Sansekontrol er den sande sadhana (åndelige øvelse)

Transkript

1 Dato : 23. februar 2006 Sted Anledning : Sai Kulwant Hall i Prasanthi Nilayam, Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Tale til elever i gymnasiet Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Sansekontrol er den sande sadhana (åndelige øvelse) af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Legemliggørelser af kærlighed! Jeg velsigner jer alle. Jeg er glad for, at I alle har studeret her lige fra grundskolen og op til 12. klassetrin. Jeg er glad for, at I har opnået gode karakterer og skabt jer et godt, personligt omdømme. Der hersker ingen tvivl om, at I alle har opført jer ordentligt og har haft en god karakter, indtil I afsluttede grundskolen. Men efter I forlod grundskolen, ved I selv, hvilken forandring der er sket med jer. Så længe I gik i grundskolen, udviklede I mange gode kvaliteter så som kærlighed, medfølelse, venlighed og glæde. I færdedes blandt hinanden i gensidig kærlighed og hengivenhed. Jeres tale, jeres lege, jeres sange alle var de fulde af blidhed. Men i det øjeblik I kom på gymnasiet, blev renhedens kvalitet i jeres tanker, ord og handlinger forringet. Jeg siger ikke, at det gælder for alle drengene. Det er kun nogle få drenge, der har valgt den forkerte vej og nu ødelægger deres sind. I kan selv vurdere, hvor rent jeres sind er. Mennesket består af fem bestanddele: Det fysiske legeme, sindet, intellektet, bevidstheden og sanserne. Hvis et menneske skal opnå befrielse, er det nødt til først at rense sit sind. Det er en alvorlig fejl at ønske og begære noget, der ikke tilhører en selv. Når som helst sindet ønsker noget, skal I først undersøge, om den specifikke ting tilhører jer eller en anden. I de tilfælde I er sikre på, at det ønskede tilhører en anden, skal I omhyggeligt aflede jeres sind fra denne ting. Sindet skal holdes absolut rent og helligt. I bør ikke forurene sindet med urenheder, der stammer fra konflikter og ophidselse. Lige fra disse tidlige år skal I alle udvikle denne form for jnana (åndelig visdom). Uheldigvis ødelægger I i dag jeres liv ved at udvikle ønsker og begær efter alle mulige ting. Det er ren og skær vanvid og vildfarelse. Hvad end I gør, så skal I gøre det med en følelse af tilegnelse og overgivelse til Gud. Alt det arbejde I påtager jer, skal udføres i denne ånd. Sarva karma Bhagavad preetyartham (udfør alle handlinger for at behage Gud). Rent faktisk er det sådan, at det I tror, er jeres, ikke er jeres. Først og fremmest skal I spørge jer selv: Hvem er jeg? Hele universet, lige fra mikrokosmos til makrokosmos, er gennemtrængt af det guddommelige. Sukker, sand, en myre, en myg eller en elefant, alle er de legemliggørelser af det guddommelige. Gud antager alle disse former og optræder lige som de forskellige figurer i et skuespil. Der eksisterer intet i universet, der ikke er gennemtrængt af Gud. Alt i dette univers er Gud. Hele skabelsen er en legemliggørelse af det guddommelige. Rent faktisk spiller Gud alle rollerne i dette kosmiske drama. Alle dialoger og sange er Hans alene. Alligevel forekommer de figurer, han spiller, at være forskellige. Derfor er alt, hvad I gør, alt hvad I ser, og alt hvad I siger, Gud. I er nødt til at erkende denne sandhed og opføre jer i overensstemmelse hermed. Uheldigvis er der i dag mennesker, der vælger den forkerte vej på grund af påvirkning fra dårlige egenskaber, dårlige vaner, dårlige tanker og dårlige synspunkter. Hvem I end møder, 1

2 så behandl dem som legemliggørelser af det guddommelige. Hvad I end siger, så skal det reflektere det guddommelige. Når I opfører jer på denne måde, så er det i sig selv mukti (befrielse). Et menneske er nødt til at rense sine fem sanser. Et menneske skal opføre sig på en sådan måde, at det ikke skader andre, eller selv bliver skadet af andre. De ord I anvender, skal være hellige. I bør ikke tragte efter andres ejendele eller udvikle ønske om at få dem. I skal udvikle tro på det guddommeliges enhed. Alt er guddommeligt. Uheldigvis er nogle drenge ikke i stand til at udvikle et sådant universelt livssyn. De frister en kummerlig tilværelse i en følelse af adskilthed. De skelner mellem folk og kalder dem mine og dine. Indiens ældgamle historie er fuld af eksempler på uheldige følger, der udspringer fra en sådan tilbøjelighed til at skabe splid. I kender alle historien om Kaurava erne og Pandava erne i det store heltedigt, Mahabharatha. Der var hundrede Kaurava-brødre, og de var kong Dhritarashtra s sønner. Der var fem Pandava-brødre. De var kong Pandu s sønner; kong Pandu var kong Dhritarashtra s yngre broder. Der opstod en indædt og voldsom krig mellem Kaurava erne og Pandava erne. Men hvem bærer skylden for denne krig? Rent faktisk var både Dhritarashtra og Pandu sønner af den samme fader. De var brødre. De havde fælles kongerige. Men deres tanker var forskellige, og deres stræben var forskellig. Et ondsindet ønske om at annektere hele kongeriget, så det alene kom til at tilhøre Kaurava erne, resulterede i onde tanker og gav anledning til splid. På samme måde i Ramayana en (historien om Rama). Her var der to brødre, Vali og Sugriva. De var også sønner af den samme fader. Men nogle uheldige og uselviske interesser fra Vali s side resulterede i en rasende kamp mellem brødrene. Mens Vali, den tapre konge, nød de kongelige bekvemmeligheder i hovedstaden Kishkindha, var hans yngre broder, Sugriva, nødt til at henslæbe sit liv på et bjerg i skovene. Hvis man ikke opgiver sine tilbøjeligheder til at være i splid med andre, gavner det ikke noget i månedsvis og årevis at praktisere japa (gentagelse af Guds navn) og tapas (åndelige asketiske øvelser). Sådanne tapas forvandler sig til lutter tamas (sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter). Adskillige mennesker opgiver deres sadhana på halvvejen. De føler sig frustrerede og fortvivlede. De tænker, at Gud ikke er barmhjertig nok til at åbenbare sig for dem, selv om de har praktiseret japa i mange år. Hvis I ønsker at få en åbenbaring af Gud, skal I først og fremmest udvikle en følelse af enhed med Gud. I virkeligheden er jeres sind det guddommeliges legemliggørelse. Folk spørger ofte: Hvor er Gud? Hvem er Gud? og så videre. Jeg vil svare: Jeres sind er Gud. Det siges at: Mana eva manushyanam karanam bandhamokshayo (sindet er årsagen til menneskets trældom såvel som befrielse). Både trældom og befrielse forekommer udelukkende på grund af sindet. Derfor er sindet Gud. Tilsvarende er intellektet og chittha (den indre bevidsthed) også Gud. Det er almindeligt at se folk rose en person med et skarpt intellekt som værende intellektuel. Men alene Gud er den virkelige intellektuelle. I skal tilegne jeres chittha til Gud. Engang sang en stor hengiven: Oh Gud! Lad mig ofre min tilbedelse til dig med chittha suddhi (bevidsthedens renhed). Fra nu af skal I alle bede til Gud med bevidsthedens renhed. På samme måde som sindet, intellektet og bevidstheden er legemliggørelser af det guddommelige, er sanserne det også. Derfor bør man ikke inficere sine sanser med arishadvargas (de seks indre fjender begær, vrede, grådighed, tilknytning, stolthed og jalousi). Kama betyder begær. Dette begær skal I omdirigere, så I vender det mod Gud og beder til, at I udelukkende begærer Gud og intet andet. I skal alene elske Gud. Det er udelukkende en sådan kærlighed, der vil blive helliggjort. At elske folk på grund af deres navn og form kan ikke blive betegnet som virkelig kærlighed. Det er blot verdslig kærlighed. Når I elsker Gud, vil alt blive jer givet. Alle jeres ønsker skal være orienteret mod Gud. Ethvert af jeres ønsker skal have til formål at behage Gud. Hvis I elsker en anden, så skal I ikke behandle vedkommende som en slet og ret dødelig person. I skal være i stand til at se det guddommelige i personen. 2

3 I universet eksisterer der ingenting bortset fra panchabhuthas (de fem elementer: Jord, vand, ild, luft og æter). Uanset hvor meget I forsøger, uanset hvor meget I forsker, så vil I ikke finde et sjette element. Lad os se på et eksempel. Denne hånd består af fem fingre. Der findes ikke en sjette finger. I tilfælde af at en person har en sjette finger, vil vedkommende blive bragt til lægen for at få den fjernet ved en operation. Tilsvarende har vi alle fem sanser. Hvad er mukti (befrielse)? Befrielse er sansekontrol. Medmindre I kontrollerer jeres sanser, er befrielse ikke mulig. Det er tåbeligt at tro, at Gud befinder sig et fjerntliggende sted. Hvem er Gud helt præcist? Panchabhuthas er det guddommeliges legemliggørelser. Det er udelukkende sanserne, der bringer jer godt eller dårligt. Det at kontrollere sanserne burde derfor være jeres højeste prioritet. I giver ofte udtryk for jeres manglende evne og egnethed ved at tænke: Swami! Er det muligt for os? Forudsat at I med en fast beslutsomhed gør en indsats, så vil jeg eftertrykkeligt fastslå, at det er muligt for jer. Når I er i stand til at behage Gud og opnå Hans nåde, så vil sansekontrol ikke være en stor opgave for jer. Sanserne er meget ubetydelige og trivielle. Medmindre I er i stand til at kontrollere sanserne, fortjener I ikke at blive kaldt mennesker. Det siges: Jantunam nara janma durlabham (af alle levende væsener er den menneskelige fødsel den sjældneste). At blive født som menneske er en sjælden gave fra Gud. Når I nu har modtaget denne sjældne gave, bør I stræbe efter at opnå sansekontrol. Selv hvis I giver efter for blot en af disse fem sansers ønsker, så vil I synke ned til et dyrs stadie. Det siges: Daivam manusha rupena (Gud er i en menneskelig skikkelse). Når I har opnået en sådan sjælden og hellig fødsel som menneske, er det så ikke tåbeligt at påstå, at I ikke kan kontrollere jeres sanser? En person, der giver efter for sansernes ønsker, er sandelig en rakshasa (dæmon)! Rent faktisk er en sådan person værre end en rakshasa. Den enkelte af jer er nødt til at udvikle sig til et ædelt menneske. I bliver muligvis glade for jeres hustruer og børn. Men det vil ikke berettige jer til at tale nedsættende om andre. I bør ikke nære en følelse af, at sådan og sådan er jeg, og at alle andre er anderledes. Alle er legemliggørelser af det guddommelige! Alle er Guds børn. Der eksisterer et sådant nært slægtskab mellem folk i denne verden. Ligegyldig hvilket objekt I støder på i denne verden, så tilhører den alene Gud. Det tilhører ikke noget bestemt individ. I hver en ting, i hvert et væsen, er det guddommelige iboende. Det guddommelige er til stede i hvert et sandkorn og hvert et sukkerkrystal. Det siges: Viswam Vishnu swarupam (hele universet er Herren Vishnu s legemliggørelse). Hele universet tilhører én familie. Derfor er I nødt til at udvikle en sådan universel kærlighed. Det er sand atmisk kærlighed. Det er udelukkende, når I udvikler en sådan kærlighed, at I fortjener at blive kaldt et menneske. Først da kan I visualisere Atma Tattwa (princippet om Atma). Hvis I er blottet for kærlighed og fortsætter med at udvikle onde kvaliteter som vrede, had, jalousi og en følelse af, at der er forskellighed mellem eksistenser, så vil I være værre end dyr. Vilde dyr slås indbyrdes. Hvis I også slås ligesom dem, hvilken forskel er der så mellem jer og dyrene? Rent faktisk er vrede og had ikke menneskelige kvaliteter. Når mennesker opfatter sig selv som værende forskellig fra Gud, opstår følelsen af forskellighed i mennesker. Hvor der er en følelse af forskel, stikker hadet sit hoved frem. Ligegyldigt hvilken handling I udfører, så skal den udføres i en ånd af tilegnelse til Gud. I priser Herren Easwara (et navn for Gud; vedaerne beskriver Easwara som Atma) og siger: Hiranya Garbhaya namah (jeg knæler for Herren med den gyldne livmoder). (Hiranya Garbhaya betyder: Det kosmiske guddommelige sind, kosmisk livmoder; det gyldne æg der var det første, der blev skabt af Brahman, hvorfra hele skabelsen hidrører). Han er legemliggørelsen af guld. I denne forbindelse betyder guld uforanderlighed. I er alle børn af guld (uforanderlighedens børn). Men I glemmer jeres virkelige natur og knytter jer til støv og rust. Derfor er store sjæle fra tid til anden nødt til at lade sig føde i verden for at rense jer og for at få jer til at erkende jeres medfødte guddommelighed. Når en stor sjæl imidlertid indlader sig på en sådan mission, tvivler nogle mennesker på hans indsats, og de siger: Han er tåbelig. Kan jord blive til guld? Kan sand blive til sukker? Nutidens mennesker er fulde af tvivl og betænkeligheder! Hvad kan være årsagen til denne tvivl? Det er udelukkende, når et menneske tror, det er adskilt fra Gud, at en sådan tvivl opstår. 3

4 Det er en velkendt kendsgerning, at en gryde, der er fyldt til randen, vil være stabil og stå fast. Tilsvarende er Gud alvidende, og derfor er Han altid rolig og stabil. Mange af de mennesker, der kommer her, får en del oplevelser. (Her kaldte Swami en studerende op på verandaen). Jeg kender alles fortid, nutid og fremtid. Det gør jeg uanset hvilken kaste og religion, de tilhører, og uanset hvor de er født. Nogle af dem, der kommer her, tænker muligvis: Måske ved Swami ikke, hvem jeg er? Men der er intet, som jeg ikke ved. Selv om jeg ved alt, foregiver jeg, at jeg ikke ved. (Swami peger nu på den førnævnte elev). Denne drengs forældre og søskende besøgte for lang tid siden Prasanthi Nilayam. Jeg kaldte dem alle til et interview. Her fortalte og lovede jeg faderen følgende: Min kære! Disse børns moder vil ikke leve længe. Rent faktisk vil hun måske drage sit sidste åndedrag, før I når tilbage til jeres landsby. Vær ikke bekymret. Jeg vil tage mig af alle dine børn. Børnene begyndte at græde. Jeg sagde følgende til dem: Græd ikke. Hvorfor frygte når jeg er her? Jeg vil sørge for alt. Fra den dag af har jeg som lovet sørget for, at de har det godt. Alle pigerne er nu gift. Alle børnene har løbende fået dækket deres behov. Ingen af dem kom ud for vanskeligheder. Der er en dreng i vores musikband, der er den yngste af alle brødrene. Han var meget ung, da han for længe siden kom hertil sammen med sine forældre. Jeg sendte bud efter ham og fortalte ham: Min kære! Du behøver ikke bekymre dig om noget. Jeg er din fader og moder; jeg er alt. Jeg vil i enhver henseende sørge for dig. Hver gang han kom, plejede jeg at kalde ham hen til mig og tale med ham. Jeg indgød ham en følelse af tryghed og tillid. Nu lever alle familiemedlemmerne lykkeligt. Denne dreng var meget ung dengang. Nu er han vokset op. På den måde har jeg øst min kærlighed og nåde ud over alle som en. Det har jeg gjort, hvad enten jeg har talt særskilt med dem eller ej. Hvad er min ejendom? Kærlighed! Kærlighed! Jeg føler ingen som helst vrede mod nogen; ikke på noget tidspunkt. Det er blot for at rette og korrigere en person, der er kommet på vildspor, at jeg foregiver at være vred. Men jeg føler ingen vrede over for nogen. Hele mit legeme er gennemtrængt af ren kærlighed. Det siges: Easwara sarva bhutanam (Gud er iboende alle væsener). Hvem er Easwara? Easwara er ikke blot Ham, der bliver portrætteret bærende en rudraksha krans (en krans bestående af tørrede frø) om sine håndled og slanger rundt om sin hals. Det er blot en form, der er skabt, for at almindelige mennesker i en vis udstrækning skal kunne fatte det guddommelige. De forskellige navne og former som Easwara, Vishnu, Parvati (Herren Siva s gemalinde), Lakshmi (Herren Vishnu s gemalinde) og så videre blev skabt for at gøre det muligt for almindelige mennesker at tilbede Gud i den ene eller anden form. I virkeligheden er alle mennesker legemliggørelser af Easwara. Der eksisterer intet i denne verden, der ikke er gennemtrængt af Easwara. Jorden er Easwara. Dette lommetørklæde er også Easwara s legemliggørelse. Alle navne og former udspringer fra Easwaratwa (Det guddommelige Princip). I virkeligheden er det udelukkende det menneske, der har opnået kontrol over de fem sanser, der kan forstå det guddommelige. Det guddommelige er ikke begrænset til et navn og en form. Folk siger, at de har haft en åbenbaring af Rama, Krishna og så videre, men det er blot deres fantasi! Det guddommelige er imidlertid blot én, og Den Ene er blevet benævnt Easwara. Ude af stand til at forstå det guddommelige giver folk det forskellige navne og former og bliver vildledt. Nu til dags er det de hengivne, der jævnligt udskifter deres foretrukne guddomme. Men Gud forandrer sig ikke. Gud er én. Gud er varig. Sand, virkelig sadhana er at opnå kontrol over de fem sanser. I stedet for at I engagerer jer i japa (gentagelse af Guds navn), dhyana (meditation) og så videre, burde I påtage jer den form for sadhana. Selv om I for eksempel er engageret i japa og dhyana og har lukkede øjne, så vil jeres abekattesind strejfe omkring i alle de tre verdener (universets tre aspekter: Det grove eller fysiske aspekt, det finere eller mentale aspekt og det kausale aspekt). Folk erkender ikke denne sandhed, og de beskæftiger sig med forskellige former for sadhana. Der eksisterer intet andet end guddommelighed i denne verden. Lige meget hvad I ser, lige meget hvad I hører, så er alt gennemtrængt af guddommelighed. Engang højtideligholdt Pandava-brødrene en Rajasuya Yajna (en offerceremoni der højtideligholdes af en konge for at markere, at denne har overvundet alle andre konger). Ved afslutningen af ceremonien blev Krishna æret af Pandava erne i overværelse af alle de 4

5 tilstedeværende konger. Sisupala (prins og Krishna s mægtige fjende) kunne ikke bære over med den ære, der blev skænket Sri Krishna. Han hånede Herren Krishna på utallige måder, idet han kritiserede Ham for at have udvist forskellige forsømmelser og for at have handlet forkert. Et af hans kritikpunkter var, at Krishna stjal kvindernes sarier, mens de badede i søen. Pandava-brødrene kunne ikke holde ud at høre på alle disse insinuationer, som deres elskede Herre Krishna blev overdænget med. De følte sig ydmyget. Nu forsøgte Krishna at tale dem til fornuft. Han sagde: Sisupala gjorde det på grund af uvidenhed. Jeg er hinsides ros og hån. Jeg er det evige vidne til alt, hvad der foregår i verden. Imidlertid bør I ikke reagere på denne kritik og begynde at betale ham tilbage med samme mønt. Bliv aldrig meget tilknyttet til nogen. Hvis I på denne måde lever et liv i ikke-tilknytning, vil jeg konstant være hos jer, og jeg vil beskytte og vejlede jer. Det guddommelige opmuntrer aldrig til uenighed blandt mennesker. Gud er kærlighed, og kærlighed er Gud. Lige nu er der samlet adskillige tusinde mennesker i denne sal. Imidlertid er den kærlighed, der gennemtrænger hvert eneste individ, blot én. Der er muligvis forskelle i folks navne og former samt i deres slægtskaber, men det guddommelige, der gennemtrænger alle mennesker, er en og den samme. Derfor bør alle leve et liv fyldt med kærlighed; alle bør leve som brødre og søstre. I uddannelsesinstitutioner, hvor samarbejde er i centrum, bør drenge og piger færdes som brødre og søstre. Ingen steder bør uenigheder og stridigheder dukke op på grund af køn. Når man som ung begynder i gymnasiet, dukker disse uenigheder op. I bør ikke give spillerum for den form for strid og uenighed. De, der tager del i sådanne uenigheder og stridigheder, er sikker på at dumpe til eksamen; den rene kærligheds eksamen. Der er ikke noget stort ved at bestå eksamenerne i verdslig forstand. Forudsat man anstrenger sig lidt, kan man let bestå. Det nytter ikke noget at bestå en verdslig eksamen, mens man på samme tid dumper i ren og ubesmittet kærlighed for et medmenneske, der oven i købet rent faktisk er ingen ringere end Gud. De, der består den guddommelige kærligheds eksamen, er livets mest succesfulde personer. Alle er Guds børn. Alle er genspejlinger af Hiranyagarbha (Den kosmiske Livmoder), der er til stede i det menneskelige legeme. Derfor skal I fra nu af leve som brødre og søstre i gensidig kærlighed og hengivenhed. Først da fortjener I at blive kaldt ideelle elever. Men hos nutidens elever finder jeg ikke en sådan slægtskabsfølelse. I stedet udvikler de følelser om forskelligheder som for eksempel, jeg er anderledes, og du er anderledes. Under ingen omstændigheder bør I udvikle vrede og had. Vreden bør kontrolleres, og hadet bør opgives. Jeres sikkerhed og velfærd ligge i at kunne kontrollere vreden. Det er almindeligt kendt, at når kontrolposten på jernbanestationen ikke fungere ordentligt, så vil togene blive afsporet. I en sådan situation bliver kontrolløren på jernbanestationen holdt ansvarlig. Tilsvarende er sindet kontrolløren af alle de tanker og følelser, der dukker op i jer. Hvis sindet derfor bliver holdt under kontrol, vil hele kroppen være under jeres kontrol. I er legemliggørelser af det pureste guld. I er alle gyldne børn. Jeres ord er blide. Lad også jeres opførsel være blid og i overensstemmelse med jeres ord. Hvorhen I færdes, skal I, som elever fra en Sri Sathya Sai Uddannelsesinstitution, udvise en eksemplarisk optræden og opførsel. I fortjener ikke at blive kaldt elever fra en Sri Sathya Sai Uddannelsesinstitution, blot fordi I er iført hvide skoleuniformer. I overensstemmelse med jeres hvide tøj skal I holde jeres sind rent og jeres hjerter hellige. Først da vil I blive eksemplariske elever. Swami vil bestandigt være hos sådanne elever; han vil bestandigt beskytte og vejlede dem. Jeg vil give den slags elever alt. I virkeligheden beskytter jeg en del personer på forskellige måder, men indtil i dag er der ingen, der har været klar over det. Jeres egen Atma er guddommelig. Den er Easwara. I er nødt til at udvikle en fast tro på en sådan indstilling. Hvordan kan I blive kaldt mennesker, hvis I ikke udvikler en sådan tro? Kærlighed er Gud; lev i kærlighed. Jeres kærlighed bør ikke være begrænset til en enkelt person eller til nogle familiemedlemmer. I skal dele den med alle. Hvis blot I udvikler en sådan åbenhed, kan I blive ledere og forbilleder for andre. (Da Swami spurgte eleverne, om de 5

6 troede på Swami s ord, svarede de alle enstemmigt ved højlydt at råbe: Ja Swami ). Det er ikke nok, hvis I blot hylder i ord ved at sige ja, men ikke gør det i gerning. Overbevisningen skal komme fra hjertets dyb. I begår en fejltagelse ved at sige: Undskyld. Det er ikke nok at sige undskyld. I bør afstå fra at begå den samme fejltagelse igen. Sandhed er selve åndedraget for et menneske. Sandhed er Gud. Tal ikke usandt. Hvis I blot standhaftigt følger sandheden, kan I opnå alt i jeres liv. Sandheden er som et skjold, der vil beskytte jer. Sandhed er jeres støtte. Hvis I opgiver sandhedens ædle kvalitet og taler usandt, hvordan kan I så blive kaldt for mennesker? Aldrig i jeres liv bør I give spillerum for usandhed og løgn. Gud er den eneste leder af hele universet. Gud er den eneste leder og den eneste dommer. Det er alene Gud, der kan fastsætte, hvad der er ret, og hvad der er uret. I bør ikke glemme en sådan allestedsnærværende, alvidende og almægtig Gud. Lad være med at nære følelser om forskelligheder som mine og dine. I skal udvikle et ens syn på alting. Må alle mennesker leve lykkeligt sammen og skænke sig selv og deres land et godt omdømme. (Bhagavan materialiserede en guldring med en indfattet grøn sten. Han overrakte ringen til den elev, der stod foran ham). Alle bør på denne måde gøre sig fortjent til Guds nåde. Den grønne farve symboliserer fred og velstand. Jeg ønsker, at I alle må opnå en sådan fred, velstand, kærlighed og hengivenhed, og at I må modtage Guds nåde. Det er først, når I bortdriver de dårlige kvaliteter i jer, at I bliver i stand til at leve i det guddommeliges nærvær. Må I gøre korrekt brug af panchabhutas (de fem elementer: Jord, vand, ild, luft og æter). Må I komme til at kontrollere panchaendriyas (de fem sanser). Så vil Gud til stadighed være hos jer og beskytte og vejlede jer. Man kan ikke opnå guddommelighed ved slet og ret at bede og synge bhajans (lovsange). Samtidig med I praktiserer disse åndelige øvelser, skal I også fremelske et rent hjerte og ofre det til Gud. Hvor I end er, hvad I end beskæftiger jer med, så lad jeres sind, intellekt og indre bevidsthed være bestandigt forenet med Gud. Så vil selve jeres sind, intellekt og indre bevidsthed blive forvandlet til guddommelighed. Når Gud er til stede lige foran jeres øjne i skikkelse af de fem elementer, hvordan kan der så opstå behov for at søge særskilt efter ham. Der er overhovedet ingen basis for, at en sådan ide skal opstå! Det er en alvorlig fejltagelse at tro, at Gud er adskilt fra de fem elementer. I skal opfatte Gud som jeres et og alt og som jeres tilflugtssted. I skal dedikere jeres sanser til Gud. Det er en nem metode at nå Gud på. Ved at følge sådan en let vej vil I opnå moksha (befrielse). Når alt kommer til alt, hvad er moksha så? Moha kshaya er moksha (at komme ud af vildfarelsen er befrielse). Det nytter ikke noget at fremsige Ram. Ram, Ram.., når jeres sind er fyldt af moha (vildfarelse). Ligegyldigt hvilket arbejde I påtager jer, så udfør det med en følelse af Bhagavad preetyartham (at behage Gud). Hvem I end møder, så opfat vedkommende som legemliggørelsen af Gud. Selv tiggeren, der står foran jeres dør, er Guds legemliggørelse. Når I ser på hans fysiske krop, ligner han muligvis en tigger. Men ud fra et guddommeligt synspunkt er han virkelig en legemliggørelse af det guddommelige. Den samme guddommelighed gennemtrænger alle individer. Det gælder, hvad enten vedkommende er konge, kejser eller tigger. Må I dedikere jeres liv for at vinde Guds kærlighed og nåde. Udfør enhver handling, enhver aktivitet, som et offer til Gud. Selv det at I læser jeres lærebøger, kan ske med en følelse af dedikation til Gud. I vil helt sikkert bestå jeres eksamener med førstekarakter. Jeg er glad for, at I alle er gode drenge. Men lad mig lige komme med et advarende ord. I skal udvise den samme gode opførsel på jeres fortsatte studier, som I indtil nu har udvist. Lad mig minde eleverne i grundskolen om, at lærerne på gymnasiet ikke vil tøve med at straffe jer, når som helst det er nødvendigt, hvis I kommer på afveje. Lærerne har intet mod nogen, men de er forpligtet til at lede jer tilbage på det rette spor. Hvis en lærer unddrager sig sit ansvar og lader jeres dårlige opførsel gå upåagtet hen uden at straffe jer, så er han en goddi guru (en blind lærer). I ordets egentlige betydning kan han ikke blive kaldt en guru. Rektors rolle på skolen er også vigtig. Faktisk er han hovedet for alle lærerne. Derfor skal han føre tilsyn med alle lærernes arbejde. Uddannelse betyder ikke slet og ret at læse bøger. Man kan ikke blive et stort menneske ved at tage en akademisk grad. Faktisk er grader ikke betydningsfulde; guddommelighed er betydningsfuldt. Derfor skal I udvikle en sådan guddommelig natur. Udelukkende på denne 6

7 måde vil jeres liv blive helliggjort og jeres uddannelse meningsfuld. Jeres forældre vil også blive lykkelige. I ved måske godt, at jeres forældre har indskrevet jer på Sri Sathya Sai Uddannelsesinstitutionen med store forhåbninger. I må ikke skuffe dem. I skal gøre jer fortjent til jeres faders, moders, lærers og Guds ros dem alle fire. Gør jeres liv meningsfyldt og helligt ved at have gode tanker, følelser og vaner samt ved at opføre jer godt. Oversat af 7