PROTOKOL FOR SMAGS WORKSHOP FOR BØRN I BØRNEHAVER

Transkript

1 PROTOKOL FOR SMAGS WORKSHOP FOR BØRN I BØRNEHAVER Indledning Forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn er høj, og har været stigende igennem de seneste år (Nedergaard 2006). Det er derfor med god grund, at den offentlige opmærksomhed rettes mod børnene; ikke mindst da sunde kostvaner, som grundlægges i barndommen, gør det nemmere at opretholde en sund livsstil i voksenlivet (Mikkila et al, 2005). Udviklingen vækker bekymring i sundhedskredse såvel som i den politiske arena. Dette ikke mindst fordi fedme, allerede fra 3-års alderen, resulterer i en stigende sammenhæng med fedme hos voksne (Poulsen et al 2005). Adipøse børn får således, langt tidligere end normalvægtige, en række sygdomme, - bl.a. forstadier til type 2 diabetes. Disse børn er da mere udsatte for at få livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes som voksne. Forstadier til førnævnte livsstilssygdomme, kan i visse tilfælde spores helt ned til 8-10 års alderen (Poulsen et al 2005). Foruden øget sygelighed er overvægt og fedme også relateret til psykosociale problemer her og nu. Overvægtige børn har således ofte en lav social status blandt kammerater og kan opleve mobning, social isolation m.m. (Husby et al 2000). Institutionerne Daginstitutioner er vokset frem over en længere historisk periode og har haft forskellige hensigter og opgaver gennem tiderne (Andersen). Op til 1960 erne eksisterede daginstitutioner kun i begrænset omfang og agerede som forebyggende institutioner. Det betød, at de skulle understøtte familier, som havde vanskeligheder ved selv at løfte opdragelsesopgaverne. Opgaverne lå således i forlængelse af familiens opgaver, uden at der forventedes yderlige indhold (ibid.). Fra 1960 erne ekspanderede børnehaverne grundet kvindernes øgede tilknytning til arbejdsmarkedet og afhjalp et pasningsproblem for familien. Begrundelse for, hvad børnene havde brug for, blev stadig fundet i familielivet. Institutionernes opgave var da, at være et supplement til hjemmet og at tage sig af den grundlæggende omsorg og opdragelse. Selvom institutionen således stadig var en pasningsinstans, begyndte den ligeledes at blive tillagt stimulerende og socialiserende betydning. Dette indebar styrkelse og træning af det kognitive og sociale liv (ibid.). Pædagogiske retninger, der betonede vigtigheden af børns erfarings- og læringsprocesser, betød at børns selvforvaltning og selvorganisering fik en central placering. I slutningen af 1970 erne vandt et socialistisk menneske- og samfundssyn frem, som resulterede i en dialektisk-struktureret pædagogik hvor læringsaspektet blev trukket frem og der blev lagt vægt på indhold. Legen blev betonet som læringsform, men det var læringsindholdet der blev fokuseret på. Læringen havde især samfundskritiske emner som mål (Broström 2004). I 1990 erne mistede den dialektisk-strukturerede pædagogik sin status, idet denne igennem 1980 erne var blevet kritiseret for, at være både for struktureret og at have mistet sit kritiske potentiale. I 90 erne førte denne kritik til en selvforvaltningspædagogik, der genindsatte børns frie valg og prioritering af samvær mellem børnene, frem for vokseniværksatte aktiviteter. Den historiske udvikling viser, at det pædagogiske fagområde igennem tiderne har udviklet sig mere ved påvirkninger og krav udefra, end ved påvirkninger fra faget selv (Dalsgaard et al, 2009). Familien 1

2 Måltidsmønstrene i familien har i samme periode været under stadig forandring. Individet har i dag stor indflydelse på at skabe og udvikle egen identitet, hvilket blandt andet kan ses i lyset af de generelle samfundsmæssige individualiseringstendenser. Således er det enkelte menneske ikke i samme grad bundet af historie og traditioner (Næsted et al). Familiemåltiderne indpasses efter hverdagens tidspres og gøremål og i mindre grad efter faste måltidsformer og rammer (ibid.). På trods af den stigende aftraditionalisering, er danskere den befolkning i norden, som tillægger måltidet størst betydning (Holm 2008). Måltidet danner stadig rammen for hverdagens bekræftelse af familiens fællesskab (Næsted et al; Holm 2008). Dog er det acceptabelt at familien ikke samles hver dag, når bare det sker ofte nok og ingen alt for ofte spiser alene (Holm 2003). Ligeledes indbefatter dette fællesskab kun i 5 % af de danske børnefamilier, en inddragelse af børnene under madlavningen (Fagt et al 2003). Såvel maden som måltidsmønstret har undergået en gennemgribende forandringsproces. Tilgængeligheden af halv- og helfabrikata, øger fødevaresammensætningens kompleksitet. Samtidig tabes husholdningernes viden, indsigt og færdigheder i madlavningen (Holm et al 1997). Den manglende inddragelse af børnene øger ligeledes risikoen for at den tilbageværende viden, går tabt fra den ene generation til den næste (Fødevarestyrelsen 2009). Dette kan føre til, at børnene bliver kulinariske analfabeter, hvor mad er noget abstrakt, som de kan føle sig fremmedgjort over for (ibid.). Taste workshop Der er i dag i alt daginstitutioner i landet, heraf en tredjedel børnehaver (Danmarks Statistik 2006). 95 % af alle 3-5-årige går i børnehave eller aldersintegrerede institutioner (ibid.). Dette betyder, at børnene meget tidligt kommer i kontakt med andre voksne end deres forældre, de udsættes for en såkaldt dobbeltsocialisering (Sølvhøj, et al 1994). Dette gør institutionerne til en meget væsentlig arena for børnenes udvikling, oplevelser og læring (Grønfeldt, 2007). For at forebyggelse kan opnå størst virkning er det vigtigt at familie, børnehave og indskoling har synergi i deres viden og kompetencer, da spisevaner udvikles i den tidlige barndom. Det overordnede mål for denne protokol omhandlende en smag workshop er at give nogle brugbare værktøjer til familie, pædagoger og lærere for derigennem at forbedre sundhedstilstanden hos børn gennem en forbedring af kostvaner. Introduktion 1. Viden om en fødevare er grundlaget for børnenes accept Når en fødevare afvises på forhånd, er det ofte på grund af manglende viden og kendskab til den pågældende fødevare. At hjælpe og guide børn til en "personlig" og komplet viden om en fødevare er en måde at skabe grundlaget for en fremtidig accept. En måde, eller et redskab til, at skabe dette kendskab kan være en smags workshop. 2. Vores sansers betydning for ernæring Smags-workshops lærer børn at bruge deres fem sanser i oplevelse med mad: Lugt, berøring, syn, hørelse og smag. Den samlede oplevelse er med til at give barnet et komplet og personligt kendskab til fødevarerne. 3. Hvad er smags-workshop En smags-workshop er et socialt redskab, hvor barnet individuel lærer at bruge hans/hendes fem sanser for at opnå kendskab til ukendte fødevare, der afvises og for at ændre fødevarens negative værdi. Ved at stimulere børns nysgerrighed ved hjælp af et positivt socialt miljø, enkle og overskuelige redskaber og gruppe-effekt, kan barnet opnå en større forståelse for nye fødevarer. Denne workshop er opbygget som et forløb på 5 dage. Metodeafsnit 2

3 Første del: Forberedelse 1. Observér barnets spise- og madvaner gennem spørgeskemaer eller gennem henholdsvist mad spist og ikke spist 2. Udvælg typer af fødevarer, på baggrund af observation/spørgeskema 3. Introducer de fem sanser til pædagogerne/lærerne 4. Beskrivelser af fødevarerne, som børnene skal introduceres til, evt. billeder af forskellige varianter/sorter af den enkelte fødevare, beplantning, sange eller fortællinger, hvori disse fødevarer optræder m.m. 5. Udstyr: Invitation til deltagerne (børnene og evt. forældrene, (hvis der er muligt at invitere dem) Plakater der viser forskellige fødevare til ophæng Porcelæn, bestik, glas, dug og vand De udvalgte fødevarer (hele, skrællede, udskåret m.m.) Et deltager-diplom til alle deltagerne efter endt workshop Anden del: implementeringen af smags workshop 1. Formålet med Sapere-metoden er: At lære sine sanser og sin smag at kende At udvikle sine evner til at udtrykke sig verbalt At turde prøve nye levnedsmidler og retter At få større variation i det man spiser At skabe en bevidst forbruger Mandag Introduktion til fire grundsmage, surt, sødt, salt og bittert. Denne aktivitet handler ikke udelukkende om smagen på maden, men også om farver, lugt og konsistens, således at syns-, lugte- og følesansen også blev stimuleret. Alle udvalgte fødevare skal ligge på flade tallerkner (rengjorte, skrællede, pillede, udskåret m.m.) i små bider, der en nemme for børnene at få i munden. Bagved tallerkenen skal fødevaren ligge i rå tilstand og gerne også i overskåret tilstand. Dette for at børnene også kan genkende den i forretningerne eller i andre madretter m.m. Prøvesmagningen starter med den søde fødevare, derefter det sure som en direkte modpol til det søde. Dette for at gøre kontrasten og derved genkendelsen og forståelsen så stor som muligt. Dernæst det bitre, som ligger tæt op ad det sure og ved at disse smages efter hinanden har børnene muligvis lettere ved at smage forskellen. Afslutningsvis smages salt, da denne 3

4 smag, ligesom den søde, ikke afvises så ofte af børn og derved starter og slutter prøvesmagningen med en genkendelig og accepteret smag. Følgende er et forslag til mulige fødevare indenfor de forskellige kategorier: 1. Sød Akaciehonning Sukkerknald Kunstigt sødemiddel 2. Surt Limefrugt/citron i tynde skiver Granny Smith æbler i små stykker 3. Bitter Rucolasalat Grapefrugt i tynde skiver Radiser i tynde skiver 4. Salt Saltkiks Saltede peanuts Der er vigtigt at børnene bliver guidet igennem de forskellige sanser: Tal om farverne o Frugtens/grøntsagens farveudvikling under modning o Findes frugten/grøntsagen i andre farver o Er der andre frugter/grøntsager i samme farver o Hvilken fødevaregruppe tilhører de enkelte frugter/grøntsager Tal om lugten o Lugter frugten/grøntsagen og hvad lugten den af o Lugten den af meget eller lidt o Minder lugten og smagen om det samme Tal om konsistensen o Føles frugten/grøntsagen blød eller hård 4

5 o Kan man mosen den o Er noget af frugten/grøntsagen blød og noget hård o Knaser det, når man tygger på den o Er der meget eller lidt saft i den Tirsdag Blanding af gårdsdagens fire grundsmage. Dette for at børnene kan prøve at genkende og adskille smagene, når de er sammensatte. Følgende er et forslag til mulige fødevarer indenfor de forskellige kategorier: Limesaft og akaciehonning Grapesaft på Granny Smith æbler Saltkiks med radiser Saltkiks med jordbærsyltetøj Grapefrugt med sukker Onsdag Skattejagt (udenfor, hvis der er en køkkenhave, frugttræer, frugtbuske eller bare nogle forskellige potter med krydderurter, tomater eller lignende. - Hvis ikke, kan plakater og bøger også bruges). Opdel børnene i små hold, med en voksen i hver gruppe. Ved hver post (et træ, en busk eller ved en plakat eller bog) skal børnene svare på et spørgsmål omkring en fødevare (hvad vokser på træet, hvad hedder den lange grønne grøntsag på plakaten osv..). Til alle spørgsmål er det vigtigt at der er visuelle hjælpemidler, i form af billeder eller rigtige frugter/grøntsager, så børnene har nogle muligheder at tale/vælge ud fra. Derudover skal børnene også lave en aktivitet inden de skal videre til næste post (stå på et ben, gribe en bold, lave englehop eller lignende). Torsdag Spilledag Børn lærer mens de leger og spil er en naturlig aktivitet for dem. Der er ingen grænser for hvordan man kan integrere mad/fødevare i leg. Det kan være billedlotteri, hvor mange grøntsager kender du, der er.. (grønne, gule, runde, lange osv.), gæt en 5

6 frugt/grøntsag (den voksne kan give én oplysning af gangen, indtil børnene gætter hvad det er. For mindre børn kan man lægge en masse billeder ud på bordet som børnene kan vælge ud fra). Generelt for alle spil er det vigtigt at alle børn får mulighed for at deltage på hvert deres niveau. Dette kan fx ske ved at man kun må tale hvis man har talebamsen eller en anden fysisk genstand i hånden. Men samtidig er det også vigtigt at der efterfølgende gives lov til at alle kan deltage i samtalen. På denne måde lære børn fra hinanden fra den ene gang til den næste. Fredag Som en afslutning på workshoppen, kan der hvis det er muligt laves en bagedag i børnehave. Derved kan børnene være med til at blande, hælde, vaske, snitte og ælte. I de børnehaver det ikke er muligt kunne forældrene tilspørges om de ville bage forskellige boller/brød til denne dag. Det er dog vigtigt at ingredienserne er mere eller mindre forudbestemt af personalet, da selve smagsoplevelsen gerne skulle være en helhedsoplevelse af de samlede indtryk for ugen. Dvs hvis der bages foccacia boller med fx tomater og krydderurter (farve og lugt), så der det vigtigt at børnene kan se hele tomater og en potte med de samme krydderurter samtidig for at forstå sammenhængen mellem ingredienserne og det færdige resultat. Selvfølgelig kan det i nogen tilfælde besværliggøre processen i de enkelte hjem, men hvis forældrene får baggrunden forklaret, - og endnu bedre bliver inviteret til at deltage i workshop afslutningen, vil mulig modstand muligvis kunne forhindres. Som afslutning får alle børnene et diplom der viser at de har deltaget i smags-workshoppen og har smagt på forskellige fødevarer. Tredje del: Støtte og videreudvikling 1. Fortsættelse af smags workshopper, der omhandler andre fødevarer. 2. Videreudvikling af forskellige sunde og varierede frokost- og snack opskrifter, til brug i børnehaven og evt. i hjemmet. 3. Mere forældreinvolvering omkring mad og fødevare i form af flere smags workshops, opskriftforslag fra hjemmet m.m. 4. Lave små køkkenhaver i børnehaven. Hvor det ikke er muligt at så/plante i store mængder, kan urtepotter også bruges. Dette gælder også for de enkelte familier, der ikke har have eller terrasse. Femte del: Opfølgning af resultat 1. Observation af børnenes fødevareindtag (er der sket en ændring af indtag/spild enkeltvis/generelt). 6