Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Transkript

1 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for brugere og borgere. Vi skal have styr på økonomien og kunne tilrettelægge opgaverne optimalt. Samtidig skal vi kunne skabe attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø og inspirerende og synlige rammer for medarbejderne. Kvalitet i ledelsen er et afgørende svar på de udfordringer, alle ledere i Børn og Unge står over for i fremtiden. Varde Kommunes overordnede ledelsesgrundlag blev i 2007 beskrevet med målet om at tydeliggøre, hvad der forventes af ledere i kommunen, og hvilke vilkår lederne har at agere under i 2007 og efterfølgende. Både forventninger og vilkår havde karakter af mål og pejlemærker, som lederne ville arbejde hen imod og løbende holde hinanden op på. Sammen med Varde Kommunes værdigrundlag var og er ledelsesgrundlaget betydningsfulde dokumenter i ambitionen om at være en organisation i vækst og udvikling til glæde for alle borgere og ansatte i kommunen. Som i 2007 er det centrale spørgsmål fortsat Hvad er god ledelse, og det spørgsmål melder sig med fuld kraft anno 2014, hvor reformhastigheden er stor. Det betyder således, at der på mange af vores områder med reformerne er igangsat processer, hvor grundlæggende antagelser og systemer skal tilbageformes/omdannes kort og godt gentænkes! Vi har i chefgruppen måttet stille os selv det helt fundamentale spørgsmål: Hvad betyder alle reformtankerne og den generelle udvikling for, hvad god ledelse er i Børn og Unge? Hvad kan kommunens ledelsesgrundlag anno 2007 med fordel suppleres med? Hvad er det for en ny fortælling, der skal skrives de næste år? Vi tror, den nye historie om god ledelse i Børn og Unge i Varde kommune er en re-fortælling om meningen med og indholdet af god ledelse. Det er en fortælling om udfordringen og bevægelsen fra aktivitet til effekt; fra undervisning til læring; fra foranstaltning til virkning, fra organisering til udvikling, og om, hvad det betyder for god offentlig ledelse. Læs med i det følgende! Udfordringerne i den nuværende og fremtidige virkelighed Vi ser en virkelighed, der er kendetegnet af: at en langt større andel af befolkningen, forsørges af offentlige midler end tidligere og i forhold til andre lande, at den økonomiske udvikling sætter begrænsninger for, hvad det offentlige kan håndtere af opgaver, en demografisk udvikling som i sig selv udfordrer velfærdssamfundet, og som ses i Varde, hvor vi får færre børn og flere ældre i fremtiden, at Varde Kommune præges af afvandringen fra land til by, hvor flere - og ofte de højtlønnede - bosætter sig i større byer ofte i øst-danmark eller i udlandet, en række nationale og internationale undersøgelser, der gennem de sidste 10 år har vist, at der er for mange unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige færdigheder og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, at alt for stor del af ungegenerationen ikke har fået de nødvendige forudsætninger for

2 at finde fodfæste i voksenlivet. F.eks. har vi ca unge på offentlig forsørgelse i Varde Kommune, som ikke umiddelbart er lykkedes med at klare sig selv i voksenlivet at en del børn og unge ikke trives, hvilket kommer til udtryk i misbrugsproblemer, kriminalitet, hjemløshed, livsstilssygdomme etc., en tendens til pres på udgifterne til specialforanstaltninger og krav om øget inklusion på normalområdet og at den negative sociale arv stadig giver ulighed. En stor del af ressourcerne og økonomien i Danmark ligger i den offentlige sektor. Vi har valgt en model, hvor vi betaler meget af vores indkomst til at løse fælles opgaver og omfordele samfundets værdier til hinanden. I offentligt regi - særligt i kommunerne - løses væsentlige opgaver til glæde for os alle: dagtilbud, skoler, ældreomsorg, hjælp til mennesker med særlige behov osv. Når så stor en del af pengene bruges i kommunerne, er der også store forventninger til, at vi kan gøre det godt og give alle mennesker i samfundet det, de har brug for. I dette ligger der et ønske om at skabe et samfund med højere etiske og moralske standarder, f.eks. inklusionstænkningen på børne- og ungeområdet, og bedre metoder og tilgange i arbejdet med at skabe et godt, demokratisk og fremtidssikkert samfund. I forhold til børne- og ungeområdet er der en generel opfattelse i samfundet af, at vores børn og unge ikke bliver så dygtige og livsduelige, som de kunne være. At der er et potentiale, som kan forbedres: Vores dagtilbud, vores skoler og vores hjælp til børn, der har vanskelige betingelser og opvækstvilkår, skal være bedre. Derfor er der fra alle sider - skatteborgere og nationale og lokale politikere - en forventning om, at vi skal sikre value for money, at vi skal få meget og gerne mere ud af midlerne, så alle børn og unge - og det vil sige flere børn og unge - klarer sig bedre end i dag. At flere får en uddannelse, at flere kommer i job og dermed kan klare sig selv. Vi har i den forbindelse stærkt brug for udvikling og læring, der er god for alle børn og unge og individuelt for det enkelte barn. God udvikling og læring baserer sig på overholdelse af almindelige etiske normer og spilleregler. God udvikling og læring kan ikke være god nok i sig selv, den er kun god, hvis den bibringer alle børn og unge i Varde Kommune udvikling og læring. Vi skal i langt højere grad påvise effektfulde løsninger i forhold til det enkelte barns/elevs læring, effekten af forebyggelsestiltag, sundhedstilstanden blandt børn og unge og så videre. I den offentlige sektor, som Børn og Unge udgør en central del af, har vi altid fortløbende skullet tilpasse vores strukturer og processer til nye, ændrede vilkår i omverdenen. Men presset for tilpasninger er ikke blevet mindre i lyset af de seneste års udvikling ; det afspejler sig i den offentlige debat, hvor luften svirrer med begreber som: mere for mindre, modernisering, effektivisering kulminerende med nedsættelse af Produktivitets-kommissionen, der er optaget af performance, produktivitet og digitalisering som middel til offentlig værdiskabelse. Konklusionen er klar : vi skal fremover udvikle meget bedre service for meget færre midler. Opgaven i den fælles virkelighed Den fælles opgave i Børn og Unge er med afsæt i forskellige lovgivninger, fagligheder og institutionelle rammer, at alle børn trives, udvikler sig og lærer så meget som muligt i læringsmiljøer baseret på chancelighed og ambitioner for det enkelte barns progression. Vi skal løse opgaven med færre ressourcer med endnu bedre kvalitet og effekt for hvert enkelt barn. Det kræver, at vi er kreative i at finde løsninger, og at vi fort-

3 sat flytter os sammen og for hinanden og spiller medarbejderne og hinanden gode. - Frisættelse af det individuelle potentiale sker gennem anerkendelse, læring og trivsel. På det samlede børne- og ungeområde skal lederne sikre, at der gives muligheder for, at børn og unge kan udvikle en lang række forskellige kompetencer med det resultat, at den samlede kompetenceprofil vil være unik for den enkelte. Vi har stærkt brug for en udviklingsog læringssituation, hvor ingen børn og unge bliver hægtet af, lærer for lidt og forlader skolen/ institutionen med taberoplevelser og uden lyst til livet og til videre uddannelse. Der er al mulig grund til at undersøge, om ikke øget mangfoldighed og øget hensyn til forskellige måder at tænke og lære på, kan være med til at løse dette problem. Med John Deweys ord: Langt den vigtigste holdning, der kan skabes, er ønsket om at fortsætte med at lære og udvikle sig Hvad gavn er det til hvis individet i processens løb mister sin egen sjæl og frem for alt mister evnen til at fatte betydningen af sine fremtidige erfaringer, efterhånden som de dukker op?. Dette kræver, at hver institution, skole, afdeling og dermed den enkelte leder, arbejder med at udvikle eget fagområde i forhold til opnåelse af effekt, og at der kommer et udbredt helhedssyn på barnet/den unge, hvilket kræver, at der skabes rum til, at der kan trækkes kompetencer ind udefra og afgives kompetencer ind i andre afdelinger eller institutioner. Hvad vil og skal vi for at lykkes i Børn og Unge? - Hvad er vores Must Win Battles? I den nære fremtid skal vi fokusere på: Tilpasning af strukturer, organisering og arbejdsgange med afsæt i den politiske dagsorden.. God sektorvis ledelse skal afstemmes med udfordringerne, frembringes og udvikles. Vi skal organisere vores indsatser på tværs og på nye måder, så vi inddrager alle vinkler, viden og idéer omkring et barn og en familie og derved får den bedste effekt. Vi skal anvende digitalisering mere og klogere og organisere enklere arbejdsgange særligt i administrationen. Engagering af partnerskaber kommunalt og lokalt: Vi skal inddrage borgerne og parterne i Varde Kommune, så vi udnytter ressourcerne og de gode idéer bedst muligt. Vi vil: have fokus på effekten og kvaliteten for børnene/de unge og deres forældre hvis ikke det giver effekt, skal vi IKKE bruge penge, personale og ressourcer på det. anvende metoder, tilgange og arbejde i relationer, der virker, ellers afvikles disse. udvikle kreative løsninger og inddrage alle idéer vi afprøver nye veje for at gøre det bedre. bruge alle ressourcer i organisationen fornuftigt og effektivt - og vi skal have effektive sags- og arbejdsgange. løbende holde øje med måle - at vi kommer tættere på det, vi vil! Det betyder, at vi skal vælge nogle få mål, som vi følger sammen med politikerne og borgerne.

4 Det er målet for enhver leder på børn- og ungeområdet i Varde Kommune, at alle medarbejdere og ledere udfordres og opfordres til gennem anerkendelse, læring og et godt arbejdsmiljø at udvikle deres individuelle potentiale optimalt, således at ovenstående udleves, og målet for Børn og Unge kan indfries. God ledelses DNA Vi finder inspiration i Ole Fog Kirkebys tanker om, at god ledelse og virkelig professionalitet handler om at turde sætte sig selv på spil i varetagelse af andres tarv med udførelsen af lederskabet gennem flid, viden og ordentlighed. Alt dette med fundament i den gode vilje, nøgtern selvbesindelse, fagligt mesterskab og et vist mål af beskedenhed. Visionen er at sætte fuld knald på god ledelse som bærende for udviklings- og læringslysten og motivation for livslang læring og udvikling hos alle børn og unge i Varde Kommune. Vi bekender os til, at ledelse i Børn og Unge er centralt placeret til at rammesætte denne udvikling med fokus på udviklings- og læringsprojektet i en social kontekst. Det er også fornyelsens kunst, som er den pædagogiske ledestjerne for god ledelse i Børn og Unge. Evnen til at forny sig, nytænke, innovere og improvisere er central, og evnen til at tilpasse sig omverdenen globalt og lokalt er nødvendig. God ledelse i Børn og Unge har fokus på: Ledelse med klare visioner; god ledelse skaber mening, retning og helhedsforståelse og er målrettet, tydelig og autentisk. Ledere skaber med Kasper Holtens ord ikke mening i galskaben ved at rose og være kærlige i tide og utide, men ved at sige sandheden og være nærværende. Handlekompetence og mod; god ledelse udviser mod og handlekompetence og retter opmærksomheden på, at der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør. Meningsskabelse via inddragelse; værdiskabelsen sker gennem meningsskabelse sammen med medarbejdere, brugere, borgere og interessenter. Ordentlighed i ord og handlinger; god ledelse udviser flid gennem personlig flow-skabende aktivitet og ved at kalde situationen og tingene, det de er. Konsekvent fokus på værdiskabelse; god ledelse aflærer adfærd - også hos lederen - der ikke skaber værdi og tilegner sig nyt, der skaber værdi for barnet. Den fælles fortælling handler således om det fundamentale opgør med metoder, tilgange og relationer, der ikke virker om ikke at grave hullet dybere men et helt andet sted. Altså en mere forandrende, ledende ledelse og om at træde i karakter. En karakter, der handler om berøringsmod, forandringshåndtering og professionalisme; om medansvar, medledelse og meddeltagelse; og om mål, effekt (resultater) og feedback til nye mål. Den gode leder har ansvar over for borgerne og fællesskabet. Den gode leder er kendetegnet ved: Kvalitet for borgerne Lederen skaber effektive resultater for brugere og borgere. Lederen arbejder innovativt og strategisk med fokus på borgere, brugere og interessenter. Bidrager med løsninger på tværs af organisationen, når situationen kalder på tværgående initiativer.

5 Kvalitet for organisationen Lederen skaber resultater gennem arbejdsglæde og engagement. Lederen fokuserer på kvalitet, faglighed og en effektiv organisation. Lederen sikrer, at medarbejderne bliver set, hørt og forstået, men også udfordret og flyttet imod nye mål. Lederen agerer hensigtsmæssigt i en politisk styret organisation på alle niveauer. Det personlige lederskab Lederen kommunikerer åbent, konstruktivt og fremadrettet. Lederen har en personlig integritet præget af balance, ansvar og troværdighed. Lederen påtager sig ledelse med mod, vilje, engagement og arbejdsomhed. Kurs, koordinering og Commitment Fælles kurs, koordinering og commitment er grundlæggende elementer i ledelse i Børn og Unge. Det er med fælles, engagerende og realistiske visioner, mål og opgaver, at vi sammen kan sætte kursen gennem prioritering. Ved at kigge på os selv og hinanden, kan vi udvikle organisationsstrukturer og samarbejdsprocesser, som bygger på fælles opfattelse af ansvar og roller baseret på deling af information og viden. Det er vores klare overbevisning, at vi sammen kan håndtere trivsel, tvivl og usikkerhed via samskabelse af relationer og netværk, der bygger på tillid til hinanden, og at vi vil kvalitet i opgaveløsningen i Børn og Unge. Chefgruppen Børn og Unge, januar (Doknr ).