Klimastrategi 2010 Københavns Universitet

Transkript

1 Klimastrategi 2010 Københavns Universitet

2

3 3 Der er et liv efter COP15 Er der et liv efter COP15? spurgte Dr. Pachauri, formanden for FN s Klimapanel under en af de mange debatter op til det store topmøde i december På det tidspunkt var det måske svært at forstille sig, da det overalt summede af aktiviteter. Alle sejl var sat mod København. Verden skulle have en ny global klimaaftale, som afløser for Kyotoprotokollen. FN s Klimakonference (COP15) blev en af de største FN-konferencer, der nogensinde er holdt uden for New York. Det gav os i Danmark et unikt udstillingsvindue til at profilere den stærke danske pulje af grøn viden, teknologi og iværksætteri. På kryds og tværs af det danske samfund og udlandet er der spiret nye samarbejder og show cases frem - mellem universiteter, erhvervslivet, NGO er og civilsamfundet. På Københavns Universitetet summede det også af aktiviteter. Kronen på værket var klimaforskningskongressen, der løb af stablen i marts Den blev arrangeret sammen med vore ni partnere i The International Alliance of Research Universities (IARU). Her deltog flere end af verdens førende forskere med det formål at fremlægge den seneste viden om klimaforandringerne til COP15 beslutningstagerne. Kongressen leverede seks hovedbudskaber om de udfordringer, vi står over for. Budskaberne blev efterfølgende samlet i en synteserapport, som blev overrakt til den danske statsminister, der var vært for COP15. Det skete i Bruxelles på et velbesøgt møde foran den danske og internationale presse i juni Budskaberne blev desuden overrakt til COP15 beslutningstagerne, til NGO er, erhvervslivet samt andre vigtige aktører på møder og til arrangementer rundt omkring i hele verden. Selvom forskerne advarer om, at vi står over for alvorlige klimaforandringer, var der også opmuntring at spore i hovedbudskaberne. Vi råder allerede nu - i fællesskab - over mange af de nødvendige løsninger. For mange af de redskaber og metoder, der skal til af økonomisk, teknologisk og adfærdsmæssig karakter kender vi. Det handler derfor om, at vi kommer i gang med at samarbejde på tværs af institutioner, sektorer, byer og lande. Et sådant netværk har mange af os fået opbygge op til COP15. Det gælder nu om at høste resultaterne af de samarbejder og kontakter, der er opstået. Svaret på Dr. Pachauris spørgsmål er, at der naturligvis er et liv efter COP15. Klimaudfordringen blev ikke løst i København. Der skal et langt sejt træk til at omstille vore samfund til en mere bæredygtig fremtid. Københavns Universitet står klar til at bidrage med nogle af de løsninger, der skal til gennem flere forskningssamarbejder og mere samarbejde mellem forskningsverdenen og erhvervslivet. Nærværende klimastrategi beskriver, hvordan Københavns Universitet fortsat vil arbejde med klimaudfordringen samt bidrage med forskning og uddannelse på højt niveau og i samarbejde med det øvrige samfund. Vi er samtidig også i gang med at forbedre driften af universitetet til at være mere bæredygtig. Det er nu, vi skal udnytte de unikke netværk, vi hver især har fået opbygget op til COP15. Ralf Hemmingsen Rektor

4 4 1. Indledning Nærværende klimastrategi præsenterer i hovedtræk Københavns Universitets klimasatsning efter FN s Klimakonference (COP15) i København i december Klimastrategien er også et led i gennemførelsen af universitetets strategi Destination For udover at indeholde universitetets målsætninger frem til 2012, indeholder den også et mål om at forbedre den grønne profil. Universiteter har et særligt ansvar for at bidrage til at løse store samfundsudfordringer såsom klimaudfordringen. Det er på universiteter, der skabes den viden, som kan bringe os fremad mod løsningen af problemerne. Og det er på universiteter, fremtidens højtuddannede arbejdsstyrke formes og uddannes. Derfor har universiteter også et særligt ansvar for at uddanne en arbejdsstyrke, som kan håndtere samfundets problemer og udfordringer. Målet er også at blive et af Europas grønneste campusområder. Både energiforbrug og CO2- udslip skal reduceres med 20% ved udgangen af Der er allerede gjort gode fremskridt gennem effektiviseringer og ressourcebesparelser. Denne satsning kaldes Grøn Campus. Universitetets klimastrategi og de tilhørende aktiviteter ledes og koordineres af en klimastyregruppe. Rektor Ralf Hemmingsen er formand. Gruppens øvrige medlemmer består af universitetsdirektør Jørgen Honoré, dekan for Det Biovidenskabelige Fakultet Per Holten-Andersen, dekan for Det Juridiske Fakultet Henrik Dam, prodekan på det Naturvidenskabelige Fakultet Katherine Richardson samt direktør for Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet Niels Elers Koch. Københavns Universitet vil fastholde og styrke sin position som et af de førende internationale universiteter inden for klima-forskning og -uddannelse. Det betyder også, at universitetet arbejder på at udbygge samarbejdet med erhvervslivet samt med andre relevante samfundsaktører. Ved at bygge brede broer på tværs kan vi være med til at generere den nødvendige vækst i samfundet.

5 5 2. FIRE STRATEGISKE OMRÅDER Universitetet satser på fire strategiske områder inden for klimafeltet, som udbygges i de følgende kapitler. 1) Forskning Forskning inden for klima og bæredygtighed er områder, universitetet vil blive ved med at øge og synliggøre. Det er en opgave, som det nye Sustainability Science Center skal være med til at løfte. Centerets opgave er nemlig at være med til at stimulere klimaforskningen på universitetet samt at koordinere nogle af de mange aktiviteter, der foregår på fakulteterne. Københavns Universitet er allerede førende på en række forskningsfelter. Det gælder især på tolv områder, som Klimapanelet har defineret som KU s tolv klimahovedspor. Derudover foregår der forskning på højt plan på fagspecifikke centre, der samarbejder på tværs af forskningsområderne. 2) Uddannelse Københavns Universitet udbygger i øjeblikket undervisningsmoduler og uddannelser inden for klimaforandringer og bæredygtig udvikling, så udbuddene svarer til den stigende efterspørgsel. Det gælder på bachelor-, kandidat- og ph.d.- niveau. Derudover udbygges tilbuddene også inden for sommerskoler, almindelige kurser og fjernundervisningsmoduler. 3) Samarbejde og netværk Klimaforskning i topklasse kræver et stadig stærkere samarbejde mellem forskere på tværs af discipliner og landegrænser samt mellem forskere og erhvervslivet. Meget forskning og viden går stadig tabt i kløften mellem universiteterne og erhvervslivet. Derfor sætter universitetet også fokus på at udvide samarbejdet med erhvervslivet og etablere de nødvendige vidensbroer, der kan være med til at sikre vækst og gøre Danmark til en grøn IQ magnet. 4) Grøn Campus Universitetet har en samfundsmæssig forpligtigelse til også at gøre noget selv for at mindske klimaforandringerne. Derfor har universitetet sat en målsætning om at blive et af Europas grønneste campusområder. Energiforbrug og CO 2- udslip skal reduceres med 20% ved udgangen af Arbejdet er i fuld gang og indtil videre har der været gode fremskridt blot ved at effektivisere og spare på ressourcerne.

6 6 2.1 FORSKNING Klima og bæredygtighed er stærke forskningsområder på Københavns Universitet. Forskerne i universitetets Klimapanel 1 har identificeret følgende tolv hovedområder, hvor KU især har en stærk position: 1. Earth System Science 2. Forskning i atmosfæren 3. Den globale opvarmning og cryosfæren 4. Ressourceforvaltning 5. Landbrug, miljø og fødevaresikkerhed (herunder i udviklingslandene) 6. Fødevarer 7. Bioenergi 8. Vandressourcer, stabilitet og sundhed 9. Biodiversitet og økologi 10. Folkesundhed 11. Miljøforvaltning 12. Sikkerhed, risikoanalyse og migration. Grundforskningen, som er kernen i universitetets forskningsområder, er omdrejningspunktet for de tolv hovedområder. Men tilpasning til og forebyggelse af klimaforandringer foregår også inden for de strategiske og anvendte forskningsfelter. Universitetet tilbyder desuden konsulentydelser, kortere kurser og ministerielle ydelser inden for disse områder. En uddybning af hvert område kan ses på Store forskningscentre inden for klima og bæredygtighed Højt profileret forskning i klimaforandringer foregår på store forskningscentre. I 2009 etablerede Det Naturvidenskabelige Fakultet et Earth System Science Center. Her samles forskere fra forskellige naturvidenskabelige discipliner for at undersøge spørgsmål om Jordens funktion. Klima er et vigtigt fokusområde for centeret, der fungerer som en paraplyorganisation for de disciplinære forskningscentre. Læs mere på Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet forsker blandt andet i iskerner som en af dets hovedaktiviteter. Forskerne undersøger iskerner, som de har hentet op af den grønlandske indlandsis. Iskernerne analyseres for at forstå fortidens klima, men også for at kunne give bud på den fremtidige klimaudvikling. Professor Dorthe Dahl-Jensen leder centeret. Hun har blandt andet modtaget 20 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd i form af Advanced Grants til forskning i vandet under den grønlandske indlandsis. Læs mere på På Center for Makroøkologi, Evolution og Klima forskes der i at kunne beskrive og forklare tidsmæssige og rumlige biologiske variationsmønstre og disses sammenhæng med fortidens, nutidens og fremtidens klima. Centeret blev indviet den 1. januar 2010, og ledes af professor Carsten Rahbek. Læs mere på Center for Atmosfæreforskning (CCAR) udfører forskning i interaktionen mellem atmosfærens kemi og klimaet. Centeret ledes af Professor Ole John Nielsen. Læs mere på forskning/ccar Waterworlds er et forskningsprojekt på Institut for Antropologi. Her bidrager forskerne til forståelse af de menneskelige og sociale konsekvenser, der rammer et samfund, når 1 KU s Klimapanel blev nedsat i 2008 for at bistå med at løfte KU s store klimasatsning både internt på KU og eksternt i samfundet. Formand var Dekan Per Holten-Andersen og medlemmerne var: Prof. Hans Chr. Bruun Hansen, Prof. John Roy Porter, Prof. Eirik Amundsen, Prof. Bent Halling-Sørensen, Lektor Frank Sejersen, Prof. Dr. jur. Peter Pagh, Lektor Laura Nielsen, Lektor Anita Rønne, Prof. Dorthe Dahl Jensen, Prof. Stephen Pauleit, Prof. Eigil Kaas, Prof. Ole John Nielsen, Prof. Annette Reenberg, Prof. Carsten Rahbek, Institutleder Peder Andersen, Prof. Ole Wæver, Prof. Kirsten Hastrup, Prof. Dr. Med. Steffen Loft, Prof. Dr. Med. Allan Randrup Thomsen, Leder af Center for Afrikastudier Stig Jensen, Museumsleder Morten Meldgaard, Kommunikationsmedarbejder Lene Düwel, Programchef vedr. Campusplanen Hans Halvorsen.

7 7 naturkatastrofer sætter ind. Det gælder for eksempel, når isen smelter, havene stiger, og jorden udtørrer. Waterworlds finansieres af et Advanced Grant på 23 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd, og ledes af professor Kirsten Hastrup. Læs mere på Centre for Regional Change in the Earth System (CRES) er et klimaforskningscenter, der arbejder med at sikre de danske kyster mod kysterosion og stigende vandstand i havene. CRES har den vigtige opgave at indsamle mere grundlæggende viden om fremtidige klimaforhold og stille ny viden til rådighed for regioner og kommuner, som vil kunne hjælpe dem med at håndtere klimaforandringerne. Det Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Instituttet på det Naturvidenskabelige Fakultet er partnere i projektet. Københavns Universitet deltager desuden i to VKR Centres of Excellence 2 projekter. Her udføres tværdisciplinær forskning i klimaforandringerne på: 1) Center for biologiske effekter af klimaforandringer - CLIMAITE og 2) Center for hydrologi - HOBE Disse forskningscentre har fået stor succes. Københavns Universitet vil fortsætte med at udvide succesen, når der i fremtiden ansøges om midler til forskningsprojekter. Ved at trække på forskellige partnere og inddrage flere forskellige forskningsområder kan universitetet i højere grad være med til at bidrage til at analysere konsekvenserne af og løsningen på klimaudfordringen. Internationalt klimaforskningsprogram I oktober 2009 blev forskningsprogrammet Challenge Programme Climate Change Agriculture and Food Security (CCAFS) søsat ved Det Biovidenskabelige Fakultet, som er værtsinstitution for CCAFS. Det er et nyt 10-årigt forskningsinitiativ, der er iværksat af Consultative Group on International Agricultural Research (CGIAR) og Earth System Science Partnership (ESSP). Formålet med CCAFS er at undersøge, hvordan man kan reducere truslerne mod landbruget og fødevaresikkerheden under et klima i forandring. Der undersøges blandt andet nye måder, hvorpå man kan hjælpe sårbare landbefolkninger med at tilpasse sig de globale klimaforandringer. Læs mere på Ny bog samler den globale klimaviden Som en del af optakten til COP15 var Københavns Universitet vært for en stor international videnskabelig klimakongres Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions den marts Den blev arrangeret i tæt samarbejde med de øvrige ni universiteter i The International Alliance of Research Universities (IARU) 3. Flere end 2000 forskere kom til København for at diskutere problemstillingerne inden for stort set alle felter af klimaområdet lige fra det naturvidenskabelige felt over det økonomiske og juridiske til det humanistiske felt. Nu er en akademisk bog om klimaets tilstand på vej baseret på kongressen. Den udkommer i begyndelsen af 2011 på Cambridge University Press. Bogen er en uddybning af de seks hovedbudskaber fra kongressen, som blev præsenteret i en synteserapport til den danske statsminister, som vært for COP15, samt til en lang række andre COP15 beslutningstagere. Bogen uddyber synteserapporten og indeholder endnu flere videnskabelige resultater. Det er Professor og prodekan Katherine Richardson, der har stået i spidsen for skrivegruppen, og som har haft ansvaret for at holde redde på den store mængde af viden. Læs mere på 2 Villum Kann Rasmussen Fonden styrker gennem en række Centres of Excellence udvalgte naturvidenskabelige og tekniske forskningsmiljøer i Danmark med større rammebevillinger. Forskningsområderne ligger allerede på et højt internationalt niveau og er tværfaglige. 3 The International Alliance of Research Universities består af 10 af verdens førende forskningsuniversiteter: Australian National University, ETH Zürich, National University of Singapore, Peking Universitet, University of California, Berkeley, University of Cambridge, University of Copenhagen, University of Oxford, The University of Tokyo, Yale University.

8 8 Nyt Sustainability Science Center Temaklyngen Sustainability Science Centre: Globalization, Environment and Development blev oprettet i Den har ydet støtte til og stimuleret forskning, uddannelse og formidling på tværs af fakulteterne. Det har været muligt gennem en opstartskapital på 10 mio. kr. Resultatet har blandt andet været mere end 50 forskningsinitiativer på tværs af fakulteterne inden for bæredygtighed og klimaforandringer, som vurderes at komme til at generere forskningsaktiviteter for over 80 mio. kr. Herudover er der etableret flere tværfakultære samarbejder om undervisningsog formidlingsaktiviteter. Fra begyndelsen af 2010 er Temaklyngen omdannet til et Sustainability Science Center (SSC). Centeret arbejder fortsat på at stimulere forskning inden for klima og bæredygtighed. Det vil også fortsætte med at sætte fokus på de seks hovedbudskaber fra klimaforskningskongressen Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions, der fandt sted i København i marts Derudover har centeret overtaget koordineringen af universitetets klimaaktiviteter, som løbende vil kunne ses på hjemmesiden Centeret vil også videreføre de succesfulde Copenhagen Climate Lectures, som blev afholdt i Festsalen fra januar 2008 frem til COP15. Her fik studerende og offentligheden lejlighed til at debattere med nogle af de mest indflydelsesrige politikere, forskere og repræsentanter fra erhvervslivet. Blandt talerne var formanden for FN s Klimapanel Dr. Rajendra Pachauri, FN s generalsekretær Ban Ki-moon, Yales rektor Richard Levin samt den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen. Nu videreføres succesen i en ny udgave under titlen Copenhagen Sustainability Lectures. Også i denne serie vil fremtrædende personer skiftevis holde en forelæsning om, hvordan udfordringen om at sikre en bæredygtig udvikling bedst håndteres i en globaliseret verden. Copenhagen Sustainability Lectures holder fingeren på pulsen og vil være med til at styrke universitetets position som førende inden for klima og bæredygtighed. Klimaprofessorer Københavns Universitet udnævnte i fremtrædende internationale forskere som adjungerede klimaprofessorer. De skal med deres viden være med til at bidrage til at sætte yderligere fokus på klimaet på KU. De 17 professorer dækker et bredt felt inden for klimaforskningen lige fra juridiske spørgsmål over sundhedsvidenskabelig og atmosfærisk forskning til udfordringer inden for transportsektoren. Klimaprofessorerne er udpeget for en periode på fem år og vil skiftevis besøge universitetet, hvor de blandt andet vil holde en offentlig forelæsning samt stimulere til yderligere forskning. Læs mere på ku.dk/forskning/adjungerede_klimaprofessorer

9 9 2.2 UDDANNELSE Studerende efterspørger i stigende grad uddannelser inden for klima og bæredygtighed. I dag er begge områder en integreret del af mange af uddannelserne på Københavns Universitet. Men i lyset af den stigende interesse vil udbuddet af kurser og uddannelser i den kommende tid blive udvidet. Universitetet vil tilbyde tidssvarende uddannelser inden for klima og bæredygtighed, der har stor samfundsmæssig interesse. Kandidatuddannelse i klimaforandringer: Impacts, Mitigation and Adaptation (CCIMA) Københavns Universitet tilbyder en ny kandidatuddannelse i klimaforandringer: Climate Change: Impacts, Mitigation and Adaptation fra Kandidatuddannelsen er engelsksproget, og det forventes, at mindst 40 studerende bliver optaget fra både Danmark og udlandet. Uddannelsen er forankret på Det Naturvidenskabelige Fakultet, men udbydes i tæt samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Den forvaltes inden for rammerne af Earth System Science Center. Meteorologiske Institut, UC Berkeley og Australian National University. Det er udformet af en gruppe undervisere, der er internationale eksperter inden for deres respektive discipliner, herunder er fire medlemmer af FN s Klimapanel (IPCC). Læs mere på Videreførelse af EnvEuro kandidatuddannelsen EnvEuro er en to-årig kandidatuddannelse i miljøvidenskab, der udbydes af Københavns Universitet og tre andre førende europæiske universiteter. Kandidatuddannelsen er fokuseret på jordbund, vand og biodiversitet og omfatter en introduktion til miljøvidenskab, seks forskellige specialiseringer og endelig et speciale i miljøvidenskab. Læs mere på Global Environmental Governance (GEG) Københavns Universitet har udviklet et speciale i Global Environmental Governance (GEG) på tværs af fakulteterne. Det er et fælles initiativ for Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Læs mere på Fjernundervisningskursus i Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation Der er også et fjernundervisningskursus under samme navn Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation. Kurset fokuserer på virkningerne af og menneskets reaktion på klimaforandringerne. Det kan følges overalt i verden via fjernundervisning, og er åbent for kandidatstuderende og studerende på videregående uddannelser med en relevant bachelorgrad i naturvidenskab, samfundsvidenskab eller økonomi. Det er det Biovidenskabelige Fakultet, der har oprettet dette nye tværfaglige kursus, som er normeret til 15 ECTS-point. Det udbydes af Københavns Universitet i tæt samarbejde med Danmarks Sommerskoler Hvert år udbydes sommerskoler om klimaforandringer. Nogle af kurserne udbydes i samarbejde med de ni andre universiteter i IARU alliancen. Der arbejdes i øjeblikket på at udvide udbuddet af kurser. Og det planlægges for eksempel at oprette et sommerskolecampus med kurser for danske og internationale studerende samt efter- og videreuddannelseskurser. Læs mere på

10 EKSTERNT SAMARBEJDE OG NETVÆRK Københavns Universitet indgår i en række eksterne samarbejder inden for klima og bæredygtighed. Universitetet fortsætter i den kommende tid med at udbygge disse samarbejder både nationalt og internationalt inden for forskningsområder, men også med partnere i erhvervslivet. Det gælder om at bringe alle ressourcer og viden sammen til fælles gavn for at udvikle en grøn og bæredygtig fremtid Internationalt samarbejde og netværk The International Alliance of Research Universities (IARU) Københavns Universitet er en del af The International Alliance of Research Universities (IARU). Alliancen består af 10 af verdens førende forskningsuniversiteter - Australian National University, ETH Zürich, National University of Singapore, Peking Universitet, University of California, Berkeley, University of Cambridge, Københavns Universitet, University of Oxford, The University of Tokyo og Yale University. IARU skaber nye og globale muligheder for samarbejde inden for forskning, uddannelse og formidling. Indtil nu har samarbejdet hovedsageligt omfattet den store internationale videnskabelige klimaforskningskongres i marts 2009, fælles internationale sommerskoler samt en fælles indsats for at gøre universiteter mere bæredygtige. Der arbejdes på at udvikle samarbejdet i større grad og også inden for andre områder. Læs mere på Copenhagen Global Change Initiative (COGCI) Gennem dette initiativ har Københavns Universitet gennemført ph.d.-uddannelser for både danske og udenlandske studerende inden for Earth System Science siden COGCI ph.d.-skolen er en integreret del af ESSC. Læs mere på Nationalt samarbejde og nationale netværk Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning (KFT) Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning (KFT) er et fælles projekt for Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Koordineringsenheden har til formål at indsamle og overføre viden inden for alle danske (og internationale) forskningsområder, der arbejder med tilpasning til klimaforandringer, og enheden skal bidrage til at koordinere adgangen til information i grænsefladen mellem videnskab og politik. De vigtigste opgaver for Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning er: koordinere nationale forskningsaktiviteter inden for tilpasning til klimaforandringer fremme synergier inden for forskningen og identificere manglende viden støtte videnoverførsel indsamle autoritative data om klimaforandringer og følgerne af disse oprette nationale og internationale netværk. Læs mere på Koordineringsenheden for Forskning i klima Tilpasning (KFT) har også etableret en projektdatabase for klimarelaterede forskningsprojekter i Danmark, herunder også Københavns Universitet. Læs mere på

11 11 Samarbejde med erhvervslivet Københavns Universitet har en klar målsætning om at styrke samarbejdet med erhvervslivet inden for en række områder. Det gælder blandt andet inden for klimaforandringer og bæredygtighed. Den internationale klimaforskningskongres i marts 2009 blev blandt andet til på baggrund af et positivt samarbejde med otte store danske virksomheder, se De var med til at muliggøre kongressen gennem sponsorater. Og det betød blandt andet, at der blev bygget vigtige broer mellem danske og internationale forskere og erhvervslivet. 2.4 GRØN CAMPUS Københavns Universitet har en målsætning om at blive et af de grønneste campusområder i Europa. Med flere end ansatte og studerende som har sin gang på knap én million kvadratmeter, har universitetet en særlig forpligtigelse til at gå foran. Målet er at reducere energiforbrug og CO 2 -udslip med 20% inden udgangen af 2013 i forhold til Det grønne regnskab viser, at universitetet er på sporet i forhold til at nå målet. Team Grøn Campus samarbejder tæt med universitetets otte fakulteter om at sikre en mere bæredygtig udvikling af driften og adfærden på KU. Det største fokus ligger på energibesparelser, hvor den overvejende del af besparelserne skal opnås gennem forbedringer af tekniske installationer i den eksisterende bygningsmasse (ventilation, varme, belysning og andet teknisk udstyr) samt daglig energistyring. Andre dele opnås gennem tilskyndelse til grøn adfærd hos studerende og ansatte, grønne indkøb og grønne IT løsninger. Også ved nybyggerier prioriterer universitetet klima- og bæredygtighedshensyn højt. Universitetet har fået Danmarks første offentlige CO 2 neutrale bygning - Green Lighthouse. Bygningen er opført på under ét år i tæt samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen, VELUX, VELFAC samt Københavns Kommune og stod færdig i slutningen af Det er et nyskabende hus, hvor designmæssige tiltag bidrager med 3/4 af husets energibesparelse. Huset er opført efter aktivhus princippet, som betyder, at det er energiproducerende. At Green Lighthouse er et fyrtårn for grønt byggeri, viser de prominente besøg, der har været i bygningen også. New Yorks borgmester Michael Bloomberg, den kinesiske handelsminister Chen Deming, den russiske præsident Dmitrij Medvedev og Burkina Fasos udenrigsminister Alain Bedouma Yoda har alle besøgt bygningen. Resultatet af præsident Medvedevs besøg blev endda, at Ruslands første CO 2 neutrale hus nu opføres efter Green Lighthouse modellen. Læs mere på og på

12 12