Notat 14. marts 2016 J-nr.: /

Transkript

1 Notat 14. marts 2016 J-nr.: / Målsætningen for høringsfrister overholdes ofte ikke En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at den anbefalede høringsfrist på 20 ofte ikke overholdes. Det er især høringer, der omhandler EU-lovgivning, som har lave høringsfrister, men det er også et problem ved en stor del af de nationale lovforslag. I alt overholder 415 af 763 høringer i perioden ikke den målsætning folketinget bestræber sig på. Den gennemsnitlige høringsfrist var på 18,3 fra 2014 til Blandt ministerierne er der også stor forskel på, hvorvidt de formår at overholde målsætningen. Justitsministeriet formår at have en gennemsnitlig høringsfrist på 22, mens Beskæftigelsesministeriet har en gennemsnitlig høringsfrist på 13 dage. Analysens resultater 415 af de 763 sager i perioden har en høringsfrist på under 20 dage. Dette svarer til 54 % af høringerne. Den gennemsnitlige høringsfrist i perioden er 18,3. Især høringer om EU-lovgivning har gennemsnitligt en høringsfrist den er på 12 Fem ministerier har ikke en gennemsnitlig høringsfrist på mindst 20. Kontaktperson Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon Anette Sørensen, journalist, telefon Nørre Voldgade 6 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Stor andel af høringer overholder ikke mål for høringsfrister Selvom der ikke findes en lovbestemt grænse for, hvor lang en høringsfrist mindst bør være, anbefales det, at fristen er på mindst 20 (se metode for uddybning). Dette er for at give de involverede parter nok tid til at lave et fornuftigt og gennemarbejdet høringssvar. Det er dog ikke altid denne målsætning overholdes. I figur 1 ses det, at i perioden havde hele 415 ud af i alt 763 høringer, hvor Dansk Byggeri var høringsberettiget, en høringsfrist på under 20. Dette svarer til 54 %. Af de høringer, der omhandler EUlovgivning, har 7 sager, svarende til 76 %, en høringsfrist på under 20. Sammenlignet har ca. halvdelen af de sager, der omhandler dansk lovgivning, en høringsfrist på under 20. Figur 1 Mængden af sager der overholder og bryder målet for den gennemsnitlige høringsfrist i perioden fordelt på lovgivning, antal sager DK EU Over eller lig med 20 Under 20 Ser man nærmere på, hvad den gennemsnitlige høringsfrist igennem tiden har været, er det tydeligt, at det især er høringsfrister for EU-lovgivningssager, der er meget lave, med en gennemsnitlig frist på 12. I skarp kontrast har høringerne vedrørende dansk lovgivning en gennemsnitlig frist på knap 20 dage. Dette gør også, at hvis man ser på samtlige høringer, har de en gennemsnitlig frist på 18,3, hvilket er under målsætningen på 20. Side 2 af 5

3 Figur 2 Gennemsnitlig høringsfrist i perioden fordelt på lovgivning, antal DK EU Alle sager Anm.: Året 2016 består af perioden fra til Den grønne stiplede linje illustrerer målet for høringsfrister. Analysen baseres på sager, hvori Dansk Byggeri har været høringsberettiget. I figur 3 kan fordelingen af høringsfrister ses. Af de i alt 763 høringer har 71 høringer en høringsfrist på 1-5 (svarende til 9 % af de samlede høringer). 1 høringer har en frist på 6-. Sammenlagt har 181 høringer en frist på maksimalt dage. Figur 3 Fordeling af høringsfrister i perioden fordelt på lovgivning 0% 90% 80% 36% 13% 7% % 70% 60% 63% 50% 40% 30% 64% 87% 93% 90% EU DK 20% % 37% 0% Over eller lig med 20 Stor forskel på ministerierne I figur 4 kan man se, hvor gode hvert ministerie er til at overholde målsætningen for høringsfristen. Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har hhv. 85 %, 68 % og 67 % af alle høringer er på under 20. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet har de laveste andele af korte frister. Side 3 af 5

4 Figur 4 Mængden af sager der overholder og bryder målet for den anbefalede høringsfrist i perioden fordelt på ministerier, antal sager Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Transport- og Bygningsministeriet Skatteministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Justitsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Energi-, forsynings- og klimaministeriet Beskæftigelsesministeriet % %20%30%40%50%60%70%80%90%0% Over eller lig med 20 Under 20 I figuren er ministerier med færre end 25 høringer ikke medtaget. Ser man på ministeriernes samlede gennemsnit, så ser det lidt bedre ud. Fem ministerier har en gennemsnitlig høringsfrist på under 20 dage, mens fire ministerier har en gennemsnitlig høringsfrist på over 20 dage. Igen har Beskæftigelsesministeriet en gennemsnitlig meget kort høringsfrist. Her skal man være opmærksom på, at der er tale om den gennemsnitlige høringsfrist, og at der i alle ministerier er en stor del af høringerne, som ikke overholder fristerne (som vist i figur 4) selvom fristerne er opfyldt i gennemsnit. Figur 5 - Gennemsnitlig høringsfrist hos ministerierne i perioden , antal Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Transport- og Bygningsministeriet Skatteministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Justitsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Energi-, forsynings- og klimaministeriet Beskæftigelsesministeriet Anm.: Året 2016 består af perioden fra til Den grønne stiplede linje illustrerer målet for høringsfrister. Analysen baseres på sager, hvori Dansk Byggeri har været høringsberettiget. I figuren er ministerier med færre end 25 høringer ikke medtaget. Side 4 af 5

5 Metode Der findes ikke nogen lov eller andet regelsæt, der anviser, hvor lang tid et lovforslag bør være i høring. I Håndbog for Folketingsarbejdet 1 vurderes det, at ministerierne skal tilstræbe sig frister på mindst 4 uger, for at høringsparterne har nok tid til at udarbejde et fyldestgørende svar. I analysen tages der udgangspunkt i denne målsætning. Fristen er opgjort på antallet af. Det vil sige at weekender og helligdage ikke tæller med, da det ikke kan forventes, at høringsparter er i stand til at udarbejde høringssvar i denne periode. Fristen skal derfor være 20 eller derover, før at høringen har en tilpas frist. Analysen baseres på høringer hvori Dansk Byggeri har været høringsberettiget i perioden 1. januar 2014 til den 4. februar Dansk Byggeri organiserer ca virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen, byggeindustri samt forsyningsvirksomheder, så antallet af høringer er størst indenfor disse områder. På trods af dette er analysen stadig yderst relevant, da det giver et unikt indblik i, hvilket høringsfrister en stor brancheorganisation er underlagt. Samt at datagrundlaget er ret omfattende. Da Lars Løkke Rassmusen overtager regeringsmagten d. 28. juni 2015, valgte han at rokere rundt på nogle af ressortområderne. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter blev fx nedlagt, Miljø- og Fødevareministeriet blev lagt sammen, hvorimod andre ministerier fortsatte som hidtil. For at det er muligt at sammenligne høringer før og efter ressortændringerne, har det været nødvendigt skønsmæssigt at fordele høringerne fra de nedlagte ministerier til de nye ministerier. Ministerier og tilhørede styrelser, der har modtaget under 25 høringer, indgår ikke i sammenligningen i figur 4 og figur 5. For at det er muligt at sige noget om de enkelte ministeriers høringsfrister, har Dansk Byggeri vurderet, at det er nødvendig med en vis volumen. Dansk Byggeri har sammenlagt modtaget på 763 sager i perioden. Af disse sager vedrører 622 sager dansk lovgivning, mens 141 sager vedrører EU-lovgivning. 1 Kilde: A5ndbog%20i%20folketingsarbejdet_web_7%20MB.pdf.ashx Side 5 af 5