Dyrkning af energipil. S l 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning af energipil. S l 1"

Transkript

1 Dyrkning af energipil S l 1

2 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech Redigering: Flemming Nielsen, Story2Media Layout: InMente Design. Fotos: Flemming Nielsen, Trine Eide, Søren Ugilt Larsen, Jørgen Pedersen Indholdsfortegnelse BioM et skandinavisk samarbejde om bæredygtig bioenergi... Pil en energiafgrøde med stort potentiale... Dyrkningsforhold og udbytter Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil... Miljø og miljøøkonomi... Landskabsaspekter... Høst af pil... Energiproduktion og energiregnskab... Organisering og afsætning af pil... Erfaringer fra projektområdet... Kilder til mere viden og inspiration... Side 4 Side 5 Side 6-9 Side Side Side Side 16 Side 17 Side Side Side 23 S l 2 S l 3

3 BioM et skandinavisk samarbejde om bæredygtig bioenergi De nordiske lande har sat konkrete mål for hvor stor en andel af energiforbruget, der fremadrettet skal komme fra vedvarende energi. For at nå målene, kræves der øget viden om elementer i hele værdikæden for produktion af bioenergi. Alt sammen for at finde metoder, der sikrer optimal udnyttelse af arealer og en effektiv storskala energiproduktion, vel at mærke uden at konflikte med produktionen af fødevarer. BioM projektet er et samarbejde mellem svenske, danske og norske partnere om den fælles udfordring at udvikle og demonstrere nye dyrkningssystemer og teknologier til biogasproduktion og til produktion af energipil begge baseret på miljøfølsomme arealer. Storskala produktion af biomasse fra miljøfølsomme områder kræver nemlig udvikling af dyrkningsmetoder og forretningsmodeller, der arbejder med mange led i værdikæden, fra høst, logistik, forbehandling, lagring, bearbejdning i biogasanlæg til distribution og afsætningskanaler. Denne vejledning fokuserer på bæredygtig produktion af energipil. En tilsvarende vejledning fokuserer på bæredygtig produktion af biomasse fra marginale jorder til biogas. Alt materiale fra projektet kan ses på Pil en energiafgrøde med stort potentiale Der er store forventninger til pil som energiafgrøde. Energimæssigt kan pilebiomassen anvendes ved forbrænding af pileflis og dermed fortrænge fossil energi. Hovedkonklusioner fra projektet: Dyrkning af energipil er økonomisk interessant på fugtig marginaljord og sandjord. På bedre jord er pil rentabelt, når kornpriserne er lave. Der kan høstes udbytter på 8-12 tons tørstof pr. ha pr. år, når pilen passes optimalt med ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Der er en samfundsøkonomisk gevinst ved dyrkning af energipil, fordi der er væsentligt lavere nitratudvaskning, mindre pesticidforbrug og mindre klimabelastning i forhold til en-årige afgrøder. Der er stordriftsfordele ved organisering i dyrknings- og afsætningsfællesskaber. Piledyrkere i Vestjylland har siden 2009 tilplantet mere end 600 ha med energipil og dermed skabt rammen for indsamling af erfaringer, dyrkningsforsøg, demonstrationer og analyser. S l 4 S l 5

4 Figuren her viser to års tørstofudbytte med forskellige mængder gødning. Det bedste udbytte på knap 16 tons pr. ha blev opnået ved gødskning fordelt over to år. Pil uden pleje Velplejet pil Dyrkningsforhold og udbytter En god pilevækst er grundlaget for at udnytte pilens evne til at producere energi og opsamle næringsstoffer. Det er realistisk at høste mellem 8 og 12 tons tørstof pr. ha, når pasningen af markerne er optimal. De højeste udbytter kommer på god jord og de lavere udbytter på mindre god jord med dårligere vandforsyning. Dette niveau svarer til, hvad der generelt opnås blandt de 20 procent bedst ydende pilemarker på nuværende tidspunkt. Ukrudtsbekæmpelse er nødvendig Ukrudtsbekæmpelse de første to år efter plantning er meget vigtig for at få dyrkning af energipil til at lykkes. Der er eksempler på, at en stor forekomst af ukrudt i etableringsåret gav udbyttetab på op til 98% i etableringsåret og op til 68% i 2. til 4. vækstsæson. Bekæmpelse kan ske mekanisk eller kemisk eller som en kombination af begge. Dyrkningsforsøg og erfaringer viser, at ukrudtsbekæmpelse, gødskning, jordbundsforhold og ikke mindst landmandens fokus på afgrøden har altafgørende betydning for udbyttet. S l 6 S l 7

5 Gødskning er vigtig Et forsøg med forskellige strategier for gødskning viste, at det højeste udbytte blev opnået ved at gøde med 120 kg. kvælstof om året i to år fremfor 240 kg kvælstof i det første år. Resultatet var 3,8 tons tørstof merudbytte årligt i forhold til ugødet. Det svarer til 97 procent i udbyttestigning. Ton tørstof pr. ha over to år Ugødet 120 kg N/ha handelsgødning 160 kg total-n/ha husdyrgødning 240 kg N/ha handelsgødning 320 kg total-n/ha husdyrgødning 2*120 kg N/ha handelsgødning Landmandens oplevelser med pil Pil lykkes bedst, hvor landmanden har fokus på afgrøden, gør et godt forarbejde forud for plantning og er rettidig med ukrudtsbekæmpelsen. Pil trives godt på god jord med god vandforsyning, omvendt er det svært at få succes med pil efter brak eller skov og på arealer, som man ikke ønsker at pløje. Pilen vil gerne have løs jord i starten, og det er også nødvendigt, at der er en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. S l 8 S l 9

6 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Valget af pil som afgrøde afhænger især af, hvad landmanden alternativt kan tjene på arealet. En lang arealbindingsperiode er med til at øge usikkerheden. Beregninger i BioM-projektet viser, at der er mulighed for et fornuftigt økonomisk afkast af piledyrkning sammenlignet med alternative afgrøder. Økonomien afhænger især af afregningspris på flis, udbytte i marken og omkostninger til høst og transport. Marginaljorde mest attraktive Der bliver næppe etableret pil på god kornjord i større omfang ved de nuværende prisrelationer. Fugtige marginaljorde ser ud til at repræsentere den mest attraktive mulighed for piledyrkning, fordi de ofte er uegnede til korndyrkning. Alt efter risikovillighed vil der sandsynligvis være landmænd, som også er parate til at satse på piledyrkning på forskellige typer af sandjord. Pil eller korn? Gennemsnitlige kornpriser Ved gennemsnitlige kornpriser er indtjeningen på dårlig sandjord omtrent den samme ved piledyrkning som ved den alternative korndyrkning, hvorfor incitamentet til piledyrkning er begrænset. På god sandjord og fugtig marginaljord er den beregnede indtjening ved piledyrkning højere end alternativet, mens der ved dyrkning på lerjord vil være et indtjeningstab ved et skifte fra korn til pil. Lave eller høje kornpriser Hvis der er lave kornpriser, vil der være en økonomisk fordel ved piledyrkning på alle jordtyper, mens der ved høje kornpriser kun vil være en økonomisk fordel på fugtig marginaljord. Flispris og udbytter er afgørende for dækningsbidraget Prisen på den flis, som leveres til varmeværkerne, er afgørende for, om det er en god eller en dårlig forretning at dyrke pil. Flisprisen er forholdsvis stabil sammenlignet med kornprisen, men selv moderate prisforskelle på flisen kan være afgørende for det økonomiske afkast. Udbyttet i pil varierer i praksis meget og er derfor en af de væsentligste usikkerheder ved driftsøkonomien. Herunder ses en figur, som viser dækningsbidraget som funktion af flisprisen ved forskellige udbytter. Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) 5,000 4,000 3,000 2,000 1, ,000 Piledyrkning med direkte høst med flisning DB2 ved variabel flispris og variabelt tørstofudbytte Sammenhæng mellem flispris og dækningsbidrag ved piledyrkning med forskellige årlige udbytter af tørstof. Ved optimeret piledyrkning formodes det at være realistisk med udbytter på 8-12 tons TS/ha/år, men ved den hidtidige dyrkning har det gennemsnitlige udbytteniveau været væsentligt lavere. Baseret på priser pr. september Med de nuværende prisforhold: Flispris (kr./gj) Skal gødskning med 120 kg kvælstof pr. ha pr. høstrotation give et merudbytte på mere end 2 tons tørstof pr. ha pr. år for at være rentabelt. Kræver en effektiv ukrudtsbekæmpelse et merudbytte på mere end 4 tons tørstof pr. ha i 2. og 3. vækstår for at være rentabel. 14 tons TS/ha/år 12 tons TS/ha/år 10 tons TS/ha/år 8 tons TS/ha/år 6 tons TS/ha/år Høst og transport er de største omkostningsposter ved piledyrkning. Høstomkostningen kan reduceres betydeligt ved stordrift og ved dyrkning på kurante marker. Transportomkostninger kan reduceres ved afsætning af pileflis i lokalområdet. Omkostningsfordeling ved piledyrkning med direkte høst med flisning Transport 22% Høst 36% Rydning 2% Forberedelse af areal 2% Etablering 16% Ukrudsmidler 2% Sprøjtning 1% Mekanisk ukrudtsbekæmpelse 6% Gødning 12% Begge dele vurderes at være realistiske, men dog afhængig af jordtype, ukrudtsforekomst og dyrkningshåndværk. Gødningsspredning 1% Afklipning af skud 0,3% S l 10 S l 11

7 Miljø og miljøøkonomi Pil giver i forhold til enårige afgrøder en mindre miljøbelastning på grund af mindre udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Over to år blev udvaskning af nitrat målt fra et pileforsøg med forskellige gødningsbehandlinger og en nærliggende bygmark. Figuren viser entydigt, at kvælstofbelastningen er langt større fra bygmarken end fra pilemarken uanset hvilken strategi for gødskning der blev brugt. Pil holder på næringsstoffer Årlig udvaskning fra pil og korn Maj marts 2012 I gennemsnit over to år og forskellige gødningsbehandlinger i et forsøg måltes en udvaskning på 8 kg kvælstof pr. ha pr. år fra pil. I en nabomark med vårbyg med efterafgrøde blev målt en gennemsnitlig udvaskning på 105 kg kvælstof pr. ha pr. år. Udvaskningen fra pil er derfor væsentligt lavere end fra vårbyg. Udvaskning, kg NO3-N pr. ha Ugødet 120 kg N/ha handelsgødning 240 kg N/ha handelsgødning 2*120 kg N/ha handelsgødning 160 kg total-n/ha husdyrgødning 320 kg total-n/ha husdyrgødning Vårbyg 183 kg total-n/ha husdyrgødning Miljøøkonomiske fordele Piledyrkning har tre åbenlyse miljøfordele sammenlignet med dyrkning af korn: Mindre klimabelastning Mindre udvaskning af kvælstof Reduceret pesticidforbrug Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse, der beregner prisen for at bruge piledyrkning som et virkemiddel til at reducere kvælstof-udvaskning eller emission af drivhusgasser sammenlignet med andre virkemider. Analyserne viser, at der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved piledyrkning: Periodevis vådlægning af en pilemark har også en positiv miljøeffekt med mindre kvælstofudledning. I nogle tilfælde ses dog et kraftigt forøget indhold af fosfor i afstrømmende vand fra periodevis oversvømmede marker. Det skyldes frigørelse af fosfor, der har været bundet i jernkomplekser, som opløses i den oversvømmede jord. Det er således vigtigt at analysere jordens fosforstatus, før det vælges at oversvømme et areal. Der kan forventes en reduktion i pesticidforbrug og lattergasemission ved at skifte fra kornrige sædskifter til pileproduktion. Behandlingshyppigheden for pesticidforbruget kan reduceres med 50-97%, mens belastningsindekset kan reduceres med 19-89%. Når piledyrkning anvendes som et virkemiddel til at reducere kvælstof-udvaskningen, så værdisættes de andre sideeffekter inkl. CO 2 -effekten, og analysen viser, at gevinsten er mellem 23 og 136 kr. pr. kg kvælstof alt afhængig af jordtype, og af om kulstoflagring indgår. Når piledyrkning anvendes som et virkemiddel til at reducere drivhusgasemissionen, så værdisættes de andre sideeffekter inklusiv kvælstof, og så viser resultatet, at gevinsten er mellem 569 og kr. pr. ton CO 2. Begge analyser viser, at der er samfundsøkonomisk gevinst ved piledyrkning under de givne forudsætninger. S l 12 S l 13

8 Landskabsaspekter Pilebeplantninger kan blive 5-8 meter høje før høst, og placering og udformning af de enkelte beplantninger kan derfor få både positive og negative konsekvenser for landskabet. Særligt i forhold til naboer, der ligger tæt på, er det væsentligt at tænke over, om en høj afgrøde som pil vil få væsentlig indflydelse på udsigter, skyggeforhold med videre. Er der mulighed for det, kan det være en god idé at holde afstand til skel eller sikre, at der er mulighed for udsigtslinjer gennem markfeltet. Tilpasning til landskabet Høst af pil Høst af pil foregår i Danmark helt overvejende ved hjælp af selvkørende finsnittere. Der er dog andre maskiner, der kan anvendes til pilehøst og nye maskiner er under udvikling og på vej til markedet. Der er følgende hovedtyper af høstmaskiner: Selvkørende finsnittere, der er konstrueret til høst af slætgræs, majs og korn. Ved høst af pil monteres et specialskærebord. Finsnittere høster op til ca. 1 ha pr. time. Traktormonterede finsnittere. Som alternativ til selvkørende finsnittere findes bugserede maskiner, der høster og flishugger pilen i én arbejdsgang. Rundballehøster. Med den såkaldte Biobaler høstes og pakkes pileskud i form af rundballer. Rundballerne kan så bruges i et portionsfyret gård-halmfyr. Helskudshøster. Pil kan høstes som hele skud med en specialkonstrueret maskine, der afskærer, griber og samler de høstede helskud. Kapaciteten er 0,25-0,75 ha pr time. Helskuddene tørrer før flishugning. Det kan blive nødvendigt at skære hjørner af en beplantning for at sikre en særlig udsigt. Det efterlader dog arealer, der kan være svære at anvende. Når der anlægges arealer med pil, kan der være en konflikt i ønsket om at udnytte arealet og hensyn til landskabet. Hvis man eksempelvis ønsker at tilpasse beplantningen til det lokale terræn eller særlige udsigter, kan det betyde kompromiser i form af hjørner eller gennemskæringer i beplantningen. Reelt set kræver det et kompromis i forhold til den mest optimale og rationelle dyrkning. Omtanke ved placering Selvom energipil kan have store konsekvenser for landskabet, er der muligheder for at tilpasse beplantningen til landskabet og de stedlige kvaliteter - i nogle områder kan det endda være med til at understrege landskabets form og dermed den visuelle oplevelse. Varmeværker har kvalitetskrav til flisstørrelsen for at forbrændingen er optimal. Som oftest ønskes en grov flis med en begrænset mængde smuld. En analyse af partikelstørrelse i pileflis fra forskellige høstmaskiner viste, at flisen generelt overholdt kravene til de tre mindste klasser; fin, mellem og grov. Partikelstørrelse i flis Der skelnes mellem fem kvalitetsklasser af brændselsflis: Fin flis beregnet til villafyr, som bruger snegle til transport af flisen. Mellem flis beregnet til institutionsfyr, hvor en finere flis end grov flis ønskes. Grov flis beregnet til fjernvarmeanlæg med ristefyring, hvor flisen normalt skubbes ind i fyret. Her ønskes en grov flis og en begrænset mængde smuld. Air sprout flis beregnet til anlæg med indkaster eller air sprout. Forgasningsflis er en ekstra grov flis med en meget begrænset mængde smuld og andre fine partikler, specielt egnet til mindre forgasningsanlæg. S l 14 S l 15

9 Energiproduktion og energiregnskab Energiforbruget til produktion af pileflisen, der leveres til varmeværkerne svarer til 2-7 procent af den mængde energi, der høstes på marken. Energiudbyttet er altså op til 50 gange større end energi-inputtet i produktionen. Energiudbytte i tal Ved et udbytte på 9 tons tørstof pr. ha pr. år er bruttoenergiudbyttet i pileflisen 148 GJ ved forbrænding. Forbruget af energi til produktionen er beregnet til 3,0 GJ pr. ha pr. år. De to tal viser, at man får op til 50 gange mere energi ud, end man forbruger i produktionen. Eksempel på energiregnskab målt i GJ pr ha pr år. Værdierne er beregnet ved en levetid af pilekulturen på 18 år. Energiforbrug Energiproduktion Maskinaktiviteter Gødning Herbicider Transport til værk Afbrænding af flis 1,0 1,4 0,1 0,5 148 I alt 3,0 148 Energiforbrug til produktion af gødning betyder meget i energiregnskabet. I beregningerne bidrog tilførslen af mineralsk kvælstof med ca. halvdelen af det samlede energiforbrug. Ved piledyrkning forbruges energi til: Jordbearbejdning forud for etablering Etablering af pilekultur Gødningstilførsel og ukrudtsbekæmpelse Høst og transport af høstet afgrøde Rodfræsning ved sløjfning af kultur S l 16 S l 17

10 Organisering og afsætning af pil For at udnytte de forretningsmæssige muligheder ved piledyrkning er det nødvendigt at have fokus på både at øge indtægterne og reducere omkostningerne. Nogle landmænd dyrker så store arealer med pil, at de opnår stordriftsfordele inden for egen bedrift. For langt de fleste landmænd er det ikke muligt, og det er oplagt at opnå stordriftsfordele ved organisering i dyrknings- og afsætningsfællesskaber. Fællesskaber inden for dyrkning og afsætning Fællesskabet kan fx dreje sig om følgende områder: Plantning: Besparelser ved samlet tilbud på stiklinger og plantning Ukrudtsbekæmpelse: Mulighed for fælles indkøb af fx en rækkefræser. Høst: Foreninger med stort pileareal kan med fordel lave fælles aftaler med maskinstation. Transport: Pileavlere kan under høst hjælpe hinanden med frakørsel. Afsætning: Større mængder giver ofte bedre afregningspris. Det kan være en fordel at afsætte pileflis samlet. Rådgivning: Rådgivningen kan foregå ved fælles møder, markvandringer og erfaringsudvekslinger. Afsætning af pil En undersøgelse blandt fjernvarmeværker viser, at nogle værker oplever problemer, hvis flisen er for fin, mens andre ser det høje vandindhold i frisk høstet pil som en ulempe. Undersøgelsen viser dog, at flertallet af varmeværkerne der benytter pileflis, generelt er tilfredse med pileflis som brændsel. Markedet for flis er meget stort. Pileflis vil i overvejende grad skulle erstatte eller supplere skovflis. Det samlede forbrug af skovflis var i 2011 på tons, hvoraf ca. 34 procent var importeret. Eksempler på organisering af piledyrkning Nedenfor er beskrevet nogle eksempler på organisering af piledyrkning i et område: Vestjysk Pileleverandørforening 120 medlemmer og et pileareal på ca. 640 ha. Foreningen har hjemtaget tilbud på plantning, høst og afsætning og har et nært samarbejde med Vestjysk Landboforening om rådgivning. Syddansk Piledyrkerforening 30 medlemmer og et pileareal på ca. 250 ha. Foreningen har hjemtaget tilbud på plantning, høst og køb af en traktormonteret pilehøster. Foreningen har aftalt afsætning af pileflis med lokalt varmeværk med merpris i forhold til normalpris. Piledyrkning på Vestfyn Assens Fjernvarme har taget initiativ til dyrkning af pil. Siden 2009 er der plantet ca. 230 ha pil på Fyn og 50 ha pil på Langeland. Der er etableret en piledyrkerstyregruppe med tre medlemmer, der har kontakten mellem pileavlerne og Assens Fjernvarme. Piledyrkning på Nordsjælland Landboforeningen Agrovi har taget initiativ til at danne en piledyrkerklub. Der er tale om et dyrkningssamarbejde i regi af Agrovi, hvor Agrovi forestår arbejdet med koordinering af plantning, høst og afsætning samt rådgiver pileavlerne om dyrkning. Svenske erfaringer med organisering af piledyrkning Svenske erfaringer viser, at samarbejde er en vigtig faktor for succesfuld piledyrkning. Når flere pileavlere går sammen, sikres en bedre udnyttelse af maskiner, og samarbejdet kan bidrage til større forsyningssikkerhed. Samarbejde kan være med til at reducere omkostningerne og udjævne evt. forskelle i værditilvæksten mellem de forskellige led. S l 18 S l 19

11 Erfaringer fra projektområdet I projektområdet i Vestjylland har 122 avlere plantet i alt 638 ha med pil. 18 avlere har plantet mere end 10 ha, mens de fleste har plantet mindre end 5 ha. 84% af pilearealet er plantet på sandjord og 15% på humusjord. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem størrelsen på landmandens pileareal og landmandens fokus på afgrøden. Der er både landmænd med få hektar og landmænd med mange hektar, der passer afgrøden rigtig godt, mens andre glemmer pilen eller opgiver, fordi ukrudtsproblemet er blevet lidt for stort. Leverandørforening samler aktiviteter Vestjysk Pileleverandørforening blev stiftet i 2008 for at koordinere plantning, høst og afsætning af pil i området. Foreningen har lavet informationsmateriale vedrørende plantning og har lavet aftale med Ny Vraa Bioenergy om plantning. Vestjysk Landboforening sidder med ved bestyrelsesmøder i det omfang, det er nødvendigt. På møderne udveksles erfaringer og problemstillinger om dyrkningstekniske udfordringer. Foreningens aktiviteter Foreningen hjælper de enkelte medlemmer med følgende: Udbyder hvert år tilbud på pileplantning til foreningens medlemmer I 2012 blev der udbudt tilbud om høst Afholdelse af møder og fremvisninger med aktuelle emner Afregning for høst samt salg af flis foregår direkte mellem landmand og entreprenør, da leverandørforeningen ikke har mulighed for at hæfte for de store udlæg. Landboforeningens rolle Vestjysk Landboforening har spillet en vigtig rolle som understøttende funktion for Vestjysk Pileleverandørforening. Landboforeningen har stået for indsamling og formidling af erfaringer og har fungeret som faglig sparringspartner for avlerne. Samspillet mellem Vestjysk Landboforening og Vestjysk Pileleverandørforening har været en meget væsentlig faktor for at få etableret så mange hektar med pil i området. S l 20 S l 21

12 Vær opmærksom på regler Inden man kan gå i gang med piledyrkning er første skridt at få klarhed over om arealet er omfattet af naturbeskyttelsesregler eller andre regler. Er arealet omfattet af 3 naturbeskyttelse, skal man undersøge, om beskyttelsen er reel hos de kommunale myndigheder. På hede, overdrev eller mose får man ikke lov til at plante pil. I Natura 2000 områder skal der altid søges om tilladelse til at plante energiafgrøder. Kilder til mere viden og inspiration Ressourcer online BioM-projektets hjemmeside: Agrotechs hjemmeside: Landbrugsinfos hjemmeside: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/ energiafgroeder/pil-energiskov/sider/startside.aspx For nogle vandløb og søer er der åbeskyttelses- og søbeskyttelseslinjer 150 m fra vandløbet eller søen. Der er beskyttelseszoner i forhold til fortidsminder og kirker, som man skal overholde. Generelt er det en rigtig god ide at kontakte sin planteavlsrådgiver eller kommunen inden plantning. Rapporter og litteratur Rapporter og pjecer hentes på: S l 22 S l 23

13 BioM-projektet er støttet af: BioM (Odling för bioenergi, vattenmiljö och markvård) er delfinansieret af Europæisk Regional Udviklingsfond og er en del af Interreg IVA Øresund- Kattegat-Skagerak programmet. Øvrige finansieringskilder er Region Midtjylland, Västra Götalandsregionen, Länsstyrelsen. S l 24

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Resultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

Resultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse

Læs mere

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil

Læs mere

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S Pilehøst 2012 24-05-2012/jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer

ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen Pedersen, AgroTech Oktober 2012 Energipil som brændsel til fjernvarme Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer

Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Ansøgning til Vækstforum, Region Midtjylland Projektets titel: Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Overordnet formål med forprojekt og hovedprojekt Forberedende projekt:

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere