At formidle praktiske og pædagogiske tiltag samt nye materialer og litteratur indenfor det naturfaglige område til kolleger.

Transkript

1 Som fundament for fagudvalgets arbejde, præsenterer læseplanudvalget hermed et forslag til udviklingsplan for Natur/Teknik på Gjern Skole, da vi er af den opfattelse, at der er behov for en vis udviklingsindsats i de kommende år, hvis faget fremover skal fremstå som attraktivt for både elever og lærere. Situationen på det naturfaglige uddannelsesområde har de senere år været genstand for stor politisk opmærksomhed. Ikke mindst folkeskolens naturfagsundervisning står overfor en lang række problemer. En række undersøgelser har efterhånden tegnet et ret nedslående billede af fagenes virke i folkeskolen. Hvad angår elevernes kognitive udbytte af undervisningen har PISA-undersøgelserne vist, at mange elever forlader folkeskolen uden en tilstrækkelig naturfaglig indsigt og forståelse. Danske elevers niveau er efter grundskolen lavere end OECD-gennemsnittet og markant lavere end i de øvrige nordiske lande. Hvad angår undervisningens emotionelle side har ROSE-undersøgelsen dokumenteret, at danske elever er meget lidt tilfredse med den naturfagsundervisning de møder i folkeskolen. Hovedparten er som udgangspunkt positivt indstillede overfor naturvidenskab og teknologi, men da undervisningen opleves som uvedkommende og kedelig mister mange interessen og vælger derfor fagområdet fra, når de senere vælger uddannelse. I rapporten Det begynder i skolen peger Akademiet for de Tekniske Videnskaber på, at faget Natur/Teknik i praksis har fået en ganske stedmoderlig behandling af folkeskolen. Faget har langt fra fået tilført tilstrækkelige ressourcer. Natur/Teknik har mange undervisere med en for ringe tilknytning til faget, det har lav status som undervisningsfag i forhold til andre fag og det bruges ofte som skemakit i planlægningen af lærernes arbejdstid. På trods af at det har eksisteret i 15 år, er der på mange skoler endnu ikke opbygget en tradition for, hvordan man underviser. Ofte mangler der undervisningsmaterialer med det resultat, at der er meget langt fra de faglige krav til de konkrete handlingsmuligheder. Mange lærere lades på den måde i stikken med en til tider ikke ubetydelig utilstrækkelighedsfølelse og frustration. Rapporten anbefaler ikke overraskende, at faget i langt højere grad prioriteres i folkeskolen.

2 Undersøgelser som disse har ikke blot medført en ivrig debat om, hvad der kan gøres for at rette op på situationen, men har også aktualiseret behovet for en visionær strategi. For at styrke undervisningen i naturfagene udgav Undervisningsministeriet i 2003 en sådan i form af rapporten Fremtidens Naturfaglige Uddannelser. Strategiens centrale vision er, at naturfag skal være for alle. Strategiens overordnede succeskriterium for naturfagsundervisningen er at fastholde elevernes interesse, hvorfor indholdet skal være væsentligt for alle at beskæftige sig med og blive oplevet som vedkommende af et stort flertal. Strategien indebærer også at fagene skal positioneres på lige vilkår med andre fagligheder i den almindelige forståelse af hvad almen dannelse er. Indføringen af kompetencebegrebet er tillige et helt centralt element. I forhold til en traditionel pensumbeskrivelse inkluderer en kompetencebaseret beskrivelse af fagene nemlig også deres metodeaspekter og anvendelsesaspekter som målkategorier. I en kompetenceforståelse skal undervisningen ikke blot bidrage eleverne med viden om centrale naturfaglige begreber, men også forståelse for hvordan denne viden er fremkommet og i hvilke samfundsmæssige sammenhænge den kan anvendes. Hensigten er at definere faget på en måde, der kan skabe større interesse og motivation blandt eleverne ved at dagsordensætte en undervisningspraksis, der prioriterer deres praktisering af fagenes arbejdsformer og som tydeliggør undervisningens relevans. Foruden et motivationsmæssigt perspektiv rummer kompetencetænkningen også et læringsteoretisk perspektiv, idet kompetencebegrebet i rapporten ses som et didaktisk styringsredskab, der kan fremme et retningsskift fra en overvejende afsenderorienteret undervisning med lærerens formidling af fagstof med fokus på gennemgang af færdigindpakkede kendsgerninger som omdrejningspunkt til en mere modtagerorienteret undervisning centreret om elevernes læringsprocesser og med fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette fokus på elevernes læringsprocesser via deres praktisering af naturfagenes arbejdsformer spiller en endog meget fremtrædende rolle i fagets fagdidaktiske profil. I faghæftet understreges det gang på gang at undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Der er ingen tvivl om at det fra ministeriel side forventes, at folkeskolen er i stand til at gøre elevernes egne oplevelser, iagttagelser,

3 i stand til at gøre elevernes egne oplevelser, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter med videre til et bærende element i den daglige undervisning, således at natur og teknik ikke udelukkende er noget børnene læser om, men noget de konkret arbejder med. Også på Gjern Skole er der behov for en udviklingsindsats i de kommende år, hvis de i Fælles Mål udtrykte intentioner med faget i højere grad skal kunne realiseres. Det er vores håb, at der i Silkeborg Kommune kan blive ressourcer til at udvikle faget, så Natur/Teknik kan blive et fag for alle. Planens formål er naturligvis at højne kvaliteten af undervisningen og gøre den mere spændende og inspirerende for eleverne. Med udtrykket for alle tænkes der imidlertid ikke kun på skolens elever, men også på de af skolens lærere, der skal undervise i faget. Et af midlerne til at opnå en mere spændende undervisning må være at tilrettelægge rammefaktorerne på en måde, der gør det daglige arbejde med forberedelsen og gennemførelsen af undervisningen lettere. At realisere regeringens strategiplan og gøre Natur/Teknik til et fag for alle forudsætter, at det bliver mere overkommeligt at undervise i faget. 1 Natur/Teknik som kommunalt indsatsområde: Vi kunne tænke os, at Silkeborg Kommune gør det naturvidenskabelige område til indsatsområde i de kommende år og at der etableres et udviklingsforum og en vidensdelingsplatform for fagene. Et sådant forum kunne tænkes at give lærerne i kommunen mulighed for at mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer og undervisningsforløb. 2 Uddannelse af funktionslærer: Det er ministeriets intention, at der på samtlige skoler i landet uddannes en ressourceperson eller funktionslærer i naturfag, der kan styrke og inspirere undervisningen i faget og støtte samarbejdet mellem lærerne indenfor det naturfaglige område. Da der på Gjern Skole nok ikke bliver uddannet en funktionslærer i Natur/Teknik, må funktionen varetages af fagudvalget i det omfang det er muligt. Opgaverne kunne for eksempel være: At formidle praktiske og pædagogiske tiltag samt nye materialer og litteratur indenfor det naturfaglige område til kolleger.

4 At støtte kolleger med den undersøgende og eksperimenterende undervisning i faglokalet og den nære natur. At være ansvarlig for vedligeholdelse og fornyelse af skolens materialesamling, herunder indkøb af materialer. At videreformidle kursustilbud og andet relevant til naturfagslærerne. At være skolens kontaktpersoner til det kommunale naturfagsnetværk og deltage i netværkets møder i fald et sådant kommer til at eksistere. 2 Indretning af depotfaciliteter: Vi kunne tænke os at indrette depotet, så det i højere grad tilgodeser fagets behov. Som vi ser det, er omorganiseringen af skolens naturfaglige materialesamling endnu ikke færdig og kan vel vanskeligt gøres indenfor rammerne af det almindelige tilsyn. Endvidere er der brug for et eksternt lager, som vi foreslår oprettes i kælderen under sløjd. 3 Udarbejdelse af en lokal vejledende læseplan: Vi er i gang med at udarbejde en vejledende læseplan for faget. Med en sådan menes ikke en forpligtende og bindende læseplan, der tvinger fagets undervisere til at gennemføre en bestemt undervisning på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt, men snarere en oversigt over, hvad der med fordel kan undervises i på de enkelte klassetrin. Læseplanen skal ses som et tilbud om hjælp, men også som et værktøj til kontinuerlig forbedring og udvikling af såvel de enkelte undervisningsforløb som den samlede undervisning i faget. Læseplanen skulle gerne sikre, at faghæftets krav til undervisningens indhold overholdes og at der er en sammenhængende progression på langs af årgangene. Fagudvalgsmøderne vil hermed kunne få karakter af udviklingsforum, idet planen vil udgøre rammen om fagudvalgets fortsatte arbejde med at beskrive og udvikle de enkelte undervisningsforløb og opbygge den tilhørende materialesamling. 4 Udvikling af undervisningsforløb med tilhørende materialer. Vi har til hensigt at udarbejde et sæt undervisningsforløb, der kan udgøre en art grundstamme i Gjern Skoles undervisning i Natur/Teknik. En sådan grundstamme vil kunne rationalisere forberedelsestiden for skolens lærere, således at den enkelte ikke skal udarbejde et helt undervisningsforløb fra bunden, men i stedet blot sætte sig ind i et eksisterende. Forberedelsen af undervisningen vil

5 med andre ord ikke længere fremstå som et individuelt anliggende, men i stedet som en kollektiv opgave, der løses af alle lærere i faget i fællesskab eller med andre ord af skolen som institution. Udarbejdelsen af de faste undervisningsforløb vil på kort sigt være tidskrævende, men vil på længere sigt frigøre tidsmæssige og ikke mindst mentale ressourcer til udvikling af nye forløb og forbedring af eksisterende. Jo mere tid, der spares på den daglige drift af faget, jo mere tid kan der anvendes til eksperimenter med nye aktiviteter og nye emner. Evalueringen i faget kan planlægges i forbindelse med udviklingen af undervisningsforløbene og vil fremover kunne gennemføres på en mere varieret og struktureret måde. Konkret forslår vi, at de enkelte undervisningsforløb med tilhørende materialer kommer til at indeholde følgende elementer: En didaktisk beskrivelse af emnet. Herunder indholdsmål, metodemål, værdimål, varighed og progressionssammenhæng Undervisningsplan indeholdende alle de til forløbet hørende delelementer, såsom opstart, aktivitetsforslag, begrebsliste, evaluering, powerpoint, web-ressourcer, turforslag, lokale ressourcepersoner, litteraturlister, materialeliste, indkøbsliste, lærervejledning m.v. Materialer til forsøgene eller anvisning på hvor de forefindes. 5 Budgetmidler til både drift og udvikling af faget. Vi kunne ønske os, at folkeskolen var i stand til at afsætte tilstrækkelige ressourcer såvel økonomisk som tidsmæssigt til drift og udvikling af faget. Et praktisk og eksperimenterende fag som Natur/Teknik er dyrt i engangsmaterialer. Disse løbende driftsomkostninger må ikke være en hindring for, at faget også prioriteres med ressourcer til indkøb af udstyr og opdaterede lærebogssystemer, kopimapper, DVD-film, emnebøger, m.v. Vi kunne også ønske os en årlig ekskursion med et naturfagligt indhold på alle årgange. Udarbejdet af læseplanudvalget i foråret 2009 Dorthe Rosenstand og Jørgen Moeslund

6 BUDGET TIL DRIFT OG INDKØB NETVÆRK FOR NATURFAGENE I SILKEBORG UDVIKLING AF NATUR/TEKNIK PÅ GJERN SKOLE INDRETNING AF LOKALE TIMETAL VEJLEDENDE LÆSEPLAN UNDERVISNINGS- FORLØB UNDERVISNINGS- MATERIALER ORGANISERING AF DEPOT OPRYDNING EFTER FYSIK