1994/2. juni. Hønsestrik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1994/2. juni. Hønsestrik"

Transkript

1 1994/2. juni Hønsestrik Af Vibeke Sandersen Det begyndte under den første energikrise i vinteren , hvor der et sted i Nordsjælland sad en kreds afhusmødre og diskuterede mens strikkepindene klirrede. Tilsyneladende en ganske traditionel kvindelig syssel, men kun tilsyneladende, for disse kvinder, der tilhørte 68-generationen, var rødstrømper og havde dannet, ikke en husmoderforening, men en basisgruppe, og de diskuterede, ikke mad opskrifter og husførelse, men børnehave- og skoleforhold og kommunal planlægning. Hvad er hønsestrik? Selv strikkeriet var der oprør i. Det var et oprør mod borgerskabets skønhedsidealer, mod den gode smag, som den var udtrykt i formålet for faget håndarbejde i undervisningsvejledningen for folkeskolen fra 1964, hvor det i en tilføjelse til fagets praktiske hovedformål hed: Tillige er det formålet at udvikle elevernes sans for farver, form, orden og skønhed. Børn elsker farver, men det er nødv~ndigt at åbne deres øjne for, hvilke farver der står godt sammen, og hvilke stoffer der passer til hinanden. Det gælder også om at udvikle deres smag ved at give dem forståelsen af, at enkle former, udført med akkuratesse og præcision, i

2 langt højere grad tilfredsstiller kravet om velklædthed end overlæssede former i skrigende farver uordentligt udført. (Undervisningsvejledning for Folkeskolen I, betænkning nr. 253, 1964, s. 161). Disse linjer havde bragt blodet i kog hos ophavsmanden eller rettere -kvindentil både strikningen og betegnelsen hønsestrik, forfatteren Kirsten Hofstatter. Det første hønsestrik som blev til i disse vintermåneder, var en reaktion mod alle de nævnte bud. Men især var det et oprør mod industriens syntetiske materialer og symmetriske mønstre. De anvendte materialer var uldgarner og bomuldsgarner, rene naturvarer. Mønstrene blev skabt af den strikkende selv, hun eller han! for det var også et oprør mod de traditionelle kønsrollemønstretegnede sit motiv på kvadreret papir med korssting og overførte billedet direkte til strikketøjet. Mønstrene kunne være dyr, mennesker, dannebrogsflag, navne, hvad som helst; de blev udformet i borter. Der strikkedes på rundpind, så kunne man nemlig strikke ret hele tiden. Foretrukne emner var veste, huer, nederdele, strømper, enkle ting der stort set kunne strikkes lige op og ned uden for mange ind- og udtagninger - alle skulle kunne finde ud af det. Farverne var skrigende, og kulørte garnrester anvendtes i rigt mål til mønstrene; strikkepindene var tykke, så man hurtigt kunne se et resultat. Dette blev stormasket og groft, tilsigtet uelegant. Hønsestrik og hønsetryk Til at begynde med spredtes de enkle opskrifter fra mund til mund inden for en stadig større vennekreds, men i foråret 1973 havde Kirsten Hofstatter fået.så meget materiale at hun udgav bogen Hønsestrik - på eget forlag, som hun kaldte Hønsetryle Den første Hønsestrik fulgtes af Hønsestrik 2 og kom Hønsestrik i en britisk Penguinudgave. Ordet fik dog ingen engelsk oversættelse, på engelsk kom den til at hedde»everybody's Knitting«. I hønse strikkebøgerne betones den antiautoritære kreativitet gang på gang. Ved fejl opfordres man til at lave om på projektet i stedet for at trevle op; der gives anvisninger på hvordan man kan klippe i et færdigt arbejde hvis det er blevet for bredt, og på hvordan man kan øge noget der er blevet for kort eller for smalt. Også udtryksformen står i bevidst kontrast til de traditionelle strikkeopskrifters passiv- eller man-konstruktioner, den er ligefrem og personlig: Du kan altid klippe i et strikketøj, hvis du bare først syr 2 sømme 2 gange ved siden af hinanden på maskine. Så kan du klippe af, hvis det er "levet for bredt, eller sætte nogle ekstra borter på, hvis det er for smalt. (Hønsestrik 3, s. 62). Forlaget Hønsetryk blevet kvindeforlag, der ikke alene udgav strikkebøger, men også rejsebøger for kvinder, bøger om kvinders kærlighedsliv, digte og no- 2

3 veller, fag- og brugsbøger og til allersidst bogen Kvinde - kend din computer; det var i 1985, samme år stoppede forlaget efter 69 udgivelser. Hønsestrik som skældsord Ordet hønsestrik indgik positivt i kvindebevægelsens ordforråd. Folk af borgerlig observans kunne bruge det nedsættende i en karakteristik af de venstreorienterede. Således i en avisartikel fra 1975 der tager afstand fra højskolens vej bort fra dens oprindelige grundtvigske og nationale forankring og ind i den marxistisk inspirerede erfaringspædagogik. I artiklen citeres dele af formålsformuleringen for et kursus med emnet»kreativitetl intellektualitet«fra en indbydelse fra Foreningen af F olkehøjskoler i Danmark: At forholde sig problemorienterende, problemløsende til sin omverden forudsætter definitioner, der går på tværs afjaggrænser, på tværs afintellektuelle og kreative termer.. Vi skulle på kurset.. give plads for en tænkning, der binder sig konkret, handlingsmæssig t. Denne fremstilling (nøglebegreberne er fremhævet af mig) betegner artiklens forfatter som en»gang sproglig hønsestrik«og mener hermed at»det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte«(lolland Falsters Folketidende ). Hønsestrik og borgerlighed Men folk uden for kvindebevægelsens rækker kunne også benytte ordet hønsestrik positivt, fx i forbindelse med et fælles nøglebegreb som ressourcebevidsthed. Således i en artikel i Jyllands Posten, hvor det hedder:»ressourcebevidsthed«er vel det samme som sparsommelighed.»0kologi«er vel blot en mere dybtgående erkendelse af naturens sårbare balance. Det er en gammel borgerdyd at have respekt for vel udført arbejde.. det er godt.. at være selvhjulpen.. det giver en følelse af værdi som menneske at man selv har lidt hold på tingene. Sådan kan vi også opfatte det når vi som amatører prøver os frem med solfangere, vindmøller, giftfrie grøntsager, hønsestrile (Jyllands-Posten ). Hønsestrik og modeindustri Med tiden fik ordet hønsestrik en noget udvidet betydning idet det blev adopteret af modebranchen, så at man fx i 1980 finder følgende annoncer i Alt for damerne: Cardigan af ren uld, mønstret i»hønsestrik«. 550 kr. i str. s-m-l fra Marc O'Polo. ( ). Flot sæt i»hønsestrik«med vest og gennemknappet lang cardigan.. Materialet er 70% uld, 20% polyamid, 10% polyacryl. ( ). 3

4 I begge tilfælde står hønsestrik i anførselstegn, men i den sidstnævnte annonce, som er fra In-Wear, har der unægtelig sneget sig et par syntetiske materialer ind, og i en annonce fra Tøjeksperten Sillehoved i Nykøbing Sjælland er der ikke engang anførselstegn omkring ordet hønsestrile Smart hønsestrik i frække farver. Kvalitet uld/acryl. (Uge-Avisen Weekend, Nyk. Sj., ). I dag anvendes ordet undertiden nedsættende som en del af karakteristikken af hippierne, hvis image nostalgisk er søgt genoplivet af mode branchen. Det hedder således: Afghanerpelsen er deres vigtigste symbol. Ellers er det hønsestrik, lilla look, fyre med langt hår, John Lennon briller, pandebånd og fodformede sko.. Hippie-kulturen er langt fra død, senest tog Hennes og Mauritz dem op som modefænomen i deres annoncekampagner. (Politiken ). Hvorfor navnet Hønsestrik? Kirsten HofsUitter har selv givet os forklaringen på navnet Hønsestrik. Den er kort fortalt at Kirsten Hofstatter havde skrevet en oprørsk strikkebog og kaldt den Strikkemanifestet. Hendes sædvanlige forlægger henviste hende til at få den ud på et venstreorienteret forlag, hvorfor hun henvendte sig til forlaget Røde Hane. Her fandt man nu ikke bogen ideologisk seriøs nok til at ville udgive den. Kirsten Hofstatter besluttede så at udgive bogen på eget forlag, som hun spontant ville kalde Røde Høns i opposition til Røde Hane og med ironisk adresse til den traditionelle opfattelse af kvinder som en flok høns. Efter gode råd fra vennerne på Røde Hane ændrede hun dog forlagets navn til Hønsetryk og kaldte bogen Hønsestrik. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Men det ideologiske grundlag er forsvundet; en del unge klæder sig nu som hippier den ene dag og som gentlemen den næste, eller som hippier i fritiden og som yuppier på jobbet. Hos dem er der ikke nogen entydig forbindelse mellem påklædning og holdning. Hønsestrik er tilsvarende gledet ud af sin oprindelige sammenhæng og har mistet sin prægnante betydning. Ordet og fænomenet er blevet historie. 4

