbygget af jernatomer, men der er også lidt kulstof i stål. Så selv om kul ikke kan magnetiseres, bevirker det altså, at stålet bedre kan holde på magnetismen. En magnet, der holder på magnetismen, kaldes en permanent magnet, men en magnet af stål er ikke særlig kraftig, så derfor kan den godt tabe sin magnetisme igen, hvis man f.eks. taber den på gulvet. En savklinge (af stål) vil blive svagt magnetisk, hvis vi nærmer en magnet til den. Hvis vi vil gøre klingen mere magnetisk, må vi stryge magneten langs klingen. Bagefter kan vi finde 14

12 nord- og sydpolen på klingen ved hjælp af en magnet. Hvis klingens ene ende frastøder magnetens nordpol, kan vi konkludere, at dén ende er klingens nordpol. Hvis klingens ende derimod tiltrækker magnetens nordpol, kan vi ikke konkludere, at vi dermed har fundet klingens sydpol. Vi kan nemlig ikke påvise en magnetisk pol ved tiltrækning, når vi ikke ved om klingen er magnetisk. Begge en magnets poler vil jo blive tiltrukket af en umagnetisk stålklinge. Når vi magnetisere en savklinge ved stygning med en magnets nordpol, dannes en sydpol på klingen dér, hvor magnetens nordpol løftes væk. Nu har vi fundet klingens nord- og sydpol. De er i hver sin ende af klingen. Men hvad mon der vil ske, hvis vi brækker klingen midt over? Får vi så en magnet med kun én pol? Igen ved hjælp af en magnet kan vi se, at selv om vi har brækket klingen i to stykker, så har hvert stykke både en nord- og en sydpol. Brækker vi klingen i endnu mindre stykker, får vi bare mindre magnetiserede stykker savklinge alle med både en nord- og en sydpol. Alle magneter har to magnetiske pole. Hvis vi forestiller os, at en magnet er opbygget af en masse små magneter, der er ordnet som vist på tegningen, kan vi se hvorfor vi hele tiden får magneter med to poler, når vi brækker en stor magnet over. Et stykke umagnetiseret jern indeholder også en masse små magneter, men her ligger de små magneter tilfældigt inde i magneten. 15

13 Jernstang Nærmer vi en magnet til at stykke umagnetiseret jern, vil nogle af de små magneter inde i jernet dreje sig, så de kommer til at ligge i samme retning. Stryger vi magneten over jernet nogle gange, vil flere af de små magneter ligge sig i samme retning. Småmagneterne bliver ensrettede. Stryger vi med en nordpol fra venstre mod højre, vil den tiltrække småmagneternes sydpoler og frastøde nordpolerne. Ved strygning vil småmagneterne derfor drejes, så flere og flere af dem vender sydpolen mod højre. Slutresultatet bliver derfor, at jernstangen får nordpol til venstre og sydpol til højre. Magnetiseret jernstang Nu kan vi se, hvorfor en magnet er stærkest ved polerne. Inde i midten af jernet ligger de små magneter sydpol mod nordpol. Polerne inde i magneten ophæver hinanden, og derfor er den magnetiske kraft i midten af en magnet ikke så stærk. Hvis vi magnetiserer en stålstang, vil de små magneter vedblive at være ordnet, men i et stykke blødt jern, vil de små magneter igen ligge i uorden, når man fjerner magneten. Opvarmer vi en magnetiseret savklinge, til den bliver rødglødende, vil vi opdage, at den har mistet sin magnetisme. Den energi, vi tilfører savklingen ved at opvarme den, får klingens molekyler til at bevæge sig hurtigt frem og tilbage. Derved kommer de små magneter i uorden. Slår vi hårdt på klingen, vil de små magneter også komme i uorden. En magnet kan afmagnetiseres ved opvarmning eller ved kraftige slag. 16

14 Curiepunktet Hvis vi hænger et jernsøm op i et stativ ved hjælp af en jerntråd og sætter en magnet hen i nærheden af sømmet, vil magneten tiltrække sømmet. Det sker, fordi magneten ensretter de små magneter inde i sømmet. Hvis vi derefter varmer sømmet op ved hjælp af en bundsenbrænder, kan sømmet på et tidspunkt ikke længere tiltrækkes af magneten. Sømmet er blevet afmagnetiseret på trods af, at magneten er lige i nærheden. Der er altså en bestemt temperatur-grænse, oven for hvilken jern ikke kan være magnetisk. Denne temperatur-grænse kaldes jernets curiepunkt. Curiepunktet er forskelligt fra stof til stof. Jerns curiepunkt er 770 C og nikkels curiepunkt er 358 C. Ved curiepunktet bevæger stoffets molekyler sig så hurtigt, at magneten ikke længere kan ensrette de små magneter. 17

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger strøm og afdrift. Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance,

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

MAGNETISME. Fig. 3. Fig.4

MAGNETISME. Fig. 3. Fig.4 M ENNESKET er født Naturforsker. Når vi tænker på, hvorledes Dyrene ejer sin naturlige Beklædning, finder Føden i den Skikkelse, som egner sig for dem, indretter sig Boliger uden Hjælp af Redskaber, og

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Magneter. Hej med dig!

Magneter. Hej med dig! Magneter Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. år klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Kompasset. Kapitel 1 side 2

Kompasset. Kapitel 1 side 2 Kapitel 1 side 2 Kompasset Det magnetiske kompas Moderne skibe er spækket med elektronisk udstyr til at navigere efter. Men hvis skibets strømforsyning svigter, er der kun et instrument, der virker. Det

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Dynamistisk naturopfattelse

Dynamistisk naturopfattelse alle dele af et legeme indeslutter lige store mængder af begge fluida, udøver disse ikke nogen virkning på de fluida, der er indeholdt i de omgivende legemer, og der viser sig følgelig ikke noget tegn

Læs mere

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet

Læs mere

Naturens byggeklodser

Naturens byggeklodser Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2016 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for tiden. BrevdueNord.dk

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed

Læs mere

C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber

C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber 1 C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber 1. Introduktion...3 2. Den mekaniske effekt af magnetisme...3 2.1. Felter

Læs mere

A14 3 Magnetiske egenskaber

A14 3 Magnetiske egenskaber A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Navigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave

Navigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave 2013 Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning (ej diviation)

Læs mere

Navigation 3. Navigation sømærker

Navigation 3. Navigation sømærker 2015 Aftenens program Repetere Udfordringer / opgaver? Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Stern og Gerlachs Eksperiment

Stern og Gerlachs Eksperiment Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Stjerneformet flyvninger

Stjerneformet flyvninger Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er

Læs mere

Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter.

Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter. 1 Magnetiske poler Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter. 1. Angiv fem genstande, som en magnet tiltrækker. En hvilken som helst

Læs mere

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Indholdsfortegnelse: Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Forord s. 3 Indledning s. 4 Fakta og baggrundsviden om zink s. 5 Karakterisering

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan Rally Lydighed 1. Stop Når hunden har sat sig, kommanderes den til igen at følge med ved dennes venstre side indtil næste øvelse. Skævt-sidninger på under 45 trækker ikke fra. Hvis hunden selv rejser sig

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

YOUR WEATHER - EVERYWERE

YOUR WEATHER - EVERYWERE YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere