Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer"

Transkript

1 Ansøgning til Vækstforum, Region Midtjylland Projektets titel: Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Overordnet formål med forprojekt og hovedprojekt Forberedende projekt: Skabe grundlag for at inddrage så mange lodsejere som muligt i produktion af pil og miljø samt sikre mulighed for afsætning af energipil. Hovedprojekt: Der dyrkes energipil på ha og leveres årligt tons tørstof af pileflis til lokale fjernvarmeværker, hvilket svarer til 3,5% øgning af Regionens produktion af vedvarende energi fra biomasse. Vandmiljøet spares for mindst 67 tons kvælstof pr. år i forhold til udledningen, hvis arealerne fortsat var dyrket med enårige afgrøder Formål Projektets formål er at kombinere energiproduktion med miljøtiltag ved at etablere en produktion af pileflis til energisektoren på særligt udpegede landbrugsarealer, som forventes underlagt krav om nedsat næringsstofudledning. Der er således to hovedformål: Dels at producere en væsentlig del af det brændsel, som anvendes lokalt til kraftvarme og derved øge selvforsyningsgraden med energi i Region Midtjylland. Dels at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Projektet tænkes udført i to faser med et forprojekt og det egentlige projekt. Forprojektet (fase 1) skal kunne dokumentere forretningsidéen og sandsynliggøre de produktions- og miljømæssige perspektiver og derved motivere både lodsejere og varmesektoren og evt. interesseorganisationer til at indgå i det egentlige projekt. I det egentlige projekt (fase 2) er målet at iværksætte dyrkningen af pil og derved at vise, at det i praksis kan lade sig gøre at kombinere en effektiv produktion af bioenergi med en reduktion af næringsstofudledning til overfladevand og grundvand. Koordineringen af de mange interessenter og opskaleringen af produktion af energi og miljø til stor målestok rummer mange komplekse problemstillinger, hvilket bl.a. har medvirket til at begrænse pileproduktionen indtil nu. Derfor er der behov for den forberedende fase i projektet, hvor de mange hensyn og problemstillinger afklares, hvorefter den egentlige produktion kan starte i hovedprojektet. Aktiviteter og resultater af forprojektet Forprojektet vil omfatte følgende aktiviteter og lede til følgende konkrete resultater: Indledende interessentanalyse til afdækning af de forskellige interessegruppers tilknytning til projektet. 1

2 Opstilling af indikative regnskaber for energiproduktion og kvælstofudledning ved piledyrkning, herunder en afdækning af eksisterende viden og evt. manglende viden om energibalance og udledning af drivhusgasser. Kortlægning af relevante arealer, der produktionsmæssigt og miljømæssigt egner sig til den kombinerede produktion af energi og miljø via piledyrkning. Udarbejdelse af et generelt beslutningsgrundlag, herunder overslag over økonomiske konsekvenser, til lodsejere der overvejer at gå ind i produktion af energi og miljø. Kontakt til og orientering af relevante lodsejere med egnede arealer til produktion af energi og miljø. Udarbejdelse af forslag til organisering af operationel struktur for hovedprojektet. Udarbejdelse af foreløbig forretningsplan for den kombinerede produktion af pil og miljø. Afholdelse af workshop for relevante interessenter afholdes august eller september På workshoppen vil de opnåede resultater og beslutningsgrundlag blive præsenteret med henblik på evaluering af projektets resultater og iværksættelse af hovedprojektet. Forventet effekt af det samlede projektet Forprojekt og hovedprojekt forventes tilsammen at bidrage væsentlig til at: Overordnet Omsætte potentielle muligheder for produktion af energi og miljø til praksis. Øge forsyningssikkerheden for de lokale varmeværker og øge andelen af bioenergi i det samlede energiforbrug. Forbedre vandmiljøet i samspil med udnyttelse af alternative landbrugsmæssige driftsmuligheder og under hensyn til landskabsmæssige forhold. Fungere som rollemodel for projekter, der udarbejdes på tværs af brancher og med flere komplementære mål. Fungere som rollemodel for en større national satsning på produktion af bioenergi til kraftvarme-sektoren. Konkret Koordinere samarbejde, skabe forståelse og lokal forankring blandt de mange involverede parter i kæden fra produktion af energipil og miljø til afsætning og udnyttelse af pil i energisektoren. Nedbryde organisatoriske, logistiske og holdningsmæssige barrierer for iværksættelse af pileproduktion i stor skala. Foretage en vurdering af den enkelte mark med henblik på at optimere dyrkningsmuligheder, miljøeffekter og landskabsværdier m.m. Fremme kontrakttegning om leverance af energipil allerede inden arealerne plantes til. Vise at vintervådlægning af pilekulturer som en effektiv dyrkningsmetode vil kunne reducere udledning af næringsstoffer til sårbare recipienter betragteligt. Dokumentere, at produktion af biomasse til energi på sårbare arealer, som afvander direkte til vandmiljøet, kan være økonomisk bæredygtigt, når miljøgevinster inddrages. Generere og formidle viden om dyrkning, logistik og miljøforhold ved pileproduktion. Baggrund Landbrugsarealer med miljømål 2

3 Vestjysk landbrug er i den særlige situation, at bedrifterne har høj dyretæthed samtidig med, at store dele af markarealerne afvander til lavvandede og sårbare fjordsystemer. Disse områder er omfattet af internationale forpligtigelser om opfyldelse af specifikke miljømål. Miljømålene er endnu ikke fastlagt, men de vandplaner, som vil blive udmøntet i de kommende år, må forventes at indebære krav om reduktion af næringsstofudledningen til overfladevand og grundvand. Dyrkning af pil til energi Forsøg i Danmark og udland viser, at biomasse-produktion baseret på energipil kan kombineres med minimal næringsstofudledning svarende til en udvaskning fra naturområder. Samtidig har undersøgelser vist andre miljøfordele ved dyrkning af energipil i form af mere dyreliv og lavt pesticidforbrug. Der er dog usikkerhed om, hvordan dyrkningsstrategier for pil kan differentieres efter lokale forhold og krav, og i hvilket omfang det fulde udbyttepotentiale vil kunne realiseres afhængigt af produktionsarealets specifikke egenskaber og pålagte miljøkrav. Pil bliver op til 6 meter høj inden den høstes. Piledyrkning skal derfor også tænkes ind i en landskabsmæssig sammenhæng, hvor der tages hensyn til det ønskede landskabsudtryk. Nye pilekloner med højt udbytte En målrettet forædlingsindsat i Sverige har betydet op til 70% udbyttefremgang i energipil gennem de sidste 15 år, og i velpassede pilekulturer opnås biomasseudbytter mellem 8-14 tons tørstof pr. år. Disse nye sorter har hidtil kun været afprøvet i mindre omfang under danske forhold. Der er derfor behov for en øgning af sådanne produktionsarealer med højtydende pilekloner, dels for at kunne optimere dyrkningen tilpasset lokale betingede forhold og dels for at videreudvikle høst, logistik og forarbejdning af den opnåede biomasse til energiformål. Det anslås, at en produktion fra ca. 300 ha energipil vil kunne levere energiforsyningen til et mindre biomasse-fyret lokalt fjernvarmeværk med kapacitet på GWh pr. år. Produktion og afsætning af pil til energi Energipil blev sidste år dyrket på ca ha i Danmark. Den ringe udbredelse kan dels tilskrives høje etableringsomkostninger samt en varighed for kulturen på år, hvilket begrænser landmandens fleksibilitet i afgrødevalg. Dels har flispriserne indtil nu været moderate og tilsyneladende kun delvist korrelerede til de stigende oliepriser. Desuden har arealer med energipil været forholdsvis små og spredte, og der mangler derfor en opskalering af flisproduktion fra pil for at opnå stordriftsfordele. I de senere år har efterspørgslen på træpiller og træflis i Danmark dog været kraftigt stigende, med stigende priser til følge. Samtidig har lokale kraftvarmeværker fået øje på f.eks. pileflis som en mulig energikilde. Også store energileverandører er opmærksomme på, at dansk produceret energitræ vil kunne øge forsyningssikkerheden for de danske værker og tegner gerne kontrakt om leverancer af flis eller forarbejdede træpiller fra energipil allerede inden arealerne plantes til. Dette betyder, at afsætningen af den fremtidige biomasseproduktion på forhånd er sikret. Kombination af piledyrkning og miljøhensyn På miljøsiden er det veldokumenteret, at næringsstofudvaskningen er minimal under en veletableret pileafgrøde. Sammen med det lave pesticidforbrug taler dette for miljømæssige fordele ved at dyrke pil frem for enårige afgrøder. En delmængde af de udpegede arealer med særlige miljømål vil kunne suppleres med vintervådlægning, hvilket vil sige, at arealet står under vand om vinteren, men er dyrkbart i sommerperioden. En oplagt mulighed på disse områder er at kombinere de miljømæssige gevinster ved våde enge med de energimæssige og miljømæssige gevinster ved dyrkning af pil, som er tolerant overfor perioder med våde marker. Det er dokumenteret, at våde enge typisk kan fjerne 3