5 HISTORIEN OM ET ORD Artiklen nedenfor er oprindelig skrevet til et festskrift der blev udgivet i anledning af den svenske sprogvidenskabsmand Bengt Pamps 65-års-dag i Historien om ordet blområdden, som nogle nok bedre kender i formen plumrådden, bringes her i Nytfra Sprognævnet i en lidt ændret form. Blområdden Af Anne Duekilde Det gamle ord blområdden rummer forskellige stadig friske gåder som vel kan overdøve det ufriske i betydningsindholdet. Kendt siden 1700 Ordbog over det Danske Sprog, ODS, har en artikel blområdden på 27 linjer, trykt Ordets betydning er her anført som 'fuldstændig rådden; især om indre råddenskab, der ikke er umiddelbart kendelig'. I et underordnet afsnit behandles betydningen 'om mennesker med skjult sygdom eller skrøbelighed'. Ordet er kendt siden ca. 1700; det ældste belæg er fra den store håndskrevne ordbog af Matthias Moth, der levede ca Det gådefulde hlo11l- Ordets etymologi er uafklaret. ODS-redaktøren har ladet 2-3 muligheder stå i artiklen, ledsaget af spørgsmålstegn. Det er førsteleddet blom- der er gådefuldt. Det kunne evt. være ordet blomme i betydningen 'æggeblomme' eller (ifølge ODS' brug af parenteser lidt mindre sandsynligt) i betydningen 'frugten af blommetræet'. ODS nævner også den mulighed at blom- kunne være beslægtet med tillægsordet blå. Otto Kalkars Ordbog til det ældre Danske Sprog kender et ord blam eller blaam, blom, der er tolket som 'et blå slået sted på legemet'. Til støtte for et slægtskab mellem blom- i blområdden og tillægsordet blå anfører ODS nogle nordiske orddannelser med et m i forbindelse med blå: jf. no. blaame, isl. blami, blaalig farve, shetlandsk blem, blaa stribe, færøisk Mimi, blive blaamuggen? Betydningsmæssigt er det svært at se sammenhængen mellem et blåslået sted på legemet og den indre skade, som netop ikke er umiddelbart synlig, men som synes at være et væsentligt element i ordet blområdden. Fra Guds hlod til Guds hlomst? Når man slår efter i Kalkars ordbog, så ser man at et blam / blom / blåm i flere af eksemplerne fra den ældre nydanske periode (ca ) optræder i det besværgende udråb guds b lom, og her er det nok tvivlsomt om det skal sættes i forbindelse med tillægsordet blå. Et sådant udråb kendes også fra ældre svensk; det er behandlet i den store sven- 5

6 ske ordbog, Svenska Akademiens Ordbok over Svenska Språket (SAO B) under BLAM (trykt 1912, men næppe bemærket af ODS-redaktøren). SAO B har et eksempel fra 1542 i formen Gudz blam, og fra ældre svensk dialekt (1622 og 1655) i formerne Gudz blom og Gudz blum. Om både de svenske og de danske forekomster siger SAOB at der sandsynligvis er tale om middelalderplattyske formildende (eufemistiske) forvrængninger af godes blot 'Guds blod'. Som støtte for denne etymologi anføres lignende formildende omdannelser af 'blod' eller 'blodig' i hollandsk og engelsk. Alle disse omdannelser går i retning af ordet blomme i betydningen 'blomst'. Et forstærkende led Kan det tænkes at dette blom fra guds blom ligger bag blområdden? I så fald er besværgelsens ord formentlig brugt som et forstærkende forled; jævnfør brugen af død- som rent forstærkende led i et ord som fx dødirriterende. Blområdden i betydningen 'fuldstændig rådden' er kendt lige fra Moths ordbog til i dag. I denne betydning udtales ordet tit med lige kraftigt tryk på blom- og -rådden, altså på samme måde som i bund-, gennem-, pil-, smadder-, smaskrådden og flere. Den forstærkende betydning er muligvis understreget i variantformen plumrådden, som er almindelig både i rigssproget og i dialekt (ømål). I skånsk synes ordet blområdden eller lignende ikke at være kendt. 6 Fra 'blomst' til 'æggeblomme'? Måske kan oprindelsen af betydningen 'indvendig rådden' forstås som en tolkning (i ældre nydansk tid) af blom(me) - ikke som 'blomst', men enten som 'æggeblomme' eller noget andet der normalt er blødt og ikke er synligt på overfladen. Hør forklaringen i Videnskabernes Selskabs Ordbog (VSO), 1793: Blomraadden, adj. Som indvendig er mør, ligesom en Flomme, af lutter Raaddenhed. Bruges ikke allene om Ting, men og om Personer, som under et udvortes godt Anseende skiule en hemmelig Bræk og Forraadnelse. Ordet flomme 'fedtvæv' har eller har haft former med bl- i jysk og i norske dialekter. Moths ordbog har en sammensætning blomfed 'som er blød at føle på af fedt', svarende til det i vort århundrede almindelige flommefed 'meget fed, smældfed'. Moth anfører også et tillægsord blom 'som er mørt og råddent'; dette ord er ikke kendt fra andre kilder. Der er i visse situationer brug for at kunne betegne noget som råddent specielt indvendigt.»pæren er gandske indraadden«forekommer i VSO.»Træet er blomraaddent ned til Roden«skriver Henrik Pontoppidan i 1899; det er måske angrebet af vådtrøske, jf. svensk bl6tr6ta. Om en person kan det hedde at»han var blomraadden indvendig«(hos N.F.S. Grundtvig). Det er en kendsgerning at»sprogbrugeres forventning til sammensatte ord er, at de er opbygget af allerede eksisterende ord i sproget«(her citerer jeg

7 Vibeke Dalberg: Stednavneændringer og funktionalitet, 1991, s. 17). Omtolkninger og omdannelser afuigennemskuelige ord er et udbredt fænomen i sproghistorien og i den aktuelle sprogudøveise. Ordet blområdden kan nemt omdannes,»forbedres«, til blommerådden; denne form eksisterer ved siden af blom- ogplom-, plumrådden. Da ordet er et udpræget talesprogsord, og da en svagtryksstavelse som -me i blomme- ofte står særdeles svagt, kan omtolkningen blommerådden også godt ligge bag et skrevet blområdden. Ikke et ord, men to? Blområdden som betegnelse for en indvendig råddenskab er næppe kendt af ret mange i dag. Når en pære eller en anden frugt der ser frisk og fin ud betegnes som blområdden, vil de fleste nok studse og ikke rigtig forstå meningen. Når et menneske eller et samfund betegnes som blområddent, vil de fleste nok forstå det som helt igennem råddent, hvis der ikke i sammenhængen er en direkte modsætning til en pæn overflade. ODS' spørgsmålstegn ved de etymologiske forslag tør jeg ikke fjerne. Måske kan man dog se bort fra en tilknytning til tillægsordet blå. Og måske kan man tale om to forskellige ord der er blandet sammen, et der har guds blom som udgangspunkt og et andet der bygger på et af ordene blomme? Anne Duekilde (f. 1929) er ordbogsleder ved Supplement til Ordbog over det Danske Sprog. NORDISK Artiklen nedenfor har oprindelig stået i det svenske sprognævns blad, Språkvård (1993, nr. 4). Selvom den er skrevet på svensk og først og fremmest for svenskere, har den også interesse for danskere (og nordmænd). Vi har derfor bedt om lov til at bringe den her i Nytfra Sprognævnet. Pointen i artiklen, og i den undersøgelse den omtaler, er at svenske læsere allerede kan nabosprogene (grannspråken) dansk og norsk - simpelthen fordi de kan svensk. På samme måde kan nordmændene allerede dansk og svensk. Og vi danskere kan allerede svensk - simpelthen fordi vi kan dansk. Prøv selvom det ikke passer. For en sikkerheds skyld er der enkelte ordforklaringer efter artiklen. Vi kan redan danska och norskal Af Birgitta Lindgren Kristian Kjær, dansk seminarielektor med mångårig erfarenhet av grannspråksundervisning, har på uppdrag av Nordiska språksekretariatet utfort en forstudie till en undersokning om metodiken for sådan undervisning i grundskolan. Med grannspråk avses hiir danska, norska oeh svenska. Forundersokningen presenteras i en rapport. Kjær hiinvisar till några undersok- 7

8 ningar som visar att grannspråksundervisningen in te lever upp till de hoga mål som uttrycks i Hiroplanerna; ja, i stort sett ar den icke-existerande, med visst und antag for N orge. Han men ar att den påfallande låga prioriteringen avslojar en dold laroplan dar grannspråksundervisning ar en tråkig, moralisk forpliktelse som de flesta skyr. Eleverna ar redan med i den nordiska språkgemenskapen Kjær tar upp en installning som finns i alia de tre landernas laroplaner, namligen att grannspråksundervisningen skall ge eleverna del i den nordiska språkgemenskapen. Med en sådan installning behandl ar man enligt Kjær felaktigt grannspråksundervisning som frammandespråksundervisning och formenar eleverna mojligheten att gora omedelbart bruk av sina faktiska språkliga resurser. Han menar att barn precis som vuxna redan ar del av denna gemenskap. Det undervisningen kan gora ar att utnyttja och naturligtvis bygga ut denna existerande kompetens. Det har ar en mycket central fråga. En viktig resurs i vår mojlighet att forstå grannspråken ar att vi forstår praktisk t taget alia dialekter i vårt eget språk, och just detta gor oss forberedda på drag i grannspråken. Ett exempel: stumt d i bonde, vilket ar det normaia i danskt och norskt uttal, finns ju också i många svenska dialekter och borde all t så inte erbjuda någon svårighet for svenskar. Kjær påpekar att detta kan vara en i alia fall bidragande orsak till att norrman, som ar vana att dialekter anvands aven utanfor sitt lokaia område, visar 8 sig vara duktigast på att forstå grannspråken och att anpassa sitt språk i kontakten med grannspråkstalande, och till att finlandssvenskar, som inte ar vana vid det breda spektret av svenska dialekter, har uttalade problem att forstå danska. Droppmetod och glosfascination Kjær har gått igenom antologier avsedda for modersmålsundervisningen och sett vad dal' finns om grannspråken. I vissa laromedel integreras grannspråken efter den s.k. droppmetoden, varigenom eleven får mota småtexter på grannspråken med storre eller mindre mellanrum. Kjær men ar att denna metod inte alls ar lamplig for att intro ducera eleverna i grannspråken, snarare ar den ett irritationsmoment. Att lasa texter på grannspråken ar fråga om ortografisk tillvanjning. Med insprangda småtexter hinner man aldrig få någon lasrutin, och man overvinner aldrig initialmotståndet. For att overvinna det kravs en relativt omfattande extensiv innehållslasning. Ett annat misslyckat grepp enligt Kjær, ar nar man for mycket fokuserar på kuriosa och ger sig han åt»glosfascination«, dvs. sarspråkliga ord och lomska likheter. I några laromedel har man lyckats att integrera intressant information om grannlandet naturligt i en text på grannspråket. Sammanfattningsvis menar Kjær att det finns många goda laromedel, har namns sarskilt Sveriges Radios material; man kan inte skylla grannspråksundervisningens fiasko på brist på laromedel.

9 Grannspråk aven i andra amnen Kjær anser ah en allvarlig forstarkning av grannspråksundervisningen forutsatter ah också andra skolamnen dras in. Det ar har man kan gora nya landvinningal'. Det nordiska samarbetet mellan modersmålslararforeningarna ar foredomligt. Motsvarande samarbete måste upparbetas for larare i andra amnen. Kjær konstaterar t.ex. att danska språklarare vet mel' om språkpedagogiken i England och Tyskland an. i Sverige och Norge. I modersmålsundervisningen skall grannspråksundervisning inte vara till for ah hjalpa eleven ah forstå texter på grannspråken i de andra amnena. Åven på modersmålslektionerna måste man valja grannspråkstexter som uppfattas som meningsfulla for amnet. Viktigt ar att man vid behov adapterar grannspråkstexter, genom att lararen t.ex. ger och forklarar nyckelord, ger korta sammanfattningar. I lararutbildningen måste man fokusera på varje larares 1'011 som laspedagog. Besok i grannhinderna Han framhåller också behovet av elevutbyte mellan grannlanderna, helst i den formen att eleverna får vistas hos varandra och delta i utbytesklassens normaia undervisning. En annan sorts utvaxling foreslås också genom att eleverna får gora sin yrkespraktik i ett grannland eller uppmuntras till deltagande i fritidsverksamhet som innebar kontakt med ett grannland, t.ex. i form av idrottsevenemang. Det fortsatta arbetet Jag avslutar med foljande, måhanda lite provocerande citat från forordet:»det er vigtigt, at man ikke gør et (sprogligt) problem ud af et nabosprogligt fællesskab, der fungerer problemløst på alle områder.«kjær menar ah man bor inrikta sig på att i skolans vardag direkt dra nytta av de faktiska grannspråkliga resurser som elev erna har. Rapporten ar som sagt resultatet från en forstudie, och uppdragsgivaren, Nordiska språksekretariatet, ar nu i fard med ah folja upp forstudien med nya projekt enligt de forslag och ideer som laggs fram. Rapporten kostal' 50 nkr och bestalls direkt från N ordiska språksekretariatet Postboks 8107 Dep N-0032 OSLO tfn fax Nabosprogsundervisningens metodik. Redegorelse forfol1}rojektet Nabo~progsundervisningens metodik i grundskolen i Norden. Nordisk språksekretariat s. Birgitta Lindgren (f. 1945) er forskningsassistent i Svenska språknamnden. Ordforklaringer grannspråk - nabosprog dold - skjult gemenskap fællesskab enligt - ifølge droppmetod - dråbemetode foredomligt eksemplarisk utbyte udveksling vistas - komme på besøg yrkespraktik erhvervspraktik 9

10 Mere om racisme I Nyt/ra Sprognævnet 1991/1 gengav vi under overskriften»racisme og racist«et svar fra Dansk Sprognævn om betydningen af ordene racisme og racist. Svaret er flere gange blevet benyttet i den aktuelle debat om forholdet til indvandrere og flygtninge, og i december 1993 blev Sprognævnet af en advokat bedt om at uddybe sit svar. Advokatens spørgsmål blev behandlet af Sprognævnets arbejdsudvalg og besvaret i et brev af Nedenfor bringer vi advokatens spørgsmål og Sprognævnets svar. Advokatens spørgsmål»sprognævnet er i Nyt fra Sprognævnet 1991/1 inde på, at ordet racisme i nutidig sprogbrug kan opfattes videre end oprindeligt, hvor det alene sigtede til opfattelser, ifølge hvilke biologisk racerenhed er ønskelig. Den vedlagte gallupundersøgelse i Berlingske Tidende 14/ viser, at kun 23 % af befolkningen finder det berettiget at anvende udtrykket racister om mennesker, der vender sig mod tilgangen af fremmede. Der er fra visse kredses side ført en målrettet kampagne for at udvide betydningen af begrebet racisme til - uagtet denne helt dominerende opfattelse af dets indhold i offentligheden - generelt at stemple modstandere af indvandringen som racister. Dette giver sig bl.a. udslag i, at dele af pressen og en række debattører systematisk anvender (eller 10 gengiver) begrebet i denne anden betydning. Når Sprognævnet i nævnte publikation, s. 3, taler om, hvordan begrebet racisme forstås i»nutidig brug«, sigter man da til den nye anvendelse, det på denne måde søges givet, og som til dels er refereret i publikationen, eller sigter man til den formodede forståelse af begrebet hos den dominerende del af offentligheden?«sprognævnets svar Sprognævnets indsamling af nye ord og ord betydninger foregår fortrinsvis fra aviser, og de citater der er bragt i Nyt fra Sprognævnet , s. 1-5, stammer da også hovedsagelig fra aviser. Sprognævnet registrerer at ordet racisme på et givet tidspunkt i en given avis er blevet brugt i en videre betydning end den eller dem der hidtil har været anført i fremmedordbøger og andre ordbøger. På grundlag af det indsamlede materiale og de forskellige udgaver af ordbøgerne har Sprognævnet kunnet konstatere»at man normalt i nutidig sprogbrug kan forstå ordet racisme på flere måder«, som der står i Nyt fra Sprognævnet 1991/1, s. 3. I artiklen opregnes derefter de 3 måder som man i nutidig sprogbrug kan forstå ordet racisme på. Det betyder at nogle nulevende forstår ordet racisme i betydning l):»en betydning der relaterer sig til nazismens racelære og dens følger for jøderne«, mens andre forstår racisme i betydning 2):»en betydning som går ud på en races overlegenhed over andre, dog især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide«, sam-

11 tidig med at atter andre forstår racisme i betydning 3):»en betydning hvor ordet betoner forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker som godt kan være af samme race som en selv«. Hvilken af de tre forståelsesmåder der er den dominerende i den almene sprogbevidsthed i dag, er det meget vanskeligt at udtale sig om. Det kan man ikke bruge avisforekomster til, for de afhænger jo helt af hvilket emne der er til debat. At en af de tre forståelsesmåder af ordet racisme kan være nærmest enerådende i aviserne i en periode, kan altså ikke tages til indtægt for at alle så kun kan bruge ordet på denne måde for tid og evighed. Derimod kan fx en undersøgelse som den Gallup har foretaget, give et vist indtryk af hvor udbredt den nyere forståelsesmåde af racisme (og fremmedhad) var for et år siden. Ifølge undersøgelsen er denne forståelse fremherskende hos hele 23 % af de adspurgte, og man må på baggrund af Gallups metoder gå ud fra at dette er repræsentativt. I Nyt fra Sprognævnet , s. 1-5, har Sprognævnet altså ved hjælp af aviscitater dokumenteret at ordet racisme af nogle mennesker bruges og forstås i betydning 3), men har hverken udtalt sig om hvordan de er kommet til den forståelse eller om denne forståelse og brug er berettiget eller om den er den fremherskende hos den dominerende del af offentligheden. Men nævnet vil gerne her benytte lejligheden til at understrege følgende: At Sprognævnet har beskrevet den nyere brug af ordene racisme, racist og racistisk, er ikke ensbetydende med at nævnet anbefaler en sådan brug. Hvis nævnet blev rådspurgt om brugen af disse ord, ville nævnet i saglige sammenhænge fraråde en brug der ikke refererer til selve race begrebet. 11

12 SPØRGSMÅL OG SVAR En eller et allegro? Spørgsmål: I Retskrivningsordbogen er de musikalske tempobetegnelser opført som fælleskøn, altså en adagio, en andante, en presto, en largo osv. Vi musikere kan imidlertid godt både sige og skrive et adagio,prestoet osv. Må vi ikke det? Svar: Vi har forhørt os hos musiksagkyndige og fået bekræftet at tempobetegnelserne er fælleskøn når de betegner en sats eller et andet afsluttet musikstykke, men intetkøn når de betegner tempoet i en passage af et musikstykke. Efter dette hedder det: Men Denne allegro er komponeret af Schumann i Jeg har aldrig hørt largoen spillet så smukt. Når du kommer til allegroet, skal du passe på. Vi tager det en gang til fra det første largo. Vi må erkende at det er en mangel at Retskrivningsordbogen ikke har anført både fælleskøn og intetkøn ved adagio, andante, allegretto osv., og det vil blive rettet i en kommende udgave. EH 12 Jydsk eller jysk? Spørgsmål (fra en 8.-1dasse): Kan man i andre tilfælde end gamle firmanavne stave jyske som jydske? Retskrivningsordbogen angiver stavemåden uden d. I en prøvediktat fra maj/juni 1983 står jyske som den korrekte form. Vi vil gerne høre fra Sprognævnet om netop dette ord, der har givet anledning til nogen debat klasse og forældre imellem. Svar: Stavningen af ordet jysk/jydsk har svinget noget frem og tilbage siden den første officielle danske retskrivningsordbog kom i Til at begynde med skulle ordet skrives jysk, så kom d'et med i nogle år, så røg det ud igen, og i en del år var det valgfrit om man ville skrivejysk eller jydsk. Siden 1955 har Retskrivningsordbogen kun haft formenjysk, uden d. Og det er der ikke nogen planer om at lave om på. Retskrivningsordbogen gælder først og fremmest for skolerne og for ministerier og lignende. Det er altså en fejl hvis man i dag i en diktat skriverjydske. Og det var det også da jeres prøvediktat blev brugt første gang i maj/juni Det kan virke lidt mærkeligt at man skal skrive d i jyde og ikke ijysk. Men i jyde kan man jo høre d'et, hvad man ikke kan ijysk. Og man skriver jo heller ikke»jydland«, men Jylland. Det er rigtigt at man stadig kan træffe på stavemåder med d i jydsk ogjydske i gamle firmanavne, dvs. navne som går tilbage til en tid da det endnu var korrekt efter den officielle retskrivning at skrive d i jydsk. På samme måde kan man jo stadig finde navne med j i Kjøbenhavn og kjøbenhavnsk, fx Kjøben-

13 havns Grundejerforening, Kjøbenhavnske Reassurance Compagni. Man kan dog også støde på gamle stavemåder i nyere navne. For eksempel er der i KTAS' navnebog anført et firma med navnet Jydsk Software A.m.b.A, der må være af nyere dato. Når der stadig er nogle der skriver jydsk ogjydske i den slags navne, kan det skyldes forskellige ting. Det kan enten være fordi de tror at det faktisk er korrekt efter Retskrivningsordbogen - der er jo så mange stumme d'er i dansk. Eller det kan være for at få deres firma til at virke ekstra hyggeligt eller solidt eller ægte jysk. Der er ikke nogen der kan tvinge firmaer og privatpersoner til at stave på samme måde som Retskrivningsordbogen. De kan faktisk stave som de har lyst men heldigvis forsøger de fleste at skrive sådan som der står i Retskrivningsordbogen. HGJ Komma ved efter at Spørgsmål: Hvor skal kommaet sættes i nedenstående sætning? Synet skal finde sted senest 5 dage efter at du har modtaget indkaldelsen. Jeg mener, det kan placeres foran senest eller foran efter, men har fået oplyst, at l har svaret, at det skal placeres foran at. Svar: Hovedreglen for grammatisk kommatering er, at der sættes komma før og efter bisætninger (hvis ikke der står et større tegn i forvejen). l det eksempel, du har forelagt os, er der en bisætning, nemlig at du har modtaget indkaldelsen, og det medfører, at der skal være komma foran at: Synet skal finde sted senest 5 dage efter, at du har modtaget indkaldelsen. Du kan nu spørge, hvordan man kan se, at bisætningen begynder med netop ordet at og ikke med ordforbindelsen efter at. Det kan også være svært at afgøre, men man kan her udnytte det forhold, at et ejter at, der indleder en bisætning (og som der altså skal sættes komma foran), fungerer som et sammensat tids bindeord svarende til når eller da (eller nu da). Når man er i tvivl, kan man så prøve, om ens efter at kan udskiftes med når eller da (eller nu da), uden at betydningen ændres. Hvis det kan, skal kommaet stå foran ejter; hvis ikke, skal kommaet stå foran at. Prøv selv her: De gik hjem, efter at de havde spist. Han blev meget ivrig, efter at de var gået. Hun er faldet mere til ro, efter at dommen er afsagt. Synet skal finde sted, efter at du har modtaget indkaldelsen. Han var meget ivrig efter, at de skulle gå. Hun ringede aftenen efter, at dommen var afsagt. Synet skal finde sted senest 5 dage efter, at du har modtaget indkaldelsen. 13

14 Du nævner også muligheden af at sætte komma foran senest: Synet skal finde sted, senest 5 dage efter at du har modtaget indkaldelsen. Denne placeringsmulighed kan umiddelbart virke rimelig. Den måtte i givet fald begrundes ud fra 49.c i Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, idet konstruktionen kan minde om et eksempel som»toget standsede, et øjeblik før det nåede Roskilde«(til forskel fra»toget standsede et øjeblik, før det nåede Roskilde«). Dit eksempel adskiller sig imidlertid fra det nævnte eksempel ved, at det ikke giver en tilsvarende forskel i betydningen, om kommaet placeres det ene eller det andet af stederne. Vi vil derfor holde fast ved, at den korrekte placering af kommaet i den sætning, du har forelagt os, er mellem efter og at. HG] Kan man gå ud ad en kirke? Spørgsmål: Når man taler om at et brudepar forlader kirken efter vielsen, kan man da lave en sproglig betydnings forskel på følgende måde? Brudeparret går ud afkirken = forlader stedet gennem våbenhusdøren. Brudeparret går ud ad kirken = skrider langsomt hen ad gulvet fra alteret mod udgangen. Svar: Afbruges om bevægelse fra et sted som noget har været i, og forbindes med et biord, især ud, der angiver bevægelsens retning Uf. Ordbog over det Danske Sprog). Derfor kan den normale situation kun beskrives som»brudeparret går ud afkirken«. Ad bruges om vejen eller passagen der følges eller passeres under en bevægelse, og man kunne for så vidt godt sige»brudeparret går ud ad kirken«, hvis de vælger den vej frem for en anden. Det forudsætter at der virkelig er andre muligheder, fx et kloster eller et slot som er sammenbygget med kirken, og ad svarer her til via. Muligvis forudsætter det også at brudeparret inden turen ud ad kirken befinder sig et andet sted end i kirken. Formuleringen med ad kan altså kun tænkes i en højst speciel situation, og den kan ikke bruges som karakteristik af den måde eller det tempo brudeparret forlader kirken i. Da må man fx sige»brudeparret skrider langsomt ud af kirken«eller» Brudeparret tumlede over hals og hoved ud afkirken«. EB Ægypten og Egypten Spørgsmål: Det har i flere år irriteret mig at Ægypten staves med E-. Kan Sprognævnet ikke sørge for at det gode gamle danske Æ- bliver genindført i navnet? Svar: Ifølge Retskrivningsordbogen (1986) er der valgfrihed mellem stavemåderne Ægypten og Egypten. 14

15 Retskrivningsordbog (1955) medtager ikke geografiske navne, men kun afledninger af disse. Her er stavemåden med æ- enerådende, altså ægypter, ægyptisk, ægyptolog osv. Når Retskrivningsordbogen (1986) har valgfrihed mellem de to stavemåder, skyldes det flere forhold. Dansk Sprognævn har fra o foretrukket stavemåden med E-. Oprindelig skyldtes det først og fremmest nordiske hensyn. I de andre nordiske sprog er stavemåden med E- enerådende, hvorfor listen over»navne på stater, kolonier osv. og deres hovedstæder samt nationalitetsbetegnelser«(offentliggjort i de nordiske sprognævns fælles årsskrift, Nordiske sprogproblemer 1959 og 60) udelukkende havde stavemåden med E-. Denne stavemåde slog an i den danske presse, og da den internationalt er langt den mest udbredte, er disse forhold i dag det stærkeste argument for stavemåden med E-. I den ny udgave af listen over navne på stater, der netop er udkommet (Statsnavne og nationalitetsord, 1994), er stavemåden med Æ- nok medtaget, men kun som en valgfri mulighed. VS vendt som tillægsord til en personbetegneise, 'som har udstået sin lære- eller tjenestetid, eller som er blevet afskediget'.. Ordet benyttedes oprindelig om romerske soldater. Men i en tid hvor latin var almindelig brugt, kaldte en afgået præst sig så pastor emeritus. Af Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bd. 7, 1918, fremgår det at ordet»der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat, anvendes nu nærmest som Betegnelse for en Præst en. Professor, der p. Gr. a. Svagelighed en. Alder er traadt ud af Kirkens en. Univ.'s Tjeneste«. VS Emeritus Spørgsmål: Fhv. gejstlige benævnes ofte emeritus. Kender man oprindelsen til denne specielle betegnelse for fhv.? Svar: Tillægsordet emeritus er overtaget fra latin emeritus der betyder 'udtjent'; dette betyder i denne forbindelse, an- 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1994/2. juni Hønsestrik Blområdden Vi kan redan norska och danska! Mere om racisme Spørgsmål og svar l Næste nummer udkommer i september Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AIS, København

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Brug byen / Använd staden

Brug byen / Använd staden Brug byen / Använd staden Lærervejledning og introduktion. Analyse af bygninger og byrum for 3.-5.klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en introduktion til at arbejde med arkitektur i undervisningen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for KiMs A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for KiMs A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 22. januar 2014 Sagsnr. 2013-020435 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Design Generelt Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Med dette forstås hvem den skal hende vende sig til. Er det 15 årige, unge, teenagere, gamle, pensionister, osv.

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER Træt af at høre at opskriften sælges kun sammen med garnet Træt af at opskrifterne aldrig helt ligner den trøje du går rundt og forestiller dig? Træt af at lede og lede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 9 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne?

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.

Læs mere

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver Retstavning lug ud i dine sprogfejl Opgaver Opgave 1 A: Vælg det rigtige ord Skriv, hvad hans/hendes eller sin/sit henviser til i følgende sætninger (sin egen /en andens ) 1. Peter købte altid blomster

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere