ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 6. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: JS Styrkelse af den forebyggende indsats - udmøntning af budgetforliget vedtaget 16. september Resume Ved budgetforliget 16. september 2004 afsatte forligspartierne 1,6 mio kr. i 2005 og 2,2 mio årligt fra 2006 og fremefter til den forebyggende indsats overfor udsatte børn. Denne indstilling beskriver udmøntningen af budgetforliget. Indsatsen er koncentreret om 2 hovedområder: 1. styrket kompetenceudvikling i daginstitutioner med udsatte børn 2. styrkelse af den forebyggende indsats i Sundhedsplejen overfor de mest udsatte børn. Indsatsen evalueres og afrapporteres til byrådet i Tidligere beslutninger Ved budgetforliget 16. september 2004 afsatte forligspartierne 1,6 mio kr. i 2005 og 2,2 mio årligt fra 2006 og fremefter til den forebyggende indsats overfor udsatte børn. De ekstra midler blev ifølge forligsteksten afsat til : en styrkelse af den tidlige indsats i Sundhedsplejen i forhold til de mest udsatte børn flere personaleressourcer til arbejdet med de udsatte børn støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med udsatte børn Denne indstilling beskriver udmøntningen af budgetforliget. Styrkelse af den forebyggende indsats overfor småbørn - udmøntning af budgetforlig 2004 (vedtaget 6. oktober 2004) Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune (vedtaget 26. september 2001)

2 Indstilling om formuleringen af et 4. delmål omhandlende 0-6 års området om indsatsen overfor udsatte børn og unge. 3. Beskrivelse af indstillingen I Afgrænsning af indsatsen Denne indstilling tager udgangspunkt i de overordnede mål for Århus Kommunes politik over for udsatte børn og unge (vedtaget 26. september 2001): bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst kommunens indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene der tages udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier. Indstillingen omfatter gruppen af udsatte børn jvf. Århus Kommunes politik over udsatte børn og unge : børn og unge med meget udadreagerende adfærd, eller passive og indadvendte børn, børn med dysfunktioner, f.eks. koncentrationsvanskeligheder, børn og unge med reaktioner på belastninger i familien og tidlig omsorgssvigt på grund af krigstraumer, vold, misbrug eller psykisk sygdom. Denne indstilling understøtter opfyldelsen af Delmål 4. Alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv I indstillingen lægges der vægt på, at børnene i målgruppen skal behandles forskelligt og på en måde, der tager udgangspunkt i de potentialer og udfordringer det enkelte barn og den enkelte familie står overfor. Ved at børnene behandles forskelligt sikres de lige muligheder for en sund opvækst,- at barnet trives fysisk psykisk og socialt. Dette kræver, at de fagpersoner, der omgiver barnet skal være opmærksomme på barnets trivsel, læring og udvikling, og at der reageres så snart et problem identificeres. II. Beskrivelse af indsatsen Indstillingen udmøntes i sundhedsplejen og på daginstitutionsområdet. Indsatsen er koncentreret om 2 hovedområder: 1. styrket kompetenceudvikling i daginstitutioner med udsatte børn 2. styrkelse af den forebyggende indsats i Sundhedsplejen overfor de mest udsatte børn. 2

3 1. styrket kompetenceudvikling i daginstitutioner med udsatte børn 1. a. baggrund På baggrund af det eksisterende niveau for opgavebestemt ressourcetildeling samt den gennemførte evaluering af Gellerupmodellen og nyere dansk og udenlandsk forskning er det Børn og Ungeafdelingens vurdering, at de I budgetforliget afsatte ressourcer vil give størst effekt, hvis den anvendes til kompetenceudvikling af personalet i det pædagogiske arbejde med udsatte børn, herunder det udvidede forældresamarbejde. Indstillingen er endvidere inspireret af de positive resultater, der er opnået med sprogstøtte i daginstitutionerne og med integration af børn med handicap, hvor et korps af vejledere står for den løbende kompetenceudvikling af frontmedarbejderne som en integreret del af den daglige indsats. Denne indstilling foreslår de samme principper taget i anvendelse i arbejdet med udsatte børn som i dag anvendes med stor succes i forhold til sprogstøtte og i forhold til arbejdet med børn med handicap. Evalueringen af Gellerupmodellen viste følgende resultater at reduktion af gruppestørrelser i sig selv ikke skaber højere trivsel hos børn og personale at det er personalets evne baseret på både den faglige og den personlige kompetence til at skabe tætte relationer, der er afgørende for trivsel hos børn og personale I evalueringsrapporten vurderes det, at de mest afgørende faktorer i forhold til at skabe tætte relationer og derigennem læring og udvikling er tilstedeværelsen af højt kvalificeret personale samt antallet af voksentimer pr. børnegruppe. Forskningsresultater En svensk gennemgang (Statens folkhälsoinstitut, 2001) af den eksisterende internationale forskning vedrørende børns psykiske velbefindende konkluderer at følgende faktorer i dagtilbudsregi (0-6 års området) har en positiv effekt på børns psykiske sundhed: 1. andel af uddannede i personalegruppen 2. en børnecentreret pædagogik (svarende til den danske børnehavetradition - dvs. pædagogik der skaber forudsætning for barnets tilegnelse af læring i modsætning til direkte indlæring af færdigheder) 3. følelsesmæssig træning af barnet (fokus på barnets evne til at genkende og fortolke egne og andres følelser) 4. udvidet forældresamarbejde (tæt samarbejde med forældrene, hvor personalet hjælper forældrene til at kunne forstå og håndtere barnet hensigtsmæssigt) Det konkluderes endvidere, at følgende faktorer hverken har positiv eller negativ betydning for børns psykiske sundhed: 5 personalenormering (under forudsætning af tilstedeværelse - normering - af voksne pr. 100 børn 1 ). Aktuelt har vuggestuer og børnehaver i Århus Kommune med høj andel af udsatte børn en personalenormering, der ligger indenfor intervallet voksne pr. 100 børn. 1 I undersøgelsen er der ingen oplysninger om hvorvidt der er tale om børnetid eller børnenormering. Det antages at der er tale om børnenormering, hvilket indebærer, at der kan være store udsving ift. tid med børnene. 3

4 6 gruppestørrelse (i intervallet børn pr. gruppe) Socialforskningsinstituttet har i publikationen Daginstitutioner som instrument til at bryde social arv gennemgået national og international forskning. Her hedder det bl.a.: God kvalitet i dagpasning, målt i forhold til om det lykkes at give en vis kompensation i forhold til belastende forhold i hjemmet, kan karakteriseres ved følgende forhold: er de voksne sensitive og lydhøre over for børns forsøg på at kommunikere? foregår der engagerede samtaler med det enkelte barn? er der alderssvarende udviklingsmæssige udfordringer i dagpasningen? har personalet gode arbejdsbetingelser, eller er der stor personaleudskiftning som følge af fx dårlige normeringer? Om effekten af høj kvalitet i dagtilbud konkluderes det: Ved de længerevarende interventionsundersøgelser kan der påvises udbytte med hensyn til færre teenagegraviditeter, bedre uddannelsesniveau, højere grad af beskæftigelse og mindre forekomst af kriminalitet. Ovenstående forskningsresultater er i god overensstemmelse med resultatet af evaluering af nednormering i Gellerup samt Børn og Unge-afdelingens kendskab til det pædagogiske arbejde i institutionerne gennem de pædagogiske tilsyn. På denne baggrund kan det konkluderes, at den optimale effekt af de tildelte ressourcer til den særlige indsats for udsatte børn, sikres gennem følgende prioritering: kompetenceudvikling af personalet jf. ovenfor refererede faktorer sikring af højest mulig andel af uddannet personale sikring af at personalenormering og gruppestørrelse svarer til forudsætningerne under pkt. 6 og 7. - Aktuelt har vuggestuer og børnehaver med høj andel af udsatte børn en personalenormering, der ligger indenfor intervallet voksne pr. 100 børn, og det er derfor ikke afgørende at der aktuelt tilføres flere personaletimer til disse institutioner. Med den i denne indstilling foreslåede indsats sikres institutionerne kvalificeret rådgivning så der sikres faglig opkvalificering af personalet i institutioner med udsatte børn. Den foreslåede indsats er identisk med den model, der gælder på handicapområdet (vedtaget i byrådet 19. juni 2002 Handleplan for pasnings- og fritidstilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - udmøntning af Byrådets beslutning af 23. august 2000 ). Med vedtagelsen af denne beslutning sikrede byrådet specialpædagogisk bistand til daginstitutioner med børn med handicap. Det er erfaringen, at denne centralt koodinerede specialvejledning af personalet giver en effektiv spredning og forankring af viden om pædagogiske metoder i arbejdet med børn med handicap. Den foreslåede indsats vedr. udsatte børn er ligeledes identisk med den model, der anvendes vedrørende sprogstøtte til tosprogede børn i daginstitutioner, hvor der er ansat et antal vejledere til løbende at rådgive pædagogerne i daginstitutionerne og til at teste de tosprogede børns sproglige kompetencer. Sprogstøtten har vist sig at være en stor succes, idet andelen af tosprogede børn der har behov for at starte i modtageklasse er faldet fra 45 % i 1997 til 7 % i

5 1.b beskrivelse I forslaget ansættes 3 pædagogiske vejledere. De 3 pædagogiske vejledere arbejder decentralt i daginstitutionerne. Deres opgaver er at vejlede og tilrettelægge kompetenceudviklingen for personalet I daginstitutionerne. Kompetenceudviklingen, består i en faglig opkvalificering af personalet i 0-6 års-institutioner med udsatte børn. Der ansættelses af 3 pædagogiske vejledere med særlig faglig viden om udsatte børns trivsel, læring og udvikling samt om tilrettelæggelse af læringsfremmende og rummelige pædagogiske institutionsmiljøer. De pædagogiske vejledere får følgende opgaver i daginstitutionerne: at give sparring og supervision til personalet og vejlede institutionen i analysen af børnenes forudsætninger og behov. at indgå i og vejlede vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen for det enkelte barn, således at det får den støtte og stimulering, det har behov for. at vejlede og støtte institutionen i forhold til at etablere et udvidet forældresamarbejde om indsatsen. at yde hjælp og vejledning - skriftligt og i praksis - i forhold til hvordan nye metoder kan bringes i anvendelse i arbejdet med børnene indenfor rammerne af institutionens personalemæssige ressourcer. at yde hjælp og vejledning i forhold til at institutionen får skabt den nødvendige rummelighed i forhold til den øvrige børnegruppe. Teamet af pædagogiske vejledere vil skabe grundlag for en styrket dialog mellem forvaltning og institutioner omkring arbejdet med udsatte børn, og der er således mulighed for at øge vidensniveauet og dermed sikre at de overordnede politikker og rammer for arbejdet med udsatte børn tilrettelægges bedst muligt. Som element i den styrkede kompetenceudvikling udarbejdes et metodehæfte, der beskriver forskellige pædagogiske metoder i arbejdet med udsatte børn. Forslaget om at oprette et team af pædagogiske vejledere har været drøftet på en møderække med de institutioner, der arbejder med udsatte børn. På møderne var der udbredt opbakning til forslagets indhold. Principperne i indstillingen har ligeledes været drøftet med BUPL, der ikke kan tilslutte sig indstillingen, idet BUPL finder det nødvendigt at en del af budgetforliget udmøntes til flere personaleressourcer til arbejdet med udsatte børn, som foreskrevet i budgetforligsteksten. BUPL tilkendegiver, at der er behov for pædagogisk vejledere, men at det samtidigt er nødvendigt at tilføre området flere personaleressourcer, begrundet i en stigning på 39% flere udsatte børn i daginstitutionerne siden BUPL kan støtte den fordeling af ressourcerne, som er fastlagt i budget 2005 med 1/3 til Sundhedsafdelingen og 2/3 til Daginstitutionsområdet. 5

6 1.c Evaluering I 2008 gennemføres en evaluering af indsatsen. Evalueringen vil fokusere på følgende: trivselsindikatorer, opstillet for 0-6 års området i udsatte børn-politikkens delmål 4. vejledningens effekt i daginstitutionerne, herunder vurdering af, om personalet har forøget deres viden og metodeberedskab vurdering af om de mål der arbejdes med i forhold til de enkelte børns handleplaner opfyldes. Desuden vil der løbende ske en evaluering af vejledningsforløbene. 2. styrkelse af den forebyggende indsats i Sundhedsplejen overfor de mest udsatte børn 2.A. Beskrivelse af indsatsen 1. Ekstra besøg til særligt udsatte spæd- og småbørnsfamilier 2. Kompetenceudvikling hos medarbejdere, der skal stå for indsatsen 3. En øget sundhedsplejerskeindsats på 5 udvalgte skoler med høj flygtninge/indvandrer koncentration 1. Ekstra besøg til særligt udsatte spæd- og småbørnsfamilier Med henblik på at styrke den tidlige indsats i de afgørende første leveår for barnet øges antallet af besøg for særligt udsatte spæd- og småbørnsforældre. Den styrkede indsats har det formål, at styrke forældrenes ressourcer, idet forskellen i livsvilkår for børn i trivsel og udsatte børn først og fremmest ses som forskelle i forældrenes ressourcer. Forslaget øger antallet af af hjemmebesøg til særligt udsatte familier - opdelt i 3 niveauer afhængigt af behov. En lille besøgspakke på 5 ekstra hjemmebesøg aflagt af familiens egen sundhedsplejerske. En mellem besøgspakke på 10 ekstra hjemmebesøg aflagt af en sundhedsplejerske eller en Marte Meo terapeut En stor besøgspakke på 15 hjemmebesøg aflagt af en sundhedsplejerske eller en Marte Meo terapeut. Antallet af hjemmebesøg og dermed besøgspakken afhænger af den konkrete problemstilling, ligesom det er problemstillingen, der afgør hvorvidt det er familiens egen sundhedsplejerske, som aflægger besøgene eller om det er en særligt uddannet sundhedsplejerske, som indgår i et behandlingsforløb. 6

7 Den konkrete indsats vil hovedsageligt koncentrere sig om følgende områder: At lære forældrene at tage beslutninger overfor børnene og være tydelige forældre. At give forældrene redskaber, således at de kan indgå i et positivt samspil mellem børnene og forældrene. At lære forældrene, hvorledes de kan dække børns grundlæggende behov i forhold til døgnrytme, hygiejne, kost og opdragelse. At lære forældrene at tro på sig selv som forælder At bidrage til at forældrene får og opretholder et støttende netværk. At hjælpe forældre i et nyt land med at integreres i en anden kultur. Hjælpe forældre til at se, at deres barn har brug for omsorg, samt hjælpe forældre til at give dette. 2. Kompetenceudvikling hos de medarbejdere, der skal stå for indsatsen For at styrke kvalificere og udvikle arbejdet med særligt udsatte børn igangsættes et kompetenceudviklingsforløb for de sundhedsplejersker der arbejder med målgruppen. Kompeteceudviklingen indeholder følgende elementer: Styrkelse af sundhedsplejerskens kompetence til at beskrive og evaluere en målrettet indsats for de pågældende familier. Sundhedsplejerskerne vil blive uddannet til, at kunne udarbejde samarbejdsaftaler, hvor opgaven i familien defineres, afgrænses og evalueres. Der afsættes frem til 2008 ressourcer til kompeteceudvikling af 90 sundhedsplejersker Uddannelse af Marte Meo terapeuter. For familier med brug for mellem og stor besøgspakke forudsættes sundhedsplejersker med Marte Meo uddannelse. Marte Meo-uddannelsen gør sundhedsplejerskerne i stand til at lave individuel behandlende indsats. Målet med uddannelsen er at give sundhedsplejerskerne redskaber til at støtte forældrenes evne til at indgå i et positivt og udviklingsstøttende samspil med barnet. I forbindelse med anvendelsen af Marte Meo metoden anvendes blandt andet videooptagelser af barnet og forældrene. Erfaringerne fra Sundhedsplejens indsats med Marte Meo i Centrum og Vest viser, at metoden er meget effektiv fordi den bedre og hurtigt igangsætter en positiv udvikling i samspillet mellem børn og forældre. Erfaringen viser desuden, at det er lettere, at få forældrene til at indgå i et samarbejde med sundhedsplejen, idet metoden bygger på de positive situationer i samspillet med barnet. Der afsættes frem til 2008 ressourcer til uddannelse af 6-8 Marte Meo terapeuter Opkvalificering af sundhedsplejersker, der arbejder fortrinsvist hos flygtninge- og indvandrerfamilier Der afsættes frem til 2008 ressourcer til kompeteceudvikling af 90 sundhedsplejersker 7

8 3. En øget sundhedsplejerskeindsats på 5 udvalgte skoler med høj flygtninge/indvandrer koncentration For at forbedre den forebyggende indsats og den generelle sundhedsmæssige tilstand ved udsatte skolebørn foreslås en øget skolesundhedspleje indsats. Den forebyggende indsats gennemføres på skoler, hvor der udelukkende er flygtning/indvandrerbørn og unge, hvoraf en stor del mangler opbakning og omsorg hjemmefra. Indsatsen vil foregå på følgende skoler: Lykkeskolen, Selamskolen, Nordgårdsskolen, Den Moderne Kulturelle skoleog Søndervangsskolen. Indsatsen vil give sundhedsplejerskerne mere tid til at gennemføre tilbud til skolens elever og forældre. Den daglige indsats vil fokusere på følgende: at øge bevidstheden om sundhed hos børn med flygtninge/indvandrer baggrund. at sætte fokus på kost og motion, da børn med flygtninge/indvandrer baggrund har en overrepræsentation blandt overvægtige børn pubertetsundervisning. Blandt unge flygtninge/indvandrere kan der være et ekstra behov for at tale pubertet, prævention og følelser end danske børn, fordi dette tema kan være tabubelagt i deres hjem. at samarbejde med forældrene om barnets sundhed, herunder give forældrene information om generelle sundhedsmæssige emner. De to sundhedsplejersker på skolerne vil desuden beskæftige sig med erfaringsopsamling m.h.p. udvikling af nye metoder til arbejdet med denne børnegruppe. De vil fokusere på forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde samt materiale og metodeudvikling Der afsættes ressourcer svarende til 0,6 ekstra sundhedsplejerske på de 5 skoler. 2.B Evaluering af indsatsen I 2008 gennemføres en evaluering af indsatsen. Evalueringen vil fokusere på følgende: inddragelse af relevante trivselsindikatorer, opstillet for 0-6 års området i udsatte børn-politikkens delmål 4. evaluering af sundhedsplejerskernes viden og indsatsens effekt, herunder evnen til at formidle denne viden til målgruppen stigning i antallet af børn/unge der ønsker, at indgå et udvidet samarbejde med sundhedsplejerskerne på de 5 udvalgte skoler brugernes tilfredshed med det udvidede sundhedstilbud Desuden vil der løbende ske en evaluering af indsatsen. 8

9 4. Økonomiske konsekvenser Ved budgetforliget 16. september 2004 afsatte forligspartierne 1,6 mio kr. i 2005 og 2,2 mio årligt fra 2006 og fremefter til den forebyggende indsats overfor udsatte børn. Beløbet foreslås i forbindelse med denne indstilling endelig udmøntet således: 1000 kr priser Sektor Sundhedsafdelingen Sektor Daginstitutioner og dagpleje I alt ff I forbindelse med indregningen i af beløbet i budgettet blev der foretaget en skønsmæssig vurdering af udgifterne således, at 1/3 af beløbet blev afsat på Sundhedsafdelings budgetafsnit. De resterende 2/3 blev afsat på Daginstitutionernes budgetafsnit således: 1000 kr priser Sektor Sundhedsafdelingen Sektor Daginstitutioner og dagpleje I alt ff De nødvendige justeringer i budgettet mellem de to sektoren medfører tillægsbevillinger, som det fremgår af vedlagte bilagsskemaer. I 2005 forventes en samlet merudgift på kr. i forbindelse med opstarten af projektet i Sundhedsplejen. Denne vil blive afholdt indenfor Sundhedsplejens samlede ramme til projektet. På daginstitutionsområdet er forudsat en samlet evaluering af indsatsen i Udgiften på kr. blive afholdt indenfor de afsatte midler til indsatsen ved forskydninger i de første år. 9

10 5. Konsekvenser i forhold til mål Indstillingen har ikke konsekvenser i forhold til tidligere vedtagne mål. 6. Beslutningspunkter Det indstilles herved: - at udmøntningen af budgetforliget vedtaget 16. september 2004 (1,6 mio kr. i 2005 og 2,2 mio årligt fra 2006 og fremefter) sker som beskrevet i indstillingen. - at der meddeles tillægsbevilling til budget 2005 og fremover som det fremgår af bilagsskemaet. Flemming Knudsen / John Lysholm Jepsen Bilagsfortegnelse: 10