Neuropædagogik hvad er det?

Transkript

1 Neuropædagogik hvad er det?

2 Definitioner på neuropædagogik

3 Neuropædagogik Neuropædagogik tager udgangspunkt i: den aktuelle viden om hjernens funktioner om konsekvenserne af dysfunktioner efter skader, borgerens personlighed, evner og livshistorie Neuropædagogik skal ikke forstås som en bestemt fremgangsmåde/-metode, men mere som en forståelsesramme, en måde at tænke på. Der tages altid udgangspunkt i det enkelte individ. Man kan sige, at neuropædagogik er anvendt neuropsykologi.

4 Personen gør det rigtige, Hvis han kan! Du skal være detektiv og finde ud af hvad, der forhindrer ham i at gøre det rigtige. Dine bedste redskaber er: Din viden Tværfaglighed Dit hjerte Dine øjne Byg på personens stærke sider gør en forskel.

5 De 8 neuropsykologiske systemer System for social kognition Systemet for opmærksomhed/ vågenhed Hukommelsessystemet Systemet for tænkning af højere orden Det samlede neuropsykologiske system Det sproglige system Det motoriske system Det sekventielle system. Trin for trin Det spatiale system. Helheder

6 Er du opdraget til at være fejlfinder? Symptomer, problemområder, begrænsninger og risici. Eller er du opdraget til at være talentspejder? Ser du menneskets ressourcer og brugbare strategier?

7 Formålet med den neuropædagogiske indsats er: at skabe de mest optimale rammer for menneskets personlige, sociale og faglige//jobmæssige udvikling. Det fornemmeste mål er: at skabe så megen livskvalitet som muligt. Derfor: vælg dine professionelle bekymringer med omhu og start altid med personens egne ønsker. Én ting ad gangen. Den neuropædagogiske indsats skal foregå på baggrund af en grundigt tværfagligt udredning.

8

9 En borger en plan

10 Fra NPU til handleplan Neurologi Hjernen i mennesket Neuropsykologisk undersøgelse Neuropædagogik Mennesket i hjernen Handleplan ex. Didaktik -Komunikationsgruppe -Apraksigruppe -Hukommelsesgruppe -Frontalgruppe -Rum-retningsgruppe Kjeld Fredens

11 Neuropædagogikken er som et spil kort.

12 Genoptræning, vedligeholdelse eller kompensation Genoptræning versus kompensation I det neuropædagogiske arbejde skal man hele tiden overveje, hvilke funktioner der bør genoptrænes, vedligeholdes og hvilke der bør kompenseres for.

13 Læring: zonen for nærmeste udvikling Vygotsky

14 Handleplaner er nøglen til en god neuropædagogisk rehabilitering en nødvendighed. Herunder nogle forslag til handleplaner. Ikke en gennemgang af de enkelte handleplaner.

15 Behandlingsmål: SMART S = specifikt Konkret, detaljeret. Klart billede af målet Det er tydeligt, hvilken person det drejer sig om, hvor og hvordan personen skal opnå resultater. M = målbart målene skal skrives i målbare termer. A = acceptable attraktiv er det ud fra personens behov for hjælp et acceptabelt mål? - er målet attraktivt for personen og netværket? Er målet udfordrende nok? R = realistisk - er målet opnåeligt i forhold til personens muligheder? T = tidsperspektiv - er det tydeligt, hvornår handlingen sættes i gang, og hvornår et mål skal være opnået?

16 Personen Thomas Resultatet af behandlingen set via adfærd SMART - MÅLSÆTNING Thomas kan indtage en god samtalepositur. Hoften må ikke bøjes mere end 160 grader. Træning i samtalerummet (styrop-stang sættes foran på Thomas, så han selv kan mærke/høre, når han bøjer frem video - ekstemporalspil Situation i hvilken Når Thomas samtaler med andre mennesker Hvordan Når Thomas kan være sammen med og tale med andre mennesker uden at virke truende Målbart: hvor tit? Hvor langt? Hvor meget? Thomas kan med hjælp huske at have en kropsholdning, der ikke er truende, når han taler med andre mennesker. Hver gang. Hvornår skal målet være nået? Indenfor 1 måned. Startdato 10/ evalueringsdato 10/

17 GAS: Goal Attainment Scaling At måle de opnåede mål GAS udviklet i psykiatrien USA midt 70 Tilpasset til dansk 1998 K. Ranium Kan bruges af alle faggrupper specielt de mere bløde fag.

18 1. At lave min egen mad 2. At tage tøj på 3. At udføre personlige hygiejne 4. At vaske op 5. At tage tøj på 6. At tage mig af økonomi 7. At finde rundt 8. Vedholde, at klare daglige ansvarsområder 1. At overholde aftaler til tiden 2. Vedholde arbejde. Aktiviteter, når jeg keder mig eller er udtrættet 3. Huske, hvad jeg fik at spise i aftes 4. Huske navne på folk jeg ofte ser 5. At huske mine daglige gøremål 6. At huske vigtige ting jeg skal gøre 7. At planlægge daglige gøremål 8. At forstå nye instrukser 8 ADL 8 Kognitivt 7 Interpers 7 Emotionelt 1. At starte en samtale i en gruppe 2. At søge hjælp hvis jeg bliver forvirret 3. Klare diskussioner med folk jeg kender godt 4. Passende opførsel når sammen med venner 5. At vise mine følelser til andre 6. At indtage en god samtalepositur 7. Erkende når jeg sårer andre 1. At tilpasse mig når der sker uventede ændringer 2. At modtage kritik fra andre 3. At kontrollere min gråd 4. At kontrollere temperament når bringes ud af balance 5. At undgå at blive trist eller deprimeret 6. At kontrollere mine følelser så de ikke påvirker evnen til klare daglige gøremål 7. At kontrollere min latter

19 Thomas GAS Orienteringsvanskeligheder Tal Objektiv adfærdsbeskrivelse 4 meget bedre end forventet Kan bruge alle funktioner i GPS en 3 bedre end forventet Kan bruge mere end én funktion i GPS en 2 forventet fremgang Selvstændigt bruge GPS til at finde nye adresser 1 nuværende funktion Kan bruge GPS med verbal guidning 0 mindre end forventet Kan ikke bruge GPS

20 SMTTE modellen Observation og handling.

21 SMTTE - model Beskrivelse Udfyld Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Hvad er vilkårene og nuværende status? Hvad er målet med indsatsen? Hvilke tiltag skal igangsættes? Hvilke tegn kan du se på, at du er på vej mod målet? Er målet nået? Hvorfor/ hvorfor ikke?

22 Lars apopleksi - angst. Ressourcer: kan sige til og fra. God til at tale med andre. Snakkesalig, vil gerne fortælle, kan lave aftaler. Kan godtage forklaringer. Kan tage mod en undskyldning. God til at lytte. God til at sætte andre i gang med arbejde. Kognitive problemer Hukommelses- og indlæringsvanskeligheder Overbliksvanskeligheder Angst/utryg = råber Behov Forudsigelighed Kontinuitet Gentagelser Konkret kommunikation Meningsfulde aktiviteter Struktur Tryghed Struktur Forklaringer Personalet er nærværende Ikke at være alene med egne tanker Faste aftaler Strategi Faste rutiner Tro mod aftaler Gentagelser Give Lars feed back fortælle ham, hvor vi er i forløbet. En opgave ad gangen delmål. Korte præcise beskeder + checke efter, om Lars har forstået, hvad der blev sagt. Faste rutiner, Lars er med og besluttende. Videreformidling af, hvis der er afvigelser. Ensartethed. Enstrengede aktiviteter. Overholde aftaler. Kun to valgmuligheder. Gøre frem for at spørge Man skal sige, hvem man er, og om man har været der tidligere. Evaluere sammen med Lars undervejs og efter proceduren. Faste aftaler. Sige et bestemt tidspunkt og sige, hvornår man kommer igen. Skriv. Tv et skal tændes, når Lars er alene. Når han skal ud af huset, skal han have en kendt personale med. Aktiviteter skal planlægges i god tid. Lars skal varsles og kende strukturen. Bente Jull og Susanne Bommelund.

23 Dato: Borgerens navn: X Bemærkninger Niveau 1 Tæt støtte Ydre styring Niveau 2 Visuel og verbal støtte Niveau 3 Visuel støtte Niveau 4 Indre styring Borgeren og fagperson laver opgaven sammen. Skal støttes ved behov med det samme. Borgeren bruger visuel og verbal guidning fra fagpersonen Borgeren anvender visuelt redskab lidt verbalt Anvender visuel støtte. Fagperson kan pege. Anvender visuel guidning uden støtte. Udfører opgaven alene. Kan se på guideseddel. Udfører opgaven uden guideseddel. Tager selv initiativ til at løse opgaven. Evt. ud fra kalender.

24 Handleplan for Lone Navn: Tidsrum: uge Område: Sprogudvikling Ansvarlig: Hanne Målsætter: Lene Status: Der er gode kompetencer omkring de sociale færdigheder. Ved arbejde er den foretrukne strategi er at aflure, hvad de andre gør i stedet for at spørge om hjælp. Strategien ser ud til at fungere på mange områder. Der ses vanskeligheder med at huske læste tekster sætte sprog på bruge det læste til noget. Mål: Målet er, at Lone kan: o Lytte til en historie og holde opmærksomheden o Kunne genfortælle korte sekvenser vha. billeder som støtte - læseforståelse. o Bruge relevante ord og ikke omskrive til funktioner o Kan fortælle i sætninger med mere end 5 ord o at kunne beskrive en hverdagsting som at beskrive for en blind, der ikke kender scenariet (dette kan også leges i hjemmet) Kvalitets kriterier: Det er vellykket, når pigerne kan: o når Lone nyder arbejdet - succes o lytte aktivt til en oplæsning (anden person eller computer) i minutter o genfortælle det læste vha. billeder fra historien. Der må gerne cues med ord eller spørgsmål o fortælle i længere sætninger. Nogle af sætningerne indeholder mere end 5 ord. o Kan beskrive en hverdagsting således, at de andre i gruppen kan gætte, hvad det er, der fortælles om.

25 Handlingsplan Undervisningsmidler/ Materialer: Evaluering I den lille gruppe med Kamma: Personerne i gruppen læser, eller Kamma læser højt. Billeder fra bogen lægges på bordet i den rigtige rækkefølge. Lone fortæller handlingen. Billederne kan også bruges til at finde den rigtige rækkefølge, når der er læst en vis mængde. Lone fortæller, hvorfor hun lægger billederne, som hun gør. Forklar 10 ord. Hanne har fundet 10 særlige ord fra den kommende historie. Lone søger at fortælle, hvad ordet betyder hvad kan det bruges til, hvis det er et navneord/sætter bevægelse på, hvis det er udsagnsord/ forbinder til andet passende ord, hvis det er tillægsord bruger det i en sætning mv. Ordene kan skrives på karton med billede og forklaring på bagsiden. Der kan spilles med disse kort efterfølgende. Evalueringen foretages løbende sammen med Lone. Her skrives dato, når Lone kan næsten eller kan Endelig evaluering på mødet d. 29/ Ny status: Funktion - opgave Kan lytte aktivt til oplæsning i 15 minutter Kan fortælle handlingen (kort) vha. billeder Kan fortælle om en hverdagsting, så andre kan gætte, hvad det er. Kan huske og forklare nye ord. Succes, hvis jeg kan huske 5 af 10 ord. Kan fortælle i sætninger på over 5 ord - 3 lange sætninger på fortælling er succes. Kan næsten Kan

26 Afmystificering Psykoedukation Indsigt og erkendelse Handicapforståelse Hvordan ved vi, hvad der er vores egne styrker og svagheder? Hvilke delelementer indgår i processen? Kit Malia omkring indsigt. 26

27 Ingen selvindsigt Normal selvindsigt For megen selvindsigt en belastning 27

28 Afmystificering Borgeren kan kun arbejde med sine vanskeligheder, hvis han forstår og indser dem. Borgeren har behov for ord, der kan hjælpe ham til at forstå og beskrive. Afmystificering en proces, hvor en fagperson taler med borgeren, ægtefælde, forældre og netværk om, hvilke vanskeligheder den erhvervede hjerneskade har medført fysisk, kognitivt og socialt. Via tests, observationer og samtaler kan man sammen finde frem til borgerens stærke sider, som der skal arbejdes ud fra. De neuropædagogiske tiltag skulle gerne finde en vej til at genvinde/udvikle færdigheder eller snyde problemerne. 28

29 Erkendelse er en hierarkisk proces (Barco, Crosson et al, 1989) Forudseende erkendelse On-line erkendelse Intellektuel erkendelse Det kan være meget forskelligt, hvornår erkendelse inden for de forskellige domæner: det fysiske, kognitive, sociale indtræffer. 29

30 30

31 Borgeren læser opgaven Gå til næste opgave Forskelle og ligheder mellem bedømmelserne samt andre forhold diskuteres f.eks.: 1. Hvilke færdigheder kræver denne øvelse? 2.Hvad var målet med denne øvelse? 3. Hvordan klarede du øvelsen? 4. Hvad har du lært? 5. Hvordan overføres det til hverdagen? Borgeren forudsiger hvor godt han/hun vil kunne udføre opgaven f.eks.: 1.Jeg er ikke i stand til at udføre denne opgave. 2.Jeg behøver hjælp. 3.Jeg er i stand til at udføre noget af opgaven. 4.Jeg vil være i stand til at udføre det meste af opgaven uden problemer. 5.Jeg kan klare hele opgaven uden problemer Neuropædagogen bedømmer hvor godt, det er gået f.eks.: 1.Ude af stand til at løse opgaven 2.Behov for hjælp 3.Kunne løse noget af opgaven 4.Kunne udføre det meste uden problemer 5.Kunne udføre opgaven uden problemer Borgeren udfører opgaven Borgeren vurderer hvor godt, han tror han har udført opgaven f.eks.: 1.Jeg var ikke i stand til at udføre opgaven 2.Jeg havde brug for hjælp til at udføre opgaven 3.Jeg var i stand til at udføre det meste af opgaven uden problemer 4.Jeg var i stand til at udføre det meste af opgaven uden problemer 5.Jeg kunne udføre opgaven uden problemer Kit Malia. 31

32 Selvvurdering / selvevaluering Hvor svær tror du denne opgave vil være? Let OK Lidt svær Svær Hvordan var denne øvelse? Let OK Lidt svær Svær 32

33 Strategier Hvilke strategier planlægger du at anvende ved løsning af denne opgave? Hvilke strategier vil du bruge, hvis du bliver afbrudt, for at kunne genoptage opgaven, hvor du slap? Hvilke strategier brugte du? 33

34 Overestimation of performance lowers self-efficacy Toglia and Kirk / Understanding awareness deficits following brain injury Overvurderer egne evner - forudser ikke egne vanskeligheder Uventet resultat opgaven mislykkes Forskellige reaktioner - rådvild, forvirret - manglende kontrol - lavere selvværd - bekymring / depression - nedsat vilje og vedholdenhed Manglende erkendelse - bortforklare, undskyldninger - undvigelse, modstand - fjendtlighed - negativ social feedback - mistro, isolation Benægtelse Oplevelse af fiasko Lav selvvurdering ved kognitive udfordringer 34

35 Alle tanker tager tid! Nogle tanker kører på motorvejen andre må tage bjergvejen, men alle når frem til det aftalte punkt. 35

36 Afmystificering alle har noget i sin rygsæk Forstå, hvad der bliver sagt Huske Lægge planer for opgaver Kan få venner Opmærksomhed Kan fortælle noget Kan finde rundt Stoppe op og tænke sig om Kan sige nej tak Lave mad Kunne tale redeligt til andre Kan finde på noget at lave Kan rydde op efter sig 36

37 Hvad? Hvor? Hvornår? Hvem? Hvordan? Hvorfor?

38 Hvis du var en flyvemaskine, ville din hjerne være cockpittet. Nu skal vi på en tur gennem flyvemaskinen og din hjerne. 38

39 Fredens, Kjeld Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik - teoretisk og praktisk. Kaj Struve: Neuropædagogik - i teori og praksis En indføring i neuropædagogisk teori med praktiske eksempler til brug i arbejdet med hjerneskadede børns læreprocesser Levine, Mel: Hjernen bag lysten til at lære Hjernen bag lysten til at lære beskæftiger sig med forståelsen af forskelle i indlæring og belyser sammenhængen mellem hjernens funktion og vanskeligheder. Skrevet omkring børn og unge.

40 Björn Adler og Hanne Holmgren Neuropædagogik Udgivelsen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende, lærere i normal- og specialundervisningen og pædagoger i vuggestuer, børnehaver og SFO mv. Freltofte, SusanneHjerner på begynderstadiet Om psykisk udviklingshæmmede børn og voksne, om hvilke pædagogiske metoder, man kan anvende for at kompensere for personens vanskeligheder og styrke de stærke sider. www. Neuropaedagog.dk vfhj.dk // servicestyrelsen.dk/vihs hjernekassen.dk boernehjernekassen.dk