[ OPHAVSRETSKRÆNKELSER ONLINE ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[ OPHAVSRETSKRÆNKELSER ONLINE ]"

Transkript

1 [ OPHAVSRETSKRÆNKELSER ONLINE ] - En integreret juridisk og økonomisk analyse af gældende ret for online ophavsretskrænkelser [Online copyright Infringements ] an integrated law and economic analysis of the current situation in relation to online copyright infringements Vejledere: Lee Davis og Søren Sandfeld Jakobsen, CBS Afleveringsdato: 16. marts 2010 Anslag: Underskifter: Bo Liekfeld Andersen Anitta Hayden

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 7 Kapitel Indledning Problemstilling Problemformulering Juridisk problemformulering: Økonomisk problemformulering: Integrerede problemformulering: Synsvinkel Afgrænsning Empiri Overordnet struktur Struktur - kapitel Struktur - kapitel Struktur - kapitel Struktur - kapitel Struktur - Kapitel Terminologi Teori og Metode Juridisk metode Økonomisk teori Økonomisk metode Integreret Metode Kapitel Indledning Immaterialretten OHL 1 ophavsret til værket OHL 2 økonomisk eneret Indskrænkninger Privat brug Lovligt forlæg Konsumption Ophavsret i forhold til udenlandske rettighedsbrugere Sammenfatning Uploaderen som retssubjekt Eksempler fra Retspraksis - Uploader

3 2.11 Brugeren som retssubjekt Retspraksis - Bruger Særligt vedrørende streaming Rettighedshavers mulighed for at søge erstatning hos bruger og uploader Placering af ansvar hos andre aktører Generelle ansvarsregler i dansk ret Medvirkensansvar Netværksoperatører Netværksoperatøren som retssubjekt i forhold til lovgivningen om formidleransvar Mere-conduit ren videreformidling Caching Hosting E-handelsdirektivets artikel 15 - overvågningspligt Infosoc-direktivet Retsplejelovens kapitel Sammenfatning af reglerne for formidleransvar Dansk retspraksis anvendelsen af forbud og påbud Diskussion af Fogedforbudsmodellen Den danske Piratebay sag Linking Videreformidling versus indholdsudbydere Hosting: E-handelsdirektivets artikel Europæisk retspraksis Myspace-sagen - Frankrig Dailymotion sagen Frankrig Sammenfatning Train2Game vs Google Sammenfatning af europæisk retspraksis Diskussion af europæisk retspraksis DMCA (a) (b) (c) (d) Nærmere vedr. notice and take down for indholdsudbydere Amerikansk retspraksis: Sony vs. Universal Studios Betamax-sagen MGM vs. Grokster Viacom vs. Youtube

4 2.38 Sammenfatning af amerikansk retspraksis Delkonklusion Forskelle og ligheder mellem DMCA og E-handelsdirektivet Konklusion juridisk del Kapitel Indledning - Ansvar ud fra økonomiske betragtninger Anvendelsen af Schruers teori Forudsætninger for Schruers teori Økonomisk efficiens Paretooptimalitet Kaldor-Hicks kriteriet Cost-benefit analysen Sociale omkostninger og fordele Model over aktører og interesser Tidshorisont Empiri - Youtube i en moderne loppemarkeds kontekst Redegørelse for ansvarsformer Indirekte ansvar Fuld ansvarsfritagelse for netværksoperatører og indholdsudbydere Direkte ansvar for indholdsudbydere Fogedforbudsmodellen Cost-benefit analysen for indirekte ansvar Cost-benefit analyse af det europæiske system Indirekte ansvar - eksempler fra empirien Cost-benefit analyse af det amerikanske system notice and take down Andre forhold der bør overvejes ved indførsel af indirekte ansvar Vurdering af den amerikanske form kontra den europæiske form Kritikpunkter ved det indirekte ansvarsregime Cost-benefit analyse for direkte ansvar Kritikpunkter ved cost-benefit analysen for direkte ansvar Cost-benefit af et ansvarsregime med fuldstændig fritagelse for ansvar Andre forhold i forbindelse med indførelsen af fuldstændig friholdelse for alle former for ansvar for indholdsudbydere Sammenligning af cost-benefit analyser for de 3 ansvarsregimer Sammenligning på omkostningssiden Sammenligning på fordelssiden Monitorering Agtpågivenhedsniveau Efficient agtpågivenhedsniveau for indholdsudbydere og rettighedshavere Delkonklusion Cost-benefit analyse af Fogedforbudsmodellen

5 3.16 Fogedforbud kontra et indirekte ansvarsregime en anbefaling Generelle usikkerhedsmomenter i cost-benefit analyserne Diskussion i forhold til Schruer Konklusion Kapitel Indledning Præcisering af resultaterne for indirekte ansvar Implementering af Notice and take down i e-handelsdirektivet Notice and take down som supplement til EU lovgivningen Youtube anvendelse af notice and take down i empirien Udfordringer i forbindelse med implementeringen af et notice and take down system på EU retligt plan Indholdsudbyderens rolle Fjernelse af lovligt materiale Retssikkerhed Beskyttelse af persondata Udfordringer på internationalt plan Eksempler på metoder til at implementere notice and take down R Centraliseret organisation Ytrings- og informationsfrihed jf. EMRK artikel Konklusion kapitel Kapitel Konklusion Kapitel Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler: Internetsider: Kildekritik Retskilder Forkortelsesliste Domsliste:

6 6

7 Abstract In recent years there has been heavily debate regarding issues of online copyright infringement. The discussions have mainly been focused on aspects of liability and on ownership in terms of who can and who should take action in relation to preventing the copyright infringements. This debate is the result of a European regulation for liability of online copyright infringement, a regulation which is unclear and which creates uncertainty for the parties involved. As the core topic of this thesis a focus is on assessing and clarifying the current law in relation to online infringement of copyright and to identify the responsibility aspects of the infringement in a sufficient way from both a legal and an economic perspective. The uncertainty perspective connected to the liability of the copyright infringement has shown to have impact on the justice system, which can be concluded from analyses of different legal court cases from Europe. As exemplified in this thesis, where several cases have been analyzed, all of such cases show to have different legal outcomes even though the actual issues of the court cases share great similarity. The second chapter of this thesis presents a thorough analysis of the copyright regulation on a national and EU level and through examples from case law the purpose is to provide overview and insight of current law. The study includes a presentation of the American regulation, Digital Millennium Act, which regulates liability for online copyright breaches in the USA. This specific presentation seeks to draw a perspective to the European regulation. The third chapter of this thesis moves on to take a legal and economic approach towards the issues and uses theory of Matthew Schruers (2003) presented in the article: The History and Economics of ISP Liability for Third Party Content. In this connection, the method applied takes shape through a cost benefit analysis of the different liability regimes and moves on to an evaluation of the level of liability that result in a Kaldor-Hicks efficient situation. It is concluded that an indirect liability regime with notice and take down is Kaldor-Hicks efficient. On the bases of the analyses conducted in chapter two and three an evaluation and a recommendation of how the current regulation in the E-Commerce Directive can become Kaldor-Hicks efficient is included. This fourth chapter applies a legalpolitical approach towards this matter and aims to clarify how the EU regulation can become Kaldor- Hicks efficient. As a final aspect, the thesis includes insight to other approaches in terms of assessing how to solve the liability issue that the parties like internet service providers, the government and the right holders face today. 7

8 Kapitel Indledning Online ophavretskrænkelser er generelt, i kraft af internettets stigende udbredelse og brugervenlighed, blevet et stadigt mere omdiskuteret og kontroversielt emne i den offentlige og juridiske debat. Samtidig har de nye teknologiske muligheder, der er tilgængelige for internettets brugere, så som at dele filer, der kan være ophavsretligt beskyttede værker, givet anledning til helt nye problemstillinger som lovgiver allerede har, men også i fremtiden, skal tage stilling til. Diskussionen går ofte på, hvem der bør bære ansvaret for online ophavsretskrænkelser, da der er en række forskellige aktører er involveret i transmissionen. Når en rettighedshaver oplever at hans eneret er krænket, er den primære udfordring at få stoppet selve krænkelsen hurtigst muligt for at forhindre yderligere krænkelse af eneretten. Herefter står spørgsmålet om rettighedshaverens økonomiske tab tilbage som følge af krænkerens uretmæssige distribution af værket. Endeligt eksisterer spørgsmålet om hvem der skal oppebære rettighedshaverens tabte fortjeneste. For lovgiver har det vist sig nødvendigt at overveje om et ansvar og et krav om handling kan placeres hos en part, der blot er indirekte impliceret i rettighedskrænkelsen. Et af spørgsmålene går på hvorvidt en udbyder af en internettjeneste til en vis grad må bære et ansvar som følge af, at krænkeren benytter den i øvrigt lovlige tjeneste til at begå brud på ophavsretsloven. Ud fra en logisk økonomisk tankegang må det være aktør, der har nemmest ved at stoppe krænkelsen, der bør bære et ansvar for at få krænkelsen begrænset. Selv om det umiddelbart lyder ligetil, er der en fundamental juridisk udfordring i at pålægge aktører ansvar som ikke må betegnes som værende direkte ansvarlige for krænkelsen. Altså opstår der, set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, et spænd imellem hvad der er retfærdigt, og hvad der økonomisk er fordelagtigt. De eksisterende regler på området synes vanskelige at anvende for både domstolene og de involverede aktører. Dette skaber usikkerhed omkring hvad gældende ret er. Derfor synes det nødvendigt at forsøge at klarlægge reglerne på området. Ved at udlede gældende ret både deskriptivt og analytisk, samt at undersøge 8

9 retspraksis på området, vil vi forsøge at fremkomme med en fortolkning af den nuværende retstilstand og forsøge at skabe et overblik over gældende ret for online ophavsretskrænkelser. Udledningen af gældende ret på området skal danne baggrunden for en retsøkonomisk analyse af retstilstanden på området, samt hvorledes denne retstilstand kan betragtes som værende Kaldor-Hicks efficent. En normativ retspolitisk analyse vil til sidst diskutere hvordan reglerne kan gøres mere gennemskuelige og skabe mere gennemsigtighed for alle aktører. 1.2 Problemstilling Antagelsen er, at det fra retspraksis kan udledes, at der foreligger en del uklarheder på området i forhold til hvorledes formidleransvarsreglerne i e-handelsdirektivet skal anvendes af de nationale domstole. Dermed synes det interessant, ud fra en Kaldor- Hicks betragtning, at undersøge, hvor og hvordan det er mest efficient at placere ansvaret for online ophavsretskrænkelser. 1.3 Problemformulering Opgavens overordnede problemformulering vil herefter være udformet således: Hvad er gældende ret og i hvilket omfang kan gældende ret i forhold til ansvarsplaceringen for online ophavsretskrænkelser karakteriseres som en Kaldor- Hicks efficient retstilstand? Juridisk problemformulering: Hvad er gældende ret for online ophavsretskrænkelser? Økonomisk problemformulering: Hvilket ansvarsregime er efficient ud fra en Kaldor-Hicks betragtning? Integreret problemformulering: Hvilke udfordringer opstår i forbindelse med indførelsen af en Kaldor-Hicks efficient tilstand og hvordan kan disse udfordringer imødegås? 1.4 Synsvinkel Afhandlingen vil have en samfundsmæssig synsvinkel. Grundet de tre problemstillingers tætte sammenknytning, er det naturligt at anskue hele opgaven fra én og samme synsvinkel. Afhandlingen vil derfor gennemgående anvende en samfundsmæssig synsvinkel. Dette begrundes bl.a. også i, at de primære økonomiske og juridiske kilder anvender en samfundsøkonomisk tilgang, samt at problemets natur 9

10 efter vores opfattelse lægger op til en sådan tilgang. Endvidere er analyseniveauet i retsøkonomien er samfundsniveau (det aggregerede niveau) 1.5 Afgrænsning Nedenfor redegøres der kort for de afgrænsninger, det har været nødvendigt at tage i forhold til afhandlingens problemstillinger og derfor vil disse ikke blive behandlet i nærværende afhandling. I behandlingen af afhandlingens problemstillinger tages der udgangspunkt i, at der eksisterer en krænkelse af et værk beskyttet af ophavsretsloven. Krænkelsen består i at en anden person end rettighedshaveren har benyttet eller tilgængeliggjort værket ulovligt på internettet. Det antages desuden, at den pågældende rettighedshaver ubetinget ejer rettighederne til det ophavsretlige indhold, der omtales i nærværende afhandling, hvorfor det ikke diskuteres, hvorvidt værket er beskyttet, og hvem der ejer rettighederne til dette. De ophavretslige krænkelser, der behandles i afhandlingen finder alle sted uden for et kontraktforhold mellem de implicerede parter. Desuden behandles kun de økonomiske enerettigheder, således at der afgrænses fra at behandle ophavsretslovens ideelle rettigheder. Endvidere er det uden for afhandlingens problemfelt at behandle de internationale procesretlige regler og værneting. Derudover skal det pointeres, at afhandlingen ikke er en komparativ analyse af europæisk og amerikansk ret, men at amerikansk lovgivning og retspraksis anvendes i det omfang det synes relevant til at give et perspektiv på dansk og europæisk lovgivning på området. I sammenhæng med dette tages der i afhandlingen ikke stilling til, om det er common law eller civil law og hvilken betydning dette måtte have i forhold til fortolkningen af gældende ret. Endvidere er der i afhandlingen ikke inkluderet en indgående behandling af reglerne omhandlende håndhævelsesspørgsmålet. Spørgsmålet vil derfor kun behandles i det omfang, det synes relevant for analysen. Dette vil særligt fremgå i forhold til nedlæggelse af et fogedforbud overfor én bestemt gruppe aktører. Der tages ikke hensyn til nationale særregler i andre europæiske lande end Danmark. Endvidere afgrænses der fra at behandle reglerne vedrørende persondata beskyttelse. I Schruers artikel, The History and Economics of ISP Liability for Third Party 10

11 Content, 1 behandles spørgsmålet om ærekrænkelser online indgående. I nærværende afhandling afgrænses der fra at behandle denne problemstilling. Schruers konklusioner og antagelser anvendes dog i det omfang, der kan argumenteres for det på ophavsretslige problemstillinger. Overordnet anvendes Schruers teori som grundlag for metoden. Derudover anvendes Schruers konklusioner og antagelser som diskussion i forhold til analysen. I afhandlingens økonomiske kapitel tages der ikke stilling til berettigelsen og udformningen af de forskellige ansvarsregimer. Det forudsættes at de ansvarsregimer, der præsenteres er de eneste anvendelige og mulige ansvarsregimer for lovgiver, da det er de ansvarsregimer, der primært anvendes i litteraturen og ved drøftelse af ansvarsplacering i en online sammenhæng. Kaldor-Hicks kriteriet anvendes i sammenhæng med cost-benefit-analysen i afhandlingens økonomiske kapitel. En cost-benefit-analyse kan anvendes både med angivelse af numeriske værdier og uden. I denne afhandling anvendes analysen uden brug af præcise talværdier, da der foreligger for store usikkerheder omkring nøjagtigheden af disse. Analysen i kapitel 3 anses dog som være retvisende i forhold til de antagelser og konklusioner der foretages, uanset de manglende værdier, da andre parametre opvejer den manglende numeriske værdi Empiri I afhandlingen anvendes der empiri for at tydeliggøre problemfelterne og til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Den anvendte empiri, er indsamlet fra dagspressen og fra internettet. Af denne årsag giver dette ikke nødvendigvis et objektivt billede, af de konkrete problemstillinger der præsenteres, men empirien anvendes i afhandlingen til at eksemplificere, skabe sammenhæng og forståelse for den til tider komplekse teoretiske problemstilling. Youtubes forretningsmodel vil som omdrejningspunkt gennemgående blive anvendt i afhandlingen. Der vil dog også, primært i den juridiske analyse, nævnes og behandles lignende tjenester i forbindelse med udledningen af gældende ret. 1 Schruer, Matthew (2002) 2 I Wei, Weixiao (2009) som anvendes i forbindelse med cost-benefit analyserne er der ikke anvendt numeriske værdier i analysen. 11

12 1.7 Overordnet struktur Afhandlingen er opdelt i seks overordnede kapitler, hvor det indledende kapitel 1, beskriver den valgte struktur og metode. Kapitel 2 udgør opgavens juridiske analyse og er efterfulgt af kapitel 3, der indeholder afhandlingens økonomiske analyse. Kapitel 4 udgør afhandlingens integrerede del.. I afhandlingens kapitel 5 konkluderes der på opgavens problemformulering. Som det afsluttende kapitel vil kapitel 6 fremkomme med en perspektivering til afhandlingens analyser og resultater Struktur - kapitel 2 Kapitel 2 udgør afhandlingens juridiske analyse. Kapitlet vil tage sit udgangspunkt i de relevante ophavsretlige regler, der gælder for hver af de 4 nedenstående aktører, som er involveret i processen ved ulovlig download af ophavsretligt beskyttet materiale. Ved downloading af ulovligt materiale på nettet er følgende fire aktører involveret: Uploader (personer det gør det ophavsretlige beskyttede materiale tilgængeligt uden tilladelse) Netværksoperatøren (internetudbyderen) Indholdudbyderen (content provideren) Bruger (downloader) Uploaderen og downloaderen vil blive behandlet indledningsvis, hvor der tages udgangspunkt i de ophavsretslige regler, da det antages at disse ifølge de ophavretsregler har det formelle ansvar. Endvidere undersøges det om rettighedshaverne har andre muligheder for at håndhæve deres rettigheder og om det er muligt ifølge gældende regler at placere et ansvar andetsteds. Rettighedshaverne vælger i nogle tilfælde at forsøge, at gå efter netværksoperatørerne og indholdsudbyderne i forbindelse med at håndhæve deres rettigheder. Derfor vil denne opgave søge at behandle reglerne for netværksoperatører og indholdsudbydere og identificere, hvornår disse har et ansvar i forhold til rettighedskrænkelser. Opgaven vil herefter fokusere på reglerne for netværksoperatørerne og indholdsudbydernes ansvar, hvor der tages udgangspunkt i e-handelsdirektivet artikel 12-14, samt de relevante regler i infosoc-direktivet. Derefter vil en gennemgang af den danske metode for nedlæggelse af fogedforbud mod netværksoperatører blive 12

13 foretaget, og efterfølgende vil eksempler fra dansk retspraksis blive behandlet. En af de retsregler, der for tiden giver anledning til de fleste spørgsmål i forbindelse med indholdsudbydernes ansvar er e-handelslovens paragraf 16 (direktivets artikel 14), som vedrører lagring af indhold. Denne bestemmelse vil herefter blive analyseret indgående i forhold til indholdsudbydernes ansvar. En række europæiske domme på området vil blive inddraget som fortolkning af denne bestemmelse, samt bidrage til at fortolke gældende ret på området. Som argumentation og perspektivering til de europæiske regler inddrages de amerikanske regler på området. Derudover vil relevante eksempler fra amerikansk retspraksis også blive inddraget. Endvidere vil eksemplerne fra amerikansk ret og retspraksis, blive anvendt i sammenhæng med de europæiske regler for at diskutere hvorledes indholdsudbyderen rent operationelt vil kunne forholde sig til lovgivningen. I kapitel 2 vil der afslutningsvis blive konkluderet på resultaterne fra den juridiske analyse Struktur - kapitel 3 Kapitel 3 udgør afhandlingens økonomiske analyse og her vil vi gennem analysen forsøge at fremkomme med et svar på den økonomiske problemformulering. Indledningsvis vil forskellen mellem ansvar ud fra et økonomisk kontra et juridisk perspektiv kort blive behandlet. Herefter behandles og redegøres der for Schruers teori i artiklen; The History and Economics of ISP Liability for Third Party Content 3. Efterfølgende forklares efficiensbegrebet Kaldor-Hicks, hvor fokus blandt andet vil være at undersøge hvorledes dette begreb kan anvendes i forhold til afhandlingens problemstilling. Derefter fremkommer vi med en redegørelse af de former for ansvar som vil blive behandlet i en økonomisk sammenhæng, disse ansvarsformer er følgende: Indirekte ansvar (også kaldet objektivt ansvar) Direkte ansvar for krænker Fuld ansvarsfritagelse for indholdsudbyderne Fogedforbudsmodellen 3 Schruers, Matthew (2002) 13

14 Herefter præsenteres den empiri som er anvendt til at eksemplificere den økonomiske problemstilling, som er baseret på virksomheden Youtube, der er en aktør, som også behandles i opgavens juridiske kapitel. For at introducere læseren til nogle af de økonomiske overvejelser, der ligger bag valg af ansvarsregime, benyttes Lichtmann og Landes case omhandlende et loppemarked (fleamarket), introduceret i artiklen: Indirect Liability for Copyright Infringement; An Economic Perspective, Herefter foretages en redegørelse for cost-benefit analysen, herunder de parametre der indgår i analysen. Efterfølgende foretages analysen for det indirekte ansvarsregime, derefter direkte og til sidst et ansvarsregime, hvor der ikke er ansvar for indholdsudbyderen, her betegnet fuldstændig fritagelse for ansvar. Efter analysen for ansvarsregimerne sammenholdes disse for at kunne fortage en vurdering af, hvilket regime der er Kaldor-Hicks efficient. Herunder foretages der en diskussion af monitorering og agtpågivenhedsniveau i forhold til ansvarsregimerne. Dernæst fortages en cost-benefit analyse af fogedforbudsmodellen for at klarlægge hvilke omkostninger og fordele denne medfører i forhold til de øvrige ansvarsregimer. Resultatet af cost-benefit analysen vil i sammenhæng med Youtube eksemplet blive anvendt afslutningsvist for at eksemplificere resultaterne af analyserne. Afslutningsvist diskuteres resultatet fra cost-benefit analysen, i forhold til Schruers konklusioner i artiklen The History and Economics of ISP Liability for Third Party Content Struktur - kapitel 4 Kapitel 4 vil være udformet som en retspolitisk analyse. Her vil der på baggrund af konklusionerne fra afhandlingens kapitel 2 og 3 gøres et forsøg på at fremkomme med en vurdering af, hvordan lovgivning for placering af ansvar bør være i forhold til online ophavsretskrænkelser, for at opnå en Kaldor-Hicks efficent tilstand. Den retsøkonomiske metode anvendes i denne sammenhæng som et retspolitisk argument i forhold til den givne retstilstand. Afsnittet vil også indeholde betragtninger relateret til de udfordringer, der må imødegås ved en ændring af e-handelsdirektivets regler, samt fremkomme med forslag til hvordan nogle af disse udfordringer imødekommes. 4 Lichtman, Douglas & Landes, William (2003) 5 Schruers, Matthew (2002) 14

15 1.7.4 Struktur - kapitel 5 Kapitel 5 indeholder afhandlingens samlede konklusion og derved svaret på problemformuleringerne, samt en konklusion på analyserne i afhandlingens øvrige kapitler Struktur - Kapitel 6 I afhandlingens sjette kapitel vil der gennem en perspektivering, foretages en redegørelse for TDC Play s forretningsmodel og for hvordan TDC Play har elimineret spørgsmålet om ansvar ved at påtage sig et ansvar og forestå kompensationen af rettighedshaverne. Derudover vil der også blive præsenteret forslag til yderligere teknologiske initiativer inden for dette felt. 1.8 Terminologi Indhold: skal forstås bredt, men i opgaven tages der udgangspunkt i musikfiler, film og lignende audiovisuelle værker, der er ophavsretligt beskyttet. Derfor benyttes udtrykket værker også i vid udstrækning hvor det findes naturligt. Det som kendetegner indhold er, at det er frit tilgængeligt på World Wide Web eller kan rekvireres af brugerne ved en forholdsvis lille indsats, eksempelvis ved downloading af et program. Afhandlingen vil beskæftige sig med følgende fem aktører: Uploaderen, netværksoperatøren, indholdsudbyderen, rettighedshaveren og brugeren. Brugeren: Brugeren bliver i denne afhandling defineret som downloader af de online værker, der er ophavsretslig beskyttet. Det forudsættes at bruger er en privat person, der benyttet sin personlige computer til den ulovlige download af de online værker. Uploaderen: Uploaderen bliver i denne afhandling defineret som krænkeren af de online værker, der derved gøres tilgængelige for brugeren. Det forudsættes at uploaderen er en privat person. Netværksoperatøren er betegnelsen for Internet service providers(isper) og bliver i denne afhandling defineret som en virksomhed, der tilbyder adgang til internettet til sine kunder. Eksempler her på kan være de danske internetudbydere, TDC, Telia, Telenor. Indholdsudbyderen er i denne opgave defineret som en virksomhed, der stiller den nødvendige softwareplatform til rådighed for henholdsvis brugeren og uploaderen. Softwareplatformen giver mulighed for interaktion mellem uploaderen og bruger. 15

16 Indholdsudbyderen omfatter i denne afhandling både indholdsudbydere, der hoster online værker, samt indholdsudbydere, der ikke direkte hoster online værker men formidler ophavsretligt beskyttede værker mellem uploader og bruger. Eksempler på indholdsudbydere er Youtube, Myspace og Pirate Bay. Rettighedshaver: En rettighedshaver er efter ophavsretslovens 1, defineret som værende den som frembringer et litterært eller et kunstnerisk værk. Efter ophavsretslovens 2 har rettighedshaveren eneret til at råde over værket. 1.9 Teori og Metode Denne afhandling er opdelt i tre hoveddele med henblik på at løse de fremsatte problemformuleringer i afsnit 1.3. Afhandlingen tager udgangspunkt i den juridiske analyse, for at klarlægge hvad gældende ret er. Efterfølgende foretages den økonomiske analyse af hvilket ansvarsregime, der er en Kaldor-Hicks efficient tilstand. I afhandlingens integrerede kapitel foretages en retspolitisk analyse af, hvordan et efficient ansvarsregime kan indføres i EU. Afhandlingen afsluttes med en perspektivering til afhandlingens problemstillinger Juridisk metode For at fremkomme med et resultat på den juridiske promformulering anvendes den retsdogmatiske metode til at udlede gældende ret. Først gennemgås reguleringen, herefter retspraksis, retssædvaner og forholdets natur. Det er vigtig at bemærke i denne sammenhæng, at der i dansk ret ikke er nogen rangorden mellem de nævnte retskilder, men i den retsdogmatiske metode anvendes de i ovenstående rækkefølge til at udlede gældende ret. Indgangsvinklen for den juridiske analyse vil være en behandling af de ophavsretslige regler og anvendelse af disse på aktørerne på markedet. Afhandlingen vil først behandle reglerne for henholdsvis uploader og bruger i en ophavsretlig sammenhæng. Herefter vil der foretages en analyse af de relevante retskilder som primært findes inden for EU-retten og de deraf afledte lovbekendtgørelser i forhold til netværksoperatører og indholdsudbydere for at forsøge at udlede gældende ret på området. Såfremt det konstateres af den EU-retlige regulering er mangelfuld synes det anvendeligt at kigge på argumenter og principper i amerikansk lovgivning og 16

17 retspraksis. En egentlig analyse af den amerikanske lovgivning og retspraksis er dog ikke hensigtsmæssig i denne sammenhæng, hvorfor der ikke vil være tale om en komparativ analyse. Derimod vil det blive belyst i hvilket omfang lovgiver kan lade sig inspirere af de erfaringer man har gjort sig i USA. I klarlæggelsen af hvad gældende ret er, anvendes retspraksis fra både Danmark og EU. Der henvises til side 124 hvor en fuldstændig domsliste fremgår over den anvendte retspraksis Økonomisk teori. I dette afsnit gives en kort introduktion til teorierne samt begrundelsen for valget af disse teorier i forhold til problemformuleringen. I den retsøkonomiske metode, der anvendes som metode i afhandlingens kapitel 3, anvendes Kaldor-Hicks som efficiens begreb. Schruers artikel The History and Economics of ISP Liability for Third Party Content vedrørende netværksoperatørens ansvar ud fra en økonomisk tilgang, anvendes som grundlag for afhandlingens analyse. Dog anvendes cost-benefitanalyser som metodisk redskab i forhold til teorien. Schruers artikel The History and Economics of ISP Liability for Third Party Content fra 2002, danner baggrund for analysen i kapitel 3. Schruers analyseniveau i artiklen er at vurdere de økonomiske implikationer i forhold til forskellige ansvarsregimer for ærekrænkende indhold og herefter vurderer, hvilket regime der er Kaldor-Hicks efficient. Han konkluderer indledningsvist, at det nuværende regime er det mest efficiente, hvorfor analysen går på hvordan modifikationer til det nuværende ansvarsniveau kan maksimere dets efficiens. Schruers teori anvendes i denne sammenhæng på ophavsretlige krænkelser. Artiklen drejer sig om amerikansk lovgivning vedrørende ærekrænkelser foretaget på internettet, i modsætning til denne afhandlings fokus som er ophavsretskrænkelser og europæisk lovgivning. Derfor er det nødvendigt at foretage nogle ændrede forudsætninger og antagelser for at anvende teorien i afhandlingen. En væsentlig forskel er at ærekrænkelser i højere grad relaterer sig til en ideologisk problemstilling hvor ophavsretlige krænkelser har et væsentligt større økonomisk aspekt, hvilket er mere styrende for problematikken. For at få det økonomiske aspekt i centrum anvendes cost-benefit-analysen som metode for at vurdere hvilket ansvarsregime, der er mest Kaldor-Hicks efficient. 17

18 På trods af disse forskelle er problemstillingerne sammenlignelige, da der er tale om handlinger der foregår online, samt at de ansvarsregimer der beskrives i artiklen er de samme for både ærekrænkelser og ophavsretlige krænkelser. Derudover skelnes der i europæisk lovgivning ikke mellem ærekrænkende og ophavsretligt krænkende indhold. Dette reguleres i én og samme bestemmelse. 6 For at teste regimerne anvendes der i Schruers artikel en tre-parts-model. I nærværende afhandling anvendes der en fire-parts-model. Den fjerde part i denne afhandling, som ikke direkte medtages i Schruers artikel, er de sociale eksternaliteter som blandt andet indeholder omkostninger ved at føre sager ved domstolene. Schruer nævner også en fjerde part som er defineret som markedet for netværksoperatører. Denne part er ikke medtaget i denne sammenstilling da den indgår i de sociale omkostninger. Endvidere er Schruers artikel som nævnt fra 2002, hvilket vil sige før problemstillingerne omkring indholdsudbydere blev aktuel. Derudover anvender han også en bred fortolkning af netværksoperatører. På trods af disse væsentlige forskelle i forhold til denne afhandlings fokus anvendes Schruers konklusioner i et forsøg på at overføre en kendt teori på en ny, men lignende problemstilling, samt som diskussion i forhold til konklusionen på cost-benefit analysen. Nicholas Kaldor og John Hicks to artikler begge fra 1939, Welfare Propositions in Economics and Interpersonal Comparisons of Utility 7 og The Foundations of Welfare Economics 8 er grundstenen i det efficiens begreb som i dag er kendt som Kaldor- Hicks efficiens. Kriteriet er en videreudvikling af paretooptimalitet, således at en paretooptimal tilstand anses for at være Kaldor-Hicks efficient, såfremt taberne i en paretoforbedring kan kompenseres af vinderne. Denne mulighed for kompensation er den afgørende faktor. Kaldor-Hicks begrebet anvendes i denne afhandling for at fremkomme med en vurdering af hvilket ansvarsregime, der ud fra en samfundsmæssig betragtning vil være efficient. Kaldor-Hicks kriteriet er valgt da begrebet operer på et samfundsmæssigt niveau og at Kaldor-Hicks ofte anvendes i 6 I amerikansk lovgivning reguleres det i henholdsvis DMCA og The Defamation Act 7 Kaldor, Nicholas (1939) s Hicks, J.R (1939) s

19 forhold til at vurdere, hvorvidt et tiltag skaber samfundsmæssig velfærd. Weis artikel ISPs Indirect Copyright Liability Regime: An Economic Efficient Liability Regime for Online Copyright Protection Shaped by Internet Technology, 9 der omhandler indirekte ansvarsregime for ophavsretskrænkelser, og hvorvidt et sådan ansvarsniveau er efficient ud fra en økonomisk betragtning. Artiklen anvendes i denne afhandling som inspiration til metoden i forhold til cost-benefit analyserne. Artiklen anvender en mere generel definition og betegnelse for både netværksoperatører og indholdsudbydere og skelner ikke mellem disse. På trods af denne forskel vurderes det at artiklens konklusioner ligeledes kan anvendes og overføres til det valgte begrebsapparat i nærværende afhandling. I det perspektiv skal det dog pointeres at Weis artikel ikke er publiceret, men er en forskningsartikel under udarbejdelse i forbindelse med Weis PhD studie. Dette giver anledning til tvivl omkring den videnskabelige karakter af artiklen. Men artiklen anvendes i denne afhandling som inspiration til afhandlingens cost-benefit-analyser. I Lictmann og Landes artikel: Indirect Liability for Copyright Infringement; An Economic Perspective, , anvendes forskellige eksempler til at eksemplificeres deres antagelser. I denne afhandlingen anvendes eksemplet vedrørende fleamarket. Dette eksempel anvendes i sammenhæng med den valgte empiri som er en case omkring Youtube. Lichtmann og Landes anvendes efterfølgende sekundært i denne afhandling Økonomisk metode Den retsøkonomiske metode vil blive anvendt som redskab i kapitel 3. Ved retsøkonomisk metode er analyseniveauet det aggregerede niveau som oftere betegnes som det samfundsmæssige niveau 11. Efficienskriteriet er at allokere samfundets knappe resurser derhen, hvor de tillægges mest værdi. Herigennem opnås en tilstand, hvor der skabes mest økonomisk samfundsmæssig velfærd i samfundet. I retsøkonomien er redskabet for at opnå denne tilstand at regulere resurseallokeringen gennem lovgivning. Undertiden er loven dog ikke udformet 9 Wei, Weixiao (2008) 10 Lichtman, Douglas & Landes, William (2003) 11 Østergaard, Kim: (2003) samt Eide, Erling & Stavang Endre (2008): s

20 således, at der opnås en velfærdsmaksimering og der vil således være et samfundsmæssigt økonomisk incitament til at foretage en ændring i loven. I et retsøkonomisk perspektiv bør lovgivningen være udformet således, at markedets aktører, ved at handle i overensstemmelse med lovgivningen, opnår højest mulig samfundsmæssig nytte. Dermed vil den individuelle aktør, uden lovgivning, muligvis opnå højere individuel nytte, såfremt der ikke forelå rammer for dennes ageren. Rammerne har dog til formål at forfordele øvrige aktører da den forholdsvise gevinst vil overstige et evt. tab som følge af lovreglen Integreret Metode I afhandlingens kapitel 4 anvendes økonomisk teori til at forklare de juridiske retsregler ved en retspolitisk analyse. Endvidere vil den økonomiske teori i det integrerende kapitel blive anvendt til at forklare, hvordan man gennem et evt. indgreb i lovens udformning kan opnå højere samfundsmæssig velfærd. Som den erhvervsjuridiske disciplin undertiden indebærer, vil økonomien altså blive benyttet som et instrument i en normativ retspolitisk vurdering. 12 Det bliver altså med baggrund i økonomiske teorier forklaret, hvorledes lovgivningen bør udformes med henblik på at skabe en Kaldor-Hicks forbedring. 12 Østergaard, Kim: (2003) s. 2 midt. 20

