DET KOMMUNALE BUDGET NOVEMBER 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006"

Transkript

1 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER

2 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S Foto: Schultz Tryk: Schultz Grafisk ISBN: trykt udgave ISBN: elektronisk udgave Oplag: 750 stk. Pris: 100 kr. inkl. moms Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel Telefon: /

3 Indhold Indledning Sammenfatning Hovedtendenser vedr. budget Aftalegrundlaget Skattestoppet De kommunale indtægter Kommunale skatter Udskrivningsprocenter Statsgaranti og selvbudgettering Det skrå skatteloft Dækningsafgifter Tilskud og udligning Lånoptagelse og langfristet gæld Likviditetsforbrug De kommunale udgifter Serviceudgifter Anlægsvirksomhed Overførsler Budgetgaranterede områder Sygehuse og Sygesikring m.m Børneområdet Ældreområdet Grundtakstområdet Renter Moms Revurdering af de kommunale budgetter for Revurdering af primærkommunernes budgetter for Revurdering af amternes budgetter for Bilag

4 Indledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lighed med tidligere år indhentet budgetoplysninger fra kommuner og amtskommuner for. Denne publikation om det kommunale budget for er baseret på de budgetoplysninger, som er indhentet af ministeriet samt budgetoplysninger fra Danmarks Statistik. "Det kommunale budget " er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikationsserie om den kommunale økonomi. I serien udkommer ligeledes en publikation om det kommunale regnskab. De kommunale nøgletal udkommer ikke længere som publikation, men kan i stedet hentes på hjemmesiden (www.noegletal.dk). Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgiver endvidere en årlig publikation om beregningsgrundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. Opgørelsen i budgetpublikationen er udarbejdet på baggrund af det vedtagne budget. Herudover er tilføjet et kapitel om genåbningen af budgettet for. "Det kommunale budget " er inddelt i fem kapitler. Kapitel 1 giver en sammenfatning af budgettet for. Kapitlet er inddelt i tre afsnit, der vedrører hhv. hovedtendenserne ved budget, aftalegrundlaget og skattestoppet. Kapitel 2 gennemgår de kommunale indtægter i budget samt de kommunale indtægtsgrundlag. Kapitlet er inddelt i afsnit, der behandler de enkelte kommunale indtægtsområder og i forbindelse hermed beskriver de grundlæggende regler for de kommunale indtægter. Kapitel 3 gennemgår de kommunale udgifter fordelt på hhv. serviceudgifter, anlægsudgifter, overførselsudgifter, udgifter til forsyningsområdet samt renteudgifter og momsudgifter. Herudover gennemgås budgetterne for de største sektorområder. 4

5 Udgifterne og indtægterne er i præsentationen grupperet i overensstemmelse med forhandlingerne om den kommunale økonomi, dvs. i primærkommuner, amtskommuner og hhv. København og Frederiksberg Kommune. Bornholms Regionskommune er fordelt på hhv. amtskommuner og primærkommuner ud fra en beregnet fordelingsnøgle på baggrund af udgifts/indtægtsstrukturen i landets øvrige amts- og primærkommuner. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er fordelt på amterne, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter parternes budgetterede bidrag til HUR. Kapitel 4 indeholder en af de såkaldte særlige undersøgelser, der optræder i budgetpublikationen. Med særlige undersøgelser skal ikke forstås et højere videnskabeligt niveau end i de øvrige kapitler men snarere at der er tale om undersøgelser, som er særligt relevante i tilknytning til det pågældende års kommunale budget. Den særlige undersøgelse i denne publikation behandler genåbningen af budget. Kapitel 4 gennemgår følgelig den proces, der fandt sted i januar-februar, hvor regeringen anmodede samtlige kommuner og amtskommuner om at revurdere budgettet med henblik på at bringe det budgetterede serviceniveau i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Det femte og sidste kapitel indeholder en række bilag med statistiske grundoplysninger vedrørende den kommunale økonomi. Det drejer sig om oplysninger vedrørende skat, pris- og lønudvikling, likviditet, gæld, kommunale meropgaver m.v. samt oversigter over de kommunale budgetter og regnskaber gennem de seneste år. Sektionen indeholder også en række kommunefordelte tabeller vedrørende den kommunale sektors finansierings- og udgiftsstruktur samt beskatningsforhold m.v. i. Endelig indeholder kapitlet aftaleteksterne fra aftalerne om den kommunale økonomi for. 5

6 1 Sammenfatning Den kommunale sektor under ét har i budgetteret med nettoindtægter og udgifter på 373,0 mia.kr, svarende til en stigning i nettoindtægter på 12,2 mia. kr. eller 3,4 pct. i forhold til budgettet for 2005, opgjort i løbende priser. Nettoudgifterne er i forhold til budgettet for 2005 steget med 1,7 mia. kr., opgjort i 06-priser og inklusiv meropgaver samt det statslige tilskud til meraktivitet på sygehusområdet. Stigningen i udgifterne skyldes hovedsagligt vækst i service- og overførselsudgifterne, mens indtægtsstigningen dækker over en betydelig stigning i tilskud og udligning samt en mindre stigning i skatteindtægterne. 1.1 Hovedtendenser vedr. budget Den kommunale sektor under ét har budgettet med nettoindtægter og -udgifter på 373 mia.kr. i. Udgifter og indtægter fordeler sig med 62 pct. på primærkommuner, 27 pct. på amtskommuner og hhv. 9 og 2 pct. på København og Frederiksberg kommuner. Serviceudgifterne udgør for hele den kommunale sektor den største andel af nettoudgifterne. Primærkommunerne budgetterer i med serviceudgifter på 146,9 mia.kr. svarende til 63 pct. af deres samlede nettoudgifter og overførselsudgifter på 31,8 mia.kr. svarende til 14 pct. af nettoudgifterne. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter i primærkommunerne udgør i budgettet for 7,7 mia.kr. svarende til 3 pct. af nettoudgifterne (jf. dog revurdering af primærkommunernes serviceudgifter og skattefinansierede nettoanlægsudgifter i afsnit 4.1). Amtskommunerne budgetterer i med serviceudgifter på 89,0 mia.kr. svarende til 89 pct. af deres samlede nettoudgifter og skattefinansierede nettoanlægsudgifter på 4,2 mia.kr. svarende til 4 pct. af nettoudgifterne (jf. dog revurdering af amternes serviceudgifter og skattefinansierede nettoanlægsudgifter i afsnit 4.2). Serviceudgifterne i København og Frederiksberg kommuner udgør i budgettet for hhv. 26,5 og 4,6 mia. kr. svarende til hhv. 78 og 77 pct. af nettoudgifterne i de 6

7 to kommuner. København og Frederiksberg kommuner budgetterer i med overførselsudgifter på hhv. 4,1 og 0,5 mia. kr. og skattefinansierede nettoanlægsudgifter på hhv. 0,9 og 0,4 mia.kr., jf. tabel 1.1 herunder. Tabel 1.1 Oversigt over budget Mia. kr. 06-PL Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Nettoudgifter i alt 100,5 232,5 33,9 6,1 373,0 Heraf - Serviceudgifter 89,0 146,9 26,5 4,6 267,0 - Anlægsudgifter 4,2 7,7 0,9 0,4 13,2 - Overførselsudgifter 0,0 31,8 4,1 0,5 36,5 - Finansforskydninger 0,2 31,9 0,1 0,0 32,2 - Øvrige 7,1 14,1 2,3 0,6 24,1 Nettoindtægter i alt 100,6 232,5 33,9 6,1 373,0 Heraf - Skatter 80,6 147,4 26,9 5,6 260,6 - Tilskud og udligning 15,0 42,8 6,5 0,2 64,6 - Finansforskydninger 0,7 32,8 0,0 0,1 33,5 - Øvrige 4,3 9,4 0,4 0,2 14,4 Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune og HUR. Det statslige tilskud til meraktivitet på sygehusområdet fremgår ikke af serviceudgifterne. De angivne anlægsudgifter er alene de skattefinansierede anlægsudgifter, dvs. ekskl. anlægsudgifter til forsyningsområdet. De øvrige udgifter dækker over nettoudgifter til forsyningsområdet (drift og anlæg), afdrag på lån, renteudgifter, udgifter til momsudligning og finansieringsbidrag til HUR. De øvrige indtægter dækker over optagne lån, renteindtægter, nettolikviditetsforbrug og finansieringsbidrag til HUR. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik Skatterne udgør for den kommunale sektor under ét 70 pct. af de samlede nettoindtægter i budgettet for og er således den største enkelte finansieringskilde. Den primærkommunale sektor har i budgetteret med skatteindtægter på 147,4 mia.kr. svarende til 63 pct. af deres samlede nettoindtægter. Primærkommu- 7

8 nernes indtægter fra tilskud og udligning udgør til sammenligning 42,8 mia.kr, eller 18 pct. af nettoindtægterne. Amtskommunerne har i budgetteret med skatteindtægter på 80,6 mia.kr. svarende til 80 pct. af deres samlede nettoindtægter og indtægter fra tilskud og udligning på 15,0 mia.kr. svarende til 15 pct. af nettoudgifterne. I København og Frederiksberg kommuner udgør skatteindtægterne hhv. 26,9 og 5,6 mia. kr. svarende til hhv. 79 og 93 pct. af de to kommuners samlede nettoindtægter i budgettet for. Københavns Kommune har i budgetteret med indtægter fra tilskud og udligning på 6,5 mia.kr, mens Frederiksbergs indtægter i form af tilskud og udligning er på 0,2 mia.kr. Nettoindtægterne til den kommunale sektor under ét er steget med 12,2 mia. kr. i løbende priser i forhold til budgettet for 2005 svarende til en vækst på 3,4 pct. Udviklingen i de samlede indtægter dækker over en stigning i skatteindtægterne på 3,1 mia.kr og en stigning i indtægterne fra tilskud og udligning på 7,1 mia.kr. Finansforskydningerne giver i budgettet for en indtægt på 33,5 mia.kr., hvilket er 1,2 mia. kr. mere end i De øvrige indtægtsområder viser en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til budgettet for 2005, jf. tabel 1.2 herunder. Tabel 1.2 De kommunale indtægter, budget Mia.kr. løbende PL Budget 2005 Budget 2005-, mia.kr , pct. Nettoindtægter i alt 360,8 373,0 12,2 3,4 Heraf - Skatter 257,5 260,6 3,1 1,2 - Tilskud og udligning 57,5 64,6 7,1 12,3 - Finansforskydninger 32,3 33,5 1,2 3,7 - Øvrige 13,5 14,4 0,9 6,4 Note: Øvrige indtægter dækker over optagne lån, renteindtægter, nettolikviditetsforbrug og finansieringsbidrag til HUR. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik 8

9 Ved beregning af realvæksten i de kommunale udgifter, skal der tages højde for ændringer i den kommunale opgavesammensætning, og der skal anvendes forskellige reguleringsprocenter for udviklingen i pris- og løn på de forskellige udgiftstyper. I nedenstående opgørelse er endvidere medregnet bruttoudgiftsvirkningen af de statslige puljer til meraktivitet på sygehusene. De nævnte korrektioner bevirker, at nettoudgifterne i angivet i tabel 1.3 herunder ikke kan sammenlignes med udgifterne angivet i tabel 1.1. Tabel 1.3 De kommunale udgifter, budget Mia.kr. 06-PL og opgaveniveau Budget 2005 Budget mia.kr pct. Nettoudgifter i alt 372,9 374,5 1,7 0,4 Heraf - Serviceudgifter 265,4 268,5 3,1 1,2 - Anlægsudgifter 13,5 13,2-0,3-2,0 - Overførsler 35,1 36,5 1,4 4,1 - Finansforskydninger 33,3 32,2-1,1-3,3 - Øvrige 25,6 24,1-1,5-5,9 Note: Pga. den bagudrettede meropgavekorrektion, fremstår de samlede udgifter for højere end indtægterne for til trods for, at de kommunale budgetter også i balancerede. I serviceudgifterne indgår det statslige tilskud til meraktivitet på sygehusområdet med bruttobeløbet, hvilket også giver anledning til højere udgifter end indtægter. De angivne anlægsudgifter er alene de skattefinansierede anlægsudgifter, dvs. ekskl. anlægsudgifter til forsyningsområdet. De øvrige udgifter dækker over nettoudgifter til forsyningsområdet (drift og anlæg), afdrag på lån, renteudgifter, udgifter til momsudligning og finansieringsbidrag til HUR. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, KL s budgetvejledning samt Aftale om den kommunale økonomi for. De samlede kommunale nettoudgifter er steget med 1,7 mia. kr. i 06-priser i forhold til budgettet for 2005, hvilket svarer til en meropgavekorrigeret realvækst på 0,4 pct. Væksten i udgifterne dækker over en stigning i udgifterne til service og overførsler, mens anlægsudgifterne og udgifterne til finansforskydninger og de øvrige udgiftsområder er faldet. I forhold til budget 2005 er de meropgavekorrigeret serviceudgifter steget med 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 1,2 pct. Udgifterne til overførsler er steget med 1,4 mia. kr., hvilket svarer til en meropgavekorrigeret 9

10 realvækst på 4,1 pct. i forhold til budgettet for Udgifter til anlæg er faldet med 0,3 mia. kr., svarende til et fald på 2 pct. Udgifterne til finansforskydninger og øvrige udgiftsområder er faldet med hhv. 1,1 og 1,5 mia. kr. i forhold til budgettet for Aftalegrundlaget Ved de årlige kommuneforhandlinger drøfter regeringen og de kommunale organisationer de økonomiske rammer for amter og kommuner for det kommende år. Aftalen om den kommunale økonomi for indebærer et serviceniveau på 265,6 mia. kr., hvoraf de 89,5 mia. kr. går til amterne, 144,9 mia. kr. til primærkommunerne mens serviceniveauet for København og Frederiksberg Kommuner beregningsteknisk forudsætter at udgøre 31,2 mia. kr. Af tabel 1.4 herunder fremgår de aftalte og de budgetterede serviceniveauer for de kommunale delsektorer i (jf. dog kap 4: Revurdering af de kommunale budgetter for ). Tabel 1.4 Kommunale budgetter og aftaler for, serviceudgifter Mia.kr. 06-PL Budget Aftale Overskridelse Mia.kr. Amter 90,3 89,5 0,8 Primærkommuner 146,9 144,9 2,0 Kbh og Frb 31,3 31,2 0,1 I alt 268,5 265,6 2,9 Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune og HUR. Inkl. statslige puljer til meraktivitet på sygehusområdet. For København og Frederiksberg Kommuner er beregningsteknisk forudsat et aftalt udgiftsniveau på baggrund af forhandlingsresultaterne. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik, Aftaler om den kommunale økonomi for samt Finansministeriets meropgaveopgørelse Det ses af tabellen, at amterne i har budgettet med et serviceniveau på 90,3 mia. kr. hvilket er 0,8 mia. kr. mere end det aftalte niveau på 89,5 mia. kr. Primærkommunerne overskrider det aftale niveau med 2 mia. kr., idet de i har budgetteret med et serviceniveau på 146,9 mia. kr. København og Frederiksberg Kommuner budgetter tilsammen med et serviceniveau på 31,3 mia. kr., hvilket er 0,1 mia. kr. mere end det forudsatte. 10

11 For yderligere information om aftaleoverholdelsen for budget henvises til aftaleteksterne og til Finansministeriets publikation: Kommunal Budgetoversigt, april. Aftaleteksterne findes i bilagene til denne publikation, og Finansministeriets publikation kan hentes på Finansministeriets hjemmeside (www.fm.dk). 1.3 Skattestoppet Skattestoppet indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille samt dækningsafgifterne på erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2005 i kommunerne i hele landet set under ét. I lyset af den kommende kommunalreform er der indført begrænsninger på kommunernes og amtskommunernes budgettering af skatter i, jf. Lov nr. 549 af 24/06/2005 om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet. Dette indebærer, at det kommunale og amtskommunale skattestop pr definition vil være overholdt. Reglerne for fastsættelse af skatteprocenter for fremgår herunder: Kommuner der ikke skal sammenlægges må ikke hæve skatteprocenterne i forhold til 2005 Kommuner der skal sammenlægges, som har fået dispensation skal sætte skatteprocenterne således som der er givet dispensation til Kommuner der skal sammenlægges, som ikke har fået dispensation skal holde uændrede skatteprocenter i forhold til 2005 Amtskommuner skal holde uændrede skatteprocenter i forhold til 2005 I tabel 1.5 herunder er gengivet de kommunale udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller i 2005 og. Tabellen er inkl. kommuner under administration, men da ingen af disse har ændrede procenter, betyder det ikke noget i forhold til opgørelse af skattestoppet, som normalt opgøres ekskl. kommuner under administration. Af tabellen ses det, at både den amtskommunale og primærkommunale sektor under ét budgetterer med uændret udskrivningsprocent. Tilsvarende har København og Frederiksberg kommuner uændret udskrivningsprocent og grundskyldspromille i forhold til Primærkommunerne har under ét sænket grundskyldspromillen med 0,02 promillepoint i forhold til

12 Tabel 1.5 De kommunale skatter i forhold til skattestoppet Amter Af tabellen fremgår det, at den sammenvejede udskrivningsprocent for hele landet under ét stiger med 0,01 procentpoint. Denne stigning er af teknisk karakter og skyldes den anvendte sammenvejningsmetode, hvor der kan forekomme variationer i ændringen i den samlede primær- og amtskommunale udskrivningsprocent fra år til år, selvom de enkelte kommunale enheder holder uændrede udskrivningsprocenter. Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Indkomstskat Udskrivningspct ,91 20,78 32,10 31,20 32,59 Udskrivningspct. 11,91 20,78 32,10 31,20 32,60 Ændring i udskrivningspct ,00 0,00 0,00 0,00 0,01 Grundskyld Grundskyldspromille ,00 13,59 34,00 27,00 24,58 Grundskyldspromille 10,00 13,57 34,00 27,00 24,57 Ændring i grundskyldspromille ,00-0,02 0,00 0,00-0,01 Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. I tabellen kan afrunding medføre at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Det er alene for gruppen af kommuner, der ikke skal sammenlægges, at skatteprocenterne for ikke på forhånd er givet. Der er dog ingen af de kommuner der ikke skal sammenlægges, der ændrer udskrivningsprocenten i forhold til. To ikke-sammenlægnings kommuner har imidlertid valgt at budgetter med hhv. en sænkning af grundskyldspromillen og en sænkning af dækningsafgiftspromillen af forretningsejendommes forskelsværdi. Kommuner der skal sammenlægges er lovmæssigt forpligtet til at fastsætte samme skatteprocenter for som for 2005, med mindre der er givet dispensation til harmonisering af skatteprocenter. Harmonisering af skatteprocenter sker således, at den samlede provenuvirkning er nul, hvorfor skattestoppet er upåvirket heraf. 12

13 Ud af gruppen af kommuner der skal sammenlægges, har fem kommuner, fordelt på to sammenlægningskommuner, fået dispensation til at harmonisere skatteprocenterne for. Ændringerne i de kommunale skatteprocenter fra 2005 til fremgår af tabel 1.6 herunder. Det bemærkes, at provenuvirkningen af skatteharmoniseringerne ikke er eksakt nul, hvilket alene skyldes, at dette ikke er muligt med de gældende regler for antallet af decimaler, som udskrivningsprocent og grundskyldspromille fastsættes med. Amtskommunerne er ved lov forpligtet til at fastsætte samme skatteprocenter som for Provenuvirkningen er således per definition nul. Tabel 1.6 Primærkommunal provenuvirkning af ændrede skatteprocenter, budget Udskrivningsprocent Grundskyldspromille Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Provenuvirkning 1000 kr. Ikke-sammenlægningskommuner Allerød -2, Ringsted -0, Samlet provenuvirkning for ikke-sammenlægningskommuner Sammenlægningskommuner Aulum- Haderup -0, Trehøje 0, Samlet provenuvirkning for ny Herning Kommune 55 Galten -0, Hørning -0, Skanderborg 0, Skanderborg 0, Samlet provenuvirkning for ny Skanderborg Kommune 12 Samlet provenuvirkning for hele landet Note: Provenuvirkningen af harmoniseringerne er ikke eksakt nul, idet dette ikke har været muligt med de gældende regler for antallet af decimaler. Kilde: Indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 13

14 2 De kommunale indtægter Den kommunale sektor har i budgetteret med nettoindtægter på 373,0 mia. kr. svarende til en stigning i de budgetterede indtægter på 12,1 mia.kr eller 3,4 pct. i forhold til budget 2005, i løbende priser. De samlede indtægter fordeler sig med 62 pct. til primærkommunerne, 27 pct. til amterne, 9 pct. til Københavns Kommune og 2 pct. til Frederiksberg Kommune. Kapitlet her gennemgår de kommunale indtægter i budgettet for. Kapitlet er overordnet inddelt efter indtægtstype og herunder på kommunale delsektorer. Nedenstående figur 2.1 illustrerer strukturen i de kommunale nettoindtægter. Den kommunale sektors vigtigste indtægtskilde er skatterne, der bidrager med mellem 63 og 92 pct. af de kommunale nettoindtægter. Den næststørste indtægtskilde er tilskud og udligning, der bidrager med mellem pct. af de samlede indtægter, dog undtagen Frederiksberg Kommune, hvor tilskud og udligning svarer til en indtægtskilde på 3 pct. Udgiftsdelen af finansforskydningerne udgør 14 pct. i primærkommunerne men stort set ingenting i amter samt København og Frederiksberg kommuner. De øvrige indtægter består af optagne lån, renteindtægter og nettoforbrug af likviditet og udgør omkring 4 pct. af de samlede udgifter i kommuner og amter, dog kun 1 pct. i Københavns Kommune. 14

15 Figur 2.1 Kommunernes indtægtsstruktur i budget 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Kommunale skatter Tilskud og udligning Finansforskydninger Øvrige Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune og HUR. Øvrige indtægter dækker over optagne lån, renteindtægter, nettolikviditetsforbrug og finansieringsbidrag til HUR. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2.1 herunder gengiver den absolutte størrelse af de forskellige indtægtsarter i mio. kr. Tabel 2.1 Kommunernes indtægtsstruktur i budget Mio. kr. 06-PL Primærkommuner Amter Kbh Frb Hele landet Kommunale skatter Tilskud og udligning Finansforskydninger Øvrige I alt Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune og HUR. Øvrige indtægter dækker over optagne lån, renteindtægter, nettolikviditetsforbrug og finansieringsbidrag til HUR. Kilde: Danmarks Statistik 15

16 I det efterfølgende gennemgås de kommunale indtægtskilder hver for sig, og der sammenlignes løbende med budgettet for Kommunale skatter Som det fremgår af figur 2.1 herover, er de kommunale skatter den kommunale sektors vigtigste indtægtskilde. I tabel 2.2 herunder vises opdelingen af de samlede skatteindtægter på de forskellige skattearter. De kommunale skatteindtægter stammer fra flere kilder. De største provenuer vedrører beskatning af indkomster, ejendomme og grunde. Den kommunale sektor under ét budgetterer i med skatteindtægter på 260,6 mia.kr. svarende til en stigning på 3,1 mia. kr. eller 1,2 pct. i forhold til budgettet for 2005 i løbende priser. De samlede kommunale skatteindtægter fordeler sig med 31,9 pct. til amtskommunerne, 56,2 pct. til primærkommunerne, 9,7 pct. til Københavns Kommune og 2,2 pct. til Frederiksberg Kommune. Ud af de samlede kommunale skatteindtægter stammer de 225,8 mia.kr, eller 86,7 pct. fra forskudsbeløb af indkomstskat herunder forskudsbeløb af ligningsprovenu. Provenuet fra indkomstskat er steget med 3,5 mia. kr. fra budget svarende til en stigning på 1.6 pct. i løbende priser. Provenustigningen fordeler sig med 1,2 mia. kr. til amterne, 2 mia. kr. til primærkommunerne, 0,2 mia. kr. til Københavns Kommune og 23 mio. kr. til Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af tabel 2.3, skyldes stigningen i indkomstskatteprovenuet større udskrivningsgrundlag og ikke stigende udskrivningsprocenter. 16

17 Tabel 2.2 Den kommunale sektors skatteindtægter, budget Mio.kr. 06-PL Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Forskudsbeløb Afregn. Skrå skatteloft Afregning vedr. tidl. år Selskabsskab Forskelsbeløb af pensions ordning Grundskyld Ejendomsværdiskatter Øvrige skatter Skatteindtægter i alt Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. Forskudsbeløb er inklusiv indkomstskat vedr. selvangivne indkomster og forskudsbeløb af ligningsprovenu. Afregning vedr. tidligere år består af afregning vedr. 2003, afregning af indkomstskatterestancer, kommunal andel af inddrevne indkomstskatterestancer og afregning vedr. tidligere år. Pensionsafgifterne er opgjort som den samlede afregning i vedr. pensionsafgifter. De øvrige skatter og afgifter dækker over de kommunale indtægter fra dækningsafgifter, skat af dødsboer, efterbetaling og bøder samt frigørelsesafgift. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Se bilag 22 for yderligere opdeling. Kilde: Danmarks Statistik De næststørste andele af skatteindtægterne stammer fra grundskylden, der udgør 15,2 mia. kr. svarende til knap 6 pct. af de samlede skatteindtægter og forskudsbeløb af ejendomsværdiskat, der med 10,8 mia. kr. udgør godt 4 pct. af de samlede skatteindtægter. Provenuet fra opkrævning af grundskyld er steget med knap en halv mia. kr. fra budget fra 14,7 mia.kr. til 15,2 mia. kr. svarende til en stigning på 3,1 pct. i løbende priser. I forhold til budgettet for 2005 har primærkommunerne samt Frederiksberg Kommune budgetteret med lavere indtægter fra forskudsbeløbet af ejendomsværdiskat i. Amterne og Københavns Kommune har budgetteret med en lille stigning. I forbindelse med skattestoppet blev der indført nye regler for beregning af ejendomsværdiskat, jf. bekendtgørelse af lov om kommunal og amtskommunal ejen- 17

18 domsværdiskat, nr. 764 af 11. september Det betyder bl.a., at der er indført et loft over det grundlag, som ejendomsværdiskatte beregnes af. Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatte for den enkelte ejendom for kan ikke overstige det mindste beløb af følgende ejendomsværdier: Ejendomsværdien pr. 1. oktober Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 Ejendomsværdien pr. 1. januar pct. Af det samlede provenu af ejendomsværdiskatten tilfalder 2/3 kommunerne og 1/3 amtskommunerne. Fra og med 2007, hvor amterne nedlægges, tilfalder hele provenuet kommunerne. Ejendomsværdiskatten opkræves som udgangspunkt med 10 promille af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 3,04 mio. kr. i. Af ejendomsværdier over progressionsgrænsen betales som udgangspunkt 30 promille i ejendomsværdiskat. Selskabsskat, pensionsafgifter og øvrige skatter og afgifter giver indtægter på 11,1 mia. kr. svarende til 4,3 pct. af de kommunale skatteindtægter i budget. Til gengæld har kommunerne og amterne i udgifter til afregning vedrørende tidligere år og medfinansiering af det skrå skatteloft på -2,4 mia. kr. Primærkommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner er berettiget til 13,41 pct. af den selskabsskat, der beregnes efter selskabsskatteloven. Skatten tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet driver virksomhed den 1. april i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Den kommunale andel af selskabsskatten afregnes tre år efter indkomståret. Primærkommuner har budgetteret med indtægter fra selskabsskat på mio. kr. svarende til en stigning på 136 mio. kr., i løbende priser, i forhold til budget Københavns og Frederiksberg Kommuner budgetterer med indtægter fra selskabsskat på hhv og 61 mio. kr. i løbende priser. Afregningen vedr. tidligere år udgør i budgettet for en nettoudgift for den kommunale sektor på mio. kr. mod en nettoudgift på 634 mio. kr. i Am- 18

19 terne har dog budgetteret med en indtægt fra afregning vedr. tidligere år på 81 mio. kr. En del af merskatteprovenuet bliver modsvaret af den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft. Baggrunden herfor er, at den kommunale sektor siden 1994 har medfinansieret en del af nedslaget i topskatten for borgere, hvis marginalskat overstiger det skrå skatteloft, jf. afsnit 2.4. Udgifterne til medfinansiering af det skrå skatteloft udgør i budgettet for 252 mio. kr. for den kommunale sektor under ét, hvilket er en lille stigning i forhold til budgettet for 2005, hvor udgiften var på 237 mio. kr. De budgetterede indtægter til den samlede kommunale sektor fra pensionsafgifter er steget med 84 mio. kr. i løbende priser fra mio. kr. i 2005 til mio. kr. i. Heraf tilfalder de mio. kr. primærkommunerne, mens København og Frederiksberg kommuner får hhv. 150 mio. kr. og 54 mio. kr. De øvrige skatter og afgifter dækker over de kommunale indtægter fra dækningsafgifter, skat af dødsboer, efterbetaling og bøder samt frigørelsesafgift. De samlede kommunale indtægter fra disse områder udgør i budget mio. kr., hvilket er 178 mio. kr. mere end i 2005 opgjort i løbende priser. Indtægterne fordeler sig med hhv mio. kr. og 224 mio. kr. på primær- og amtskommuner og mio. kr. og 121 mio. kr. på hhv. København og Frederiksberg Kommuner. De kommunale skatteindtægter kan ændre sig både som følge af ændringer i den pct. eller promille, der opkræves, og/eller som følge af ændringer i de grundlag på hvilke, der udskrives skatter. I tabel 2.3 herunder er ændringerne i skatteprocent og grundlag angivet for hhv. indkomstskat og grundskyld. Tabellen er bl.a. vigtig i forhold til forståelsen af, hvordan de kommunale skatteindtægter kan stige, uden at skattestoppet tilsidesættes. Den kommunale sektor har under ét budgetteret med en gennemsnitlig udskrivningsprocent på 32,60, hvilket er 0,01 procentpoint højere end udskrivningsprocenten for budget 2005 (jf. forklaring øverst side 12). Stigning i det samlede kommunale indkomstskatteprovenu på godt 3,4 mia. kr. i løbende priser, skyldes væksten i udskrivningsgrundlaget. Udskrivningsgrundlaget er i forhold til 2005 steget med 1,5 pct. 19

20 Den gennemsnitlige grundskyldspromille for den kommunale sektor under ét, er faldet med 0,01 promillepoint fra 24,58 i 2005 til 24,57 i. De afgiftspligtige grundværdier er i samme periode steget med 4,3 pct., hvorved det samlede kommunale provenu af grundskyld er steget med 452 mio. kr. i løbende priser. Ved lov nr af 17. december 2002 er der med virkning fra og med 2003 indført en stigningsbegrænsning på de afgiftspligtige grundværdier, således at grundlaget for beregning af grundskylden som udgangspunkt højst kan stige med 7 pct. om året. Grundlaget for beregning af grundskylden er den laveste af følgende værdier: 1. Den aktuelle grundvurdering 2. Sidste års afgiftspligtige grundværdi tillagt en reguleringsprocent Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. og fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For skatteåret udgør reguleringsprocenten 5,5 pct. Den primærkommunale sektor har under ét ikke hævet udskrivningsprocenten i, hvorfor den forbliver uændret på 20,78 pct. Primærkommunerne har til gengæld sænket den gennemsnitlige grundskyldspromille med 0,02 promillepoint. I forhold til budgettet for 2005 er det primærkommunale udskrivningsgrundlag steget med 1,5 pct. i budgettet for, mens de afgiftspligtige grundværdier er steget med 4,1 pct.. Med virkning fra og med 2003 er der ved lov fastsat et loft på 12 promille for den primærkommunale grundskyld af produktionsjord. Kommunerne kompenseres for det manglende provenu via et tilskud fra staten, der svarer til den enkelte kommunes provenutab som følge af loftet, jf. ejendomsskatteloven. Stigningen i de primærkommunale udskrivningsprocenter og udskrivningsgrundlag giver anledning til stigning i indkomstskatteprovenuet på knap 2 mia. kr. i løbende priser, hvilket må tilskrives stigningen i udskrivningsgrundlaget. Det kommunale grundskyldsprovenu stiger med 297 mio. kr. fra budget Tilsvarende må denne stigning forklares med de højere grundværdier, idet grundskyldspromillen for primærkommunerne er faldet. 20

21 Den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent er uændret 11,91 pct. i. Det amtskommunale udskrivningsgrundlag er steget med 1,7 pct. fra 2005-, mens de afgiftspligtige grundværdier er steget med 4,4 pct. Det amtskommunale indkomstskatteprovenu stiger således med knap 1,2 mia. kr. fra 2005-, mens provenuet fra grundskyld stiger med 33 mio. kr. i samme periode. I begge tilfælde skyldes stigningen alene vækst i skattegrundlaget, da procenterne er uændrede. Den amtskommunale grundskyldspromille er lovmæssigt fastsat til 10 promille og er således per definition uændret. For ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug er promillen fra og med sat ned til 1 promille. Amterne vil blive kompenseret for nedsættelsen med et tilsvarende beløb. Både udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller i København og Frederiksberg kommuner er uændrede i forhold til budgettet for Udskrivningsprocenterne er på 32,1 pct. og 31,2 pct. for hhv. København og Frederiksberg kommuner, mens grundskyldspromillerne er på 34,0 og 27,0. I Københavns Kommune er udskrivningsgrundlaget steget med 1,2 pct. fra budget 2005-, mens de afgiftspligtige grundværdier er steget med 5,5 pct. I Frederiksberg Kommune er udskrivningsgrundlaget steget med 0,4 pct. fra budget 2005-, mens de afgiftspligtige grundværdier er steget med 6,3 pct. Stigningen i skattegrundlagene betyder, at København og Frederiksberg kommuners indkomstskatteprovenu er steget med hhv. 251 mio. kr. og 21 mio. kr. fra budget i løbende priser. De to kommuners grundskyldsprovenuer er i samme periode steget med hhv. 105 mio. kr. og 16 mio. kr. i løbende priser. Ved udligningen af forskelle i skattegrundlag tages der udgangspunkt i et beskatningsgrundlag, der opgøres som et sammenvejet udtryk for den del af kommunernes skattegrundlag, der omfatter indkomst- og ejendomsværdiskatter samt grundskyld. Beskatningsgrundlaget er for primærkommunerne defineret som udskrivningsgrundlaget tillagt 7 pct. af de afgiftspligtige grundværdier samt provenuet af kommunens andel af ejendomsværdiskat delt med udskrivningsprocenten for beregningsåret. 21

22 For amtskommunerne er beskatningsgrundlaget defineret som udskrivningsgrundlaget tillagt amtskommunernes provenu af grundskyld og ejendomsværdiskat delt med udskrivningsprocenten for beregningsåret. Kommunernes beskatningsniveau kan efterfølgende beregnes som provenuet af indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat divideret med beskatningsgrundlaget. Det gennemsnitlige samlede kommunale beskatningsniveau er fra 2005 til uændret. Det samme gør sig gældende for amts- og primærkommunerne, hvor beskatningsniveauet ligeledes er uændret, mens beskatningsniveauet i Københavns og Frederiksberg Kommuner er steget med hhv. 0,03 og 0,02 procentpoint, jf. tabel 2.2 herunder. 22

23 Tabel 2.3 Udvikling i skatteudskrivning, budget Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Indkomstskat Udskrivningspct ,91 20,78 32,1 31,2 32,59 Udskrivningspct 11,91 20,78 32,1 31,2 32,60 Ændring i udskrivningspct ,00 0,00 0,00 0,00 0,01 Vækst i udskrivningsgrundlag 2005-, pct. 1,7 1,5 1,2 0,4 1,5 Provenustigning 2005-, mio. kr. løbende PL Grundskyld Grundskyldspromille ,00 13,59 34,00 27,00 24,58 Grundskyldspromille 10,00 13,57 34,00 27,00 24,57 Ændring i grundskyldspromille ,00-0,02 0,00 0,00-0,01 Vækst i afgiftspligtige grundværdier 2005-, pct. 4,4 4,1 5,5 6,3 4,3 Provenustigning 2005-, Mio. kr. løbende PL Samlet beskatning Beskatningsniveau ,90 20,69 32,98 31,47 32,49 Beskatningsniveau 11,90 20,69 33,01 31,49 32,49 Ændring i beskatningsniveau ,03 0,02 0,00 Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. I tabellen kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik 23

24 2.2 Udskrivningsprocenter Som det fremgår af ovenstående afsnit har den kommunale sektor under ét budgetteret med en stigning i udskrivningsprocenten på 0,01 procentpoint. Den eneste ændring der er sket i udskrivningsprocenterne fra 2005 til er at fem kommuner, fordelt på to sammenlægningskommuner, har fået dispensation til at harmonisere skatteprocenterne for. Harmonisering af skatteprocenter sker således, at den samlede provenuvirkning er nul (se også afsnit 1.3). Niveauet for de (amts-)kommunale udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller for budget illustreres ved kommuneopdelte danmarkskort. Figur 2.2 viser for hver kommune summen af udskrivningsprocenterne for kommune-, amtskommune- og kirkeskat. De samlede udskrivningsprocenter ligger for budget på mellem 28,5 pct. og 36,7 pct. Figur 2.2 Den samlede kommune-, amts- og kirkeskat, budget Under 32 pc t pct Over 34 pct Kilde: Danmarks Statistik 24

25 Den primærkommunale grundskyldspromille opkræves med lovens minimum, 6 promille, i 24 kommuner, mens 19 kommuner opkræver den højest mulige grundskyldspromille på 24. De resterende kommuner har fastsat en grundskyldspromille herimellem, og for primærkommunerne under ét er den gennemsnitlige grundskyldspromille for budget på 13,57. Den amtskommunale grundskyldspromille er ved lov fastsat til 10 promille. København og Frederiksberg Kommuner budgetterer i med grundskyldspromiller på hhv. 34,0 og 27,0. Figur 3.4 viser niveauet for de kommunale grundskyldspromiller for budget. Figur 2.3 De primærkommunale grundskyldspromiller, budget Under 10 promille promille Over 20 promille Kilde: Danmarks Statistik 2.3 Statsgaranti og selvbudgettering Primærkommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner kan vælge mellem to metoder ved budgetlægningen af det kommunale udskrivningsgrundlag og provenu af ejendomsværdiskat - selvbudgettering eller statsgaranti. Ordningen har hidtil også omfattet amtskommuner, men for er der indført obligatorisk statsgaranti for amtskommunerne, jf. lov nr. 549 af 24. juni

26 Kommuner der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag, skal også selvbudgettere deres provenu af ejendomsværdiskat. Tilsvarende skal kommuner der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, også vælge det statsgaranterede provenu af ejendomsværdiskat. En kommune kan således ikke vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og så selvbudgettere forskudsbeløbet af ejendomsværdiskat. Indkomstskatter består af forskudsbeløb af kommunal indkomstskat vedrørende selvangivne indkomster og forskudsbeløb vedrørende ligningsprovenu. Heraf er det kun forskudsbeløb af kommunal indkomstskat vedrørende selvangivne indkomster, der er omfattet af statsgarantien. Kommuner der vælger at selvbudgettere, kan dog budgettere med et ligningsprovenu på op til 2 pct. af forskudsbeløbet af indkomstskat, mens kommuner, der vælger statsgaranti, kan budgettere med et ligningsprovenu på højst 1 pct. af forskudsbeløbet af indkomstskat. Forskudsbeløbene vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat for bliver løbende udbetalt til kommunerne og amtskommunerne ved tolvtedelsrater fra SKAT. I 2009 vil der for de kommuner og amtskommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i, blive foretaget efterregulering af forskudsbeløbene på baggrund af de faktiske indkomster. For de kommuner og amtskommuner, der har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der udelukkende blive foretaget en efterregulering af forskudsbeløbet vedrørende ligningsprovenuet. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udmeldes fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til kommunerne i juni måned året før budgetåret, således at kommunerne er bekendt med udskrivningsgrundlaget forud for budgetlægningen. For lægges der en begrænsning på væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for hver enkelt kommune i forhold til den statsgaranterede vækst for Det vil dog fortsat være muligt for kommuner i områder, der i de senere år har haft en høj vækst, at selvbudgettere med en vækst, der er højere end landsgennemsnittet. Det gælder for kommuner, som i den senest kendte treårsperiode, dvs , har haft en vækst i udskrivningsgrundlaget, der er højere end landsgennemsnittet. For de kommuner, der i perioden har haft en vækst i udskrivningsgrundlaget, der var lavere end landsgennemsnittet, bliver der for mulighed for at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget med en vækst fra 2003-, der svarer til væksten i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

27 Af tabel 2.5 fremgår de statsgaranterede udskrivningsgrundlag for, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte i juni måned 2005, samt de udskrivningsgrundlag for, som kommunerne efterfølgende selv vedtog ved budgetlægningen i oktober Det fremgår, at den kommunale sektor under ét har budgetteret udskrivningsgrundlaget vedrørende de selvangivne indkomster ca. 2,1 mia. kr. højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I 2005 budgetterede den kommunale sektor under ét med et udskrivningsgrundlag, der var ca. 4,7 mia. kr. større end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. afsnit 2.3 i Det Kommunale Budget Tabel 2.4 Statsgaranteret og selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, budget Mia. kr. 06-PL Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Selvbudgetteret udskrivningsgrundlag vedr. selvangivne indkomster 597,4 605,9 68,2 15,8 689,8 608,0 68,2 15,8 691,9 Note: Amterne er ved lov forpligtet til at fastsætte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i. Bornholms Regionskommunes udskrivningsgrundlag er alene medtaget under det primærkommunale udskrivningsgrundlag. Det angivne udskrivningsgrundlag for hele landet er det primærkommunale udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlag er ekskl. udskrivningsgrundlag vedr. ligningsændringer. Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet En større andel af primærkommunerne (inkl. Bornholms Regionskommune) har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i sammenlignet med Således har 131 kommuner i mod 124 kommuner i 2005 valgt statsgarantien. Københavns Kommune har som ved budgetlægningen for 2005 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag mens Frederiksberg Kommune i modsætning til 2005 har valgt selvbudgettering, men har dog valgt at selvbudgettere med det statsgaranterede grundlag. Som nævnt i starten af dette afsnit, skal kommuner og amter, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag, også selvbudgettere deres provenu af ejendomsværdiskatter. På samme måde som der foretages efterregulering af forskudsbeløb af indkomstskat og ligningsprovenu for kommuner og amter, der væl- 27

28 ger at selvbudgettere, foretages der efterregulering af forskudsbeløbet af ejendomsværdiskat. Efterreguleringen sker tre år efter budgetåret. For den kommunale sektor under ét budgetteres i med i alt 10,8 mia. kr. i forskudsbeløb af ejendomsværdiskat. Det budgetterede provenu af ejendomsværdiskat er i 75 mio. kr. større end det statsgaranterede provenu, jf. tabel 2.5 herunder. I budgettet for 2005 var det budgetterede provenu 17 mio. kr. større end det statsgaranterede i løbende priser. Tabel 2.5 Statsgaranteret og selvbudgetteret provenu af ejendomsværdiskat, budget Mio. kr. 06-PL Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Statsgaranteret provenu Selvbudgetteret provenu Note: Amterne er ved lov forpligtet til at fastsætte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i. Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forskellen mellem det statsgaranterede og selvbudgetteret provenu for den kommunale sektor under ét kan tilskrives primærkommunerne, der budgetter med et provenu på 6,83 mia. kr. mod et statsgaranteret provenu på 6,75 mia. kr. Amtskommunerne har for budgetteret med forskudsbeløb af ejendomsværdiskat på godt 3,4 mia. kr. Københavns og Frederiksberg Kommuner budgetterer med provenuer fra ejendomsværdiskatten på hhv. 590 mio. kr. og 190 mio. kr., jf. tabel 2.6 herover. Nedenstående to figurer viser den geografiske fordeling af kommuner, der har valgt statsgaranti og selvbudgettering. Størrelsen på hhv. det budgetterede udskrivningsgrundlag og det budgetteret ejendomsværdiskatteprovenu er ligeledes sat i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og ejendomsværdiskatteprovenu. Af figur 2.4 ses det, at 24 kommuner har valgt at selvbudgetterer med det udskrivningsgrundlag, der var udmeldt ved statsgarantien. 24 kommuner selvbudgetterer med et lavere udskrivningsgrundlag end det statsgaranterede mens 90 kommuner 28

29 budgetterer med et højere udskrivningsgrundlag. De resterende 132 kommuner har valgt statsgaranti. Figur 2.4 Det budgetterede udskrivningsgrundlags størrelse i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, budget Statsgaranti 100 pct Under 100 pct Over 100 pct Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Af figur 2.5 fremgår det, at 57 kommuner, ud af de 138 selvbudgetterende kommuner, har valgt at selvbudgettere med det ejendomsværdiskatteprovenu, der var udmeldt ved statsgarantien. Af de resterende selvbudgetterende kommuner har 15 kommuner valgt at selvbudgettere med et lavere ejendomsværdiskatteprovenu mens 66 kommuner budgetterer med et højere ejendomsværdiskatteprovenu. 29

30 Figur 2.5 Det budgetterede ejendomsværdiskatteprovenu i forhold til det statsgaranterede ejendomsværdiskatteprovenu, budget Statsgaranti 100 pct Under 100 pct Over 100 pct Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2.4 Det skrå skatteloft Hvis summen af den amts- og primærkommunale udskrivningsprocent sammenlagt med skattesatserne for bund-, mellem- og topskat udgør mere end 59 pct., svarende til skatteloftet, nedsættes satsen for beregningen af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og skatteloftet. I vil nedsættelsen således have virkning i primærkommuner, hvor den samlede primærkommunale og amtskommunale skat overstiger 32,5 pct., jf. tabel 2.6 herunder. 30

31 Tabel 2.6 Det skrå skatteloft Samlet kommunal og amtskommunal udskrivningspct. som udløser det skrå skatteloft Antal primærkommuner omfattet af skrå skatteloft Antal amtskommuner omfattet af skrå skatteloft >31,75 >31,50 >32,50 >32,50 >32,50 >32, Note: Bornholms Regionskommune er fra 2003 medregnet som primærkommune, hvilket forklarer faldet fra 13 til 12 amtskommuner fra 2002 til Fra er Marstal og Ærøskøbing Kommuner sammenlagt til Ærø Kommune, hvilke forklarer faldet i antal af primærkommuner fra Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Som det fremgår af tabellen, er 198 primærkommuner omfattet af det skrå skatteloft i mod 199 primærkommuner i Dette fald kan forklares med, at Ærø er blevet sammenlagt pr. 1/1. For amtskommunerne er antallet uændret på 12 i forhold til både 2005 og Ordningen for primær- og amtskommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft blev ændret med virkning fra Den nye medfinansieringsreform gælder for primær- og amtskommuner hvor: udskrivningsprocenten øges i forhold til 1998, og hvor den samlede primær- og amtskommunale udskrivningsprocent overstiger det aktuelle loft for, hvornår det skrå skatteloft vil have virkning i en primærkommune, jf. tabel 2.6. Af tabel 2.6 herover fremgår det, at 12 amtskommuner og 198 primærkommuner har en udskrivningsprocent, der ligger over det skrå skatteloft, deraf er det dog kun de 168 kommuner, som har hævet udskrivningsprocenten i forhold til 1998 og som derfor er omfattet af medfinansieringen i. Det er én primærkommune mindre end i 2005, hvilket skyldes kommunesammenlægningen på Ærø. Den samlede medfinansiering i udgør 259 mio. kr. fordelt med 140 mio. kr. på amtskommunerne og 119 mio. kr. på primærkommunerne. I 2005 var det samlede beløb 256 mio. kr. fordelt med hhv. 138 mio. kr. og 118 mio. kr. på amts- og primærkommuner i løbende priser. Hverken i eller 2005 har Københavns og Frederiksberg Kommuner bidraget til medfinansieringen af det skrå skatteloft. 31

32 Tallene i tabellen herunder er baseret på en opgørelse af det forskudsregistrerede topskattegrundlag for og er udmeldt til kommunerne i forbindelse med tilskuds- og udligningsudmeldingen senest den 1. juli Tallene stemmer derfor ikke med den budgetterede medfinansiering af det skrå skatteloft, som gengivet i tabel 2.2. Tabel 2.7 Kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft Mio. kr. løbende PL Amter Primærkommuner Kbh og Frb Hele landet Medfinansiering ,1 117, ,6 Antal Medfinansiering 139,9 118, ,7 Antal Note: Tallene er baseret på en opgørelse af det forskudsregistrerede topskattegrundlag for og er udmeldt til kommunerne i forbindelse med tilskuds- og udligningsudmeldingen. Denne opgørelse svarer således ikke til den budgetterede medfinansiering af det skrå skatteloft. I forhold til Det kommunale budget 2005 er der en afvigelse vedrørende 2005-tallene, idet Det kommunale budget 2005 opgjorde antallet af kommuner, der er omfattet af medfinansieringen, til antallet af kommuner, der har budgetteret med dette. Fra er Marstal og Ærøskøbing Kommuner sammenlagt til Ærø Kommune, hvilke forklarer faldet i antal af primærkommuner fra Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2.5 Dækningsafgifter Den kommunale sektor under ét har for budgetteret med et provenu fra dækningsafgifter på 3,5 mia. kr. Heraf budgetteres med dækningsafgifter fra forskelsværdi af visse erhvervsejendomme mv. på ca. 2,4 mia. kr. Dækningsafgifter fra statslige ejendommes grundværdier udgør 281 mio. kr., mens afgiften fra andre offentlige ejendomme udgør 230 mio. kr. fra grundværdien og 650 mio. kr. fra forskelsværdien, jf. tabel 2.8 herunder. 32

33 Tabel 2.8 Provenuer for dækningsafgifter, budget Mio. kr. 06-PL Amter Primærkommuner Kbh Frb Hele landet Forskelsværdi af visse erhvervsejendomme mv Statslige ejendommes grundværdi Andre offentlige ejendommes grundværdi Offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgifter i alt Note: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Primærkommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner kan frit fastlægge dækningsafgiftspromillen for forskelsværdien af visse erhvervsejendomme mv. mellem 0 og 10 promille, mens amtskommunerne ikke har mulighed for at budgettere med indtægter fra forskelsværdi af visse erhvervsejendomme mv. Der er i alt 77 primærkommuner, som budgetterer med et provenu af dækningsafgift af forskelsværdien af visse erhvervsejendomme mv., hvilket er én mindre end i Maribo Kommune har for, i modsætning til budget 2005, valgt ikke at budgettere med indtægter fra forskelsværdi af visse erhvervsejendomme. Københavns og Frederiksberg kommuner har begge, ligesom i 2005, budgetteret med indtægter fra dækningsafgifter af forskelsværdi af visse erhvervsejendomme mv., mens Bornholms Regionskommune i såvel 2005 som ikke budgetterer med indtægter herfra. Samtlige kommuner har mulighed for at budgettere med indtægter fra beskatning af grundværdier af statslige ejendomme. For amtskommunerne er promillen fastsat til fem. For primærkommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner skal promillen være den samme som kommunens grundskyldspromille. Den kommunale sektor budgetterer under ét med en indtægt fra statslige ejendommes grundværdier på 281 mio. kr., som fordeler sig med 8 mio. kr. og 51 mio. kr. på hhv. amts- og primærkommuner. Københavns og Frederiksberg Kommuner 33

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002

Det kommunale budget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Marts 2002 Det kommunale budget 2002 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 33 92 33 60 Fax:

Læs mere

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 - MARTS 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct.

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct. ,1'7 *7(5),1$16,(5,1* I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIindtægtskilder Y Generelle

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 163 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. september 2006 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2400-44 Sagsbeh.: MWP Fil-navn: L grundskyld produktionsjord

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

1. DET SAMLEDE RESULTAT

1. DET SAMLEDE RESULTAT 1. DET SAMLEDE RESULTAT Sammenfatning 1.1 Budgetoversigt I efterfølgende oversigt er der foretaget en sammenfatning af resultatet af budgettet. Budgettet består af årsbudgettet for 24 samt 3 budgetoverslagsår

Læs mere

I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende:

I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIMRHX KXWOMPHIV Y Generelle

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives.

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives. HVIDOVRE KOMMUNE 2. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 BilagKB_141007_pkt.03.01 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Forudsætninger for budgettet Byrådets økonomiske politik, og dermed den årlige budgetlægning tager udgangspunkt i en økonomisk politik, som blev vedtaget d. 30. april 2014. Af politikken fremgår det bl.a.,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje.

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje. Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2016 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 3.458.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 24. april 2014 Sagsbeh: LFM Økonomiafdelingen Beregning af økonomiske nøgletal til budgetforslag 2015 2018 I dette bilag gennemgås de økonomiske nøgletal

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for 2014-2018 (I 1.000 kr.) Forv.

Læs mere

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug).

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug). EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 02.VI.2006 K(2006)2288 Vedrørende: Statsstøtte nr. N 214/2006 - Danmark Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme

Læs mere

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat Samtlige kommuner Budgetlægningen for 2011 Til brug for budgetlægningen for 2011 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning for 2011. Endvidere beskrives i dette

Læs mere

RENTER, TILSKUD, UDLIGNING, SKATTER MV. *** REGNSKABSOVERSIGT

RENTER, TILSKUD, UDLIGNING, SKATTER MV. *** REGNSKABSOVERSIGT 7 RENTER, TILSKUD, UDLIGNING, SKATTER MV... * 269.401.731 2378.480.498-267.478 2.374.484-1.856 5.836-70 RENTER AF LIKVIDE AKTIVER... * 347 3.966.837-3.800- SKATTER M.V... * 347 3.966.837-3.800-22 RENTER

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2007-2010

Generelle bemærkninger til budget 2007-2010 Generelle bemærkninger til budget 2007-2010 1. Indledning og sammendrag af økonomien i 2007-2010 Jammerbugt Kommunes budget for 2007 og overslagsårene 2008-10 er vedtaget i Sammenlægningsudvalget den 10.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere