Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Transkript

1 Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Mødedato: Tirsdag den 20. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:30 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Jeannette Voer deltog i mødet som suppelant for Lene F. Andersen Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Lars Løgstrup Fraværende: Philip Læborg Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Søren Aarup Karsten Grubert Lene Fritzbøger Andersen Lars Løgstrup Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Kvalitetsstandarder for SSI til høring i Handicaprådet Beslutning om Handicaprådets deltagelse i samarbejde om planlægning af workshop om handicap og job Opsigelse af driftsoverenskomst med Lindevangshjemmets Fond Eventuel overtagelse af Margueritten og Åbjerggård (3kløveren) Meddelelser og eventuelt...15 Bilagsliste...16

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Dagsordenen godkendt.

3 Handicaprådet Mødedato Side Kvalitetsstandarder for SSI til høring i Handicaprådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20521 Socialudvalget Introduktion til kvalitetsstandarder 2016.pdf Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats.pdf 79 - væresteder.pdf 85 - socialpædagogisk støtte.pdf 96 - Borgerstyret, personlig assistance.pdf 97 - Ledsagelse.pdf 98 - kontaktperson til døvblinde.pdf 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug.pdf beskyttet beskæftigelse.pdf aktivitets- og samværstilbud.pdf midlertidige botilbud.pdf længerevarende botilbud.pdf forsorgshjem.pdf ABL 105 og SEL 85 længerevarende botilbud uden døgndækning.pdf ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning.pdf Lov om specialundervisning.pdf STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.pdf Indledning/Baggrund I dette dagsordenspunkt præsenterer Center for Særlig Social Indsats (herefter Center SSI) en revideret udgave af kvalitetsstandarderne for det specialiserede socialområde. Punktet indeholder en beskrivelse af ændringerne i forhold til den tidligere udgave fra efteråret 2014 og en indstilling til, at Handicaprådet drøfter standarderne og kommer med et eventuelt høringssvar. Efterfølgende indstiller Center SSI til, at Socialudvalget godkender kvalitetsstandarderne. Det overordnede formål med Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser samt sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi. Kvalitetsstandarderne har derudover følgende funktioner: beskriver serviceniveauet for de ydelser, som administreres af myndighed og sociale tilbud i Center SSI beskriver hvordan fagprofessionelle i Center SSI skal arbejde: Med helhedsorienteret rådgivning, sagsbehandling og indsats. Sagsbehandling og indsats skal have en løsningsfokuseret og rehabiliterende tilgang og tage udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og ressourcer. Fungerer som et grundlag for sagsbehandling og visitation inden for det konkrete paragrafområde. Retsgrundlag Lov om social service Lov om specialundervisning for voksne Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

4 Handicaprådet Sundhedsloven Mødedato Side 4 Relation til vision og tværgående politikker Dagsordenspunktet relaterer sig til Helsingør Kommunes overordnede vision om at bidrage til størst mulig livskvalitets for borgerne. Derudover taler kvalitetsstandarderne ind i samtlige af Center for Særlig Social Indsats fokusområder på organisations- og forudsætningsniveau (økonomi og koordinerede indsatser, borgeren bestemmer og er aktiv i eget liv, effekt og nytænkning, målrettet indsats, rehabilitering og recovery og tværgående samarbejde). Sagsfremstilling Generelle ændringer i kvalitetsstandarderne for 2016 Der er tale om en gennemgribende gennemskrivning af kvalitetsstandarderne. Center SSI har ønsket at kvalitetsstandarderne i endnu højere grad end tidligere fungerer som et stærkt og tydeligt styringsredskab for både myndighed og udfører. Formmæssigt har Center SSI gjort de enkelte standarder mere ensartede og kortfattede. Som udgangspunkt for læsningen af alle standarder har SSI udarbejdet dokumentet Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats. Her beskriver Center SSI overordnede værdier og tilgange, rammer, sagsbehandling, visitation og dokumentation og effekt som gælder på tværs af alle kvalitetsstandarder. Center SSI har lagt vægt på, at kvalitetsstandarderne tydeliggør følgende: Hvor der sker servicereduktioner som følge af rammebesparelser på myndighedsbudgettet Værdierne og metoderne i indsatsen Ansvarsfordelingen mellem borger, myndighed og udfører Visitationsprocessens elementer At borgeren selv er aktiv i eget liv og samarbejdet med borgerne og borgerens ret til at blive inddraget i alle aspekter af indsatsen At alle indsatser skal lægge vægt på at fremme sundhed og inklusion Hvordan mål skal formuleres og hvad de skal indeholde Hvordan myndighedens udredning skal lægge vægt både ressourcer og funktionsevnenedsættelser At kvalitetsstandarderne altid skal følges af ydelsesbeskrivelser i de enkelte tilbud Derudover har SSI ændret angivelsen af sagsbehandlingsfristen; hvor fristerne førhen afspejlede tiden fra sagen var udredt til der kom en afgørelse, afspejler fristerne nu tiden fra borgeren har ansøgt til der kommer en afgørelse. Dermed får borgerne en større retssikkerhed. Ingen ændringer i serviceniveau: På følgende paragrafområder er der ingen ændringer ud over det, som er beskrevet ovenfor (og ingen ændringer serviceniveau): 79, 97, 98, 107, 108, 110, STU og Lov om Specialundervisning for voksne. Følgende kvalitetsstandarder afspejler organisatoriske ændringer i Center SSI (ingen ændring i serviceniveau): 104 samværs- og aktivitetstilbud: Springvandet og Seniorhuset er blevet slået sammen, og fremgår under navnet Nygård. Socialtilsynet har givet påbud om at kommunen skulle tilpasse tilbuddenes oprettelsesgrundlag, så de er i overensstemmelse med Almenboligloven. Det betyder, at Valhalla er ændret fra 107 til ABL SEL 85, og derfor er omfattet af den

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 pågældende kvalitetsstandard. Følgende er helt nye kvalitetsstandarder (ingen ændring i serviceniveau): ABL SEL 85 længerevarende botilbud uden døgndækning: Ny kvalitetsstandard, som gælder for bofællesskaberne. De har tidligere været omfattet af kvalitetsstandarden for 85. Der er lavet en samlet kvalitetsstandard for værestederne Klubben og LIV. Ændringer i serviceniveau Derudover er der i følgende kvalitetsstandarder sket en ændring i serviceniveauet: Paragraf Ændring 85 Timetallet for niveauerne er ændret: - Niveau 1: 1-4 timer (i stedet for 1-5) - Niveau 2: 1-8 timer (i stedet for 1-10) - Niveau 3: 1-16 timer (i stedet for 1-20) - Niveau 4: Specificering af, at denne støtte udgår fra SPUC. 96, stk. 3 Der er nu med kvalitetsstandarden taget stilling til, at Helsingør Kommune ikke gør brug af 96, stk. 3. SEL 101 og Pga. lovændring har Rusmiddelcentret tilføjet anonym behandling af Sundhedslovens stofmisbrug til kvalitetsstandarden. Derudover er tilføjet de paragraffer, som behandlingen til unge under 18 år er baseret på. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Kvalitetsstandarder 2016 sendes i høring i A-MED og C-MED i Center for Særlig Social Indsats samt i Udsatterådet og Handicaprådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, At Handicaprådet drøfter sagen og eventuelt indsender høringssvar til Birgitte Brems på bbr06@helsingor.dk senest den 21. oktober Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Handicaprådet lægger forvaltningens vurdering af, at der på visse områder, herunder 97, ikke er ændringer i kvalitetsniveauet, til grund. Handicaprådet finder, at det er en rigtig god ændring, at starttidspunktet for beregning af sagsbehandlingsfristen ændres således, at den nu regnes fra ansøgningstidspunktet, fremfor det tidspunkt, hvor udredningen er afsluttet. Handicaprådet mangler en lovet en evaluering af brugernes oplevelse af den tidligere ændring af levering af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Så længe evalueringen ikke foreligger, er der ikke noget grundlag for at forholde sig til det nedsatte kvalitetsniveau i den nye kvalitetsstandard. Handicaprådet opfordrer endelig Socialudvalget til at forholde sig til, om det er ønskeligt, at fastsætte i kvalitetsstandarderne, at Helsingør Kommune ikke gør brug af servicelovens 96, stk. 3.

6 Handicaprådet Mødedato Side 6

7 Handicaprådet Mødedato Side Beslutning om Handicaprådets deltagelse i samarbejde om planlægning af workshop om handicap og job Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19437 Handicaprådet Angående handicappede og arbejdsmarkedet Indledning/Baggrund Center for Job og Uddannelse er af Beskæftigelsesudvalget blevet bedt om at komme med et oplæg til en workshop omkring temaet handicap og job. Handicaprådet har gjort sig tanker om et tilsvarende temamøde. På den baggrund har Handicaprådet modtaget en henvendelse fra Center for Job og Uddannelse med henblik på et samarbejde omkring oplæg og planlægning. Der er behov for, at Handicaprådet forholder sig til henvendelsen fra Center for Job og Uddannelse og giver en tilbagemelding. I det omfang Handicaprådet beslutter, at indgå et samarbejdet, skal der udpeges nogle personer, der kan indgå i det konkrete arbejde. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik Sagsfremstilling Målgruppen for workshoppen, der er bestilt af Beskæftigelsesudvalget, er personer med handicap, der ikke har fået pension. Der er altså tale om personer, der modtager kontanthjælp eller er bevilget fleksjob og som har et handicap af en eller anden slags. Disse personer kan have behov for hjælp til at finde uddannelse eller job. Da man ikke registrerer personer med de handicaps, de måtte have, er det ikke uden videre muligt at identificere, hvor mange personer, der kan være i målgruppen, ligesom der ikke er noget overblik over, hvilke funktionsnedsættelser, der kan være tale om. De fremgår af henvendelsen fra Center for Job og Uddannelse, at man dels kan lade sig inspirere af programmet fra en workshop, der tidligere er afholdt af Vejen Kommune og, at det er ønsket tilrettelæggelsen skal ske i et samarbejde mellem centeret/kommunen, Handicaprådet, samt personer fra brugerorganisationerne i Danske Handicaporganisationer. Indstilling Formandsskabet indstiller: 1. At Handicaprådet beslutter at indgå i samarbejdet om tilrettelæggelsen af en workshop i overensstemmelse med oplægget og 2. At Handicaprådet udpeger en eller flere medlemmer, der i første omgang skal indgå i

8 Handicaprådet det konkrete arbejde. Mødedato Side 8 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Handicaprådet besluttede, at arbejde videre med samarbejdet om at tilrettelægge en workshop. Handicaprådet besluttede videre, at Hanne, Lene, Jacob og Michael, fra Handicaprådet samt suppleant i Handicaprådet, Marie Klintorp, udgør arbejdsgruppen. Formandsskabet sørger for at indkalde til første møde.

9 Handicaprådet Mødedato Side Opsigelse af driftsoverenskomst med Lindevangshjemmets Fond Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10746 Socialudvalget gældende driftsoverenskomst 2015.pdf Lindevang - Notat vedr Lindevang docx Indledning/Baggrund Samarbejdet mellem Det Socialpsykiatriske Botilbud Lindevang og Helsingør Kommune er reguleret gennem en driftsoverenskomst. Den aktuelle version af driftsoverenskomsten er aftalt med igangsættelse 1. januar Socialtilsynet har i forbindelse med tilsyn på Lindevang pålagt ændring af driftsoverenskomsten, da denne efter tilsynets mening ikke er i overensstemmelse med reglerne. Bestyrelsen for Botilbuddet Lindevang og Center for Særlig Social Indsats er enige om at foreslå opsigelse af driftsoverenskomst mellem Lindevangshjemmet Fond og Helsingør Kommune, idet Socialtilsyn Hovedstaden efter tilsynsbesøg har oplyst, at Botilbuddet Lindevang kun kan godkendes med vilkår. Retsgrundlag Det selvejende Botilbud Lindevang ejes af Lindevangsfonden. Lindevang drives som et botilbud i henhold 107 og 108 i Serviceloven. Helsingør Kommune har med virkning fra 1. januar 2015 indgået driftsoverenskomst med Bestyrelsen for Lindevangsfonden. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Botilbuddet Lindevang består af 50 mindre boliger relateret til Serviceloven 107, og 6 boliger relateret til 108. Målgruppen er voksne borgere med sindslidelser. Socialtilsyn Hovedstaden har den 15. april 2015 aflagt besøg på Botilbuddet Lindevang med henblik på re-godkendelse. Efterfølgende har Socialtilsynet oplyst, at Botilbuddet Lindevang kun kan godkendes med 3 vilkår: 1. Tilbuddets bestyrelse skal revidere driftsvilkår i forhold til 3. part (Helsingør Kommune), således at aftaler fremadrettet er forenelige med regler i Lov om socialtilsyn, Bekendtgørelse om socialtilsyn og Bekendtgørelse om revision af regnskaber for privat tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Frist 31. december Bestyrelsen skal senest pr. 1. september 2015 fremlægge en tids- og handleplan for opbygning af en soliditetsgrad, der er rimelig set i forhold til tilbuddets specialiseringsgrad. Frist 1. september Tilbuddet skal senest den 31. december 2015 og fremefter efterkomme krav til retvisende budget, årsrapport og økonomioplysninger uploadet på Socialstyrelsens Tilbudsportal, som det fremgår af Lov om socialtilsyn 17 og Bekendtgørelse om socialtilsyn 12, 13 og 14. Frist 31. december Socialtilsynets begrundelse for ovennævnte vilkår er, at det finder, at den aktuelle overenskomst fratager tilbuddets ledelse og bestyrelse muligheden for at lede tilbuddet

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 selvstændigt og strategisk i forhold til drift og udvikling. Ligeledes finder Socialtilsynet ikke, at budgettet er tilstrækkeligt gennemskueligt, ligesom det savner oplysninger om egenkapital og opgørelse af husleje. Desuden finder Socialtilsynet, at Helsingør Kommune ikke kan give pålæg om betaling af overhead til Helsingør Kommune. Generelt finder Socialtilsynet, at Botilbuddet Lindevang er for tæt knyttet til Helsingør Kommune. Der er ingen bekymring for tilbuddets pædagogik og kompetencemæssige kvalitet. Center for Særlig Social Indsats har fra efteråret 2014 løbende haft møder med Lindevangs bestyrelsesformand og daglige ledelse med henblik på at udforme en driftsoverenskomst, som er underskrevet af begge parter. Parterne er enige om, at den underskrevne driftsoverenskomst, der har virkning fra den 1. januar 2015, opsiges, og at man i stedet for vil drøfte en mulig samarbejdsaftale, som vil blive forelagt Socialudvalget til beslutning, jf. brev af 27. august 2015 fra bestyrelsesformanden vedlagt som bilag. Driftsoverenskomsten er et styrings- og sikkerhedsinstrument for Helsingør Kommune, og når denne opsiges, vil Helsingør Kommune ikke længere have styringsmulighed på bl.a. takster. Det giver derfor god mening at opsige driftsoverenskomsten og i stedet undersøge muligheden for en samarbejdsaftale. Center for Særlig Social Indsats ønsker fortsat at samarbejde med og købe pladser på Botilbuddet Lindevang, da Centret finder, at Botilbuddet Lindevang har et godt tilbud til borgerne. Med ophør af driftsoverenskomsten vil Lindevang ikke længere være en del af Rammeaftalen, og tilbuddet vil fremover skulle indstille eventuelle takstforhøjelser til Socialtilsynet, som vil skulle godkende dem. Bestyrelsen for Lindevangshjemmets Fond har sammen med Helsingør Kommune haft drøftet muligheden for en ombygning, da begge parter finder de fysiske rammer utidssvarende. Parterne er enige om, at disse drøftelser er afsluttede. Det skal bemærkes, at Socialtilsynet finder de fysiske rammer velegnede til formålet, herunder velegnede i forhold til beliggenhed. Økonomi/Personaleforhold Taksten på Lindevang beregnes ud fra institutionens direkte omkostninger. Derudover er der i KKR s rammeaftale på området aftalt, at der kan tillægges 7 %. i overhead til dækning af en lang række centrale støttefunktioner og 2 % til ejendomsvedligeholdelse. De centrale støttefunktioner kan for eksempel være rådgivning, støtte fra personaleafdelingen, økonomistyring, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse. I forhold til Lindevang er der budgetteret med en indtægt på ca. 3,2 mio. kr. i overhead. Ved en opsigelse af driftsoverenskomsten vil Helsingør kommune ikke længere kunne opkræve denne overheadindtægt. En opsigelse af driftsoverenskomsten vil ligeledes betyde at Lindevang ikke længere hører under KKR s rammeaftale vedr. bl.a. takstudviklingen i Region Hovedstaden, og Lindevang har derfor muligheden for at udvide tilbuddet med ekstra normeringer, uden Helsingør Kommune kan gøre indsigelse. Det er derfor usikkert om Lindevangs takster vil stige eller falde i Det kan få indflydelse på forbruget i Myndigheden i Center for Særligt Social Indsats, men disse konsekvenser er vanskelige at vurdere på nuværende tidspunkt. I forløbet har der været peget på, at Lindevangs personale skulle være ansat i Helsingør Kommune, og ikke på Lindevang. Personale Service har på den baggrund gennemgået ansættelsesbrevene på Lindevang og

11 Handicaprådet Mødedato Side 11 kan konstatere, at flere af dem er fejlbehæftede. Der er imidlertid tale om en administrativ fejl og Personale Service vil snarest muligt udarbejde korrekte ansættelsesbreve til de berørte medarbejdere, hvoraf det tydeligt fremgår, at medarbejderne er ansat direkte i den selvejende institution Lindevang. Kommunikation/Høring Sagen sendes til orientering i Handicaprådet den 19. oktober 2015 og Udsatterådet den 5. december Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Driftsoverenskomsten med Lindevangshjemmets Fond opsiges 31. december 2015 med virkning fra 1. januar Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Orientering foretaget.

12 Handicaprådet Mødedato Side Eventuel overtagelse af Margueritten og Åbjerggård (3kløveren) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10067 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesvalget behandlede på sit møde den 10. november 2014 en sag om en mulig overtagelse af Region Hovedstadens døgninstitution 3kløveren afdeling Margueritten. Udvalget besluttede på mødet, at det først skal undersøges, om Frederikssund Kommune ønsker at overtage 3kløveren afdeling Åbjerggård. Anledningen til at dette spørgsmål tages op er, at en kommunalbestyrelse én gang i en valgperiode kan overtage regionale tilbud beliggende i kommunen. Økonomiudvalget har i den forbindelse bedt om, at det bliver undersøgt, om Helsingør Kommune med fordel kan overtage Margueritten. 3kløveren består af Margueritten, som er hovedinstitution og beliggende i Helsingør Kommune, og Åbjerggård, som er beliggende i Frederikssund Kommune. 3kløveren betragtes som én institution, bestående af 2 afdelinger. Så enten skal Helsingør Kommune overtage begge afdelinger, eller også skal Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune samtidig overtage henholdsvis Margueritten og Åbjerggård. Frederikssund Kommune har på vores henvendelse svaret, at de ikke ønsker at overtage Åbjerggård. Retsgrundlag Serviceloven. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling Den regionale institution 3kløveren består af afdelingerne Margueritten og Åbjerggård. Afdeling Margueritten, som modtager børn og unge med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser er beliggende i Snekkersten på Smakkevej 1. Afdelingen har p.t 17 døgnpladser. Den anden afdeling Åbjerggård, er beliggende i Frederikssund Kommune og har p.t. 13 døgnpladser til samme målgruppe. Regionen tilstræber en fleksibilitet i forhold til behovet for pladser, hvorfor fordelingen af pladser mellem de 2 afdelinger kan variere. P.t. er der fra Helsingør kommune 2 børn som anvender stedet hele døgnet, 3 børn som benytter det til aflastning, og ét barn som anvender det hele døgnet, men hvor en anden kommune betaler udgiften. Idet hovedinstitutionen ligger i Helsingør Kommune, er det et krav fra Regionen, at enten skal Helsingør Kommune overtage hele institutionen (Margueritten og Åbjerggård), eller også skal Helsingør og Frederikssund samtidigt overtage hver sin afdeling. Alternativt skal institutionen forblive i regionalt regi. Frederikssund Kommune har meddelt, at de ikke er interesseret i at overtage Åbjerggård. Det betyder derfor, at enten skal Helsingør Kommune overtage både Margueritten og Åbjerggård, eller også skal de 2 afdelinger forblive i Region Hovedstaden.

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 Nedenfor er opstillet fordele, ulemper og konsekvenser for en model 1 hvor Helsingør Kommune vælger at overtage 3kløveren og en model 2, hvor Region Hovedstaden fortsætter med at administrere institutionen. Model Fordele Ulemper Konsekvenser Model 1: Overtage 3kløveren Øget indflydelse på arbejdet med 3kløverens målgrupper. 3kløveren er beliggende på 2 adresser, hvor den ene ligger i Frederikssund Kommune. Center for Børn, Unge og Familier har ikke erfaring med døgntilbud til målgruppen. Center for Børn, Ung og Familier skal opbygge viden om målgrupperne og koordinere arbejdet og antallet af pladser mellem de 2 institutioner. Fremtidige udgifter til ombygninger/modernisering skal betales af Helsingør Kommune. Der er en økonomisk risiko, hvis der ikke sælges det antal pladser som institutionen er normeret til. Helsingør Kommune skal følge med i udviklingen på området og leve op til nye krav til fysiske rammer og indhold. Model 2: 3kløveren forbliver i regionen Driften varetages af Region Hovedstaden som har viden om og erfaring med at drive døgntilbud til målgruppen. Uændret indflydelse på arbejdet med målgruppen. Helsingør Kommune fortsætter med at benytte pladser på Margueritten og Åbjerggård. Hvis Helsingør Kommune vælger at overtage 3kløveren, vil kommunen overtage de aktiver og passiver, som hører til 3kløveren. Endvidere fremgår det af ovenstående, at kommunen får mulighed for en større indflydelse på tilbuddets indhold. Der er dog også ulemper forbundet med en overtagelse. Center for Børn, Unge og Familier har ikke viden om og erfaring i at arbejde med døgntilbud til målgruppen. Endvidere ligger den ene afdeling af 3kløveren i Frederikssund Kommune, hvilket kan vanskeliggøre en samlet koordinering af arbejdet mellem de 2 afdelinger. Og når der i fremtiden skal moderniseres, ombygges eller nybygges, skal der påregnes udgifter til dette. Hvis 3kløveren fortsætter med at ligge i Regionen, vil samarbejdet med 3kløveren fortsætte som hidtil. Med udgangspunkt i ovenstående, anbefaler Center for Børn, Unge og Familier, at Helsingør Kommune ikke fremsætter ønske om at overtage 3kløveren. Økonomi/Personaleforhold Der vil skulle gennemføres en lang række beregninger, ligesom der vil skulle ske bygningsgennemgang mv., såfremt, der skal arbejdes videre med overtagelse af de 2 afdelinger. Kommunikation/Høring Handicaprådet orienteres om Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning. Indstilling

14 Handicaprådet Mødedato Side 14 Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at der ikke arbejdes videre med at overtage Region Hovedstadens institution 3kløveren. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn, Allan Berg Mortensen Gitte Kondrup (A) var mødt som stedfortræder for Thomas Horn (A). Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen godkendt. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Orientering foretaget.

15 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Tilbagemelding på høringssvar af 28. september 2015 om diabetesudbudsmaterialet. Orientering om Socialt/julearrangement 8. december Orientering om mødeafholdelse 18. april 2016 temamøde om budget Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Lene Fritzbøger Andersen, Lars Løgstrup Meddelelser givet.

16 Handicaprådet Mødedato Side 16 Bilagsliste 2. Kvalitetsstandarder for SSI til høring i Handicaprådet 1. Introduktion til kvalitetsstandarder 2016.pdf (246138/15) 2. Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats.pdf (246140/15) væresteder.pdf (246142/15) socialpædagogisk støtte.pdf (246143/15) Borgerstyret, personlig assistance.pdf (246144/15) Ledsagelse.pdf (246145/15) kontaktperson til døvblinde.pdf (246146/15) og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug.pdf (246147/15) beskyttet beskæftigelse.pdf (246148/15) aktivitets- og samværstilbud.pdf (246149/15) midlertidige botilbud.pdf (246150/15) længerevarende botilbud.pdf (246133/15) forsorgshjem.pdf (246135/15) 14. ABL 105 og SEL 85 længerevarende botilbud uden døgndækning.pdf (246136/15) 15. ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning.pdf (246137/15) 16. Lov om specialundervisning.pdf (246139/15) 17. STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.pdf (246141/15) 3. Beslutning om Handicaprådets deltagelse i samarbejde om planlægning af workshop om handicap og job 1. Angående handicappede og arbejdsmarkedet (237667/15) 4. Opsigelse af driftsoverenskomst med Lindevangshjemmets Fond 1. gældende driftsoverenskomst 2015.pdf (156527/15) 2. Lindevang - Notat vedr Lindevang docx (229672/15)

17 Bilag: 2.1. Introduktion til kvalitetsstandarder 2016.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

18 Introduktion til kvalitetsstandarder 2016 Godkendt i Socialudvalget XX.Xx Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder 2016 for voksne med særlige behov indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau for alle ydelser efter Lov om Social Service, Lov om Specialundervisning for voksne, Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og Sundhedsloven inden for Socialudvalgets ansvarsområde. Formål med kvalitetsstandarderne Formålet med kvalitetsstandarderne er at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser. Derved skabes overensstemmelse mellem borgerens oplevede behov, den visiterede ydelse og det, der konkret leveres. Kvalitetsstandarderne er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området samt for de ledere og medarbejdere, der leverer ydelserne. Således er kvalitetsstandarderne: Center for Særlig Social Indsats oktober 2015 Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. En fælles referenceramme for medarbejdere og ledelse i Center for Særlig Social Indsats. Et arbejdsredskab for visitation og foranstaltningsdel i Center for Særlig Social Indsats. Et værktøj til sikring af ensartethed i sagsbehandlingen for borgerne i Helsingør. Hvad beskriver kvalitetsstandarderne? Kvalitetsstandarderne er udtryk for det serviceniveau, som er politisk besluttet i Helsingør Kommune. Kvalitetsstandarderne beskriver: Et serviceniveau, der har sammenhængskraft mellem sagsbehandling, visitation og udførelse af ydelsen med udgangspunkt i de samlede politikker for Helsingør Kommune. En helhedsorienteret rådgivning, sagsbehandling og indsats, som med en løsningsfokuseret og rehabiliterende tilgang tager udgangspunkt i den enkelte borgers egne kompetencer og ressourcer. Den enkelte kvalitetsstandard fungerer dermed som et grundlag for sagsbehandling og visitation inden for det konkrete paragrafområde. Rehabilitering og recovery som grundprincipper i rådgivning, visitation og indsats til mennesker med funktionsevnenedsættelser og skal ses i sammenhæng med de enkelte tilbuds ydelsesbeskrivelser. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. Kvalitetsstandarderne revideres en gang årligt og lægges op til politisk beslutning i Socialudvalget i Helsingør Kommune.

19 Introduktion til kvalitetsstandarder 2016 Ydelseskataloger De konkrete beskrivelser af målgruppe, antal pladser, fysiske rammer, pædagogisk fokus, særlige aktiviteter, åbningstider med videre, fremgår derfor af Ydelseskataloger for bo- og dagtilbud i Center for Særlig Social Indsats. Disse findes på Helsingør Kommunes hjemmeside Målgruppe Målgruppen for Center for Særlig Social Indsats er i lovgivningen beskrevet som personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er fx borgere med: Fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser, såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. Psykiske funktionsevnenedsættelser såsom udviklingshæmning, autisme, aspergers- og andre syndromer. Psykosociale funktionsevnenedsættelser, herunder sindslidelser. Særligt svære følger af fx alkohol- og/eller stofmisbrug. Særligt svære sociale problemer, fx hjemløshed. Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle borgere med betydelige funktionsevnenedsættelser og/eller særlige sociale problemer. Betegnelser Betegnelsen Myndigheden bruges i kvalitetsstandarderne om afdelingen Visitation og Indsats i Center for Særlig Social Indsats. Betegnelserne Udfører eller Tilbud bruges om de institutioner, som leverer ydelserne. Betegnelsen Borger bruges om de mennesker, som bruger en kommunal ydelse i Center for Særlig Social Indsats regi. Betegnelserne Lov om social service, Serviceloven og forkortelsen SEL er synonymer. Læsevejledning til kvalitetsstandarder Udgangspunktet for læsning af alle kvalitetsstandarder er dokumentet Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats. Her beskrives overordnede værdier og tilgange, rammer, sagsbehandlingspraksis, visitation og krav til dokumentation og effekt i arbejdet på det specialiserede socialområde i Helsingør Kommune. De enkelte kvalitetsstandarder beskriver de forskellige ydelsers indhold og formål samt målgruppe. Herunder ses en oversigt over, hvad hver kvalitetsstandard indeholder: Beskrivelse af formål Gengivelse af lovgrundlag Beskrivelse af målgruppe Angivelse af Helsingør Kommunes leverandører Beskrivelse af visitationsprocedure Angivelse af ydelsens varighed 2 / 3

20 Introduktion til kvalitetsstandarder 2016 Angivelse af borgerens egenbetaling Beskrivelse af indhold, herunder aktiviteter og omfanget af ydelsen Henvisning til hvor man kan se sagsbehandlingsfrist Klagevejledning Angivelse af hvem der har tilsynsforpligtelsen Beskrivelse af eventuelle særlige forhold for den pågældende foranstaltning Oversigt over kvalitetsstandarder Paragraf Alle SEL 79 SEL 85 SEL 96 SEL 97 SEL 98 SEL 101 og Sundhedslovens SEL 103 SEL 104 SEL 107 SEL 108 SEL 110 ABL SEL 85 ABL SEL Lov om specialundervisning STU Område Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Væresteder Socialpædagogisk støtte Borgerstyret, personlig assistance Ledsagelse Kontaktperson til døvblinde Social behandling af stofmisbrug Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Forsorgshjem Længerevarende botilbud uden døgndækning Længerevarende botilbud med døgndækning Specialundervisning for voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 3 / 3

21 Bilag: 2.2. Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Center for Særlig Social Indsats oktober 2015 Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Godkendt i Socialudvalget XX. xxxx 2015

23 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Indhold Overordnede værdier og tilgange... 3 Livskvalitet... 3 Recovery og rehabilitering... 3 Brugerinddragelse og fastholdelse... 3 Rammer... 4 BUM-modellen... 4 Godkendelse og tilsyn... 5 Sagsbehandling... 5 Voksenudredningsmetoden... 5 Sagsbehandlingspraksis i forbindelse med myndighedsafgørelser... 6 Sagsbehandlingsfrister... 7 Visitation... 7 Principper for visitationspraksis... 7 Dokumentation og effekt... 8 Journalføring... 8 Handleplaner og mål... 8 Løbende vurdering af effekt... 9 Opfølgning... 9 I følgende notat beskriver Center for Særlig Social Indsats værdigrundlaget og grundlæggende sagsbehandlings- og dokumentationsprincipper for alle afgørelser og indsatser på det specialiserede socialområde for voksne i Helsingør Kommune. Til sidst gives en introduktion til Kvalitetsstandarder Kerneopgave i Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune: Vi bidrager til, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv. 2/10

24 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Overordnede værdier og tilgange Livskvalitet Indsatsen på det specialiserede socialområde for voksne i Helsingør Kommune bygger på en værdi om livskvalitet for den enkelte. Det betyder, at alle professionelle i samarbejdet med borgeren skal forholde sig direkte til, hvordan livskvaliteten bliver bedre for den enkelte. Livskvalitet måles ud fra den enkelte borgers mulighed for at leve et liv på egne betingelser med udgangspunkt i det, der er vigtigt for den enkelte. Recovery og rehabilitering Center for Særlig Social Indsats arbejder ud fra en løsningsfokuseret, rehabiliterings- og recoveryorienteret tilgang. Recovery Recoverybegrebet bruges om det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering Rehabilitering er, ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 1, en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har - eller er i risiko for at få - betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I et rehabiliterende perspektiv er der fokus på samarbejdsprocessen mellem fagprofessionel og borger, den enkeltes funktionsevner og effekten af indsatsen. Både borgere med udviklingshæmning og psykiske lidelser eller sociale problemer tilbydes rehabiliterende støtteforløb, idet støtten bidrager til borgerens livskvalitet, udvikling og fastholdelse af færdigheder. Brugerinddragelse og fastholdelse Helsingør Kommunes sociale tilbud fokuserer på borgerinddragelse og aktiviteter, som fremmer borgerens livskvalitet og helbred, mulighed for at etablere og fastholde relationer til andre samt deltagelse i samfundslivet. Sagsbehandling og indsats tager udgangspunkt i borgeren som aktivt deltagende. Borgerens ønske om forandring Samarbejdet bygger på borgerens ønsker om forandring inden for den lovgivningsmæssige ramme, der er til rådighed, og som rådgiveren formidler til borgeren. Såvel rådgivning som den efterfølgende indsats skal derfor målrettes således, at borgeren har medindflydelse og oplever ejerskab. Fokus er på borgerens eget engagement, og på den forandring som borgeren selv har defineret som målet for indsatsen. Det vil sige, at borgeren skal føle sig set, hørt og forstået. Tilbuddene skal tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være 1 Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004) 3/10

25 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats fleksible og tage udgangspunkt i borgerens ressourcer. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Fastholde og udbygge netværk Helsingør Kommune prioriterer lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk, herunder at arbejde/træne mod større selvstændighed og bryde isolation. Borgere og pårørendes indflydelse Hvis borgerne i Helsingør Kommunes tilbud ikke kan tage vare på egne forhold, inddrages de pårørende eller evt. værge. For borgere, der er omfattet af personligt værgemål, inddrages værgen. Pårørende eller andre nærtstående personer inddrages efter samtykke fra borgeren. Derudover sker brugerindflydelsen på tre niveauer: 1) Ved visitation til de sociale tilbud indledes et samarbejde med borgeren og ofte de pårørende. 2) På botilbuddene oprettes der normalt beboerråd og/eller beboermøder. Her har borgerne medindflydelse på forhold af interesse for dem. I den udstrækning borgerne ikke magter at deltage i beboerråd, er der fokus på at inddrage pårørende. Der er etableret pårørenderåd på de botilbud, hvor borgerne har de mest omfattende funktionsevnenedsættelser. 3) Derudover er der i Helsingør Kommune et Handicapråd, der er med til at sikre brugerindflydelse omkring overordnede forhold for mennesker med handicap og handicappolitikken i kommunen. Handicaprådet har høringsret og rådgiver kommunen omkring handicappolitiske spørgsmål samt administrative initiativer på handicapområdet. Indgreb i selvbestemmelsesretten Alle foranstaltninger er omfattet kapitel 24 i Lov om social service vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Rammer BUM-modellen Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en dialogbaseret Bestiller Udfører Modtagermodel (BUM-model). Bestiller har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for de beskrevne ydelser jf. gældende lovgivning og kvalitetsstandarderne. Udfører har ansvaret for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for det politisk fastsatte kvalitetsniveau. Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af tildelte ressourcer, således at fysiske rammer og medarbejderressourcer matcher borgerens aktuelle behov. Modtager/borgeren har ansvar for - og betragtes som ekspert i - eget liv. Det betyder, at hverken bestiller eller udfører fratager borgeren ansvaret for sig selv, men understøtter borgerens egne bestræbelser efter at skabe den forandring, som borgeren ønsker i sit liv. 4/10

26 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Borgeren definerer altid det, der er vigtigt i hans eller hendes liv, og det er bestiller og udførers opgave, i samarbejde med borgeren, at finde frem til den hjælp, der medvirker til opfyldelse af borgerens egne mål. Borgeren skal tro på indsatsen og opleve denne som menings- og virkningsfuld. Det er både udfører og bestillers opgave at justere hjælpen efter den oplevelse, som borgeren har. Godkendelse og tilsyn De forskellige botilbud samt Rusmiddelcentret i Helsingør Kommune er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Frederiksberg, der er tilsynsmyndighed. Aktivitets- og samværstilbud samt beskæftigelsestilbud er ikke omfattet af Lov om Socialtilsyn, og Helsingør Kommune fører selv tilsyn med disse. Sagsbehandling Al sagsbehandling hviler på retssikkerhedslovens principper. Det vil sige, at Center for Særlig Social Indsats har pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt, og at borgere har pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold, som kan have betydning for hjælpen. Myndighedens opgave er at koordinere samarbejdet mellem borgeren, pårørende, udførerne og relevante fagpersoner, så de aftalte mål for samarbejdet bedst muligt kan opnås. Voksenudredningsmetoden Rådgiveren i Myndigheden vurderer behovet for støtte ud fra borgerens funktionsevne. Det betyder, at vurderingen tager udgangspunkt i de kompetencer den enkelte borger har og har brug for at udvikle. Det betyder også, at vurderingen ikke tager udgangspunkt i diagnoser. Støtten skal altid anskues ud fra det, der er til stede som kompetencer hos den enkelte borger, aldrig ud fra det der mangler. I visitationen til ydelser efter Servicelovens bestemmelser anvender Myndigheden i Center for Særlig Social Indsats Voksenudredningsmetoden (forkortet VUM) for at sikre systematisk sagsbehandling. Udredningsværktøjet bruges til at udrede og vurdere den enkelte borgers funktionsniveau og behov for støtte. Udredningen baseres på samtale med borgeren, eventuelt pårørende og udtalelser indhentet fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre centre i Helsingør Kommune, læger, hospitaler, mv. Figur 1: Temaerne i udredningen Udredningen er todelt, således at sagsbehandleren først vurderer funktionsevne og funktionsevnenedsættelse fra 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Herefter vurderes borgerens samlede behov. Med udredningens 11 temaer sikres, at borgerens samlede livssituation drøftes med borgeren med udgangspunkt i det ønske om støtte og forandring, som borgeren giver udtryk for. Dels fordi temaerne i sig selv er rummelige, dels fordi det er borgerens muligheder frem for begrænsninger, der er omdrejningspunktet for vurderingen. Metoden er derfor i tråd med den rehabiliterende 5/10

27 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats tankegang (som beskrevet i afsnit 0) og skaber et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Den samlede funktionsvurdering angives ud fra fem niveauer, som er en samlet, fagligt baseret opsummering på scoren på de temaer, der har været relevante i udredningen: A = Ingen problemer B = Lette problemer C = Moderate problemer D = Store problemer E = Fuldstændige problemer Alle myndighedsafgørelser skal derfor være en sammenfatning af beskrivelsen af den enkelte borgers funktionsevne, funktionsevnenedsættelse samt ønsker til hjælp og støtte. Sagsbehandlingspraksis i forbindelse med myndighedsafgørelser Kontakt mellem borger og Myndighed Når en borger ansøger om en ydelse i Center for Særlig Social Indsats, vil en rådgiver inden for 14 dage kontakte borgeren med henblik på at aftale det videre forløb. Borger og rådgiver tilrettelægger sammen det første møde. Mødet kan afholdes hvor borgeren ønsker, eksempelvis i borgerens eget hjem. Hvis borgeren er indlagt på hospital, kan mødet foregå her. Borgeren har altid mulighed for at have en pårørende/bisidder med. Rådgiveren vil ved første kontakt med borgeren informere om rettigheder og pligter samt orientere om sagsforløbet. Rådgiveren registrerer henvendelser til Center for Særlig Social Indsats elektronisk. Rådgiveren inddrager borgeren i sagsbehandlingen og i konkretiseringen af indsatsmål, og sørger for at partshøre borgeren i udredningen inden der træffes en afgørelse i Myndigheden. 141-handleplan Myndigheden har pligt til at tilbyde at udarbejde en af handleplan, når kommunen yder hjælp til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder (SEL 141, stk. 2.1 og 2.2). 141-handleplanen skal indeholde: Formålet med indsatsen Hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet Den forventede varighed af indsatsen Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Borgeren har ret til at afvise udarbejdelse af handleplan. Hvis borgeren ikke ønsker en handleplan skal Myndighed alligevel altid angive indsatsformål og indsatsmål i bestilling til udfører. Se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. for en illustration af flowet mellem borger, myndighed og udfører. 6/10

28 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Sagsbehandlingsfrister Center for Særlig Social Indsats arbejder med følgende sagsbehandlingsfrister: Område Generel tidsfrist Lovgrundlag Væresteder Serviceloven 79 Socialpædagogisk støtte 4 måneder Serviceloven 85 BPA 5 måneder Serviceloven 96 Ledsageordning 3 måneder Serviceloven 97 Kontaktperson døvblinde 3 måneder Serviceloven 98 Merudgifter 3 måneder Serviceloven 100 Beskyttet beskæftigelse 3 måneder Serviceloven 103 Aktivitets og samværstilbud 3 måneder Serviceloven 104 Midlertidigt botilbud 5 måneder Serviceloven 107 Længerevarende botilbud 5 måneder Serviceloven 108 Specialundervisning 15 arbejdsdage Lov om specialundervisning for voksne STU 3 måneder Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Ovenstående tidsfrister gælder fra det tidspunkt, hvor Center for Særlig Social Indsats modtager borgerens ansøgning. Såfremt tidsfristen ikke kan overholdes, vil rådgiveren skriftligt give borgeren besked om, hvornår borgeren kan forvente at modtage en afgørelse. Det er rådgiveren, der vurderer, hvilke oplysninger, der er nødvendige at indhente, og hvornår sagen er tilstrækkelig oplyst til, at rådgiveren kan træffe en afgørelse. Når Myndigheden har bevilget en ydelse til borgeren i et af Helsingørs egne tilbud, vil tilbuddet kontakte borgeren indenfor 10 arbejdsdage. Visitation I Myndigheden i Center for Særlig Social Indsats er der på nogle områder udlagt afgørelseskompetence til rådgiverne og på andre områder træffer Visitationsudvalgene afgørelsen. Principper for visitationspraksis For al visitation i Center for Særlig Social Indsats gælder følgende principper: Myndighed og Visitationsudvalg visiterer ud fra et rehabiliterende perspektiv med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation. Myndighed og Visitationsudvalg møder borgeren med positive forventninger, baseret på tanken om, at alle mennesker har ressourcer og mulighed for at videreudvikle deres færdigheder og kompetencer. Myndighed og Visitationsudvalg arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på recovery-processer. Myndighed og Visitationsudvalg tilbyder altid den mindst indgribende foranstaltning, der opfylder borgerens behov. Rådgiver og udfører tilrettelægger sagsbehandling og indsats således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab til målsætningen for indsatsen. Rådgiveren inddrager borgeren i udvælgelsen af tilbud med henblik på at etablere et tilbud, der både svarer til borgerens ønsker og behov og som giver størst mulighed for optræning og læring i at mestre eget liv. Visitation og arbejdet med borgerens målsætninger tager udgangspunkt i en viden om de indsatser, hvor effekten kan dokumenteres. 7/10

29 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Myndighed og udfører har fokus på opfølgning på borgerens mål og dermed effekt af indsatsen. Helsingør Kommune prioriterer lokale løsninger og gruppebaserede tilbud, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk, herunder at arbejde/træne mod større selvstændighed og bryde isolation. Alle borgere i Helsingør Kommune orienteres om beskæftigelses-, fritids- og idrætstilbud. Sundhedsfremmende foranstaltninger er tænkt ind i såvel visitation som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå borgerens mål. I visitationen vurderer rådgiveren/visitationsudvalgene om en given støtte/hjælp lovgivningsmæssigt hører til et andet område. For så vidt angår Lov om Social Service skal afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn (SEL 1, stk. 3). Dokumentation og effekt Borgeren skal gives et tilbud og en indsats, som virker og som er gavnlig i forhold til at nå de mål og ønsker til forandring, som borgeren har. Dokumentationen skal beskrive den indsats, som udfører har leveret og måle den effekt, som borgeren har oplevet set i forhold til de mål, borgeren har opstillet sammen med rådgiveren. Dokumentationen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren. Journalføring Både Myndigheden og Helsingør Kommunes egne tilbud er forpligtet til at føre journal, herunder at iagttage reglerne om notatpligt. Ligeledes forudsætter Helsingør Kommune, at eksterne udførere dokumenterer indsatsen efter samme principper. Udførerne fører løbende journal i Bosted System, og rådgiverne i Myndigheden fører journal i incorp Portal. Udførerne skal notere indsatser og resultater i forhold til indsatsmål, som Myndigheden i samarbejde med borgeren har opstillet. Rådgiverne i Myndigheden skal føre journal i overensstemmelse med Offentlighedslovens 13 og de forvaltningsretlige principper. Det er Myndighedens opgave at følge op på hvorvidt tilbuddet, som borgeren er blevet visiteret til, har den ønskede effekt. Handleplaner og mål 141-handleplan Når borgeren visiteres til en foranstaltning skal vedkommende tilbydes en handleplan jf. Servicelovens 141. Se også afsnit 0. Handleplanen skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret social indsats og bidrage til en fælles forståelse mellem borger og myndighed om den sociale indsats. Borgeren kan selv bestemme om han/hun ønsker en handleplan, men myndigheden skal altid formulere indsatsmål i samarbejde med borgeren, SMART e MÅL: Derudover skal der være fokus på, at der er en sammenhæng mellem målene, således at arbejdet på at opnå ét mål ikke står i vejen for at opnår et andet. 8/10 Figur 2: SMART'e mål

30 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats som udfører kan arbejde med. Indsatsmål skal være SMART formuleret (se Figur 2) Pædagogisk plan På baggrund af Myndighedens formulerede indsatsmål skal udfører i løbet af de første tre måneder udarbejde en pædagogisk plan i samarbejde med borgeren. I den pædagogiske plan skal udfører forholde sig myndighedens funktionsudredning og beskrive den generelle pædagogiske indsats ift. de temaer, som er relevante for den konkrete borger. Temaerne i den pædagogiske plan er de samme som temaerne i voksenudredningsmetoden (se Figur 1). Derudover skal udfører forholde sig til de indsatsformål og indsatsmål, som borgeren sammen med rådgiver i Myndigheden har udarbejdet. For at kunne arbejde med indsatsmålene skal udfører og borger på baggrund af indsatsmålene opstille konkrete delmål, som de løbende følger op på og dokumenterer i forhold til. Delmålene skal ligeledes sættes ud fra modellen om SMART e mål, og være positivt definerede. Løbende vurdering af effekt Feedback Informed Treatment Udfører anvender Feedback Informed Treatment eller feedbackorienteret behandling (FIT) som redskab til at måle og dokumentere borgerens oplevelse af effekten af indsatsen/tilbuddet, samt borgerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. Både indsatsen og samarbejdet bliver således evalueret. Myndigheden skal anvende data fra FIT i opfølgningen på indsatsen sammen med borgeren. FIT kan anvendes uafhængig af specifik målgruppe, behandlingsmetoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Formålet er at evaluere og forbedre kvaliteten og effekten af forskellige indsatser og metoder, og er godkendt af Socialstyrelsen som et evidensbaseret redskab 2. Opfølgning Statusevaluering og opfølgning Myndigheden har ansvar for at følge op på borgerens mål og indkalde til opfølgningsmøde første gang senest efter tre måneder. Udførerne i Helsingør Kommunes egne tilbud, såvel som eksterne aktører skal anvende Center for Særlig Social Indsats statusevalueringsskema. I statusevalueringen skal udfører forholde sig til, i hvilken grad indsatsmålene er opfyldt. På baggrund af udførers statusevaluering vurderer rådgiveren i Myndigheden, om der er grundlag for at justere på ydelsen. Efter første opfølgningsmøde anmoder rådgiveren i Myndigheden cirka en gang om året udfører om en statusevaluering. På baggrund af statusevalueringen vurderer rådgiver i Myndigheden, om der skal afholdes et opfølgningsmøde mellem borgeren og rådgiver. Borger har ret til at invitere en bisidder/partsrepræsentant og det kan være relevant at inddrage pårørende, og/eller samarbejdspartnere. Rådgiver indkalder til opfølgningsmødet. På opfølgningsmødet drøftes det i hvilken grad, indsatsmålene er nået: Om de skal revideres, eller der skal sættes nye og om borgeren har gavn af tilbuddet, eller om der skal findes andre løsninger. Løbende dialog mellem udfører og myndighed 2 Socialstyrelsen søgt 29/9 2015: 9/10

31 Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Såvel Helsingør Kommunes egne tilbud som eksterne udførere er forpligtet til at orientere myndigheden om væsentlige ændringer hos borgeren, der kan have betydning for udførerens arbejde med indsatsformålene, eksempelvis hvis borgeren ikke opholder sig på et botilbud eller ikke er aktivt deltagende i en aktivitet. Personrelateret tilsyn I de tilfælde hvor borgeren er visiteret til et botilbud eller modtager hjælp af så omfattende karakter, at det kan sidestilles med et botilbud, skal Myndigheden én gang årligt udføre personrelateret tilsyn, jf. SEL 148, stk. 2. Hensigten med det personrelaterede tilsyn er at følge op på handleplanen, jf. SEL 141. Borger taler med rådgiver om mål og ønske om forandring Udfører leverer statusevaluering ift. mål på baggrund af FIT og løbende dokumentation til rådgiver Rådgiver bruger Voksenudredningsmetoden og formulerer mål osv. i samarbejde med borger handleplan Rådgiver beder udfører om statusevaluering og laver opfølgning på baggrund af denne På baggrund af indsatsmål planlægger udfører og borger samarbejdet udarbejder pædagogisk plan og delmål Udfører og borger dokumenterer løbende effekten af indsatserne ift. målet vha. FIT. Figur 3: Flow mellem borger, rådgiver og udfører 10/10