Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)"

Transkript

1 Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Primære målgruppe: Dermatologer i praksis så vel som på hospitalsafdelinger Udarbejdet af udvalg ved Dansk Dermatologisk Selskab, DDS: Robert Gniadecki (formand), Gregor Jemec, Frederik Grønhøj Larsen, Henrik Lorentzen, Henrik Sølvsten, Susanne Vissing og Anne Østerlind Februar

2 Baggrund Incidensraten af kutant malignt melanom i Danmark er 12- til 14-doblet siden etableringen af Cancerregistret i I 2007 blev der registreret nye tilfælde. Antal døde per år på grund af MM har været stationær siden 1995, hvor 215 døde sammenlignet med 230 i Den sygdomsspecifikke mortalitet har således været vigende, som muligt udtryk for tidligere diagnose og bedre behandling. Guidelines som disse skal tjene til støtte for yderligere forbedringer af behandlingsresultaterne. Retningslinier for udredning, diagnostik primær behandling og efterkontrol er beskrevet i Sundhedsstyrelsens cancer pakke forløb: 1. Definitioner 1. Pigmenterede tumorer (eng: pigmented lesions): Flade eller eleverede hudforandringer som adskiller sig fra rask hud ved at have brun til sort farve. I melanocytære læsioner (naevi, malignt melanom) findes abnorm proliferation af melanocytter og sædvanligvis ophobning af melanin. I ikkemelanocytære læsioner, som omfatter forskellige benigne og maligne tilstande, er melanocytkomponenten intakt. 2. Kongenit naevus: Melanocytært naevus, som er til stede ved fødslen. Incidensen er ca. 1%. Lille subgruppe af kongenitte naevi opstår efter fødselen (tardive kongenitte naevi). Kongenitte naevi inddeles efter størrelse i: 1) små kongenitte naevi (<1.5 cm). Hyppighed: 1:100. 2) Intermediære (1.5 cm - 20 cm)(estimerede hyppigheder: 1: :20.000) og 3) gigant naevi (>20 cm)(1: : ). 3. Akvisit melanocytært naevus: Benign proliferation af melanocytter, som opstår efter fødslen (typisk hos børn og teenagers). Der er følgende kliniske varianter af akvisit naevus: 1) almindeligt akvisit naevus (junction naevus, compound naevus eller dermalt naevus), 2) blåt naevus, 3) halo naevus, 4) naevus spilus, 5) Spitz naevus, 6) Pigmented spindle cell naevus of Reed) og 7) atypiske (eng: dysplastic) naevi. 4. Atypisk naevus (eng: clinical atypical naevus) Klinisk begreb som rummer melanocytære naevi som adskiller sig fra de almindelige akvisite naevi ved at være større (>6 mm diameter), ofte asymmetriske og indeholdende forskellige farver (lyserødt, lysebrunt, mørkebrunt). Prævalens af sporadiske atypiske naevi i populationen er ca. 2-18%. Dette spænd er udtryk for den manglende konsensus, der karakteriserer denne entitet. 5. FAMMM syndrom (familial atypical mole and multiple melanoma syndrome): Syndrom-diagnose, som manifesterer sig klinisk ved et stort antal (50+) naevi (typisk lokaliseret på truncus) hvoraf mindst ét atypisk (tidl. dysplastic) naevus hos patient med familiær anamnese i form af MM hos 1. grads slægtning (forældre, børn eller søskende) eller to eller flere tilfælde af MM på samme side i familien 12, Kutant malignt melanom (MM): Er en malign tumor som udgår fra melanocytter og som primært involverer huden. MM inddeles efter morfologiske karakteristika i superficielt spredende MM (ca. 60% af tilfældene), efterfulgt af nodulært MM (ca. 20%), mens de resterende 10% er fordelt på lentigo maligna melanoma, akralt lentiginøst MM og ikke klassificerbart MM. (NB: Melanomer, som opstår i øjet (conjunctiva, uvea), hjernehinder og slimhinder holdes i epidemiologisk forskning adskilt fra MM og behandles i øvrigt ikke af dermatologer). 7. ABCDE metode: Kliniske kriterier for diagnose af MM (Asymmetry, Border irregularity, Colour variation, Diameter 6 mm, Evolution) 2

3 8. Glasgow 7-point checkliste: Kliniske kriterier for diagnose af MM, bestående af tre major kriterier: 1: Vækst/nye læsioner 2: Ændring i form og afgrænsning 3: Ændring i farver/pigmentvekslen og fire minor kriterier: 1: diameter >7 mm, 2: inflammation, 3: sekretion, blødning, skorpedannelse 4: kløe 9. Ugly duckling tegn: Melanocytær tumor som klinisk adskiller sig fra andre tumorer hos samme patient. Baseres på observation af, at naevi hos den samme person ligner hinanden, mens melanomet ofte afviger fra dette mønster. Ugly duckling læsion kan give mistanke om malignt melanom. 10. Dermoskopi (epiluminescens mikroskopi): Er en ikke-invasiv diagnostisk undersøgelsesteknik hvor hudens overflade betragtes med håndholdt mikroskop. Dermoskopi øger diagnostisk præcision for MM med 49%. Er omtalt i forløbspakken Mistanke om malignt melanom: Jvf. punkt side 18 i Pakkeforløb for Modermærkekræft. Svarer til den engelske term: possible melanoma. Patienter med mistanke om MM skal håndteres som beskrevet i kræftpakken. 12. Begrundet mistanke om malignt melanom: Jf. punkt i kræftpakken. (eng. probable melanoma). Håndteres som beskrevet i kræftpakken 2. Diagnostik 2.1. Anamnese Melanom mistanke hos patienten selv eller dennes pårørende skal altid tages alvorligt. Selv om symptomerne kan være få og diskrete udgør de altid et vigtigt bidrag til diagnosen. Typisk er Nyt modermærke eller ændring af størrelse, farve eller form af eksisterende modermærke Subjektive gener (ubehag, svie, smerter, og kløe) i et eksisterende modermærke. Blødning eller sårdannelse i et modermærke uden forudgående traume. Anamnese med ny læsion eller med forandring i læsionen er det mest sensitive symptom på MM. Kløe er det mindst specifikke symptom, og opstår ofte i benigne, akvisitte naevi Makroskopisk undersøgelse Der er tre komplementære kliniske metoder til diagnostik af MM: ABCDE kriterier, Glasgow 7-punkt skema og ugly duckling princippet Dermoskopi Dermoskopi er standard of care som supplement til den objektive undersøgelse ved diagnostik af melanocytære læsioner/tumorer. Dermoskopi øger den diagnostiske sensitivitet og specificitet og indgår da også i filterfunktionen (Kræftpakken ). Dermoskopi supplerer følgende procedurer: - ABCD vurdering - Menzies metode - 7-punkt checkliste Beskrivelse af ovenstående metoder og deres sensitivitet og specificitet er beskrevet i artiklerne Tran et al. (2008) og Malvehy et al (2007). 3

4 2.4. Sekventiel fotografering (digital dermoskopisk monitorering) Sekventiel fotografering kan anvendes i tilfælde, hvor læsionen ikke opfylder kriterierne for malignt melanom, men hvor enkelte tegn eller symptomer alligevel efterlader mistanke. Typisk drejer det sig om symptomatiske naevi, uden sikre kliniske og dermoskopiske malignitetskriterier, men dog små afvigelser ved dermoskopi. Flere studier har dokumenteret, at dermoskopisk monitorering med digital fotografi kan reducere bioptering med en faktor 3. Der anbefales kort opfølgningstid (3-4 måneder). Dermoskopisk fotomonitorering har specificitet på >80% og sensitivitet på næsten 100% Biopsi af melanocytære læsioner/tumorer Biopsi og histopatologisk undersøgelse er den endelige undersøgelse, som kan bekræfte eller afkræfte diagnosen malignt melanom. Generelt bør der udføres excisionsbiopsi, hvor hele læsionen/tumor fjernes med 1-5 mm margen. Komplet excisionsbiopsi sikrer det bedste kliniske materiale til histopatologi og staging og udgør dermed bedste basis for efterfølgende plastikkirurgisk re-excision. Incisionsbiopsi eller stansebiopsi umuliggør sikker tykkelsesmåling af tumor. Biopsiteknikken har dog ingen signifikant indflydelse på prognose og risiko for metastaser. 3. Klassifikation af pigmenterede læsioner i relation til melanomrisiko Melanocytære læsioner klassificeres jf. Pakkeforløb for Modermærkekræft i 3 kategorier: ingen mistanke mistanke om MM begrundet mistanke om MM For at klassificere læsionen er det nødvendigt at vurdere anamnestiske oplysninger, makroskopiske fund og resultatet af dermoskopi Ingen mistanke om MM Mistanke om MM frafaldes, når dermatologen finder en ikke-melanocytær læsion (ex. verucae senilis), eller hvis det drejer sig om asymptomatiske, stationære læsioner, som er benigne både iflg. kliniske kriterier (ABCDE kriterier, ugly duckling eller Glasgow 7-punkt skala) og dermoskopi. Symptomatisk naevus vurderes som benignt, hvis det klinisk og dermoskopisk er upåfaldende. Journaloplysninger bør altid omfatte en endelige klinisk diagnose. Der er ikke indikation for diagnostisk biopsi her. Hvis patienten har et velbegrundet ønske om at få fjernet elementet bør materiale sendes til histopatologisk undersøgelse Mistanke om MM Mistanke om malignt melanom rejses i tilfælde af en læsion, hvis benign karakter ikke kan bestemmes med høj sikkerhed. Mistanke rejses, hvis læsionen udviser afvigelser enten anamnestisk, eller ved klinisk undersøgelse eller dermoskopi. Disse læsioner kan enten følges fotografisk (som beskrevet i 2.4.) eller biopteres (excisionsbiopsi med 1-5 mm margen af normal hud og i dybden til midt subkutis). Præparatet fikseres i formalin, og sendes til histopatologisk undersøgelse med følgende information: 1. Indikation: Mistanke om malignt melanom, 2. biopsiteknik: ekscisionsbiopsi (eller andet, hvis klinisk begrundet i individuelle forhold hos tumor eller patient), 3. lokalisation af læsionen Begrundet mistanke om MM Begrundet mistanke om melanom rejses, hvis læsionen opfylder både kliniske og dermoskopiske kriterier for MM. Desuden, histopatologisk fund af malignt melanom klassificeres som begrundet mistanke i.h.t. kræftplan II. Begrundet mistanke om melanom afføder haste henvisning til plastik kirurgisk afdeling i.h.t. forløbspakken. 4

5 4. Journaldokumentation - Anamnese: o Subjektive symptomer: forandring, kløe, smerter, svie, andet ubehag - Objektiv undersøgelse: o Hvis læsionen klassificeres som ingen mistanke er det tilstrækkeligt at notere: benign læsion i.h.t. f.eks. dermoskopi, ABCD, Menzies s metode, 7-punkt checkliste. o Hvis læsionen klassificeres som mistanke eller begrundet mistanke anføres: risikofaktorer (familiær MM, soleksponering/solskoldning i barndommen, hudtype) makroskopisk beskrivelse af læsionen: størrelse i mm lokalisation tilstedeværelse af makroskopiske kriterier, f.eks: ABCDE kriterier, ugly-duckling læsion, eller Glasgow 7-punkt skala dermoskopi (Af praktiske grunde er det ikke altid muligt at foretage en fyldestgørende anamnese og objektiv undersøgelse ved samme konsultation. I det tilfælde kan patienten tilsiges en opfølgende konsultation.) - Diagnose ingen mistanke om MM (med angivelse af alternativ kliniske diagnose) mistanke om MM begrundet mistanke om MM - Behandling og plan o Hvis der er foretaget biopsi/excision anføres om læsionen er excideret in toto og i givet fald hvorfor ikke o Plan for behandling og opfølgning (f.eks. henvist til plastikkirurgisk afdeling i h.t. forløbspakken). 5. Behandling af MM I tilfælde af begrundet mistanke eller histopatologisk verificeret MM, skal patienten straks henvises til behandling på plastikkirurgisk afdeling, jf. forløbspakken. 6. Bemærkninger vedrørende særlige typer af melanocytære læsioner 6.1. Kongenitte naevi Risiko for malign transformation synes at være forhøjet ved større (dvs. store intermediære samt gigant) kongenitte naevi. Hvor excision er mulig med acceptabel cikatrice, anbefales dette efter individuel vurdering. Større, kongenitte naevi, hvor man vælger at afstå fra excision, skal følges efter retningslinier gældende for risikopatienter (punkt 7). Nyfødte med store kongenitte naevi, som skønnes behandlingskrævende, skal indenfor 1. leveuge henvises til plastikkirurgisk afdeling Spitz naevus og pigmented spindle cell naevus of Reed Spitz naevus er en amelanotisk eller pigmenteret melanocytær læsion hos børn og unge med epitelioid eller spindle cell histopatologi. Reed naevus er et pigmenteret spindle cell naevus hos voksne. Spitz naevus udviser ofte hurtig vækst og kan være vanskelig at differentiere fra malignt melanom. Der er ingen konsensus vedr behandling af Spitz og Reed naevi. De fleste eksperter tilråder komplet excision eller observation med fotografisk follow-up (ref. 16). Hvis det besluttes at excidere et pigmenteret spindle cell naevus of Reed (eller et Spitz naevus) er radikaliteten vigtig idet disse naevi recidiverer ofte og differentiering fra spindle cell melanoma ved recidiv kan være meget vanskelig. 5

6 6.3. Halo naevus Undersøges ved samme procedurer som andre naevi og behandles som et benignt naevus Naevus med atypisk melanocytær proliferation Betydning af dette histologiske fund er ikke belyst, men der er ingen evidens for, at disse læsioner kan udvikle sig til invasive melanomer. Derfor kan radikalt fjernede naevi betragtes som færdigbehandlede, og yderligere kontrol afhænger af øvrige risikofaktorer (se afsnit 6.). Hvis nævus er excideret med usikker radikalitet anbefales re-excision eller observation. Ved recidiv skal naevus recurrens excideres som in situ melanom Blue naevus Blue naevus er en benign tumor. Ingen øget risiko for overgang til MM. En særlig variant: cellular blue naevus er mere dyb blå-sort i farve, velafgrænset men med multinodulær morfologi, kan (om end sjældent) opføre sig som en malign tumor. Differentiering mellem blue naevi og dermal melanom metastaser kan være vanskelig. Man bør derfor excidere store tumorer (> 5 mm) hvor man ikke kan bekræfte, at elementet har været stationært (tilstede i mange år) Naevus spilus Er en godartet tumor. MM opstår kun meget sjældent i disse tumorer. Patienten informeres herom, og der kan vælges radikal excision eller observation/selvundersøgelse (Bilag 1) Subunguale pigmenterede læsioner Det kan være svært at skelne mellem benigne og maligne forandringer (melanom, onychomycose, haematom, medikamentelt udløst hyperpigmentering, subungual naevus). Differentialdiagnoserne hæmatom og onychomycose kan ofte afklares ved dermoskopi. Melanocytære tumorer viser sig dermoskopisk som brunlige, lineære forandringer, som strækker sig ned til matrix. Asymmetri og tilstedeværelse af Hutchinson s tegn giver mistanke om MM. Biopsi skal udføres i matrix og kan foretages, afhængigt af læsionens lokalisation og størrelse, ved åben neglekirurgi eller teleskopisk stansebiopsi. Patienten bør informeres om risiko for negledystrofi efter indgrebet In situ melanom Behandling af in situ melanom er ikke eksplicit nævnt i forløbspakken. Hvis den primære diagnostiske biopsi er udført med <5 mm afstand, bør elementet re-excideres i h.t. anbefalingerne fra Danish Melanoma Group (DMG) dvs. med 5 eller 10 mm afstand og til midt subcutis Lentigo maligna Lentigo maligna (LM) er in situ MM med lavt potentiale til udvikling af invasivt MM. LM opstår hos ældre mennesker som resultat af kumulativ soleksponering, og er næsten udelukkende lokaliseret i ansigtet. Lentigo maligna har et karakteristisk klinisk og dermoskopisk udseende. Lentigo maligna er ofte større læsioner, som gør det vanskeligt at bioptere ved excisionsbiopsi. Det er derfor ofte nødvendigt at stille diagnose ved incisionsbiopsi (f.eks. stansebiopsi) som udtages fra den del af læsionen, som klinisk/dermoskopisk er mest suspekt. Hvis biopsi bekræfter diagnosen lentigo maligna, og speciallægen skønner, at et operativt indgreb er forbundet med betydelig morbiditet, kan man diskutere ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder med patienten, inklusive imiquimod eller røntgenbehandling. Patienter bør dog informeres om, at kirurgi er den eneste metode, hvor helbredelse kan sikres, idet der er større risiko for recidiv efter ikke-kirurgisk behandling. Hvis biopsi viser invasivt melanom (lentigo maligna melanoma) skal patienten henvises til excision i h.t. forløbspakken begrundet mistanke. 6

7 6.10. Naevus recurrens (pseudomelanoma) I tilfælde af naevus recurrens, hvor den benigne natur af primærlæsionen er dokumenteret ved biopsi, kan man vælge mellem excision eller observation. Patienter, hvor dokumentation mangler, skal behandles som mistanke om MM. 7. Kontrol og prævention 7.1. Identifikation af risikopatienter Populations-baseret screening for malignt melanom er ikke omkostningseffektivt. Det anbefales derfor at screene/kontrollere individer, hvis relativ risiko for MM er særlig høj (>10 gange forhøjet): 1. FAMMM syndrom (defineret under 1) Personer med flere (>10) atypiske naevi. MM risiko øget med en faktor Patienter med tidligere MM og atypiske naevi (men ingen MM i familien). MM risiko øget en faktor Patienter med familiært melanom defineret som: i) familiær anamnese af MM hos 1. grads slægtning og yderligere to tilfælde af MM eller pancreas cancer på samme side i familien, eller ii) 3 tilfælde af MM hos den samme person. Patienter, hvis risiko er <10 gange forhøjet kan også følges i screening efter individuel vurdering Screeningsprogram for risikopatienter Risikopatienter (MM risiko øget med en faktor 10 eller mere, jf. 7.1.) tilbydes en gang om året en screening, der består af følgende - Hvert besøg: o Anamnese o Klinisk undersøgelse af hele huden inklusive håndflader og fodsåler o Dermoskopi af target læsioner, som opfylder ugly duckling kriterium eller/og melanomkriterier ifølge Glasgow 7-punkt skala eller ABCDE skala. - Ved baseline endvidere: o Fuld krops foto anbefales. Kan bruges, afhængigt af ekspertise og præferencer, til støtte for prospektiv detektion af nye læsioner og til at vurdere udviklingen af suspekte læsioner. o Vurdering af melanomrisiko o Patientinformation om baggrund for screening, risikovurdering og sikkerhed. Specielt informeres patienter med atypiske naevi om, at præventiv excision har meget lav costbenefit og i øvrigt ofte resulterer i kosmetisk uacceptable ar. o Patientinstruktion vedrørende selvundersøgelse og solprofylakse (Bilag 1). Vedr genetisk screening for CDKN2A mutationer anbefales dette kun til patienter med familiær malign melanom (7.1.2.). Patienter med mutation har en kumulativ risiko for at udvikle MM (før de fylder 80 år) på 58%-92%. 14 (Ref. 15). 7

8 7.3. Follow-up efter excision af MM Follow-up (kontrol) efter operation af MM gennemføres som beskrevet i kapitel 8 i Pakkeforløb for Modermærkekræft.. Patienter, som er radikalt reseceret for MM følges i 5 år af opererende klinik i h.t. Pakkeforløb for Modermærkekræft. 8

9 Referencer 1. Tran KT, et al. Biopsy of the pigmented lesion when and how. JAAD 2008;59: Dutch Working Group on melanoma and American Association of Comprehensive Cancer Centers (ACCC). Guideline: Skin melanoma. Online version januar 2009) 3. Malvehy J, et al. Dermoscopy report: Proposal for standarization. JAAD 2007;57: Kittler H, et al. Diagnostic accuracy of dermoscopy. Lancet Oncology 2002;31: Garbe et al. Evidence and interdisciplinary consense-based German guidelines: diagnosis and surveillance of melanoma. Melanoma Res 2007;17: Garbe C, Eigentler TK. Diagnosis and treatment of cutaneous melanoma. Melanoma Res 2007;17: Rhodes AR. Cutaneous melanoma and intervention strategies to reduce tumor-related mortality. Dermatol Ther 2006;19: Sober AJ, et al. Guidelines of care for primary cutaneous melanoma. JAAD 2001;45: Menzies SW. Cutaneous melanoma: making a clinical diagnosis, present and future. Dermatol Ther 2006; 19: Liu W., et al. What features do patients notice that help to distinguish between benign pigmented lesions and melanomas?: the ABCD(E) rule versus the seven-point checklist. Melanoma Res 2005;15: Scope A., et al. The "Ugly Duckling" Sign: Agreement Between Observers. Arch Dermatol 2008;144: Bergman W, Gruis A.G. Management of melanoma families. Cancers 2010;2: Leachman SA, Carucci J, Kohlmann W, Banks KC, Asgari MM, Bergman W, Bianchi-Scarrà G, Brentnall T, Bressac-de Paillerets B, Bruno W, Curiel-Lewandrowski C, de Snoo FA, Debniak T, Demierre MF, Elder D, Goldstein AM, Grant-Kels J, Halpern AC, Ingvar C, Kefford RF, Lang J, MacKie RM, Mann GJ, Mueller K, Newton-Bishop J, Olsson H, Petersen GM, Puig S, Rigel D, Swetter SM, Tucker MA, Yakobson E, Zitelli JA, Tsao H. Selection criteria for genetic assessment of patients with familial melanoma. J Am Acad Dermatol. 2009; 61:677.e Gelbard SN, Tripp JM, Marghoob AA, Kopf AW, Koenig KL, Kim JY, Bart RS. Management of Spitz nevi: a survey of dermatologists in the United States. J Am Acad Dermatol. 2002;47:

10 Bilag 1 Information vedrørende selv-undersøgelse af modermærker på huden Patienter, som vurderes at have forhøjet risiko for malignt melanom bør instrueres i selv at undersøge deres hud. Velegnet tidspunkt til hudundersøgelse er efter bad. Der behøves godt lys og et stort spejl. Vær især opmærksom på o Nye modermærker o Modermærker, som forandrer sig o Modermærker, hvor der dannes sår, eller som føles anderledes. Husk også hudfolder, fodsåler og håndflader. Huden på bagsiden af kroppen kan undersøges med et håndholdt spejl eller med hjælp fra en anden person, som i givet fald bør modtage professionel instruktion. Patientinformation vedrørende sol og malignt melanom Risiko for malignt melanom stiger moderat (2-3 gange), hvis man har været ivrig soldyrker. Risiko for superficielt spredende melanom og nodulært melanom er størst, hvis man har været udsat for solskoldninger i barnealderen, mens risiko for lentigo maligna melanom stiger med summen af soleksponering igennem livet. Akralt lentiginøst melanom er uafhængigt af soleksponering. Solbeskyttelse, især forebyggelse af solskoldninger hos børn, reducerer risikoen. Beskyttelse mod ultraviolet lys baseres på 4 principper (SSSS principperne): Siesta: undgå solbad mellem kl. 12 & 15, bliv i skyggen (engelsk: short shadow seek shade ) Solhat: Undgå at blive skoldet. Solcreme: Benyt høj faktor >15. Sluk solariet Den mest effektive solbeskyttelse opnås ved hjælp af tøj inkl. solhat samt ved at blive i skyggen, når solen står højt på himlen. Solbeskyttelse er især vigtig hos personer, som har hudtype 1 og 2. Hudtypen finder man ud fra svar på flg. spørgsmål: 1. Hvordan reagerer din hud på solen om foråret? 2. Hvilken hudfarve får du sædvanligvis efter en sommer i solen: Hudtype 1. Jeg bliver altid solskoldet, og jeg bliver aldrig brun. Hudtype 2. Jeg har en øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er let brun efter syv dage. Hudtype 3. Jeg har en let øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er moderat brun efter syv dage. Hudtype 4. Jeg bliver aldrig solskoldet af en enkelt times sol, og jeg er godt eller meget brun efter syv dage. 10

11 Bilag 2 Eksempler på journalnotater Patient henvist med suspekt naevus, som ikke er malignt melanom (ingen mistanke) Diagnose: Naevus pigmentosus. Henvist på mistanke om malignt melanom på ryggen. Igennem den seneste tid bemærket kløe i modermærket, men ikke forandring i størrelse eller farve. Ingen andre symptomer. Objektivt: pigmenteret element på ve scapula, diameter 7 mm. Klinisk og dermoskopisk (ABCD metode) benignt. Ingen risikofaktorer for malignt melanom. Afsluttes. Patient henvist med malignt melanom (mistanke) Diagnose: Melanoma malignum obs pro. Henvist på mistanke om malignt melanom på ryggen. Igennem de sidste 3 uger kløe i modermærket, men har ikke bemærket forandring i størrelse eller farve. Ingen andre symptomer. Objektivt: let asymmetrisk pigmenteret element på ve scapula, diameter 7 mm. Dermoskopisk mistanke om malignt melanom (ABCD metode). Ingen palpable lymfeknuder. I anaesthesi med carbocain c. adrenalin foretages Rp. Excisionbiopsi med 3-5 mm afstand til elementet og til midten af subcutis. Efter haemostase lukkes med 5-0 Ethilon. Patienten informeres om mistanke om malignitet. Gives tid til mikroskopisvar, supplerende anamnese for risikofaktorer for melanom og fuldkropsundersøgelse for naevi om 1 uge. Patient henvist med mistanke om malignt melanom hvor der vælges fotografisk opfølgning Diagnose: Melanoma malignus obs pro. Henvist på mistanke om malignt melanom på ryggen. Igennem de sidste 3 uger kløe i modermærket, men har ikke bemærket forandring i størrelse eller farve. Ingen andre symptomer. Objektivt: let asymmetrisk pigmenteret element på ve scapula, diameter 7 mm. Dermoskopisk (7-punkt checkliste) let asymmetri i pigmentfordeling. Ingen palpable lymfeknuder. Negativ anamnese for risikofaktorer for malignt melanom. Ved fuldkrops hudundersøgelse ses få, almindelige naevi uden malignitetssuspicio. Rp. klinisk foto af naevus med henblik på opfølgning om 3 måneder. Patienten informeres herom. Patient henvist med malignt melanom (begrundet mistanke) Diagnose: Melanoma malignum obs pro. Henvist på mistanke om malignt melanom på ryggen. Igennem de sidste 3 uger kløe i modermærket, har ikke bemærket forandring i størrelse eller farve. Ingen andre symptomer. Objektivt: blødende, sort tumor på ve scapula, diameter 15 mm. I venstre axil palperes en 2 cm stor lymfeknude. Klinisk og dermoskopisk stærk mistanke om malignt melanom (Menzie s metode). 11

12 På grund af begrundet mistanke om malignt melanom henvises til plastikkirurgisk afd. Rigshospitalet (har fået tid d kl ). Patienten informeres om mistanke om malignt melanom og behandlingsforløb. Gives tid om 1 måned med henblik på opfølgning, supplerende anamnese for risikofaktorer for melanom og fuldkropsundersøgelse for naevi. Patient med multiple naevi til vurdering 1. konsultation: Henvist med multiple naevi til vurdering. Igennem de sidste 5 år tiltagende antal naevi. Ingen familiær disposition til malignt melanom, og ingen andre risikofaktorer. Ingen subjektive gener fra naevi, har ikke bemærket vækst eller forandring i modermærkerne. Objektivt: Der ses flere end 50 naevi spredte på krop og ekstremiteter, heraf ca. 20 klinisk atypiske naevi primært på truncus. Ingen suspekte elementer ved klinisk og dermoskopisk undersøgelse (ABCD metode). Patienten tilbydes regelmæssige kontroller for naevi på grund af forhøjet risiko (faktor >10) for malignt melanom. Der tages klinisk foto. Informeres skriftligt og mundtligt om solprofylakse og selv-kontrol af naevi. Foreslås ny tid om 1 år efter henvisning via egen læge. Efterfølgende konsultationer: Fuldkrops undersøgelse på grund af multiple, atypiske naevi. Ingen nytilkomne symptomer, ingen anamnese af vækst eller forandring i naevi. Ingen suspekte elementer ved klinisk og dermoskopisk undersøgelse (ABCD metode). Tid om 1 år. 12

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Kutant primært malignt melanom

Kutant primært malignt melanom Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

6.5 Udredning af familiære forhold

6.5 Udredning af familiære forhold 6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Klager over diagnostik af brystkræft

Klager over diagnostik af brystkræft Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING DATHYRCA CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING OPERATIONSSTED (1. KIRURGISKE BEHANDLING) (SÆT RING OM SVARET) 1 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD F, RH 2 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD, GENTOFTE AMTSSYGEHUS

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE Til stede: T. Agner, R.Gniadecki, M. Heidenheim, Peter H. Andersen, Sanne Buus og observatør for DDO S. Vissing. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

7. Behandling af primær tumor

7. Behandling af primær tumor 7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter

Læs mere

Retningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010

Retningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010 Retningslinjer for behandling af hudens kræftsygdomme Region Syddanmark September 2010 Forord Center for Hudcancer blev etableret i 1993 på basis af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat på Odense Universitetshospital.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Hovedanbefalinger. Bilag til Kræftplan II

Hovedanbefalinger. Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 H Hudkræft Overlæge Krzysztof Drzewiecki, Rigshospitalet Overlæge Jørgen Lock-Andersen, Roskilde Amts Sygehus Overlæge Karin Dahlstrøm, Amtssygehuset i Herlev Overlæge

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer,

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger MedCom Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 1 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND... 3 2. BILLEDFORSENDELSE...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om skumbehandling

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere