Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en af 13 lokalcenter-sammendrifter, der organisatorisk hører hjemme under s 3. magistrat for Sundhed og Omsorg (MSO). Vi dækker et område, der breder sig over det meste af Åbyhøj og en del af henholdsvis Århus Vest og Århus Nord. Lokalcentrene leverer sygepleje- og serviceydelser til visiterede borgere i lokalområdet, som bor i privatboliger såvel som i ældre- og plejeboliger. Udgangspunktet for levering af ydelserne er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. I lokalcentrenes område er der forskelligt byggeri såvel i villakvarterer, etageejendomme, lejer såvel som ejerboliger samt kolonihaveområder. Til er tilknyttet 146 plejeboliger, hvoraf 12 er forbeholdt yngre borgere. Yderligere er 59 boliger under opførsel, og disse forventes indviet i Der er 197 ældreboliger i vores område. Plejeboligerne er organiseret i fem tværfaglige teams. Hjemmeplejen er også fordelt i fem tværfaglige teams, mens sygeplejersker og terapeuter er organiseret i Sundhedsklinikkens to teams. Sygeplejersker og terapeuter er opdelt i grupper som i det daglige samarbejder med enten et team i hjemmeplejen eller i plejeboligerne. Herudover er tilknyttet tre sundhedsklinikker til lokalcentrene, hvis formål er forebyggelse og behandling af sygdomme samt fremme af sundhed og trivsel. Borgerne kan henvises til behandling i en af sundhedsklinikkerne. De vælge at komme dér frem for at få besøg af hjemmesygeplejersken, eller de kan på eget initiativ komme for at søge råd og vejledning i forhold til sundhedsmæssige spørgsmål og behov. Der er i vores område ca pensionister heraf omkring 1694 førtidspensionister. Vi leverer ydelser til ca. 925 borgere med udgangspunkt i målene og kvalitetsstandarderne for Magistraten for Sundhed og Omsorg. Lokalcentrene varetager følgende opgaver: Pleje og praktisk hjælp Sygepleje Træning, aktivitet, hjælpemidler og boligændringer Mad, café og service Administrative opgaver Uddannelse Samarbejdsrelationer Den væsentligste samarbejdsrelation tager udgangspunkt i borgeren og dennes pårørende. Som studerende vil du deltage i udvalgte borgerforløb, hvor der samarbejdes med lokalcentrenes socialog sundhedspersonale, fysio- og ergoterapeuter samt vores administrative personale og servicepersonalet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 På lokalcentrene er der ansat en række sundhedsfagligt uddannede personer med specialfunktioner på blandt andet inkontinens-, demens-, palliativ-, sår- og uddannelsesområdet. De kan tilkaldes ved behov. Til lokalcentrene Nordvest er også tilknyttet en række frivillige medarbejdere, som blandt andet er medhjælpende i plejeboligerne, cafeerne og aktivitetsafdelingerne. Eksternt samarbejder personalet blandt andet med: Bestillerkontoret/visitatorerne Andre lokalcenter-sammendrifter Praktiserende læger og speciallæger Socialrådgivere/sagsbehandlere Sygehuse Hudklinikken Lokalpsykiatrien Gerontopsykiatrisk team Geriatrisk team Palliativt team Hospice Demenskoordinator Hørekonsulent Fodterapeuter Mobillaboranter Bandagister Omsorgstandplejen Apoteker Præster Patient/borger kategorier Borgerne i plejeboliger har forskellige fysiologiske, psykologiske og/eller sociale problemstillinger. Ofte har problemstillingerne baggrund i alders- eller livsstilsbetingede svækkelser eller sygdomme. Borgere, der bor i plejeboliger har oftest komplekse sygeplejemæssige behov. Det kan være: Mennesker, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som fortsat har brug for behandling, sygepleje, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Mennesker med alders- og/eller livsstilsbetingede sygdomme som fx diabetes, KOL, kredsløbslidelser samt følgelidelser knyttet til disse sygdomme. Mennesker i palliative plejeforløb ved livets afslutning. Mennesker med psykosociale problemer som fx misbrug af alkohol og/eller medicin. Mennesker med sindslidelser som eksempelvis depression, skizofreni og fobier. Mennesker med kroniske lidelser. Mennesker med demenssygdomme eller andre hjernelidelser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 Centrale kliniske problemstillinger Borgernes sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglige indsats i plejeboligerne knytter sig oftest til flere af nedenstående områder: Fysiologiske behov Ernærings- og væskeindtagelse, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation, hud og slimhinder, smerter og sår. Psykosociale og eksistentielle behov Ensomhed, forandringer og kriser i forbindelse med livstruende sygdom, oplevelse af tab eller at være ved livets afslutning. Behandlingsmæssige behov Forskellige medicinske, kirurgiske og psykiatriske behandlingsregimer. Mestrings- og vejledningsbehov Liv med fysisk eller psykisk sygdom, herunder behov for vejledning og undervisning. Medicinadministration og hjælp knyttet til undersøgelses- og behandlingsforløb. Eksempelvis kan en borger med demens også have plejebehov der knytter sig til diabetes, være småtspisende/have lavt BMI, kontrakturer, KOL eller have hyppige infektioner. Der stilles ofte særlige krav til kommunikationen med borgeren og til samarbejdet med pårørende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold At støtte den enkelte borger til frihed, mestring og selvstændighed under hensyntagen til komplekse sundhedsmæssige problemstillinger, kræver et højt sygeplejefagligt og socialfagligt indsatsniveau. Derfor er personalet i plejeboligerne tværfagligt sammensat. Der er ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter. Der er mulighed for at tilkalde ad hoc nøglepersoner fra hele organisationen som eksempelvis demensnøgleperson, sårsygeplejerske, inkontinenssygeplejerske eller sygeplejerske med specialviden indenfor terminal pleje. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejestuderende i Modul 6, 11 og 12, er vores lokalcentre også uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever i 1. og 2. praktikperiode, social- og sundhedsassistentelever i 3. praktikperiode og ergoterapeutstuderende. Vi modtager også elever fra Social- og Sundhedsskolens Grundforløb, fra Grundforløb for Voksne med dansk som 2. sprog samt studerende fra uddannelsen i Sundhedsteknologi. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Borgere visiteres til plejeboliger som følge af oftest komplekse fysiske og/eller psykiske og sociale funktionsnedsættelser. I den sygeplejefaglige og socialfaglige indsats lægges der vægt på aktivt at inddrage den enkelte borger og dennes pårørende i forløbet med henblik på at bevare, evt. genvinde fysiske og psykiske funktioner/færdigheder, samt skabe rammerne for en værdig afslutning på livet. At rammerne for arbejdspladsen, trods dens umiddelbare institutionspræg, udgøres af borgerens eget hjem indebærer store krav til personalets indfølingsevne og pli, ligesom det kræver særlig grad af opmærksomhed og respekt om borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Sygeplejefaglige opgaver Borgere, der er visiteret til plejeboliger er i forskellige livssituationer. Fælles for de visiterede borgere er, at det er en gruppe borgere, der er svage og har behov for pleje, støtte og behandling for at kompensere for nedsatte eller manglende ressourcer og funktioner. Den sygeplejefaglige virksomhed knytter sig således til såvel plejende, behandlende, rehabiliterende, forebyggende, sundhedsfremmende og sundhedsbevarende opgaver. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov. Hjælp til personlig hygiejne og påklædning, hudpleje, forebyggelse af decubitus, mobilisering/genoptræning, lejring, sansestimuli, støtte til indtagelse af kost og væske, støtte til udskillelse af affaldsstoffer, støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration, hjælp til søvn og hvile, afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område. Støttende sygepleje i forhold til borgere/pårørende der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge. Sygepleje i forhold til tab af ægtefælle eller andre eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt. Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk. Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apoplexsi, blodpropper eller psykisk sygdom. Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed. Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter. Afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejledningsog undervisningsopgaverne. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost, væskebalance, udskillelse, at leve med kroniske handicaps, sygdomme eller aldersforandringer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 Vejlede og undervise andre faggrupper i plejeboligerne/på lokalcentret ud fra borgerens aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling. Udredning, afdækning og observation af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand. Ud fra lægeordinationer medvirker sygeplejersker på plejehjem til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være indgivelse af peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning samt medicinske salver. Der er behandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper samt afhjælpe/behandle inkontinensproblemer ved blandt andet katerisationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet organisation og ledelse. Tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb for borgeren i samarbejde med denne og tværfaglige samarbejdspartnere i såvel det kommunale som regionale regi. Oprette, udvikle og justere plejeplaner. Dokumentere tiltag og ændringer i sundhedstilstand ved hjælp af CSC-omsorgsjournals fokusområder, helhedsbeskrivelse, socialfaglige handleplaner m.m. Afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Tværfagligt samarbejde omkring forflytninger brug af hensigtsmæssige hjælpemidler og arbejdsstillinger, brug af billedbank og udarbejdelse af APV (arbejdspladsvurdering). Eksempler på centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse borgerforløb. I plejeboliger har vi varierende komplekse instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder afhængig af de aktuelle borgere. Hos os er det centrale, at vi skal være generalister men beherske visse specialfunktioner. vi skal i varierende grad formidle disse specialopgaver til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag arbejder målrettet og kontinuerligt med at udvikle arbejdsmiljøet. Vi er arbejdsmiljøcertificeret og skal således jævnligt kontrolleres af et eksternt firma med henblik på at overholde gældende regler. Ligeledes skal vi lave handlingsplaner for udviklingen på området. På et lokalcenter af vores størrelse er der hele tiden gang i flere projekter af udviklingsmæssig karakter. Nogle projekter er initieret af krav opstillet fra centralt hold eksempelvis projekt om teamorganisering. Andre projekter har lokalt udspring og kan have varierende omfang. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen. Deltagelse i tværfagligt teamsamarbejde. Visitationssamtaler. Refleksion før, under og efter klinisk praksis ved hjælp af observation, vurdering, handling og evaluering. Borgerforløb med tilhørende tværfaglige møder og kontakter til samarbejdspartnere internt og eksternt. Temaforløb i forhold til relevante områder for sygeplejepraksis i plejeboliger og hjemmeplejen. Undervisning, oplæring og introduktion af andre faggrupper, elever og studerende. Anvendelse af forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling eksempelvis i forhold til ernæring, immobilitet, inkontinens og smerter. Udarbejdelse af plejeplaner og socialfaglige handleplaner. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er tilknyttet to uddannelses- og udviklingskoordinatorer til lokalcentrene. De har det overordnede ansvar for organiseringen og tilrettelæggelsen af kliniske studieforløb. Der er i alt fem uddannede kliniske vejledere og en ad hoc vejleder tilknyttet Nordvest lokalcentre, hvoraf den ene dagligt har sit virke i det ene plejebolig-team. I den kliniske uddannelsesperiode er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er ansvarlig for: At tilrettelægge den studerendes 30 ugentlige timers tilstedeværelse i klinikken med hensyn til mødetider, afholdelse af studiedage m.v. At afholde planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler. I samarbejde med den studerende at udarbejde en individuel klinisk studieplan. At deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til den studerendes aktuelle fokusområde og valgte studiemetode. At give mundtlig tilbagemelding/evaluering på den studerendes valgte studiemetoder. At give den studerende daglig før-, under- og eftervejledning samt anvende Model for kliniske færdigheder At give den studerende mulighed for at nå de beskrevne mål, herunder at den individuelle kliniske studieplan gennemføres og eventuelt justeres, Sikre at den studerende benytter sig af Studiebogen/Eportfolio. At deltage i refleksionssamtaler og afvikling af seminarer. At motivere den studerende til at udnytte lokale studiemuligheder. At fungere som eksaminator ved den interne kliniske prøve. At give mundtlig evaluering af den studerende ved afslutningen af uddannelsesperioden. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 At godkende den studerendes studieaktivitet som forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. I samarbejde med uddannelses- og udviklingskoordinator at tilrettelægge og koordinere den kliniske uddannelsesperiode. At opdatere sig med relevant viden og deltage i eventuelle temadage ved Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Ad hoc-vejleder er ansvarlig for: I klinisk vejleders fravær at give daglig vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i forbindelse med den studerendes specifikke borgerrelaterede opgaver. Uddannelses- og udviklingskoordinator er ansvarlig for: At relevante studievilkår er til stede. At udarbejde generel klinisk studieplan, der kan danne baggrund for den studerendes udarbejdelse af en individuel klinisk studieplan. At implementere den generelle kliniske studieplan for. At koordinere og tilrettelægge kliniske uddannelsesperioder i samarbejde med klinisk vejleder. At samarbejde med og være kontaktperson i forhold til Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Den studerendes læring i klinikken sker gennem deltagelse i og refleksion over praksis, og via studiemetoderne patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Deltagelse i praksis kan være: At den studerende iagttager en kompetent sygeplejerske. At den studerende sammen med en sygeplejerske udfører arbejdsopgaver. At den studerende arbejder selvstændigt. De forskellige metoder anvendes i hele det kliniske uddannelsesforløb. Det er gennem følgeskab med en kyndig sygeplejerske, at den studerende får adgang til fagets tavse dimension og udvikler sit faglige skøn. Praksiskundskaberne læres gennem observation, øvelse, feedback, imitation og refleksion. Refleksion tilrettelægges systematisk gennem de forskellige studiemetoder i forbindelse med vejledningsog evalueringstilbuddene. Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende kommer i klinikken til at arbejde med udvikling af handlekompetence af tiltagende kompleks karakter. Det forventes, at den studerende reflekterer over egne handlinger og stigende grad deltager i fremlæggelse af sygeplejeproblemer i både mono- som tværfaglige fora. I uddannelsesperioden vil der kontinuerligt foregå såvel planlagt som spontan refleksion med klinisk vejleder og øvrige medarbejdere i teamet. At reflektere sammen med andre giver mulighed for at se situationer fra forskellige synsvinkler og giver et bredere grundlag for at træffe valg.. Klinisk vejleder vil i det daglige benytte sig af før-, under- og eftervejledning i tilknytning til den studerendes konkrete Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 opgaver. i forventer, at den studerende tager selvstændige initiativer i forhold til refleksion og andre områder af den kliniske praksis. Sammen med den kliniske vejleder vil refleksionen desuden foregå som en formaliseret studieaktivitet med fokus på det sygeplejefaglige område én gang om ugen. I forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver hos borgerne, skal den studerende arbejde med skriftlighed gennem udarbejdelse af bl.a. plejeplaner og dokumentation i den elektroniske journal: CSComsorgsjournalen. Klinisk vejleder vil i det daglige benytte sig af før-, under- og eftervejledning i tilknytning til den studerendes konkrete opgaver. For at understøtte og stimulere den studerendes refleksion over samspillet mellem teori og praksis benyttes følgende kliniske studiemetoder: Patientforløb sygepleje i relation til en konkret borger herunder kompleks klinisk praksis. Patientfortælling borgerens egen opfattelse af helbredssituation, sygepleje og behandling. Sygdomsforløb specifikke sygdommes påvirkning af borgeren og sygeplejerelevant indsats i forbindelse med disse. Seminar kollektiv refleksion over sygeplejefaglige problemstillinger. Model for kliniske færdigheder. Studiemetoderne har til formål at inspirere og motivere den studerende til selvstændigt at studere og tage ansvar for egen læring. Det forventes, at den studerende i stigende grad forholder sig reflekterende overfor egen og andres praksis og systematisk undersøger komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer. Der vil blive arbejdet med kliniske studiemetoder ud fra den studerendes oplæg. Oplæggene drøftes med klinisk vejleder i forbindelse med de ugentlige vejledningssamtaler. Der bliver inddraget praksiserfaring og teoretisk viden i forhold til såvel det skriftlige oplæg som den mundtlige fremstilling. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende modtager ca. en måned før starten af den kliniske uddannelsesperiode et velkomstbrev med nærmere oplysninger om mødested og tid samt navnet på klinisk vejleder. Den første uge i klinikken bruges til introduktion til det kliniske uddannelsessted. Der introduceres til sygeplejerskernes arbejdsområder og om mødet med forskellige borgere og samarbejdspartnere. Ud over den daglige vejledning er der i det kliniske uddannelsesforløb indlagt flere formaliserede og strukturerede vejlednings- og evalueringsforløb. Planlægningssamtalen Afholdes indenfor de første 14 dage af det kliniske studieforløb. Den studerende præsenterer faglige og personlige forudsætninger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Gensidige forventninger mellem klinisk vejleder og studerende afklares. Det forventes at den studerende beskriver egne faglige og personlige læringsmål for den kliniske undervisning. Planlægningen munder ud i en grovskitse til en individuel klinisk studieplan, som den studerende færdiggør umiddelbart efter. Den kliniske vejleder og den studerende foretager valg af borgere til det førstkommende forløb. De øvrige sygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere i teamet delagtiggøres i det planlagte forløb via den individuelle kliniske studieplan. Planlagte vejledningssamtaler Hver uge afholdes en samtale, der giver mulighed for at den studerende og den kliniske vejleder sammen kan reflektere over en opgave, som den studerende har præsenteret ud fra en valgt studiemetode. Det forventes, at den studerende gradvist selv formulerer, hvilket fokus samtalen skal have. Målet er at få synliggjort den læring, der har fundet sted samt at opstille nye læringsmål. Daglige vejledningssamtaler Den daglige vejledning foregår som før-, under- og eftervejledning. Førvejledning: Forberedelse til det der skal ske. Vejlederen og den studerende forbereder den forestående kliniske undervisning. Det drøftes hvad der skal ske, og hvad der er fokus for læringssituationen. Der laves aftaler for gennemførelsen herunder aftaler om opgave- og rollefordeling. Undervejledning: Vejledning i situationen. Gennemførelse af det aftalte. Vejlederen observerer, vejleder eller demonstrerer sygepleje. Eftervejledning: Vejledning efter situationen. Den studerende fremkommer med sine overvejelser over, hvad der skete i situationen, og vejlederen stiller uddybende reflekterende spørgsmål. Forløbet evalueres. Evalueringssamtaler Kan være en del af ugesamtalerne. Ved afslutning af de enkelte studiemetoder udarbejder den studerende en skriftlig evaluering, som drøftes med klinisk vejleder, og det aftales om der skal ske formidling til andre. I slutningen af afholdes slutsamtale, hvor det kliniske studieforløb som helhed evalueres. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Seminar Et seminar er et fagligt forum, hvor studerende, kliniske vejledere, sygeplejelærer og eventuelt uddannelses- og udviklingskoordinator diskuterer og nuancerer sygeplejefaglige problemstillinger med udgangspunkt i de studerendes oplæg. Den studerende skal have afholdt seminar, inden intern klinisk prøve kan finde sted. Intern klinisk prøve Prøven afvikles indenfor de sidste 14 dage af. Se beskrivelse på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. For at kunne indstilles til prøven skal den studerende have opfyldt kravene om studieaktivitet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker som har gennemført uddannelsen til kliniske vejledere. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Den studerende vil sammen med velkomstbrevet blive oplyst om pensum til den kliniske undervisningsperiode. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen/Eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstilles til intern klinisk prøve på skal den studerende: Deltage i udførelsen af sygeplejefaglige opgaver, der er karakteristiske for sygeplejen i plejeboliger. Udnytte relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder. Til planlægningssamtalen have beskrevet faglige og personlige læringsmål for klinisk undervisning. Redegøre for uddannelsesforløbet indtil nu, samt beskrive aktuelt fagligt niveau og udviklingsområder. Udarbejde individuel klinisk studieplan i samarbejde med klinisk vejleder. Løbende revidere og ajourføre den individuelle kliniske studieplan. Udarbejde et skriftligt oplæg til de ugentlige vejledningssamtaler. Oplægget kan udarbejdes ud fra studiemetoderne: patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, model for kliniske færdigheder og seminar. Der udarbejdes og afleveres mindst én opgave ud fra hver studiemetode. Medbringe ajourført studiebog til de ugentlige samtaler. Til ugesamtalerne skriftligt vurdere egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring, samt plan for det fortsatte studieforløb. Have beskrevet selvvalg pensum. Ved afslutningen af klinisk undervisning, skriftligt redegøre for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10