Betænkning om Dansk Polarcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning om Dansk Polarcenter"

Transkript

1 Betænkning om Dansk Polarcenter Betænkning nr Afgivet af Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter Februar 1990

2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103, 1009 København K. Telefon Postgirokonto nr Ved fremsendelse af check eller ved indbetaling på giro til Statens Informationstjeneste undgås ekspeditionsgebyr. ISBN SmOI-875-bet. From & Co, København

3 Forord Betænkningen fra Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter er opdelt i 3 hovedafsnit. Afsnit I indeholder et sammendrag af udvalgets overvejelser og forslag til styrkelse af dansk/grønlandsk arktisk forskning og Dansk Polarcenters opgaver i forbindelse hermed. Afsnittet indeholder desuden resultaterne af overvejelserne om en ændring af sammensætningen af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland samt etablering af et interdepartementalt udvalg. Udvalgets sammensætning, sekretariat m.v. og de sagkyndige, som udvalget har inddraget i sit arbejde, fremgår ligeledes af dette afsnit. Afsnit II indeholder en redegørelse for Grønlands betydning som forskningsområde samt en generel beskrivelse af dansk/grønlandsk polarforskning. Udvalgets forslag vedrørende sikring af dansk arktisk forskning og baggrunden herfor er ligeledes nærmere beskrevet. Afsnit III redegør for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende Dansk Polarcenters fremtidige opgaver, tilhørsforhold og organisationsform samt sammensætningen af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og oprettelse af et interdepartementalt udvalg. De økonomiske, personale- og lokalemæssige konsekvenser af udvalgets forslag fremgår ligeledes af dette afsnit. Betænkningen er tiltrådt af samtlige udvalgsmedlemmer. Torben Agersnap Asger G. Bagge Leif Christensen Isi Foighel (formand) Martin Ghisler J.P. Hart Hansen Peder Olesen Larsen Finn Lynge Gunnar Martens Aqigssiaq Møller Robert Petersen C.C. Resting-Jeppesen Karen Siune Karen Stjernholm 5

4 R

5 Indholdsfortegnelse I. Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter 1. Indledning Sammendrag af udvalgets overvejelser og forslag Sikring af kontinuiteten i dansk arktisk forskning og en langsigtet dansk/grønlandsk forskningsindsats i Arktis Medvirken til varetagelse af danske interesser vedrørende international forskning Servicefunktioner Informationsformidling Forvaltningsmæssige opgaver Dansk Polarcenters organisation Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands sammensætning m.m 18 II. Sikring af dansk arktisk forskning 1. Behovet for arktisk forskning Grønlands betydning som forskningsområde Generel beskrivelse af dansk/ grønlandsk polarforskning Geologisk forskning 23 III Geofysisk forskning Biovidenskaberne Det teknisk-videnskabelige område Det samfundsvidenskabelige, det humanistiske, det sundhedsvidenskabelige område Forskning vedrørende globale miljøspørgsmål Glaciologi Oceanografi Atmosfæreforskning Biologi 4. Forslag til hvordan dansk arktisk forskning styrkes Dansk Polarcenters opgaver i forbindelse med sikring af kontinuiteten i dansk arktisk forskning og en langsigtet dansk/ grønlandsk forskningsindsats i Arktis 32 Udvalgets overvejelser vedrørende Dansk Polarcenters fremtidige opgaver 1. Baggrunden for nedsættelsen af Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter Polarinstitutter i andre lande 37 7

6 3. Dansk Polarcenter pr. 1. januar Opgaver Servicefunktioner Informationsformidling Varetagelse af danske interesser vedrørende arktisk forskning Forvaltningsmæssige opgaver 3.2. Personale, bevillinger og lokaler Dansk Polarcenters bibliotek og informationsvirksomhed Opgaver Materialesamling Dansk Polarcenters eksisterende samlinger Indsamling af materiale Samlinger fra andre institutioner Arktisk Institut Institut for Eskimologi 4.3. Samarbejde med andre danske institutioner Internationalt samarbejde Registrering af materialesamlinger etc Formater Klassifikationssystem 4.6. Formidling Udlån Besvarelse af forespørgsler Udgivelse af information om forskningsresultater Udgivelse af nyhedsbreve m.v Artikler til dagspresse, fagpresse etc Referencesøgning i danske og udenlandske databaser Formidling af fremmede emne-databaser Informationsformidling til internationale databaser Konferencer, møder etc Teknisk udstyr og personale Teknisk udstyr Personale 5. Dansk Polarcenters øvrige nye opgaver Internationalt samarbejde Internationalt forskningssamarbejde vedrørende Arktis Nordisk forskingssamarbejde vedrørende Arktis Internationalt forskningssamarbejde vedrørende Antarktis De mindre arktiske nationers problemer med hensyn til forskningsindsatsen i Arktis Dansk repræsentation i internationalt og nordisk forskningssamarbejde vedrørende polarområderne 5.2. Serviceydelser Administrativ bistand til forskningsprojekter Logistik Informationsformidling Koordinering Anden logistisk bistand Logistikomkostninger Landingsbaner Instrumenter og udstyr 5.5. Feltstationer 54 8

7 Feltstationer i Grønland Etablering af nye feltstationer 5.6. Kontakt til erhvervslivet Informationsformidling Undervisning Samarbejde med erhvervslivet og dettes organisationer 6. Dansk Polarcenters organisation Polarcentrets tilhørsforhold og organisationsform Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands sammensætning Polarcentret som samarbejdspartner og serviceorganisation Samarbejde med grønlandske og danske myndigheder, forskningsinstitutioner m.v Samarbejdsaftaler og servicetilbud vedrørende udnyttelse af Dansk Polarcenters fællesfaciliteter m.m Konklussion Økonomiske, personale- og lokalemæssige konsekvenser af udvalgets forslag Etableringsudgifter Driftsudgifter (merudgifter) 66 Bilagsfortegnelse: Bilag I Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Oplæg vedrørende geovidenskaberne 83 Oplæg vedrørende biovidenskaberne 93 Oplæg vedrørende det teknisk-videnskabelige område 99 Mennesker og samfund i Grønland 105 Resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget af arbejdsgruppen vedrørende Dansk Polarcenters relationer til erhvervslivet 113 Oplæg vedrørende oprettelse af forskerstillinger under Dansk Polarcenter 123 Liste over anvendte forkortelser Personaleforhold Lokaleforhold Bevillinger til rådighed for delvis gennemførelse af udvalgets forslag på kort sigt 67 Ataatsimiititaliap isumalioqqutaasa siunnersuutaasalu ataatsimut eqikkarneqarnerat (grønlandsk sammendrag af udvalgets overvejelser og forslag) 69 Summary of the Committee's Considerations and Recommendations 75 9

8

9 I. Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter 1. Indledning Efter enighed herom mellem Statsministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet nedsatte statsministeren ved skrivelse af 24. august 1988 et udvalg vedrørende den videre udvikling af Dansk Polarcenter. Polarcentret blev oprettet under Undervisnings- og Forskningsministeriet pr. 1. januar 1989 til at varetage opgaver, som var placeret i Grønlandsdepartementet (tidligere Ministeriet for Grønland) indtil dettes nedlæggelse ved udgangen af I kommissoriet blev det pålagt udvalget at: - overveje hvorledes en langsigtet dansk-grønlandsk forskningsindsats i Arktis sikres - overveje hvorledes kontinuiteten i dansk arktisk forskning sikres - vurdere behovet for gennem et centralt organ at koordinere danske videnskabelige, forvaltningsmæssige og erhvervsmæssige interesser i relation til international arktisk forskning. Udvalget bør i den forbindelse særlig være opmærksom på eventuelle muligheder for et tættere nordisk samarbejde på dette område - fremsætte forslag til polarcentrets organisationsform, herunder vurdere hensigtsmæssigheden af at gøre institutionen til en selvejende institution - vurdere hvorledes konkrete initiativer til tværvidenskabelige arktiske forskningsprojekter, som ikke kan henføres til eksisterende forskningsinstitutioner, bør fremmes - vurdere behovet for, at der inden for rammerne af et centralt organ stilles faciliteter til rådighed for hjemløs forskning - vurdere de i "Rapport om oprettelse af et tværvidenskabeligt polarinstitut i Danmark" nævnte idéer og på baggrund af disse og den efterfølgende offentlige diskussion, som rapportens fremkomst gav anledning til, fremkomme med forslag til hvilke opgaver, der med fordel kan henlægges til et centralt organ. Vurderingen bør ses i lyset af et langsigtet forskningssamarbejde inden for rigsfællesskabet - vurdere på hvilken måde og i hvilket omfang et polarcenter bør og kan udføre opgaver som arrangør, katalysator og initiativtager til tværvidenskabelige forskningsarrangementer, herunder workshops om Arktis og aktiv PR-virksomhed - fremsætte forslag om, hvilke administrative og koordinerende funktioner, som i dag udføres af Statsministeriet og andre ministerier og styrelser, der med fordel vil kunne henlægges til et polarcenter bl.a. udfra, at sekretariatet for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland allerede i dag yder rådgivende bistand i såvel videnskabelig som administrativ henseende 11

10 - vurdere behovet for etablering af en logistisk støttefunktion for konkrete videnskabelige projekter i Grønland inden for rammerne af et polarcenter, herunder oprettelse af videnskabelige feltstationer i Grønland - fremsætte forslag til et navn til det centrale organ. Udvalget Hk følgende sammensætning: Formand: - udpeget af statsministeren: Professor, dr.jur. I si Foighel Københavns Universitet. Medlemmer: - udpeget af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Professor, cand.oecon. Torben Agersnap Handelshøj skolen. Direktør, dr.phil. Martin G hisler Grønlands Geologiske Undersøgelse. Overlæge, lektor, dr. med. J.P. Hart Hansen Københavns Amtssygehus i Gentofte. Professor, mag.art. Robert Petersen Ilisimatusarfik. - udpeget af Københavns Universitet: Prorektor, lektor, mag.art. Leif Christensen Københavns Universitet. - udpeget af Arktisk Institut: Kæmner C.C. Resting-Jeppesen Arktisk Institut. - udpeget af Undervisnings- og Forskningsministeriet: Direktør, dr. phil. Peder Olesen Larsen Forskningsdirektoratet. - udpeget af Planlægningsrådet for Forskningen: Lektor, dr.scient.pol. Karen Siune Aarhus Universitet. - udpeget af Grønlands Hjemmestyre: Direktør, cand.pæd. Aqigsiaq Møller Grønlands Hjemmestyre. Kontorchef, cand.jur. Karen Stjernholm Grønlands Hjemmestyre. - udpeget af Statsministeriet: Kontorchef, cand.polit. Gunnar Martens Statsministeriet - udpeget af Forsvarets Forskningsråd: Kommandør Asger G. Bagge Forsvarskommandoen. - udpeget af Udenrigsministeriet: Konsulent Finn Lynge Udenrigsministeriet. Observatør: Sekretariatsleder.cand.polit. Gregers E. Andersen Dansk Polarcenter. Sekretariat: Fuldmægtig, mag.art. Susanne Egelund Forskningsdirektoratet. Videnskabelig forbindelsesofficer for Grønland, civilingeniør Jørgen Taagholt Dansk Polarcenter. Fuldmægtig Karen Christensen Dansk Polarcenter. Udvalget har afholdt 6 møder og heraf et i Grønland, hvor man besøgte Godthåb/Nuuk, Jakobshavn/Ilulissat og Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq. Under opholdet i Grønland havde udvalget møder med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og landsstyremedlem for kultur og undervisning Jens Lyberth, samt kommunalpolitikere og embedsmænd, hvor den fremtidige udvikling af Dansk Polarcenter blev drøftet. Udvalget besøgte desuden en række kultur- og forskningsinstitutioner og gjorde sig gennem møder med repræsentanter for såvel offentlige som private erhvervsinteresser bekendt med vilkårene for erhvervslivet i Grønland. Under udvalget har der været nedsat følgende arbejdsgrupper, som har afgivet rapport med anbefalinger til udvalget: Arbejdsgruppen vedrørende bibliotek og informationsafdeling. Formand: Forskningsbibliotekar, cand.mag. Kirsten Caning.

11 Følgende har deltaget i arbejdsgruppens arbejde: Lektor, dr.phil. Michael Fortescue Institut for Eskimologi. Førstebibliotekar Lone Hansen Rigsbibliotekarembedet. Lektor, cand.mag. Henrik Jeppesen Københavns Universitet, Geografisk Institut. Forskningsbibliotekar, civilingeniør lørgen Holm Jørgensen Danmarks Tekniske Bibliotek. Overbibliotekar Birgit Pedersen Forskningscenter Risøs Bibliotek. Førstebibliotekar, cand.mag. Annika Salomonsen Det kongelige Bibliotek. Forskningsbibliotekar, lic.scient. Jette Thomsen Universitetsbiblioteket. Arbejdsgruppen vedrørende Miljøforskning. Samspilsrelationer. Formand: Direktør, dr.phil. Martin G hisler. Medlemmer: Forstander, civilingeniør Hans Flyger Danmarks Miljøundersøgelser, luftforureningslaboratoriet. Lektor, lic.scient. Claus Hammer Geofysisk Institut, Københavns Universitet. Civilingeniør Niels Zeuthen Heidam Danmarks Miljøundersøgelser, luftforureningslaboratoriet. Fuldmægtig, cand.mag. Hans Jakob Helms Grønlands Hjemmestyre. Lic.scient. Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Meteorologiske Institut. Statsbiolog, cand.scient. Hanne Petersen Grønlands Miljøundersøgelser. Direktør, dr.scient. Lars Prahm Danmarks Meteorologiske Institut. Kontorchef, cand.jur. Karen Stjernholm Grønlands Hjemmestyre. Civilingeniør Jørgen Taagholt Dansk Polarcenter. Arbejdsgruppen vedrørende logistik samt etablering og drift af feltstationer. Formand: Civilingeniør Jørgen Taagholt. Medlemmer: Kommandør Asger G. Bagge Forsvarskommandoen. Major JL. Berthelsen Forsvarskommandoen. Orlogskaptajn MJV. Guldbrandsen Forsvarskommandoen. Lektor, lic.scient. Claus Hammer Geofysisk Institut, Københavns Universitet. Statsgeolog, mag.scient. Niels Henriksen Grønlands Geologiske Undersøgelse. Major Gunnar Jensen Arctic Expeditions Adviser. Lic.scient. Reinhardt Møbjerg Kristensen Zoologisk Museum. Dr.phil. G. Høpner Petersen Zoologisk Museum. Lic.scient. Minik Rosing Arktisk Institut. Arbejdsgruppen vedrørende Dansk Polarcenters organisationsform. Formand: Professor, cand.oecon. Torben Agersnap. Medlemmer: Prorektor, lektor, mag.art. Leif Christensen Københavns Universitet. Professor, dr.jur. I si Foighel Københavns Universitet. Direktør, dr.phil. Peder Olesen Larsen Forskningsdirektoratet. Kontorchef, cand.polit. Gunnar Martens Statsministeriet. Kæmner C.C. Resting-Jeppe sen Arktisk Institut. Arbejdsgruppen vedrørende Dansk Polarcenters relationer til erhvervslivet. Formand: Overlæge, lektor, dr. med. J.P. Hart Hansen. 13

12 Medlemmer: Direktør Hans Ammendrup Arctic Consultant Group. Direktør Roberto Kay ser Nordisk Mineselskab. Kontorchef, cand.polit. Gunnar Martens Statsministeriet. Fuldmægtig, ingeniør (M.Ing.F.) Olaf Schwartz Forskningsdirektoratet. Civilingeniør Poul Lomholt Sørensen Danish Arctic Contractors/ Greenland Contractors. Civilingeniør Jørgen Taagholt Dansk Polarcenter. Vicedirektør, civilingeniør Hans Ølgaard Nuna-Tek. Udvalgets formand nedsatte desuden en samtalegruppe vedrørende Polarcentrets opgaver i forbindelse med sikring af kontinuiteten i dansk arktisk forskning og en langsigtet dansk/grønlandsk forskningsindsats i Arktis. Denne gruppe, som bestod af professor Torben Agersnap, direktør Martin Ghisler, kontorchef Gunnar Martens, professor Bent Muus, Zoologisk Museum, civilingeniør Per Tryde og civilingeniør Jørgen Taagholt har udarbejdet oplæg vedrørende geovidenskaberne, biovidenskaberne, det teknisk-videnskabelige område, samfundsforskning, humanistisk og sundhedsvidenskabelig forskning. Oplæggene indgår som bilag til betænkningen. Udvalgets overvejelser og forslag er anført i det følgende. Mennesket i Arktis, Thule/Qaanaaq-området (Foto: Dansk Polarcenter). 14

13 2. Sammendrag af udvalgets overvejelser og forslag Danmarks årelange og omfattende forskningsindsats i Grønland har betydet meget for, at Danmark har kunnet hævde sig internationalt på en lang række forskningsområder og indenfor visse discipliner har en førende position. Forskningen vedrørende Arktis indtager i denne henseende en særstilling. Det må forventes, at Grønland vil blive genstand for øget europæisk og international forskning, og Danmark og Grønland er på mange måder indgangen for europæisk forskning til det arktiske område. Arktis spiller en meget væsentlig rolle for en række forhold af såvel europæisk som international betydning. Det arktiske område er så centralt for de nordlige vejr- og klimasystemer, at ændringer her vil kunne få vidtrækkende miljø- og klimamæssige følger også for den øvrige verden. Der er desuden en stigende international interesse for udnyttelsen af arktiske ressourcer, og Arktis får stadig større betydning for international trafik. Natur og klima, bevarelse og rationel udnyttelse af såvel levende som ikke-levende ressourcer samt den samfundsmæssige udvikling i Arktis er af afgørende betydning for befolkningen i disse områder. Den voksende aktivitet medfører en række miljøproblemer og øger behovet for en international og bred forskningsindsats i Arktis, både for så vidt angår grundforskning og mere anvendelsesorienteret forskning. Grønland rummer som arktisk område enestående muligheder for en række videnskabelige discipliner og bør have en helt central placering indenfor danske forskningsaktiviteter og dansk forskningsindsats som helhed. På grund af sin hjemmestyreordning indtager Grønland en særlig stilling indenfor riget, og forskningsindsatsen i Grønland bør finde sted i nært samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter finder, at der er et påtrængende behov for et handlingsprogram med det formål at sikre, at dansk arktisk forskning også i fremtiden kan gøre sig gældende indenfor international arktisk forskning og kan markere sig på de områder, hvor dansk/grønlandsk forskning har særlige forudsætninger og interesser. Udvalget har i sine anbefalinger tilstræbt at stille forslag, som er økonomisk rimelige vurderet i forhold til opgavernes betydning og til de knappe økonomiske ressourcer. Udvalget anbefaler, at iværksættelse af forslagene finder sted snarest muligt som nedenfor anført. -Udarbejdelse af handlingsplan og forskningsstrategi forden danske forskningsindsats i Arktis. - Oprettelse af faste forskerstillinger vedrørende arktisk forskning. - Etablering af puljer med stipendier. - Etablering af bibliotek og informationsvirksomhed. Den internationale arktiske forskning har i de seneste år gennemgået en meget kraftig udvikling, og i en række lande er der etableret forskningsinstitutter, som blandt andet har til formål at varetage nationale interesser i forbindelse hermed. Dansk Polarcenter er oprettet pr. 1. januar 1989 som en institution under Undervisnings- og Forskningsministeriet, og det hidtidige sekretariat for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland er samtidig integreret i Polarcentret. Dansk Polarcenter varetager en række departementale og forvaltningsmæssige opgaver i forbindelse med den operationelle vurdering af udenlandske og danske videnskabelige og sportslige feltprojekter i Grønland samt fastsætter krav og betingelser for projekternes gennemførelse og udsteder tilladelser hertil. Det er endvidere en del af Polarcentrets arbejdsopgave at udføre koordinerende, rådgivende og kontrollerende opgaver, for så vidt angår danske og udenlandske videnskabelige aktiviteter i Grønland. Udvalget vedrørende den videre udvikling af Dansk Polarcenter blev nedsat af statsministeren i august Professor, dr. jur. Isi Foighel blev af statsministeren udpeget som formand for udvalget, hvis medlemmer i øvrigt blev udpeget af henholdsvis Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Københavns Universitet, 15

14 Arktisk Institut, Undervisnings- og Forskningsministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Statsministeriet, Forsvarets Forskningsråd, Planlægningsrådet for Forskningen og Udenrigsministeriet. Udvalget fik blandt andet til opgave at - overveje hvorledes kontinuiteten i dansk arktisk forskning og en langsigtet dansk-grønlandsk forskningsindsats i Arktis sikres. - vurdere behovet for gennem et centralt organ at koordinere danske videnskabelige, forvaltningsmæssige og erhvervsmæssige interesser i relation til international forskning og i den forbindelse særlig være opmærksom på eventuelle muligheder for et tættere nordisk samarbejde på dette område. - fremsætte forslag til polarcentrets organisationsform. - vurdere behovet for etablering af en logistisk støttefunktion for videnskabelige projekter i Grønland, herunder oprettelse af feltstationer. Udvalget har afholdt en række møder og heraf et i Grønland, hvor den fremtidige udvikling af Dansk Polarcenter blev drøftet med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og landsstyremedlem Jens Lyberth, kommunalpolitikere og embedsmænd samt repræsentanter for såvel offentlige som private erhvervsinteresser. Under udvalget har der desuden til behandling af specielle emnekredse været nedsat et antal arbejdsgrupper og en samtalegruppe med repræsentanter for relevante ministerier og styrelser samt kultur- og forskningsinstitutioner. Arbejdsgrupperne og samtalegruppen har hver indenfor deres område afgivet rapport og oplæg til udvalget, som har inddraget vurderingerne og indstillingerne heri i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningens anbefalinger. Det er udvalgets opfattelse, at Dansk Polarcenter skal have som hovedformål at støtte dansk/grønlandsk arktisk og antarktisk forskning og være med til at sikre kontinuiteten i dansk arktisk forskning. Det skal være en væsentlig opgave for Dansk Polarcenter at følge udviklingen indenfor international og dansk arktisk forskning og pege på mulige indsatsområder og initiativer, der kan styrke effektiviteten af den danske forskningsindsats i Arktis. Dansk Polarcenter skal repræsentere danske interesser og varetage det administrative forskningssamarbejde indenfor nordisk og internationalt forskningssamarbejde vedrørende Arktis og Antarktis. Dansk Polarcenter skal desuden blandt andet med baggrund i eksisterende samlinger fra Arktisk Institut, Institut for Eskimologi o.a. op- og udbygge et bibliotek og en informationsvirksomhed, som skal have til opgave at indsamle oplysninger om ekspeditioner, forskningsprojekter, møder og kongresser af interesse for den polare forskningsverden. Polarcentret skal endvidere formidle information vedrørende forskning i polarområderne, herunder især Grønland, overfor danske, grønlandske og udenlandske forskere, forskningsinstitutioner, undervisningsinstitutioner, myndigheder, erhvervslivet og offentligheden i Grønland og Danmark. Udvalget finder ikke anledning til at foreslå andet navn end Dansk Polarcenter. Udvalget finder, at Dansk Polarcenters arbejdsopgaver bør omfatte følgende funktioner: 2.1 Sikring af kontinuiteten i dansk arktisk forskning og en langsigtet dansk/grønlandsk forskningsindsats i Arktis. 1. Medvirken ved udpegning af særlige indsatsområder indenfor dansk arktisk forskning samt udarbejdelse af forslag til en langsigtet handlingsplan og forskningsstrategi for den danske forskningsindsats i Arktis. 2. Medvirken ved udarbejdelse af forslag til en særlig handlingsplan vedrørende dansk/grønlandske bidrag til den globale miljøforskning og forskning vedrørende klimaændringer i Grønland. 3. Medvirken ved etablering af forskningsrelaterede serviceopgaver som information, logistik, i«

15 feltstationer, rådgivning, projektbistand m.m. 4. Medvirken ved en vurdering af behovet for etablering af undervisningsmoduler og kursusaktiviteter vedrørende arktiske emner samt bistand ved tilrettelæggelse heraf. 5. Medvirken ved etablering af faste forskerstillinger vedrørende arktisk forskning. 6. Medvirken ved etablering og administration af puljer med stipendiemidler. 7. Medvirken ved etablering og administration af puljer til at muliggøre rejse- og ekspeditions virksomhed. 2.2 Medvirken til varetagelse af danske interesser vedrørende international forskning. 1. Deltagelse i nordisk og internationalt administrativt arktisk forskningssamarbejde som repræsentant for dansk arktisk forskning og medvirken ved varetagelsen af danske interesser i forbindelse hermed. Isblokering af indsejlingen til Jakobshavn/Ilulissat (Foto: Dansk Polarcenter) 2. Formidling af dansk deltagelse i nordisk og internationalt arktisk forskningssamarbejde samt af information om muligheder herfor. 3. Koordinering og bistand til tværvidenskabelige forskningsprojekter i relation til international arktisk forskning. 4. Deltagelse som medarrangør af tværvidenskabelige forskningsarrangementer. 5. Koordinerende, rådgivende og kontrollerende opgaver vedrørende dansk og udenlandsk forskningsaktivitet i Grønland. 2.3 Servicefunktioner. 1. Sekretariatsfunktion for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland samt sekretariatsbistand til tværfaglige forskningsprojekter og faglig og administrativ bistand til Arktisk Institut efter nærmere aftale. 2. Bistand til myndigheder og forskningsinstitutioner vedrørende løsning af opgaver i relation til det arktiske område. 3. Rådgivning og bistand til konkrete forskningsprojekter i Arktis, herunder bistand i logistiske spørgsmål (transport og fremførelse af personel, materiel og forsyninger). 4. Etablering af bofællesskab med Institut for Eskimologi og evt. andre institutioner, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Bistand til arktisk forskning og forskere, der ikke har naturlig tilknytning til en bestemt forskningsinstitution (huse "hjemløs forskning"). 5. Service i form af studielokaler og andre faciliteter for forskere samt af mødelokaler for organisationer m.v. med polare hovedformål. 6. Medvirken ved oprettelse, drift og vedligeholdelse af feltstationer i Grønland. 17

16 7. Opbygning af et begrænset udstyrsdepot 2.5. Forvaltningsmæssige opgaver Informationsformidling. 1. Etablering af informations- og dokumentationsvirksomhed med bibliotek, databaseadgang og databasesamarbejde med andre forskningsbiblioteker. 2. Formidling af information vedrørende forskning samt om planer eller ønsker vedrørende mulige forskningsprojekter i polarområderne, herunder især Grønland, overfor danske, grønlandske og udenlandske forskningsinstitutioner, undervisningsinstitutioner, myndigheder, erhvervslivetog offentligheden i Grønland og Danmark. 3. Deltagelse som medarrangør af nationale og internationale møder og konferencer af såvel videnskabelig som teknisk, erhvervsøkonomisk eller samfundsorienterende karakter. 4. Formidling og publicering af forskningsresultater i fortsættelse af den nuværende virksomhed. a) Den videnskabelige serie»meddelelser om Grønland«, som udgives af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. b) Det dansk/grønlandske populærvidenskabelige tidsskrift»forskning i Grønland/tusaat«. c) Det engelsksprogede»newsletter«, der informerer om planlagte og igangværende forskningsaktiviteter i Grønland. d) Nyhedsbrev med information om erhvervsrelateret forskning og udvikling og muligheder for deltagelse i sådanne projekter. e) Eventuelle andre publikationer med information om forskning og udvikling. 5. Redigering og publicering af informationsmateriale i form af: -»Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen«. - Eventuelt andet informationsmateriale. 1. Operationel vurdering af ansøgninger fra udenlandske og danske enkeltpersoner og ekspeditioner, som ønsker at udføre projekter i Grønland, såvel videnskabelige som sportslige, med henblik på fastsættelse af de krav og betingelser, der skal være gældende for projekternes gennemførelse. 2. Udstedelse af tilladelser til og fastsættelse af betingelser og krav i forbindelse med aktiviteternes gennemførelse på basis af såvel de operationelle vurderinger som de videnskabelige vurderinger, der er henlagt under Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. 3. Administration af de forskningsbevillinger og eventuelle andre tilskudsbevillinger, der er henlagt til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland Dansk Polarcenters organisation. Det er udvalgets opfattelse, at Dansk Polarcenter skal være en statsinstitution, der ledes af en direktør, som i administrative anliggender er ansvarlig overfor undervisnings- og forskningsministeren. Overfor Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland er direktøren ansvarlig, for så vidt angår opfølgning af kommissionens vedtagelser, deltagelse i internationalt videnskabeligt samarbejde m.v Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands sammensætning m.m. Udvalget foreslår, at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands sammensætning tilpasses de opgaver, som Dansk Polarcenter vil have i relation til forskning, information og formidling. For at begrænse den administrative repræsentation i kommissionen foreslås nedsat et interdepartementalt udvalg til støtte for direktøren ved Dansk Polarcenters myndighedsopgaver og administrative opgaver. is

17 II. Sikring af dansk arktisk forskning I henhold til udvalgets kommissorium er det udvalgets opgave at overveje, hvorledes en langsigtet dansk/grønlandsk forskningsindsats i Arktis og kontinuiteten i dansk arktisk forskning sikres. Endvidere skal udvalget overveje, hvorledes Dansk Polarcenter kan medvirke hertil. 1. Behovet for arktisk forskning Arktis spiller en meget væsentlig rolle for en række forhold af europæisk og international betydning. Det arktiske område indtager en så central plads i de vejr- og klimasystemer, som behersker den nordlige halvkugle, at ændringer her vil kunne få vidtrækkende miljø- og klimamæssige følger. Hertil kommer, at Arktis får stadig større betydning for international trafik. De arktiske områder må desuden betragtes som havende et væsentligt økonomisk potentiale. Det gælder såvel for de levende ressourcer - navnlig i de arktiske havområder - som for de mineralske råstoffer, herunder især gas og olie "on og off shore". Den stigende aktivitet medfører en række miljøproblemer og dermed et behov for en øget indsats for at nå til en dybere forståelse af det sårbare arktiske miljø. Studier af forholdene mellem planter og dyr og jordbundsmekanismer kan tænkes at få overføringsværdi for andre geografiske områder, og studier over livsformernes tilpasning til arktisk kulde og lysforhold kan bidrage til at frembringe viden om menneskers reaktioner, som kan være af såvel direkte helbredsmæssig som økonomisk betydning. Store områder af Arktis er stadig relativt uforstyrede, og de enkle landbaserede økosystemer er velegnede til at studere en række forskningproblemer, som ville være uoverskuelige i mere komplekse systemer. Såvel den globale klimaudvikling som den teknologiske udvikling øger behovet for en intensiveret og bred forskningsindsats i Arktis, for så vidt angår både grundforskning, mere anvendelsesorienteret forskning og monitering. 19

18 2. Grønlands betydning som forskningsområde Grønland bør have en helt central placering indenfor danske forskningsaktiviteter og dansk forskningsindsats som helhed. Med ændringen af den danske grundlov i 1953, hvorved Grønland blev en del af Danmark, følger, at en lang række af de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig f.eks. i FN-sammenhæng, også omfatter Grønland. Danmark er således traktatligt forpligtet til at opretholde et vist minimumsnet af meteorologiske observationsstationer i og omkring Grønland. Dette er ikke ændret ved indførelsen af Grønlands Hjemmestyre. Den øgede internationale aktivitet såvel som det lokalsamfundsmæssige behov stiller desuden krav om en række nationale tjenester, der foruden den meteorologiske tjeneste f.eks. omfatter fiskeriinspektion, søopmåling, farvandsafmærkning, skibspositionsmeldesystemer, isobservationstjeneste, islodsning, søredningstjeneste, kommunikations- og navigationstjeneste, flyveledelse og flyveredningstjeneste, forureningskontrol og forureningsbekæmpelse samt kontrol med radioaktivt nedfald m.v. Som arktisk område rummer Grønland desuden enestående muligheder for en række videnskabelige discipliner såsom geologi, geografi, geofysik, klimatologi, meteorologi, biologi, miljøforskning, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Grønland indtager på grund af sin hjemmestyreordning en særlig stilling indenfor riget. For forskningen betyder det, at man i høj grad må være opmærksom på at tage hjemmestyret med på råd om den videnskabelige aktivitet, som planlægges i Grønland. Det, at Grønland er en del af riget, betyder endvidere, at Danmark har en særlig national forpligtelse til også at tage hånd om den forskning, som kan bidrage til den videre udvikling af Grønland både kulturelt, socialt og erhvervsmæssigt. Også i international sammenhæng er Grønland et særdeles interessant forskningsområde, der gør, at udlandet anvender millionbeløb, som langt overstiger den danske forskningsindsats. Ikke mindst den amerikanske forskningsindsats i Grønland har betydet meget for dansk forskning; som eksempel kan nævnes opstillingen af en incoherent scatter radar i Søndre Strømfjord til studier af fysiske processer i den øvre atmosfære ogus A's finanisering af logistiske omkostninger vedrørende videnskabelige dybdeboringer gennem indlandsisen. Da forskning i Antarktis er væsentlig dyrere end tilsvarende forskning i Grønland, udvikles og afprøves nye forskningsresultater og teknikker med fordel i Grønland. Dette er i særlig grad tilfældet for den amerikanske forskningsaktivitet, som ofte finder sted i samarbejde med danske institutioner. Danmarks forskningsindsats i Grønland i samarbejde med andre lande har betydet meget for, at Danmark har kunnet hævde sig internationalt på en lang række forskningsområder. Det må endvidere forventes, at Grønland vil blive genstand for øget europæisk forskning. Danmark og Grønland er på mange måder indgangen for europæisk forskning til det arktiske område. 20

19 3. Generel beskrivelse af dansk/grønlandsk polarforskning Danmark har en speciel interesse i og et specielt ansvar for store hav- og landområder i Arktis. Dansk polarforskning har naturligt været centreret om Grønland, og Danmark har gennem årene ydet en betydelig indsats på en række områder indenfor grønlandsforskningen. Dansk/grønlandsk forskning i Arktis udføres af institutter under universiteter og andre højere læreanstalter samt af sektorforskningsinstitutioner med forskellig administrativ og departemental tilknytning. En række institutter under de højere læreanstalter har forskning i Grønland som en del af deres aktiviteter, og indenfor en del områder har der fundet kontinuerlig forskning sted i Grønland gennem en årrække. Det drejer sig især om grundforskning, men også mere anvendelsesorienterede undersøgelser er blevet udført. Forskningen er imidlertid ofte spredt på større eller mindre projekter og har i mange tilfælde været stærkt afhængig af enkeltpersoner. Et mindre antal institutioner er forpligtede til at udføre målrettet forskning i Grønland på grundlag af politisk betingede målsætninger. Forskningen ved disse sektorforskningsinstitutioner er langsigtet og kontinuerlig og omfatter såvel grundvidenskabelig som anvendelsesorienteret forskning. I henhold til Forskningsdirektoratets forskningsstatistik for den offentlige sektors forskning var i forskningsenheder beskæftiget med arktisk forskning/grønlandsforskning, og de anvendte i alt 103 millioner kr. og 222 forskningsårsværk. I forhold til de samlede offentlige forskningsbevillinger i Danmark andrager midler anvendt til arktisk forskning dog kun et par procent. Ser man på forskningsindsatsen, spænder den fra Grønlands Geologiske Undersøgelse, som anvendte 66,3 årsværk, til en række institutter med videre, der blot anvendte en brøkdel af et årsværk. De tre største institutioner, Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU), Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser (GFM) (der nu er delt op i Grønlands Fiskeriundersøgelser (GF) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM)) og Danmarks Meteorologiske Institut anvendte tilsammen 142,6 årsværk, og kun 6 institutter tilknyttet universiteter og højere læreanstalter brugte mere end 5 årsværk. 36 forskningsenheder anvendte mindre end 2 årsværk årligt på arktisk forskning. Forskellige vækstbetingelser er årsag til variation i den arktiske flora (Foto: Dansk Polarcenter) 21

20 Af nedenstående tabel fremgår antal forskningsenheder, årsværk og forsknings- og udviklingsdriftsudgifter (FoU-driftsudgifter) for polar- og grønlandsforskningen for 1985 og Antal forskningsenheder, årsværk og FoU-driftsudgifter (mill, kr.) indenfor polarforskning/grønlandsforskning fordelt på forskningsfelter for 1985 og *) Nedgangen fra 1985 til 1987 kan for ca. 12 årsværks vedkommende forklares ved en revideret opgørelse af forskningsrelaterede årsværk indenfor GGU og GFM. 2 ) Fordelingen er skønnet af Forskningsdirektoratet på baggrund af gennemsnitlige erfaringsmæssige udgifter på årsværk indenfor de enkelte forskningsfelter. Som det fremgår af tabellen, har der som helhed været stagnation både med hensyn til antal forskningsenheder og antal årsværk. FoU-driftsudgifterne, prisstigninger medregnet, er steget med 17% fra 1985 til 1987, hvilket kan sammenholdes med en stigning for forskningen i Danmark som helhed på 32%. Manglende kontinuitet er et kendetegn for væsentlige dele af polar- og grønlandsforskningen, idet ca. 20 forskningsenheder, som udførte polarforskning i 1985, var hørt op hermed i 1987, mens der i 1987 figurerer 14 forskningsenheder, som arbejder med polar- og grønlandsforskningsopgaver, men ikke gjorde det i Årsværktallene giver kun et meget ufuldstændigt billede af hvor mange forskere, der beskæftiger sig med arktisk forskning, fordi en del forskere på en række institutioner, navnlig de mindre, kun periodevis eller lejlighedsvis er beskæftiget hermed. Alt i alt giver forskningsstatistikken et udmærket indtryk af dansk arktisk forskning, som med få undtagelser er spredt på en lang række ganske små enheder, hvor forskningsindsatsen og forskningsinteressen stort set er knyttet til enkeltpersoner. De få tunge institutioner udfører på én nær forskning i forbindelse med udnyttelsen af henholdsvis de mineralske råstoffer og de levende ressourcer. Det fremgår også, at det er naturvidenskaberne, som er helt dominerende, mens f.eks. samfundsvidenskaberne og humaniora tilsammen kun anvender godt 10 årsværk, hvoraf Institut for Eskimologi som den største institution råder over 2 1/2 årsværk. De beskedne ressourcer bevirker, at det for størstedelen af de danske forskningsinstitutioner er vanskeligt at gennemføre forskningsprojekter i Grønland. Forskning i Grønland er meget omkostningskrævende på grund af de store afstande og de afsidesliggende områder, hvor feltarbejdet i forbindelse med forskningen ofte foregår. Hertil kommer, at det er meget vanskeligt at budgettere omkostningerne, fordi vejr- og trafikforhold kan arte sig helt uforudsigeligt Det har blandt andet derfor vist sig, at forskning i Grønland er meget udsat, når der i øvrigt er et pres for at økonomisere med de til rådighed værende ressourcer. En række universiteter, universitetsinstitutter m.v. forsøger for tiden at leve op til en forpligtelse til også at dække Grønland. Som eksempler på sådanne tværfaglige initiativer kan nævnes Roskilde Universitetscenters grønlandsinitiativ, Aalborg 22

21 Universitetscenters grønlandsinitiativ, Aarhus Universitets grønlandsinitiativ samt Københavns Universitets Zoologiske Museums Grønlandsundersøgelser. Desuden foregår der forskning ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Endvidere huser Arktisk Institut gæsteforskere og i begrænset omfang "hjemløse" forskere, der blandt andet udnytter instituttets arkiver. Sådanne initiativer er utvivlsomt et skridt på vejen, men initiativerne står og falder for en stor del med, om det er muligt at opnå projektpenge fra anden side, og aktiviteten kan derfor være meget svingende. For at få et overblik over grønlandsforskningens stade i dag, nedsatte formanden for udvalget en samtalegruppe. Medlemmerne har udarbejdet en række oversigter over forskningsområder i Grønland, hvor de dels har forsøgt at beskrive den forskning, der finder sted, dels har forsøgt at pege på en række forskningsområder, som fra forskellige internationale, danske og grønlandske synsvinkler forekommer væsentlige. Der er således udarbejdet oplæg vedrørende geovidenskaberne (herunder dele af geografien), biovidenskaberne, det teknisk-videnskabelige område og det samfundsvidenskabelige, humanistiske og sundheds-videnskabelige område. De nævnte oplæg er medtaget som bilag 1-4 til betænkningen. For så vidt angår forskning vedrørende globale miljøspørgsmål, omfatter denne forskning i Arktis de videnskabelige discipliner glaciologi, oceanografi, forskning vedrørende atmosfæren og biologi. Som nævnt i betænkningens afsnit 1.1 har der under udvalget været nedsat en arbejdsgruppe vedrørende miljøforskning og samspilsrelationer. Den rapport, som er afgivet af arbejdsgruppen, indeholder en kortlægning af den miljøforskning/ klimaforskning vedrørende Arktis, der bidrager til den internationale forskning på området. Desuden redegøres der for de forskellige institutioners/instansers ansvarsområde vedrørende dataindsamling og miljøforskning i arktiske og antarktiske områder Geologisk forskning Geologisk udforskning og kortlægning af Grønland udføres af Grønlands Geologiske Undersøgelse og af medarbejdere ved forskellige universitetsinstitutter og ved Danmarks Tekniske Højskole. I de senere år har der været en øget interesse for en udnyttelise af de ikke-levende ressourcer i Grønland, og der har derfor i højere grad været sat ind på forskningsdiscipliner, som kan bidrage til en mere målrettet forskningsindsats. Grønlands Geologiske Undersøgelse, der er langt den største forskningsinstitution, som udelukkende beskæftiger sig med Grønland, har som overordnet målsætning at tilvejebringe det geologiske fundament for efterforskning og udnyttelse af de mineralske råstoffer i Grønland og udfører i den forbindelse såvel grundvidenskabelig som anvendelsesorienteret forskning. Den prioritering af forskningsområder og projekter, som Grønlands Geologiske Undersøgelse foretager, finder sted indenfor rammerne af den ovenfor nævnte politisk betingede målsætning for institutionens virksomhed. Det er Grønlands Geologiske Undersøgelses ansvar at vurdere, hvorledes målsætningen bedst kan realiseres fagligt. Grønlands Geologiske Undersøgelse råder over det nødvendige administrative og logistiske apparat til ved hjælp af egne ressourcer at kunne gennemføre forskningsopgaver i Grønland. Ved universitetsinstitutter m.v. er forskningen i langt overvejende grad grundforskning, men i enkelte tilfælde udføres der også anvendelsesorienterede forskningopgaver i Grønland. Initiering af geologisk forskning ved universiteter og læreanstalter foretages af de enkelte forskere, som har frihed til selv at vælge forskningsprojekter. Geologisk forskning i Grønland finansieres hovedsagelig af bevillinger på finansloven til lønninger til de pågældende medarbejdere samt af finansiel støtte fra forskningsråd, fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, fra EF og fra private fonde. Gennemførelse af projekter i Grønland, som i øvrigt er yderst ressourcekrævende, er i mange tilfælde helt afhængig af eksterne bevillinger. I praksis yder forskningsrådene ofte midler til de projekter, der kan gennemføres i nært samarbejde med Grønlands Geologiske Undersøgelse, som 23

22 støtter projekterne med transport, udstyr og faciliteter i øvrigt. En del af universitetsforskernes projekter bliver således til en vis grad sorteret på grundlag af de aktiviteter, som udføres af Grønlands Geologiske Undersøgelse, og forskningsfriheden indenfor den danskfinansierede del af den geologiske forskning i Grønland begrænses stærkt af omkostningerne i forbindelse med feltarbejde. Som helhed er der god koordination af de danske aktiviteter. Alle udenlandske og danske aktiviteter skal anmeldes til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og herigennem skabes der mulighed for en koordination af dansk og udenlandsk forskning, ligesom der også via store udenlandske samarbejdsprojekter er god koordination omkring den geologiske forskningsaktivitet. Alt i alt må konkluderes, at den geologiske forskning - også set med internationale øjne -både har et volumen og en kvalitet, som gør området enestående Geofysisk forskning Geofysisk forskning omfatter blandt andet glaciologi, oceanografi, meteorologi, klimatologi og ionosfæreforskning. Forskningen finder især sted ved Danmarks Meteorologiske Institut og ved Københavns Universitet, Geofysisk Institut, men derudover har en række institutter og sektorforskningsinstitutioner beskæftiget sig med forskningsaktiviteter indenfor disse områder. Glaciologiske undersøgelser udføres således såvel af universitetsinstitutter, som af Grønlands Geologiske Undersøgelse i samarbejde med Nuna-Tek under Grønlands Hjemmestyre. Den forskning, der foregår, er af høj international standard og til dels banebrydende blandt andet indenfor klimaforskningen. Forskningen sker tildels i et tæt internationalt samarbejde, uden hvilket væsentlige dele af forskningen måtte antages at falde bort. Der er således et tæt samarbejde med en række amerikanske forskningsprojekter, og amerikansk forskningsudstyr som incoherent scatter radar og de dansk/amerikanske raketkampagner er af vital betydning for den forskning, der foregår ved Danmarks Meteorologiske Institut. DMI har en række projekter vedrørende overvågning og udforskning af den øvre atmosfære (ionosfæren) baseret på bemandede observatorier flere steder i Grønland. Projekterne finansieres delvist af amerikanske forskningstilskud til DMI. Et omfattende net af magnetiske målestationer i Grønland er desuden etableret af DMI til overvågning og udforskning af magnetfeltændringer, som har indflydelse på forholdene i øvre atmosfære. I løbet af 1988/89 har DMI igangsat overvågning og udforskning af ozon i stratosfæren fra flere observatorier i Grønland i samarbejde med europæiske og amerikanske institutioner. Det mest omfattende målenet indenfor det geofysiske område i Grønland er nok det meteorologiske net af vejrstationer ved mere end 40 lokaliteter, strækkende sig fra Grønlands sydligste til det nordligste område. Vejrstationerne bidrager internationalt til den daglige vejrforudsigelse og til den meteorologiske og klimatologiske overvågning og udforskning. DMI har flere forsknings- og udviklingsprojekter i gang vedrørende atmosfæremodeller til beregning af atmosfærens klimatilstand over bl.a. Grønland. Forskningen finansieres tildels af de pågældende institutioners årlige driftsbevillinger, men en meget væsentlig del finansieres ved forskningsrådsbevillinger eller bevillinger fra anden side, f.eks. EF. Siden 1950'erne har Kort- og Matrikelstyrelsen (tidligere Geodætisk Institut) foretaget tyngdemålinger i Grønland som en del af styrelsens opmålings- og kortlægningsarbejde, og styrelsen deltager i et internationalt samarbejde om opbygningen af "International Union of Geodesy"'s nye globale absolutte referencenet IAGBN (International Absolute Gravity Base Network), som primært har til hensigt at studere globale ændringer i jordens tyngdefelt med tiden. Kort- og Matrikelstyrelsen har endvidere siden 1928 drevet seismiske stationer i Grønland, som blandt andet indsamler data om jordskælv. DMI varetager driften af det seismiske udstyr placeret ved DMI's geofysiske observatorium. Bortset fra de dele af forskningen, som falder ind under Grønlands Geologiske Undersøgelse eller 24

23 Grønlands Fiskeriundersøgelser, er det alene Danmarks Meteorologiske Institut, der har ressourcer til rådighed til at kunne opretholde en kontinuerlig forskning og dataindsamling til brug blandt andet for udvikling af den videnskabelige meteorologi. Også Danmarks Meteorologiske Instituts forskning er dog i høj grad baseret på internationalt samarbejde navnlig med amerikanske forskningsinstitutioner Biovidenskaberne Biovidenskaberne omfatter blandt andet zoologi og botanik. Forskningen finder sted dels ved Grønlands Fiskeriundersøgelser, som hører under Grønlands Hjemmestyre, dels ved Grønlands Miljøundersøgelser, der sammen med Råstofforvaltningen for Grønland og Grønlands Geologiske Undersøgelse hører under Energiministeriet, og dels ved Zoologisk Museum og Botanisk Museum m.fl. under Københavns Universitet. Grønlands Miljøundersøgelser forestår undersøgelser af både det marine og terrestriske miljø i forbindelse med forundersøgelser af og udnyttelse af mineralske ressourcer og vandkraft. De biologiske universitetsinstitutter har gennem årene udført kontinuerlig grønlandsforskning. Flere af landets øvrige læreanstalter har i mindre omfang gennemført grønlandske forskningsprojekter. Det drejer sig især om grundforskning, men også mere anvendelsesorienterede undersøgelser har været gennemført. Grønlands Fiskeriundersøgelser er en stærkt erhvervsrettet og forvaltningsorienteret forskningsinstitution, som navnlig beskæftiger sig med de fiskebestande og havpattedyr, som udgør Grønlands væsentligste erhvervsgrundlag. Københavns Universitet ejer en lille forskningsstation på Diskoøen, hvorfra der drives helårsforskning og afholdes feltkurser, og stationen danner base for videnskabelige ekspeditioner i Diskobugt området. Grundforskningen indenfor biovidenskaberne har i høj grad været baseret på enkeltpersoner, og vigtige forskningsområder, selv hvor Danmark har en international forpligtelse (f.eks. forskning vedrørende isbjørne), er periodevis faldet ud. For hovedparten af forskningen, herunder bl.a. ved Zoologisk Museum og institutterne under Københavns Universitet i øvrigt gælder, at der kun er meget begrænsede muligheder for at udføre forskningsaktiviteter i Grønland på grund af de høje omkostninger i forbindelse med feltarbejde. Grundvidenskabelige projekters gennemførelse er derfor i høj grad afhængig af, at det er muligt at tilvejebringe forskningsmidler og logistisk bistand andetsteds fra. Der har derfor fra de biovidenskabelige institutioner været udvist en betydelig interesse for et samarbejde med andre forskningsinstitutioner omkring en indsats i Grønland. Det gælder både med hensyn til logistik, feltstationer og andet praktisk samarbejde. Med henblik på bedre prioritering og koordinering af navnlig den grønlandske grundforskning har biologerne ved Københavns Universitet formaliseret et samarbejdsorgan, Zoologisk Museums Grønlandsundersøgelser, der sammen med Grønlands Botaniske Undersøgelse koordinerer zoologiske og botaniske undersøgelser, så forskningsressourcer udnyttes bedst muligt, og som også rådgiver og fungerer som kontaktorgan for f.eks. Grønlands Hjemmestyre og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. En del af den biologiske forskning foretages af et stigende antal udenlandske ekspeditioner. Lejlighedsvis sker der koordination med danske forskningsinitiativer. Det kan sluttelig konstateres, at de zoologiske, botaniske og miljømæssige undersøgelser af Grønland lader meget tilbage at ønske og er svagt stillet på gnind af den usikre finansiering, hvilket ikke mindst forekommer uheldigt i forhold til den store interesse, der er omkring beskyttelse af miljøet Det teknisk-videnskabelige område Dette område omfatter en række ingeniørtekniske discipliner, herunder studiet af iskræfter og virkningen heraf på kyst og konstruktioner, entreprenør- og byggevirksomhed i arktiske områder (per- 25

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003

Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003 Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003 Arktisk Institut blev som en privat selvejende institution stiftet i 1954 ved Kgl. Resolution efter at en kreds bestående af universitetsfolk, aktive danske arktiske

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Registerforskning - 1991

Registerforskning - 1991 Registerforskning et rids af nogle nyere centrale udvalgsarbejder DeICkonference2014, 30. september2014. Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg

Læs mere

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) 1 - Formål Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) kan yde finansiel støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder,

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Protokollat om ph.d.-stipendiater Bilag 5 Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette bilag indeholder: I. Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen Institutmøde 15. april 2005 Michael Christensen Organisation AC medarbejder NN Institutleder Michael Christensen Sparringsgruppe Claus Holm Jens Lysgaard gruppeledere Uddannelseskoordinatorer Forsknings-

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Herved bekendtgøres lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, med de ændringer, der følger af 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 48 i lov nr.

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj. Ajourført den 23. juli 2001 OG -STRATEGIER. Opfølgning af ekspertmødet i Lund, Sverige, den 4.

Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj. Ajourført den 23. juli 2001 OG -STRATEGIER. Opfølgning af ekspertmødet i Lund, Sverige, den 4. EUROPÆISK INDHOLD PÅ DE GLOBALE NET KOORDINERING AF DIGITALISERINGSPROGRAMMER Arbejdsdokument, udkast 1.3 af 5. maj Ajourført den 23. juli 2001 HANDLINGSPLAN FOR KOORDINERING AF DIGITALISERINGSPROGRAMMER

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Den 29. september 2008 Dias 1 Dagens program 12:40 Velkommen til Nørre Campus og universitetet, ved Bodil Nyboe Andersen Hvorfor nybyggeri på Nørre

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2013-17 Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 3. oktober 2001 J.nr. 97-2311-0045 SPR A F G Ø R

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Staktoften 22D Telefon: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2950 Vedbæk (+45) 45 66 07 11 19 16 69 88 info@tor.info www.tor.info NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Tagpapbranchens

Læs mere