0. INDLEDNING HVAD ER VERIFIKATION? HVEM KAN UDFØRE VERIFIKATION? VERIFIKATION I FORBINDELSE MED AFTALEINDGÅELSEN...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0. INDLEDNING HVAD ER VERIFIKATION? HVEM KAN UDFØRE VERIFIKATION? VERIFIKATION I FORBINDELSE MED AFTALEINDGÅELSEN..."

Transkript

1 ENERGISTYRELSEN Retningslinier for verifikation af energiledelse 15. og 16. kontor Indholdsfortegnelse Den 27. marts 2000 Rev. den 27. juni INDLEDNING HVAD ER VERIFIKATION? HVEM KAN UDFØRE VERIFIKATION? KRAV TIL VERIFIKATOR VERIFIKATION I FORBINDELSE MED AFTALEINDGÅELSEN HVAD OMFATTER VERIFIKATIONEN AFTALEVERIFIKATION HVAD OMFATTER VERIFIKATIONEN VIRKSOMHEDER DER HAR MILJØLEDELSE KLAGER OVER VERIFIKATORER...6 BILAG 1. BESKRIVELSE AF FORLØBET AF EN VERIFIKATION...8 B1. VERIFIKATION VED AFTALEINDGÅELSE...8 B2. AFTALEVERIFIKATION...11 BILAG 2 KRAV TIL TEKNISKE EKSPERTER BILAG 3 CHECKLISTE TIL BRUG VED VERIFIKATION BILAG 4. VERIFIKATIONSERKLÆRING... 15

2 0. Indledning Virksomheder med energitunge processer eller virksomheder, der opfylder promskriteriet, kan indgå aftaler om energieffektivisering med Energistyrelsen. Ved at indgå en aftale, kan virksomhederne opnå tilskud til dækning af CO 2 -afgiften. Proceduren for hvorledes virksomheder kan indgå aftale om energieffektivisering, er beskrevet i Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, Januar 2000, 2. udgave. Det fremgår af denne vejledning, at virksomheder skal have et udarbejdet, implementeret og verificeret energiledelsessystem inden aftaler kan indgås. Det fremgår endvidere, at energiledelsen skal verificeres en gang i løbet af det treårige aftaleforløb. Disse retningslinier beskriver hvem, der kan gennemføre verifikationerne i forbindelse med individuelle aftaler, hvad verifikationerne omfatter, og hvordan de skal gennemføres. Virksomheder, der indgår fællesaftaler, som omfatter en gruppe virksomheder, er ikke omfattet af disse retningslinier. Vilkårene for indgåelse af fællesaftaler, herunder retningslinier for eventuel verifikation, vil blive fastlagt i den konkrete situation efter drøftelse med de involverede parter. 1. Hvad er verifikation? Verifikation af energiledelse i aftalevirksomheder er en systematisk, uvildig og dokumenteret undersøgelse af, om energiledelsessystemet og de dermed forbundne aktiviteter opfylder Energistyrelsens krav som fastlagt ved Energistyrelsens kravspecifikation Indgåelse af aftaler om energieffektivisering. Krav til energiledelse og aftaleforhandlinger, Januar Formålet med verifikationen er at tilvejebringe et grundlag for, at Energistyrelsen kan vurdere, dels om virksomhederne opfylder betingelserne for at indgå i aftale om energieffektivisering, og dels om kravene til energiledelse til stadighed er opfyldt i aftaleperioden. 2. Hvem kan udføre verifikation? Verifikationerne skal udføres af et verifikationsselskab, der er godkendt af Energistyrelsen. Selskabet skal være akkrediteret af DANAK til EMAS verifikation. I bilag 8 i Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, Januar 2000 er anført de selskaber, der er godkendt, og kan benyttes. Listen kan dog ændres. Oplysninger om ændringer kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen. 2.1 Krav til verifikator Verifikationsselskabet skal være fri for ethvert kommercielt, finansielt og andet afhængighedsforhold, der kan tænkes at øve indflydelse på verifikatorens bedømmelser eller skabe tvivl om verifikatorens integritet. 2

3 Verifikationsselskabet skal endvidere tilrettelægge sit arbejde i forbindelse med verifikation af energiledelse på en betryggende måde, f.eks. som beskrevet i standarden EN/DS 45012, Generelle krav til organer, der foretager bedømmelse og certificering af kvalitetsstyringssystemer, afsnit 2. De personer, der deltager i verifikation af energiledelse, skal tilsammen kunne dokumentere kvalifikationer og erfaringer inden for følgende områder: tekniske og energimæssige forhold vedrørende energianvendelsen i erhvervsvirksomheder miljøledelse og standarder, der benyttes ved gennemførelse af miljørevision revisionsmæssige fremgangsmåder, arbejdsmetoder og teknikker, der benyttes ved certificeringer mv. inden for bl.a. miljøområdet gældende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger om aftaler om energieffektivisering samt gældende kravspecifikationer om energiledelse i forbindelse med indgåelse af aftaler. Der skal ved verifikation af energiledelse være tilknyttet en teknisk ekspert med særlig ekspertise om processerne på den virksomhed, der verificeres. Kravene til den tekniske eksperts kvalifikationer fremgår af bilag 2. Verifikation af energiledelse skal gennemføres under ledelse af en ledende verifikator, som har en tilbundsgående forståelse for, og kan anvende de personlige egenskaber og færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre en hensigtsmæssig og rigtig ledelse af verifikationsforløbet. 3. Verifikation i forbindelse med aftaleindgåelse Verifikation i forbindelse med aftaleindgåelse skal være afsluttet med udstedelsen af en verifikationserklæring senest 7 måneder efter tilsagnsperiodens begyndelse jf. Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, Januar 2000, afsnit 6.3. Virksomheden er ansvarlig for, at få gennemført verifikationen. Virksomheden vælger verifikator, og aftaler gennemførelsen af verifikationen med denne. 3.1 Hvad omfatter verifikationen Verifikation i forbindelse med aftaleindgåelsen omfatter virksomhedens energiledelsesmateriale og dets efterlevelse på virksomheden. Energiledelsesmaterialet omfatter virksomhedens energiledelseshåndbog, det vil sige den skriftlige dokumentation for energiledelsessystemets opbygning, som omfatter - energipolitik, -målsætninger og mål 3

4 - organisationsbeskrivelse vedrørende energiforhold herunder ansvar og kompetence for medarbejdere, hvis job har en væsentlig betydning for energiforbruget, - en beskrivelse af de faste rutiner, der etableres som led i energiledelse, jv. kravspecifikationen afsnit sidste opdaterede kortlægning gældende energihandlingsplan. Formålet med verifikationen af energiledelsesmaterialet er at afgøre, om dette opfylder de stillede krav i kravspecifikationen. Energiledelsessystemets implementering verificeres ved en audit på virksomheden, som har til formål at fastlægge, om energiledelsesmaterialet er dækkende for forholdene i virksomheden, og at de afledte aktiviteter gennemføres på tilfredsstillende vis som beskrevet i energiledelsesmaterialet. Verifikationen skal gennemføres efter principperne i DS/EN Retningslinier for audit af kvalitetsstyringssystemer, Del 1: Audit. afsnit 4.2, 5.1.3, 5.2, 5.3 og 5.4. Denne standard indeholder retningslinier for fastlæggelse af opgaver, ansvar og handlinger for bl.a. dem, der udfører verifikationen. Endvidere indeholder standarden retningslinier for klarlæggelse af verifikationsgrundlaget, fastlæggelse af opgaver, ansvar og handlinger for de forskellige aktører, påbegyndelse og forberedelse og gennemførelse af audit, afrapportering heraf og opbevaring af dokumenter. Verifikationen skal tilrettelægges med det udgangspunkt, at energiledelsen omfatter alle anlæg som indgår i aftalen om energieffektivisering. Verifikationen skal derfor principielt omfatte alle disse anlæg, men i praksis betyder det ikke nødvendigvis, at alle anlæg bliver gennemgået ved verifikationen, hvis der f.eks. er flere produktionssteder. Alle adresser/produktionssteder skal dog besøges i forbindelse med verifikationen. På hver adresse/produktionssted gennemgås alle relevante punkter i kravspecifikationen. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af, hvordan en verifikation af energiledelse kan forløbe. Ved verifikationen skal benyttes den checkliste, der er vedlagt i bilag 3. Det skal bemærkes, at checklisten er udarbejdet således, at den kan benyttes i alle virksomheder. Relevansen af de enkelte punkter må således vurderes i det konkrete tilfælde. Ved gennemgangen af energiledelsesmaterialet skal verifikator på grundlag af checklisten bedømme, om materialet opfylder kravene i kravspecifikationen. Såfremt materialet ikke er fyldestgørende, skal verifikator redegøre herfor til virksomheden, som herefter supplerer/ændrer materialet. 4

5 Når verifikator bedømmer, at materialet opfylder kravspecifikationen, gennemføres en audit. Ved audit en skal energiledelsessystemets implementering på virksomheden gennemgås og vurderes. Ligeledes skal relevansen vurderes af virksomhedens kortlægning, screeningsliste og energiledelsessystemets energihandlingsplan, jf. følgende afsnit i kravspecifikationen: afsnit Indledende energikortlægning, afsnit Opdatering af energikortlægning, bilag 1, Krav til energikortlægning herunder screening Verifikator skal inddrage tekniske eksperter i gennemgangen af virksomheden. Den tekniske ekspert har til opgave at bedømme om kortlægning, screening og energihandlingsplan, herunder de særlige undersøgelser, som evt. indgår i energiledelsessystemets energihandlingsplan, er velb e- grundede og omfatter de relevante undersøgelser. Den tekniske ekspert skal altid med på besøg på hver adresse, bortset fra de tilfælde, hvor en aftalevirksomhed har mange næsten ens produktionsanlæg på forskellige adresser, men med fælles energiledelsessystem underlagt central ledelse. I de situationer kan den tekniske ekspert vurdere, når de første verifikationer er gennemført, at vedkommende ikke behøver at være med ved alle audits, der skal gennemføres på de resterende adresser. Den tekniske ekspert skal udarbejde en rapport som vedlægges verifikators rapport. Den tekniske eksperts vurderinger kan dog også indgå i auditrapporten. I begge tilfælde forudsættes, at den tekniske eksperts vurdering af kortlægning, screening og energihandlingsplan, herunder de særlige undersøgelser der evt. indgår i handlingsplanen, fremgår tydeligt. Eventuelle auditresultater, der viser afvigelser mellem energiledelsesmaterialet og implementeringen heraf, skal dokumenteres på en klar og kortfattet måde og være underbygget af auditbeviser. Alle afvigelser skal korrigeres. Større afvigelser kræver en fornyet audit for at vise, at afvigelsen er blevet korrigeret. Ved mindre afvigelser, som ikke umiddelbart er afgørende for energiledelsessystemets funktion, skal afvigelsen korrigeres og beviset herfor sendes til verifikator, men det er ikke nødvendigt med en opfølgende audit. En mindre afvigelse vil i stedet blive taget op i forbindelse med næste verifikation. Verifikationen afsluttes med, at verifikator udarbejder en kortfattet rapport som beskrevet i DS/EN , afsnit Derudover underskriver verifikator en verifikationserklæring (bilag 4), som virksomheden sender til Energistyrelsen sammen med det øvrige materiale til aftalen. 4. Verifikation i aftaleforløbet Aftaleverifikationen kan tidligst ske 10 måneder efter aftaleindgåelsen og senest således, at verifikationserklæringen kan foreligge ved udløbet af aftalen, jf. Energistyrelsens Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, Januar 2000, afsnit

6 Inden for disse terminer vælger aftalevirksomheden selv tidspunktet for aftaleverifikation, og væ l- ger selv verifikator. 4.1 Hvad omfatter verifikationen Aftaleverifikationen omfatter i princippet det samme som verifikationen i forbindelse med aftaleindgåelsen. Denne verifikation skal dog også omfatte fremdriften af de særlige undersøgelser. Hvis der ikke er sket ændringer i energiledelsesmaterialet siden indgåelsen af aftalen, skal dette meddeles verifikatoren, som herefter ikke behøver at gennemgå dette, men umiddelbart kan lægge det til grund for en gennemgang af energiledelsessystemets implementering og efterlevelse på virksomheden. Såfremt det har været nødvendigt for virksomheden at ændre i energiledelsesmaterialet i løbet af aftaleperioden (jf. afsnit 7 i Vejledningen om indgåelse af aftale om energieffektivisering, Januar 2000), skal virksomheden gøre verifikator opmærksom på, hvor der er sket ændringer. De dele af materialet, der er ændret, indgår således i aftaleverifikationen på sammen måde som ved verifikationen ved aftaleindgåelsen. Ligeledes skal der gøres opmærksom på eventuelle mindre afvigelser, som blev fundet ved den indledende audit og som ikke blevet underkastet en opfølgningsaudit, således at de bliver inddraget i verifikationen. Verifikationen udføres i øvrigt på samme måde som verifikationen ved aftaleindgåelsen, jf. afsnit 3. Når verifikationen er afsluttet og afrapporteret, underskriver verifikatoren en erklæring (bilag 4) og sender denne til virksomheden. Virksomheden indsender erklæringen til Energistyrelsen. 5. Virksomheder der har miljøledelse Såfremt virksomheden i forvejen har et miljøledelsessystem, eller vil etablere et miljøledelsessystemet samtidigt med etablering af energiledelsessystemet, kan verifikation af ledelsessystemerne kombineres under den forudsætning, at verifikationen samtidigt overholder Energistyrelsens krav til verifikation af energiledelse. Dette gælder både verifikation i forbindelse med aftaleindgåelse og i aftaleforløbet. 6. Klager over verifikatorer Såfremt der opstår uenighed mellem virksomheden og verifikatoren om fortolkningen af Energistyrelsens kravspecifikation eller forhold, som er dækket af disse retningslinier, kan virksomheden klage til Energistyrelsen. 6

7 Energistyrelsen træffer en afgørelse efter fornøden høring af virksomhed og verifikator. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Såfremt verifikator har væsentligt misligholdt sine forpligtelser, kan Energistyrelsen trække sin godkendelse af verifikatoren tilbage. For så vidt angår afgørelser om klager vedrørende gennemførelsen af verifikationen, vil Energistyrelsen basere sin afgørelse på, om verifikatoren følger gældende standarder for miljøledelse mv. på de relevante områder ( EN/DS 14001, 14010, 14011, 14012, ). 7

8 Bilag 1. Beskrivelse af forløbet af en verifikation Denne vejledning beskriver, hvorledes en energiledelsesverifikation kan forløbe på en aftalevirksomhed. Vejledningen er udarbejdet på grundlag af DS/EN ISO Retningslinier for miljørevision. Revisionsmetoder, revision af miljøledelsessystemer og DS/ISO Retningslinier for audit af kvalitetsstyringssystemer. Del 1: Audit, hvortil der kan henvises for yderligere information. Vejledningen kan både anvendes i forbindelse med verifikation ved aftaleindgåelse og ved verifikation i aftaleperioden. B1. Verifikation ved aftaleindgåelse En verifikation på en aftalevirksomhed kan gennemføres på følgende måde: 1 Kontrakt indgås mellem virksomhed og verifikator, aftale om omfang, tid, bemanding, pris 2 Fastlæggelse af mere detaljeret tidsplan, frister for verifikationen 3 Bedømmelse af energiledelsesmaterialet, verifikator vurderer, hvorvidt det opfylder kravspecifikationen 4 Fastlæggelse af detaljeret auditplan, fastlæggelse af hvad, hvem, hvornår ved audit 5 Indledende auditmøde, sikre forståelsen af, at audit en kan forløbe efter planen 6 Gennemførelse af audit, indsamle auditbeviser 7 Afsluttende auditmøde med virksomheden fremlæggelse og accept af auditresultatet 8 Udarbejdelse og aflevering af auditrapport auditomfang, auditforløb, auditkonklusioner med evt. afvigelser 9 Afhjælpning af evt. afvigelser og opfølgningsaudit lukning af væsentlige afvigelser 10 Endelig auditrapport og verifikationserklæring endelig godkendelse af systemet Disse punkter er uddybet i den følgende tekst: 1. Kontrakt indgås mellem virksomhed og verifikator Virksomheden kontakter den verifikator, som man vil anvende. Såfremt verifikatoren mener at kunne påtage sig opgaven indenfor de frister, som virksomheden ønsker, sender virksomheden sit energiledelsesmateriale til verifikatoren, som på det grundlag udarbejder et tilbud på verifikationen inkl. udkast til omfang af audit en, overordnet tidsplan, bemanding og pris. 8

9 Det anbefales, at virksomheden tager kontakt til verifikator så tidligt som muligt. Energiledelsesmaterialet behøver på dette tidspunkt f.eks. kun at være færdigudarbejdet i en sådan udstrækning, at det er muligt for verifikator at danne sig et overblik over verifikationsomfanget og give et tilbud. Såfremt virksomheden kan acceptere tilbuddet, indgås en skriftlig kontrakt om verifikation. Kontrakten kan bl.a. angive hvem i verifikationsselskabet, der skal udføre verifikationen og hvilken teknisk ekspert, der vil blive anvendt. 2. Fastlæggelse af den mere detaljerede tidsplan Derefter aftales en mere detaljeret tidsplan mellem parterne. Ved den audit, der gennemføres ved aftaleindgåelsen, kan tidsplanen f.eks. indeholde frister for verifikators præevaluering og endelige evaluering af energiledelsesmaterialet, samt tidspunkt for audit og evt. opfølgningsaudit på virksomheden. I tidsplanen skal der tages hensyn til, at man skal være begyndt at anvende energiledelsessystemet, således at det kan vises, at det er implementeret på alle relevante områder, når audit en gennemføres. Tidsplanen skal sikre, at audit en kan gennemføres indenfor den fastsatte tidsfrist. Det er virksomheden, der har ansvaret for, at energiledelsesmaterialet foreligger i en sådan form, at tidsplanen kan ove rholdes. 3. Bedømmelse af energiledelsesmaterialet Når virksomheden har færdigudarbejdet energiledelseshåndbog, energikortlægning og energihandlingsplan fremsendes materialet til verifikator, som derefter bedømmer det. Det anbefales, at virksomheden, før den fremsender energiledelsesmaterialet til verifikator, udfylder checklisten for på forhånd at bedømme, om der er taget hensyn til alle krav i Energistyrelsens kravspecifikation. Det vil være med til at sikre et nemmere og for virksomheden billigere forløb af den efterfølgende verifikation. Såfremt energiledelsesmaterialet ikke er fyldestgørende, redegør verifikator herfor til virksomheden, f.eks. i form af en mangelliste. Virksomheden supplerer/ændrer herefter materialet. 4. Fastlæggelse af mere detaljerede auditplan Når energiledelsesmaterialet er i overensstemmelse med kravspecifikationen, og implementeringen af det dermed er klar til at blive auditeret, udarbejder verifikator et forslag til en auditplan, som sendes til virksomheden. Derefter aftales det nøjere forløb af audit en. Auditplanen bør bl.a. angive de dele af energiledelsessystemet, der vil blive prioriteret i audit en, beskrive de administrative og tekniske dele af organisationen, der vil blive berørt, samt indeholde en detaljeret tids- og stedplan for audit-aktiviteterne. 9

10 Den ledende verifikator fordeler opgaverne i det hold, der skal gennemføre audit en, herunder aftales den tekniske eksperts opgave. 5. Indledende auditmøde Når audit en gennemføres, bør der først være et indledende møde mellem auditholdet og virksomhedens ledelse. Det indledende møde har bl.a. til formål at: præsentere medlemmerne af auditholdet for ledelsen i virksomheden og lederne af de afdelinger, der skal auditeres gennemgå audit ens omfang og målsætning give en oversigt over de metoder og procedurer, der vil blive brugt under audit en fastlægge de officielle kommunikationskanaler mellem auditholdet og virksomheden sikre, at auditholdet har adgang til alle nødvendige informationer bekræfte at de ressourcer og faciliteter, som auditholdet har behov for, er tilgængelige bekræfte tid og sted for det afsluttende møde og eventuelle mellemliggende møder mellem auditholdet og virksomhedens øverste ledelse afklare eventuelle uklare detaljer i auditplanen 6. Gennemførelse af audit Audit en gennemføres efter den plan, som blev bekræftet på det indledende møde. Auditplanen bør dog være så fleksibel, at der er plads til eventuelle uddybende undersøgelse, såfremt det f.eks. ikke umiddelbart fremgår, om energiledelsesmaterialet er implementeret eller ved tvivl om det stemmer overens med de faktiske forhold i virksomheden. Auditbeviserne, d.v.s. objektive vidnesbyrd for energiledelsessystemets tilstand, vil blive indsamlet gennem interviews, undersøgelser af dokumenter, samt iagttagelse af aktiviteter og forhold. Virksomheden behøver ikke at have detaljeret skriftlig dokumentation for alle driftsaktiviteter, der er dækket af energiledelseshåndbogen, men skal kunne godtgøre overfor verifikator, at man har arbejdet efter håndbogen. Det kan f.eks. ske ved, at den pågældende person i virksomheden, der skal anvende en bestemt procedure demonstrerer, at vedkommende kender den, samt at mere overordnet dokumentation viser, at proceduren har været fulgt. Som eksempel vil det være tilstrækkeligt vedrørende f.eks. indkøbsproceduren for planlagte indkøb, at indkøberen viser kendskab til proceduren og at indkøberen kan vise, at der har været indhentet alternative tilbud med tilhørende overslag over energiforbrug og totaløkonomi. Derimod kræves der ikke dokumentation for alle de skridt, der har ført frem til valget af den pågældende indkøbskomponent. Audit en gennemføres så tilbundsgående, at det er muligt at vurdere, om energiledelsessystemet er i overensstemmelse med kravene. Eventuelle resultater, der viser afvigelser, skal dokumenteres på en klar og kortfattet måde og være underbygget af auditbeviser. 10

11 7. Afsluttende auditmøde Når audit en er gennemført, afholdes der et afsluttende møde med virksomhedens ledelse og de funktionsansvarlige, hvor auditresultaterne fremlægges på en sådan måde, at ledelsen klart forstår, og kan tiltræde det faktiske grundlag for auditresultaterne. Under det afsluttende møde aftales også en tidsplan for afhjælpning af evt. afvigelser. Såfremt audit en viser afvigelser i energiledelsessystemet, er det virksomheden, der har ansvaret for at fastlægge og igangsætte korrigerende handlinger. 8. Udarbejdelse og aflevering af auditrapport Herefter udarbejder verifikator en auditrapport til virksomheden med tilhørende dokumentation. Auditrapporten bør som minimum indeholde følgende oplysninger: virksomhedens data omfanget af audit en og kriterier, der er blevet anvendt (bl.a. en udfyldt checkliste) den periode som audit en dækker dato for udførelse af audit en fortegnelse over personer i auditholdet fortegnelse over de personer i virksomheden, der medvirkede ved audit en en liste over dem, der skal modtage auditrapporten et sammendrag af auditprocessen, herunder redegørelse for eventuelle hindringer undervejs auditkonklusionerne med evt. afvigelser 9. Afhjælpning af afvigelser og opfølgningsaudit Såfremt audit en viser væsentlige afvigelser, skal det gennem en fornyet audit vises, at afvigelserne er afhjulpet og lukket. Denne audit vil normalt være af et mindre omfang, men vil forløbe efter samme principper som beskrevet ovenfor. 10. Endeligt auditrapport og verifikationserklæring Når energiledelsessystemet og dets implementering er fundet tilfredsstillende, sender verifikator auditrapporten og en evt. opfølgningsauditrapport samt en verifikationserklæring (Bilag 4) til virksomheden. Virksomheden fremsender derefter dette materiale til Energistyrelsen. B2. Aftaleverifikation En aftaleverifikation forløber efter samme retningslinier som ovenstående beskrivelse af verifikationsforløbet ved aftaleindgåelsen. Den vil dog kun omfatte den indledende gennemgang af ene r- giledelsesmaterialet i det omfang, det er blevet ændret siden sidste verifikation. 11

12 Bilag 2 Krav til tekniske eksperter Der skal ved verifikationer af energiledelse være tilknyttet en teknisk ekspert. Kvalifikationskravene til de tekniske eksperter, der skal anvendes, er anført nedenfor. Kvalifikationskravene, herunder krav om uafhængighed og objektivitet, er identiske med de kvalifikationskrav, som blev benyttet ved godkendelse af tekniske eksperter til verifikation af energisyn. Denne ordning er nu afskaffet, men de eksperter, der blev godkendt til brug for denne ordning, kan anvendes ved verifikation af energiledelse. Listen over disse tekniske eksperter kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen. Kvalifikationskrav for tekniske eksperter til verifikation af energiledelse. Energianvendelsen i de virksomheder, der skal verificeres, kategoriseres på følgende måde: Energianvendelse/effektiviseringsmuligheder El-udstyr Procesintegration Smeltning Destillation og ekstraktion Inddampning Brænding Tørring Opvarmning Energiproduktion og opvarmning Den tekniske ekspert skal således have særlig ekspertise inden for den kategori, som er relevant for den virksomhed, der skal verificeres. Indenfor den aktuelle kategori skal den tekniske ekspert have indgående kendskab til produktionsudstyrets opbygning og procesforløbet med særlig fokus på energiomsætningen. For alle proceskategorier, undtagen procesintegration, skal den tekniske ekspert kunne dokumentere: 1. Indgående kendskab til forudsætningerne for at kunne analysere energisparemulighederne, herunder nødvendigt detaljeringsniveau for beskrivelse og kortlægning af produktionsudstyr, proces, produktionsomfang og energiforbrug. 2. Opdateret viden om muligheder for energieffektivisering af det eksisterende udstyr. Denne viden skal også omfatte vurdering af energisparepotentiale og investeringsomfang samt indflydelse på driftsikkerhed, produktkvalitet og miljøforhold. 12

13 3. Indgående kendskab til mulighederne for at energioptimere processen gennem valg af indgående råvarer og hjælpestoffer samt håndtering af råvarer eller vareinput. 4. Indgående kendskab til de forskellige produktionsmetoder indenfor procesområdet med he n- blik på at kunne vurdere mulighederne for energieffektivisering ved valg af alternativ produktionsmetode. 5. Opdateret viden vedr. markedets mest energieffektive procesudstyr, herunder investeringsomfang og energieffektivitet samt indflydelse på driftsikkerhed, produktkvalitet og miljøforhold. For kategorien eludstyr skal den tekniske ekspert kunne dokumentere viden og kendskab, som beskrevet ovenfor, på områderne pumpning og luftkompression samt indenfor mindst 2 af følgende områder: køl/frys, findeling, centrifugering, pelletering, omrøring, valsning og ekstrudering. For kategorien procesintegration gælder at den tekniske ekspert skal have indgående kendskab til procesintegrationsteknik, f.eks. pinch-analyse, gennem praktisk brug af edb-værktøjer. I mindst eet tilfælde skal den tekniske ekspert have gennemført en procesintegrationsanalyse indenfor en af følgende brancher: kemiske og petrokemiske virksomheder, nærings- og nydelsesmiddelindustrien papirindustrien medicinalindustrien Den tekniske ekspert skal kunne vurdere den praktiske gennemførlighed af analyse-resultatet og herunder have indgående kendskab til varmevekslersystemer og kraft/varmeproduktion. Ovenstående kvalifikationer skal kunne dokumenteres som beskrevet efterfølgende: Uddannelse og efteruddannelse Ingeniør, maskinmester eller tilsvarende uddannelse med energiteoretisk indhold. Erhvervserfaring Den tekniske ekspert skal have en praktisk tilgang til området, enten som energisynkonsulent, rådgiver, fra forsknings- og udredningspræget arbejde eller fra arbejde i industrivirksomheder. Den tekniske ekspert skal enten 13

14 have medvirket i mindst 2 grundige energisyn (f.eks. i større proceslistevirksomheder, hvor den pågældende proceskategori udgør en væsentlig del af energiforbruget) eller tilsvarende energie f- fektiviseringsprojekter vedr. den aktuelle proceskategori indenfor de sidste 5 år. Den tekniske ekspert skal personligt have gennemført den del af opgaverne som vedrører proceskategorien. Det samlede omfang indenfor proceskategorien skal mindst udgøre 400 arbejdstimer, og det skal kunne dokumenteres, at arbejdet er udført på kvalificeret niveau. eller som alternativ til eet eller begge energisyn/projekter have deltaget i: udredningsopgaver forsknings- og udviklingsprojekter konsultationer ekspertgrupper den daglige drift og overvågning af produktionen Kun opgaver, som har et såvel procesteknisk som energiteknisk indhold indenfor proceskategorien, tæller med i bedømmelsen. Det skal kunne dokumenteres, at den tekniske ekspert har arbejdet med proceskategorien med fokus på energieffektivisering i sammenlagt 600 arbejdstimer indenfor de sidste 5 år. Hvis den tekniske eksperts erhvervserfaring er opnået gennem ansættelse i en fremstillingsvirksomhed skal det dokumenteres at arbejdet i væsentligt omfang har omfattet energieffektivisering. 14

15 Bilag 3 Checkliste til brug ved verifikation Checklisten anvendes i forbindelse med vurderingen af, om energiledelsessystemet overholder Energistyrelsens kravspecifikation til energiledelse i Indgåelse af aftale om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling, Januar Virksomheden kan anvende checklisten til selv at bedømme om energiledelsesmaterialet, d.v.s. energiledelseshåndbog, energikortlægning og energihandlingsplan opfylder kravspecifikation. Resultatet heraf indføjes i checklisten under Udfyldes af virksomhed. Verifikator kan anvende checklisten ved bedømmelsen af, om energiledelsesmaterialet opfylder kravspecifikationen. Resultatet af vurderingen indføjes i checklisten under Udfyldes af verifikator/dokument Endvidere kan verifikator anvende checklisten ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af audit en på virksomheden, hvor det skal konstateres, om det på forhånd positivt bedømte energiledelsesmateriale er dækkende for de faktiske forhold i virksomheden, og om det er implementeret. Resultatet af denne vurdering indføjes i checklisten under Udfyldes af verifikator/audit Under Bemærkninger kan der henvises til yderligere bemærkninger i skemaet herfor, og/eller der kan henvises til et uddybende materiale. Checklisten kan også anvendes ved den aftaleverifikation, der skal udføres i løbet af aftalen. Det bemærkes at checklisten er udarbejdet således, at den samme liste kan anvendes i alle virksomheder. Ikke alle punkter har derfor relevans for den enkelte virksomhed. Referencenumrene på checkskemaerne henfører til afsnitsnummereringen i kravspecifikationen. 15

16 Ref.nr Indledende Kortlægning Udfyldes af virksomhed 1 Omfatter virksomhedsbeskrivelsen de forhold, der er nødvendige for overblikket over energiforsyning og forbrug (min: produkter, omsætning, produktionen, antal ansatte) 2 Foreligger der en klar argumentation for afgrænsningen i energikortlægningen 3 Er der redegjort for evt. produkttyper og produktmix på de enkelte produktionsanlæg over de sidste tre år 4 Er de sidste 3 års energiomkostninger opgjort på priser og afgifter og opdelt på let proces, tung proces og rumvarme 5 Er der redegjort for udviklingen af nøgletal for de sidste 3 år 6 Er der oplyst alder på betydende energiomsættende udstyr 7 Er energiomsætningen i energiforsyningsanlæg beskrevet m.h.t. brændsler, energiproduktion og evt. konverteringstab 8 Er den fysiske produktion opdelt i afgrænsede procestrin med kun ét større energiforbrugende anlæg i hvert trin og er procesenergiforbruget for hvert trin beskrevet m.h.t. anvendelsesformål og type (tung/let/rumvarme) 9 Er det sekundære energiforbrug opgjort for de enkelte formål 10 Er rumvarmeenergiforbruget beskrevet m.h.t. hvilke brændsler/energiformer, der anvendes og m.h.t. opvarmede arealtyper 11 Er kortlægningen gennemført af personer med tilstrækkelige kvalifikationer indenfor energieffektivisering og besparelser 12 Er virksomhedens egne kvalifikationer vedr. kortlægning suppleret med identificerede eksterne samarbejdspartnere 13 Er skema A vedrørende energiforbrug fordelt på slutanvendelser og skema B vedrørende brutto- og nettoenergiforsyning anvendt 14 Er energinøglepersoner med direkte og indirekte indflydelse på energiforbruget identificeret med hensyn til ansvar, beføjelser, tildelte ressourcer og organisatoriske indplacering 15 Er der gjort rede for love, regler m.v. som gælder for virksomh edens energiforbrug Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 1

17 Bemærkninger til checkskema : Indledende kortlægning Skema 2

18 Ref.nr Indledende energikortlægning (Bilag 1) Screening 1 Er energiforbruget screenet m.h.t.energibesparelsespotentiale og strategisk betydning 2 Er screeningen rettet mod virksomhedens produktionsprocesser og andre væsentlige energiforbrug 3 Inddrager screeningen både nuværende og forventede fremtidige produktionsforhold, med vægt på langsigtede perspektiver i omlægning af produktionsforhold, processer, indførelse af ny teknologi m.v. 4 Er det ved screeningen af forsyningsanlæg vurderet, om der er energieffektiviseringsmuligheder ved skift i energikilder bedre driftsplanlægning indførelse af ny teknologi 5 Er det ved screening af procesanlæg vurderet, om der er energie ffektiviseringsmuligheder ved ændret råvarevalg ændringer i produktionsforløb procesintegration anlægstekniske ændringer bedre styring og regulering bedre vedligehold indførelse af ny teknologi 6 Er der på baggrund af screeningen udarbejdet liste til særlige undersøgelser Bemærkninger til checkskema : Indledende kortlægning, screening Udfyldes af virksomhed Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 3

19 Ref.nr Energipolitik Udfyldes af virksomhed 1 Indeholder energipolitikken en forpligtelse til fortsatte forbedringer af indsatsen for energieffektiviseringer 2 Er energipolitikken relevant for aktiviteter, produkter og serviceydelser og disses påvirkning af energiforbruget 3 Angiver energipolitikken hvilke aktiviteter, der er omfattet af den 4 Er energipolitikken godkendt af den øverste ledelse 5 Er energipolitikken internt formidlet 6 Er energipolitikken offentlig tilgængelig Bemærkninger til checkskema 1.2.2: Energipolitik Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 4

20 Ref.nr Energimålsætninger og mål Udfyldes af virksomhed 1 Har virksomheden fastlagt målsætninger for (langsigtet) at opfylde energipolitikkens forpligtelse til energieffektivisering og -styring 2 Angiver målsætningerne hvilke delprocesser, produkter, anlæg, energiform etc., der er prioriteret i forhold arbejdet med energieffektivisering 3 Er der angivet ambitiøse samt konkrete, målbare og tidsfastsatte mål, der for hver relevant funktion eller organisatorisk niveau fastlægger, hvordan de langsigtede energimålsætninger opfyldes 4 Er målsætningernes og energimålenes omfang og indhold baseret på et veldokumenteret grundlag,og er tekniske, økonomiske, og driftsmæssige forudsætninger inddraget heri 5 Er der angivet et forslag til et overordnet samlet mål for reduktion af virksomhedens energiforbrug 7 Er det på basis af screeningen fastlagt, hvilke særlige undersøgelser fra listen, der forventes gennemført 8 Er hver af de særlige undersøgelser beskrevet så detaljeret, at der ikke er tvivl om, hvad der skal undersøges, hvilket formål undersøgelsen tjener samt forventet tidsforbrug til gennemførelsen 9 Er der overvejet mål for Konkrete energibesparelser på nærmere definerede områder uddannelse, information og motivation af medarbejdere inddragelse af nye områder i energistyringen udarbejdelse og iværksættelse af nye faste rutiner, arbejdsinstrukser m.v. revision af faste rutiner og arbejdsinstrukser 10 Indgår det i virksomhedens mål at gennemføre energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på mindre end 4 år (se kravspecifikationen afsnit for undtagelser) Bemærkninger til checkskema 1.2.3: Energimålsætninger og mål. Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 5

21 Ref.nr Energihandlingsplaner Udfyldes af virksomhed 1 Er der udarbejdet energihandlingsplaner til indfrielse af de opstillede energimål og til fastholdelse af de prioriterede indsatsområder 2 Er ansvar, kompetence, ressourcer, metode, delprojekter og terminer fastlagt i handlingsplanerne 3 Er der udarbejdet handlingsplaner for særlige undersøgelser 4 Kan virksomheden redegøre for fremdriften af de enkelte aktiviteter i handlingsplanerne 5 Er det sikret, at muligheden for energieffektivisering inddrages i handlingsplanerne, hvis virksomheden ændrer sine produkter, produktionsmetoder eller producerer nye produkter/ydelser Bemærkninger til checkskema 1.2.4: Energihandlingsplaner Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 6

22 Ref.nr Energistyring Udfyldes af virksomhed 1 Er der fastlagt handlinger og aktiviteter, der sikrer, at alle væsentlige energiforbrug registreres, overvåges og styres 2 Er energistyringsaktiviteterne tilpasset virksomhedens aktuelle behov for at analysere forbrugets fordeling i virksomheden, dvs. opdelt på afdeling/processer/ produkter variationer over tid, dvs. over dag/uge/år relation til de opstillede energimål 3 Sker overvågningen med en hensigtsmæssig frekvens 4 Kan virksomheden redegøre for den anvendte målefrekvens 5 Indeholder redegørelsen om målefrekvens overvejelser om de forhold, der har indflydelse på variationer i energiforbruget 6 Har virksomheden fastlagt nøgletal til brug som styringsværktøj, og som sikrer, at der bliver grebet ind ved fejl og ukontrollerede energiforbrug 7 Dokumenteres energistyringsaktiviteterne, dvs. energiforbrug og opnåede energibesparelser, og indgår resultaterne i grundlaget for opdateringen af energikortlægningen og evalueringen af energiledelsessystemet 8 Har virksomheden udarbejdet og iværksat faste rutiner, arbejdsinstruktioner og fastlagt ansvarsområder for: registrering og overvågning af energiforbrug sammenfatning af måleresultater analyse af nøgletal m.v. korrigerende handlinger ved identificering af fejl og afvigelser i forhold til budgettal opdatering af energikortlægningen på baggrund af målte forbrug Bemærkninger til checkskema 1.2.5: Energistyring Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 7

23 Ref.nr Vedligehold af energiforbrugende anlæg Udfyldes af virksomhed 1 Har virksomheden fastlagt vedligeholdelsesplaner for særlig energiforbrugende maskiner, udstyr og anlæg, herunder bygninger, og som fortsat sikrer høj energieffektivitet af dette 2 Er ekstern arbejdskraft, der servicerer og/eller vedligeholder det energiforbrugende udstyr bekendt med, og overholder retningslinierne i energiledelsessystemet Bemærkninger til checkskema : Vedligehold af energiforbrugende anlæg Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 8

24 Ref.nr Energibevidst indkøb Udfyldes af virksomhed 1 Har virksomheden udarbejdet en indkøbsrutine for indkøb af maskiner, udstyr, råstoffer og serviceydelser, der sikrer, at konsekvenserne på virksomhedens energiforbrug inddrages i beslutningsgrundlaget, i overensstemmelse med energipolitik- og mål 2 Omfatter proceduren både planlagte og akutte indkøb 3 Er faste hhv. potentielle leverandører informeret herom 4 Omfatter rutinen for planlagte indkøb følgende forhold: en vurdering af hvilke behov udstyret skal dække et overslag over udstyrets totaløkonomi over de første 4 år eller levetiden, hvis den er kortere end 4 år indhentning af et alternativt tilbud på en mere energieffektiv løsning, såfremt en sådan eksisterer indkøb af standardkomponenter til lager 5 Søger virksomheden, gennem rutinerne for vedligehold, at minimere antallet af akutte indkøb 6 Er der gennemført en undersøgelse af hvilke typer udstyr, der indkøbes akut 7 Er der for disse akutte indkøb udarbejdet en positiv liste for indkøb, omfattende tre eller flere udstyrstyper, der er væsentlige i energimæssig sammenhæng 8 Er der udarbejdet en rutine for vurdering af råvarernes indflydelse på energiforbruget som o mfatter: indkøb af ikke tidligere anvendte råvarer analyse af konsekvenserne på energiforbruget vurdering af evt. alternativer til de råvarer, der i øjeblikket anvendes, og som kan medføre lavere energifo rbrug vurdering af muligheden for reduktion af CO2-emissionen gennem skift af brændselstype 9 Er der med disse regler sikret energibevidst indkøb af alt relevant energiforbrugende udstyr Bemærkninger til checkskema 1.2.7: Energibevidst indkøb Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 9

25 Ref.nr Energibevidst projektering Udfyldes af virksomhed 1 Vurderes energiforhold ved projektering eller ændring af energiforbrugende anlæg, herunder bygninger 2 Indgår mulighederne for energieffektivisering på passende tidspunkter i projekteringen 3 Har virksomheden opstillet fast rutine for, hvordan vurderingen af energiforbruget foretages ved projekteringen 4 Omfatter rutinen granskning af projektet, og foretages granskningen af en intern eller ekstern person, der ikke er direkte involveret i projekteringen 5 Er det fastlagt, hvorledes gransker udpeges, og hvordan granskningen passes ind i projektplanen 6 Har virksomheden fastlagt en beløbsmæssig grænse i forhold til udstyrets forventede energiforbrug, der angiver hvilke projekter, der er omfattet af granskningen 7 Er rutinerne for energibevidst projektering fastlagt og i overensstemmelse med generel praksis og vejledninger på området Bemærkninger til checkskema 1.2.8: Energibevidst projektering Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 10

26 Ref.nr Evaluering Udfyldes af virksomhed 1 Evaluerer virksomheden årligt, i henhold til fast rutine, at det samlede energiledelsessystem anvendes, og efterleves i berørte dele af virksomheden 2 Efterprøves det i evalueringen, om energiledelseshåndbogen, stadig lever op til Energistyrelsens krav 3 Vurderer virksomheden tillige, om energiledelsessystemet virker efter hensigten, herunder om forpligtelserne i energipolitik, -mål og -ledelsessystem indfries. 4 Vurderes det i evalueringen, om systemet kan forbedres 5 Iværksættes undersøgelser, samt afhjælpende/korrigerende handlinger ved afvigelser 6 Godkendes evalueringen af virksomhedens ledelse 7 Vurderer den øverste ledelse om energiledelsessystemet som helhed fungerer tilfredsstillende, og fortsat er egnet og effektivt til at opfylde energipolitik og mål 8 Beslutter den øverste ledelse i sin vurdering af evalueringen, om der er behov for at ændre politik, system mv., og prioriteres den kommende periodes indsats Bemærkninger til checkskema 1.2.9: Evaluering Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 11

27 Ref.nr Opdatering af energikortlægningen Udfyldes af virksomhed 1 Opdateres energikortlægningen regelmæssigt på et passende detaljeringsniveau 2 Hvis det drejer sig om en aftalevirksomhed, som indgår en ny aftale, er den tidligere kortlægning så opdateret, således at den er i overensstemmelse med Energistyrelsens krav til indledende kortlægning (Ref ) 3 Vurderes energiforholdene, opdateres oversigten over væsentlige energiforhold, og identificeres og prioriteres relevante indsatsområder for forbedring eller nærmere analyse 4 Er der udarbejdet rutine for årlig identifikation, vurdering og prioritering af indsatsområder 5 Omfatter energikortlægningen: tidligere og nuværende energiforbrug hidtidig og planlagt indsats på energiområdet opdatering af screening for særlige undersøgelser intern viden, ansvar og kompetence vedrørende energiforbrug og effektivisering love og regler på energiområdet 6 Redegøres der i forbindelse med opdateringen for de identificerede forbedringsprojekter med en tilbagebetalingstid på mindre end 4 år 7 Kan virksomheden på basis af den opdaterede kortlægning redegøre for aktuelle væsentlige energiforhold og identificerede forbedringsmuligheder Bemærkninger til checkskema : Opdatering af kortlægning Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 12

28 Ref.nr Organisation, ansvar og beføjelser Udfyldes af virksomhed 1 Er der udarbejdet organisationsbeskrivelse og organisationsdiagram for energiområdet, med identificering af medarbejdere der har særligt ansvar for energiledelsessystemet, eller som kan påvirke energiforbruget væsentligt 2 Er opgaver, ansvar og beføjelser i organisationen fastlagt, nedfældet og meddelt den enkelte identificerede medarbejder 3 Har ledelsen stillet de nødvendige ressourcer (mandskab, færdigheder, teknik, økonomiske midler) til rådighed til iværksættelse og drift af energiledelsessystemet 4 Har den øverste ledelse udpeget en medarbejder med tilstrækkelige beføjelser, der har til opgave og har ansvar for, at energiledelsessystemet til stadighed fungerer 5 Rapporterer denne energimedarbejder om energiledelsessystemets funktion til den øverste ledelse 6 Sikrer denne energimedarbejder, at der sker en opsamling af ideer og en koordinering af aktiviteter i energ iledelsen Bemærkninger til checkskema : Organisation, ansvar og beføjelser Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 13

29 Ref.nr Information og motivation Udfyldes af virksomhed 1 Har virksomheden etableret og vedligeholdt rutiner for intern kommunikation vedrørende energiforhold 2 Er det fastlagt hvordan nøglemedarbejdere involveres i planlægningen og driften af energiledelsessystemet 3 Sikrer ledelsen at medarbejderne: kender til virksomhedens indsats for styring og effektivis ering af energiforbruget kender deres eget arbejdes mulige konsekvenser for energifo rbruget kender konsekvenserne af afvigelser i systemet kender deres egen rolle og ansvar i forbindelse med energiledelsessystemet 4 Sikrer virksomheden, at medarbejderne har mulighed for at give deres meninger til kende med hensyn til, hvordan energieffektiviseringer kan gennemføres på virksomheden 5 Fremgår det af rutinen for intern kommunikation: hvilke kommunikationskanaler, der anvendes til at opsamle og bearbejde ideer til energieffektiviserende foranstaltninger hvorledes forslagsstillere modtager en kvalificeret tilbagemelding på behandlingen af forslaget Bemærkninger til checkskema : Information og motivation Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 14

30 Ref.nr Uddannelse af nøglepersoner Udfyldes af virksomhed 1 Er der defineret nødvendige kvalifikationskrav for nøglepersoner indenfor energieffektivisering- og besparelser 2 Har ledelsen identificeret uddannelses- og oplæringsbehov for nøglepersoner blandt ledere og øvrige medarbejdere med væsentlig indflydelse på energiforbruget 3 Har ledelsen gennem rekruttering, uddannelse sikret, at disse medarbejdere har tilstrækkelig viden og kvalifikationer inden for energieffektivisering og besparelser 4 Er der vurderet behov for faste rutiner/arbejdsinstruktioner eller særlig oplæring for jobfunktioner med væsentlig indflydelse på energiforbruget Bemærkninger til checkskema : Uddannelse af nøglepersoner Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 15

31 Ref.nr Dokumentation af energiledelsessystemet Udfyldes af virksomhed 1 Er det i energiledelseshåndbogen muligt for alle relevante medarbejdere at finde dokumentation og beskrivelser af sine jobområder, ansvar og beføjelser m.h.t. energieffektivisering af energiforbruget 2 Er systembeskrivelsen og evt. nedskreven rutiner opdaterede og godkendt af udpegede personer 3 Opfylder energiledelseshåndbogen kravene til dokumentation for: energiledelsessystemets opbygning energiledelsessystemets funktion løbende driftsopgaver Bemærkninger til checkskema : Dokumentation af energiledelsessystemet Udfyldes af verifikator Bemærkninger (henvisning) Dokument Audit Skema 16

32 Bilag 4. Verifikationserklæring. Verifikationserklæringen på næste side skal benyttes af verifikator efter at verifikationen er udført, og det er bekræftet, at virksomheden har implementeret energiledelse på virksomheden svarende til Energistyrelsens krav. Erklæringen underskrives af den ledende verifikator og sendes til virksomheden, som herefter sender den til Energistyrelsen. 15

33 Verifikationserklæring til brug ved verifikation af energiledelse ved aftaler om energieffektivisering Verifikator bekræfter herved at have gennemført en verifikation af energiledelse i virksomheden: Virksomhedens navn: Adresse: CVR-nr: Energistyrelsens journalnummer: Verifikationen afsluttet: (dato): På skemaet på næste side anføres adressen på alle anlæg, som verifikationen omfatter Verifikator har (sæt ét kryds) gennemgået og vurderet virksomhedens samlede energiledelsesmateriale og indestår for, at dette opfylder kravene i Energistyrelsens kravspecifikation fra januar 2000 Indgåelse af aftaler om energieffektivisering, krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling, gennemgået de dele af virksomhedens energiledelsesmateriale, som virksomheden har oplyst er blevet ændret siden sidste verifikation, og indestår for at disse dele opfylder kravene i Energistyrelsens kravspecifikation fra januar 2000 Indgåelse af aftaler om energieffektivisering, krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling, ikke gennemgået virksomhedens energiledelsesmateriale, idet virksomheden har oplyst, at dette ikke er ændret siden sidste verifikation. Verifikator bekræfter, at have gennemført en audit af energiledelsen på virksomheden, og indestår for at energiledelsesmaterialet afspejler de reelle forhold på virksomheden, at det er implementeret i virksomheden på de områder, hvor det er relevant på verifikationstidspunktet, og at virksomheden efterlever dette. Verifikator bekræfter, at verifikationen er gennemført i overensstemmelse med Energistyrelsens Retningslinier for verifikation af energiledelse af 20 marts 2000, Ledende verifikator: (Underskrift og stempel) (dato) 16

34 Adresse på de anlæg, som er omfattet af verifikationen: Anlæggets navn eller betegnelse Adresse 17

35 18

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Indgåelse af aftaler om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling.

Indgåelse af aftaler om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling. Indgåelse af aftaler om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling. Den 3. januar 2000 1 2 Indholdsfortegnelse: FORORD...5 1 ENERGILEDELSE...7 1.1 GENERELT OM ENERGILEDELSE...7

Læs mere

Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. April 2012

Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. April 2012 Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering April 2012 1 Forord April 2012 Denne kravspecifikation henvender sig til virksomheder, der ønsker at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen,

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

Intern audit Procedure nr.: 4.5.5

Intern audit Procedure nr.: 4.5.5 afsnit 4.5.5 Sidst rettet 01 09 2013 Side 1 af 5 Intern audit Dette er et kontrolleret dokument, som opdateres løbende. Den elektroniske version er den til enhver tid gældende. Indholdsfortegnelse 1 Formål

Læs mere

Energisynskonsulenter

Energisynskonsulenter ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med

Læs mere

Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION

Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION 18. NOVEMBER 2015 KRAVSSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse A. Indledning... 1 B. Oversigt over aftaleforløb

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2015-apr-28 til 2015-apr-29 Certificeringens dækningsområde Hidtidigt gyldighedsområde: Sagsbehandling på natur- og miljøområdet Nyt gyldighedsområde: Administration og sagsbehandling

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION. 18. NOVEMBER 2015 Rev. 2

Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION. 18. NOVEMBER 2015 Rev. 2 Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION 18. NOVEMBER 2015 Rev. 2 KRAVSSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse A. Indledning... 1 B. Oversigt over

Læs mere

KRAVSSPECIFIKATION 29. januar 2019 Rev. 3

KRAVSSPECIFIKATION 29. januar 2019 Rev. 3 Aftaler om energieffektivisering mellem elintensive virksomheder og Energistyrelsen KRAVSSPECIFIKATION 29. januar 2019 Rev. 3 KRAVSSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse A. Indledning... 1 B. Oversigt over

Læs mere

Certificering ISO 14001:2015

Certificering ISO 14001:2015 Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Temadag for energieffektivisering april Energisyn

Temadag for energieffektivisering april Energisyn Temadag for energieffektivisering april 2017 - Energisyn Indhold Baggrund for energisyn i store virksomheder Hvilke virksomheder er omfattet Hvad skal energisynet indeholde Registreringsordningen for Energisynskonsulenter

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune Screening af systemdokumentationen 23. juni 2009 Thisted Kommune Ansvarlig: Jan Støttrup Andersen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold til Lov nr.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Combipack Danmark A/S

Combipack Danmark A/S Ledelsessystemcertificering 09. december 2014 Certificeringens dækningsområde DNV GL teamleader: Kompetencecenter for lager og logistik, herunder pakning, opbevaring, håndtering og risikostyring af temperaturfølsomme

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),

Læs mere

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5 Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6 UDKAST af 3/6 2013 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Læs mere

Information om. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger

Information om. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger Information om Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger Certificering af indbrudshæmmende produkter beregnet til indbygning som skalsikring af bygninger. Dancert-sekretariat:

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Bekendtgørelse om statstilskud til elintensive virksomheder

Bekendtgørelse om statstilskud til elintensive virksomheder Bekendtgørelse om statstilskud til elintensive virksomheder I medfør af 3, stk. 3, 4, stk. 2, 5, 6, stk. 4, 9, stk. 2, 11, stk 1 og 11, stk. 2, i lov nr. 574 af 4. maj 2015 om statstilskud til elintensive

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Information om akkreditering til

Information om akkreditering til Information om akkreditering til Certificering af produkter personer og ledelsessystemer Inspektion Miljøverifikation (EMAS) CO 2 -verifikation Akkrediteringsforløbet trin for trin XX 2016 DANAK Dyregårdsvej

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Information om akkreditering til

Information om akkreditering til Information om akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin Oktober 2017 DANAK Dyregårdsvej

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Punkt 1 med underpunkter indarbejdes i samarbejdsbilaget, mens punkt 2 indarbejdes i bilag 1 (tidsplanen) og 3 samt 4 med underpunkter

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift

Læs mere

Information om DANAK-akkreditering til

Information om DANAK-akkreditering til Information om DANAK-akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin December 2010 DANAK Dyregårdsvej

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Infoblad. IATF Automotive

Infoblad. IATF Automotive Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i

Læs mere

Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig

Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø oktober Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen

Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø oktober Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø 27. + 28. oktober 2011 Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen Auditteam: Asger Højland Lorentzen (AHL), Ledende auditor arbejdsmiljø Karin Birgitte Hils

Læs mere

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2 Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Lovændringer per 1/1 2016

Lovændringer per 1/1 2016 BedreBolig Lovændringer per 1/1 2016 Under BedreBolig-ordningen kunne virksomheder tidligere godkendes som BedreBolig-rådgivervirksomheder til levering af tre ydelser: 1. Kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Energistyrelsen sender hermed forslag til bekendtgørelsesændringer i høring.

Energistyrelsen sender hermed forslag til bekendtgørelsesændringer i høring. Til adressater på vedlagt høringsliste Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato 6. oktober 2016 Høring om ændring af bekendtgørelser om en godkendelsesordning

Læs mere

1. Anvendelsesområde DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE

1. Anvendelsesområde DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE Side : 1/13 1. Anvendelsesområde Akkrediteringsbestemmelsen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. Gyldighed Akkrediteringsbestemmelsen

Læs mere

Akkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5

Akkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5 Side : 1/5 1. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering af virksomheder i henhold til: a. DS/EN ISO/IEC 17065 Overensstemmelsesvurdering Krav til organer,

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

Hvidbog Energiledelse Torsten Løth og Thomas S Nielsen.

Hvidbog Energiledelse Torsten Løth og Thomas S Nielsen. 1 Indhold Hvad er energiledelse?... 3 Elementerne i energiledelse... 3 Organisering... 3 Kortlægning... 4 Mål... 4 Handlingsplan... 4 Energistyring... 4 Løbende forbedringer... 4 Beskrivelse af Energipolitik

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Hvor langt er I nået? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN ISO

Læs mere

BILAG 15 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS PROAKTIVE HANDLINGER

BILAG 15 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS PROAKTIVE HANDLINGER BILAG 15 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS PROAKTIVE HANDLINGER INSTRUKTION TIL BESVARELSE AF BILAGET: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med bilag:

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 25. september 2013 15:26 1 Kl. 10.05 11.00 Bordet rundt Kl. 11.00 12.00 Den gode audit DS/EN ISO 19 011 Kl. 12.00 12.45 Frokost & networking Kl. 12.45

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering

Læs mere

Certificering af ISO 45001

Certificering af ISO 45001 Business Assurance BUSINESS ASSURANCE Certificering af ISO 45001 SAFER, SMARTER, GREENER Lidt om mig Steen Christian Larsen Principal Lead Auditor Ansat 01-03-1995 Auditerer offentlige og private organisationer

Læs mere

Recertificering Kvalitetsstyringsloven. Odsherred Kommune

Recertificering Kvalitetsstyringsloven. Odsherred Kommune Recertificering Kvalitetsstyringsloven 01 og 02-10-2012 Odsherred Kommune Auditteam: Bo Tune Jensen (BTJ), Ledende auditor Mette Kappel Christensen (MKC), auditor under oplæring Auditformål: Vurdering

Læs mere

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Kravspecifikation Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Diamantboring og -skæring samt slibning i tunge bygningsmaterialer som fx beton, granit og asfalt DEB/BK/SVC/2016 Rev. 01

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Tækkearbejde af bygninger D&J-TL/BK /SVC/2016 Rev 03 07.09. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Information om auditering. Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse

Information om auditering. Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse Side 1 af 5 1) Planlægning af audit (Kvalitetskoordinator). Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse 2) Forberedelse af den enkelte audit (Her starter auditors rolle) Valg af auditorer.

Læs mere

Brancheaftale for gartnerierhvervet om. energieffektivisering 2012-2014

Brancheaftale for gartnerierhvervet om. energieffektivisering 2012-2014 Brancheaftale for gartnerierhvervet om energieffektivisering 2012-2014 1 1. Indledning. 15. august 2012 Denne nye brancheaftale for væksthusgartnerier, gældende for perioden 01.01.2012 til 31.12.2014,

Læs mere

Auditrapport. Auditrapport. Auditdato: DS/EN ISO 9001:2008. Holbæk Kommune. Holbæk Kommune. Virksomhedsnavn: Projektnr.

Auditrapport. Auditrapport. Auditdato: DS/EN ISO 9001:2008. Holbæk Kommune. Holbæk Kommune. Virksomhedsnavn: Projektnr. Auditrapport DS/EN ISO 9001:2008 Almen Auditrapport udg. 22-11-2012 Side 1 af 8 Hovedkonklusion Resultaterne af audit er blevet gennemgået med følgende overordnede konklusioner: Ja Ja Ja Ja Nej Systemet

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) BEK nr 1382 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2017-6272

Læs mere

BILAG 13 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM RISIKORAPPORTERING SAMT PROAKTIVE HANDLINGER

BILAG 13 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM RISIKORAPPORTERING SAMT PROAKTIVE HANDLINGER BILAG 13 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM RISIKORAPPORTERING SAMT PROAKTIVE HANDLINGER 1 INSTRUKTION TIL BESVARELSE AF BILAGET: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse

Læs mere

Auditbeskrivelser for SAS

Auditbeskrivelser for SAS 2-5-4 V01 2-5-4 V02 2-5-4 V03 2-5-4 V04 2-5-4 V05 2-5-4 V06 2-5-4 V07 2-5-4 V08 2-5-4 V09 Er der for administrative opgaver: Opgjort TAKT for den enkelte administrative opgave (ydelse)? Punktet er opfyldt,

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Stillingsbesættende virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig

Læs mere