I skal respektere, ære og gøre jeres moder lykkelig. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 06. maj 2008 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Årsdagen for Sai Baba s moders, Easwaramma s, død. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. I skal respektere, ære og gøre jeres moder lykkelig af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Elever og studerende drenge og piger! Venkataraman (professor ved Baba s universitet ) har på en respektfuld måde talt til jer om, hvorfor vi er forsamlet her i dag. Han er en meget lærd mand, der tidligere arbejdede i Bhabha Atomic Recearch Center i Mumbai. Før i tiden har han også arbejdet inden for forskellige videnskabelige områder under ledelse af Sir V.C. Raman (nobelprisvinder inden for fysik). Gennem årene har han vundet mange priser. Lad Mig se, hvad kan Jeg fortælle om Denne Krops moder? Mennesket har i virkeligheden tre legemer. Det fysiske, det mentale og det åndelige. Derfor er I ikke én person, men tre: Den, I tror, I er, det vil sige kroppen. Den, andre tror, I er, det vil sige sindet. Og den, I i virkeligheden er, nemlig Atma (Den guddommelige Gnist), altså ånd. Jeres sande jeg er Den Guddommelige Gnist, ikke kroppen eller sindet. Som de almindelige forhold er i dag, er der meget få mennesker, der ærer deres moder. Jeres moder bar jer i sin livmoder i 9 måneder. Og hun fødte jer efter at have gennemgået mange besværligheder og prøvelser. At glemme en sådan moder er det samme som at glemme Gud. Det er det samme som at glemme sig selv. Jeres moder var jeres første lærer. Det var jeres moder, der nærede og plejede jer. Det var på jeres moders skød, at I voksede op og oplevede alle mulige former for lykke. Ingen bør glemme den kærlighed, som de fik af deres moder. Først og fremmest fortjener jeres moder den største respekt. Da Sankaracharya s moder døde, var der mange folk, der sagde til ham, at han skulle bringe hendes afdøde legeme ud af huset. (Adi Sankaracharya var en berømt filosof og lærer inden for ikke-dualisme at Gud og Hans skabelse er Ét. I debatter overalt i Indien besejrede han alle religiøse 'modstandere'. Han levede fra efter Kristi fødsel). Men Sankaracharya fortale dem følgende: Min moder vil ikke forlade mig, og jeg vil ikke forlade min moder. Min moder og jeg er forenet for altid; vi er én. Vores kroppe er forskellige, men Den guddommelige Gnists princip er det samme i os begge. I drager muligvis selv langt væk fra mig, men ingen af jer har ret til at skille min moder fra mig. Hendes legeme vil blive kremeret her på vores egen grund. Som sagt, så gjort. Sankaracharya kremerede sin moders afdøde legeme hjemme på sin egen grund. Ingen kan vurdere sin moders følelser. Selv i dag kremerer eller begraver borgerne i Palakkad liget af deres moder hjemme på deres egen grund. (Palakkad er en by med ca indbyggere. Byen er beliggende i den sydlige delstat Kerala, og den ligger tæt ved 1

2 Sankaracharya s fødeby, Kalady). Det gør de, fordi de mener, at når en så storslået person som Sankaracharya gjorde det, så bør de gøre det samme. I begyndelsen var der mange mennesker, der kritiserede Sankaracharya. De sagde, at de ikke kunne forstå, at en så lærd mand som han kunne begå en sådan form for usømmelighed. Viden om de hellige skrifter er ikke så vigtig. Det er kulturelle forbedringer, der har den store værdi. Kultur er det, der fremkalder forbedringer. Fysisk er jeres moder måske ikke længere hos jer, men jeres kærlighed til hende bør forblive den samme. Denne krops moder sendte et brev til Mig, da Jeg var i Kodaikanal (Sai Baba s højtliggende ashram, hvor temperaturen om sommeren er behagelig for de hengivne. Ashrammen ligger godt 400 kilometer sydøst for Bangalore i Sydindien). Da Jeg havde læst brevet, rejste jeg til Brindavan (Sai Baba s ashram beliggende ca. 15 kilometer fra Bangalore; også kaldet ashrammen i Whitefield). Sommerkurserne var i gang i Brindavan. Engang for længe siden bønfaldt Min moder Mig om, at Mit navn måtte være på hendes læber, når hun døde. Da hun døde i maj 1972, var sommerkurserne i Brindavan godt i gang. Hun var glad, sund og rask. Ganske pludselig råbte hun: Swami, Swami, Swami. Jeg svarede; Jeg kommer, Jeg kommer. Da jeg var på vej ned ad trappen, drog hun sit sidste åndedrag. Så længe der er liv i kroppen, bør I passe på den. Når livet forlader kroppen, har den ingen værdi. Sandt at sige, hvem er moderen? Det er livsprincippet, der er moderen, ikke kroppen. Kroppen er som er sæbeboble, sindet er som en tosset abekat. Hvorfor skulle vi beholde kroppen? Jeg bad øjeblikkeligt om at få en bil herhen. Jeg sendte hendes krop med bilen til Puttaparthi. (Byen, hvor Sai Baba s hoved-ashram er beliggende). Selv blev Jeg i Brindavan. Eleverne var ikke blot kommet fra ét gymnasium for at følge sommerkurserne. De var kommet fra gymnasier over hele Indien. De troede alle sammen, at Swami ikke ville komme til dagens kursus. Men hvad skete? Præcis klokken 9, kom Jeg smilende ind i lokalet. Eleverne blev overrasket over at se Mig der. De tænkte alle samme: Hvad sker der? Swami s moder er lige død, og nu kommer Han ind i klasseværelset. (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami; ordet betyder guru eller mand af visdom). En moder går ingen steder. Kroppen, der er blevet kaldt moder, er væk. Men Min moder var endnu hos Mig. Derfor var der ingen grund til at være ked af det. Så længe Jeg er her, vil Min moder altid være hos Mig. Derfor bad Jeg eleverne om at være glade og ikke være bedrøvede over, at Denne Krops moder havde forladt sit dødelige fysiske legeme. På det tidspunkt var V.K. Godak vicedirektør på vores undervisningsinstitut. Også han var overrasket og tænkte: Hvad! Hvad er det, Swami siger. Jeg er ikke kroppen. Når alt kommer til alt, hvad er kroppen så? Den eksisterer, når de fem elementer (æter, luft, ild, vand og jord) er i den. Kroppen er som en taske, der indeholder de fem elementer. Når de fem elementer forlader kroppen, så bliver den en tom taske. Derfor bør I ikke have en overdreven tilknytning til kroppen. Alle mødre og alle børn bør udvikle disse følelser af ikke-tilknytning. Så længe jeres moder lever, bør I respektere hende, ære hende og på alle mulige måder gøre hende lykkelig hver dag. Der er ingen grund til at blive ked af det, når hun forlader sin krop. Selv her i Puttaparthi sagde folk: Hvad er det, der sker? Swami har sendt Easwaramma s afdøde legeme hertil, men Selv er han ikke kommet. Men hvorfor skulle Jeg tage af stedt med den afdøde krop? Kroppen er blot en klædedragt. Den er som en lædertaske. Når de fem elementer forlader kroppen, vil de fem sanser også forlade den. Hvorfor skal vi så sørge over 2

3 det livløse legeme? Jeg arrangerede alt, hvad man forventer, der bliver arrangeret på det verdslige plan. Jeg forblev i Brindavan og ledede lykkeligt sommerkurserne. I denne verden er alle fysiske slægtskaber noget, som I selv skaber. Hvem ville ellers være beslægtet med hvem? Slægtskabet mellem moder og barn eksisterer kun på det fysiske plan. Min moder kom, udførte de handlinger, hun var bestemt til at udføre, og tog derefter herfra. Jeg er nødt til at udføre Min pligt. Derfor er Jeg optaget af at udføre den opgave, som Jeg er kommet for at løse. Men når I ser det ud fra et verdsligt synspunkt, så er denne krop fysisk og flygtig. Kroppen er dannet af de fem elementer og må nødvendigvis før eller siden gå til grunde. Men Beboeren har hverken fødsel eller død. Beboeren har overhovedet ingen tilknytning og er Det Evige Vidne. I burde fokusere på Dehi (Beboeren) og ikke på deha (den fysiske krop). Alle glemmer kroppen, når de sover. Når I kan glemme den i søvnen, hvorfor kan I så ikke glemme den hele tiden? Så længe jeres forældre lever, skal I imidlertid gøre dem lykkelige. Lad være med at være ligeglade med, hvordan de har det. I bør tage jer af jeres forældre og behandle dem med kærlighed og respekt. Imidlertid bør I ikke have en overdreven tilknytning til kroppen. Slægtskabet mellem mand og hustru eksisterer først efter, de er blevet gift. Hustruen kommer ind midt i jeres liv, men jeres moder har været hos jer lige fra fødslen af. Det er ren og skær tåbelighed, hvis I glemmer jeres moder, som har været hos jer siden jeres fødsel, og i stedet fuldstændigt lader jer opsluge af kærlighed til jeres hustru, der kommer ind midt i jeres liv. Øvrige slægtskaber som sønner, døtre, børnebørn, svigersønner og så videre, opstår også midt i jeres liv. I virkeligheden er alle verdslige slægtskaber midlertidige. De kommer og går som forbipasserende skyer. I har tilknytning til disse slægtskaber så længe, I lever. Hvor er tilknytningen, når I selv ikke er her mere? Derfor skal I lade være med at danne nogen som helst tilknytninger på grundlag af kroppen. Imidlertid skal I seriøst udføre alle de pligter, som I er blevet pålagt at udføre på det fysiske og verdslige plan. Jeres adfærd bør være god, og jeres handlinger bør også være gode. Glem aldrig jeres moder; bevar hendes skikkelse i jeres hjerte. I kommer fra jeres moders hjerte, og jeres moder bør altid være i jeres hjerte. Derfor forlader jeres moder jer aldrig, og I bør ikke forlade hende. Moder og børn er for altid forenet med hinanden. Alene Du er min moder; alene Du er min fader; alene Du er min bedste ven; alene Du er min visdom; alene Du er min rigdom. Uanset hvor I måtte være, så lad jeres hjerte være gennemtrængt af kærlige følelser over for jeres moder. Engang kom Narasimha Murthy til Mig og sagde: Min moder er død. (Narasimha Murthy har været opsynsmand ved studenterkollegiet i Brindavan i mange år. Han har det meste af sit liv været en hengiven tilhænger af Sai Baba). Jeg spurgte ham: Hvem er død, din moder eller hendes legeme? Så fortalte Jeg ham følgende: Din moder er her. Jeg er din moder. Det er kroppen, der dør. Kroppen er som en 3

4 sæbeboble. Kroppe kommer og går. Derfor bør du ikke være bekymret over, at din moders krop er død. Jeg er hos dig. Bed Mig om hvad som helst, du måtte ønske af din moder, og Jeg vil give dig det. Derfor bør du overhovedet ikke være ked af det. Fra dette tidspunkt har Narasimha Murthy været hos Mig. Jeg giver ham alt, hvad han ønsker. Moder, fader og andre slægtninge er midlertidige; de kommer og går, kommer og går. Men det er ikke tilfældet med Gud. Han er altid til stede. Derfor er det udelukkende Gud, der til alle tider er til stede. Hele verden er flygtig og midlertidig. Hvor mange mennesker er der ikke blevet født i denne verden. Er de her alle nu? Døden kan indtræffe på mange måder; den har intet tegn eller symptom. Død er død. Selv hvis der er nogle synlige symptomer på døden, så bør I overhovedet ikke bekymre jer. I bør aldrig nogen sinde udvise mangel på respekt over for jeres moder. Lad hende aldrig fælde tårer på grund af jeres opførsel. Sørg for, at hun altid er glad. Hendes glæde og lykke vil bringe jer alt godt i livet. Men I bør ikke bekymre jer eller være ængstelige over jeres forældres død. For få dage siden fortalte Jeg også i Min tale i Brindavan, at både Min moder og fader viste sig for Mig. De smilede over at se mig. Jeg smilede også, da Jeg så dem. I bør være lykkelige, når jeres forældre smiler. Små børn sender alle et smil. Når de smiler, begynder I også at smile. Forældre er også som små børn. En moder elsker altid sine børn. Uanset hvor høj status I måtte opnå i livet, bør I aldrig udvise mangel på respekt eller se ned på jeres forældre. I skal altid betragte dem som værende Gud. Moder er Gud, fader er Gud. Det er årsagen til følgende åndelige grundsætning: Ær din moder som Gud, ær din fader som Gud, ær din lærer som Gud, ær din gæst som Gud. Jeres moder skænker jer jeres krop. Jeres fader tilvejebringer de nødvendige midler, så kroppen kan få mad og dermed vokse. Acharya en (læreren) giver jer uddannelse, og Gud giver jer alt. Derfor skal I aldrig glemme disse fire, og I skal opbevare dem i jeres hjerte. Moder og fader har deres plads i alle menneskers hjerte. Selv om I befinder jer i store vanskeligheder eller er bragt ud af ligevægt over et eller andet, så bør I aldrig glemme jeres moder og fader. En person, der glemmer sine forældre, kan ikke være et menneske. Hvordan kan I være til, hvis det ikke var for jeres forældre? De er jeres livs frø; selve kilden til jeres liv på Jorden. Derfor bør forældrene have den allerstørste betydning i jeres liv. Selv om I er ældre eller er i store vanskeligheder, så skal I bestræbe jer på at gøre jeres forældre lykkelige i den udstrækning, det er muligt for jer. Giv dem mad, om I så må begynde at tigge for at kunne gøre det. I skal bære alle de besværligheder og byrder, der måtte opstå i forbindelse med, at I passer dem. Opfyld alle deres ønsker. Det vil resultere i opfyldelsen af jeres egne ønsker. Alt i denne verden er reaktion, refleksion og genlyd. Ingen kan undslippe fra disse. Hvis I i dag forårsager problemer for jeres forældre, så vil jeres børn forårsage problemer for jer i morgen. Uden nogen stor forsinkelse vil I selv opleve resultaterne af jeres handlinger. I kan elske hvem som helst, I ønsker, men glem ikke jeres forældre. Når jeres forældre ikke har glemt jer, så bør I heller ikke glemme dem. Slægtskaber som moder, fader, brødre, søstre og venner er ikke sande. Hus og rigdom er også illusoriske. Vær opmærksom på denne sandhed. I skal altid huske jeres forældre. Glem dem aldrig. Det er af denne grund, at Jeg er kommet direkte hertil fra Brindavan. Før i tiden var der folk, der tænkte, at årsdagen for Easwaramma s død måske ville blive højtideligholdt i Kodaikanal. Men Jeg besluttede, at Jeg ville være her i 4

5 Puttaparthi den 6. maj. Tillige besluttede Jeg, at der skulle afholdes et storslået arrangement, og at fattige mennesker skulle gøres lykkelige ved, at de får udleveret tøj, og ved at de får serveret et overdådigt måltid. Uanset hvor Jeg befinder Mig, så gennemfører Jeg dette arrangement i den samme storslåede skala. I må aldrig ignorere fattige mennesker. I må aldrig glemme dem, og I skal altid hjælpe dem. På grund af deres kvaler og vrede er der imidlertid nogle mennesker, der skælder de fattige ud eller latterliggør dem. Det er en stor fejl. Hvis I latterliggør dem nu, vil det vende tilbage til jer i fremtiden. I tror muligvis, at I latterliggør dem, men i virkeligheden latterliggør I jer selv. I må aldrig latterliggøre eller håne de fattige. I skal altid elske dem. Hvis I håner dem foran andre mennesker, så vil andre også håne jer. I kan ikke undslippe reaktion, refleksion og genlyd. Vanskeligheder kommer og går. Selv den mægtige Rama måtte græde som et almindeligt menneske på grund af Sin adskillelse fra Sin hustru, Sita. Selv de tapre Pandava er var nødt til at leve i skoven og der leve af blade, frugter og rodknolde. Tænk på, hvor stærke de var, og hvor modige og tapre de var! Alligevel var de nødt til at leve i skoven og udholde alle mulige vanskeligheder. Og hvorfor? De blev slået i terningespil. (Den ældste af de gode Pandavabrødre, Yudhisthira, blev lokket til at deltage i et terningespil mod den ældste af de ondsindede Kaurava-brødre, Duryodhana. Yudhisthira tabte. Vinderen skulle regere landet de næste 13 år, mens taberen skulle leve 12 år i eksil i skoven og derefter yderligere et år i eksil). Den samme skæbne vil overgå alle dem, der tillægger sig den dårlige vane, det er at spille. Det at spille er overhovedet ikke godt. På samme måde er det at drikke spiritus heller ikke godt. Bliver I afhængige af at drikke, så kan det føre til, at I mister kontrollen over jer selv. Under indflydelse af alkohol vil en dranker muligvis sige hvad som helst. Senere, når han har genvundet sit sande jeg, vil han fortryde sine ord. Begær og vrede er de to dæmoniske kvaliteter. I skal aldrig tillade dem at komme jer nær. I et anfald af vrede siger I måske noget uden at tænke på konsekvenserne. Men efter nogle få minutter, efter I har genvundet fatningen, vil I sige: Undskyld! Hvorfor skældte jeg dig sådan ud? Derfor skal I først og fremmest dræbe vreden i jer. Rama dræbte mange mandlige og kvindelige dæmoner i skoven. Det gjorde Han, eftersom de besad begærets og vredens onde kvaliteter. Hvem der end er tale om, mand eller kvinde, så gælder, at hvis vedkommende besidder onde kvaliteter som begær og vrede, så bør de straffes. For et menneske er vrede og begær meget dårlige kvaliteter at besidde. Elsk Gud. Tilbed Ham og forgud Ham. Han er jeres fader og moder; Han er alt. I skal udelukkende føle slægtskab med Gud. Gud vil aldrig forlade jer. Han er allestedsnærværende. Alle de jordiske mennesker, som I elsker, er som forbipasserende skyer. De kommer og går. Men Gud er her altid. I skal derfor elske Gud og have tillid til Ham. Den person, der udelukkende elsker Gud, er et ægte menneske. (Her kaldte Swami på en iransk dreng, der er elev på Sri Sathya Sai Primary School (grundskole). Han bad drengen fremsige nogle vediske mantraer). Lyt hvor smukt denne dreng fra Iran fremsiger de vediske mantraer! Han er en muslimsk dreng. I hans land er det end ikke tilladt folk at fremsige Rama s navn offentligt. Når I spørger ham om, hvad han hedder, så vil han svare: Mit navn er Sathya. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er Sandhed). 5

6 (Nu spurgte Swami drengen: Hvad hedder du? Hvad hedder dine forældre? Du skal altid fremsige de vediske mantraer på en korrekt måde, og du skal lære dem alle sammen. Kender du Rig Vedaen? Drengen fremsagde nu Rudram og Sri Suktam med perfekt tonefald og udtale. Rudram er en vedisk hymne, der er tilegnet Herren Siva. Sri Suktam er en hymne på 9 vers, hvori gudinden Lakshmi, rigdommens gudinde, tilbedes. Rig Vedaen er den ældste religiøse tekst i verden. Den består af 1028 hymner). Alt er at finde i vedaerne. Essensen af alle religioner som Hinduismen, Islam og Kristendom er at finde i vedaerne. Selv kristne synger også til Guds pris på samme måde som her. Selv muslimerne priser de fem elementer og tilbeder rigdommens gudinde. Derfor er Gud den samme i alle religioner. Gud er Én. Der er udelukkende forskel på navnene. Muslimerne beder til Gud fem gange om dagen. Hinduerne beder til Gud om morgenen og om aftenen. I bør aldrig påstå, at vedaerne kun er for hinduer. Vedaerne er for alle. Det, der er én og universel, er vedaerne. Vedaerne kan lindre alle former for menneskelig lidelse. Derfor er det godt for alle at lære vedaerne. Der kommer mange mennesker hertil fra Amerika for at lære vedaerne. Der er også mange folk i Rusland og Tyskland, der fremsiger vediske mantraer både morgen og aften. Eftersom hinduerne ikke fremsiger de vediske mantraer, glemmer de dem. Så ingen bør glemme vedaerne. Vedaerne og vedanta er at ligne med jeres forældre. (Vedanta er det centrale i vedaerne; en anden betegnelse for upanishaderne). Husk dem altid, glem dem aldrig. Derfor elever! Uanset hvad I studere, så glem aldrig Gud. Kun på den måde kan I opnå fred i sindet. Folk siger: Jeg ønsker fred. Ingen kan opnå fred uden at synge bhajans (lovsange). (Her sang Baba lovsangen: Hari bhajan bina sukha santhi nahin (Herre giv os fred i vor sjæl og i vort sind) og forsatte Sin tale). Mange mennesker afholder offerceremonier og hellige ritualer for at få fred i sindet. Hvor kan I finde fred? Den er udelukkende at finde i jer selv. Den kommer ikke til jer udefra. Det, der kommer udefra, er blot pieces, pieces, piecis! (Det er blot ting, ting, ting ikke fred, der på engelsk hedder peace). Fred opstår udelukkende i jeres hjerte. I bør synge lovsang for at opnå fred. Det er udelukkende lovsang, der kan skænke jer fred i sindet. Oversat af 6