Indgåelse af aftaler om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling.

Transkript

1 Indgåelse af aftaler om energieffektivisering: Krav til energiledelse og grundlag for aftaleforhandling. Den 3. januar

2 2

3 Indholdsfortegnelse: FORORD ENERGILEDELSE GENERELT OM ENERGILEDELSE KRAV OG VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER TIL ENERGILEDELSE Indledende energikortlægning - krav Energipolitik - krav Energimålsætninger og mål - krav Energihandlingsplaner - krav Energistyring - krav Vedligehold af energiforbrugende anlæg - krav Energibevidst indkøb - krav Energibevidst projektering - krav Evaluering - krav Opdatering af energikortlægning - krav Organisation, ansvar og beføjelser - Krav Information og motivation Uddannelse af nøglepersoner Dokumentation af energiledelsessystemet GRUNDLAG FOR AFTALEFORHANDLING GENERELT OM AFTALEFORHANDLING ENERGILEDELSESHÅNDBOG ENERGIKORTLÆGNING, HERUNDER SCREENING VERIFIKATIONSERKLÆRING OPLÆG TIL AFTALE Bilag 1 Bilag 2 : Krav til energikortlægning herunder screening : Særlige undersøgelser 3

4 4

5 Forord DENNE kravspecifikation henvender sig til virksomheder, der ønsker at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og som derfor står over for at udarbejde det nødvendige grundlag for indgåelse af aftalen. Virksomheder, som overvejer indgåelse af aftale, kan endvidere bruge kravspecifikationen til at vurdere omkostningerne hertil, således at dette kan indgå i overvejelserne om indsendelse af en hensigtserklæring. Kravspecifikationen indeholder en beskrivelse af kravene i forbindelse med aftaleindgåelse, herunder det materiale, som virksomheder skal indsende til Energistyrelsen i forbindelse med aftaleforhandlingerne. Kravspecifikationen omfatter således 2 elementer: Energiledelsessystemet - krav til energiledelse efter særlige retningslinier, der skal opbygges og implementeres i virksomheden for at opnå en aftale om energieffektivisering. Grundlag for aftaleforhandling beskrivelse af indhold i aftaleforhandling samt krav til dokumenter, der ligger til grund for aftaleforhandlingen. Kravspecifikationen skal læses i sammenhæng med Energistyrelsens publikation Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, af den 3. januar 2000, som indeholder en nærmere beskrivelse af regler og procedurer i forbindelse indgåelse af en aftaler. Denne kravspecifikation erstatter Indgåelse af aftaler om energieffektivisering - Overgangsordning: Krav til energisyn, energiledelse og oplæg til handlingsplan af december

6 6

7 1 Energiledelse 1.1 Generelt om energiledelse Forudsætningen for at indgå aftale med Energistyrelsen er, at virksomheden indfører energiledelse efter særlige retningslinier, som beskrives i dette dokument. De særlige krav til aftalevirksomheder bygger på Energistyrelsens generelle koncept for energiledelse med visse præciseringer og opstramninger. Der kan der hentes vejledning og inspiration i Energistyrelsens Koncept for energiledelse, og tilhørende materiale, der fås ved henvendelse i Energistyrelsen. Projekt Værktøjskassens publikationer, kan ligeledes benyttes til inspiration. De fås ved henvendelse til Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1901 København K, tlf Hvad er energiledelse? Etablering af energiledelse kan udtrykkes ved, at virksomheden sikrer, at energieffektivisering indgår som parameter ved alle aktiviteter og beslutninger i virksomheden. Denne brede forståelse kan sammenfattes i følgende definition: Energiledelse er den del af virksomhedens ledelsesopgaver, der aktivt styrer virksomhedens energiforhold for at sikre, at energien udnyttes effektivt. Energiledelse er en fortløbende proces, hvor en række elementer arbejder sammen i et fastlagt system. Konceptets opbygning sikrer, at målet med energiledelse bliver opfyldt. Elementernes indbyrdes sammenhæng illustreres i nedenstående figur, som viser energiledelsessystemets dynamik og vedvarende karakter: Energikortlæ gning Evaluering O rganisering: Organisation, ansvar og befø jelser Inform ation og motivation Uddannelse af nø glepersoner Dokumentation af system E nergipolitik Daglig drift: - Energistyring - Vedligehold af energiforbrugende anlæ g - Energibevidst indkø b - Energibevidst projektering Indsatsområ der: - Energimå lsæ tninger og m å l - Energihandlingsplan 7

8 Energiledelse i forhold til miljøledelsessystemer og kvalitetsstyring Konceptet for energiledelse er udarbejdet efter de samme principper som andre ledelsessystemer, f.eks. miljø- og kvalitetsstyringssystemer. Virksomheder, der i forvejen anvender andre ledelsessystemer, kan derfor integrere energiledelse i etablerede ledelsessystemer, sålænge de sikrer, at energiledelseskonceptets krav er opfyldt. Da energiledelseskonceptet i høj grad er foreneligt med de eksisterende miljøledelsesstandarder og kvalitetsstyringsstandarder, vil mange elementer være de samme for virksomheder, der har et miljøeller kvalitetsstyringssystem. Men behandlingen af energi i disse systemer vil ikke nødvendigvis være fyldestgørende i forhold til energiledelseskonceptet. For kvalitetsstyringssystemer vil det især være systemelementerne, der er sammenlignelige. Virksomhederne kan derfor sammenholde eksisterende ledelsessystemer med energiledelseskonceptet og supplere dér, hvor kravene i energiledelseskonceptet ikke er opfyldt. Omvendt, hvis virksomheden har etableret energiledelse efter energiledelseskonceptet, vil virksomheden allerede have etableret de fleste systemelementer til et miljøledelsessystem. For at udvide systemet til et egentligt miljøledelsessystem, skal de enkelte elementer udvides til også at omfatte andre miljøpåvirkninger end energiforbruget. Eksempelvis kan der være behov for at udbygge med miljøvurderinger af underleverandører og at opfylde krav til miljøvurdering i forbindelse med produktudvikling. Endelig skal der suppleres med egentlige registre, udvidet dokumentstyring, nødberedskab og afværgeforanstaltninger, samt evt. en miljøredegørelse. Generelt om dokumentationskrav Aftalevirksomheder skal kunne dokumentere deres energiledelsesindsats. Ved dokumentation forstås, at der skal forefindes skriftligt materiale, enten på papir eller på elektronisk form. Reelt er der tale om to forskellige former for dokumentation med forkellige krav til form og detaljeringsgrad: - Dokumentation for energiledelsessystemets opbygning og funktion - Dokumentation for løbende driftsopgaver, som falder ind under energiledelsen Selve energiledelsessystemets opbygning og funktion skal dokumenteres i en energiledelseshåndbog. Kravene til denne dokumentation er beskrevet under kravspecifikationens punkt 14, Dokumentation af energiledelsessystemet. Hvis energiledelsessystemet er indarbejdet i en firmahåndbog sammen med f.eks. miljøledelse og kvalitetsstyring, skal energiaspekterne specifikt nævnes under de enkelte systemelementer. Energiledelsessystemet, herunder håndbogens procedurer, skal som udgangspunkt efterleves i hele aftaleperioden. Arbejdet med energiledelsessystemet skal imidlertid opfattes som en dynamisk pro- 8

9 ces. Det kan f.eks. som følge af interne evalueringer vise sig hensigtsmæssigt at ændre en del af energiledelseshåndbogens dokumentation. I så tilfælde forudsættes det, at det ændrede system stadig overholder Energistyrelsens kravspecifikation. Begrundelser for ændringer skal foreligge i virksomheden. De løbende driftsopgaver i forbindelse med energiledelsen skal som hovedregel dokumenteres på en sådan måde, at virksomheden på fyldestgørende vis kan redegøre for de gennemførte aktiviteter i forbindelse med verifikation af systemet. Derimod er der ikke som udgangspunkt krav om at udarbejde særskilte rapporter eller lignende i denne forbindelse, eller at denne dokumentation samles centralt. F.eks. kan brug af energistyring dokumenteres ved arbejdsinstrukser og registrerede data.. 9

10 1 Indledende kortlægning vejledende bemærkninger Ingen bemærkninger 10

11 1.2 Krav og vejledende bemærkninger til energiledelse Kravene til de enkelte elementer er beskrevet i dette afsnit på højre side af opslaget, suppleret med de vejledende bemærkninger. De vejledende bemærkninger er skrevet med kursiv på venstre side af opslaget. Kravdelen beskriver de minimumskrav, der stilles til virksomheder, der indgår aftale om energieffektivisering. De vejledende bemærkninger giver uddybende forklaringer og eksempler på, hvorledes kravene kan opfyldes. Kravspecifikationen og de vejledende bemærkninger angiver tilsammen ambitionsniveauet for energiledelsessystemet, og giver retningslinier for, hvordan systemet skal opbygges. Det er hensigten, at energiledelsessystemet skal opbygges, så det er tilpasset den enkelte virksomhed. 1 Indledende energikortlægning - krav Virksomheder, der ikke tidligere har haft en aftale med Energistyrelsen, skal gennemføre den indledende energikortlægning. Virksomheder, der har indgået en aftale med Energistyrelsen og i den forbindelse har gennemført et energisyn i perioden , samt virksomheder, der første gang har indgået en aftale med Energistyrelsen i 1999 efter overgangsordningen, skal ikke gennemføre den indledende energikortlægning. Dog skal disse virksomheder, ud over at gennemføre en opdatering af kortlægningen, gennemføre screening for særlige undersøgelser som beskrevet i bilag 1: Energikortlægning, herunder screening. Den indledende kortlægning skal udpege de væsentligste energiforbrug, og relevante indsatsområder skal identificeres og prioriteres. Den indledende energikortlægning skal omfatte: Energikortlægning og screening for særlige undersøgelser Kortlægningen af tidligere og nuværende energiforbrug skal gennemføres jf. Energistyrelsens kravspecifikation til energikortlægning, der fremgår af bilag 1. I forbindelse med kortlægningen skal virksomheden foretage en overordnet gennemgang (screening) af alt væsentligt energiforbrug med henblik på at identificere områder, hvor det er relevant at gennemføre særlige undersøgelser. Dette beskrives også i bilag 1. Identifikation af nøglepersoner Virksomheden skal identificere ansvar, beføjelser og tildelte ressourcer, samt indplacering i linieorganisation for de personer, som har indflydelse på energiforbruget i virksomheden. Det omfatter også personer, som har indirekte indflydelse på energiforbruget, som f.eks. indkøbsansvarlige, projekteringsafdelingen og personer med ansvar for uddannelse af medarbejdere. Registrering af love og regler på energiområdet 11

12 Virksomheden skal gøre rede for hvilke love og regler m.v., som gælder for virksomhedens energiforbrug. Herunder om virksomheden har indgået aftaler, som har betydning for virksomhedens energiforbrug. 12

13 2 Energipolitik vejledende bemærkninger Da energipolitikken er grundloven for energiledelsessystemet er det vigtigt, at den er tilstrækkelig overordnet og robust til at kunne holde, også på længere sigt. Punkter i en energipolitik kunne f.eks. være et mål om at fremstå som en energi- og miljøbevidst virksomhed, til stadighed at søge at sænke virksomhedens energiforbrug, at fokusere på energiforbrug ved nyinvesteringer og ombygninger, at motivere alle medarbejdere til at udvise energibevidst adfærd, men det kan også være andre mål. 13

14 2 Energipolitik - krav Virksomheden skal udarbejde en energipolitik, der fastsætter de overordnede retningslinier for arbejdet med energiledelse og -effektiviseringer. Energipolitikken skal omfatte en forpligtelse til løbende energiforbedring og -styring og indikere energiledelsessystemets omfang, ambitionsniveau mv. Politikken skal være godkendt af virksomhedens øverste ledelse, og den skal være internt formidlet og offentlig tilgængelig. Det er et krav, at energipolitikken indeholder en forpligtelse af virksomheden til fortsat at forbedre indsatsen for effektivisering af energiforbruget er relevant for virksomhedens aktiviteter, produkter og serviceydelser og for disses påvirkning af energiforbruget angiver hvilke af virksomhedens aktiviteter, der er omfattet af den pågældende energipolitik. Energipolitikken kan være inkluderet i en miljøpolitik, men i givet fald skal virksomhedens særlige forpligtelser på energiområdet klart fremgå. 14

15 3 Energimålsætninger og mål vejledende bemærkninger Hensigten med energimålsætninger og mål er, at virksomheden formulerer, hvordan den har tænkt sig at opfylde energipolitikken over tid. De bør udfordre, forpligte og motivere virksomheden til til stadighed at gennemføre forbedringer og derved fastholde fremdriften i arbejdet med energieffektivisering. Det sikres samtidig, at virksomheden har formuleret konkrete succeskriterier for arbejdet med energieffektivisering. Det er vigtigt, at der er en rød tråd fra de identificerede væsentlige energiforbrug over de opstillede målsætninger og mål og frem til handlingsplanen således, at indsatsen koncentreres på de områder, hvor effekten er størst. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der skal være forbedringsmål for alle væsentlige energiforbrug. De konkrete energimål kan være reduktionsmål for konkrete processer, afdelinger eller anlægs energiforbrug. Men de kan også være aktivitetsmål, som f.eks. udarbejdelse af uddannelsesplaner, gennemførelse af informationskampagner eller nærmere analyser af udvalgte områders energiforbrug. Ofte vil reduktionsmål være udformet som relative mål for energiforbruget set i forhold til den aktuelle produktion i en given periode. Energimålene kan være såvel kortsigtede mål, f.eks. for det næste år, som langsigtede mål, der dækker hele aftaleperioden eller længere. I helt særlige tilfælde vil det kunne accepteres, at virksomhedens energimål er at fastholde det nuværende niveau for energiudnyttelsen i den kommende periode. Dette kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den allerede fungerer meget energieffektivt, at alle muligheder for at finde rentable forbedringer har været undersøgt, og at alle rentable projekter er gennemført. 15

16 3 Energimålsætninger og mål - krav Virksomheden skal fastlægge målsætninger og deraf følgende mål for arbejdet med energieffektivisering. Ved fastsættelse af målsætninger og mål skal virksomheden inddrage de i kortlægningen udpegede væsentlige energiforhold samt tekniske, økonomiske og driftsmæssige forudsætninger. Energimålsætninger skal angive, hvordan virksomheden langsigtet arbejder med at opfylde energipolitikkens forpligtelse til energieffektivisering og styring. Det skal angives hvilke områder (processer, produkter, anlæg, energiformer etc.), der prioriteres i arbejdet med energieffektivisering. Energimålene, som skal være konkrete, målbare og tidsfastsatte, skal for enhver relevant funktion eller organisatorisk niveau fastlægge, hvordan de langsigtede energimålsætninger opfyldes. Virksomheden skal kunne argumentere for, at der er tale om ambitiøse mål. Ved indgåelsen af aftalen skal der være fastlagt et overordnet mål for reduktionen af virksomhedens samlede energiforbrug. Ydermere skal der ved aftaleindgåelsen på basis af screeningen være fastlagt hvilke særlige undersøgelser, der forventes gennemført i aftaleperioden, jf. bilag 2. Udover det overordnede sparemål og de særlige undersøgelser, skal virksomheden overveje mål på alle følgende indsatsområder: konkrete energibesparelser på nærmere definerede områder uddannelse, information og motivation af medarbejdere inddragelse af nye områder i energistyringen udarbejdelse og iværksættelse af nye faste rutiner, arbejdsinstrukser m.v. revision af eksisterende faste rutiner og arbejdsinstrukser (systemmål). Identificerede mulige energibesparelsesprojekter med tilbagebetalingstider på mindre end 4 år skal gennemføres, for den del af energiforbruget, der er omfatte af aftalen. Der stilles dog ikke krav om gennemførelse, hvis levetiden af det pågældende anlæg er mindre end 4 år, det viser sig teknisk umuligt at gennemføre forbedringsprojektet, eller at nærmere undersøgelser viser, at gennemførelsen kan give væsentlige uønskede bivirkninger og problemer, f.eks. indflydelse på produktkvaliteten, der kan ske et bytte med et lige så godt CO 2 -reduktionsprojekt, som virksomheden ellers ikke er forpligtet til at gennemføre, der sker ændringer i produktionen, der gør gennemførelsen irrelevant. Hvis der er tale om omfattende investeringer, der vedrører centrale procesanlæg, kan virksomheden tage kontakt til Energistyrelsen med henblik på at aftale at projektet udskydes til et senere tidspunkt f.eks. i forbindelse med naturlig udskiftning af anlægget. 16

17 4 Energihandlingsplaner vejledende bemærkninger Handlingsplanerne skal sandsynliggøre, at virksomheden kan realisere de opstillede mål. Derfor skal der være en sammenhæng mellem handlingsplanerne, virksomhedens energipolitik og de energimålsætninger og energimål, virksomheden har opstillet. I handlingsplanerne bør følgende fremgå for de valgte mål: Fordeling af ansvar og kompetence for gennemførelse af det enkelte indsatsområde Tildelte ressourcer (personale, økonomi) Hvordan indsatsen tænkes gennemført (projektbeskrivelse, delopgaver mm.) Tidsterminer Mål for energibesparelsen eller aktiviteten, samt dokumentation for gennemførelse. Det vil ikke altid være hensigtsmæssigt at lave detailplanlægning for et projekt, der først skal gennemføres flere år ud i fremtiden. I første omgang kan man nøjes med f.eks. at anføre projekttitlen i handlingsplanen. Der er ikke krav om detailplanlægning ved mindre tekniske ændringer, der f.eks. foretages i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Det er en god idé med jævne mellemrum at gøre status i forhold til handlingsplanernes aktiviteter. Denne løbende vedligeholdelse af handlingsplanerne kan medføre, at handlingsplanerne revideres eller ændres flere gange i løbet af aftaleperioden. Det afgørende er, at kravene til mål og handlingsplaner fortsat er opfyldt i aftaleperioden. Virksomheden bør overveje, om det er relevant at opstille handlingsplaner på indsatsområder, hvor der ikke er opstillet specifikke mål. 17

18 4 Energihandlingsplaner - krav Virksomheden skal udarbejde og vedligeholde energihandlingsplaner, som fastlægger, hvordan de enkelte mål indfries. Handlingsplanerne skal redegøre for de enkelte handlinger der fører til realiseringen af de enkelte mål. Derudover skal ansvar, kompetence, ressourcer, metode, beskrivelse af delprojekter og terminer fastlægges. Handlingsplanernes formål er at sikre, at prioriterede indsatsområder fastholdes. Virksomheden skal kunne redegøre for fremdriften af de enkelte aktiviteter. Da der i aftalen lægges stor vægt på særlige undersøgelser, skal der foreligge handlingsplaner for disse. Planerne for de særlige undersøgelser skal være målrettet og selektiv, dvs. den skal være rettet mod de af virksomhedens centrale processer og hjælpeudstyr, hvor man på forhånd kan vurdere, at der er mulighed for energibesparelser ved en særlig indsats. I planerne kan der tages hensyn til dokumenterede tidligere energimæssige undersøgelser af de centrale processer og hjælpeudstyr. Det er således ikke nødvendigt at gennemføre en ny undersøgelse, hvis den tidligere undersøgelse af virksomheden vurderes stadig at være teknisk dækkende, og forholdene i øvrigt ikke har ændret sig væsentligt. Krav til de særlige undersøgelser ses i bilag 2. Hvis virksomheden ændrer sine produkter, produktionsmetoder eller producerer nye produkter eller ydelser, skal mulighederne for energieffektivisering inddrages i handlingsplanerne. 18

19 5 Energistyring vejledende bemærkninger Energistyring er et centralt led i energiledelsessystemet og skal sikre, at energiforbruget registreres løbende og rapporteres, at energiforbruget sammenfattes i form af relevante nøgletal, at nøgletallene analyseres og sammenlignes med et dokumenteret vurderingsgrundlag (normalværdier, budgettal, acceptgrænser), at der gribes ind ved fejl m.v., at energibesparende foranstaltninger og ideer til nærmere/særlige undersøgelser identificeres, at der opstilles og følges op på energibudgetter, at der tilvejebringes et grundlag for at vurdere og justere energimål. Nøgletal En vigtig del af energistyringen er opstilling og videreudvikling af egnede nøgletal. I den indledende energikortlægning vil virksomhedens energiforbrug være kortlagt, og som led heri vil de væsentlige energiforbrug og de energiforbrugende anlæg være beskrevet. For at opnå operationelle nøgletal kan det i en række tilfælde være nødvendigt at korrigere nøgletallene for forhold, der har indflydelse på energiforbruget, men ikke på energieffektiviteten. Det kan f.eks. være udetemperaturen, vandindhold i råvaren, råvarekvaliteten og lign. I forbindelse med brugen af nøgletal kan der opstå behov for yderligere detaljering af eksisterende nøgletal eller opstilling af nye, hvorfor det vil lede til opstilling af nye mål for energistyringsaktiviteter. Det er i forbindelse med planlægningen af hvilke nøgletal, der er relevante for den enkelte virksomhed væsentligt at være opmærksom på, at det i en del tilfælde vil være relevant at generere to typer nøgletal: Operationelle nøgletal til energistyringsformål Generelle nøgletal til årsrapportering, evaluering mm. Ved registrering og overvågning af energiforbrug er det en god idé at være opmærksom på måleusikkerheder og behov for kalibrering af måleudstyr. Dette gælder især for områder, hvor der er opstillet mål for energiforbruget. 19

20 5 Energistyring - krav Virksomheden skal fastlægge handlinger og aktiviteter, der sikrer, at alle væsentlige energiforbrug registreres, overvåges og styres. Energistyringen skal desuden levere dokumentation for energiforbrug og opnåede besparelser. Energistyringsaktiviteterne skal tilpasses virksomhedens aktuelle behov for at analysere forbrugets fordeling i virksomheden, variationer over tid, opfyldelse af mål mv. Det betyder, at energiforbruget skal opgøres og vurderes med en frekvens, der muliggør, at der kan dannes nøgletal, der kan anvendes som et styringsværktøj, og som sikrer, at der bliver grebet ind ved fejl og ukontrollerede energiforbrug. Virksomheden skal kunne redegøre for den målefrekvens, der anvendes i forhold til de udpegede væsentlige energiforbrug. Da det er væsentligt, at nøgletallene kan anvendes som et styringsværktøj, skal virksomheden i denne redegørelse gøre sig overvejelser om hvilke forhold, der har indflydelse på variationer i energiforbruget. Virksomheden skal kunne dokumentere energistyringsaktiviteterne. Resultaterne fra energistyringen skal indgå i grundlaget for opdateringen af energikortlægningen og evalueringen af energiledelsessystemet. Virksomheden skal i forbindelse med energistyring udarbejde og iværksætte faste rutiner, arbejdsfunktioner og fastlægge ansvarsområder for: Registrering og overvågning af energiforbrug. Sammenfatning af måleresultater. Analyse af nøgletal m.v. Korrigerende handlinger ved identificering af fejl og afvigelser i forhold til budgettal. Opdatering af energikortlægningen på baggrund af målte forbrug. 20

21 6 Vedligehold af energiforbrugende anlæg vejledende bemærkninger Sikring af systematisk vedligehold af energiforbrugende anlæg er en af de væsentlige forudsætninger for at kunne forebygge akutte indkøb af energiforbrugende udstyr, hver der ofte ikke er tid til at inddrage energiforhold. Der bør tages stilling til relevansen af vedligeholdelsesplaner for følgende udstyr: Produktionsudstyr Trykluftsystemer Ventilationsanlæg Belysningsanlæg Pumpesystemer Kølesystemer Kedelanlæg Varmefordelingssystemer. I energiledelsesdokumentationen kan der henvises til den generelle dokumentation af vedligeholdelsessystemet, hvis der samtidig kan redegøres for, at det eksisterende vedligeholdelsessystem også omfatter energibevidst vedligehold, hvor det er relevant. 21

22 6 Vedligehold af energiforbrugende anlæg - krav Virksomheden skal sikre, at der er fastlagt vedligeholdelsesplaner for særligt energiforbrugende maskiner, udstyr og anlæg, herunder bygninger. I det omfang, der ikke i forvejen findes vedligeholdelsesplaner for særligt energiforbrugende udstyr, skal der, som led i energiledelsen, fastlægges vedligeholdelsesplaner, som sikrer en høj energieffektivitet af det energiforbrugende udstyr. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at ekstern arbejdskraft, der servicerer og/eller vedligeholder virksomhedens energiforbrugende udstyr, overholder retningslinierne i energiledelsessystemet i forbindelse med deres arbejde på virksomheden. 22

23 7 Energibevidst indkøb vejledende bemærkninger Ved fastlæggelsen af reglerne for, hvornår rutinerne for energibevidst indkøb skal gælde, kan der bruges forskellige definitioner. Ofte anvendes en absolut grænse for udstyrets anslåede energiomkostning således, at rutinerne skal gælde, når de anslåede årlige energiomkostninger overstiger f.eks kr. En anden model er, at rutinerne skal gælde ved alle indkøb af energiforbrugende udstyr, men at indsatsen ved energivurderingerne skal være tilpasset den forventede gevinst. På visse områder kan der fastlægges en standard (positivliste), som gælder generelt. F.eks. kan det besluttes at virksomheden udelikkende vil indkøbe sparemotorer, spareventilatorer, sparepærer og lign.. Virksomheden kan eventuelt fastlægge differentierede rutiner for energibevidst indkøb. F.eks. kan kravet til dokumentation afhænge af, hvor energiforbrugende det pågældende udstyr er. Er der tale om en mindre standardkomponent, kan det f.eks. være tilstrækkeligt at kunne vise, at der er valgt en energieffektiv komponent fra standardlisten. Er der derimod tale om et væsentligt energiforbrugende udstyr, kan der i rutinerne stilles krav om dokumentation af energiovervejelser og kopier af alternative tilbud fra leverandører. Planlagte og akutte indkøb Ved planlagte indkøb er der forholdsvis god tid til at undersøge og vurdere forskellige løsningsmuligheder. Akutte indkøb forekommer i situationer, hvor maskiner eller komponenter i produktionen bryder ned og det sammebrudte udstyr skal erstattes omgående for bl.a.at minimere produktionstab. For at kunne foretage energibevidst indkøb, når udstyr indkøbes akut, skal der derfor på forhånd være taget stilling til hvilken fremgangsmåde, der anvendes til at sikre energibevidste indkøb. Virksomheden kan overveje at lægge komponenter på den udarbejdede positivliste på lager. 23

24 7 Energibevidst indkøb - krav Ved indkøb af energiforbrugende udstyr og råvarer skal konsekvenserne for virksomhedens energiforbrug inddrages i beslutningen af, hvad der skal indkøbes. Virksomhedens leverandører skal informeres om dette forhold. Energibevidst indkøb skal sikres gennem faste rutiner for indkøb af energiforbrugende udstyr og råvarer. I de faste rutiner for energibevidst indkøb skal der skelnes mellem planlagte indkøb og akutte indkøb. Virksomheden skal fastlægge, hvornår de faste rutiner for henholdsvis planlagte indkøb, akutte indkøb og indkøb af råvarer skal gælde. Virksomheden skal kunne gøre rede for, at der med disse regler sikres energibevidst indkøb af alt relevant energiforbrugende udstyr. De faste rutiner skal gælde, uanset om indkøbene foretages af virksomhedens egne ansatte eller af andre, der indkøber udstyret på virksomhedens vegne, og være i overensstemmelse med virksomhedens energipolitik og -mål. Planlagte indkøb For planlagte indkøb skal virksomheden som minimum inddrage følgende forhold i rutinen for energibevidst indkøb. Rutinen skal omfatte en vurdering af hvilke behov, udstyret skal dække, et overslag over udstyrets totaløkonomi over de første 4 år eller over levetiden, hvis den er kortere end 4 år, indhentning af et alternativt tilbud på en mere energieffektiv løsning, såfremt en sådan eksisterer, indkøb af standardkomponenter til lager. Akutte indkøb Virksomheden skal gennem rutinerne for vedligehold søge at minimere antallet af akutte indkøb. For akutte indkøb skal der foretages følgende: Virksomheden skal indledningsvis foretage en undersøgelse af, hvilke typer af udstyr, der indkøbes akut. Efter denne undersøgelse skal der udvælges tre eller flere udstyrstyper, der er væsentlige i energimæssig sammenhæng. For disse udstyrstyper udformes en positivliste, som kan anvendes ved fremtidige akutte indkøb. Listen angiver hvilke energieffektive maskiner/komponenter, der i givet fald skal købes/bestilles i den akutte situation. Indkøb af råvarer Der skal udarbejdes en rutine for vurdering af råvarernes indflydelse på energiforbruget. Ved indkøb af råvarer skal konsekvenserne for energiforbruget analyseres. Det skal endvidere vurderes, om der eksisterer alternativer, der kan reducere energiforbruget. 24

25 Virksomheden skal vurdere, om virksomheden kan reducere CO 2 -emissionen gennem et skift til mindre CO 2 -belastende brændsler. 25

26 8 Energibevidst projektering vejledende bemærkninger Formålet med energibevidst projektering er, at energiforbruget bliver vurderet i forbindelse med projektering af fremtidige produktionslinier, produktionsanlæg, udvidelser og ombygninger o.lign. På denne måde søger man at sikre, at de fremtidige anlæg bliver så energieffektive, som det er økonomisk og praktisk muligt. Energigransker Den valgte energigransker bør så vidt muligt ikke deltage i projekteringsprocessen. Det kan være en god idé at inddrage eksterne parter som energigranskere, f.eks. en energiansvarlig fra en søsterfabrik, en branchekonsulent eller en energikonsulent. I forbindelse med energibevidst projektering er det væsentligste, at energiforhold inddrages og vurderes i god tid, før der tages beslutninger om systemudformning og produktionsprocesser. Tidspunktet for gennemførelse af granskning og behovsvurdering er derfor væsentlig for virksomhedens fremtidige energiforbrug. Det er vigtigt, at rutinerne for energibevidst projektering omfatter en behovsvurdering på et så tidligt tidspunkt i projekteringsforløbet som muligt. Det er desuden en fordel at lade rutinerne omfatte en tværgående vurdering af mulighederne for at reducere energiforbruget til de nye anlæg eller bygninger således, at det er det samlede anlæg, der optimeres istedet for en suboptimering af de enkelte anlæg. Ved projekteringsopgaver af større omfang bør særskilte mål og handlingsplaner for energigranskningen opstilles. Projektering af fremtidige anlæg har stor indflydelse på energiforbruget i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at der i beslutningsgrundlaget for projekteringsopgaver indgår en opgørelse over de samlede omkostninger ved at indkøbe, vedligeholde og drive energiforbrugende udstyr i anlæggenes levetid. Derved bliver energiforbrug et reelt kriterium ved projektering af større anlæg. 26

27 8 Energibevidst projektering - krav Energiforholdene skal vurderes ved projektering eller ændring af energiforbrugende anlæg, herunder bygninger. Vurdering af mulighederne for energieffektivisering skal indgå på relevante tidspunkter i projekteringen. Der skal fastlægges faste rutiner for, hvordan vurderingen af energiforbruget foretages. Rutinerne for energibevidst projektering skal omfatte en granskning af projektet, udført af en intern eller ekstern person, der har et særligt ansvar for at vurdere de energimæssige aspekter i projekteringen. Det skal endvidere fastlægges, hvordan denne gransker udpeges, og hvordan granskningen passes ind i projektplanen. Virksomheden skal fastlægge en beløbsmæssig grænse i forhold til udstyrets forventelige energiforbrug, der angiver hvilke projekter, der er omfattet af granskningen. Virksomheden skal kunne redegøre for, hvorfor denne grænse er valgt, og at der med denne grænse sikres energibevidst projektering af alle relevante anlægs- og renoveringsopgaver. Rutinerne for energibevidst projektering skal fastlægges og være i overensstemmelse med generel praksis og vejledninger på området. Dette betyder, at virksomheden har en forpligtelse til at holde sig ajour med udviklingen på området. 27

28 9 Evaluering- vejledende bemærkninger Evalueringen af energiledelsessystemet kan for de enkelte væsentlige aktiviteter eller områder indebære udvælgelse og fastholdelse af hvilke oplysninger, der skal indsamles, samt med hvilket tidsinterval disse skal indsamles, nærmere specifikation og fastsættelse af udførelsen af evalueringen, opstilling og fastsættelse af acceptkriterier og af de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at resultaterne af evalueringen ikke er tilfredsstillende. Såfremt virksomhedens energipolitik og/eller energimål ikke overholdes, bør der iværksættes undersøgelser og træffes afhjælpende foranstaltninger med henblik på at finde frem til årsagen at udarbejde en handlingsplan for afhjælpning at iværksætte forebyggende foranstaltninger, som står i forhold til det gældende unødige energiforbrug at registrere eventuelle ændringer i procedurerne som følge af de afhjælpende foranstaltninger justering af energipolitik og/eller mål. 10 Opdatering af energikortlægning vejledende bemærkninger Opdateringen skal sikre, at alle relevante indsatsområder identificeres, vurderes og prioriteres i forhold til den formulerede energipolitik og de opstillede energimål, økonomi, ressourceforbrug (personale, tid) og teknologiske muligheder. Der er ikke nødvendigvis tale om en opdatering på samme detaljeringsniveau som den indledende kortlægning (som kan være et energisyn). Men der bør tages stilling til, om der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens energiforhold, f.eks. produktionsudvidelser, anlægsændringer, ændringer i organisationen, kvalifikationer, jobbeskrivelser el.lign. Resultatet af opdateringen bør være et overblik over, hvad der er væsentligt for effektivisering af energiforbruget. Vurderingen skal desuden være med til at sikre, at der hele tiden udvælges nye områder til nærmere analyser af sammenhænge/nøgletal og opstilling af nye mål. 28

29 9 Evaluering - krav Ledelsen har ansvaret for, at der mindst én gang årligt sker en evaluering af det samlede ledelsessystem. Virksomheden skal kunne redegøre for, at alle elementer i systemet har været evalueret, og at evalueringen er blevet godkendt af virksomhedens ledelse. Ved evalueringen skal virksomheden efterprøve, om ledelsessystemet anvendes og efterleves i alle berørte dele af organisationen samt, at håndbogen stadig lever op til Energistyrelsens krav. Virksomheden skal desuden vurdere, om ledelsessystemet virker efter hensigten, herunder om forpligtelser i energipolitik, -mål og -ledelsessystem indfries. Endelig skal det vurderes, om systemet kan forbedres. Ved afvigelser iværksættes undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger således, at fremtidige afvigelser imødegås. Der skal foreligge faste rutiner for evalueringen. På baggrund af efterprøvningen og andre informationer skal virksomheden gennemgå ledelsessystemets funktion og aktuelle resultater (målopfyldelse, revisioner mv.) og vurdere, om energiledelsessystemet som helhed fungerer tilfredsstillende, og fortsat er egnet og effektivt til at opfylde energipolitik og -mål. Det skal besluttes, om der er behov for at ændre politik, system mv. og den kommende periodes indsats prioriteres. 10 Opdatering af energikortlægning - krav Virksomhedens energikortlægning skal regelmæssigt opdateres på et detaljeringsniveau, der giver mulighed for at vurdere udviklingen i den forløbne periode og mulige tiltag i den kommende periode. På baggrund af kortlægningen skal energiforholdene vurderes, oversigten over væsentlige energiforhold opdateres og relevante indsatsområder for forbedring eller nærmere analyse identificeres og prioriteres. Der skal fastlægges en årligt tilbagevendende rutine til identifikation, vurdering og prioritering af indsatsområder. Opdateringen skal omfatte: tidligere og nuværende energiforbrug, hidtidig og planlagt indsats på energiområdet, opdatering af screening for særlige undersøgelser intern viden, ansvar og kompetence vedrørende energiforbrug og -effektivisering, love og regler på energiområdet I forbindelse med opdateringen skal virksomheden redegøre for de identificerede forbedringsprojekter med en tilbagebetalingstid på mindre end 4 år. Baseret på den opdaterede kortlægning skal virksomheden kunne gøre rede for aktuelle væsentlige energiforhold og identificerede forbedringsmuligheder. 29

30 11 Organisation, ansvar og beføjelser vejledende bemærkninger Fastlæggelse af ansvar og beføjelser skal være med til at sikre, at energiledelsessystemet er forankret og integreret i virksomhedens eksisterende organisation. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder med et særligt ansvar eller en væsentlig indflydelse på energiforbruget er sit ansvar bevidst med hensyn til hans eller hendes indflydelse på energiledelsessystemets funktion og resultater. 12 Information og motivation Formålet med information og motivation er blandt andet at danne holdninger til arbejdet med energieffektivisering og -besparelser blandt ledere og medarbejdere. Information af medarbejdere skal desuden sikre, at virksomhedens ledere og medarbejdere bakker op omkring arbejdet og motiveres til at deltage i løsningen af de forskellige opgaver. En måde at give medarbejderne mulighed for at bidrage til arbejdet med energieffektivisering kan være at opstille forslagskasser, afholde idémøder el.lign. Ved information og motivation af medarbejderne kan virksomheden vælge at skelne mellem medarbejdere, der har særlig indflydelse på virksomhedens energiforbrug, og øvrige medarbejdere. Det kan f.eks. overvejes, om der skal iværksættes en særskilt indsats overfor nøglemedarbejdere med særlig indflydelse på energiforbruget. 30

31 11 Organisation, ansvar og beføjelser - Krav Virksomheden skal identificere medarbejdere, der har særligt ansvar for energiledelsessystemet eller kan påvirke energiforbruget væsentligt. Disse medarbejderes opgaver, ansvar og beføjelser i organisationen skal fastlægges, nedfældes og meddeles den enkelte medarbejder. Der skal udarbejdes en organisationsbeskrivelse og et organisationsdiagram for energiområdet. Ledelsen skal stille de nødvendige ressourcer (mandskab, færdigheder, teknik, økonomiske midler) til rådighed til iværksættelse og drift af energiledelsessystemet. Den øverste ledelse skal udpege en medarbejder med tilstrækkelige beføjelser, der har til opgave og har ansvar for, at energiledelsessystemet til stadighed fungerer, samt at rapportere til den øverste ledelse om energiledelsessystemets funktion. Den udpegede medarbejder skal således sikre, at der sker en opsamling af ideer og en koordinering af aktiviteter i energiledelsen. 12 Information og motivation Ledelsen skal sikre, at energiledelsessystemet forankres i virksomheden ved, at medarbejderne forstår systemet med udgangspunkt i deres egen funktion. Virksomheden skal derfor etablere og vedligeholde rutiner for intern kommunikation vedrørende energiforhold. Det skal endvidere fastlægges, hvordan nøglemedarbejderne involveres i planlægningen og driften af energiledelsessystemet. Det omfatter, at medarbejderne: kender til virksomhedens indsats for styring og effektivisering af energiforbruget, kender deres eget arbejdes mulige konsekvenser for energiforbruget, herunder konsekvensen af afvigelser fra systemet og kender deres egen rolle og ansvar i forbindelse med energiledelsessystemet. Virksomheden skal desuden sikre sig, at medarbejderne har mulighed for at give deres meninger til kende med hensyn til, hvordan energieffektiviseringer kan gennemføres på virksomheden. I rutinerne for intern kommunikation skal det således fremgå hvilke kommunikationskanaler, der anvendes til at opsamle og bearbejde ideer til energieffektiviserende foranstaltninger. Det skal endvidere sikres, at forslagsstillerne modtager en kvalificeret tilbagemelding på behandlingen af forslaget. 31

32 13 Uddannelse af nøglepersoner Formålet med uddannelsesindsatsen er at opnå kvalifikationer og kompetence inden for energieffektivisering og -besparelser blandt ledere og medarbejdere. Virksomhedens ledelse bør beslutte, hvorledes uddannelse af nøglemedarbejdere anvendes med henblik på opnåelse og fastholdelse af energibesparelser. Vurderingen af hvilke medarbejdere, der skal omfattes af uddannelsesforanstaltningerne, kan tage udgangspunkt i medarbejdernes muligheder for at påvirke virksomhedens energiforbrug. Rutinen for uddannelse kan med fordel skelne mellem oplærings- og efteruddannelsesbehov. I forbindelse med redegørelse for uddannelsesbehovet kan virksomheden inddrage et evt. samarbejde med identificerede eksterne samarbejdspartnere, der har kvalifikationer, der står mål med virksomhedens type og karakter. 14 Dokumentation af energiledelsessystemet Beskrivelsen af en procedure kan f.eks. omfatte en beskrivelse af: Formål: Hvad ønskes af den pågældende procedure? Gyldighed: Hvor gælder den? Ansvar: Hvem har ansvar for hvad? Beskrivelse: Hvordan er forretningsgangen? Der kan bl.a. hentes inspiration i Energistyrelsens publikation Energiledelse i erhvervsvirksomheder. Eksempelsamling til inspiration. 32

33 13 Uddannelse af nøglepersoner Virksomheden skal definere de nødvendige kvalifikationskrav og vurdere hvilke medarbejdere eller grupper af medarbejdere, der skal omfattes af uddannelsesforanstaltninger. Ledelsen skal identificere uddannelses- og oplæringsbehov for nøglepersoner blandt ledere og øvrige medarbejdere og gennem rekruttering, uddannelse og oplæring sikre, at disse har tilstrækkelig viden og kvalifikationer inden for energieffektivisering og besparelser. Hvor jobfunktioner har væsentlig indflydelse på energiforbruget, skal behov for faste rutiner/instrukser eller særlig oplæring af berørte medarbejdere vurderes. 14 Dokumentation af energiledelsessystemet Virksomheden skal udarbejde en beskrivelse af det samlede energiledelsessystem (energiledelseshåndbog) og henvise til anden relateret dokumentation. Således skal alle relevante medarbejdere kunne finde gældende dokumentation og beskrivelser af sine jobområder, ansvar og beføjelser med hensyn til effektivisering af energiforbruget. Systembeskrivelsen og evt. nedskrevne rutiner skal være opdaterede og godkendt af udpegede personer. Virksomheden skal kunne gøre rede for, at den opfylder Energistyrelsens krav til aftalevirksomheder som beskrevet i dette koncept. Virksomhedens dokumentation skal omfatte Dokumentation for energiledelsessystemet opbygning håndbog: energipolitik, -målsætninger og -mål, organisationsbeskrivelse vedrørende energiforhold, herunder ansvar og kompetence for de medarbejdere, hvis job har en væsentlig betydning for energiforbruget, en beskrivelse af faste rutiner, for - energistyring - vedligehold af energiforbrugende anlæg - energibevidst indkøb - energibevidst projektering - information og motivation af medarbejdere - uddannelse af nøglemedarbejdere - evaluering af energiledelsessystemet - opdatering af energikortlægningen - revision af politik, målsætninger, mål og handlingsplaner 33

34 34

35 Dokumentation for energiledelsessystemets funktion, herunder: sidste opdaterede energikortlægning gældende energihandlingsplan afrapportering af særlige undersøgelser sidste sammenfatning af energistyringen evalueringsrapporter anden relateret dokumentation. Dokumentation for løbende driftsopgaver, f. eks.: Registrerede data fra energistyringen (jf. Pkt. 5) Interne projektansøgninger for energirelevante projekter (jf. Pkt. 4) Alternative tilbud fra leverandører ved indkøb af energiforbrugende udstyr (jf. Pkt. 7) Information til medarbejderne om energiforhold (jf. Pkt. 12) Anden relevant dokumentation. 35

36 36

37 2 Grundlag for aftaleforhandling 2.1 Generelt om aftaleforhandling Aftaleforhandlingens mål er at fastlægge virksomhedens forpligtelser i aftaleperioden. Der er en række forpligtelser, der ikke er til forhandling. Det drejer sig om bl.a. om brug og vedligeholdelse af energiledelsessystemet, indberetninger samt kontrolforanstaltningerne. Genstand for forhandling er derimod energipolitik, målsætninger samt hvilke særlige undersøgelser, som virksomheden skal gennemføre i aftaleperioden. Derudover vil fastlæggelse af, de nøgletal virksomheden skal bruge i forbindelse med de årlige indberetninger for at dokumenterer fremdriften i aftalen, indgå i aftaleforhandlingen. Resultatet af forhandlingen er således energipolitik, -målsætninger, definition af nøgletal samt plan for virksomhedens gennemførelse af særlige undersøgelser. Resultatet kan have direkte betydning for energiledelsessystemet. Energipolitik og -målsætninger påvirkes direkte af forhandlingen. De særlige undersøgelser vil afspejle sig i opstillingen af mål og handlingsplaner. Nøgletallene vil påvirke energistyring og evaluering. I forhandlingen vil der fra Energistyrelsens side specielt lægges vægt på de særlige undersøgelser. Forhandling om aftalen indledes på grundlag af oplæg til aftale, energiledelseshåndbog og energikortlægning, herunder screening for særlige undersøgelser Dokumentation til brug for aftaleforhandling består således af Energiledelseshåndbogen Energikortlægning Verifikationserklæring Oplæg til aftalen Dokumenterne indsendes til Energistyrelsen. De skal være Energistyrelsen i hænde indenfor den frist, som er fastsat i tidsplanen i det betingede tilsagn. Maksimal frist vil være 7 måneder efter tilsagnsperiodens begyndelse. 37

38 2.2 Energiledelseshåndbog Energiledelseshåndbogen giver et overordnet indtryk af virksomhedens energiledelsessystem. I udgangspunktet skal der ikke udformes et nyt dokumentet. Håndbogen sættes sammen af dokumenter, der allerede findes i virksomheden, som en del af dokumentationen for energiledelsessystemet. Energiledelseshåndbogen indhold fremgår af punkt 14 i afsnit Energikortlægning, herunder screening Virksomheden har jf. afsnit 1.2 punkt 1 udført en energikortlægningen, som omfatter en screening for særlige undersøgelser. Energikortlægningen skal dokumenteres i en rapport i henhold til bilag 2. Rapporten skal udfærdiges i en klar og tydelig form, så den kan læses og vurderes af udenforstående. 2.4 Verifikationserklæring På baggrund af verifikationen af energiledelsessystemet udformer verifikator verifikationserklæring, der indeholder to elementer: Verifikators bekræftelse af, at virksomhedens energiledelsessystem og -håndbog, herunder energikortlægning og screening er udført og implementeret i overensstemmelse med denne kravspecifikation, Verifikators kommentar til udmøntningen af de enkelte elementer i energiledelsessystemet, der er undersøgt ved verifikationen. 2.5 Oplæg til aftale På baggrund af energiledelsessystemet, herunder energikortlægningen og screeningen opstiller virksomheden et oplæg til aftalen. Oplægget til aftalen danner grundlæg for forhandlingerne med Energistyrelsen. I oplægget foreslår virksomheden en plan for virksomhedens gennemførelse af særlige undersøgelser, samt hvilke nøgletal, der indgår i aftalen. Oplægget til aftale opdeles i følgende afsnit: Planforudsætninger Særlige undersøgelser Nøgletal 38

39 Planforudsætninger I dette afsnit beskrives nøje forudsætningerne for oplægget til aftalen. Alle forudsætninger, som har betydning for den konkrete udformning af energiledelsen og gennemførelsen af særlige undersøgelser som indgår i aftalen, skal beskrives. Virksomheden skal som minimum redegøre for: Planer/beslutninger om udvidelse/nedlæggelse/renovering af produktionsafsnit Planer/beslutninger om væsentlige ændringer af produktionsmetoder Planer/beslutninger om større investeringer i forbindelse med ændringer/anskaffelse/udskiftning af energiforbrugende udstyr Planer/forventninger til den fremtidige produktionsvolumen (tons e.l.) og omsætning (kr.) Planer/forventninger til væsentlig ændring af råvarekvalitet/vareinput Planer/beslutninger om væsentlig ændring af energiforsyningen Når en virksomhed omfatter flere produktionsanlæg, skal redegørelsen omfatte alle geografisk adskilte anlæg, der ønskes indgået aftale for. Særlige undersøgelser Virksomhedens forslag til plan for de særlige undersøgelser beskrives. Forslaget skal dels indeholder en beskrivelse af undersøgelserne, dels en tidsplan for gennemførelsen. Undersøgelserne beskrives præcist og entydigt, således at der efterfølgende ikke opstår tvivl om aktiviteternes gennemførelse. Kravene til de særlige undersøgelser og beskrivelsen af dem fremgår af bilag 2. Nøgletal Virksomheden skal komme med forslag til nøgletal, der kan indgå i aftalen. Nøgletallene skal kunne bruges som indikator på udviklingen af energiforbruget på væsentlige områder. De bør relatere sig til de målsætninger og mål, som virksomheden arbejder efter, således at det på baggrund af nøgletallene kan vurderes, hvorledes det går med opfyldelse af målsætninger og mål. 39

40 Bilag 1 Energikortlægning, herunder screening

41 2

42 Energikortlægning Energikortlægningens udførelse Energikortlægningen skal udføres efter nedenstående kravspecifikation. Energikortlægningen skal endvidere udføres således, at det kan benyttes som udgangspunkt for implementering af energiledelse i henhold til Energistyrelsens koncept for Energiledelse i aftalevirksomheder. Virksomheder, der har indgået en aftale med Energistyrelsen og gennemført et energisyn, herunder energikortlægning, i 1996, 97 eller 98, samt virksomheder, der første gang har indgået en aftale med Energistyrelsen i 1999 efter overgangsordningen, skal opdatere den senest gennemførte energikortlægning således at nedenstående kravspecifikation opfyldes. Screening Det indgår i Energistyrelsens koncept for energiledelse, at virksomhedens energihandlingsplan for effektiviseringsindsatsen, udover konkrete projekter skal indeholde gennemførelsen af mere detaljerede vurderinger og analyser, som lægges til grund for effektiviseringsindsatsen på længere sigt. Dette omfatter undersøgelser af særlige processer eller procesafsnit, hvor mulighederne for energieffektivisering kun kan identificeres på grundlag af mere detaljerede analyser, foranstaltninger, der kræver større omlægninger af processer, anvendelse af nye produktionsmetoder og anvendelse af ny, energieffektiv teknologi ved større omlægninger/ udbygninger. På grundlag af kortlægningen fremstilles en liste over relevante særlige undersøgelser, som kan lægges til grund for de videre overvejelser herom i forbindelse med gennemførelsen af energiledelse. Der lægges i denne forbindelse vægt på virksomhedens processer, men også det sekundære energiforbrug kan inddrages. Der skal lægges vægt på projekter, der vedrører anvendelsen af ny og energieffektiv teknologi ved nyinvesteringer og udskiftninger. Ansvaret for energikortlægningen Ledelsen har ansvaret for, at der ved udarbejdelsen af energikortlægningen inddrages den nødvendige ekspertise. Herunder skal der ved kortlægning af de enkelte dele af energiforsyningen og -forbruget inddrages ekspertise med dokumenteret energiteknisk viden på pågældende 3