4 kg N/ha/år, dvs. en reduktion af kvælstofbelastningen til overfladevand, som er langt højere end ved alene at dyrke pil på højbundsjord. Ved at kombinere dyrkning af pil på marginale jorde med vådlægning i vinterhalvåret vil de forventelige miljøgevinster i form af reduceret udledning af næringsstoffer til sårbare recipienter derved blive betragteligt forøget. Forprojekt Forprojektet skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for landmænd, som i dag dyrker afgrøder i de sårbare zoner, og som er interesserede i at starte en produktion af en ny afgrøde, nemlig flis fra energipil, som kan afsættes til kraft-varmesektoren. Forprojektet indeholder en udpegning af relevante arealer, samt en afdækning af de dyrkningsmæssige konsekvenser, driftsøkonomi samt en værdisætning af potentielle positive miljøeffekter. Dette skal gøre det muligt at 'hverve' disse sårbare arealer til en lokal satsning på energiproduktion ved at fjerne barrierer og usikkerheder omkring dyrkningsforhold, afsætningsforhold og miljøaspekter. Som en del af kortlægningen af relevante arealer vil flere kommuner i regionen blive kontaktet med en forespørgsel, om der i kommunen er arealer, som opfylder de fastsatte kriterier mht. arealernes beskaffenhed og produktivitet. Ligeledes vil der i forprojektet blive knyttet kontakter til relevante interessenter med f.eks. erhvervs-, miljø-, natur- og landskabsinteresser. Der er således allerede etableret kontakt til HedeDanmark med henblik på deltagelse i konsortiet tilknyttet hovedprojektet omkring udvikling af egnet høstmaskineri og logistik. Hovedprojekt I det endelige projekt dannes et egentligt konsortium med et sekretariat, som dels har til formål at organisere ejerne af de relevante arealer og sikre afsætningen af biomasse til aftagere i energisektoren. Dels skal konsortiet sikre, at projektet bliver økonomisk bæredygtigt, således at projektet videreføres efter tilskudsperiodens udløb, og dels skal effekter på natur og miljø kvantificeres og dokumenteres. Derudover vil der blive nedsat en rådgivende styregruppe bestående af konsortiepartnere, kommuner og lokale interesseorganisationer med det formål at evaluere de opnåede effekter på natur og miljø samt sikre at lokale hensyn inddrages i projektet. I alt forventes det, at der kan høstes pileflis på op til ha i oplandet til Ringkøbing og Nissum fjorde. Samlet forventes projektet at kunne producere tons pileflis (tørstof) svarende til GJ, hvilket vil øge Region Midtjyllands produktion af vedvarende energi fra biomasse med 3,5 %. Dertil kommer en besparelse på kg N pr. ha, som ellers ville være udledt til vandmiljøet. Forprojektets og hovedprojektets aktiviteter og indhold Tabel 1. Planlagte aktiviteter fordelt på hhv. forprojekt, hovedprojekt og andre projektmuligheder Aktivitet Aktør Forprojekt Hovedprojekt Andre Udpegning af relevante arealer, herunder mulige vintervådområder til den foreløbige caseberegning Kontakt og information til ejerne af de udpegede arealer med henblik på deltagelse i hovedprojekt Ringkøbing Skjern Kommune / Holstebro Kommune / Vestjysk Landboforening (VJL) VJL 4

5 Case-beregning: Produceret energi og sparet kvælstofududledning ved energiproduktion på Ølstrup-lokaliteten DJF / Landscentret / AgroTech Udpegning af relevante arealer i hele regionen, Kommuner / Landboforeninger / herunder mulige vådlægningsområder Landscentret / AgroTech Dannelse af det egentlige projektkonsortium Landmænd, varmeværker, maskinstationer, foreløbige partnere Landskabsvurdering af de udpegede arealer Landscentret, i samarbejde med styregruppe Måling af effekter på næringsstofudledning DJF / Landscentret Beregning af miljøeffekter i vådlægningsområder Kommuner / Landscentret Kortlægning af mulige faunakorridorer Landscentret Beregning af energibalance og indikativ AgroTech / DJF x vurdering af effekt på udledning af drivhusgasser Udvikling af høst, logistik og lagring ved AgroTech piledyrkning, beregning af arbejdskraftbelastning på ejendomsniveau Udvikling af forsyningsplan AgroTech / varmeværk Projektledelse og koordinering af ansøgning om AgroTech hovedprojekt Opbygning af operationel struktur og AgroTech, med styregruppe med projektorganisation (sekretariatsfunktion) Udarbejdelse af værdisætning og forretningsplan for den kombinerede energiproduktion og vandmiljøtiltag Finansieringsplan for investering i anlæg og udstyr Etablering af rådgivende forum, bestående af relevante interessenter partnere fra lodsejere, varmeværk AgroTech / Landscentret / VJL / varmeværk Ekstern partner Hele konsortiet Projektets videreførelse efter tilskudsperiodens ophør Regionens midler vil blive anvendt til dokumentation og organisering af produktion af pil og miljø med henblik på at sikre, at den egentlige drift fortsætter efter hovedprojektets afslutning. Et vigtigt mål for det etablerede konsortium er at danne et projektsekretariat, som vil kunne videreføre aktiviteterne. Et rådgivende forum, bestående af relevante interessenter, vil løbende være i dialog med konsortiet om projektets fremdrift og resultater med henblik på at sikre lokal forankring af projektet. I samarbejde med Regionen kontaktes Direktoratet for FødevareErhverv for at undersøge, om Landdistriktsmidler vil kunne anvendes til at optimere løsningerne for den enkelte areal-ejer, som deltager i projektet. Den etablerede produktion af energiflis forventes ved projektperiodens udløb at være driftsikker og økonomisk bæredygtig. Ligeledes etableres projektkonsortiet og projektsekretariatet som selvstændig operationel enhed, som videreføres så længe, der er producenter og marked for den producerede flis. Deltagende parter I forbindelse med forprojektet dannes et foreløbigt mindre projektkonsortium med Ringkøbing- Skjern Kommune, Århus Universitet, Vestjysk Landboforening, Landscentret og AgroTech. Som en aktivitet i selve hovedprojektet vil dette konsortium blive udvidet til at omfatte landmænd, lokale 5

6 fjernvarmeværker og kommuner. AgroTech koordinerer og udarbejder ansøgning vedr. det egentlige projekt samt varetager sammen med en styregruppe projektledelse og sekretariatsfunktion. Konsortium omkring forprojektet: Søren Søndergaard, Vestjysk Landboforening. Har medvirket i miljøplanprojekt i Ølstrupområdet i Har stort kendskab til landmænd i både Ølstrup og området syd for Nissum Fjord. Uffe Jørgensen, seniorforsker, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Har bl.a. stor viden om dyrkning af flerårige energiafgrøder og om næringsstofudvaskning fra rodzonen i energipil. Kathrine Hauge Madsen / Søren Ugilt Larsen, AgroTech. Har ekspertise i bioenergi og udvikling af dyrkningskoncepter. AgroTech har kontakt til en række virksomheder i produktions- og afsætningskæden og kan derfor varetage den daglige projektkoordinering. Irene Wiborg / Flemming Gertz / Trine Eide Jakobsen, Landscentrets afdeling Plan og Miljø. Arbejder med vandrammedirektiv og næringsstoffers påvirkning af vandmiljø, vådområder samt landskabsværdier. Jakob Bisgaard / Ivan Thesbjerg, Ringkøbing-Skjern Kommune. Arbejder med vandmiljøplaner og miljøspørgsmål. Finn Christensen, Holstebro Kommune. Har arbejdet med Vandmiljøplan 2 og 3, har desuden arbejdet med vådlægning af engarealer. Budget og finansieringsplan for forprojektet i perioden til og med september 2008 Aktivitetstype Opbygning og drift af operationel struktur og projektorganisation Dokumentation af forretningsidé og effekter på miljø og natur Formidling af projektets resultater Finansiering fra Egenfinansiering fra I alt Region Midtjylland deltagende parter kr kr kr kr kr kr kr kr kr. I alt kr kr kr. Region Midtjylland ansøges således om i alt kr., som vil blive anvendt til ovenstående aktiviteter i forprojektet. Heraf vil kr. gå til AgroTech, som varetager projektledelsen, mens de øvrige partnere deler de øvrige kr. Kommunernes indsats vil blive finansieret via kommunale midler. Forventet budget og finansieringsplan for hovedprojektet i perioden 2008 til og med 2010 I hovedprojektet stiles der mod et 3 års projektperiode. Detaljeret budget udarbejdes i forbindelse med forprojektet. Nedenstående giver en oversigt over forventet størrelsesorden på de forskellige poster samt forventede finansieringsmuligheder idet forprojektets resultater kan medføre ændrede forudsætninger: Opbygning og drift af operationel struktur og projektorganisation o Ca. 2,0 mio. kr. Søges hos Region Midtjylland Dokumentation af forretningsidé og effekter på miljø og natur o Ca. 3,7 mio. kr. Søges 50% hos Region Midtjylland og 50% hos Kattegat-Skagerakprogrammet. 6

7 Formidling af projektets resultater o Ca. 0,6 mio. kr. Søges 50% hos Region Midtjylland og 50% hos Kattegat-Skagerakprogrammet. Værdi af reduceret N-udledning til Ringkøbing og Nissum fjorde o Ca. 35 mio. kr. Søges hos Direktoratet for Fødevareerhverv / kommuner. Beløbet svarer til en reduceret N-udledning på 45 kg N pr. ha pr. år på ha i kulturens levetid på ca. 25 år. Værdien af de ca. 67,5 tons N pr. år sættes til 21 kr. pr. kg N, som vandmiljøet spares for, dvs. i alt 1,4 mio. kr. pr. år, som vil blive ansøgt fra Direktoratet for Fødevareerhverv via Landdistriktsmidlerne og/eller kommuner. Beløbet vil gå til de deltagende lodsejere. Etableringsudgifter i anlægsåret o Ca. 7,0 mio. kr. Søges hos Direktoratet for Fødevareerhverv. Beløbet svarer til ca. 50% af etableringsomkostningerne, som anslås til kr. pr. ha, dvs. ca. 13,5 mio. kr. for ha. Et tilskud på 50% til etablering er praksis i flere EU-lande. Investering i pilehøster, lagerpladser og transportudstyr o Ca. 5,0 mio. kr. Forventet bidrag fra lodsejere via konsortium. Beløbet svarer til investeringsudgift til f.eks. en Claas finsnitter ombygget til pilehøst, vogn til aflæsning og etablering af pladser med fast bund til aflæsning af pileflis. I alt forventes Region Midtjylland således ansøgt om 4,45 mio. kr. til hovedprojektet. I forbindelse med ansøgning til Kattegat-Skagerak-programmet forventes der at være synergi mellem dette projekt og projektet Biogasproduktion baseret på naturpleje af Nørreådalen. 7

Resultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

Resultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse

Læs mere

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen

Opfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen Opfølgning 1. marts 2011 Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen 1. marts 2009 31. december 2011 Journalnummer: 1-30-76-6-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer

Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer Projektansøgning til Vækstforum Region Midtjylland: Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer Kort beskrivelse af projektet Formålet med projektet er at kombinere behovet for naturpleje af Nørreådalen

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5 Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer 9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3094886 Resume Vækstforum Sjælland vedtog den 19. maj 2016 at igangsætte to

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne: Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne: Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.270.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Der er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor.

Der er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor. Projektnavn: Baggrund for projektet Overordnet formål: Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelse

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12. Kontraktens parter

Opfølgning pr. 1. marts 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12. Kontraktens parter Opfølgning pr. 1. marts 2015 Resultatkontrakt Smart Energy i Midten 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler 14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen

Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen 1. marts 2009 31. december 2011 Journalnummer: 1-30-76-6-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Resultatkontrakt/opfølgning 09.2010

Resultatkontrakt/opfølgning 09.2010 Resultatkontrakt/opfølgning 09.2010 Vedrørende Hold Fast 01.01.2010-28.02.2013 Journalnummer: 1-33-70-2-09 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere