Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge"

Transkript

1 Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge Introduktion til problemstillingen og høringen...2 Om grundlaget for beslutninger om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge...8 Hvad ved vi om kommunernes grundlag for at træffe beslutninger om anbringelse?...14 Den gode anbringelse set fra en kommunal vinkel...19 Beslutninger omkring anbringelser og ømme punkter i beslutningsgangene...30 Hvordan styrker vi udbuddet, bredden, og overblikket over pladserne?...38 Familieplejen Danmark...46 Anbringelsesstederne - Problemstillinger, Udfordringer og Styringsmuligheder...49 Kvaliteten, udbuddet og kontinuiteten i anbringelsespladserne...55 Inddragelse af barnet/den unge som forudsætning for en god anbringelse...60 Hvorledes fremmes forældres ressourcer under barnets anbringelse...64 FBU ForældreLANDSforeningen...69 Erfaringer fra det 2-årige Familierådslagningsprojekt på Ydre Østerbro i København...75 Anbringelse af etniske minoritetsbørn...81 Behandl mig ordentligt, fordi det gør ondt i min sjæl!...88 Ellehus...93 Tendenser, udfordringer og dilemmaer i forhold til den aktuelle diskussion om rummelighed i normalsystemet set med udgangspunkt i det aktuelle focus på kvalitet i anbringelsesarbejdet..98 Anbragte børns forhold til det omgivende samfund om samarbejdet mellem de kommunale myndigheder og anbringelsesstederne i forbindelse med udslusning og efterværn...103

2 Introduktion til problemstillingen og høringen Af: Else Christensen, programleder, Socialforskningsinstituttet Jeg bor her, fordi jeg klarede mig dårligt i skolen. Her lærer jeg noget, så jeg tror snart, jeg kan blive bedre, så jeg kan komme hjem igen. Det er den forklaring, jeg får af en 11-årig dreng (vi kan kalde ham Peter), da jeg spørger ham om, hvad der er baggrunden for, at han nu i mere end ½ år har boet på et skolehjem. Det var for nogle år siden, da jeg var i gang med en undersøgelse af processen i kommunerne, når børn bliver anbragt uden for hjemmet. I den undersøgelse talte jeg både med børnene selv, med forældrene, med sagsbehandleren og med de voksne det sted, hvor barnet blev anbragt. Jeg talte også med Peters mor og far. Og jeg spurgte også dem om hvad, der var baggrunden for anbringelsen. Peters far (vi kan kalde ham Helge) svarer: Det var kommunen, der var tosset. De synes, vi har et problem. Men det synes vi ikke selv. Vi har ikke noget arbejde, men vi bor da pænt, se selv. Konen er i jobtræning, men jeg synes, det er spild af tid, der er jo ikke noget arbejde. Vi kan sagtens bruge tiden på at passe vores hjem og vores børn. Børnene får mad og tøj og før de blev anbragt, stod jeg op hver morgen og smurte madpakker sådan en sommermorgen med fuglefløjt, det er bare dejligt. Peters mor (som vi kan kalde for Alice) bryder ind i samtalen: Kommunen kører jo meget med, at vi drikker. Det gør vi også, siger Helge. Det var dengang, jeg stod og drak foran Brugsen, men det er holdt op nu. Nu drikker jeg kun herhjemme. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg drikker. Når jeg er ked af det, tager jeg altså et par bajere og så er jeg ikke så meget diplomat. Men det er aldrig gået ud over børnene. Jeg vil give kommunen ret så langt, at det nok ikke er så godt, at jeg drikker 30 bajere om dagen, men det har jeg også skåret ned. Men så synes jeg også, de må komme i møde. 2

3 I Socialforvaltningen har sagsbehandleren den opfattelse, at forældrenes livsførelse er et stort problem for Peter og hans yngre søskende. Det som Helge kalder at han ikke er diplomat, når han har drukket, beskriver forvaltningen som at når han har drukket, så banker han sin kone og undertiden også børnene. Socialforvaltningen er flere gange blevet orienteret om, at der har været huspektakler, ligesom naboerne har henvendt sig med de flygtende børn. Det, der får forvaltningen til at handle nu, er den seneste underretning fra daginstitutionen, hvor daginstitutionen fortæller, at det yngste barn kommer uregelmæssigt i institutionen og at forældrene virker berusede, når de henter barnet. Forvaltningen mener, at de gennem årene nu har fået så mange henvendelser, at anbringelse er nødvendig. Peter kommer på et skolehjem, for han har faktisk også problemer med skolen og de to små kommer i familiepleje. Jeg har foretaget enkelte ændringer for at anonymisere, men ellers er dette er en historie fra det virkelige liv. Forældrene ankede sagen, men fik i første omgang ikke medhold, de var dog indstillede på at anke igen eventuelt gå videre til Landsretten. På skolehjemmet mente de, at Peter var kommet det rigtige sted. De mente, han klarede sig godt og gjorde fremskridt. Det største problem for dem at se var, at faderen, Helge, nægtede at sætte sine ben et sådan sted. Mor havde været der et par gange, men nu havde far nedlagt forbud, så de var bekymrede for, om Peter kunne få nok ud af opholdet, når der var de konflikter om det derhjemme. Peter var selv glad for at være på skolehjemmet, viste rundt med stolthed, og var tydeligt glad for sin kontaktpædagog. Men han mente alligevel, det var bedst at han anstrengte sig for at blive bedre, så han kunne komme hjem. Er grundlaget for beslutningen om anbringelse godt nok? Var det en rigtig beslutning, at Peter og hans yngre søskende skulle anbringes uden for hjemmet? Forældrene sagde nej, men tabte jo altså sagen i Den Sociale Ankestyrelse. Spørgsmålet om grundlaget for en beslutning om anbringelse og det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt den undersøgelse af barnets og familiens forhold, der går forud for anbringelsen har været god nok er det første og måske derfor det mest væsentlige, når man skal vurdere, om et barn skal anbringes eller ej. I dagens program bliver dette spørgsmål belyst i den første del af programmet, hvor der vil være indlæg fra Den Sociale Ankestyrelse (v. Hanne Moos), fra Socialforskningsinstituttet, hvor vi pt er i gang med undersøgelser netop om beslutningen før en anbringelse (v. tine Egelund), fra en kommune, nemlig Greve kommune, der udmærker sig ved flere spændende aktiviteter indenfor området (v. 3

4 Hanne Poulsen) og fra Ålborg Universitet (v. Karen Kildedal), der jo gennem de senere år har gennemført flere spændende undersøgelser blandt andet med tidligere anbragte, nu voksne. Man kan sige, at grundlaget for en beslutning er baseret på viden, holdning og politik. Viden om børns udvikling, viden om det konkrete barn, viden om familien og viden om hvordan familien lever. Noget af den viden (fx det generelle om børns udvikling) kan forvaltningen have på forhånd, andre dele må indhentes undervejs. Holdning er lige så vigtig. Holdning kan blandt andet være en respekt for, hvad man eventuelt ikke ved og hvad man har brug for at lære mere om. Holdning er de værdier, man lever efter og det kan være en anerkendelse af, at andre mennesker, der lever på en anden måde end en selv, alligevel kan have et godt og rigt liv. Politik bør også nævnes. Politik kan i denne sammenhæng beskrives som dels at åbne muligheder, dels at sætte grænser. Fx kan der være en politik for uddannelsesniveauet for sagsbehandlere eller andre, der arbejder med mennesker. En politik for efteruddannelse, for ansvarsfordeling, for antal pladser, der er til rådighed og for økonomien på et område. De fleste faglige beslutninger vil finde sted i et politisk rum. Landspolitisk hvad angår de store rammer og lokalpolitisk hvad angår de konkrete daglige beslutninger. Jeg tror, vi i dag vil få en grundig og spændende belysning af problemstillinger i forbindelse med grundlaget for beslutning om anbringelser. Både med hensyn til hvad der lægges vægt på i den faktiske vurdering, med hensyn til sagsbehandlernes rolle og ansvar og med hensyn til hvad vi kan kalde system-relevante synspunkter. Med det sidste tænker jeg på, at der jo er sager, hvor det faktiske grundlag for anbringelsen kan være i orden, men hvor der er sket fejl i sagsbehandlingen. Det er vigtigt at både de menneskelige og de administrative regler overholdes, for at der kan komme et godt forløb. Kvaliteten, udbuddet og kontinuiteten i anbringelsespladserne Når anbringelsen er besluttet, er det vigtigt at finde det rigtige sted til barnet. Peter var heldig, meget tyder på, at der var det rigtige sted til ham. Det er vigtigt at overveje, om barnet selv har problemer, som der skal tages særligt hensyn til eller om anbringelsen overvejende skyldes problemer med forældrenes livsførelse. Eller om der er tale om begge problemfelter. Ideelt set skal valget at anbringelsessted være en konsekvens af en vurdering af børnenes (og familiernes forhold). For nogle børn vil en døgninstitution være bedst, for andre vil det være et opholdssted og for andre igen en familiepleje. Ideelt set vil det også være rigtigt med kontinuitet i anbringelsen. Man skal anbringes én gang og det skal være det rigtige sted. I praksis vil de bedste forløb ofte indeholde to anbringelsessteder, et foreløbigt (eventuelt mens sagen bliver undersøgt) og et blivende. Desværre ser vi alt for tit, at det bliver til flere anbringelsessteder, ligesom vi kender til begrebet svingdørsbørn altså børn, der anbringes, hjemgives, anbringes 4

5 De relevante problemstillinger vil i dag blive belyst fra Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud (v. Geert Jørgensen), fra Familieplejen i Danmark (v. Niels Dueholm), fra Familieafdelingen i Fyns Amt (v. Lilian Waaben) og fra Socialpædagogernes Landsforbund (v. Kirsten Nissen). Jeg har ikke læst deres oplæg endnu, men det skulle da undre mig, om der ikke faldt en enkelt kritisk kommentar undervejs. Hvad er vigtigt for brugerne af anbringelsessystemet? Hele pointen med at anbringe børn uden for hjemmet er, at børnene skal få et bedre liv. Der skal lidt mere stabilitet ind i deres tilværelse, de skal have adgang til andre voksne end deres forældre. For mange børn er det også vigtigt med en bedre og mere stabil skolegang, og med støtte til en uddannelse. Sagt helt enkelt skal der gerne være tale om, at børnene kommer til at føles sig mere integrerede i samfundet, at de får et bedre menneskeligt og uddannelsesmæssigt udgangspunkt og at de bliver gladere, stærkere og får mere mod på livet. Det er faktisk en ambitiøs målsætning. Men hvis man ikke har ambitioner, er der vel ikke nogen grund til på den måde at gribe ind i menneskers liv. Når grundlaget for anbringelsen er i orden, når det rigtige sted er fundet og når de eventuelt nødvendige særlige hjælpeforanstaltninger er fundet, er det de menneskelige relationer og en omgangsform, der tillader at man bevarer sin menneskelige værdighed, der er det afgørende. Det betyder meget, at både børn og forældre bliver ordentligt informerede om, hvad der skal ske og at de får en forklaring på, hvorfor tingene skal ske. Man skal forberedes ordentligt og i tide. For børnene er det vigtigt, at der er nogen, der kan lide dem, det sted, hvor de nu skal bo. For forældrene er det vigtigt, at de føler sig velkomne, når de kommer på besøg og for både børn og forældre er det vigtigt, at en etableret relation bevares. Det lyder meget idyllisk at sige tingene sådan, og i praksis kan det være svært, men det må alligevel være målsætningen. Peter kommer et sted, hvor der er nogen, der kan lide ham, hvor han får støtte og hvor der på den måde er alle muligheder for, at han kan udvikle sig. Hans forældre er også velkomne, men ønsker ikke at komme, fordi de oplever det som et nederlag at have et barn på et skolehjem. Hvis Peter skulle få det optimale ud af opholdet, måtte hans forældre formås til for hans skyld at holde kontakten, uanset de var uenige i anbringelsen. Ved at afvise kontakt straffer de Peter for hvad de anser for kommunens fejl. Vi får en grundig belysning både fra brugersiden og fra systemsiden. Baglandet i Århus, der har udgangspunkt i tidligere anbragte børn vil komme med et indlæg (v. Bente Nielsen), Ungdomsbistand vil fortælle om erfaringer (v. Birthe Nielsen) og der vil komme indlæg fra Børneteamet i Københavns Kommune (v. Pernille Ørskov). 5

6 Anbringelser af børn og unge fra etniske minoriteter Spørgsmålet om hvordan man bedst og rigtigst sætter ind med en relevant foranstaltning for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk trænger sig mere og mere på. Alle, der arbejder indenfor det sociale område, møder børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I en del år var der vel nogen berøringsangst - man talte fx om kulturforskelle i stedet for Skodsborg Observationshjem, der blandt andet lægger meget vægt på den nænsomme anbringelsevil bidrage (v. Charlotte Guldberg). Forældrelandsforeningen for Børne- og om børnemishandling. I dag tror jeg langt de fleste anerkender at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk både har brug for en hjælp, der tager hensyn til deres baggrund, en hjælp der tager udgangspunkt i deres nutid og en hjælp rettet mod deres fremtid, der jo i langt de fleste tilfælde vil blive levet i Danmark. Det er derfor godt, at der i dag er tre indlæg fra kompetente foredragsholdere. Fra Ålborg Universitet / Den Sociale Højskole er der et indlæg baseret på forskning og den nyeste indsigt inden for området (v. Marianne Skytte). Fra den virkelige verden, sådan som det ser ud derude er der et indlæg om erfaringer, holdninger og viden (v. Ahmet Demir) og endelig et indlæg fra et observations- og udredningscenter for børn og unge med anden etnisk baggrund (v. Henning Hjort). Anbragte børns forhold til det omgivende samfund Den sidste del af programmet handler om anbragte børns forhold til det omgivende samfund. Jeg synes måske, det kunne være lige så relevant at tale om det omgivende samfunds forhold til de anbragte børn. For der er jo tale om et samspil. Det er vigtigt at tænke over hvad vi de almindeligt velfungerende danskere kan gøre for at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, får så gode forhold som muligt. Vil vi tage dem ind i varmen? Vil vi lade dem være en del af os? Eller vil vi marginalisere dem som de andre. Hvor stor er danskernes solidaritet? Og hvor meget tør vi? Jeg tror, vi får nogle gode bud fra Udviklings- og Formidlingscenter for børn og Unge (v. Jens Bundgaard) og Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge (v. Peter Jensen). Jeg vil slutte med lige at vende tilbage til Peter, som jeg startede med at fortælle om. Jeg interviewede Peters forældre før jeg interviewede Peter. Og jeg spurgte blandt andet Peters far, om Peter vidste, at han boede uden for hjemmet på grund af forældrenes alkoholproblemer og om det var i orden, at jeg talte med Peter om dette forhold. Peters far svarede ja på begge spørgsmål. Så da Peter havde talt godt og grundigt om de problemer det medførte for ham og for familien, at han var så dårlig i skolen, at han måtte bo på skolehjem, sagde jeg: Det er sjovt nok, du siger det, for jeg forstod ellers på din far, at du boede her på grund af hans og din mors alkoholproblemer. Tavshed. 6

7 Og så kom det: Nå, siger han selv det. Det var da altid noget. Efter det var det en anden dreng, jeg interviewede. Han fortalt om sin angst, om hvordan det var at flygte midt om natten med to små søskende og al den bekymring, der fyldte ham. Efter et stykke tid skiftede han igen og slutreplikken lød men jeg håber nu, jeg snart kommer til at klare mig bedre, så jeg kan komme hjem igen. Der havde været et møde han havde tilladt et hul i sit forsvar. Jeg tror, at det at mødes i sådanne huller er vigtigt for mennesker. Dialog og kontakt er nødvendig, det er ikke kun de anbragte børns forhold til os, det er i lige så høj grad vores forhold til dem. Jeg håber, vi må få en rigtigt god dag. Måske og i bedste fald med nogle møder og nogle huller i forsvaret, så vi alle kan gå en lille smule klogere herfra. 7

8 Om grundlaget for beslutninger om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge Af: Hanne Moos, Ankechef i Den Sociale Ankestyrelse Grundlaget for mine synspunkter om emnet er mine erfaringer fra arbejdet i Den Sociale Ankestyrelse som ankechef og de opgaver og berøringsflader der følger heraf. Den Sociale Ankestyrelse er som bekendt ankeinstans for klagesager på det sociale område. Ankestyrelsen har endvidere til opgave at vejlede kommuner og amtskommuner om styrelsens praksis inden for den sociale lovgivning samt at praksiskoordinere på landsplan. På anbringelsesområdet er Ankestyrelsen direkte klageinstans for de kommunale børn og ungeudvalgs afgørelser, d.v.s. for tvangsmæssige afgørelser vedrørende børn og unge i alderen fra 0 til det fyldte 18. år. - På det frivillige anbringelsesområde er det De Sociale Nævn der er klageinstans. Ankestyrelsen kan dog beslutte at behandle en klage over et nævns afgørelse, hvis sagen har principiel betydning. Ankestyrelsens og dermed også mit kendskab til anbringelsesområdet stammer således i det væsentlige fra behandlingen af klagesager på det tvangsmæssige anbringelsesområde. Hovedprincipper i det eksisterende regelgrundlag Det er vigtigt at understrege, at hele servicelovens regelsæt om særlig støtte til børn og unge bygger på det princip, at det er kommunen der har ansvar og kompetence til at træffe afgørelser, også når det drejer sig om anbringelse af børn, hvad enten anbringelsen sker med forældrenes samtykke som en frivillig anbringelse eller uden forældrenes samtykke som en tvangsmæssig anbringelse. Som en undtagelse - en slags sikkerhedsventil - giver loven Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om tvangsmæssige anbringelser og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen. Det er typisk i situationer, hvor de lokale myndigheder undlader at gribe ind, og hvor Ankestyrelsen så bliver underrettet om sagen og bedt om selv at tage stilling til, om der er grundlag for at træffe en tvangsmæssig afgørelse. - Loven indeholder også en anden sikkerhedsventil, som giver Det Sociale Nævn adgang til at pålægge en kommune at iværksætte frivillige støtteforanstaltninger. - Disse sikkerhedsventiler ændrer dog ikke på lovens grundprincip om, at kompetence og ansvar ligger i kommunerne. Yderligere fravigelser fra lovens grundprincip bør af hensyn til klarheden i afgørelsesstrukturen kun ske efter meget grundige overvejelser. Det er også vigtigt at understrege, at uanset hvordan man politisk måtte beslutte at placere udførelsen af selve den praktiske anbringelse, herunder ansvaret for matchning af det enkelte barn og anbringelsessted, er der fortsat en opgave at varetage i form af at udpege de familier og børn, der skal sættes ind overfor med støtteforanstaltninger, herunder i form af anbringelse af børn uden for 8

9 hjemmet. Det er vanskeligt at forestille sig, at det kan være andre end den stedlige kommune, der kan udføre denne opgave ud fra nærhedsprincippet og førstehåndskendskabet til borgerne. Endelig er det vigtigt at understrege, at kompetencen og ansvaret for hvad der skal ske med barnet, når der er truffet beslutning om anbringelse uden for hjemmet enten frivilligt eller tvangsmæssigt ligger hos kommunen. D.v.s. kommunen fører tilsyn med barnets forhold under anbringelsen og beslutter, hvor barnet skal have ophold, hvor barnet skal gå i skole, om barnet skal undersøges, om barnet skal behandles etc. etc. Kommunen træffer altså afgørelse om alle disse forhold, for at formålet med anbringelsen kan opnås. - Er der tale om en frivillig anbringelse skal samtykket til anbringelsen fra forældremyndighedens indehaver(e) og den 15-årige omfatte formålet med anbringelsen, altså det der skal ske under anbringelsen. - Er der tale om en tvangsmæssig anbringelse skal forholdene under anbringelsen besluttes i forståelse med barnet og forældremyndigheden, forudsat at formålet med anbringelsen kan opnås. Hvis ikke en sådan forståelse kan opnås samtidig med fastholdelse af formålet med anbringelsen er det som anført kommunen, der træffer afgørelse om forholdene. Ankestyrelsen har således ingen kompetence med hensyn til valg af anbringelsessted og hvad der sker under anbringelsen. Er regelsættet for beslutning om anbringelse af børn og unge godt nok? Det er min opfattelse, at det eksisterende regelsæt er godt nok. - Det er ikke ensbetydende med, at der ikke hen ad vejen kan opstå behov for mindre justeringer, men grundlæggende er regelsættet godt nok. - Det er imidlertid ikke det samme som at regelsættet i praksis altid anvendes og efterleves efter dets ordlyd og intentioner, selv om der på dette område er et særdeles detaljeret regelsæt. Dette vil jeg vende tilbage til nedenfor under kommunens forarbejde. At der fra tid til anden opstår sager, som omtales i medierne, og hvis behandling synes stærkt kritisabel, er ikke ensbetydende med at regelgrundlaget ikke er godt nok. Uanset hvilket regelgrundlag der eksisterer, vil der altid opstå fejl og uhensigtsmæssigheder, men disse skal selvfølgelig søges minimeret og det mener jeg er sket med de seneste ændringer af serviceloven på dette område. Ved den seneste store lovændring på området i maj 2000 blev spørgsmålet om handlekommune i anbringelsessager diskuteret på ny især i de situationer, hvor forældremyndigheden til et allerede anbragt barn flytter til en anden kommune. Der blev ikke gennemført ændringer i de hidtil gældende regler på dette område, d.v.s. at handlekommuneforpligtelsen fortsat følger forældremyndigheden, men emnet diskuteres fortsat, navnlig med henblik på om barnets opholdskommune skal være handlekommune. De gældende regler om handlekommuneforpligtelsen kan i enkelte anbringelsessager volde problemer, men helt overvejende fungerer de efter vores erfaringer i Ankestyrelsen godt. En anden ordning vurderes som anført nedenfor at medføre andre og større problemer. 9

10 En anbringelsesbeslutning er jo rettet mod forældremyndighedens indehaver(e) (og den eventuelt 15- årige) og formålet med anbringelsen er at bedre hele familiens situation altså både forældrenes og barnets så barnet som udgangspunkt kan komme hjem igen. Derfor er det vigtigt at kommunen har indgående kendskab til forældrenes forhold og deres behov for støtte til afhjælpning af problemerne, herunder støtte til eventuelle andre børn, ligesom kommunen skal sørge for opretholdelsen af kontakten mellem barn og forældre under anbringelsen. Kommunen skal også sørge for ved en hjemgivelse at iværksætte eventuelle støtteforanstaltninger i hjemmet, hvis der er behov herfor. Disse opgaver løses naturligt og bedst af forældrenes handlekommune/opholdskommune. Det er også vigtigt at kommunen har kendskab til barnets behov og forhold under anbringelsen. Kommunen skal således føre tilsyn med barnet og eventuelt tage yderligere initiativer vedrørende barnet under anbringelsen. Disse opgaver vil kunne løses af flere kommuner bl.a. af den oprindelige anbringelseskommune eller af barnets opholdskommune, men det er fortsat vigtigt, at det er en kommune der har det samlede overblik i sagen og det vil alt andet lige være mest hensigtsmæssigt, at det er forældrenes opholdskommune/handlekommune af de grunde der lige er anført. - Skulle der undtagelsesvist være grunde til at forældrenes tidligere opholdskommune er bedre egnet til at være handlekommune, kan dette aftales kommunerne imellem, såfremt forældremyndigheden er enig heri. Der er således allerede fleksibilitet i handlekommunereglerne, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. I øjeblikket diskuteres i medier og fagblade med bekymring stigningen i antallet af anbringelser af børn og unge med de udgifter det medfører for samfundet. Fra 1990 og frem til og med 1997 har der været et konstant fald i det samlede antal af anbringelser af børn og unge (frivillige og tvangsmæssige). I 1998 var tallet nærmest uændret og i 1999 og 2000 er der sket en stigning i antallet af anbringelser på ca til i alt ca , således at tallet nu er oppe på næsten samme niveau som i I samme periode er der næsten sket en fordobling af de tvangsmæssige anbringelser med en stigning fra år til år. Tallet af tvangsfjernelser er således steget fra 974 i 1990 til i De seneste års samlede stigning i antallet af anbringelser af børn og unge skal jo ses i sammenhæng med de regelændringer der er foretaget med vedtagelse af serviceloven i 1997 og vedtagelse af større ændringer i loven i maj 2000 og den offentlige debat, der har fundet sted i tilknytning hertil. Ændringerne gik jo netop hovedsageligt ud på, at der skal gribes tidligere ind med anbringelser og at der skal skabes ro og kontinuitet i anbringelserne. Det er ændringer, som jo i hvert fald i en overgangsperiode må føre til et større antal anbringelser. Er kommunens forarbejde godt nok? Som central ankeinstans for tvangsfjernelser besluttet af de kommunale børn og unge-udvalg har vi i Ankestyrelsen på dette område et ganske godt kendskab til hele landet. (Ca. 10% af alle anbringelser er tvangsmæssige. Omring 1/3 af disse sager indbringes for Ankestyrelsen). Det er vores generelle 10

11 indtryk, at der laves et stort og kvalificeret arbejde i kommunerne på dette område, som er et af de vanskeligste områder overhovedet. Samtidig ser vi også i ankesagerne, at kvaliteten i sagsbehandlingen ikke altid er god nok. Som eksempler kan nævnes, at de forebyggende støtteforanstaltninger i hjemmet ikke er iværksat tidligt nok. At støtteforanstaltningerne i hjemmet ikke har været intensive nok. At støtteforanstaltningerne har strakt sig over for lang tid, så der gribes for sent ind med en anbringelse af barnet uden for hjemmet. - Barnets tid er jo kostbar. - Selv om der er sket en udvikling i kommunerne i retning af at gribe tidligere ind med anbringelse, ser vi fortsat tilfælde, hvor der ikke straks gribes ind med en anbringelse, men i stedet iværksættes støtteforanstaltninger i hjemmet, selv om disse på forhånd måtte anses for nytteløse. - Undersøgelsen og kortlægningen af familiens og barnets problemer med henblik på at iværksætte de bedst egnede støtteforanstaltninger for barnet fra starten er således efter vores erfaring i en række tilfælde utilstrækkelig. I serviceloven er der opstillet en lang række krav til sagsbehandlingen på anbringelsesområdet og især i forbindelse med tvangsfjernelser. Disse krav skal sikre borgerne inddragelse og retssikkerhed under sagsbehandlingen og under barnets anbringelse uden for hjemmet. Manglende efterlevelse af disse krav i sagsbehandlingen og beslutningsprocessen kan i værste fald føre til afgørelsernes og dermed anbringelsernes ugyldighed. Tilsidesættelse af disse lovhjemlede krav ser vi også i Ankestyrelsen ved behandlingen af nogle ankesager, se nærmere nedenfor, under hvad Ankestyrelsen kan gøre. Passer anbringelsesstedet til barnet/den unge? Som omtalt ovenfor kan Ankestyrelsen ikke træffe afgørelse om valg af anbringelsessted for et barn og om forholdene under anbringelsen. Det er kommunernes kompetence. I nogle af ankesagerne ser vi tilfælde, hvor der er ventetid på anbringelse i det bedst egnede anbringelsessted for barnet. Da tvangsanbringelserne er de tungeste sager, vil der oftest være tale om ventetid til optagelse i en observations- eller behandlingsinstitution. I de situationer kommer barnet da som regel til at flytte under anbringelsen. Vi støder også på sager, hvor der under anbringelsen opstår problemer, som skønnes at kunne afhjælpes ved iværksættelse af supervision af anbringelsesstedet. Det drejer sig typisk om plejefamilier, som har behov for råd og vejledning i forbindelse med udførelsen af deres indsats overfor barnet og dets familie. Det er vores oplevelse at denne form for supervision anvendes mere end tidligere og med en positiv effekt for anbringelsesforløbet. Denne indsats bør efter vores opfattelse yderligere udbygges. En løbende opfølgning under anbringelsen overfor barn, forældre og anbringelsessted er som regel en forudsætning for et vellykket anbringelsesforløb. Denne opfølgning skal sikre, at der foretages justeringer og yderligere initiativer under anbringelsen, som der måtte opstå behov for, således at 11

12 matchningen af barn og anbringelsessted løbende optimeres. En sådan løbende opfølgning finder ikke sted i tilstrækkeligt omfang i en række af de ankesager vi behandler. Vi støder også i nogle sager på, at anbringelsesstedet ikke magter opgaven, idet barnets problemer er større end beskrevet af kommunen og således større end forventet af anbringelsesstedet. Hvor meget kan Ankestyrelsen gøre? I de afgørelser Ankestyrelsen som ankeinstans træffer i tvangsfjernelsessager, påser vi,at både lovens materielle betingelser er opfyldt og at de retssikkerhedsgarantier for borgerne, der er opstillet i lovgivningen for sagsbehandling og afgørelse er overholdt. - Ankestyrelsen har i de senere år helt eller delvist ændret i børn og unge-udvalgenes afgørelser i 20-30% af de afgørelser, vi træffer. Såfremt Ankestyrelsen på grund af alvorlige formelle fejl må erklære en afgørelse fra et børn og ungeudvalg for ugyldig, har Ankestyrelsen ifølge loven mulighed for selv at træffe en tvangsmæssig afgørelse. I de relativt få sager det drejer sig om, går Ankestyrelsen selv ind og træffer en sådan tvangsmæssig beslutning, når de materielle betingelser fortsat findes at være til stede. Dette sker for at barnets anbringelse ikke skal påvirkes af formelle mangler. Endelig kan ankestyrelsen som nævnt ovenfor på baggrund af en underretning eller af egen drift tage en sag op til behandling og træffe tvangsmæssig afgørelse om anbringelse at et barn uden for hjemmet. Dette sker i et mindre antal sager. Ud over at træffe afgørelse i de enkelte sager har Ankestyrelsen som tidligere nævnt en forpligtelse til at vejlede kommunerne og at koordinere praksis på landsplan. Denne vejledning finder både sted ved kontakt til kommunen under Ankestyrelsens forberedelse af sagen og ved indsættelse af vejledende bemærkninger til kommunen i Ankestyrelsens afgørelsesskrivelse. Ud over den konkrete vejledning i den enkelte sag melder Ankestyrelsen praksis generelt ud til kommuner m.fl. ved udsendelse af Sociale Meddelelser, praksisoversigter,faglige artikler m.v. såvel i trykt som i elektronisk form. I tilknytning hertil gør Ankestyrelsen Socialministeriets Departement opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, som Ankestyrelsen er stødt på i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Dernæst finder der ved telefoniske henvendelser til Ankestyrelsen en omfattende generel vejledning sted af kommunerne ud fra den foreliggende praksis. Endelig har Ankestyrelsen for særlige midler gennemført et landsdækkende undervisningsprojekt for alle kommunale sagsbehandlere på anbringelsesområdet i som et led i opprioriteringen af sagsbehandlingen på området. Endvidere har Ankestyrelsen ligeledes for særlige midler gennemørt et undervisningsprojekt for børn og unge-udvalgsmedlemmer i i samarbejde med den Kommunale Højskole i Grenå. - På baggrund af de positive erfaringer fra disse projekter og efter 12

13 anmodninger om gentagelse heraf gennemføres der på begge områder lignende undervisningsprojekter i Afslutning Det er som tidligere anført min opfattelse at regelsættet på området er godt nok. Det er samtidig min opfattelse at regelsættets ordlyd og intentioner i praksis ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang. Det er der eksempler på både i små, mellemstore og store kommuner, ligesom der i alle tre kommunetyper er eksempler på en meget kvalificeret sagsbehandling m.v. Der er i de seneste år fokuseret meget på anbringelsesområdet og gennemført en mange undersøgelser og analyser, som påpeger en række utilfredsstillende forhold både i kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og i kvaliteten af selve anbringelserne. Som eksempler herpå skal summarisk nævnes: at sagsbehandlernes uddannelse på dette vanskelige område skal forbedres og målrettes anbringelsesområdet også allerede inden, de starter som sagsbehandlere på området. at der skal ske en ledelsesmæssig opprioritering på området med henblik på tilvejebringelse af bedre retningslinier for arbejdets udførelse i form af standarder for metode i arbejdet, sagsbehandlingsforløb, herunder tidsmæssige, inddragelse af/dialog med borgerne, opfølgning af anbringelserne etc. etc. at der lokalpolitisk bør fokuseres mere på dette udgiftstunge område bl.a. med henblik på klarere prioriteringer af indsats og ressourcer, herunder til forebyggende foranstaltninger. at der regionalt og/eller landsdækkende tilvejebringes fortegnelser over anbringelsessteder og ledige pladser. Der er i de seneste år brugt mange kræfter på at kortlægge forbedringsmulighederne med henblik på en opkvalificering af området og der er allerede iværksat eller ved at blive iværksat en række af de ovennævnte initiativer og også andre initiativer med henblik på en højnelse af kvaliteten på anbringelsesområdet, både i sagsbehandlingen og i selve anbringelsesforløbet. Initiativer der netop sker inden for rammerne af det nugældende regelsæt. Kræfterne bør nu koncentreres om gennemførelsen heraf. 13

14 Hvad ved vi om kommunernes grundlag for at træffe beslutninger om anbringelse? Af: Tine Egelund, Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Beslutningsgrundlaget er kun i begrænset omfang forskningsmæssigt belyst Dansk forskning om beslutningsgrundlaget i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet er til nu sparsom, der foreligger relativt få undersøgelser. Desuden er publiceret og igangværende forskning overvejende deskriptiv, hvilket er sædvanligt på et nyt forskningsfelt. Det betyder, at forskningen kan belyse, hvordan der besluttes, men ikke hvorfor beslutningsprocessen får den karakter, den har, eller hvilke konsekvenser beslutningerne får for de involverede børn og forældre. Dertil kræves yderligere forskning. Hertil kommer, at eksisterende nordiske undersøgelser overvejende fokuserer relativt snævert på sagsbehandlernes arbejde og ikke sætter arbejdet ind i den socialpolitiske og organisatoriske sammenhæng, i hvilket det foregår. Der findes internationalt få studier (primært engelske, ganske få nordiske), der beskæftiger sig med samspillet mellem sagsbehandlernes vurderinger og handlinger i børnearbejdet på den ene side og de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer på den anden. Disse få studier peger på, at man ikke kan se det professionelle arbejde isoleret, fordi det i høj grad påvirkes af den lovgivningsmæssige ramme og af organiseringen af arbejdet. En helhedsforståelse af de forskelligartede kræfter, der tilsammen udformer den konkrete praksis, er en forudsætning for, at man på solid grund kan overveje ændringer, der har sandsynlighed for at løse praksisproblemer. Nedenstående punkter hviler på danske publicerede og igangværende undersøgelser og på svensk og norsk forskning på området, der som hovedregel fokuserer på sagsbehandlernes arbejde og ikke på de socialpolitiske og organisatoriske rammer, som arbejdet indgår i. Sagsbehandlere vurderer samme problemstilling forskelligt I en dansk igangværende og en svensk undersøgelse er et hovedresultat, at sagsbehandlere kommer til forskellige resultater, når de præsenteres for samme sagsbeskrivelse. Den samme problemstilling fører til forskellige vurderinger af barnets risiko, fordi sagsbehandlerne hæfter sig ved og argumenterer med forskellige fakta i sagsfremstillingen. Som konsekvens heraf træffer sagsbehandlerne også forskellige foranstaltningsvalg i forhold til samme problemstilling. Foranstaltningsvalgene kan i samme sag have en spredning fra for eksempel fast kontaktperson til anbringelse uden samtykke. Uenighederne om vurderingen af barnets risiko og behov for foranstaltninger findes mellem forskellige kommuner, men også inden for samme kommune, hvilket tyder på, at det både kan være organisatoriske og lokalpolitiske faktorer og sagsbehandlernes personlige forudsætninger og holdninger, der påvirker beslutningerne. Dette resultat er ikke ensbetydende med, at beslutningerne er vilkårlige. De fleste af forvaltningernes sager har karakter af gråzonesager, og man kan ofte både argumentere med positive mønstre i familien, der taler for en forebyggende støtte, og negative opvækstvilkår, der gør, at man anser anbringelse for nødvendig. Det er sjældent at en families situation er så ekstrem, at der slet ikke er grundlag for tvivl. Det er således vanskelige vurderinger, socialforvaltningerne afkræves. Imidlertid viser sådanne resultater, at der ikke hersker fælles standarder for, hvordan familiers problemer skal 14

15 vurderes, eller sagt på en anden måde at man som klient vil blive opfattet forskelligt, afhængigt af hvilken kommune man bor i, eller hvilken kontordør i samme kommune, man går ind ad. I nogle kommuner nivelleres forskellighederne i nogen grad af, at der er fælles beslutningsfora, når anbringelser er på tale, eller obligatorisk forelæggelse for en mellemleder. I andre kommuner har sagsbehandlerne en vidtstrakt enkeltpersonskompetence. I begge tilfælde er der imidlertid grunde til at tro, at der er et betydeligt spillerum for individuelle forskelligheder. Undersøgelsen Af en dansk statistisk undersøgelse fra 1997 af kommunernes praksis i anbringelsessager fremgår det, at undersøgelsen i en del af anbringelsessagerne ikke finder sted eller er mangelfuld. Der foreligger en undersøgelse i kun 21 % af de akutte anbringelsessager, og i 70 % af de ikke akutte sager. Desuden er det kun 31 % af de undersøgelser, der foreligger, der opfylder alle regelkrav til en undersøgelses indhold. Specielt ser undersøgelserne ud til at være mangelfulde i forhold til at belyse barnets synspunkter på anbringelsesforanstaltningen og familiens ressourcer og styrkesider, dvs. at der hovedsageligt fokuseres på de problematiske sider af familielivet. I nogle svenske undersøgelser karakteriseres undersøgelsesaktiviteterne i anbringelsessager som tilrettelagt bevisførelse mere en som en alsidig og uvildig undersøgelse. Undersøgelser i det svenske materiale tjener til systematisk at præsentere informationer om mangler i forældreevnen og til at dokumentere, at forvaltningen har prøvet at rette op på problemerne, men ikke mere tror på, at mindre indgreb end anbringelse kan hjælpe. Dette ser forskerne som en konsekvens af, at loven kræver, at der skal ganske overbevisende dokumentation til, hvis man i sidste ende skal lægge op til anbringelse uden samtykke. Det ved kommunerne og indstiller sig på, men det sker på bekostning af en bred beskrivelse og vurdering af familierne, der også omfatter, hvad de kan klare og magte. I en igangværende dansk undersøgelse, der blandt andet omfatter gruppeinterviews med sagsbehandlere om konkrete sagsbeskrivelser, står det også klart, at sagsbehandlerne er mere tilbøjelige til at hæfte sig ved familiernes problemer end ved ressourcerne. 38 undersøgelsen er ganske velbeskrevet i lovgivning og vejledninger. Alligevel må man sige, at den i relativt mange tilfælde ser ud til ikke at blive udført, at være mangelfuld eller at have slagside til de negative beskrivelser af familien. Undersøgelsen er et centralt redskab til at opnå et tilstrækkeligt solidt beslutningsfundament, men også til at delagtiggøre de involverede børn og forældre i, hvordan de vurderes, og hvad der skal ske. Undersøgelsen i børnesager ser ud til at være et felt, hvor metodeudvikling kan overvejes, og hvor velgennemtænkte redskaber til gennemførelse af undersøgelser kan tænkes at være en hjælp. Børnenes involvering i deres anbringelse Den tidligere nævnte danske statistiske undersøgelse dokumenterer, at så stor en andel som 38 % af de anbragte børn ikke har været tilbudt en samtale forud for anbringelsen. Ikke overraskende tales der med færre af de mindre børn end de større. Det overraskende er, at så stor en andel totalt set ikke inddrages på trods af lovens og Børnekonventionens formuleringer herom. Min egen afhandling, som både omfatter anbragte børn og børn, der modtager forebyggende foranstaltninger, viser også, at en majoritet af børnene enten ikke er kendt overhovedet eller kendt via, at sagsbehandleren en enkelt eller 15

16 nogle få gange har hilst på dem. Dette resultat går igen i en række nordiske undersøgelser. Man kan sige det så klart, at nordisk forskning dokumenterer, at børnene er relativt usynlige i forvaltningernes arbejde med dem. Af igangværende undersøgelser kan det se ud til, at sagsbehandlerne for det første er meget forældreorienterede i deres begrundelser for indgreb. Dvs. at forældres forhold fylder mere i vurderingen af en sag end barnets forhold og udvikling. For det andet begrunder sagsbehandlerne deres manglende direkte kendskab til en del af børnene med, at samarbejdspartnere i skole og daginstitution har denne kontakt og også kan oplyse om, hvordan barnet udvikler sig. Dette kan være problematisk af flere grunde. Skolen for eksempel udtaler sig om et barn inden for sit mandat og på et grundlag, som er anderledes end det, forvaltningen har brug for for at kunne kortlægge et barns helhedssituation. Det kan også være problematisk, fordi der er international dokumentation for, at børnene gerne vil have en forpligtende kontakt til den sagsbehandler, der anbringer dem, og at de ofte lang tid efter anbringelsen tumler med fantasier om, hvorfor de blev anbragt. Endeligt er barnet selv en vigtig kilde til information om dets hverdagsliv på godt og ondt. Det er ikke politisk korrekthed, der først og fremmest taler for, at forvaltningerne skal have en direkte kontakt med børnene. Det væsentlige er, at kontakt med barnet vil højne kvaliteten af sagsbehandlingen i de mange gråzonesager, hvor nuancer i barnets hverdagsliv og trivsel/mistrivsel kan blive afgørende for vurderingen af dets situation og beslutninger om foranstaltninger. Også samarbejde med børnene er et felt, hvor metodeudvikling og undervisningsaktiviteter kan overvejes. Faglig argumentation eller personlige erfaringer og holdninger? I en nylig udgivet norsk afhandling om beslutningsprocessen i anbringelsessager dokumenteres det, at sagsbehandlerne sjældent anvender faglig viden i snæver forstand til at begrunde deres vurderinger og foranstaltningsvalg. Sagsbehandlerne fører en implicit faglig argumentation, hvor de ikke begrunder deres standpunkter. Et eksempel kunne være, at man argumenterer med, at et barn af en alkoholisk mor får for meget ansvar, men man begrunder ikke fagligt, hvorfor man anser det for skadeligt for barnet at få dette ansvar. Den norske forsker kalder denne måde at begrunde indgreb på for proklamatorisk, dvs. at man ikke behøver at forklare sig i forvaltningskulturen, og man forholder ikke sådanne implicitte udsagn til en nuanceret analyse af barnets konkrete situation. I nogle typer af sager behøver man med den norske forskers ord bare ét trumfkort til at afgøre vurderingen. Det gælder i det norske materiale for eksempel forældres alkoholmisbrug. I andre sager bygger man et puslespil op af implicitte faglige argumenter, der tilsammen fører til en anbringelsesbeslutning. Dette puslespil kan ligne, hvad der ovenfor er sagt om en sammenfatning af de negative aspekter af familielivet. En igangværende dansk undersøgelse peger på den samme måde at argumentere på i danske socialforvaltninger. Sagsbehandlerne anvender en række relativt upræcise og overordnede kodeord til at tilkendegive, at de anser et barns situation for alvorlig. Et eksempel kan være, at forældre ikke kan se barnets behov, men det angives ikke, hvilke konkrete behov, det er specielt skadeligt for dette barn ikke at få tilgodeset. I sagsbehandlergruppernes diskussioner spørges heller ikke kollegialt til sådanne kodeord. Hertil kommer, at sagsbehandlerne argumenterer ud fra praksiserfaringer fra lignende sager. Disse erfaringer kan imidlertid være forskellige og føre sagsbehandlerne til forskellige resultater. Det 16

17 er sjældent, at sagsbehandlere begrunder deres overvejelser med teoretisk eller videnskabelig viden. Når det undtagelsesvist sker, er der ofte usikkerhed om, hvordan denne viden skal tolkes i forhold til den konkrete sag. Sagsbehandlernes opfattelse af børnenes prognose En igangværende dansk undersøgelse viser, at sagsbehandlerne i almindelighed har pessimistiske forestillinger om, hvordan børnenes udvikling og prognose vil blive, hvis der ikke sættes foranstaltninger ind. Sagsbehandlerne forestiller sig forskellige udviklingsudfald for barnet, men de er alle skeptiske overfor, at barnet kan udvikle sig normalt under de givne omstændigheder. Prognostiske forestillinger om børns udvikling er uhyre vanskelige at foretage. Der eksisterer begrænset forskning om de udviklingsmæssige konsekvenser af forskellige uhensigtsmæssige opvækstfaktorer, og udvikling er et komplekst fænomen, fordi barnet påvirkes af mange modsatrettede faktorer igennem sin barndom. Den viden, der findes, vedrører desuden sandsynligheden for fejludvikling for grupper af børn, og viden på gruppeniveau kan ikke uden videre overføres til det individuelle niveau. Dog ved man i dag, at majoriteten af børn, der har været udsat for uhensigtsmæssige opvækstbetingelser, udvikler sig normalt, om end de som gruppe har en (nogle gange stærkt) øget sandsynlighed for fejludvikling. Trods dette vil prognostiske overvejelser om enkeltbørns udvikling et stykke ad vejen være som at kigge i krystalkugle, med mindre der er tale om åbenbare overgreb, som ingen kan acceptere. Sagsbehandlerne ræsonnerer i denne vanskelige beslutningssituation, som om alle børnene vil komme til at høre til den andel af børn, hvis uhensigtsmæssige opvækstpåvirkninger vil slå ud i skader på barnets udvikling. Hertil kommer, at sagsbehandlerne forudsætter, at anbringelse vil kunne give barnet alt det, det ikke har fået og aktuelt får i hjemmet. Der er en tiltro til, at anbringelse kan kompensere barnet for alt det, det har oplevet, og at anbringelse kan skabe en så høj grad af tryghed, forudsigelighed og omsorg, at barnets ugunstige udvikling kan vendes. Der er enkelte sagsbehandlere, der problematiserer, om anbringelse altid er et godt alternativ til at blive hjemme, men i almindelighed knytter sagsbehandlerne håb til anbringelsens positive virkninger for barnet. Den pessimistiske opfattelse af børnenes udviklingsmæssige fremtid sammenholdt med tiltroen til anbringelsens kompenserende virkninger ser ud til at føre til, at sagsbehandlerne i forhold til alle problemstillinger holder hele foranstaltningsregistret åbent. Dvs., at hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke har de ønskede virkninger, så kommer anbringelse relativt automatisk på tale. Der er i sagsbehandlernes diskussioner ikke tilkendegivelser af, at et barn, selvom det ikke har det så godt, som det burde have, har det godt nok til, at problembilledet ikke kan kvalificere til anbringelse. Det skal imidlertid gentages, at en sådan beslutning også er vanskelig og risikabel at træffe på grund af den store usikkerhed, der knytter sig til at bedømme børns udviklingsmæssige prognose. Afslutning De punkter, der ovenfor er nævnt, går igen i flere nordiske undersøgelser, således at man trods begrænset forskning på feltet tør sige, at der på disse punkter er problemer knyttet til socialforvaltningernes grundlag for anbringelsesbeslutninger. Det skal imidlertid afslutningsvist gentages, at det overvejende er undersøgelser, der entydigt fokuserer på, hvad sagsbehandlerne tænker 17

18 og gør uden i særlig grad at sætte dette i relation til, hvad de socialpolitiske og organisatoriske rammer for at tænke og handle i børnearbejdet er. Der er brug for mere forskning om, hvordan forskellige relevante faktorer: socialpolitiske, organisatoriske, sagsbehandlernes uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger m.v. samspiller i udformningen af praksis, hvis man skal kunne fremsætte velbegrundede forslag om forbedring af praksis, bortset fra om enkeltaspekter som for eksempel kompetenceøgning i forhold til inddragelse af børnene i sagsprocessen og til 38 undersøgelsen. 18

19 Den gode anbringelse set fra en kommunal vinkel Af: Hanne Poulsen, Afdelingschef i Familieafdelingen Greve Kommune Indledning I Greve Kommune er der indbyggere og et børnetal på ca under 18 år. I 1988 startede vi et større kulegravningsarbejde, som bidrog med at skabe overblik og kvalitet i arbejdet på børne- og ungeområdet. Hos os har det været en lang proces og vi er ikke og bliver aldrig færdige. Det er vigtigt hele tiden at pleje, vedligeholde, videreudvikle, ændre og justere kvaliteten. Det har blandt andet ført os fra et anbringelsestal på 225 i år 1988 til 90 i dag (anbringelsesbudget år 1988 i netto kr. 37 mill. og i dag i netto kr. 24 mill.). Kvalitet opbygges ikke fra den ene dag til den anden selvom man har formuleret gode målsætninger, godt værdigrundlag. Kvaliteten er først ægte, når den er under huden på dem, der skal udføre arbejdet og forældrene oplever at der er kvalitet i arbejdet. Selve oprydnings- og kulegravningsarbejdet vil jeg ikke uddybe i det følgende. I stedet vil jeg fokusere på det fundament og det arbejde som den gode anbringelse bygger på i Greve Kommune herunder at det er vigtigt for den gode anbringelse at politikere, ledere, medarbejdere, brugerne og samarbejdspartnere trækker på samme hammel. På baggrund heraf er mit indlæg disponeret på følgende måde: 1. Politisk niveau 2. Værdier og målsætninger 3. Ledelsesansvar/involvering 4. Vifte af tilbud 5. Overordnede forhold for familierådgivere 6. Forudsætninger for familierådgivere 7. Forudsætninger for kvalitativt visitation, anbringelse og tilsyn 8. Forudsætninger for at en anbringelse kan lykkes 9. Afrunding. Politisk niveau Greve Byråd besluttede i 1988/89, at forvaltningen skulle skabe overblik, systematik, opfølgning og styring i budgettet på anbringelsesområdet. Dette blev inden for knapt et år udført og sagen blev fremlagt til politisk behandling med undersøgelsesresultater, forslag til konkrete nedbringelser af de eksisterende anbringelsestal og forslag til behandlinger i stedet for anbringelse og forslag til mål. Greve Byråd besluttede samtidig, at børn og ungearbejdet ikke kun skulle handle om at spare penge. Man havde tidligere de foregående år foretaget grønthøsterbesparelser på anbringelseskontoen, men dette havde ingen effekt haft eller rettere sagt - haft den modsatte effekt. 19

20 Byrådet besluttede, at der skulle være en større sammenhæng mellem økonomisk styring, kvalitetsmæssig- og indholdningsmæssig styring. Vi skulle ikke udelukkende styre via økonomi. Økonomi og faglighed skulle gå hånd i hånd. Byrådet gav en klar og tydelig melding om, at der måtte anvendes penge til at opbygge en dynamisk fleksibel organisation og vifte af alternative tilbud, som kunne tage udgangspunkt i den enkelte families, det enkelte barns ressourcer og behov og det skulle være og blive en selvfølgelighed at starte i en familie før der opstod brand, således at alle kunne se meningen og nytteværdien at en indsats. Byrådet var samtidig indstillet på, at man skulle væbne sig med tålmodighed, at der var tale om forebyggende arbejde og nytteværdien heraf kunne ikke ses fra den ene dag til den anden der ville blive tale om et langt sejt træk. Endelig besluttede Byrådet, at vi ikke blot skulle favne symptombæreren (barnet), men hele familien. Vi skulle arbejde målrettet og kvalitativt med familien og vi skulle sætte fokus på ressourcerne i familien og ikke det modsatte. Det vil sige se på mulighederne og på de små glimt af positive potentialer som alle har i sig. Familierne ved som regel godt selv, hvad der er gået galt. Vi skulle være med til at give familierne redskaber, der kunne inspirere dem til at komme videre i deres liv. Værdier og målsætninger Lige siden 1990 har vi arbejdet ud fra politisk udmeldte værdier og mål, og disse er løbende blevet revideret, så vores politik og vores medarbejdere arbejder i samme retning (medarbejderne ved i hvilken retning skibet skal sejle). Det er ikke de enkelte medarbejderes egne holdninger og mål, der bliver styrende for det udførte arbejde. Den dag i dag kan vi med glæde konstatere, at målene fortsat er gældende. Holdningsmæssigt kan vi stå 100% inde for vores mål og vi kan formulere rigtig mange delmål, som videreudvikler og gør målene dynamiske og mere tids- og resultatorienteret og målbare. De grundlæggende værdier er følgende: Forældre er ansvarlige for deres eget og deres børns liv - herunder for løsning af familiens problemer. Er der behov for hjælp, er forældrene selv ansvarlige for at søge denne hjælp. Forvaltningen er ansvarlig for at tilbyde hjælp til familier, hvor børnenes behov tilsiger dette. Forvaltningen påtager sig sit ansvar og handler under hensyntagen til barnet, såfremt forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for deres barn. Børns oplevelse af og reaktion på problemer i familien tages alvorligt - men børn må ikke gøres ansvarlige for løsning af familiens problemer. 20

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Anbragte børn og unge

Anbragte børn og unge Anbragte børn og unge Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 3. april 2002 Teknologirådets rapporter 2002/4 Anbragte børn og unge Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d.

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg Fredensborg den 16. januar 2012 ÅRSRAPPORT 2011. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. maj 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Fonden Soloprojekt.dk Tilbudstype og form Opholdsted henhold

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Del 3. Elementer til kontrakt

Del 3. Elementer til kontrakt Del 3 Elementer til kontrakt 1 Indholdsfortegnelse 1. Kontraktens parter...4 2. Formål med kontrakten...4 3. Kontraktens omfang og indhold...4 4. Myndighedsopgaver og ansvar...5 5. Samarbejdsmodel...5

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering.

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Forældrebetaling for anbragte børn og unge Nærværende orientering er udarbejdet på grund af den store opmærksomhed der i den seneste tid har været

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere