Aarhus Kommune. Lokalplan nr Område til sygehus og sygehusrelaterede funktioner og forskerpark m.m. i Skejby.

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 887 Område til sygehus og sygehusrelaterede funktioner og forskerpark m.m. i Skejby. Se endvidere lokalplan nr Del aflyst i henhold til lokalplan nr. 907 (se kortet på næste side) August 2012

2 Koldkær Bæk HERREDSVEJ BRENDSTRUPGÅRDSVEJ Del aflyst i h.t. lp nr juli 2012 Gældende lokalplan nr. 887 lokalplan nr. 888 Brendstrup MARIENLYSTVEJ BRENDSTRUP BUSVEJ Brendstrup Skov

3 3a 2a 9t 9h 9s Olof Palmes Allé Århus Kommune Lokalplan nr.: Område til sygehus og sygehusrelaterede funktioner og forskerpark m.m. i Skejby. Indeholder Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Skejbyvej Randersvej Herredsvej Hedeager Brendstrupgårdsvej Marienlystvej Statistikområde/distrikt nr.: Registreringskortblad nr.: %KG3 %U18 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri December 2010

4 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger, der gælder, når lokalplanen er offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet Kalkværksvej Århus C planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Tlf Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Risskov, Viby og Åby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Århus C Tlf i samarbejde med: Rådgivergruppen DNU I/S Hedeager Århus N

5 ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 887 Område til sygehus, sygehusrelaterede funktioner og forskerpark m.m. i Skejby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende og skiltning Terrænforhold Hegn og beplantning m.m Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af ældre lokalplaner m.m LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLANKORT Vedtagelsespåtegninger Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 887

6 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område sydvest for Skejby i den nordlige del af Århus. Lokalplanområdet ligger mellem Skejby og Brendstrup, vest for et område, der er domineret af større erhvervsbyggerier. Disse virksomheder giver området øst for det eksisterende universitetshospital en erhvervsmæssig karakter præget af domicilbyggerier og store parkeringsarealer. Områderne nord og vest for det eksisterende universitetshospital benyttes primært til landbrugsformål, og byerne Skejby og Brendstrup fremstår stadig som mindre, selvstændige bysamfund. Lokalplanområdets afgrænsning mod øst følger det fremtidige skel mod letbanetracéet, mod syd definerer Brendstrup Busvej lokalplanens afgrænsning, mens den forlagte Herredsvej er lokalplanens afgrænsning mod vest. Lokalplanens nordlige afgrænsning er beliggende ca. 250 m nord for det eksisterende universitetshospital. Området anvendes i dag delvist til det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, delvist til forskningsfaciliteterne i Incuba Science Park og delvist til beredskabsgård samt landbrugsformål. Lokalplanområdet, der er på ca. 99 ha, var ved planens udarbejdelse dels offentligt ejet, dels privat ejet og beliggende i by- og landzone. Hovedparten af lokalplanområdet er i Kommuneplan 2009 udlagt til offentlige formål som sygehus og sygehusrelaterede funktioner med dertil hørende anlæg. Kun et mindre område mod syd bestående af delområde IV ligger uden for rammeområde OF i Kommuneplan Dette område er i Kommuneplan 2009 udlagt til grøn kile i rammeområde GK. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

7 3 Figur 1: Luftfoto af landskabet omkring Århus Universitetshospital, Skejby med angivelse af lokalplanens afgrænsning (rød linje). Beskrivelse af området Århus Universitetshospital, Skejby er i dag placeret mellem et erhvervsområde under udbygning mod øst og et åbent landskab mod vest, der ligesom området mod nord anvendes primært til landbrug. Mod syd grænser lokalplanområdet op til naturområdet Vestereng. Den nordlige del af lokalplanområdet omfatter dele af Beredskabsgården ved Kirstinesmindevej. Beredskabsgården vil skulle flyttes som en forudsætning for en fuld realisering af lokalplanens byggemuligheder. Kommuneplanrammerne udlægger området til sygehus og sygehusrelaterede funktioner. Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital, Skejby, ligger som en homogen bebyggelse i landskabet med en bygningshøjde op til 3 etager fordelt på ca m 2 (bruttoetageareal). Bebyggelsen er organiseret i en kompakt og flad struktur, der mod nord og øst afgrænses af en adgangsvej og en bred parkeringszone. En sammenhængende L-formet bygningskrop fungerer som rygrad, hvortil forskellige bygningskomplekser er knyttet. De enkelte bygningselementer er forbundet via transparente forbindelseskorridorer omkring en række gårdrum. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

8 4 Adgangen til hospitalet sker fra den fælles adgangsvej, hvor der er forbindelse til alle behandlingsafsnit. Udover hovedindgangen har hvert af de kliniske centre sin egen indgang. De sammenhængende parkeringsarealer er placeret i et begrønnet parkeringsbælte langs ankomstvejen, hvilket betyder, at patienter og besøgende kan parkere i forbindelse med indgangen til de enkelte behandlingsafsnit. En central hovedankomstvej på den nordlige og østlige side af hospitalet markerer en klart defineret offentlig tilgængelig ankomstside for patienter, besøgende og medarbejdere. Den sydlige og vestlige del af bebyggelsen er orienteret mod grønne arealer, der har en parklignende karakter med en rolig atmosfære. Bebyggelsen er karakteriseret ved, at der mellem de enkelte bygninger er en række grønne gårdrum, hvor der fra nogle er direkte forbindelse til det omkringliggende landskab. Det giver mulighed for visuel kontakt mellem store dele af bebyggelsen og de omkringliggende grønne arealer, som vist på figur 2. Figur 2: Foto af den eksisterende bebyggelses afgrænsning mod vest. Incuba Science Park Øst for Århus Universitetshospital, Skejby, mod den kommende letbane, ligger Incuba Science Park, Skejby. Området anvendes til forskerpark og forskerrelaterede aktiviteter. Disse bygninger er som sygehuset opført i røde teglsten. Bygningerne orienterer sig ud mod hospitalets store p-arealer, mens et nyt erhvervsområde grænser op til bebyggelsen fra øst. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

9 5 Adgang til hospitalsbyen Adgangen til det eksisterende universitetshospital sker fra Herredsvej samt fra Brendstrupgårdsvej, der via Randersvej forbinder området med Århus midtby og motorvejsnettet, samt fra Kirstinesmindevej. Herredsvej, som forbinder Randersvej med Hasle Ringvej, skærer igennem lokalplanområdet. Herredsvej udbygges og forlægges i en bue vest om det udvidede universitetshospital. Den nye linjeføring går fra det nuværende kryds mellem Herredsvej og Paludan-Müllers Vej i et tracé tæt forbi landsbyen Brendstrup og nord om Skejby. Sammen med andre vejudbygninger betyder det en væsentlig ændring af vejstrukturen i området omkring Skejby Sygehus, som vist på figur 3 og figur 7 side 33. Landskab Landskabet i den nordlige del af Århus er præget af store og blødt formede morænebakker, der gennemskæres af Egådalen. Vest for hospitalet løber Brendstrup Grøft til Koldkær Bæk og skærer sig herved ind mellem bakkerne lige vest for Skejby, hvilket har medført, at der gennem tiden er blevet dannet en mindre sidedal til Egådalen. Landskabet omkring hospitalet fremtræder let kuperet og faldende fra Randersvej ned mod Brendstrup Grøft og Koldkær Bæk. Brendstup Grøft er i dag delvis rørlagt fra Brendstrup Landsby til Vestereng. Landskabet vest for hospitalet består primært af landbrugsjord, beplantede arealer og tidligere skovarealer. Beplantningen skaber et afgrænset rum omkring universitetshospitalet og hindrer udsynet til de omkringliggende veje, Herredsvej og Brendstrup Busvej. Beplantningen betyder altså, at der ikke er udsyn fra hospitalet til det omkringliggende landskab. Syd for hospitalet grænser lokalplanområdet op til Vestereng, der er en del af en af byens grønne kiler og et betydningsfuldt område i den ydre bynære grønne ring omkring Århus. Planens baggrund og mål Planlægningen af udvidelsen af Århus Universitetshospital, Skejby, blev igangsat af Århus Amtsråd i Da amterne blev nedlagt i 2007 overtog regionsrådet for Region Midtjylland projektet og dermed realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Århus, benævnt DNU. Formålet med DNU er at samle de to nuværende universitetshospitaler i Århus, Århus Sygehus og Skejby, til ét nyt Universitetshospital i Skejby. Med lokalplanen bliver der mulighed for, at Århus Sygehus på Nørrebrogade, Tage Hansens Gade og P.P. Ørumsgade flyttes til det eksisterende hospital ved Skejby. Beslutningen om at samle hospitalerne og bygge nyt blev dels truffet fordi de fysiske rammer på hospitalerne i Århus by er blevet utidssvarende, dels fordi udvidelsesmulighederne her er begrænsede. Hospitalsfunktionerne i Århus er i dag placeret på fire forskellige lokaliteter, hvilket betyder mange transporter af patienter og personale mellem hospitalerne. Med en samling af hospitalerne sikres der et bedre og mere sammenhængende patientforløb, et tættere fagligt samarbejde samt en mere sikker og rationel hospitalsdrift. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

10 6 Der har forud for udarbejdelse af nærværende lokalplan været afholdt en projektkonkurrence for etableringen af DNU som i 2007 blev vundet af Rådgivergruppen DNU. Vinderforslagets principper for arealanvendelse er i vid udstrækning videreført i den efterfølgende planlægning, som principielt ligger til grund for fastlæggelsen af lokalplanens indhold. Det Nye Universitetshospital vil både fungere som lokalt hospital med basisbehandling for borgerne i Århus by og omegn og som højt specialiseret universitetshospital med lands- og landsdelsfunktioner, der understøtter forskning, udvikling og uddannelse. Planens hovedtræk Lokalplanområdet udlægges til offentligt formål, herunder sygehus og sygehusrelaterede formål med bl.a. redningsstation, forskerpark og forskerrelaterede aktiviteter. Herunder gives der mulighed for at etablere serviceerhverv, patienthotel, daginstitution, parkering og grønne landskaber. Lokalplanområdet er opdelt i fire delområder. Den maksimale tilladte bebyggelsesprocent for delområde I, II og III under ét er 65. I delområde IV må ikke etableres bygninger og området indgår ikke i beregningen af bebyggelsesprocenten. Lokalplanens areal eksklusiv delområde IV er på ca. 99 ha, hvilket giver mulighed for et samlet byggeri i planområdet på ca m 2 beregnet efter regler i byggeloven. Delområde I er overordnet udlagt til sygehus og sygehusrelaterede formål, forskerpark og relaterede aktiviteter. Det er ligeledes muligt her at etablere en daginstitution med døgnåbent børnepasning for hospitalets personale. Derudover er der mulighed for at etablere patienthotel, serviceerhverv, kapel, redningsstation samt vej- og parkeringsanlæg. Delområde II er udlagt til offentlige formål, herunder grønne arealer med søer, vandløb, regnvandsbassiner, stier og eventuelle støjreducerende anlæg. Delområde III er udlagt til forskerpark og relaterede aktiviteter, herunder blandt andet bio-medico virksomheder, serviceerhverv og mulighed for etablering af brugerfaciliteter til et standsningssted for letbanen samt gågadestrøg. Delområde IV er udlagt til forbindelsesområde, der kan anvendes til grønne arealer. Fælles for delområderne Fælles for delområderne I, II, III og IV er, at der inden for delområderne kan etableres vej- og trafikanlæg, samt at der i delområderne I, II og III kan etableres anlæg og bygninger til områdets tekniske forsyning. Der skal etableres de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger, så både det indendørs og udendørs støjniveau lever op til kommuneplanens støjbestemmelser. Desuden skal der for delområde I og III sikres, at der udlægges et grønt areal ved de befæstede parkeringspladser svarende til 20 % af det befæstede areal. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

11 7 Bebyggelsens udseende Hospitalsbyens organisering Hospitalsbyen er organiseret ud fra den klassiske bys struktur. I klassisk byforstand er der en bymidte, her bestående af højhuskomplekset Forum, der kan få en højde på op til 100 m, og den centrale park. Heromkring ligger den indre by som en tæt sammenhængende bystruktur bestående af forskellige kvarterer, der indeholder de faglige fællesskaber og hovedfunktionsområder. Den indre by omkranses af en fordelingsvej kaldet Ringen. Uden for Ringen ligger de ydre byområder, der primært indeholder forsynings-, produktions- og servicevirksomhederne samt P-husene og forskerpark. Planen indeholder desuden muligheden for en tunnel til forsyning af et eventuelt fremtidigt psykiatrisk hospital placeret nord for DNU. Udbygning Udbygningen af det nye hospital vil ske over en årrække. Den nye bebyggelse etableres således i takt med behovet for at overføre behandlingsafsnittene fra de eksisterende tre sygehuse til nye lokaler i Skejby, samt i takt med at behandlingsbehovet stiger i øvrigt. Parkering etableres i takt med udbygningen og det aktuelle behov. Indgange Hovedadgangene til hospitalsbyen er fra vest gennem højhuskomplekset Forum, med direkte adgang udefra eller fra parkeringskælderen under bygningen og fra øst via den eksisterende indgang til hospitalet. Fra den østlige indgang etableres et gågadestrøg, der forbinder hospitalet med Incuba Science Park og det kommende letbanestoppested. Derudover vil der, som i det eksisterende hospital og Incuba Science Park, blive etableret decentrale indgange i tilknytning til de enkelte behandlings- og bygningsafsnit, som vist på figur 3. Disponeringen af hospitalsbyen er udviklet på baggrund af en hoved-idé, hvor Ringen er den overordnede adgangs- og fordelingsvej. Bebyggelsen, der er placeret inden for Ringen, anvendes primært til hospitalsfunktioner som behandlingsafsnit, sengeafsnit og forskning (hospitalsbyen), mens bebyggelse, der er placeret uden for Ringen, primært er parkering, tekniker- og forsyningsby samt forskerpark, i dag Incuba Science Park. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

12 8 Figur 3: Hovedprincip for placering af overfladeparkering, parkeringshuse og indgange. Der etableres et gågadestrøg mellem det fremtidige letbanestoppested og den eksisterende indgang til hospitalet. Landskab og beplantning Med en placering på overgangen mellem byen og landskabet, gives der oplagte muligheder for at skabe et bynært hospital på kanten af det åbne land. Landskabets og byens forskellige karakterer integreres som naturlige dele i hospitalsbyen med grønne gårdrum, bymæssige pladser, parker samt større landskabsflader med søer, bakker og små skove. De bymæssige pladser ved ankomstområderne vil være præget af meget aktivitet, da det er herfra, hovedparten af hospitalets patienter og besøgende vil komme og gå. Intentionen er at skabe nogle områder med plads til både bevægelse og ophold, hvor aktiviteten og livet omkring hospitalet kan betragtes. Herudover er de bærende grønne træk i området det store sø- og bakkelandskab mod vest og de markante radiale træplantninger, der fletter ind i bebyggelsen fra Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

13 9 nord og syd. Træplantningerne vil blandt andet forme sig som bælter af skov omkring parkeringsarealerne og bliver til grupper af træer nærmest bygningerne i gårdhaver, atrier på pladser og torve. Det store åbne landskab mod vest er tilnærmet en naturlignende, landskabelig udformning med søer og vådområder. Søerne er hovedsageligt regnvandsbassiner, der indpasses i et varieret og bakket terræn. Den rørlagte del af Brendstrup Grøft genåbnes helt frem til Vestereng og vil blive en væsentlig forbindelseslinje mellem de grønne områder og omkringliggende landskaber. Skovareal i delområde IV, der ikke anvendes til vej og sti vil efter etablering af vandløbet blive genplantet som skov. I forbindelse med Brendstrup Grøfts underføring under den forlagte Herredsvej etableres en kombineret sti- og faunapassage, der sikrer at flora og fauna kan spredes langs grøften, samtidig med, at der skabes en forbindelse til stisystemet vest for den forlagte Herredsvej. En faunapassage under den sydlige adgangsvej til hospitalsbyen sikrer ligeledes en spredningskorridor for flora og fauna op til Vestereng. Det eksisterende terræn falder fra bebyggelsen ved det eksisterende universitetshospital (kote 60) ned mod den forlagte Herredsvej (kote 48-60). Ved etableringen af hospitalsbyen ændres terrænet inden for Ringen fra ca. kote til ca. kote 60. Udover terrænregulering inden for Ringen, indbygges en stor del af den overskydende jord fra byggeriet i arealet mellem Ringen og den forlagte Herredsvej. Terrænet her hæves visse steder op til ca. 8 m over det eksisterende terræn og udformes som et blødt kurvet landskab, der medvirker til delvist at sløre den forlagte Herredsvejs placering vest for hospitalsbyen. Langs den forlagte Herredsvej er der reserveret et areal til eventuelt at etablere en støjvold af hensyn til hospitalsbyen. Støjvolden vil af landskabelige hensyn kun blive etableret, hvis der vurderes at være behov for det af støjhensyn. Lokalplanområdets principielle terrænforhold er illustreret på figur 4 og på efterfølgende figur over terrænsnit. Det grønne landskab og de små oaser vil være tilgængelige via stisystemer, der gør det muligt for patienter, besøgende og personale at færdes i let tilgængelige grønne omgivelser. I forbindelse med stierne kan der eventuelt etableres rekreative elementer, som idrætsredskaber, legepladser og bænke, der bidrager til at gøre hospitalsområdet til et attraktivt grønt område. Beplantningen i området vil overvejende blive af naturligt hjemmehørende arter, hvor inspirationen er hentet fra overdrev, eng og skov. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

14 10 Figur 4: Principskitse for det planlagte terræn i lokalplanområdet (koter er angivet på tegningen). Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

15 Snit i landskabet

16 ed Ber d går bs ska ning nt epla B us P-h us lieh ami e/f Incu n Bør us ing ce P rf Ove cien ker par lade s u P-h ba S P-h ark trøg es gad Gå ing Stir iker um gn er sin as vej rreds gt He sb nd va Forla For by Re e Bus n Tek tion sta nde Ri us en ng P-h y gsb Vandløb nin orsy F Kapel us 0 P-h Beplantning Vestereng Vandløb m Lokalplan nr. 887 Illustrationsplan PLANLÆGNING OG BYGGERI Faunapassager 100m Mål: 1:5000 Dato: Tegnet af: MAHO BYPLANAFDELINGEN

17 11 Håndtering af overfladevand/regnvand Lokalplanområdet vil for en stor del blive bebygget eller befæstet med forskellige typer overflader i form af f.eks. næsten tætte overflader som asfalt eller mere permeable overflader som f.eks. græsarmeringssten. Befæstede overflader vil som udgangspunkt blive afvandet via et regnvandssystem, som leder overfladevandet til regnvandsbassinerne. Der er i lokalplanen sikret areal til etablering af regnvandsbassiner med et effektivt stuvningsvolumen på i alt m 3. Afløbsintensiteten fra regnvandsbassinerne fastlægges af Århus Kommune, Natur og Miljø under størst mulig hensyntagen til belastningen af vandføringen i Bredstrup Grøft og Koldkær Bæk samt en acceptabel tømningstid af bassinerne. Af hensyn til regnvandsbassinernes funktion og belastningen af Brendstrup Grøft og Koldkær Bæk samt et ønske om evt. mulighed for grundvandskøling i området ønskes mængden af overfladevand, som skal ledes til regnvandsbassinerne, reduceret. Dette ønskes om muligt kombineret med tilbageholdelse af regnvand i lokalplanområdet. Der er forskellige tiltag til en sådan reduktion, som beskrevet i det følgende: Semipermeable overflader: Der kan på udvalgte områder, f.eks. på visse parkeringsarealer, anvendes græsmacadam med græsarmeringssten, eller lignende overflader for at øge den naturlige nedsivning af regnvand og dermed reducere overfladeafstrømningen. Tage med grøn beplantning: Der kan etableres grønne tage. Grønne tage kan akkumulere store vandmængder og bidrager dermed til en reduktion i overfladeafstrømningen samt udjævner afledningen af vand over tid fra perioder med stor nedbør. Græsarealer/beplantede arealer: Der vil blive etableret grønne områder, herunder blandt andet gårdhaver i tilknytning til sygehuset. I grønne områder vil afstrømningen af regnvand være begrænset pga. plantevæksten. Stier i grønne område vil som udgangspunkt ikke blive afvandet til regnvandsbassinerne. Faskiner: Der kan etableres faskiner til nedsivning af overfladevand. Der er områder, specielt midt i lokalplanområdet, som vil kunne anvendes afhængig af den konkrete arealanvendelse. Som udgangspunkt vil det være vand fra tage, som fortrinsvis ønskes nedsivet. En anden mulighed er nedsivning af overfladevand fra terrænparkering. Det skal sikres, at nedsivning ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. Regnvandsbede: Regnvandsbede i sig selv reducerer ikke den samlede overfladeafstrømning med mindre de etableres med mulighed for nedsivning. Men de kan bidrage til en forsinkelse af regnvandet samt udjævne afledningen af vand over tid fra perioder med stor nedbør. Regnvandsbede vil blive overvejet i forbindelse med parkeringspladserne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

18 12 Forannævnte tiltag vil blive overvejet i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering. Samlet set vil lokalplanområdet blive udformet, så udløbskrav fra regnvandsbassinerne kan overholdes. Veje og stier DNU vejbetjenes af fire adgangsveje fra det overordnede vejnet. Den primære adgang til hospitalet bliver fra den forlagte Herredsvej, der via to kryds forbinder denne med Ringen omkring hospitalet. Derudover er der adgang til den sydlige del af Ringen fra Herredsvej og fra øst ad Brendstrupgårdsvej. Transportbehovet forventes at stige fra ca ture pr. døgn til det eksisterende hospital til ca ture pr. døgn i Hertil kommer trafik til og fra forskerparken i delområde III. Den forlagte Herredsvej mod nord forventes at afvikle ca. 59 % af denne trafik, mens den øvrige trafik til planområdet fordeler sig på Marienlystvej (6%), Herredsvej Syd (19%) og Paludan Müllers Vej (16%). Ringen omkranser hovedparten af bebyggelsen i planområdet og er hovedfordelingsvejen for afvikling af den interne trafik i planområdet. Ringen er en 2-sporet vej med et vigespor i hver side, hvor der ikke er svingbaner eller buslommer, hvorved der sikres god fremkommelighed for ambulancer ved uforudsete trafikale problemer. Der er fra Ringen adgang til planområdets enkelte delområder uden der skabes nogen blinde vejforløb, som principielt vist på illustrationsplanen. Selvom én af adgangsvejene til Ringen skulle blive spærret vil der forsat være tre andre muligheder for indkørsel. Det giver en høj grad af sikkerhed for tilfredsstillende afvikling af trafikken i situationer, hvor der ved uheld eller vejarbejde opstår forhindringer på en af adgangsvejene. Ambulancers fremkommelighed til akutcenteret ved især den nordvestlige vejadgang og lastbilers adgang til forsyningsbyen ved især den sydlige adgang er indrettet med henblik på at opnå en sikker og effektiv trafikafvikling. Der er i planlægningen af både Ringen, de fire vejadgange og krydsudformningerne og den interne fordeling af parkeringsfaciliteterne lagt meget vægt på at fastholde en Ring der i grundstrukturen er 2-sporet. Det medfører en reduceret barriere for bløde trafikanters færdsel igennem området. Brendstrup Busvej forhindrer i dag via en bussluse gennemgående trafik mellem Brendstrupgårdsvej og Herredsvej, hvilket også med udbygningen af hospitalet vil forhindres ved etablering af en sluse til lastbiler på den sydlige forsyningsvej. Slusen skal fortsat forhindre gennemkørende trafik, men sikre muligheden for levering af varer med lastbil fra både Herredsvej og Randersvej til Forsyningsbyen etableret ved hospitalet. Det er hensigten, at vejsystemet i området indrettes sådan, at vejadgangene ikke indbyder til gennemkørende trafik. Der er udlagt et areal til gågadestrøg, der forbinder en fremtidig letbane med hospitalsbyen. Der er inden for Ringen planlagt en stiring, som ligeledes omkranser Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

19 13 hovedparten af bebyggelsen. Stiringen forbindes til øvrige stier i og uden for planområdet. Der etableres en sti for cyklister og gående inden for Ringen med adgang til cykelparkering og hospitalets indgange. Stiringen forbindes til de eksterne stiforbindelser efter princippet vist på figur 5. I videst mulig omfang skal områdets stier kunne benyttes af færdselshandicappede. Figur 5: Kort over planlagte stier i lokalplanområdet. Lokalplanen vil medføre, at der skal etableres ændret vejadgang til matr. nr. 141b, 141e og 141f Århus Markjorder. Der vil blive taget stilling til den konkrete udformning af vejadgangen til de nævnte matrikler ved en senere detailplanlægning. Inden for lokalplanområdet nedlægges Agro Food Park, Brendstrup Busvej og dele af både Brendstrupgårdsvej og Herredsvej. Agro Food Park gives et nyt forløb uden for lokalplanområdet i forbindelse med etableringen af den forlagte Herredsvej. Brendstrup Busvej ombygges til forsyningsvej kun med gennemkørselsmulighed for lastbiler. Brendstrupgårdsvej ombygges, men beholder sin funktion som adgangsvej. Den eksisterede Herredsvej nedlægges inden for lokalplanområdet, lukkes nord for lokalplanområdet og omlægges syd for lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

20 14 Vejbyggelinjer Der vil blive fastlagt en vejbyggelinje langs den forlagte Herredsvej på 25 m fra vejmidte, som dog udvides til 30 m på strækningen 200 m før og efter vejtilslutningerne til den forlagte Herredsvej. Inden for vejbyggelinjen må der ikke etableres faste anlæg, som f.eks. regnvandsbassiner, og eventuelle spildevandsledninger etableres på gæstevilkår, hvilket ved vejudvidelser indebærer, at ledningerne evt. skal flyttes uden udgift for vejbestyrelsen. Kollektiv trafik Den kollektive trafikbetjening til hospitalet forventes blandt andet baseret på den kommende letbane, der får stoppested ved DNU. Letbanestoppestedet etableres ved den østlige afgrænsning af lokalplanområdet, ved byggefelt 10 (angivet på lokalplankortet), hvorfra der skabes direkte adgang til hospitalet. Desuden skal der etableres busholdepladser langs Ringen, ligesom der sikres mulighed for etablering af en endestation ved Forum og opholdsrum for buschauffører i Forumkomplekset. Parkering Der kan i planområdet etableres parkeringshuse og parkeringskældre i de udlagte byggefelter. Der er i udformningerne af byggefelterne lagt vægt på, at der kan skabes en god fordeling af parkeringsfaciliteterne i planområdet i forhold til de aktuelle behov i de enkelte dele af hospitalet. Parkeringsbehovet til DNU i delområde I bliver dækket af parkeringskældre, parkeringshuse og overfladeparkering. Det samlede parkeringsbehov for delområdet er vurderet til i alt ca parkeringspladser, svarende til 1 p-plads pr. 87 m 2 efter fradrag af arealer til p-huse m.m. Der skal i lokalplanområdet etableres 1 parkeringsplads til cykler pr. 200 m 2 etageareal beregnet efter bygningsreglementet. Udnyttes lokalplanens samlede byggemuligheder med en bebyggelsesprocent på 65 vil behovet for parkering øges, hvilket vil kunne håndteres ved at etablere større parkeringskapacitet i p-huse eller parkeringskældre. Overfladeparkering etableret i den nordlige del af lokalplanområdet på et på lokalplankortet nærmere angivet areal forudsættes fjernet når bruttoetagearealet til hospitalsformål, eksklusiv parkeringsfaciliteter overstiger m 2. Dette skal sikre, at mængden af overfladeparkering i det fuldt udbyggede hospital ikke beslaglægger arealer, der eventuelt skal bruges til etablering af et psykiatrisk hospital nord for DNU samt at arealet anvendt til overfladeparkering begrænses. Af hensyn til komfort og sikkerhed for patienter og brugere ønskes der er en vis nærhed mellem parkeringsarealer og bebyggelse. Grundet lokalplanområdets størrelse kan der primært inden for Ringen blive behov for at flytte etableret overfladeparkering i takt med at bebyggelsen udvides. Lokalplanen giver mulighed for, at der etableres p-pladser på terræn inden for delområde I og III. Inden for rammerne af lokalplanens byggemuligheder er der mulighed for at konvertere dele af overfladeparkeringen til parkering i p-huse eller p- kældre. En mulig fordeling af parkeringsfaciliteterne er angivet på figur 3. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

21 15 Der etableres handicapparkering og taxiholdepladser ved hovedindgangen til Forum samt ved de øvrige indgange til hospitalet. Antallet af disse pladser udbygges i takt med, at hospitalet udbygges. Desuden etableres der cykelparkering i lokalplanområdet, således at disse ligger tættest muligt på indgangene til bygningerne. Hver ejendom skal på egen grund etablere de nødvendige parkeringspladser. Parkeringsbehovet i delområde III reguleres derfor separat, da parkering til bebyggelsen i dette område skal etableres inden for delområdet. Der skal i delområde III etableres 365 p-pladser, svarende til 1 p-plads pr. 100 m 2 i det eksisterende byggeri (ca m 2 ) og 1 p-plads pr. 50 m 2 i den planlagte bebyggelse i delområdet (ca m 2 eksklusiv kælder). Parkeringspladserne hertil kan etableres i parkeringskælder, parkeringshuse eller som overfladeparkering. Butikker Lokalplanen giver mulighed for at etablere mindre butikker i delområde I i hospitalsbyen og i delområde III ved forskerparken. Der kan i lokalplanområdet i alt etableres et bruttoetageareal til butiksformål på m 2, fordelt med m 2 i delområde I og 300 m 2 i delområde III. Ingen butik må gives et areal, der overstiger 300 m 2 bruttoetageareal. I delområde I skal butikkerne betjene patienter, besøgende og personale, der kommer til hospitalsbyen. Der vil være tale om mindre butikker integreret i hospitalsbyens bygningskompleks, som vil blive placeret på centrale lokaliteter med god tilgængelighed for især besøgende. Der vil være tale om butikker, der forhandler madvarer, gaveartikler, slik, litteratur m.m. I delområde III skal butikkerne betjene patienter, besøgende, personale, og rejsende i øvrigt, der benytter det nærliggende letbanestoppested. De små butiksarealer skal være orienteret ud mod gågadestrøget og vil dermed understøtte det liv og aktivitetsniveau, der forventes at karakterisere gågadestrøget. Butikkerne her forventes at få en kiosklignende karakter, der i varesortiment henvender sig til især pendlere, som benytter offentlige transportmidler. De tilladte butiksarealer forventes med deres samlede størrelse og funktion at få en helt marginal betydning for de aktiviteter, der gives mulighed for i lokalplanområdet. De vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for hverken bymiljøet, den eksisterende bebyggelse i området, friarealer eller de trafikale forhold, inden for eller i nærheden af lokalplanområdet Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 887

22 16 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til formål at sikre: at at at at at området kan anvendes til sygehus og sygehusrelaterede formål, herunder bl.a. patienthotel, daginstitutioner, butikker, andre serviceerhverv og redningsstation, området kan anvendes til forskerpark og forskerparkrelaterede aktiviteter, der skabes mulighed for opførelse af bebyggelse i op til 25 etager, vejadgangen til det omkringliggende vejnet fastlægges og tilpasses, dele af området overføres til byzone. 2. Område og opdeling Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: 137 og 141h samt dele af 136 og 141a, Århus Markjorder, 6x og 6y, Skejby, Århus Jorder, 8d og 15, Brendstrup By, Tilst, Dele af 1a, 5n, 6a og 7000k samt dele af 6b, 7000i (Herredsvej), 7000l (Marienlystvej) og 7000r (Brendstrup Busvej) Skejby, Århus Jorder, samt alle parceller, der efter den 5. februar 2010 udstykkes i området. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

23 17 Matrikler er angivet med sorte streger og lokalplangrænsen med røde prikker Matrikelkort i mål 1:8000 Lokalplanområdet Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

24 18 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II, III og IV, som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. Med den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af planen er landzonearealer i lokalplanområdets delområde II og delområde I overført til byzone. Lokalplanens delområde IV forbliver som den eneste del af lokalplanområdet i landzone. Der er landbrugspligt på matr. nr. 1a Skejby, Århus Jorder. Arealet skal drives landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler, indtil det tages i brug til det, planen bestemmer. Se fodnote Anvendelse Delområde I Stk. 1. Stk. 2. Delområdet er udlagt til offentligt formål, herunder sygehus og sygehusrelaterede formål, forskerpark og forskerrelaterede aktiviteter, serviceerhverv samt en redningsstation. Inden for delområdet kan der etableres daglig- og udvalgsvarebutikker og andre serviceerhverv, herunder bl.a. apotek, kiosk, blomsterbutik, bank, frisør og cykelværksted samt andre private virksomheder relateret til sundhedssektoren, patienthotellet og kapel. Det maksimale bruttoetageareal for anvendelse til butiksformål inden for delområde I er 1500 m 2, hvoraf bruttoetagearealet for den enkelte butik ikke må overstige 300 m 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Der kan inden for delområdet etableres parkeringshuse, underjordisk parkeringskælder, overfladeparkering og faciliteter til cykelparkering, herunder cykelskure og lignende. Der kan inden for delområdet etableres en redningsstation. Der kan inden for delområdet etableres en daginstitution for delområdets personale. Der skal inden for delområdet etableres rekreative elementer, herunder opholdsarealer og beplantning. Delområde II Stk. 7. Delområdet er udlagt til offentligt formål, herunder grønne arealer med søer, vandløb og tekniske anlæg (regnvandsbassiner) til sygehusets anvendelse. 2 Ophævelse af landbrugspligten sker ved erklæring fra landsinspektør i forbindelse med ejendommens udstykning. Grænsedefinitionen bør foretages så tidligt som muligt. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

25 19 Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Der kan inden for delområdet etableres støjreducerende anlæg. Der kan inden for delområdet etableres friarealer, opholdsarealer, og stier m.m. Der kan ikke etableres parkering i delområde II. Delområde III Stk. 11. Stk. 12. Delområdet er udlagt til forskerpark og forskerparkrelaterede aktiviteter og herunder blandt andet bio-medico virksomheder og serviceerhverv. Inden for delområdet kan der etableres daglig- og udvalgsvarebutikker. Inden for delområde III er det maksimale bruttoetageareal for henholdsvis anvendelse til butiksformål og den enkelte butik 300 m 2. Butikker i delområdet skal placeres i stueplan i bygninger som grænser op til enten gågadestrøget, der forbinder et letbanestoppested med delområde I, eller et letbanestoppested umiddelbart øst for gågaden. Butikker skal have facade ud mod det på lokalplankortet viste gågadestrøg. Stk. 13. Stk. 14. Stk. 15. Der kan inden for delområdet etableres parkeringshuse, underjordisk parkeringskælder, overfladeparkering og faciliteter til cykelparkering, herunder cykelskure og lignende. Der kan inden for delområdet etableres funktioner til understøtning af ventested for et fremtidigt letbanestoppested umiddelbart øst for gågaden. Der skal inden for delområdet etableres opholdsarealer til bebyggelsen i delområde III. Delområde IV Stk. 16. Stk. 17. Delområdet er udlagt til offentlige formål, herunder vej- og stianlæg og grønne arealer. Der kan ikke etableres parkering og bebyggelse i delområde IV. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 18. Stk. 19. Der kan inden for lokalplanområdet etableres vej- og trafikanlæg, herunder nødvendige anlæg til den kollektive trafikbetjening af området. Der kan uden for byggefelter, i delområde I-III efter godkendelse af Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, etableres nødvendige anlæg og bygninger til områdets tekniske forsyning og lignende med tilhørende afskærmning. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

26 20 Stk. 20. Stk. 21. Der kan inden for lokalplanområdet, efter godkendelse af Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, etableres de nødvendige støjdæmpende anlæg og foranstaltninger, så nybyggeri kan overholde de til enhver tid gældende støjbestemmelser. Der kan etableres rekreative elementer, herunder terrasser, lege- og aktivitetsområder, gårdrum, natur- og parkarealer. 4. Udstykning Ingen grund må udstykkes med en størrelse mindre end m Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanens område skal vejbetjenes fra tilslutninger til den forlagte Herredsvej, Herredsvej og Brendstrupgårdsvej som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er med grå markering vist den principielle placering af arealer, se fodnote 3 og fodnote 4, der er reserveret til: Vej A B... varierende bredde, dog mindst 22 m. Vej C D... varierende bredde, dog mindst 16 m. Vej E F... varierende bredde, dog mindst 16 m. Vej G H... varierende bredde, dog mindst 20 m. Vej I J... varierende bredde, dog mindst 8 m. Vej B D F H J B... varierende bredde, dog mindst 18 m. Vej G K... varierende bredde, dog mindst 8 m. Rabatarealer langs vejen G K må være overlappende med rabatarealer langs stien l m. Gågade h i. På lokalplankortet er udlagt et gågadeareal i varierende bredde, dog mindst 7 m, til brug for fodgængere, cyklende og anden trafik, hvis færdsel skal tilpasses hensynet til fodgængerne. Vej A B, C D, E F og G H anlægges med cykelstier. Stk. 3. På lokalplankortet er med bogstaver angivet den principielle placering af punkter, hvorigennem der skal anlægges stier: Cykel- og gangsti b c f j b varierende bredde, dog mindst 5 m, se fodnote I arealer reserveret til vejarealer indgår rabatter, midterrabatter, sidearealer og lignende. Der skal i sammenhæng med byggeansøgningen fremsendes et projekt til godkendelse i Århus Kommune, Trafik og Veje for indretning af de i 5 nævnte veje og stier og parkeringspladser. Det er i minimumsbredden forudsat at cykelstien og gangstien kan etableres umiddelbart ved siden af hinanden uden midterrabat, og at der er 1 m rabatarealer i alt inden for stiudlægget. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

27 21 Sti f g... varierende bredde, dog mindst 4 m. Sti l m o... varierende bredde, dog mindst 4 m. Sti m n... varierende bredde, dog mindst 4 m. Sti j k... varierende bredde, dog mindst 4 m. Den sydlige afgrænsning af udlægget til stien l m er på strækningen langs vejen G K sammenfaldende med lokalplanens sydgrænse (principielt 0,5 m syd for kørebanekanten af Brendstrup Busvej), og der forudsættes et mindst 0,5 m bredt rabatareal langs lokalplangrænsen. Stk. 4. De eksisterende offentlige veje Herredsvej, Bækhusvej, Kirstinesmindevej (som vist på lokalplankortet), nedlægges inden for lokalplanområdet efter bestemmelserne i Vejloven. Eksisterende privat fællesvej, Brendstrupgårdsvej omlægges inden for lokalplanområdet. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Delområde III vejbetjenes via den private fællesvej G H J, i princippet som vist på lokalplankortet. Vejen G K skal etableres med en lastbilsluse, der sikrer, at kun lastbiler kan benytte vejen til gennemkørsel. Til vejen C D må der ikke etableres adgangsveje. Til vejene A B og E F må der ikke etableres vejadgange udover de, der principielt fremgår af lokalplankortet. Fra øvrige veje vist på lokalplankortet kan der etableres vejadgange og stier til områdets arealer. Vej G K skal give vejadgang til Vestereng både i vejens vestlige og østlige ende, se fodnote 6. Inden for lokalplanområdet skal der reserveres areal til parkeringsformål i princippet som vist på illustrationsplanen, se fodnote 7. Der skal i delområde I som udgangspunkt etableres parkeringspladser svarende til 1 p-plads pr. 87 m 2 sygehusbyggeri, se fodnote 8. Der skal i delområde III som udgangspunkt etableres parkeringsarealer svarende til 1 p-plads pr. 100 m 2 eksisterende byggeri (ca m 2 ) og 1 p-plads pr. 50 m 2 efterfølgende nybyggeri, se fodnote 7. Parkering kan etableres som parkeringskælder, parkeringshuse eller som overfladeparkering Vejadgang til erhvervsejendommene 141b, 141e og 141f alle Skejby, Århus Markjorder vil blive fastlagt i forbindelse med detailplanlægningen af vejforholdene i og uden for lokalplanområdet, og vil evt. ske via vej G K. Kravene om etablering af parkeringspladser til biler og cykler kan nedsættes, hvis der kan dokumenteres et lavere behov end angivet her. Ved sygehusbyggeri og nybyggeri forstås som udgangspunkt bruttoetagearealer, dog eksklusiv bygningsanlæg, der indrettes til parkering. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

28 22 Inden for lokalplanområdet skal der som udgangspunkt reserveres arealer til cykelparkering svarende til 1 p-plads pr. 200 m 2 etageareal beregnet efter bygningsreglementet. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Stk. 13. Veje og stier i delområde I, II og IV skal etableres med belysning i henhold til vejreglerne. Der skal etableres en busendestation ved Forum som angivet principielt på illustrationsplanen. Inden for delområde I skal der langs Ringen (vej B-D-F-H-J-B) anlægges et til busbetjeningen passende antal busstoppesteder. Der skal ved vej- og stikryds og kurver sikres oversigt efter gældende vejregler. Der skal sikres en trafiksikker udformning af stiers krydsning af Ringen. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Se fodnote 9. Stk. 2. Bygningsafsnit, som kan henføres til Bygningsreglement 08, kap , skal opfylde et energikrav svarende til en lavenergibygning klasse 1, jævnfør Bygningsreglement 08, suppleret med tillæg til energirammen i henhold til det til enhver tid gældende Bygningsreglement. Se fodnote 10. Alternativt kan byggeriet opføres som lavenergi klasse 2015 i henhold til Bygningsreglement Se fodnote 9. Stk. 3. Bygningsafsnit, som kan henføres til Bygningsreglement 08, kap , skal opføres som lavenergibygning klasse 1 efter bestemmelserne i Bygningsreglement 08. Alternativt kan byggeriet opføres som lavenergi klasse 2015 i henhold til Bygningsreglement Se fodnote Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsesprocenten for delområde I, II og III under ét må ikke overstige 65. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund i delområde III må ikke overstige 100, se fodnote Da byggeri skal opføres som lavenergibygninger, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra lokalplanens 6, stk. 1. Der vil eventuelt kunne forekomme en reduktion/stramning af tillæggene i takt med den teknologiske udvikling. Hvis delområde III udnyttes med en bebyggelsesprocent over 65 vil dette medføre en reduktion i byggemulighederne i delområde I. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

29 23 Stk. 3. Bebyggelse skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Hvor konstruktioner krydser over vejanlæg skal der sikres en frihøjde over kørebanen på mindst 4,8 m. Dette kan fraviges, hvor der kun sker færdsel med personbiler. Stk. 4. Der kan etableres bebyggelse med en maksimal højde som angivet nedenfor: Byggefelt 1: Byggefelt 2: Byggefelt 3: Byggefelt 4: Byggefelt 5: Byggefelt 6: Byggefelt 7: Byggefelt 8: Byggefelt 9: Byggefelt 10: Byggefelt 11: Byggefelt 12: Byggefelt 13: Byggefelt 14: Byggefelt 15: 100 m / 25 etager 40 m / 10 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 30 m / 8 etager 8,5 m / 2 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 20 m / 6 etager 8,5 m / 2 etager Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. For hvert byggefelt gælder, at mindst 40 % af byggefeltet skal holdes ubebygget. I delområde I og III kan der uden for byggefelter etableres sekundære mindre bygninger såsom busskure, redskabsskure, cykelparkering, miljøstationer og lignende. Disse bygninger må maksimalt være 3,5 m høje. Ventilationsanlæg, transportanlæg, elevatortårne og trappeopgange til taget samt andre tekniske anlæg må ikke overstige 6 m over tagoverflader. En større højde på skorstensanlæg kan tillades på dele af byggeriet, såfremt særlige hensyn til indretning eller drift nødvendiggør det. 8. Bebyggelsens udseende og skiltning. Stk. 1. I hospitalsbebyggelsen inden for Ringen skal den primære materialeanvendelse til bygningernes ydre flader være: Rødt tegl i blank mur. Pudsede/malede overflader i hvid eller anden lys farvetone. Beton, herunder indfarvet eller malet beton i hvid eller anden lys farvetone, med overflader der varierer i tekstur og glans samt lignende materialer med samme facadevirkning. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

30 24 Træ. Glas og andre transparente og translucente materialer, herunder glaspartier med indbyggede persienner af rør, lameller, plader eller strækmetal. Stål som rør, lameller eller plader. I facader kan der etableres indslag i farver fra f.eks. kunstnerisk udsmykning, skiltning og lignende. Stk. 2. Der kan etableres solafskærmning i form af udvendige lameller eller screens samt indbyggede afskærmningssystemer. På større glaspartier og glastage kan der anvendes silketryk i varieret mønster og farve til afskærmning. I delområde I inden for Ringen skal solafskærmningen op til 3. sals højde være hvid eller en lys farvetone, der harmonerer med solafskærmningen i den eksisterende bebyggelse. Solafskærmning på bygninger over 3. sals højde og hele Forumbyggeriet skal være hvid eller anden lys farvetone med mulighed for indslag af andre farver. Uden for Ringen i delområde I og III skal solafskærmningen tilpasses den enkelte bygnings funktion og arkitektur. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6 Stk. 7. Stk. 8. Der kan partielt etableres beplantede espalier og plantekummer på facaderne. Facader kan beklædes med solceller. Solcellerne må ikke etableres eller udføres på en sådan måde, at der kan opstå væsentlige gener for omgivelserne ved reflektering af sollys. Tage skal udformes som flade tage eller tage med en maksimal taghældning på 45 o. Blanke og reflekterende tagmaterialer må af hensyn til gener for omgivelserne ikke anvendes. Anlæg til indvinding af solenergi, der indgår som en del af tagfladen, må ikke etableres på en måde der kan medføre væsentlige gener for omgivelserne ved reflektering af sollys. Tagflader skal fremstå som ubrudte tagflader. Glasoverdækninger, elevatortårne, ventilationsanlæg samt eventuelle anlæg til indvinding af solenergi og lignende skal udformes og afskærmes, så de indgår som en del af taget i en arkitektonisk helhed og så de er mindst muligt synlige fra omgivelserne. Tage kan beklædes med solceller og solfangere. Disse skal koncentreres i større partier, der integreres i den overordnede tagplans komposition. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887

31 25 Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Facaderne op til og med 2 etager over terræn, der ligger i niveaumæssig forlængelse af det eksisterende byggeri, skal harmonere med materialevalget og farveholdningen i den eksisterende bebyggelse. Inden for hvert delområde uden for Ringen skal bygninger med samme funktion udføres med ensartet udseende og byggestil. Der kan opsættes henvisningsskilte og informationstavler i området. Alle skilte og tavler skal have et ensartet arkitektonisk udtryk inden for hver ejendom. Der må opstilles eller opsættes skilte med firmalogo og derudover ikke andre reklameskilte. Skilte kan være belyste, gennemlyste eller have indbyggede lyskilder, men må ikke være til fare for færdselssikkerheden. Der må alene opstilles flagstænger i delområde delområde I og III. Flagstænger skal placeres mindst 5 m fra vejarealer. 9. Terrænforhold Delområde I og III Stk. 1. Der kan inden for delområderne foretages terrænreguleringer op til +/- 6 m efter princippet som vist på terrænplanen på figur 4 samt de vedlagte terrænsnit. Efter byggemodning kan der herudover ske regulering på indtil 0,5 m af terræn og ikke nærmere skel end 0,5 m uden tilladelse i forbindelse med bebyggelse og anlæg, jf. ovenstående bestemmelser. Delområde II og IV Stk. 2. Terrænet inden for delområderne kan hæves op til 8 m over eksisterende terræn, samt sænkes i forbindelse med regnvandsbassinernes landskabelige indpasning efter princippet vist på terrænplanen på figur 4 og illustrationsplanen. Efter byggemodning kan der herudover ske regulering på indtil 0,5 m af terræn og ikke nærmere skel end 0,5 m uden tilladelse i forbindelse med bebyggelse og anlæg, jf. ovenstående bestemmelser. 10. Hegn og beplantning m.m. Delområde I og II Stk. 1. Stk. 2. Der skal anlægges udendørs friarealer svarende til mindst 20 % af det samlede areal af delområde I og II. Et areal svarende til 20 % af hvert delområdes samlede befæstede areal anvendt til parkeringsformål skal udlægges som grønne arealer og Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 887