21 Kapitel Indledning Internettet blev i begyndelsen af 1990'erne tilgængeligt for offentligheden. Hidtil havde internettet blot været benyttet i statslige og sidenhen private organisationer. Her fungerede internettet primært som en mulighed for at forkorte transmissionstiden af intern information. Ved offentliggørelsen af internettet blev også de første grafiske brugerplatforme indført. Udover at det gjorde brugervenligheden større, gav det også hurtigt mulighed for at se billeder og afspille lydoptagelser. Efterhånden som internettet blev udbredt og overførselshastighederne kortere kunne den private bruger nu sidde hjemme i stuen og foretage videoafspilninger og store filoverførsler. Eftersom det samtidig var blevet enklere at digitalisere musik, kunst og videooptagelser åbnede det op for at såkaldte internetpirater havde mulighed for at kopiere disse værker og distribuere dem til de øvrige internetbrugere. Denne udvikling har globalt set givet ophavsrettighedshavere en stor udfordring med at beskytte og håndhæve deres eneret. Retstilstanden i cyberspace er ofte blevet sammenlignet med det vilde vest, hvor lov og orden var manglende og hvor alle kunne agere efter egen vilje uden at ligge under for nogen retslig regulering. Selvsigende er dette ikke er en bæredygtig udvikling for rettighedshavernes økonomiske overlevelse og disse har i samarbejde med lovgiverne foretaget store investeringer og udviklingsarbejde for at få begrænset denne uhæmmede ulovlige spredning af beskyttede værker. I følgende kapitel vil der blive foretaget en analyse af den nuværende retstilstand på området for ophavsretligt beskyttet materiale i cyberspace. Derudover fremkommer der ved analysen et overblik over de udfordringer, men også muligheder, som rettighedshaverne og lovgiverne står overfor. 2.2 Immaterialretten Immaterialretten kan bedst beskrives som en intellektuel ejendomsret. Dette udtryk benyttes i udlandet, herunder i engelsktalende lande hvor immaterialret kaldes 21

22 Intellectual property rights og i fransktalende lande kaldes immaterialretten Propriété intellectuelle 13. Immaterialretten vedrører en ikke-håndgribelig ejendomsret. Under immaterialretten hører ophavsretten som søger at beskytte forfattere, skulptører, musikere, dramatikere og øvrige kunstneres værker. Beskyttelsen består i at tredjemand som udgangspunkt ikke har ret til at benytte skaberens værk uden forudgående aftale med den relevante rettighedshaver. 2.3 OHL 1 ophavsret til værket Ophavsretslovens 1, stk. 1 fastsætter indledningsvist at den som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk har ophavsret til værket. Kriteriet for om et værk har den fornødne udformning for at nyde beskyttelse, i henhold til ophavsretsloven, afhænger af om kravet om værkshøjde er opfyldt. Bag udtrykket værkshøjde ligger, at det skal være en fysisk persons selvstændigt skabende intellektuelle indsats, der ligger til grund for værkets udførelse. 14 Hvorvidt et værk har værkshøjde beror på en individuel konkret vurdering og vil til enhver tid være op til en domstol at afgøre. Dog formodes det, at der generelt ikke skal særlig meget til før kravet om værkshøjde er opfyldt. 15 Et af hovedprincipperne for ophavsrettens beskyttelsesomfang er, at loven kun beskytter værket i dets konkrete form og dermed ikke ideen eller motivet bag værket. 16 At ophavsretten kun kan opstå hos en fysisk person betyder modsætningsvist, at juridiske personer ikke kan være ophavsmænd til et værk. Dog kan juridiske personer efter aftale med den fysiske ophavsmand erhverve visse dele af rettighederne til at råde over værket. Dette kan eksempelvis være aktuelt i forbindelse med forlagsvirksomhed og arvesager. 13 Schønning, Peter (2008) s Schønning, Peter (2008) s. 107 jf lovmotiverne 15 Schovsbo og Rosenmeier (2008) s. 107 samt Schønning s. 127 jf. bet. 1063/1986 s. 19 Andre begreber for værkshøjde benævnes og i litteraturen som originalitetskravet (krav om særpræg, individualitet og nyhed og selvstændighed benyttes også) 16 Petersen, Clement Salung (2008) s

23 2.4 OHL 2 økonomisk eneret Ophavsretslovens 2 vedrører ophavsmandens økonomiske rettigheder. 17 Dette medfører at enhver tilgængeliggørelse for almenheden og eksemplarfremstilling af værket jf. 2 øvrige bestemmelser skal ske ifølge aftale med ophavsmanden. 2, stk. 2 fastsætter at Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent, hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Denne bestemmelse skal fortolkes bredt, således at der ikke findes nogen udtømmende liste for, hvad der må betragtes som eksemplarfremstilling. Baggrunden for dette er, at en udtømmende liste ikke vil være hensigtsmæssig på grund af den teknologiske udvikling. I takt med teknologiens udvikling kommer der flere og nye muligheder for at foretage kopiering og en bred formulering af, hvad der må betragtes som eksemplarfremstilling er derfor nødvendig. Som eksempler på mere moderne eksemplarfremstillingsmetoder kan nævnes fotokopiering, cd-brænding, MP3-konvertering og download samt upload fra og til internettet. Forbuddet mod uden videre at foretage kopiering af værket gælder uanset formen for eksemplarfremstilling. 2.5 Indskrænkninger For at kunne skabe en balance mellem brugen af ny teknologi og rettighedshavernes interesser er der indført visse indskrænkninger i ophavsmændenes eneret. Dermed tildeles brugeren visse muligheder for at benytte værkerne. Der er samlet tale om en samfundsmæssig vurdering af fordele og ulemper, der har til formål at sikre informationsfriheden og andre kulturelle aspekter Privat brug En af de centrale undtagelser fra ophavsmandens enerettigheder jf. OHL 2, er OHL 12 som vedrører eksemplarfermstilling til privat brug. Der skelnes i bestemmelsen 17 Schønning, Peter (2008) s Watt, Richard, (2000) 23

24 imellem analog og digital kopiering. Analog kopiering er kopiering fra et analogt eller digitalt medie til et analogt medie, hvorimod digital kopiering er kopiering fra et analogt eller digitalt medie til et andet digitalt medie. 19 Det følger af OHL 12, stk. 1 at en fysisk person gerne må foretage analoge kopier til privat brug og dennes privatsfære. Det afgørende for om der er tale om kopiering inden for privatsfæren, er om der findes et personligt bånd mellem brugeren selv og den person som han videregiver et eksemplar til 20. Det klassiske eksempel herpå er læreren, der gerne må tage kopier til enkelte interesserede elever. Deciderede klassesæt er dog ikke omfattet af OHL 12. OHL 12, stk. 2, nr. 5 begrænser digital privatkopiering til kun at være lovlig for fremstillerens personlige brug og dennes husstand. Husstandsbegrebet skal forstås bogstaveligt og omfatter husstandens beboere som værende de eneste, der må råde over eksemplaret. De må dog gerne tage en kopieret CD med på arbejde eller til fest, så længe der ikke er tale om offentlig fremførelse i OHL 12, stk. 1, 2. pkt. forstand. 2.6 Lovligt forlæg For begge former for kopiering gælder at kopieringen jf. OHL 11, stk. 3 skal ske med lovligt forlæg. Ved digital kopiering må man eksempelvis som udgangspunkt ikke låne sin vens ipod og kopiere sangene ned på sin egen computer. Nærliggende for denne fremstilling bør det også pointeres, at det er uomtvisteligt, at det strider mod OHL 2 at downloade værker, der er uploadet til internettet uden ophavsmandens samtykke. 2.7 Konsumption OHL 2, stk. 3 fastsætter hvad der må betragtes at ligge inden for tilgængeliggørelse for almenheden. Tre udnyttelses former forefindes: offentlig spredning, offentlig visning og offentlig fremførelse af værker og disse tre former kan opdeles i to grupper 21. Den første gruppe består af spredning og visning af værker, der er genstand for konsumption jf. OHL 19 og 20. Konsumptionen efter 19 foregår ved salg af ejendomsretten til værket og vedrører kun fysiske eksemplarer, eksempelvis en CD. 19 d. 8. Oktober Schønning, Peter (2008) s Schønning, Peter (2008) s. 151 jf. Weincke (1976) s

25 Erhververen opnår derved retten til at råde over værket jf. OHL 19, stk. 1 og Konsumptionsbestemmelsen i OHL 20 har primært betydning for kunstværker, hvilket ikke er relevant i denne afhandling. Den anden gruppe er derimod relevant, da der i denne sammenhæng er tale om værker hvor fremførelsen ikke er genstand for konsumption. Derved gælder eneretten jf. OHL 2, stk. 1, hvor det stadig er ophavsmanden, der ejer den fulde økonomiske eneret til værket. Et eksempel på en offentlig fremførelse er en udsendelse i radio og TV. En fremførsel efter OHL 2, stk. 3 er også tilfældet hvor et værk uploades på en hjemmeside, som er tilgængelig via internettet. 23 I et EU-retligt perspektiv følger det, at konsumption af værker er regional inden for EØS-området. På grundlag af EU-traktatens art. 28 og 30 følger det, at hvis et værk er lovligt bragt på markedet i et EØS-land kan det uden rettighedshaverens samtykke spredes til et andet EØS-land. Det betyder, at, hvis et værk er solgt med ophavsmandens samtykke i USA, kan dette ikke frit videre spredes i et EØS-land, herunder Danmark. Af betragtning 29 i 2002-lovmotiverne for infosoc-direktivet fremgår det, i tråd med dansk lovgivning, at konsumption kun er gældende for distribution af fysiske medier og ikke er relevant ved tjenester, herunder online distribution af værker. 2.8 Ophavsret i forhold til udenlandske rettighedsbrugere I et internationalt perspektiv ville brugbarheden af ophavsretten være begrænset, hvis ikke et internationalt samarbejde eksisterede, der kunne begrænse udenlandske rettighedskrænkere i at krænke en ophavsmands ret. Derfor tiltrådte en lang række lande allerede i 1886 Bernerkonventionen 24 og Danmark fulgte med en tiltrædelse i Bernerkonventionen har til formål at værne om litterære og kunstneriske værker og indeholder visse minimumskrav til beskyttelsen, samt afskaffelse af samtlige formalitetskrav, og bestemmelser om national behandling, og territorialprincippet. Kravet om national behandling indebærer at en tiltrådt stat, skal behandle udenlandske rettighedshavere mindst lige så gunstigt som landets egne rettighedshavere. Territorialprinicppet indebærer at det tiltrådte land kun må bestemme over ophavsretsloven i sit eget territorium. Det skal forstås således, at en krænkelse af en dansk ophavsmands rettigheder ikke kan reguleres af dansk ret, 22 Indeholder bl.a. Indskrænkninger fsva. udlejning og udlån af visse typer værker, herunder filmværker. 23 Schønning, Peter (2008) s Siden revideret i Paris d. 24. juli

26 såfremt krænkelsen er foregået i et af de tiltrådte lande. Her skal det være den nationale ret der må gælde. Anvendelsen af Bernerkonventionen betyder overordnet set, at hvis en dansk rettighedshavers ophavsret krænkes i et af de tiltrådte lande, kan den danske rettighedshaver ved anvendelse af Bernerkonventionen rejse til det krænkende land og forfølge sit krav der. Foruden Bernerkonventionen har Danmark tiltrådt en række øvrige internationale aftaler, herunder WIPO Copyright Treaty 25 og Romkonventionen Sammenfatning Sammenfattende betyder det, at i dansk ret nyder ophavsmænd og øvrige rettighedshavere beskyttelse jf. ophavsretslovens bestemmelser. Dette gælder også værker der er lagret digitalt. Hvorledes henholdsvis uploaderen og brugeren i en online sammenhæng omfattes af ophavsretslovens bestemmelser vil blive gennemgået i følgende afsnit. For sammenhængens skyld vil bestemmelserne i ophavsretsloven blive forklaret efterhånden som de bliver relevante for sammenstillingen Uploaderen som retssubjekt Uploaderen af et værk foretager ofte spredningen af værket via en PC til en softwareplatform, der er tilgængelig for internettets øvrige brugere. Upload af værker må anses som værende en eksemplarfremstilling jf. OHL 11. Da der er tale om et digitalt værk der distribueres online, kan værket ikke have været genstand for konsumption og reglerne herom kan derfor ikke anvendes. Ved upload til internettet er der tale om en spredning til en uendelig række af potentielle brugere, hvorfor denne kreds må siges at ligge langt uden for brugerens privatsfære. Det kunne tænkes at uploaderen begrænsede adgangen til download med password eller lignende, men her må der henvises til, at for så vidt angår digitale værker må disse kun jf. OHL. 12, stk. 2, nr. 5 benyttes af eksemplarfremstilleren og dennes husstand. Det må heraf konkluderes at upload af ophavsretligt beskyttede værker til internettet i digitalt format er en eksemplarfremstilling jf. OHL 2, stk. 2, hvilket indebærer, at 25 Som dækker nye teknologiske fremskridt så som databaser, software og internettransmissioner 26 Beskytter udøvende kunstnere og formodes afløst af WIPO Performances and Phonograms Treaty som Danmark også har tiltrådt. 26

27 der ikke må fremstilles eksemplarer uden ophavsmandens samtykke. Herefter spredes værket, i kraft af potentielle brugeres adgang til internettet, til almenheden jf. 2, stk. 3, nr. 1. Såfremt uploaderen ikke uden forudgående aftale med samtlige relevante rettighedshavere spreder disses værker via en online tjeneste, er dette et brud på OHL 2 vedrørende ophavsmanden eneret. Uploaderen vil herefter kunne ifalde ansvar for rettighedskrænkelsen og vil være genstand for de sanktioner der knytter sig til dette jf. OHL. kap 7. Som det vil fremgå i følgende afsnit, har det dog i praksis vist sig, at domstolene har været tilbageholdende med at pålægge uploadere, og for så vidt også brugere, ansvar. Problemet synes hovedsagligt at være tilknyttet identifikationen af den egentlige rettighedskrænker. Der findes en række afgørelser i dansk retspraksis, hvor rettighedshaverne har søgt at retsforfølge påstået ulovlig fildeling af uploadere og brugere Eksempler fra Retspraksis - Uploader Sagen V 27 var oprindeligt en ankesag fra byretten, der i første omgang havde idømt den sagsøgte uploader erstatningsansvarlig for at have foretaget ulovlige kopier på sin personlige computer og gjort disse tilgængelige for andre brugere via et softwareprogram. Byretten fandt ikke det faktum, at sagsøgte havde en usikret trådløs forbindelse, kunne ligge til grund for frifindelse, selvom dette kunne have givet adgang for andre computere til at foretage fildelingen. I landsretten blev der i forbindelse med sagen foretaget et syn og skøn, hvor det blev afgjort at det ikke var bevist at ejeren af den usikrede trådløse internetforbindelse havde krænket rettighedshavere, selvom det det kunne bevises, at der var blevet delt filer via denne. Det må anses som et problem at en usikret trådløs forbindelse i realiteten, kan give en krænker carte blanche til at dele ophavsretligt beskyttede filer på nettet. 27 Vestre Landsrets dom af 6. oktober 2008, U V se endvidere Bech Bruun p://www.bechbruun.com/da/publikationer/faglige+nyheder/2009/marts+2009/usikrettrådløsforbindelseførtetil ansvarsfrihed.htm 27

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Streaming af musik En retlig kvalifikation af streaming af musik. Streaming music A legal qualification of streaming music

Streaming af musik En retlig kvalifikation af streaming af musik. Streaming music A legal qualification of streaming music Streaming af musik En retlig kvalifikation af streaming af musik Streaming music A legal qualification of streaming music af JAKOB KNUDSEN Specialet indeholder en ophavsretlig kvalifikation af streaming

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Nyheder og tendensen i medieretten

Nyheder og tendensen i medieretten Nyheder og tendensen i medieretten Begrebet offentlig fremførelse Advokat Søren Chr. Søborg Andersen 23. august 2013 Eneretten til offentlig fremførelse Ophavsretten medfører en eneret til at gøre et værk

Læs mere

Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet

Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet Indledning Værker Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet Pensum: IT-retten, 2. udg. kap. 17 Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret. 1 Litterære Stort set alle

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME

INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME Marienlyst Seminar 2015 4. september 2015 Advokat Martin Dahl Pedersen, Kromann Reumert SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 LINKING C-466/12 Svensson

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 - Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 Ændring af radio/tv-loven: implementering af AVMS-direktivet (2007/65/EF, jf. U2008B.68) Gælder nu

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet

Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet af JESPER LAURSEN Specialet indeholder en undersøgelse af torrentfilernes ophavsretslige

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken.

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken. Telia Music Player Vilkår for anvendelse af musik på mobilenhed Din brug af sangene er underlagt reglerne for tjenesten nedenfor. 1. Ophavsret Du opnår ingen rettigheder til softwareproduktet eller materiale

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 EUPL Det Europæiske Fællesskab 2007 Denne open source-licens fra Den Europæiske Union ("EUPL") 1 gælder for det værk eller den software (som defineret

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

Ophavsretskrænkelser ved anvendelse af streaming på internettet. en juridisk, økonomisk samt interdisciplinær fremstilling.

Ophavsretskrænkelser ved anvendelse af streaming på internettet. en juridisk, økonomisk samt interdisciplinær fremstilling. Ophavsretskrænkelser ved anvendelse af streaming på internettet. en juridisk, økonomisk samt interdisciplinær fremstilling. Copyright Infringement the use of illegal streaming online. A legal, economic

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen) København 9. februar 2006 Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen) Dansk Journalistforbund skal hermed afgive sit høringssvar

Læs mere

Aftale om internetradio

Aftale om internetradio Aftale om internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V DK-1021 København

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

lov om ændring af ophavsretsloven 1

lov om ændring af ophavsretsloven 1 .XOWXUPLQLVWHULHW 14. juni 2002 J.nr.2002.7001-1 Departementalt udkast til )RUVODJ til lov om ændring af ophavsretsloven 1 I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 618 af 27. juni 2001, foretages

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Videreoverdragelse af SW-licenser generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C- 128/11 Dias

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del Bilag 298 Offentligt 23. juni 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... side 3 2. Møderækkens formål og fokusområder... side 4 2.1 Rapportens opbygning... side 5 3. Omfanget

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

De informationsretlige grundsætninger

De informationsretlige grundsætninger De informationsretlige grundsætninger 1 This page intentionally left blank 2 Henrik Udsen De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 De

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur. et merc.jur. Juridisk Institut Love og regler Ny offentlighedslov med den meget omstridte ministerbetjeningsregel

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15

Læs mere

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet SAMRÅDET FOR OPHAVSRET Lautrupsgade 9 2100 København Ø E-mail: info@samraadetforophavsret.dk www.samraadetforophavsret.dk Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Alene fremsendt pr.

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

Retten til eget billede

Retten til eget billede Retten til eget billede Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier, Personlighedsret, kap. 3, side 51-104, Peter Schønning m.fl. Indledning Betingelser for beskyttelse som værk Det skal være

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Sitet faciliterer brugernes mulighed for køb og salg af maskiner gennem annoncering og auktion på webstedet.

Sitet faciliterer brugernes mulighed for køb og salg af maskiner gennem annoncering og auktion på webstedet. BRUGERVILKÅR FOR AUKTION.MASKINBLADET.DK 1. JURIDISKE OPLYSNINGER Fagbladsgruppen A/S udbyder websitet Auktion.maskinbladet.dk. Fagbladsgruppen A/S s retningslinjer for anvendelse af websitet Auktion.maskinbladet.dk

Læs mere

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Københavns Universitet mads.bryde.andersen@jur.ku.dk

Læs mere

Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet.

Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet. Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet. Kulturministeriet 25. juni 2009 Jour.nr.: 2004-16736-214 23. juni 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... side 3 2. Møderækkens formål

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Steen Treumer Institutleder, professor, Ph.D., Juridisk Institut, Dansk Forening for Udbudsret, 14. November 2007 1. Introduktion Erstatningsbeføjelsens

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Juristen. Udgivet siden 1919. Nummer 8 Oktober 2010. Artikler. Debat. Nye domme. Nye love. Formidleransvaret på internettet Af Søren Sandfeld Jakobsen

Juristen. Udgivet siden 1919. Nummer 8 Oktober 2010. Artikler. Debat. Nye domme. Nye love. Formidleransvaret på internettet Af Søren Sandfeld Jakobsen Juristen Udgivet siden 1919 Nummer 8 Oktober 2010 Artikler Debat Nye domme Nye love Formidleransvaret på internettet Af Søren Sandfeld Jakobsen Erstatningsansvaret ved foreløbig tinglysning af ikke-eksisterende

Læs mere

Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen. E-Handelsret

Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen. E-Handelsret Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen E-Handelsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Forord 17 Kapitel I. Emne og problemstilling 1. Indledning 19 2. Hovedsynsvinkel i denne bog: perspektiv på

Læs mere

Karina Kim Egholm Elgaard. Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten

Karina Kim Egholm Elgaard. Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten Karina Kim Egholm Elgaard Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Karina Kim Egholm Elgaard Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter)

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) November 2015 Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) INNOVATIONSFONDEN / ØSTERGADE 26 A, 4. SAL / 1100 KØBENHAVN K T: +45 6190 5000 / W: INNOVATIONSFONDEN.DK / E: KONTAKT@INNOFOND.DK CVR. NR.: 29

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

De informationsretlige grundsætninger

De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Afhandlingens grundlæggende tanke Det består væsentlige fællestræk mellem de informationsretlige discipliner Også

Læs mere

UfR. 15. august 2012. Visning af kopimøbler. Af advokat Peter Schønning

UfR. 15. august 2012. Visning af kopimøbler. Af advokat Peter Schønning UfR 15. august 2012 Visning af kopimøbler Af advokat Peter Schønning Resumé: Artiklen behandler spørgsmålet om offentlig visning af kopimøbler importeret fra bl.a. Storbritannien. Forfatteren konkluderer,

Læs mere

Aftale om Internetradio

Aftale om Internetradio Aftale om Internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side KODA Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Frederiksgade 17 Postboks 3064 DK-1021 København

Læs mere

Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet.

Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet. Rapport fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettet. Kulturministeriet 25. juni 2009 Jour.nr.: 2004-16736-214 23. juni 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... side 3 2. Møderækkens formål

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret

Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositionerne er udarbejdet som et generelt udgangspunkt for opgaveløsning, og skal ikke tages for mere end dette. Dispositionerne kan

Læs mere