Referat af Danmarks Kordegneforenings generalforsamling d. 5. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand

Transkript

1 Referat af Danmarks Kordegneforenings generalforsamling d. 5. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand Torben Bækgaard Salling bød velkommen og vi sang" En lærke letted". Derefter bød han velkommen til denjuridiske bisidder fra COIO, Ulrik Søborg. l. Valg af dirigent Richard Ammitzbøll, Enghøj Kirke, Randers blev valgt, og konstaterede generalforsamlingen for lovligt indvarslet. 2. Valg af l referenter Jan Carstens, Vestjysk Kreds og Lone Kristensen, Midtjysk Kreds blev valgt. Dirigenten gennemgik reglerne for stemmeberettigelse og meddelte, at der var 277 stemmeberettigede til stede. Stemmetællere var valgt af kredsene. Generalforsamlingen optages også på elektronisk medie. 3. Godkendelse af dagsorden Godkendt. Dirigenten henstillede til, at indlæg fremføres under de punkter, de hører hjemme og ikke under eventuelt. 4. Bestyrelsens beretning til behandling Torben Palm fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning, der skal ses i sammenhæng med den skriftlige beretning, der kan læses på Beretningen indledtes med at forsamlingen mindedes de medlemmer, der er døde siden sidste generalforsamling. "Forhandlinger og overenskomst 2015 I det forgangne år har vi haft mange møder i Kirkeministeriet. Blandt andet vedrørende verificeringsopgaven. Ledelsen i ministeriet havde besluttet, at opgaven skulle centraliseres, men de ville da gerne høre, om vi havde andre forslag til centralisering end en centralisering i Personsupporten. Vi fastholdt vores udgiftsneutrale forslag om fortsat at løse opgaven ude i sognene. I dag har vi så hørt, at verificeringen centraliseres i løbet af dette efterår. På samme møde blev vi yderligere orienteret om, at kordegne fremover enten skal have den kendte regnskabsuddannelse for kordegne eller regnskabserfaring fra tidligere job, for at komme i betragtning til en kordegnestilling med regnskab. Jeg efterlyste et uddannelsescirkulære, der svarer til de uddannelser, der udbydes. Sidst på året 2014 fik vi endelig et udkast i høring. Til vores overraskelse så vi, at kravet om regnskabserfaring ikke var en del af cirkulæret. Hvorfor ministeriet valgte at pille denne varslede ændring ud, er vi ikke blevet orienteret om. Vi kom med et fyldigt og konstruktivt høringssvar, som I har kunnet læse på foreningens hjemmeside. Pt. er det endelige cirkulære ikke offentliggjort af ministeriet. Hvis jeg skal summe ændringerne op, er regnskabsuddannelsen kommet til at bestå af nye moduler og andre uddannelser har fået en navneændring. Det seneste Yz år har vi været til mange forhandlingsmøder i Kirkeministeriet om overenskomst Som jeg tidligere har orienteret om, består overenskomsten af generelle og specielle forhandlinger. De generelle forhandlinger føres afcfu, centralorganisationernes fællesudvalg. De specielle forhandlinger omhandler vores aftaler med Kirkeministeriet.

2 De generelle forhandlinger udmundede i en treårig aftale med en samlet lønstigning på 4,45 % fordelt over de tre år. Et tilfredsstillende, men ikke et prangende resultat. Vurderingen er, at reallønnen vil stige med 3,8 % i den treårige periode, så resultatet er en sikring af reallønnen. Det var, ifølge topforhandlerne på det statslige område, det bedst mulige resultat. Et andet af CO l Os hovedkrav, der blev en del af overenskomstresultatet 2015, var bevaring af reguleringsordningen, som betyder, at vi på det statslige område er sikret 80% af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen blev videreført, men i ændret form og er helt suspenderet i Det er helt klart et område, som vores nye bestyrelse skal drøfte sammen med CO l Os bestyrelse frem til overenskomst Skal det fortsat være et af hovedkravene, eller er det tid til at bruge midler på andre områder og ikke længere videreføre reguleringsordn ingen? Ud over lønnen vil jeg nævne, at kompetencefonden fortsætter, som vi har kendt den i de seneste år. Men som jeg tidligere har orienteret om, søges der om mange flere midler, end der er til rådighed. På kordegneområdet har vi lidt under l kr. til fordeling om året og sidste år fik vi ansøgninger til lidt under kr. I den skriftlige beretning er nævnt de andre overenskomstresultater, som har indflydelse på vores område. Dog vil jeg her nævne vores hængeparti fra overenskomst hvor vi aftalte med Kirkeministeriet, at vi skulle se på muligheder for, at tjenestemandsansatte kordegne kunne gå over på en form for ny løn. Der er nu endelig kommet et mandat fra Moderniseringsstyrelsen, som "kun" bemyndiger Kirkeministeriet til at indgå aftale om tildeling af engangsvederlag til kordegne. Da vi er en del af CO l O, var det ikke blot op til os, at sige ja tak eller nej tak til tilbuddet. CO l O sagde nej til aftalen, da den ikke indebærer mulighed for omklassificeringer. I stedet har CO l O tildelt folkekirkens tjenestemænd en lokallønsaftale i 2016 og Det medfører, at vi pr. l. april 2016 har l til fordeling og yderligere l pr. l. april Bådejeg og bestyrelsen er skuffede over, at det ikke var muligt at få en aftale med Kirkeministeriet. De kr. til tjenestemændene er dog bedre end ingenting. Til de specielle forhandlinger med Kirkeministeriet sidder vi selv til højbords og forhandler. Både vi og Kirkeministeriet havde naturligvis nogle krav. Da bestyrelsen skulle udtage krav, valgte vi 4 områder: l. Det skal være muligt at bryde loftet i løngruppe l og 2 efter forhandling med Kirkeministeriet. F. eks. for en kordegn med ledelsesansvar for mindre end 4 ansatte. 2. Kordegnen skal have ret til minimum 5 efteruddannelsesdage om året. 3. Med baggrund i forventelige forhøjede kompetencekrav på regnskabsområdet skal alle med regnskabsforpligtelse placeres i minimum løngruppe 2 Og endelig en 4. Søgne- helligdagsaftale for kordegne i folkekirken Kravene om ret til efteruddannelse skulle fremsættes som et generelt krav og da CO l O gruppen inkl. os selv efterfølgende besluttede, at flest mulige midler skulle bruges på sikring af reallønnen, frafaldt vi dette krav. Bestyrelsen ved, at det er et stort ønske at ta en søgne- helligdagsaftale, men bestyrelsen fik melding om, at der ikke blev afsat midler til de specielle forhandlinger, hvilket betød, at det ikke gav mening at fremsætte kravet om en søgne-helligdagsaftale på folkekirkens område, da dette ville koste betydelige midler. Tilbage havde vi 2 krav og et lønforhandlingsprotokollat, der udløb 31/ Fra Kirkeministeriet blev vi mødt med flere krav, som alle var forringelser på den ene og den anden måde. Her vil jeg blot nævne 2: -Ministeriet ønskede varslingsperioden på arbejdstid og rådighedstid nedsat fra l måned til 14. dage - Ministeriet ønskede en kvotering af rådighedstillægget i forhold til faktisk rådighedstid.

3 Eksempelvis ønskede ministeriet, at menighedsrådet skulle kunne vælge et mindre rådighedstillæg for en fuldtidskordegn med menighedsrådsmøder og søndagstjeneste. Dette krav ville betyde lønnedgang for nogle kordegne og et betydeligt besvær for den daglige ledelse i sognet~ Vi ville derfor under ingen omstændigheder indgå en sådan aftale. Disse 2 eksempler for at forklare, hvad vi bl.a. undgik ved overenskomstforhandlingerne 2015 og så fik vi samtidig noget med hjem, uden at det måtte koste nogle midler. Hvad fik vi så ud af overenskomstforhandlingerne? Her blev vores krav om mulighed for i særlige tilfælde at forhandle en højere løn end intervalloft for kordegne i løngruppe 2 imødekommet. Vores krav nummer 3om, at kordegne med regnskabsforpligtigelse skal i løngruppe 2, kunne ikke imødekommes, men vi aftalte at Kirkeministeriet, og bestyrelsens forhandlingsudvalg inden udgangen afjuni 2015 skal igangsætte drøftelser, som munder ud i en fælles forståelse af, hvilke arbejdsopgaver (personaleadministrative opgaver), der flytter en kordegn fra løngruppe l tilløngruppe 2. Endvidere blev vi enige om, at lønforhandlingsprotokollatet bliver permanent med indarbejdede tidsfrister, så løn i forbindelse med nyansættelse kan komme hurtigt på plads. At lønforhandlingsprotokollatet bliver permanent betyder, at overenskomstansatte kordegne, som de tidligere år, kan søge lønforhandling via Danmarks Kordegneforening også i 2015 og fremover. Jeg er tilfreds med det opnåede resultat, taget i betragtning, at der ikke var økonomiske midler til disse forhandlinger. På tre væsentlige områder fik vi sat vores fingeraftryk. Nyt cirkulære kom medio april i år med virkning fra 20. april 2015 om muligheden for at indgå decentrale arbejdstidsaftaler. Med dette cirkulære bemyndiger Kirkeministeriet menighedsrådene til at indgå lokale arbejdstidsaftaler med den faglige organisation. Aftaler, der supplerer/fraviger organisationsaftalens 7-12, som omhandler arbejdstid. Et eksempel kunne være, at den ansatte og menighedsrådet er enige om, at varsling af fast arbejdstid/rådighedstid ændres til enten 14 dage eller til2 måneder. En sådan aftale skal forhandles og indgås med Danmarks Kordegneforening som naturligvis ikke indgår decentrale aftaler, som den lokale kordegn er imod. Et andet eksempel kunne være for en deltidsansat kordegne, for hvem der kunne laves lokal aftale om forhøjet rådighedstillæg. Lidt om stillingsopslag: På det seneste har vi indberettet en del menighedsråd for fejlagtige stillingsopslag-det til trods for, at der lige er kommet et cirkulære om stillingsopslag. Jeg vil ikke her være så kategorisk, at det er et storbyfænomen, men en del menighedsråd i storbyerne, f. eks. Aarhus er helt sikkert blevet kontaktet af stiftet og blevet bedt om at rette ind efter reglerne- i nogle tilfælde er de blevet bedt om at genopslå stillingen. Jeg undrer mig meget over, hvorfor disse menighedsråd ikke har søgt råd og vejledning hos deres egen forening eller i stiftet. Det er rigtig vigtigt, at vi som kordegne kender reglerne eller i hvert fald ved, hvor vi skal finde dem, så vi kan rådgive vores menighedsråd, når stillinger på hele folkekirkens område skal opslås. Vi skal gøre os uundværlige for menighedsrådene. Civilregistreringen I det seneste Y2 år har der været meget debat om placeringen af civilregistreringen. Københavns Kommune lagde ud med at beslutte, at forvaltningen skulle rette henvendelse til Kirkeministeriet for at undersøge mulighederne for at overtage civilregistreringen for de borgere, der ikke er medlem af folkekirken. Ud over et telefonopkald til Kirkeministeriet er der ikke sket mere i den sag. Men det glæder mig og bestyrelsen at Kirkeministeren klart har givet udtryk for, såfremt civilregistreringen skal flyttes fra folkekirken, er det et anliggende for folketinget og at forslaget ikke bliver fremsat af

4 hende. Endvidere giver det ikke mening at flytte opgaven, så længe verificeringsopgaven ikke er tilendebragt. Og i går hørte vi fra Steffen Brunes at Folketinget 24. april 2015 førstebehandlede et forslag fra Enhedslisten til folketingsbeslutning om, at civilregistreringen skal overgå fra folkekirken til kommunerne. Holdningen er markant anderledes i folketinget end i Københavns Borgerrepræsentation: Kun Liberal Alliance bakkede op omkring forslaget. Bestyrelsen vil naturligvis holde situationen under observation i dialog med Kirkeministeriet. Foreningen består ud over bestyrelsen af kredsbestyrelserne og af medlemmerne. Vi er tilsammen knap 700 medlemmer. Bestyrelsen finder samarbejdet med de l O kredse meget vigtigt både på uddannelsesplan og i forhold til medlemspleje. Jeg vil her takke kredsformændene og kredsbestyrelserne for samarbejdet. Og tak til jer alle sammen for den altid positive modtagelse vi i bestyrelsen får, når vi 2 gange om året besøger en kreds. Som kordegne er vi rigtig gode til at tage os af hinanden. Det skal vi blive ved med. Det er specielt vigtigt at tage sig godt af nye kordegne i nærområdet Ofte sidder vi som kordegne alene og har brug for sparring. Rigtig mange steder er der allerede Erfagrupper. Hvis du ikke er tilknyttet en Erfa-gruppe, og er interesseret i at blive tilknyttet en, så kontakt din kredsformand eller foreningens sekretariat. Som afgående formand vil jeg ikke komme ind på foreningens visioner ud over at henvise til eftermiddagens præsentation. Og til mine afsluttende bemærkninger: Jeg har været aktiv i kordegneforeningen siden 2003 med en pause på 2 år. Jeg har besluttet, at det nu er tid til at takke af. Det har været l O år med mange gode oplevelser. Jeg vil her blot fremhæve en oplevelse. Som formand for foreningen er jeg blevet inviteret til bispevielser. Jeg har med glæde deltaget i flere. En af de ting, der ved disse lejligheder har glædet mig mest er at møde alle jer aktive kordegne til disse arrangementer og spændt har jeg lyttet til den lokale kordegns indgangsbøn og hver gang er jeg blevet stolt på fagets vegne i forhold til alle kordegnenes funktioner ved disse festligheder. Ja, mødet med medlemmer på landskurset og ude i kredsene har jeg altid glædet mig til og vil komme til at savne. Det har været spændende at sidde med i mange udvalg og med ved forhandlingerne med Kirkeministeriet. I langt de fleste tilfælde har ministeriets folk været lydhøre over for vores argumenter. Når jeg ser tilbage, har vi som forening sat fingeraftryk på flere vigtige områder og min oplevelse er, at modparten oplever os som en vigtig medspiller i det kirkelige landskab. Tak til Krista og Bettina for jeres arbejdsindsat I løser en utrolig vigtig opgave for foreningen og I gør det begge rigtig godt. Tak for det. Også til bestyrelsen vil jeg sige T AK. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med jer og ønsker ansatte, bestyrelse og ny formand god arbejdslyst. Jeg er overbevist om, at I vil gøre det rigtigt godt og gøre en forskel for Danmarks kordegne. Ja, jeg vil komme til at savne det, at være orienteret før alle andre, men mest vil jeg savne at være en del af bestyrelsesfællesskabet Tak til alle jer, der på den ene eller anden måde yder en indsats for Danmarks Kordegneforen ing. Med disse ord overlades beretningen til generalforsamlingens behandling. " Ole Ryhl Olsson, Roskilde-Lolland Falster kredsen: Tak til bestyrelsen for at kæmpe for at fastholde og forsvare kordegnenes position i forhold til verificeringsopgaven, som nu godt nok vil blive frataget sognene. Tak til alle kordegne der har løftet verificeringsopgaveme hidtil. 5. Regnskab for 2014 forelægges til godkendelse Kasserer Henrik Kristoffersen præsenterede regnskabet: Årets overskud er ,- mod budgetteret ,-

5 Kassereren redegjorde for baggrunden for de væsentligste afvigelser fra budgettet: Kontingentindtægten er lavere end budgetteret. Bladet har givet et overskud på ,-. Kurser gav et lidt lavere overskud end budgetteret, dog gav Landskursus et overskud på ca , hvilket ikke er helt retvisende, da sekretærens løn ikke figurerer her, men under personaleomkostninger. Mindre frikøb af formand og bestyrelse giver lavere udgift til personaleomkostninger. Mødeudgifter har været højere pga. visionsarbejdet og ekstra kursus for TR. MarianneVasard Nielsen, Midtjysk Kreds: Stor ros for et flot blad, som også belønnes med et flot overskud! Opfordring til at bladet bliver svanemærket, i håb om at det kan være eksempel til efterfølgelse i sognene. Henrik Kristoffersen: Opfordringen er hørt, og bestyrelsen vil drøfte muligheden med trykkeriet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 6. Budget 2016 og herunder fastsættelse af kontingent for 2016 forelægges til vedtagelse Kasserer Henrik Kristoffersen: Bestyrelsen foreslår uændrede kontingentsatser for I 2016 har bestyrelsen besluttet at fortsætte med øget uddannelse af tillidsrepræsentanter samt videreførsej af arbejdet med visioner og nye tiltag. Der budgetteres med et underskud på ,- Budgettet og forslaget til kontingent for 2016 blev vedtaget uden afstemning, da der ikke var andre forslag. 7. Indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag til behandling 8. Valg af formand Efter 7, stk. 5 er opstillet en kandidat: Henrik Kristoffersen Brønderslev Kirke, Brønderslev Kommune Den nyvalgte formand tilkendegav, at han, sammen med bestyrelsen, vil arbejde for at de ydre rammer for kordegnenes arbejde- overenskomster, uddannelse, kurser mv. er i orden, så kordegnene kan føle tryghed i deres ansættelser. Samspil med medlemmerne er vigtigt, så tøv ikke med at give din mening til kende over for bestyrelsen. 9. Valg af3 bestyrelsesmedlemmer og mindst 2 suppleanter Der var opstillet 3 kandidater efter 7, stk. 5: Lise Mejlholm Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Kommune Birgitte Skrostrup Olesen Vejgaard Kirke, Aalborg Kommune Jennie SchlUter Set. Mortens Kirke, Randers Kommune Disse tre er hermed valgt til bestyrelsen for to år. Kandidaterne præsenterede deres fokusornråder. Efter 7, stk. 6 opstilledes følgende kandidater på generalforsamlingen: Ejnar Kudsk

6 Grindsted Kirke, Billund Kommune Claus Bøye Bidstup Kirke, Rudersdal Kommune Martin Bjarklev Brønshøj Kirke, København Kandidaterne præsenterede sig selv og deres fokusområder. Der var to ugyldige stemmesedler Stemmerne fordelte sig som følger: Claus Bøye: 114 stemmer Martin Bjarklev: 146 stemmer Ejnar Kudsk: 226 stemmer Ejnar Kudsk træder umiddelbart ind i bestyrelsen på Henrik Kristoffersens plads i det år, der er tilbage af hans valgperiode. Martin Bjarklev og Claus Bøye er hhv. l. og 2. suppleant 10. Valg af2 interne revisorer og l revisorsuppleant Erik Nørkjær, Rind-Kollund-Kølkær Kirker og Henrik Berger, Lystrup Kirke blev valgt som interne revtsorer. Palle K. W. Cranil, Rødovre Kirke blev valgt som revisorsuppleant. 11. Eventuelt Lars Skjerning Stougaard, Fyns Kredsen: Tak til bestyrelsen og tak til Torben for årene som bestyrelsesmedlem og formand. Ole Ryhl Olsson: Tak til den afgående bestyrelse og de bedste ønsker for den nye bestyrelses arbejde. Særligt udtrykte han forventning til den kommende mentorordning. Hermed erklærede dirigenten generalforsamlingen for afsluttet. Afslutningsvis takkede den nyvalgte formand for valget og ønskede tillykke med valget til de ny- og genvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Også tak til Jørgen Lauritzen og Krista Hebsgaard Hansen for deres indsats i bestyrelsen. Han takkede Ulrik Søborg for samarbejdet i CO l O samt dirigenten og referenterne for deres medvirken til generalforsamlingens afholdelse. Endelig sagde han og forsamlingen tak til den afgåede formand med stående applaus. Aftenen afsluttedes med at synge" Fred hviler over land og by".