indtryk nordjysk erhvervsmagasin Alle lamper blinker i byggeriet -fokus på byggebranchens udfordringer og fremtid

Transkript

1 indtryk Nr. 2 marts 2010 Væksthus Nordjylland nordjysk erhvervsmagasin Alle lamper blinker i byggeriet -fokus på byggebranchens udfordringer og fremtid fremsynede energivisioner for nordjylland -klima og bæredygtighed på dagsordenen økologisk guld i nordjylland -finanskrise eller ej: Økologi hitter

2 2 marts 2010 INDTRYK indhold indhold Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og -centre. Oplag: Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), John Kjær, Rikke Jensen, Heidi Stubberup Ebeling, Camilla Bjørn og Jacob Lange. Tekstproduktion: LANGE PR A/S Foto: Nicolai Lorenzen, Lars Horn og Torben Nielsen. Leder: Lad krisen sætte Jante skak...3 Temperaturen på nordjysk erhvervsliv klima på dagsordenen...3 Klima Fremsynede energivisioner for Nordjylland... 4 Kan sprøjteteknologi være miljørigtig...5 Energifyrtårne viser vejen...6 Grøn på vandet...7 Duellen: Kritik fra Dansk Erhverv: Nordjysk erhvervsliv bagud på viden...8 Fokus Alle lamper blinker i byggeriet...10 Byggebranchen har brug for et nyt fokus...11 Ventisol klarer krisen...12 Flere søger krisehjælp...14 Finanskrise? Ikke her...14 Dystert, men ikke dommedag...16 Fremtiden tilhører det energirigtige byggeri...17 Økologisk guld i Nordjylland...18 Iværksætteri Nordjyllands boblende undergrund...20 Iværksætteri er som en forelskelse...21 Kriser avler iværksættere...22 Nedskæringer gav skubbet til egen virksomhed...23 Vietnam Nordjylland tur/retur...24 forside: Regnar Burholt Pedersen, adm. direktør, Ventisol. Fotograf Lars Horn layout, Opsætning, tryk og distribution: Nogle af virksomhederne portrætteret i magasinet er støttet af Væksthus Nordjyllands vækstprogrammer. Programmerne omtalt i magasinet støttes af: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Nordjylland i fælles front om fremtidens it-anvendelse...26 Klumme: Nordjysk selvværd af: Peter Schrøder...27 Novi Science Park - Niels Jernes Vej Aalborg Ø - Telefon: redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse juni 2010

3 leder MARTS 2010 INDTRYK 3 lad krisen sætte Jante skak Vi lever lige nu i en tid, hvor ingen rigtig ved, om det hele er ved at blive bedre, eller om vi endnu ikke har set den faldende kurve flade ud. Et nyt magasin om erhvervslivet i en tid, hvor mange virksomheder har det rigtig svært, kan måske synes som et paradoks. Vi har imidlertid valgt at se det som en gylden mulighed for at være med til at hylde de gode historier i Nordjylland og fremme den spirende iværksættertrang, der altid opstår, når der for alvor er krise. Første nummer af INDTRYK udkom sidste år, til omkring virksomheder i regionen og at dømme efter reaktionerne er der i den grad brug for magasinet. Nordjyderne er et sindigt folkefærd, men vi har måske særligt i krisetider en speciel evne til at generere nye idéer og lade nye tiltag opstå ud af de virksomheder, krisen desværre ikke går udenom. Vi har dog samtidig en lidt uheldig, men stærk Jantelov, der gør det svært for os at hylde succeserne. Derfor vil vi gerne lade INDTRYK være vores opfordring til at turde gå foran med en klippefast tro på, at vi kan noget, at der er grund til at være stolte, og at tingene kun sker, når vi gør noget ved det. Så selvom din virksomhed er ramt af krisen, er det måske blot en sjælden mulighed for at tænke nyt og stort. Væksthus Nordjylland har i samarbejde med de lokale erhvervskontorer en lang række programmer og vækstinitiativer, der er lavet for at støtte erhvervsudviklingen i Nordjylland, og derfor vil jeg opfordre dig til at kontakte os eller dit lokale erhvervskontor, hvis du bliver inspireret til at ændre dit fokus eller afsøge mulighederne på et nyt marked. Væksthus Nordjyllands Early Warningprogram til virksomheder i krise oplever lige nu en meget stor søgning. Heldigvis gør iværksættermiljøet i regionen det samme, men vi kommer ikke uden om, at visse brancher befinder sig i en alvorlig situation. Eksempelvis har byggebranchen, som du kan læse mere om i dette nummer, lige nu store problemer, og det stiller krav om kreativitet og nytænkning. Branchen skal i udpræget grad være omstillingsparat og måske endda stille sig op i pressen og fortælle den gode historie. Ellers vinder krisen, beskedenheden og mådeholdet over det, der (måske) er en af fremtidens store erhvervssucceser. Ud over en række artikler om byggebranchen kan du i dette nummer af INDTRYK også læse om den spirende cleantech-branche og det nordjyske fokus på bæredygtig energi, ligesom vi ser nærmere på økologien som et af de gastronomiske vækstområder, vi forhåbentlig kan vente os endnu mere af fremover. Den røde tråd i nummeret er grøn håbets farve, og hermed er opfordringen givet videre om at tro på fremtiden. Husk, at du på kan læse meget mere om Væksthus Nordjylland og vores forskellige programmer, ligesom du på forsiden kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi modtager fortsat gerne ris og ros til INDTRYK mail derfor gerne til os på: redaktion@vhnordjylland.dk. Rigtig god læselyst. Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland Temperaturen på nordjysk erhvervsliv - klima på dagsordenen peter jessen hansen, direktør i morsø jernstøberi, morsø morten nielsen, direktør I 3n lakering a/s, thisted anders bundgaard pedersen, DIREKTØR I trip trap dk a/s, hadsund Hvilken rolle spiller klima-hensyn for jeres virksomhed Miljøbevidsthed har længe været en del af vores eksistensgrundlag. Vores brændeovne produceres af 99% skrotjern, og 80% af vores energiforbrug stammer fra de vedvarende energikilder, som vi jo har masser af her på Mors. Vi er ISO-certificerede og gør meget ud af bl.a. emballageforbrug og affaldssortering. Er hensyn til klimaet en økonomisk hæmsko for jer? Vi kunne godt have sparet penge ved at undlade nogle miljøtiltag. Men for os er klima-hensyn et aktivt element i markedsføringen, og vi tror på, at klima bliver et stærkt konkurrenceparameter i fremtiden. Vi har overskuddet til at prioritere klima. Hvordan forholder I jer til klimaproblematikken? Vi er underlagt nogle ret skrappe krav fra myndighedernes side, herunder bl.a. nogle normer for energiforbrug og udledning af opløsningsmidler. Og det er da ikke nogen hemmelighed, at disse krav påvirker vores konkurrenceevne negativt i forhold til konkurrenter i udlandet. Danmark er nået langt på miljøområdet, og det, synes jeg, er fint. Men det har sin pris altid at være den flinke dreng i klassen. Lægger jeres kunder vægt på klimahensyn? I øjeblikket er de altså meget fokuserede på økonomien. Men jo hos større kunder oplever vi nok, at der er øget fokus på en grøn profil, og på sigt kan det måske betyde noget for, om man bliver valgt til eller fra. Har Trip Trap en klima-politik? Nej, vi har ikke en decideret politik på området, men vi har forholdt os til klima og miljø i mange år. Vi blev EMAS-registreret for 10 år siden og arbejder bl.a. med at minimere vores materialeforbrug og optimere søfragten af vores varer. Hvordan styrer man sine miljøpåvirkninger, når man har produktion i udlandet? Det gør man bl.a. ved at lægge sin produktion tæt på de steder, hvor råvarerne udvindes. Vi har fx flyttet vores produktion af teaktræs-møbler til Indonesien, hvor træet vokser og skovdriften sker på ansvarlig vis. Og så skal man selvfølgelig stille krav til sine producenter og blande sig i deres arbejde.

4 4 marts 2010 INDTRYK klima Lasse Rosendahl (t.v.) og Paw Mortensen håber, at visionsrapporten Energivisioner for Region Nordjyllland kan være med til at sætte energi og klima yderligere på dagsordenen. - Et selvforsynende Nordjylland er et ambitiøst projekt, og det kræver omstilling og en kreativ tankegang, hvis visionerne skal indfries, og vi skal nå et bæredygtigt el-baseret samfund, pointerer Lasse Rosendahl. Fremsynede energivisioner for Nordjylland Udfasning af fossile brændstoffer, øget anvendelse af biomasse og en gradvis overgang til et bæredygtigt el-baseret samfund. Det er omdrejningspunkterne i en dugfrisk visionsrapport, der udstikker kursen for et fossilfrit og selvforsynende Nordjylland. Visionerne er vidtrækkende, og fremtidsscenarierne tankevækkende i en ny visionsrapport, der stiller skarpt på fremtidens energiforsyning i Nordjylland. Vi har med visionerne ønsket at se længere ud i fremtiden, end der ellers er tradition for, og analyserne i rapporten viser, at Nordjylland kan være fossilfrit i 2050 og næsten selvforsynende med vedvarende energi i 2100, fortæller Lasse Rosendahl, professor og en del af det fagpanel, der har udarbejdet Energivisioner for Region FAKTA rapporten Nordjylland. Det regionale teknologicenter NIK-VE, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi står bag initiativet, som har til formål at skitsere vejen mod det bæredygtige samfund. Realiserbare scenarier Energivisionerne for Nordjylland er blevet til i et tæt samarbejde mellem forskere, virksomheder og organisationer i regionen. - Hvis vi skal opnå et fossil- og askefrit samfund, kræver det en enorm omstilling og en kreativ tankegang, siger Lasse Rosendahl og skitserer nogle af de forandringer, som en bæredygtig energiforsyning vil medføre: - I et bæredygtigt samfund anno 2100 vil kraftvarmeværker fx være skåret væk, ligesom biomasse, som vi jo satser massivt på i disse år, på det tidspunkt for længst vil være overhalet af især vind- og solenergi, forklarer Lasse Rosendahl og tilføjer, at fremtidsscenarierne bygger på videreudvikling af kendte teknologier. Vi bygger ikke på antagelser om fx ny teknologi, men opstiller realistiske scenarier, der rent faktisk kan blive til virkelighed, fastslår han. handling bag ordene Paw Mortensen, der er daglig leder af NIK-VE, understreger, at næste store skridt i processen er at påbegynde arbejdet med at indfri visionerne og lade dem udmønte sig i konkret handling. Ambitionen for 2010 er således, med afsæt i visionsrapporten, at udarbejde en energistrategi, der kan være styrende for initiativerne i regionen. Det er klart, at visionernes indfrielse er helt afhængig af en politisk forankring både lokalt og regionalt. Der skal være en politisk velvilje til at støtte om op strategien, ligesom det er helt afgørende, at vi ikke blot får fat i de store virksomheder i regionen, men også når ud til de små og mellemstore virksomheder, hvor tidshorisonten typisk er kortere, og det derfor kan kræve ekstra opmærksomhed at videreudvikle og fremtidssikre forretningen, pointerer Paw Mortensen og konkluderer: - Det er nu, vi skal til det egentlige arbejde. Vi skal sætte handling bag ordene og i samspil finde ud af, hvordan vi får visionerne indfriet. Visionsrapporten har netop været sat til kritisk debat, hvor repræsentanter fra forskellige interessentgrupper fik mulighed for at give deres bud på, hvordan visionsrapporten kan bruges strategisk, og hvad den potentielt har af betydning for branchen. I forlængelse af konferencen afholder NIK-VE hen over foråret en række workshops, der blandt andet skal være med til at skitsere mulige strategier, konkrete initiativer og en egentlig handlingsplan for indfrielse af visionerne. Læs mere på tekst: Camilla Bjørn foto: lars horn

5 klima MARTS 2010 INDTRYK 5 Kan sprøjteteknologi være miljørigtig? Nej. Dybest set ikke. Pesticidkrævende kulturafgrøder vil altid være en belastning for miljøet, men Danfoil i Løgstør har udviklet en løsning, der for ikke-økologiske landmænd kan føre til en væsentlig reduktion af mængden af sprøjtegifte. Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi og FNs klimapanel er enige. Industriel landbrugsproduktion og skovdrift vil sammen med afbrændingen af fossile brændstoffer føre til en væsentlig ændring af jordens økosystem de næste år. I erkendelse heraf har Løgstør-baserede Danfoil siden 1985 arbejdet med FAKTA vidste du... at Væksthus Nordjylland yder målrettet vejledning til cleantech-virksomheder, der ønsker at fremme udviklingen af miljøeffektiv teknologi og bæredygtige produkter? Kontakt afdelingschef Luise Linnemann Rasmussen hos Væksthus Nordjylland på telefon , hvis du vil vide mere. udviklingen af en sprøjtedyse, der kan hjælpe landmændene med at reducere mængden af sprøjtegifte. - Vi har fået patent på en helt særlig forstøver, som dels sikrer et større udbytte for landmanden og dels nedbringer den mængde sprøjtegift, der skal til for at holde skadedyrene på afstand. Normalt sprøjter man med helt op til 200 liter gift pr. hektar, men med vores patenterede sprøjtedyse kan mængden reduceres helt ned til 30 liter pr. hektar alt efter afgrøden. Det betyder mindre sprøjtegift på marken, en mere effektiv udnyttelse af landmandens tid og mindre brændstof til traktoren, som ikke skal køre rundt med helt så meget vægt i tanken, siger Torben Gregersen, adm. direktør i Danfoil. Hemmeligheden bag Danfoils sprøjtedyse er, at det er luft og ikke vand, der anvendes til at skabe væsketrykket i sprøjtebommen. Det gør, at man kan få sprøjtedråberne til at hvirvle bedre rundt om afgrøderne, og dermed kan man dosere langt mere nøjagtigt med en mindre mængde. Blæser det meget, skal man normalt også skifte dyse for at øge dråbestørrelsen, men det kan man med Danfoils teknologi styre automatisk fra førerhuset. - En kartoffelavler med 200 hektar mark sparer cirka kroner om året med vores dysesystem, og den udnyttelsesgrad er vi faktisk alene om i verden. Så længe landbruget må sprøjte, er vi et af de mest miljørigtige bud på en løsning, selvom begrebet cleantech for vores vedkommende selvfølgelig ikke er 100 pct. rendyrket, lyder det fra Torben Gregersen. Teknisk chef Jesper S. Madsen (t.v.) og adm. direktør Torben Gregersen har med Danfoil gjort det muligt for landmændene at reducere mængden af sprøjtegifte. tekst: jacob lange foto: pr-fotos

6 6 marts 2010 INDTRYK klima Energi-fyrtårne viser vejen Nordjylland har allerede i dag en række styrkepositioner inden for vedvarende energi, fjernvarme, energiforskning og erhvervsudvikling. Med flere markante fyrtårne, et innovativt forsknings- og uddannelsesmiljø samt en række ambitiøse energiinitiativer har regionen således gode forudsætninger for at løfte fremtidens energiudfordringer. Ingen rocket science i Thy Thy har med vindmøller og flisplantager i mange år skabt best practice inden for vedvarende energi og er i dag et af de fyrtårne, der bærer udviklingen i Nordjylland. Det er på ingen måde raketvidenskab, men bare ganske almindelig sund fornuft, det vi laver her i Thy, siger erhvervschef Flemming Toftdahl-Olesen. 85 procent af den varme, der forbruges i kommunen, bliver produceret på biomasse, mens de 226 vindmøller i området producerer så meget strøm, at det dækker langt mere end kommunens forbrug og bliver eksporteret til det øvrige forsyningsnet i Jylland. - Har man gået længe nok i skole, ved man, at det ikke kan lade sig gøre at opstille 226 møller i et og samme distributionsnet. Rent teoretisk og teknisk burde det ikke kunne lade sig gøre, men det ved vi heldigvis ikke her i Thy, konstaterer erhvervschefen med et glimt i øjet og tilføjer, at Thy er et oplagt sted til vindmøller, fordi det altid blæser: - Hvis det ikke blæser, stormer det, lyder forklaringen bag etableringen af den enorme vindmøllepark. Løsningerne i Thy er ikke baseret på avanceret teknologi. I stedet er områdets status som frontløber kombineret med visionære ildsjæle det, der driver udviklingen. - Vi gør det her, fordi der er penge i det. Det er en god forretning, og så er vi begunstiget af den gode vind og flis fra områdets kystplantager. Gennem årene har vi fået opbygget og udviklet systemer og løsninger, som ikke blot tiltrækker interesserede fra Danmark, men fra hele verden, slutter Flemming Toftdahl-Olesen. FAKTA Thy er best practice for amerikanske militærbaser Selvom Thy i kraft af sine klima-tiltag er vant til at tiltrække interesserede fra hele verden, venter der i april et ganske særligt besøg. Her kommer en række officerer fra Pentagon for at studere fjernvarmeforsyningen i Thisted samt et nyt flisfyret varmeværk i Hurup. Her er man ved fornuftig skovdrift baseret på genplantning på et relativt lille areal i stand til at fremstille vedvarende energi. Tanken om genplantning er ny for amerikanerne, og ambitionen er at tage de gode ideer med retur til USA og med inspiration fra Hurup transformere de amerikanske militærbaser der typisk er på størrelse med Thy til selvforsynende enheder. Direktør for Energibyen Frederikshavn Mikael Kau erkender, at ambitionen om at gøre Frederikshavn 100% selvforsynende i 2015 er visionær, men fastslår samtidig, at den bestemt er realistisk. 100% grøn i Det handler ikke kun om at redde verden, men om at hjælpe os selv, siger Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn. - Faktum er, at de eksisterende energireserver svinder ind, og hvis vi ikke vil styres af skyhøje priser og en øget afhængighed af de stater, der fortsat har adgang til fossile brændstoffer, er det afgørende, at vi selv udvikler os til energiproducenter og ad den vej er med til at skabe vækst i lokalområdet, forklarer han. Målsætningen er, at Frederikshavn inden 2015 skal være 100 procent forsynet af vedvarende energi på el-, varme-, og transportområdet. Det kræver investeringer i milliardklassen og realisering af en lang række projekter inden for blandt andet energirenovering og etablering af verdens største biogasanlæg. Det er en ambitiøs målsætning, og spørgsmålet er, om den er realistisk at nå allerede i 2015? Det er et visionært, men bestemt realiserbart projekt. Energibyen Frederikshavn er funderet på anvisninger fra Danmarks førende eksperter på området og tager udgangspunkt i eksisterende teknologi. Samtidig er professor Henrik Lund på Aalborg Universitet tilknyttet projektet, og han har været ansvarlig for udarbejdelsen af de scenarieplaner, der konkret angiver, hvordan omlægningen skal finde sted, pointerer Mikael Kau, der mener projekts største udfordring bliver at forcere de politiske og økonomiske barrierer. Begrænsningerne ligger ikke i teknologien, men i hvorvidt der politisk og økonomisk er velvilje til at realisere projektet. Sidste år indgik regeringen og Dansk Folkeparti forlig om Grøn Vækst, men forliget er stadigvæk ikke mundet ud i konkret lovgivning på området. Til gengæld er det et stort fremskridt, at regeringen har meldt ud, at afgiftsfritagelsen for elbiler fortsætter frem til Det skal realiseres gennem en højere afgift på almindelige benzinbiler, og modellen med at lægge mere skat på de fossile brændstoffer for at fremme grønne initiativer er et afgørende skridt i den rigtige retning. Lad os gerne få mere af det, lyder opfordringen fra Mikael Kau. tekst: Camilla Bjørn foto: pr-fotos

7 klima marts 2010 INDTRYK 7 Grøn på vandet Op mod 90 procent af verdenshandlen transporteres med skib, og selvom skibstransport isoleret set er en relativt klimavenlig transportform, gør transportmængderne alligevel CO2-, svovl- og nitrogenoxid-udledningen til et miljømæssigt problembarn. Derfor har Green Instruments i Brønderslev sat sig for at hjælpe skibsindustrien. 1 tons gods transporteret med skib giver ifølge Danmarks Rederiforening en udledning på 8 gram CO2 pr. kilometer. Til sammenligning ligger 2009-udgaven af hybridbilen Toyota Prius på omkring 89 gram CO2 pr. kilometer ved blandet kørsel. Det burde gøre skibstransport til miljøforkæmpernes darling, men skibstransport udleder også store mængder svovldioxid og nitrogenoxider (smog), der især tæt på land har nogle meget uønskede virkninger. Derfor er skibsindustrien et af de områder, der vil blive stillet over for markante stramninger på miljøsiden i de kommende år. Det er grunden til, at Green Instruments har gjort det til sin metier at udvikle en række patenterede målesystemer, der ved hjælp af bl.a. fiberoptik hjælper skibsindustrien med at registrere og analysere udledningen af de mange skadelige stoffer. - De konventionelle måle- og analysesystemer på markedet er ikke hensigtsmæssigt udformet. Varmen og rystelserne i en stor skibsdieselmotor er et svært miljø at operere i, og derfor satte vi os for at udvikle en lyslederbaseret måleenhed, der registrerer udledningen af partikler og sender resultaterne ud til en receiver, der sidder i et isoleret miljø. Det har skibsindustrien taget rigtig godt imod, og vi er siden 2001 lykkedes med at erobre en betydelig del af verdensmarkedet, siger medindehaver af Green Instruments, administrerende direktør Poul Kodal Sørensen. Han har netop indgået aftale med Væksthus Nordjylland om deltagelse i ViTU-programmet, der er målrettet virksomheder i teknologisk udvikling. Deltagelsen skal blandt andet bane vej for udviklingen af en ny type opacitetsmåler til registrering af de partikler, der udledes fra skibene. Det har vist sig, at især krydstogtskibe, der sejler i Alaska, er en væsentlig kundegruppe for Green Instruments. Miljøet i Alaska er nemlig særdeles sårbart, og myndighederne vil meget gerne, at isbjergene forbliver hvide! Der er således strenge krav om ikke at udlede flere sodpartikler end allerhøjst nødvendigt, og Green Instruments måleudstyr bliver brugt på skibene til at dokumentere over for myndigheder, at de holder sig under grænseværdierne. - Man kan sige, at CO2 skader globalt, mens NOx, nitrogenoxider, skader lokalt. Derfor er det helt afgørende for skibsfarten, især i skrøbelige områder, at måleudstyret er meget præcist. Selv små overskridelser har en afgørende negativ betydning for miljøet, og derfor vil skibsindustrien opleve en væsentlig stramning af udledningsværdierne i de Green Instruments sidder i dag på en betydelig del af verdensmarkedet med sine patenterede målesystemer til skibsindustrien. Krydstogtsskibene i Alaska er en af vores helt store kundegrupper, fortæller medindehaver og adm. direktør Poul Kodal Sørensen. kommende år. Det vil øge efterspørgslen efter vores produkter, siger Poul Kodal Sørensen og understreger, at fx svovludledningen fra skibene skal reduceres med hele 93 procent i kystnære områder fra 2015 og op mod 90 procent på åbent hav fra FAKTA vidste du... at udviklingsprogrammet Virksomheder i Teknologisk Udvikling kan være med til at løfte din virksomheds arbejde med nye teknologier, processer og materialer? Kontakt projektleder og vækstkonsulent Anne-Mette Bak Nielsen hos Væksthus Nordjylland på telefon , hvis du vil vide mere. tekst: jacob lange foto: pr-fotos

8 8 marts 2010 INDTRYK duellen Kritik fra Dansk Erhverv: Nordjysk erhvervsliv bagud på viden En undersøgelse fra Dansk Erhverv giver nordjysk erhverv dumpekarakter i innovation men regionsformanden mener, målingen er misvisende: - Det er gamle tal, DE benytter, og de er for længst indarbejdet i regionens vækststrategi, slår Ulla Astman fast. Mens de fleste var optaget af at købe ind til jul, offentliggjorde Dansk Erhverv den 18. december 2009 resultatet af en undersøgelse af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, baseret på data fra Danmarks Statistik. Og her var der ikke meget at smile af for nordjyske virksomheder: Generelt lå virksomhederne i Region Nordjylland på en næst-sidsteplads kun undergået af Region Sjælland. Og faktisk viste undersøgelsen, at den gennemsnitlige nordjyske virksomhed brugte endnu færre penge på forskning end deres konkurrenter i hele det øvrige Danmark. Konklusionen var klar: Når det drejer sig om innovation i virksomhederne, halter Nordjylland bagefter. - En af forklaringerne på, at det ser ud, som det gør, er uden tvivl, at mens virksomhederne nær centerområderne her Aalborg er gode til at samarbejde med vidensinstitutionerne, så tænker virksomheder langt fra universitetet ikke vidensinstitutionerne ind som samarbejdsparter i udviklingsprojekter på samme måde. Udfordringen er derfor i høj grad for Væksthus Nordjylland, erhvervskontorerne og erhvervsorganisationerne at gøre endnu mere for at synliggøre, hvordan det kan være værdiskabende for virksomhederne at samarbejde med eksempelvis Aalborg Universitet, påpeger vicedirektør for Dansk Erhverv, Niels Milling, der også opfordrer Aalborg Universitet til at være langt mere opsøgende. "En træls underøgelse" - Jeg er ikke enig i det billede, Dansk Erhverv tegner af nordjysk erhvervsliv som mindre innovativt. Fakta er, at det er gamle nyheder, Dansk Erhverv kommer med - det vil sige viden, som allerede er indarbejdet og er grundlag for den nuværende erhvervsudviklingsstrategi, som Vækstforum har arbejdet efter i de sidste tre år. - påpeger regionsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, der ikke mener, undersøgelsen er særlig brugbar.

9 duellen MARTS 2010 INDTRYK 9 - Vi har altså fået det wakeup call allerede for tre-fire år siden, og det arbejder vi jo på at forbedre via Vækstforums indsatser - bl.a. med aktive vidensinstitutioner, innovation og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv. Det er naturligvis et langt sejt træk, hvor vi først for alvor vil kunne måle resultaterne om nogle år. Og derfor er det jo både træls og ærgerligt, at Dansk Erhverv kommer med den melding nu - især fordi hvis vi kigger deres tal igennem, har de kun valgt at kigge på en mindre del af den samlede innovation. Tager vi hele pakken med, så ligger vi faktisk på en tredie-plads jvf. Vækstforums årsrapport, påpeger Ulla Astman og fortsætter: - Vi har desuden masser af virksomheder, der ikke har en innovations- eller udviklingsafdeling men som alligevel går og udvikler i samarbejde med leverandører og kunder. Det er jo det, vi nordjyder er gode til; at samarbejde om innovation. Men disse virksomheder falder udenfor de målinger, Dansk Erhverv foretager. Forskerne skal ud i virksomhederne Niels Milling mener, nordjysk erhvervsliv skal bruge Dansk Erhvervs undersøgelse konstruktivt. - Vi kan altid gøre mere og det er jo det, undersøgelsen viser. At 39 procent af de nordjyske virksomheder er innovative er jo ikke godt nok, hvis nordjysk erhvervsliv skal klare sig på det globale marked. Det vi har det vi kan konkurrere på er jo vores viden, og Nordjylland har et universitet, der er kendt landet over for at være meget erhvervsrettet især inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Nordjysk IKT er jo rigtig gode til at trække på den viden, der er på universitetet. Men hvad med fx detailhandelen eller videnserhvervene? Og hvilke mindre eller mellemstore virksomheder kan skrive under på, at de er gearet til at afsætte produkter og ydelser på markeder i fx Sverige, Tyskland eller England. Der er brug for, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområder også bliver meget mere udfarende, så de kan bistå virksomhederne i udvikling af deres produkter, ydelser og ikke mindst de internationale markedsmuligheder, understreger Niels Milling og opfordrer forskerne til at komme ud og være endnu mere opsøgende. Sæt overliggeren højere Han advarer mod, at nordjyske virksomheder sætter overliggeren for lavt. - Vi må ikke blive selvtilfredse, blot fordi der eksempelvis er udsigt til vækst inden for IKT det er der jo på verdensplan. I stedet skal vi lære af de erfaringer, IKT-området har gjort med samarbejde med vidensinstitutionerne og så skal vi sætte nogle ambitiøse mål. Vi skal bruge den her undersøgelse til at sige: Det her kan vi gøre meget bedre, slår Niels Milling fast. Ulla Astman er enig i, at nordjysk erhverv kan lære af IKT-områdets erfaringer: - Er der noget, IKT-området har været gode til, så er det at samarbejde om at skabe innovation og nå nye markeder. Det er den vej, vi skal gå andre fagområder skal lære af IKT og så må det være Vækstforums opgave at sætte penge af til at fremme etablering af nye samarbejder. tekst: naia bang foto: pr-fotos De vigtigste konklusioner i Dansk Erhvervs analyse af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation ser ud som følger: De tre indikatorer i indekset 2008 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Andel innovative virksomheder (%) 42% 45% 34% 41% 44% 39% Virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling (kr. pr. virksomhed) Andel med videregående uddannelse (%) 30% 37% 25% 26% 29% 25% Kilde: Dansk Erhverv

10 10 marts 2010 INDTRYK fokus Alle lamper blinker i byggeriet - Det er svært at se lys for enden af tunnelen, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. Dansk Byggeri, der er erhvervsog arbejdsgiverorganisation for godt virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri, har for kort tid siden offentliggjort en omfattende konjunkturanalyse af den hjemlige byggesektor. Udsigterne er dystre omend vi muligvis har ramt den flade del af en meget stejlt faldende kurve. Det mener direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. - Finanskrisen har fået såvel almindelige danskere som erhvervslivet og industrien til at stoppe meget brat op. Vi hører dagligt om stigende arbejdsløshed, uro omkring Euroen og konkurs på konkurs, og det skaber så meget usikkerhed rundt om i hjemmene, at vi ikke flytter eller bygger nye huse. Samtidig reber erhvervslivet og industrien sejlene oven på nedskæringer og utallige fyringsrunder, og de venter således også med at bygge nyt. Alt i alt har det låst byggebranchen i en meget alvorlig klemme, lyder vurderingen fra Michael H. Nielsen. Lange udsigter Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra februar i år viser et aktivitetsfald i bygge- og anlægsbranchen på hele 32 mia. kroner fra 2007 til Frem mod 2011 forventes et yderligere fald på 19 mia. kroner. Det smitter voldsomt af på beskæftigelsen i branchen, der alene i 2009 måtte se arbejdere, funktionærer og mestre miste jobbet. I år ventes yderligere at måtte finde nye jobs, mens 2011, der er prognoseperiodens horisont, forventes at byde på endnu afskedigelser. - Ikke nok med, at det på langt de fleste fronter ser dystert ud. Vi kan inden for vores egen prognosehorisont heller ikke se noget som helst lys for enden af tunnelen, når det gælder erhvervsbyggeri. Det marked er ramt af præcis de samme mekanismer som på nybyggeriet, fordi virksomhederne vælger at blive, hvor de er. Når der samtidig er ledige erhvervslejemål, er der desværre lange udsigter til at dette marked kommer i gang. På samme måde oplever vi en sløj efterspørgsel efter parcelhuse. I 2006 var problemet at finde grunde. Nu er begrænsningen at finde kunder, siger Michael H. Nielsen og fortæller, at den lange, kolde vinter visse steder har bragt arbejdsløsheden i byggeriet helt op på 50 procent. Få lyspunkter Isoleret set er den nordjyske byggebranche også hårdt ramt. Nordjylland er præget af mange underleverandører til de store byggerier i Århus, Trekantsområdet og København, og når de rammes af konjunkturerne, slår det med det samme igennem hos de nordjyske byggevirksomheder. Det bliver ikke bedre af, at også landbrugsbyggeriet er underdrejet, fordi bankerne ikke længere er nær så låne- og risikovillige, som de har været. Jordpriserne er mange steder faldet, og situationen forværres af, at landbrugets varer sælges til rekordlave priser. - Faktisk er det svært at finde ret meget positivt i den aktuelle markedssituation. Jo, for de unge familier, der entrerer på boligmarkedet, er priserne væsentlig lavere end for 3-4 år siden, og renten er historisk lav. Et andet lyspunkt er, at staten har fremskyndet en lang række offentlige bygge-, anlægs- og infrastrukturprojekter, ligesom der er større sygehusbyggerier i horisonten. Herudover har kommunerne med finanslovsaftalen for 2010 fået en rummelig budgetramme til at iværksætte bygge- og anlægsaktiviteter. I den aktuelle situation er det nok det mest positive, vi kan sige om byggeriet, konkluderer Michael H. Nielsen, der dog indskyder, at Dansk Byggeri også ser et lille lyspunkt i det spirende marked for energirenovering af bygninger. - Besparelserne på energiregningerne kan smitte positivt af på finansieringen af bygningsforbedringer, så her forventer vi os en del i de kommende år, slutter han. Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt tekst: jacob lange foto: pr-fotos FOKUS - BYGGERI

11 fokus MARTS 2010 INDTRYK 11 byggebranchen har brug for et nyt fokus tekst: camilla bjørn foto: pr-foto FAKTA SmartCityDK SmartCityDK, er et netværk, som omfatter de førende virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner i byggebranchen. SmartCityDK har med støtte fra Vækstforum igangsat en række udviklingsprojekter i Nordjylland målrettet produkt- og forretningsudvikling. SmartCityDK netværket omfatter 18 virksomheder og fem uddannelsesinstitutioner. Byggeriet har haft for stort fokus på den daglige drift og koncentreret sig for lidt om forretningsudvikling og indtjening. Sådan lyder skudsmålet fra Jesper Carstens, sekretariatsleder for netværksgruppen SmartCityDK, som faciliterer rammerne for udvikling af fremtidens forretningsmodeller og byggekoncepter med udgangspunkt i netværk, ny viden og innovation. Da SmartCityDK så dagens lys i 2007, var der højkonjunktur i Danmark. Det var en helt anden tid, og mens der dengang sikkert har været nogle, der har tænkt, hvad det nu skulle gøre godt for, så er projektet om end på en noget hård baggrund i dag mere aktuelt end nogensinde, siger sekretariatsleder Jesper Carstens. Kongstanken i SmartCityDK er, at det betaler sig at forene kompetencer og viden fra hele byggeværdikæden i netværk. - Vi kan blandt virksomhederne registrere en stigende erkendelse af, at det giver god mening at finde sammen i netværk for at drive innovationen og udvikle forretningen. Under høj-konjunkturen blev det fokus glemt i en massiv efterspørgsel, og det rammer virksomhederne i dag, pointerer Jesper Carstens. Dyre lærepenge Jesper Carstens ønsker ikke at forklejne krisen og dens konsekvenser, men han mener samtidig, at byggebranchen de seneste år har høstet nogle dyre lærepenge. - Branchen har simpelthen været for dårlig til at tjene penge, mens den kunne. Man har fulgt efterspørgslen uden at fokusere på også at drive forretning, og det er paradoksalt, at nogle virksomheder i dag kan fremvise en bedre indtjening på en mindre omsætning, siger Jesper Carstens, der opfordrer til, at byggeriet bliver mere bevidst om at lade innovation og forretningsudvikling spille en afgørende rolle i forretningsstrategien. - Det er en proces, der skal køre hele tiden, så man under en højkonjunktur ikke kun fokuserer på produktionen, men også har initiativer i støbeskeen, der kan være med til at optimere og fremtidssikre forretningen, fastslår Jesper Carstens. Nordjylland kan indtage førerpositionen I Nordjylland findes en række af de største materialeleverandører til byggeriet også på globalt plan og det giver ifølge Jesper Carstens den nordjyske byggebranche et unikt vækstvindue. - Nordjylland har alle muligheder for at positionere sig inden for byggeriet. Ud over nogle af verdens største materiale-leverandører har vi også den største forsknings- og uddannelsesmasse inden for feltet i Danmark. Fremtidens byggeri tegnes af et samspil mellem byg, teknologi og energi, og da vi er førende på alle tre områder, har vi i virkeligheden optimale betingelser for at styrke vores position. Det kræver blot, at vi evner netværket og har et målrettet fokus på innovationsdrevet forretningsudvikling, slutter han. FOKUS - BYGGERI

12 12 marts 2010 INDTRYK fokus Ventisol klarer krisen Bukning af vinduesprofiler er en af de håndværksmæssige kompetencer, der sikrer Ventisol overlevelse på markedet. Plastvinduesproducenten Ventisol i Vrå startede med en god idé til et staldvindue. I dag, 25 år senere, leverer firmaet vinduer til landmænd, industrien og private. Og overlever krisetiderne ved at omstille sig til eksport og underleverancer samt ved at fusionere. Ventisol er netop fra årsskiftet gået sammen med sin hidtidige konkurrent, AP Facaders plastafdeling i Brønderslev, for at sikre en bedre udnyttelse af både kundegrundlag og maskinpark. Fusionen betyder, at Brønderslevfirmaets fire medarbejdere flytter ind hos Ventisols 13 ansatte. Ventisol FAKTA vidste du at vækstprogrammet Flere Virksomheder i Vækst er målrettet byggebranchen og hjælper nordjyske vækstiværksættere og vækstvirksomheder inden for byggeriet med strategi- og kompetenceudvikling? Kontakt projektleder og vækstkonsulent Heidi Stubberup Ebeling hos Væksthus Nordjylland på telefon , hvis du vil vide mere. blev i 2009 ramt af et fald på 25% i omsætningen, hvilket dog skal ses i forhold til, at 2008 gav firmaets bedste omsætning nogensinde. Men da staldvinduer og døre udgør over 50% af Ventisols produktion, kan den nuværende finanskrise mærkes hos virksomheden,fortæller adm. direktør Regnar Burholt Pedersen: - Landbruget i Danmark har hverken råd til vedligeholdelse eller nybyggeri i øjeblikket, og det mærker vi. Til gengæld er det som om, det ser bedre ud i fx Norge. Derfor arbejder vi også i øjeblikket på at afsætte mere på eksportmarkedet. Eksport til Norge Ventisol deltager for tiden i Eksportrådets eksportforberedelsesforløb, ligesom de får hjælp til strategi- og kompetenceudvikling under vækstprogrammet Flere Virksomheder i Vækst. Det betyder meget for virksomheden at få sparring på det strategiske plan, mener Regnar Burholt Pedersen: - Vi er ved at revidere vores organisationsplan, så vi bedre kan udnytte de samlede, nye kræfter i virksomheden og tilpasse os opgaverne på eksportmarkedet. Og så har vi helt konkret fået hjælp fra den norske ambassade til at finde flere samarbejdspartnere i Norge, hvor vi allerede har opereret i nogle år. Tallene taler deres tydelige sprog om Ventisols udvikling på eksport-området: Hvor vinduesproducenten i 2006 eksporterede omkring 3% af sine varer, ligger tallet for 2009 på 15%. Og firmaet regner med at indfri forventningen om en stigning til 16% i Håndværksmæssig kompetence Et andet område, Ventisol har opdyrket for at tilpasse sig markedet, er rollen som underleverandør til andre vinduesproducenter. Her nyder virksomheden godt af de håndværksmæssige kompetencer inden for bukning af vinduesprofiler, som produktionen af staldelementer har givet. Denne ydelse sælger de nu ved at udføre bukning af vinduesprofiler for deres konkolleger. Ventisol har traditionelt afsat mange produkter til de danske landmænd, men krisen har rettet virksomhedens fokus mod udlandet, fortæller adm. direktør Regnar Burholt Pedersen. tekst: lene høg foto: lars horn FOKUS - BYGGERI

13 Krisen har ikke ramt Ventisol så hårdt på medarbejderstaben. Trods et fald på 25% i omsætning måtte kun to ud af 16 medarbejdere forlade virksomheden i FOKUS - BYGGERI

14 14 marts 2010 INDTRYK fokus Flere søger krisehjælp Early Warning-programmet under Væksthus Nordjylland hjælper virksomheder i krise og har på det seneste oplevet et stigende antal henvendelser fra nordjyske entreprenører og håndværkere. Mens kun tre procent af det samlede antal nordjyske henvendelser til Early Warning i 2008 kom fra entreprenører og håndværkere, så det i 2009 noget anderledes ud. Her var tallet steget til 23 procent, og i 2010 ligger antallet af henvendelser allerede i årets første måned på 18 procent. - Det er naturligvis nærliggende at koble det stigende antal henvendelser fra entreprenører og håndværkere med krisen og de generelle konjunkturudsving i samfundet. Early Warningprogrammet er højaktuelt lige nu, men den voksende søgning skal formentlig også tilskrives det faktum, at Early Warning gennem årene er blevet mere kendt. Det har fået søgningen til at stige, og derudover viser erfaringen, at antallet af henvendelser generelt er stort i januar, hvor der skal betales skat og moms, forklarer Martin Nikolajsen, konsulent i Væksthus Nordjylland og ansvarlig for Early Warning i Nordjylland. Den generelle udfordring for de byggevirksomheder, der henvender sig til Early Warning, er, ifølge Martin Nikolajsen, likviditetsproblemer. Branchen har ikke tradition for opsøgende salg, og virksomhederne har svært ved at omstille produktionsapparatet, så det harmonerer med salgssiden. - Vi hører typisk først fra virksomhederne, når situationen er spidset til, hvilket muligvis hænger sammen med, at byggevirksomheder er lidt mere tilbageholdende med at søge råd og vejledning. Mester selv er ofte udfordret af, at han gerne vil være på byggepladsen og samtidig opretholde det ledelsesmæssige overblik, og det smitter naturligvis også af i krisetider, forklarer Martin Nikolajsen. Martin Nikolajsen fremhæver, at der på tværs af landet tegner sig et nogenlunde homogent billede af antallet af henvendelser og fordelingen på brancher. Nordjylland er således ikke hårdere ramt end det øvrige Danmark, heller ikke på antallet af konkurser. De seneste tal fra Experian viser i øvrigt, at antallet af virksomhedskonkurser generelt er faldende. For første gang siden december 2007 er antallet af virksomhedskonkurser i december 2009 på en måned faldet sammenlignet med samme måned året før. tekst: camilla bjørn tekst: camilla bjørn foto: nicolai lorenzen Finanskrise? ikke her... På trods af nedadgående samfundskonjunkturer og dystre fremtidsudsigter for byggeriet har Torben Hedegaard Kristensen med succes etableret egen virksomhed midt i en krisetid. Hvordan tør du? Du er ikke rigtig klog! Sådan lød de umiddelbare reaktioner, da Torben Hedegaard Kristensen i april sidste år valgte at starte som iværksætter. - Faktisk tænkte jeg ikke så meget over krisen. Det kan lyde paradoksalt, da jeg kort forinden havde valgt at sige mit job op netop som konsekvens af finanskrisen, men jeg har en tendens til at fokusere på det positive og er optimist helt ind til benet, fortæller Torben Hedegaard Kristensen, der, indtil iværksætterdrømmen blev realiseret, var ansat hos Univeyor i Arden som smed og rejsemontør i udviklingsafdelingen. Flere ben er hemmeligheden Med virksomheden Ståldesign.dk har Torben Hedegaard Kristensen specialiseret sig i alle former for stålarbejde til byggeriet. Der er ingen tvivl om, at FOKUS - BYGGERI

15 fokus MARTS 2010 INDTRYK 15 Antal henvendelser 14 Antal henvendelser til Early Warning i Nordjylland Autobranchen Entreprenør Forretningsservice Fremstilling Handel-detail/frisører Handel-Grossist Hotel og Restauration Håndværker Transport Brancher Kilde: Early Warning FAKTA Early Warning Early Warning er landsdækkende og rådgiver virksomheder på vej mod eller i krise. Ordningen er baseret på fuld anonymitet, således at det kun er den enkelte rådgiver, der kender virksomhedens identitet og situation. Samtidig er Early Warning struktureret om et netværk af frivillige erhvervsfolk, der fungerer som mentorer. Netværket rummer blandt andet nuværende og tidligere virksomhedsejere, private rådgivere, talknusere, turn around-specialister samt revisorer. Kontakt vækstkonsulent Martin Nikolajsen hos Væksthus Nordjylland på telefon , hvis du vil vide mere. byggebranchen om nogen er tvunget i knæ af finanskrisen, og jeg oplever, at især industrien er ramt. Der er enorme udfordringer på de store byggerier og for typehusproducenterne, og selvom vi gerne vil ind på større projekter, har vores strategi i første omgang været at satse på mindre opgaver for private. Her har SP-pengene og en lav rente sat sine spor, og vi har i efteråret mærket en stigende efterspørgsel fra private, der har ønsket nye altaner, gelændere, trapper osv. Det er mindre projekter, som trods krisen er overkommelige at realisere økonomisk, og som for os, i kraft af vores størrelse og setup, er en god forretning, forklarer Torben Hedegaard Kristensen. Samtidig er nøglen til succes, at virksomheden står på flere ben. Ved årsskiftet fusionerede Torben Hedegaard Kristensen sin forretning med et andet smedefirma ln-ståldesign, der ejes af Lau Nørgaard Laursen, Målsætningen er at opdyrke og udbygge endnu flere parallelle forretningsområder: - Vi forsøger hele tiden at have flere ben at stå på. Det gør os mindre følsomme over for konjunkturudsving, ligesom vi har en klar ambition om ikke at stifte for meget gæld. Vi investerer fx ikke i nye maskiner, før vi kan betale, da vi gerne vil være uafhængige og fleksible. Det kan du ikke være, hvis du skylder to millioner i banken, siger Torben Hedegaard Kristensen. Visionære ambitioner Med en forretningsplan, der blandt andet afslører ambitioner om vækst og ansættelse af en til tre medarbejdere i 2010, er visionerne store. - Det er jo dem, vi skal leve af, pointerer Torben Hedegaard Kristensen og lægger ikke skjul på, at hans generelle indstilling til tilværelsen og en enorm portion energi har været med til at bringe ham derhen, hvor han er i dag. - Jeg synes, det er svært at være pessimistisk, og spørger du mig, er glasset altid halvfuldt i stedet for halvtomt. Vi forsøger at gribe de muligheder, der er lige nu og her samtidig med, at vi løbende sørger for at udvikle forretningen, så den også er fremtidssikret på den lange bane. Det kan være krævende at navigere i et presset marked, men vi har konsekvent fulgt vores strategi, og det har trods alt givet os starten på en sund og solid forretning, slutter han. Med en bugnende ordrebog kan Torben Hedegaard Kristensen til tider have svært ved at få øje på krisen: - Vores hemmelighed er, at vi balancerer på flere ben. Vi er ikke afhængige af et enkelt marked, men spreder os over alt fra smedearbejde og underleverandørarbejde til industrimontage i ind- og udland samt algebehandling af tage og facader hos private, landbrug og industri. Det giver os en høj grad af fleksibilitet, og det er helt afgørende lige nu, hvor vi skal kæmpe mod krise og nedadgående konjunkturer, siger Torben Hedegaard Kristensen, Ståldesign.dk FOKUS - BYGGERI

16 16 marts 2010 INDTRYK fokus Dystert, men ikke dommedag FAKTA nordjyske tal Antallet af arbejdsløse i december 2009 var Den samlede ledighed ligger på 5,4% (øvrige Danmark 4,6%) Ledigheden inden for bygge- og anlægssektoren ligger på 12,3% Særligt Frederikshavn og Morsø kommuner er hårdt ramt inden for byggeriet. Frederikshavn tegner sig for 11,7% af den samlede ledighed inden for byggeriet i Nordjylland, mens tallet for Mors ligger på 11,1% Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland tekst: lene høg Hos Beskæftigelsesregion Nordjylland bekræfter direktør Karsten Simensen de dystre prognoser fra Dansk Byggeri og andre, som har svært ved at se lys forude for bygge- og anlægssektoren. Og så alligevel for fremtiden bringer store nordjyske byggeprojekter, som vil ændre på situationen, vurderer direktøren. Beskæftigelsesregion Nordjylland beregner byggeriets ledighedstal ud fra A-kassernes indberetninger. Her viser tallene en ledighed inden for byggeriet på 12,8% - den samlede nordjyske ledighed ligger på 5,4%. Prognoserne spår, at ledigheden på feltet vil fortsætte med at stige, så andelen af ledige inden for byggeriet i slutningen af 2010 vil være steget 38,5% i forhold til udgangen af En anden belysning af situationen er at se på antallet af udbudte jobs på jobcentrenes portal, Jobnet. I 2008 udbød Jobnet i alt 2800 stillinger inden for byggefagene, mens der i 2009 blev opslået 615 jobs et fald på 78%. Hold på medarbejderne! Alle disse dystre tal til trods mener Karsten Simensen dog, at store offentlige anlægsprojekter som opførelsen af nyt sygehus og Musikkens Hus, udvikling af infrastrukturen og renovering af skoler bringer håb til byggebranchen, om end på sigt. Den aktuelle udfordring er så at holde skruen i vandet så længe, medgiver Karsten Simensen: - Det er klart, at bundlinjen tæller. Men vi ser heldigvis også, at flere arbejdsgivere forsøger at udnytte ventetiden til at efteruddanne medarbejderne, så de er rustede til nye udfordringer og så man samtidig kan holde på de gode medarbejdere. Sidstnævnte er vigtigt, for særligt bygge- og anlægssektoren har en stor andel af ansatte over 50 år og vil inden for overskuelig fremtid komme til at mangle arbejdskraft. Derfor er det desuden af stor betydning, at arbejdsgiverne viser sig villige til at tage lærlinge ind, påpeger Karsten Simensen. Står din virksomhed over for teknologiske udfordringer? Kontakt Anne-Mette Bak Nielsen på telefon , hvis du vil vide mere om vækstprogrammet ViTU. Så er vækstprogrammet Virksomheder i Teknologisk Udvikling, ViTU, måske noget for dig. ViTU er et nyt vækstprogram under Væksthus Nordjylland, der giver tilskud til køb af teknisk viden og teknologibistand. - ViTU har til formål at flytte viden ud i virksomhederne for at bidrage til produktudvikling, ny produktionsteknologi eller materialeteknologi, og i lyset af krisen er en del af vækstmidlerne øremærket byggebranchen, fortæller projektleder og vækstkonsulent Anne-Mette Bak Nielsen og fortsætter: - Vi oplever i øjeblikket, at stadigt flere virksomheder får øjnene op for muligheden for at få hjælp, når udfordringerne er af teknologisk karakter. ViTU gør det muligt at hente ny og afgørende viden ind i virksomhederne i kraft af tilskud til køb af bistand fra private konsulenter og videninstitutioner i både ind- og udland. Den hjælp kan være afgørende for nordjyske virksomheder, der ønsker at sikre den teknologiske udvikling, pointerer Anne-Mette Bak Nielsen. FOKUS - BYGGERI

17 fokus MARTS 2010 INDTRYK 17 tekst: camilla bjørn foto: pr-foto arkitekten: Fremtiden tilhører det energirigtige byggeri Som de øvrige led i værdikæden har arkitekterne også mærket konsekvenserne af finanskrisen. Hos Bjerg Arkitektur har krisen været med til at skærpe fokus på det energirigtige byggeri, og Kjeld Bjerg er ikke et sekund i tvivl om, at man netop her skal finde fundamentet til den fremtidige strategi for branchen. Allerede for fire år siden valgte Bjerg Arkitektur at satse på bæredygtigt byggeri, og selvom de nuværende udfordringer ikke er gået ubemærket hen over arkitektvirksomheden, har satsningen været med til at gøre en forskel: - Vores fokus på bæredygtigt byggeri kommer til at bære os gennem krisen. Sådan lyder vurderingen fra Kjeld Bjerg, der i november sidste år indviede et nyt passivhus i Hjørring. Samtidig blev Bjerg Arkitektur hædret som regional vinder af Realkredit Danmarks Kloge m2 Pris for virksomhedens fokuserede indsats med at brede passivkonceptet ud til alle typer af byggerier. - COP15 og den seneste tids generelle opmærksomhed omkring klimatiltag har for alvor været med til at sætte fokus på energirigtigt byggeri og reduceringen af CO2. Interessen går både på nybyggeri og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, og min vurdering er, at vi i de kommende år vil opleve en enorm udvikling på området, forudser Kjeld Bjerg, der gerne skeler til Østrig, hvor tankegangen om passivhuse har eksisteret i mere end 15 år. - Energirigtigt byggeri er ikke nyt. Det er opmærksomheden og efterspørgslen til gengæld. Vi har på grund af krisen mærket en opbremsning, men det er - trods de seneste konjunkturanalyser - som om, at det så småt er ved at vende. Jeg havde dog gerne set, at regeringen i højere grad havde påvirket udviklingen ved at lovgive på området og sikre en belåningsramme til energiforbedringer. Indtil videre har vi været vidner til spredt fægtning fra regeringens side, og vi mangler en helhedsløsning, der kan sikre udviklingen inden for energirigtigt byggeri, siger Kjeld Bjerg. Kjeld Bjerg og Bjerg Arkitektur har de sidste mange år satset målrettet på passivhuse og udbredelse af konceptet til alle typer byggerier. FOKUS - BYGGERI

18 18 marts 2010 INDTRYK økologi Økologisk guld Økologi er for længst blevet et nyt vækstområde. I 2009 kunne sektoren endda modsat stort set alle andre notere en mindre fremgang i salget. Og Nordjylland er med i front, når det gælder velrenomerede økologiske producenter. For nylig kandiderede både Urtekram og Aurion således til prisen Økologisk Guld. Økologisk Guld uddeles af Økologisk Landsforening i samarbejde med dagbladet Politiken. Urtekram fra Mariager og vendsysselske Aurion var nominerede i hver sin kategori, og Aurion endte med at vinde guld med produktet svedjerug. Jørn Ussing Larsen fra Aurion er stolt over prisen, men forholder sig i øvrigt ganske roligt til konstateringen af, at økologien vækster: - Tjah vi har da oplevet vækst. Men det har vi nu egentlig inden for de seneste år. Jeg ser det som en god, organisk proces, der bare vokser. Den nordjyske beskedenhed til trods viser tallene dog, at både Aurion og Urtekram har oplevet stor vækst hen over det sidste årti. Siden 2000 er Aurions omsætning vokset med 65%, og Urtekram har i samme periode udvidet medarbejderskaren fra 65 til 135 mand. Urtekrams omsætning voksede i perioden med mere end 100%. Og selvom vækstkurven inden for økologi nok er fladet ud inden for de sidste to år, er sektoren ikke slået tilbage af krisen. Det starter med graviditeten Hos Økologisk Landsforening, interesseorganisation for landmænd, virksomheder og forbrugere, har markedschef Henrik Hindborg flg. forklaring på den tilsynelandende uophørlige efterspørgsel: - Forbrugerne vil have sundere og renere fødevarer. Det starter, når folk stifter familie nærmere bestemt, når kvinden bliver gravid med første barn. Så bliver hun uhyre opmærksom på, hvad hun spiser, smører på huden osv. Og det er der god grund til, når man ser på, hvor mange mennesker, der lider af astma og allergi. Henrik Hindborg peger også på det øgede sortiment af økologiske varer som en vigtig vækstfaktor. Tal fra Økologisk Landsforening viser, at ikke blot den klassiske økologiske sællert, mejeriprodukterne, men også produktkategorier som brød, pasta, kager, slik og chokolade efterhånden tegner sig for en væsentlig del af salget. Salget af økologiske fødevarer i danske discountbutikker, supermarkeder og varehuse Mia. kr. 5 4,5 4 3,5 3 FAKTA økologisk vækst 2,5 2 Tal fra COOP (som tegner sig for ca. halvdelen af det økologiske salg i Danmark) viser en vækst i øko-salget på 11% i de tre sidste måneder af Fordelt hen over hele året giver det en samlet vækst på 5%. Eksporten af økologiske fødevarer fra Danmark til udlandet steg i 2008 med 40%. 1,5 1 0, År Kilde: Danmarks Statistik Anmærkning: 2009 er et estimat fra Økologisk Landsforening

19 økologi MARTS 2010 INDTRYK 19 i Nordjylland Fra helsekost til detailhandel Hos Urtekram bemærker adm. direktør Lars Børresen, at Danmark er det land i verden med størst forbrug af økologi pr. indbygger. Urtekram har derfor også i mange år koncentreret sig om hjemmemarkedet, men nu er virksomheden som mange andre økologiske producenter ved at øge opmærksomheden på eksport. Firmaet har hidtil solgt sine produkter i Skandinavien og har nu også fået Tyskland som et indsatsområde. Urtekram er i det hele taget et eksempel på en økologisk succes, der er vokset fra at være en lille specialproducent med salg via helsekostforretninger til en stor produktionsvirksomhed, som nu også sælger via detailkæderne. Hvad har det betydet for hele produktionsapparatet og for vareudbuddet hos Urtekram? Her vurderer Lars Børresen: - Vi har udvidet volumen af vores produktionsudstyr ganske meget. Det er klart, at det stiller nogle anderledes krav til effektivitet at levere til store kæder som fx COOP. Samtidig har vi indsnævret vores varesortiment til cirka halvdelen af de varenumre, vi havde i år Jeg vil sige, at vi nu koncentrerer os om vores bedste produkter. Under effektiviseringen af produktionen har Urtekram fået hjælp til kompetenceudvikling gennem Væksthus Nordjyllands vækstprogram Flere Virksomheder i Vækst. Urtekram er nu klar til at følge det arbejde op med deltagelse i programmet Virksomheder i Teknologisk Udvikling, der skal sætte fokus på produktions- og energioptimering. Kan det blive ved? Men kan udviklingen inden for økologi virkelig fortsætte og hvor ligger i givet fald de uopdyrkede områder? Henrik Hindborg fra Økologisk Landforening mener: - Der ligger bestemt et uudnyttet potentiale inden for kød og ferskvarer. Men også økologiske nydelsesmidler som vin, øl og sodavand har et stort publikum. Markedschefen mener, at økologien FAKTA tilsynelandende vidste du... går fri af...at udviklingsprogrammet Virksomheder i Teknologisk Udvikling kan være med til at løfte din virksomheds arbejde med nye teknologier, processer og materialer? Kontakt projektleder og vækstkonsulent Anne-Mette Bak Nielsen hos Væksthus Nordjylland på telefon , hvis du vil vide mere. krisen, fordi de økologiske forbrugere er loyale og ikke betragter økologi som et luksusfænomen, men snarere som et valg af livsstil. Når de fastholder prioriteringen af økologiske fødevarer, vælger de måske noget andet fra. tekst: lene høg foto: nicolai lorenzen Lars Børresen står i spidsen for en af Danmarks helt store øko-succeser. Urtekram er gået fra at sælge via helsekostforretningerne til også at afsætte sine varer i detailhandelen. Det stiller krav til lagerplads og volumen i produktionen.

20 20 marts 2010 INDTRYK iværksætteri NORDJYLLANDS boblende undergrund Krisen har ramt Nordjylland hårdt med virksomhedslukninger og nedskæringer. Men samtidig pibler og bobler det i undergrunden med spirende iværksættere. Meget tyder nemlig på, at kriser og nedadgående samfundskonjunkturer også er katalysatorer for idéudvikling, nytænkning og iværksætteri. Det er også erfaringen hos iværksætterkoordinator i Væksthus Nordjylland Hans Peter Wolsing: - Selvom krisen særligt på grund af finansieringssituationen har gjort det sværere at etablere sig som iværksætter, viser erfaringen samtidig også, at kriser og nedadgående konjunkturer skaber kreativitet og netop iværksætteri. Det kunne vi fx konstatere i forbindelse med de mange virksomhedslukninger, der ramte Frederikshavn i 1990 erne. Hver gang en stor virksomhed som fx Danyard lukkede, steg iværksætterraten, og det betød, at rigtig mange virksomheder og nye arbejdspladser så dagens lys i den forbindelse, fortæller Hans Peter Wolsing og pointerer: - Når den store virksomhed lukker, bliver der frigjort en mængde nye og kreative idéer, og mange bliver til rigtig gode virksomheder efterfølgende. Et nyere eksempel er Motorolas lukning i Aalborg. Med hjælp fra gode kræfter fra blandt andet Aalborg Kommune og Aalborg Universitet er der opstået nye nichevirksomheder, hvoraf mange vil gå hen og blive til gode stabile virksomheder, forklarer han. Og kriser er faktisk ofte et gunstigt tidspunkt for virksomhedsetableringer. Tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen for 1990, 1994 og 1998 viser, at overlevelsesraten rent statistisk har været bedre for de virksomheder, der blev etableret under dårlige tider i 1990, end dem, der nedsatte sig under højkonjunkturen i Det skyldes formentlig, at iværksættere, der starter op under en krise, er enormt velforberedte og har gjort et grundigt forarbejde. tekst: camilla bjørn Iværksættere, der har deltaget i Nordjysk Iværksætter netværk 2009 Antal Mdr. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2009 Poly (2009) Kilde: Nordjysk Iværksætter netværk