Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012."

Transkript

1 Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring eller efter lægning. Læggekartoffelerhvervet har efterspurgt en metode til at test kartoffelpartier for frihed for latente infektioner af sortbensyge, stængelbakteriose og blødråd for at kunne fravælge infecerede partier. Dette begyndte i 2011 og fortsættes i 12. Den grundlæggende idé hertil er at udnytte DNA-baseret diagnostik af mikroorganismer, som bygger på PCR. Metoden beskrives at være meget følsom, og kan påvise latente angreb af mikroorganismer. I første omgang skal der udvikles en test for latente infektioner af bakterier på læggekartofler, som forårsager sortbensyge, stængelbakteriose og blødråd. Systemet bygger på automatiseret ekstraktion af DNA fra et antal knolde og efterfølgende kvantitativ PCR-test, som med stor følsomhed kan påvise, om en given skadegører er til stede. Systemet opbygges så det i fremtiden vil være nemt og billig at tilføje test af nye kvalitetsskadegører, som f.eks. Phoma, Fusarium og knoldskimmel. De opnåede resultater skal danne basis for en fremtidig ansøgning til GUDP-midlerne til at automatisere prøveudtagningen, at afprøve og validere testsystemet på større læggekartoffelpartier samt at udbygge systemet med andre kvalitetsskadegører. Første år var til implementering af en automatiseret metode til DNA-ekstraktion fra knolde, mens der andet år (12) skal udvikles en real-time PCR metode til at påvise 4 bakteriearter. Resultaterne fremlægges på Plantekongressen og ved avlermøder. Multiflex-PCR metoden vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. 2. Bedste bejdsemetode til læggekartofler. En række svampesygdomme på kartoffelknoldene kan give store problemer i produktionen af læggekartofler. Det er bl.a. angreb af Fusariumsvampe, Phoma samt sølvskurv. Der er en række velkendte kulturtekniske foranstaltninger som kan anvendes for at begrænse smitte og spredning af lagersvampene, men til trods for dette kan svampesygdommene, især i år med fugtige forhold ved optagning, være årsag til kvalitetsforringelser og produktionstab. Bejdsning af kartoflerne vil medvirke til at sikre en høj kvalitet og bedst effekt opnås ved behandling i forbindelse med indlagring. Bejdsning i forbindelse med sortering og udlagring retter sig primært mod bekæmpelse af rodfiltsvamp på knoldene, men der kan også for nogle produkters vedkommende være effekt mod de egentlige lagersygdomme, feks. sølvskurv, hvor smitten til datterknolde kan reduceres. Fungazil (imazalil) har en vis virkning over for lagersygdommene, men vi ved kun lidt om, hvorvidt alle de vigtige sygdomme bekæmpes helt effektivt (f.eks. angreb af Fusarium og Phoma). Et virksomt stof som thiabendazol, kan forbedre effekten, men dette stof er ikke godkendt til brug i Danmark. Maxim 100 FS (fludioxonil) der i dag kun anvendes ved udlagring, har en virkning mod lagersygdommene, men vi ved ikke hvordan effekten præcist er ved bejdsning ved indlagring. I projektet vil der blive anvendt en ny metode til bestemmelse af svampesygdomme på kartofler og projektet vil medvirke til at belyse om denne metode kan supplere eller erstatte en nuværende metode med visuelle knoldbedømmelser. Der ydes tilskud til første år af en planlagt to årig forsøg. Der udføres forsøg med bejdsning af læggekartofler med henblik at undersøge om kvaliteten af læggekartofler kan forbedres ved bejdsning ved indlagring og om bejdsning ved udlagring har betydning for smitteoverførsel til efterfølgende produktion. Desuden undersøges hvilke bejdsemidler der er bedst egnede samt om virkningen af nuværende standard (Fungazil) kan forbedres. Resultaterne publiceres i Oversigt over landsforsøgene. 3. Internationalt EUPHRESCO projekt vedrørende nye Dikeya typer. Tilskuddet er til en fortsættelse af Århus Universitets deltagelse i et internationalt europæisk forskningsprojekt om den nye aggressive Dickeya solani, som forårsager stærke angreb af sortsbensyge. Via det fytosanitære ERA-netværk EUPHERESCO iværksættes et fælles forskningsprojekt, som 6

2 omfatter komponenterne: undersøgelse af bakteriens økologi og epidemiologi under europæiske klimatiske forhold, udvikling af en påvisningsmetode til brug for konsulenter i marken, forebyggelsesog bekæmpelsesmetoder samt bidrag til håndtering af den nye bakterie på national og EU-niveau. Den danske del vil primært omfatte epidemiologi under danske forhold og udvikling af en påvisningsmetode til konsulenter og inspektører under markforhold. Herunder deltagelse i undersøgelse af symptomudviklingen under forskellige klimatiske og lokale forhold i EU-landene. Aktiviteterne i 2012 bliver a) gentagelse af markforsøg hvor symptomudviklingen og indflydelse på udbyttet undersøges, b) kortlægge forekomst af D.solani i Danmark gennem indsamling og test af planter med sortsbensyge, c) undersøge hvor i knoldene vævsprøver til test for Dickeya-bakterier skal udtages samt d) udarbejde en risikovurdering i samarbejde med de andre EUPHRESCO deltagere. Undersøgelsen startede i 2011 og afsluttes i 12. I projektet indgår endvidere Videncenter for Landbrug med at skaffe frisk inficeret materiale og formidling af resultaterne til avlere. Resultaterne formidles via avlermøder og ved Plantekongressen. Nye videnskabelige resultater vil blive publiceret af projektets forskere. 4. Kartoffelvirus Y i danske læggekartoffelfremavl. Sidste år af projektet er til et mindre markforsøg hvor høstede knolde fra demonstrationsforsøget i 2011 lægges og opgøres for antal, vægt og kvalitetsfejl for at få en gentagelse af resultaterne fra udbytteopgørelsen fra 2011 samt et tilstrækkeligt sikkert statistisk grundlag til at vurdere virustypernes indflydelse på udbyttet. Resultaterne fremlægges på Plantekongressen, ved avlermøder og formidles til Plantedirektoratet. Der udgives en folder med resultaterne. 5. Kartoffelmeristemoprensning/-bank. I projektet indgår vedligeholdelse af Kartoffelmeristembanken med op til 60 sorter opbevaret som in vitro planter. Marktest af de etablerede kloner af nye sorter, der indgår i Kartoffelmeristembanken. Fuld patogentest af i gennemsnit 5 nye sorter per år, herunder dyrkning i væksthus og visuel inspektion en hel sæson af de nyetablerede meristemplanter. Tillige opretholdelse af ekspertise inden for kartoffelvirus. Specialudvalget for kartofler forestår den praktiske drift af kartoffelmeristemprogrammet med optagelse og udfasning af sorter. 6. Erstatning for angreb af farlige skadegørere. Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg kan efter ansøgning yde en delvis kompensation på op til 60 % af et beregnet tab i forbindelse med et konstateret angreb af ring- og brunbakteriose i kartofler, og hvor Plantedirektoratet har pålagt restriktioner på partier af kartofler. I de senere år har der ikke været konstateret tilfælde, men smitten optræder sporadisk, og kan forekomme efter flere års hvile. 7. Sortsforsøg med stivelseskartofler. Forsøgsserien har forløbet over nogle år og omfatter afprøvning af nye sorter til produktion af stivelses. Sorterne bliver løbende skiftet ud efter som de har været med gennem 3 års afprøvning. Antallet af sorter er steget gennem årene og bliver 13 i Der udbydes et stort antal sorter, men mange af dem er ukendte under danske forhold. Mange gange skal sorterne klare at blive testes i disse forsøg inden de bliver sat igennem den lange proces med dansk meristem opformering. Forsøgene er placeret 3 steder i Jylland hos AKV Langholt / LandboNord, Ytteborg / KMC og Århus Universistes forsøgsstation i St. Jyndevad. I forsøgene indgår to optagningstidspunkter dels primo september og ved modenhed. De væsentligste egenskaber der undersøges er udbytte, stivelsesprocent, skimmelresistens og lageregenthed. Endvidere understøttes et forsøg i St. Jyndevad med usprøjtede parceller af de samme sorter, til undersøgelse af sorternes resistens mod kartoffelskimmel. Samme sted foretages opformering af sorter til alle forsøgsværter til den efterfølgende års test. 7

3 Resultaterne offentliggøres i Oversigt over Landsforsøgene, Dansk Kartoffelstivelse og på avlermøder. 8. Gødsknings sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Undersøgelsen skal afdække om væksten af stivelseskartofler bliver mere modtagelig overfor sygdomme eller skadedyr når næringsforsyningen af kvælstof reduceres. Undersøgelsen startede i 2009 og tilskuddet er til fortsættelse med et sidste år i Forsøgene anlægges igen dels på Ytteborg med en tidlig og en sen sort og dels ved Århus Universitet, Jyndevad med en sen sort. I praksis vurderes det ofte at velgødede kartofler er mere modstandsdygtige overfor eksempelvis kartoffelbladplet samt andre sygdomme. I forsøgene indgår 4 niveauer af kvælstof herunder en med husdyrgødning kombineret med 4 forskellige bekæmpelsesstrategier af stigende grad overfor skimmel og skadedyr. Forsøgene kan følges ved åbent hus arrangement, avlermøder og i Oversigt over Landsforsøgene. 9. Jordløsning i kartofler. I 2011 udførte KMC et demoforsøg efter at der kom forsøgsresultater fra Sverige som viste, at der kan tjenes op til Skr. ved jordløsning i kartofler efter lægning med en Agrisem grupper. Undersøgelsen skal efterprøve om der under danske forhold kan opnås samme positive effekt af jordløsning. I undersøgelsen indgår a) måling af den direkte virkning af om udbyttet øges ved en jordløsning efter lægning, b) om der er forskel på effekten af forskellige maskintyper samt c) undersøge om det giver strukturskader ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Tilskuddet ydes til første år forsøg og er skitseret til at forløbe over tre år for at udjævne forskelle i klima. Resultaterne offentliggøres på KMC s og fondens hjemmeside ved forsøgenes afslutning og ved avlermøder. 10. Videnbase og specialrådgivning indenfor kartoffeldyrkning. Formidling af den nyeste viden indenfor kartoffelområdet skal være med til at sikre at den kan udnyttes på den enkelte bedrift. Med adgang til specialviden vil landmanden kunne træffe beslutninger, der er funderet på den seneste viden og det bedste faglige grundlag for at optimere det økonomiske afkast ved avl af kartofler. I 2012 vil der være fokus på formidling af resultater fra forsøg, tidsskrifter og studier af dyrkningspraksis i Tyskland. Disse informationer indsamles, vurderes, systematiseres og formidles i en form, så de er umiddelbart tilgængelige og anvendelige for landmænd og konsulenter. Resultaterne formidles via Internettet på LandbrugsInfo samt i Oversigt over Landsforsøgene. Indlæg på Plantekongressen, overmøder samt i artikler i landbrugets fagblade. 11. Effekt af bejdsning med insektmidler på rullebord / lægger. Efter år med stigende forekomst med cikader behandles cirka 90 procent af det danske areal med stivelseskartofler med Prestige FS 370, heraf langt størstedelen ved lægning med et Hardianlæg, hvor kun procent af midlet afsættes på knoldene. Både af økonomiske og miljømæssige årsager skal det undersøges om doseringen af Prestige kan reduceres til eksempelvis 0,5 0,6 l/ha, hvis procent af midlet afsættes på knoldene ved rullebordsbejdsning. Samtidig undersøges om midlet eventuelt har en svagere virkning, da det ved rullebordsbejdsning koncentreres på overfladen af knolden, og ikke kommer i kontakt med så mange spirer. Der ydes tilskud til første år af en planlagt forsøgsserie over tre år. Resultaterne formidles via Internettet på LandbrugsInfo, i Oversigt over Landsforsøgene, ved avlermøder samt i artikler i landbrugets fagblade. 8

4 12. Reduktion af virus med olie og Teppeki, landmandspraksis. Smitte med virus-y er den hyppigteske årsag til kassation af læggekartofler i både præbasis og basisgenerationer. Det anbefales normalt ikke at sprøjte mod bladlus for at undgå spredning af virus i kartoffelmarken, idet virus-y er et ikke persistent virus, der spredes med bladlus, som blot prøvesmager i søgen efter en egnet værtsplante. Brug af ugentlige behandlinger med olie og insektmiddel har i belgiske forsøg vist en reduktion af inficerede knolde med 75 % og olie alene med 69 %. Dette er i modstrid med tidligere danske undersøgelser, som dog er gennemført i parcelforsøg. I dette forsøg undersøges det, om effekten er større ved anvendelse af storparceller, hvor et mere naturligt spredningsmønster af bladlus er tilstede samt ved anvendelse af det systemiske insekticid Teppiki. I 2009 blev bevilget tilskud til tilsvarende forsøg, men dette udgik på grund af forsøgsfejl ved mærkning af knoldene til virustest. Der var dog stor forskel mellem de forskellige behandlinger i marken hvilket tyder på at forsøgskonceptet fungerer, og at der tilsyneladende er en forskel mellem behandlingerne. Resultaterne fra 2011 foreligger endnu ikke. Tilskuddet er til en gentagelse af forsøgene i Resultaterne publiceres via Internettet på LandbrugsInfo, i Oversigt over Landsforsøgene og på avlermøder. 13. Demonstration af kvalitet af økologiske spise- og læggekartofler. Kravet til økologiske kartofler er lidt anderledes end kravet til kartofler, der dyrkes konventionelt, idet der er større fokus på modtagelighed overfor skadegører som eksempelvis kartoffelskimmel og rodfiltsvamp. I demonstrationen udlægges et forsøgsareal med parceller af nye spisesorter og alle partier af danske økologiske læggekartofler til at danne grundlag for en vurdering af potentialet i nye sorter, samt kvaliteten af danske økologiske læggekartofler. Demonstrationsarealet skal danne grundlag for en bredere diskussion vedrørende sorternes udbytte og kvalitet, samt den fremtidige udvikling af økologiske kartoffelproduktion. Resultaterne formidles til avlere i marken ved demonstration, på avlermøder samt i artikler i de økologiske fagblade. 14. Registreringsnet, bladlus, kartoffelskimmel og coloradobiller. Undersøgelsen skal sikre at avlerne får et hurtigt overblik over udbredelsen af kartoffelskimmel, coloradobiller samt antallet og artsfordelingen af bladlus i kartoffelmarker. Udbredelsen af den tidlige kartoffelskimmel følges via Videncentrets kontakt til personer, der færdes meget i kartoffelmarker. Disse indsender bladprøver til Videncentret, hvor det i laboratoriet verificeres. Fund af kartoffelskimmel plottes samme dag ind på et Danmarkskort på LandbrugsInfo og PlanteInfo. Ved fund af coloradobiller anvendes samme princip som til registrering af tidlig kartoffelskimmel. Fund bliver verificeret og formidlet via LandsbrugsInfo. I egne af landet med mange kartofler fordeles repræsentativ gule fangbakker i en højde på 10 cm over kartoffeltoppen til indfangning af bladlus. Fangbakkerne tømmes hver mandag/tirsdag, og indholdet sendes til Videncentret, hvor de tælles og artsbestemmes. Dette danner basis for omregning til et smitte-indeks, der er udtryk for hvor stor risikoen for virussmitte er. Desuden angives hvor mange ferskenbladlus, der fanges. Resultaterne medvirker til at sikre en rettidig bekæmpelse af skadevoldere og optimering af tidspunktet for nedvisning af læggekartofler. Resultaterne formidles straks via LandbrugsInfo. 15. Sortslistegebyr (Asparges). Specialudvalget forestår opretholdelsen af frie sorter på den danske sortsliste. Asparges er stadig en delikatesse sort, og som udelukkende dyrkes i Danmark. Tilskuddet svarer til sortslistegebyret for at sorten i 2012 kan være på en europæisk sortsliste og dermed fremavles. 9

5 Publiceres ved at Asparges fremgår af den officielle danske sortsliste. 16. Virus-Y resistens i kartofler, nye kilder og genmarkører. Som det fremgik af plantekongres 2010 er de gamle danske typer af virus-y erstattet af nye og mere aggressive typer Y-ntn og Y-wilga som foruden udbyttetab også giver derforme knolde med ringe eller ingen salgsværdi. Kartoffelsorter med middelresistens med virus-y, der under normale omstændigheder ikke ville give problemer, har nu høje virustal. En god måde at imødegå virusproblemer i avlen er ved dyrkning af virusresistens sorter. I litteraturen er angivet ni gener, som giver resistens mod virus-y. Mange af disse gener kommer fra vildarter, men en del af dem er allerede krydset ind i den almindelige kartoffel. I projektet benyttes de markører, der findes for disse resistensgener, til en hurtig og effektiv udvælgelse af resistente sorter. I projektet laves nye krydsninger med forældre der har virus-y resistensgener dels fra sorter på sortsniveau og dels fra mere vilde arter. Afkommet herfra gennemgår en marktest, og blandt de valgte sorter foretages en markøranalyse for resitensgener. I det første år af projektet indgår marktest at kloner fra Forædlingsstationen med mulighed for at have resistensgener mod virus-y. Udvælgelse af sorter med markør for virus Y resistens er foretaget på knolde fra 2010 hvoraf 41 sorter af 162 havde egenskaben. I 2011 er udsået nye frø, og der er foretaget selektion blandt disse med basis i markørtest. Genbanken hos LKF er i færd med at blive screenet for Y-resistens markører, og blandt vildarterne er der fundet flere med egenskaben som kan benyttes i nye krydsninger. Information om nye virus-y resistente kartoffellinier vil blive givet på avlermøder, åbent hus arrangement samt afrapportering til fonden. 17. Forældrelinier med Mop-top resistens. Landbrugets Kartoffelfond opdagede i 2008 en kilde til mop-topresistens. Det er denne resistenskilde, en klon af vildarten Solanum vernei, der udnyttes i projektet. Der foretages tilbagekrydsninger til den dyrkede kartoffel, Solanum tuberosum, og afkommet udsættes for kraftig smitte med moptop over flere år for at finde resistente sorter, der kan bruges til videre krydsninger. Under de foregående undersøgelser er det ikke lykkes af finde en markør for mop-top resistens. Testningen af kloner foregår derfor i dels i klimarum hvor planterne står i smittet vækstmedie, og dels i en moptop smitte mark. Normalt bedømmes knoldene kun for tolerance, dvs. om der er rust i knoldene. I projektet skal tolerante sorter også testes for mop-top virus for at finde krydsningspartere med lidt eller intet virus. De producerede frøknolde i 2011 lægges i den mop-top smittede mark i 2012, og der foretages udvalg for egnede knolde. Disse testes, og kun mop-top frie sorter går videre. Samtidig gentages krydsning med nye forældre for at øge den genetiske brede i programmet. Der informeres om resultaterne på avlermøder, samt afrapportering til fonden. 18. Genbank for kartofler, suppl. og vedligehold. I kartoffelgenbanken vedligeholdes gamle sorter, nye forældrelinier og udenlandske sorter, som anses for at have værdifulde egenskaber. Blandt genbankens sorter foretages en opformering af knolde til udlevering til interesserede museer og til forskning. Et udpluk af sorterne lægges til observation i marken og vurderes på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Materialet i genbanken indgår i høj grad i de øvrige projekter hos LKF ved at danne grundlag for undersøgelser af resistens blandt andet ved hjælp af genmarkører. Kartoffelsorterne vedligeholdes enten in vitro i laboratoriet eller i et lusetæt nethus. Sorter i nethus testes for infektion af kartoffelvira. Samlingen består af knap 500 kartoffelsorter. Aktiviteterne afrapporteres til fonden. 10

6 19. Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida. En fortsættelse af udvikling af nye kartoffellinier med resistens mod nematoderne Globodera pallida rase 2 og 3 samtidig med god resistens mod knold- og topskimmel. Hovedvægten lægges på kartoffellinier til stivelse, men sorter til pommes frittes og spise vil også indgå. I projektet foretages krydsning af sorter med resistens, produktion af ca. 600 frøknolde fra forrige års krydsninger, dyrkning i marken af linier hvorefter kloner med de dårligste agronomiske karakterer kasseres. De høstede knolde test for pallidaresistens, skimmelmodtagelighed samt øvrige relevante egenskaber for sortstypen såsom tørstof, stegeegenskaber mm. Bedømmelse i marken forløber over 3 4 år og hver år kasseres i dårligste kloner fra. Efter fjerde år vil de tilbageblivende indgå i genbanken for kartofler og anvendes til krydsning af nye sorter. Udvikling af forældrelinier med resistens mod cystenematod pallida afsluttes i Resultaterne afrapporteres til Kartoffelafgiftsfonden. 20. Brug Knolden generisk markedsføring af kartofler incl. DM i kartoffelskrælning. Kartoffelpartnerskabets markedsføringsindsats i Brug Knolden er kartoffelbranchens fælles generiske markedsføringsplatform. Ifølge partnerskabet er det faldende forbrug af kartofler stagneret. I 2012 vil Kartoffelpartnerskabet forsyne forbrugerne med aktuel viden om kartofler og gastronomi samt udvide paletten af værktøjer med en indsats via de sociale medier. DM i kartoffelskrælning skal i 2012 gentages i flere storcentre med en kvalifikationsrunde over hele landet inden vinderen kan kåres i finalen. Ved samme lejlighed informeres tilskuere og forbipasserende om kartoflens muligheder i kosten. Kostrådene skal i 2012 revideres i De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Fødevarestyrelsen inviterer til åben dialog og medtænkning i form af følgegruppe af interessenter. Kartoffelpartnerskabet deltager og der er forventning om, at der skal laves om på formuleringen af kulhydratrådet. Yderligere er der diskussion om kostrådene skal differentieres til forskellige målgrupper. Den rene kartoffel er nøglehulsmærket som rent kommunikativt skal det udnyttes i at kartoflen er et sundere valg. Aktiviteterne publiceres på Kartoffelpartnerskabets hjemmeside kartofler.dk ligesom aktiviteterne vil fremgår af nyhedsmedierne. 21. Etablering af Danske Kartofler. I regi af Kartoffelpartnerskabet skal mulighederne for en samling af de organisationer, der fagligt, politisk, udviklingsmæssigt- og afsætningsmæssigt arbejder med kartofler. Det strækker sig fra forening af kartoffelavlere, andelsbaseret virksomheder til forarbejdning af kartofler, forarbejdningsvirksomheder, sorterevirksomheder af friske kartofler til fagpolitiske avlerorganisationer. I oplægget skal Danske Kartofler a) sikre gode rammebetingelser, b) sikre en fortsat kvalitativ udvikling af dansk kartoffelproduktion og c) fremme den nationale og internationale afsætning af alle kartoffelprodukter. Baggrunden er en erkendelse af at kartoffelerhvervet har aktuelle udfordringer, som branchen i fællesskab bør finde løsninger på herunder a) kvalitetssikring af spisekartofler via branchekoder, b) kontrolsystem i forbindelse med eksport og c) sikre en fastholdelse af kartoflens plads på tallerkenen. Tilskuddet ydes til at Kartoffelpartnerskabet kan indgå som konsulent og facilitere processen i forbindelse med oprettelse og dannelse af Danske Kartofler. Herunder fungere som mødeleder, skrive referater, formulerer vedtægter og være med til at fastlægge rammerne for kontingent. Foreningen synliggøres via informationsmateriale og afrapporteres til Kartoffelafgiftsfonden. 22. Molekylær analyse af nye stivelseskartofler. I projektet undersøges nogle helt nye stivelseskartofler, som der er en stærk formodning om indeholder en anvendelig molekylær struktur og funktionalitet. Kartoflerne er naturlige mutanter og kan 11

7 derfor bruges til ordinær forædling. Der ekstraheres stivelse fra 3-5 linjer og analysere stivelsens molekylære komposition, stivelseskornenes mikroskopiske struktur samt flydeegenskaber. Stivelsen vil desuden blive yderligere enzymatisk behandlet med forgreningsenzym og amylomaltase for at opnå bedre stivelsesfunktionalitet og øget processtabilitet. Stivelsens sundhedsværdi i form af glykæmisk indeks (GI) relaterede parametre og indhold af resistent stivelse vil blive undersøgt. Der er indikationer på øget aktivitet af stivelseskornbundet stivelsessyntase. For at bekræfte dette vil stivelsens og knoldenes stivelsesproteom, dvs. alle proteiner der er bundet til stivelseskornene, blive analyseret med henblik på at kortlægge disse knoldes enzymatiske kapacitet til at syntetisere nye typer af stivelse. Viden fra projektet vil kunne bruges direkte som information til udvikling af nye strategier for starch bioengineering i kartoffel. Resultaterne vil blive publiceret i national og internationale videnskabelige tidsskrifter. 23. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler, med og uden plastdække. Afprøvning af sorter til tidlig fremavl af spisekartofler har forløbet over flere år med skiftende sorter. Sorterne opdeles i tre grupper efter tidlighed og med 4 gentagelser. De to første optagninger er med plastdække og den seneste er uden plast. Sorterne bedømmes for udbytte, tendens til revnedannelse og smag. Smag bedømmes efter anden optagning af de plastdækkede og anses for en vigtig parameter, idet der i tidligere år er fundet sorter med dårlig smag som tidlig kartoffel. Resultaterne offentliggøres i Oversigt over Landsforsøgene. Endvidere holdes åbent hus i forsøgsmarken hvor der bliver opgravet knoldprøver samt præsenteret udbytteresultater fra første opgravning. 24. Kartoffelprisen Kokkekonkurrence om kartoffelretter. En konkurrence mellem professionelle kokke om en tre-retters menu med kartoflen i centrum. Konkurrencen er med til at sætte trenden for det nye nordiske køkken, hvor bl.a. kartoflen er en vigtig ingrediens. Tilmelding er åben, men deltagerantallet er begrænset til 10, og udvælgelsen foretages på baggrund af indsendte menuforslag. Konkurrencen afholdes i weekenden op til skolernes efterårsferie. Tilskuddet anvendes til indkaldelse af interesserede og udvælgelse af deltagere, hjemtagning af råvarer, styring af konkurrencen samt afrapportering. 25. Kartoffelarrangement på Egeskov. Et årligt møde på Egeskov Slot for pressen, kartoffelambassadører, protektorer og rådsmedlemmer samt kartoffelinteresserede. I Riddersalen er der fokus på beretninger om årets aktiviteter, der alle gennemføres for at udbrede kendskabet til kartoflens anvendelsesmuligheder. Årligt udpeges en kartoffelambassadør og protektor for Danmarks Kartoffel Råd er Hans Kongelige Højhed Prins Joakim. Tilskuddet er til sekretariatets planlægning og koordinering af arrangementet. 26. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre. Danmarks Kartoffel Råd har stået for planlægning og koordinering af beboer på landets plejecentre kan få serveret nye kartofler på Valdemarsdag, den 15. juni. Arrangementet trækker mange frivillige deltagere og seneste blev der serveret nye kartofler for godt beboer på ældreinstitutioner i 91 kommuner. Tilskuddet er til sekretariatets koordinering af arrangementet. 27. DM i tidlig fremavl af kartofler. Årligt udskrives en konkurrence om fremavl af de tidligste kartofler på friland bestående af mindst 20 planter, der har været i jorden i mindst 40 dage. Interesserede avlere kan tilmelde sig og i maj måned gennemføres opgravning og kåring af danmarksmesteren. Vinderen modtager en vandrepo- 12

8 kal hvori der indgraveres navn samt en præmie. Vinderkartoflerne overdrages herefter til Post Danmark, som bringer dem frem til kongefamilien. Tilskuddet er til sekretariatets udskrivning og koordinering af arrangementet. 28. Overskæring af læggekartofler. I store dele af verden anvendes overskæring af læggekartofler for at få en billigere læggekartoffel, og for at kunne udnytte den producerede avl bedst muligt. I Danmark er der meget begrænsede erfaringer med metoden. I to år har fonden givet tilskud til et større forsøg med læggekartofler. Undersøgelsen i 2012 har igen fokus på sortsforskelle, udbytte, risiko for spredning af sygdom samt praktiske forhold omkring overskæring. Teknik til overskæring vurderes herunder kapacitet, hygiejneforhold, tidspunkt for overskæring i forhold til lægning samt om overskæring skal foretages med eller uden tilsætning af foderkridt. Forsøg hos avlere med overskæring af omkring 20 partier hvor kartoflerne lægges i en bane parallelt med almindelige læggekartofler. I 2012 vil indgå undersøgelse af, om der er forskel på skæringstidspunktet, idet det har vist sig at tidlig skæring har været en fordel i Forsøg med 4 partier af læggekartofler i forskellige sorter. Knolde af 50/60 mm overskæres og sammenlignes med læggekartofler fra samme parti i størrelse 35/50 mm. Forsøgene anlægges som landsforsøg ved LandboNord og ved KMC s forsøg i Sunds. Afrapportering via artikler i relevante fagblade og ved avlermøder samt i Oversigt over landsforsøgene. 29. Sortsforsøg med middeltidlige og sildige spisekartofler. Der udbydes et stort antal af nye spisesorter, og som ofte er uprøvet under danske forhold. I undersøgelsen indgår godt 30 sorter som lægges i et randomiseret mønster med 4 gentagelser. Sorterne evalueres i vækstperioden og efter høst foretages måling af udbytte, knoldantal, størrelsesfordeling samt en bedømmelse af sygdomme (rust, skurv, indre fejl mm.). I vækstsæsonen arrangeres en fremvisning af forsøgsmarken, og de endelige resultater publiceres på tilskudsmodtagers hjemmeside. 30. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder. Undersøgelse af olieræddikes evne til at hæmme fritlevende nematoder har forløbet over nogle år, og i 2012 inddrages tillige Sandhavre i undersøgelsen. Sandhavre skulle være specielt sanerende over for pratylencus og ditylencus nematoder. I undersøgelsen udlægges 7 led med 2 gentagelser på to forskellige lokaliteter, hvor der har været problemer med nematoder og rodfiltsvamp. I foråret udtages jordprøver for at undersøge effekt af mellemafgrøden, måle kvælstofindhold, og for at fastslå arter af nematoder. Skader fra nematoder opgøres dels i procent ved fremspiring på det tidspunkt hvor % er fremspiret i normale dele af marken, dels ved bedømmelse af skader på spirer og dels ved udbytte og kvalitetsmålinger ved høst. Resultaterne publiceres på tilskudsmodtagers hjemmeside samt ved avlermøder. Vandel, den 30. september Rev. 7. dec

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. 1. Anvendelse af bladanalyser til brug for behovsbestemt gødskning Kartofler kræver en optimal tilførsel af alle essentielle næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Regnskab for året 1. januar - 31. december 2012 2 Indholdsfortegnelse Side 3. Navn, ledelsesforhold og revision 4. Ledelsespåtegning 5. - 6. Den uafhængige revisors erklæringer 7.

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 NaturErhvervstyrelsen Den 2. februar 2015 Sagsnr.: Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets Kartoffelfond,

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Dato: 3. september 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd Kartoffelsygdomme Forebyggelse af blødråd 2 Kartoffelsygdomme blødråd Indhold Forebyg blødråd...3 Forebyggelse af sortbensyge...4 Kartoffelblødråd-sortbensygekomplekset... 6 Kartoffelblødråd...10 Teksten

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato).

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Af Kim Madsen, Danespo, Henrik Pedersen, AKV-Langholt, Christian Feder, KMC og Lars Bødker, Dansk Landbrugsrådgivning Maj

Læs mere

Få det fulde udbytte af dine annoncekroner

Få det fulde udbytte af dine annoncekroner Få det fulde udbytte af dine annoncekroner Annoncepriser som i gamle dage 2008 6 år uden annonce-prisstigninger Udgivelser og annoncedeadlines Februar Udgivelse 11. februar 2008 fredag 25. januar 2008

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014

Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Planter & Landbrugslov Den 11. august 2014 Sagsnr.: 11-3041-000011 Referat af UFPP arbejdsgruppe for kartofler 25. marts 2014 Til stede: Christian Feder, Carl Heiselberg,

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. L154812 DENM/2P PPE 325288

Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. L154812 DENM/2P PPE 325288 L154812 DENM/2P PPE 325288 Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. Product names marked or, the ALLIANCE FRAME the SYNGENTA

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding 1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1)

Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1) Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1) I medfør af 1, stk. 1-3, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1, 2 og 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere,

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Bevillingen er afsat til økologi under Den Økologiske Have.

Bevillingen er afsat til økologi under Den Økologiske Have. Fødevareministeriet Den økologiske have Kort beskrivelse af tilskud til den Økologiske Have Til brug for Økonomistyrelsen analyse af statslige tilskudsordninger Baggrund Den Økologiske Have (Fond) har

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.

Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA. Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk

Læs mere

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler 1) I medfør af 1, stk. 1-3, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1, 2 og 13, stk. 3,

Læs mere

Overvågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget:

Overvågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Overvågningsprogram 2008 Her kan du se overvågningsprogrammet for 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Anoplohora glabripennis, A. chinensis og andre træbukke

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

ukrudtsbekæmpelse Nu skal teknikken finpudses

ukrudtsbekæmpelse Nu skal teknikken finpudses / marts 2014 / MAGASINET Fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse Nu skal teknikken finpudses portræt David Straadt måler udbytte på den enkelte mark gode råd / Udsyn / Nyheder / Information / Forskning / Branchen

Læs mere

Reduktion af mekaniske skader

Reduktion af mekaniske skader Reduktion af mekaniske skader Indlæg på Fagmøte potet d. 28/1-2009 hos Norsk Landbruksrådgivning, ved teknikrådgiver Gunnar Schmidt Herning, Danmark Reduktion af mekaniske skader Emner - oplæg Tiltak for

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

GENBANK FOR KARTOFLER Statusrapport 2012

GENBANK FOR KARTOFLER Statusrapport 2012 GENBANK FOR KARTOFLER Statusrapport 2012 Landbrugets Kartoffelfond,Grindstedvej 55, 7184 Vandel, Jens Kr. Ege Olsen, jko@lkfvandel.dk Formål: Formålet med projektet er at bevare og opretholde en samling

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kartoffelcystenematoder. Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder

Kartoffelcystenematoder. Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Kartoffelcystenematoder Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Juni 2016 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Planter & Landbrugslov Grafiker/bureau: - Tryk: - Fotos: EPPO Oplag: - ISBN:

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere