NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

Transkript

1 NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik ( ) Martin Krabbe Sillasen, lektor og Ph.D.-studerende Aalborg Universitet og VIA University College

2 Plan NaTeKu-projektet NaTeKu-evaluering NaTeKu-undersøgelsens design Frafaldsanalyse og undersøgelsens pålidelighed Kvaliteten af spørgsmål. Hvilken type spørgsmål giver indsigt? Signifikante resultater

3 NaTeKu-projektet 3

4 Delundersøgelser NaTeKu-undersøgelsen 2008, 2010 (Forløbsundersøgelse) Skolernes selvevaluering 2010 Kommunal konsulent undersøgelse 2010 Case-studier af skolers udvikling af naturfaglig kultur omkring natur/teknik

5 NaTeKuundersøgelsne,design Spørgsmålene falder i 9 kategorier: 1) Forventninger til udviklingsprojektet 2) Personlige kompetencer og uddannelse 3) Lærer-til-lærer samarbejde 4) Undervisningspraksis 5) Natur/teknik og dannelse 6) Organisatoriske forhold 7) Økonomiske forhold 8) Kommunale ressourcer 9) Skole-hjem samarbejde Spørgsmålene har 3 perspektiver: 1) Hvordan har NaTeKu indvirket på deres daglige praksis? 2) Hvordan opfatter lærerne deres egne vilkår? 2) Hvordan burde det være ideelt set? Martin Krabbe Sillasen: msil@viauc.dk 5

6 NaTeKu 2010 Forløbsundersøgelse af NaTeKu-projektets indvirkning på lærernes praksis Undersøgelsen baserer sig på 33 lærere, som både svarer på NaTeKu 2008 og Frafaldsanalyse af lærerne som kun svarer på NaTeKu 2008 i forhold til de lærere som svarer både på 2008 og 2010.

7 Frafaldsanalyse Frafaldsanalysen viser, at populationen som besvarer både NaTeKu 2008 og 2010 udgør et repræsentativt udtræk af den samlede population som kun besvarede NaTeKu 2008 med hensyn til køn, alder og anciennitet. Det har betydning for pålideligheden af undersøgelsen.

8 Kvaliteten af spørgsmål Samarbejde I min skole prioriteres samarbejde mellem faglærere højt Samarbejde med andre natur/teknik-lærere er vigtigt for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre naturfags-lærere er generelt vigtig for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre lærere i årgangsteams er vigtig for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre lærere i klasseteams er vigtig for min natur/teknik-undervisning Svarkategorier: Helt uenig helt enig Ingen signifikant ændring fra 2008 til 2010

9 Kvaliteten af spørgsmål Samarbejde Samarbejder du med andre natur/teknik-lærere? Samarbejder du med andre naturfagslærere? Samarbejder du med andre lærere på samme klassetrin? Svarkategorier: Aldrig meget ofte Ingen signifikant ændring fra 2008 til 2010

10 Kvaliteten af spørgsmål undervisningspraksis Vi diskuterer erfaringer fra undervisningsforløb på skolen Vi diskuterer, så andre kan have glæde af den erfaring I planlægning af undervisning indgår lærebogssystemer I planlægning af undervisnings indgår andre af klassens lærere I planlægningen indgår personer med naturfaglig viden fra science centre, private virksomheder, universiteter o.l. Der er signifikant ændring af svarene fra 2008 til 2010 på disse spørgsmål.

11 Konklusion Hvis spørgsmålene er for abstrakte har lærerne svært ved at vurdere hvad de skal svare

12 Signifikante resultater NaTeKu-undersøgelsen 2010 viser: Lærerne føler sig bedre fagligt rustede til at undervise i både natur- og teknikemner. Lærerne er mere bevidste om elevernes eksperimentelle arbejde i natur/teknik. Lærerne er mere positive mht.: at dele erfaringer at udvikle undervisning sammen at inddrage kolleger, lærebogssystemer og ressourcepersoner fra virksomheder, science centre o.l. i undervisningsplanlægningen. Lærerne mener, at der er de nødvendige faciliteter på skolen til at undervise i natur/teknik

13 Signifikante resultater Frafaldsanalysen viser, at lærerne som besvarer både NaTeKu 2008 og 2010 Har en mere positiv holdning til samarbejde med andre naturfagslærere De samarbejder oftere med andre naturfagslærere De har naturfaglig uddannelse

14 Hvad karakteriserer et lærende fællesskab? 1. Udvikling af fælles værdier og normer 2. Fokus på elevernes læring 3. Refleksiv dialog mellem lærere om udvikling af praksis, nye undervisningsemner og elevernes udbytte 4. Fokus på afprivatisering af praksis 5. Fokus på samarbejde mellem lærerne om udvikling af fælles normer, værdier, vidensdeling og nye undervisningsaktiviteter (DuFour, 2004; McLaughlin & Talbert, 2006; Vescio 14 et al, 2008)

15 Lærende fællesskab struktur Perifere medlemmer Aktive medlemmer Kernemedlemmer Fællesskabskoordinatorer Omverden Omverden 15

16 Lærende fællesskab mesoniveau placeret mellem mikro- og makroniveauet Kommune Skole Makro Meso Mikro Læringsfællesskab Science centre Naturskoler 16

17 Udviklingsprocesser i Science-kommunerne Institutionalisering Initiering Implementering (Forberedelse) Nystartet Institut for Naturfagenes Didaktik Opportun eller Overlappende Etableret

18 NaTeKu 2008 Hvilke elementer støtter eller hæmmer udviklingen af naturfaglig kultur på skolen? Lærerne planlægger eller samarbejder oftest om deres natur/ teknik-undervisning sammen med andre lærere fra klasseteamet. Men de opfatter ikke nødvendigvis dette samarbejde som vigtigt for deres natur/teknik undervisning. Ledelsens prioritering af samarbejder i forskellige kontekster i skolen har betydning for, om lærerne oplever, at samarbejdet er vigtigt for deres natur/teknik-undervisning. Lærerne oplever, at faget får tildelt relativt få ressourcer til indkøb af materialer. Lærerne har delte meninger om de er tilfredse med skolernes faciliteter og materialesamling til undervisningen. Lærerne giver udtryk for at informationsniveauet om kommunale ressourcer til støtte for undervisningen er lavt.