Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt"

Transkript

1 Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

2 Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode. Pjecen er især til dig, hvis forældre har givet samtykke til (sagt ja til), at du ikke skal bo hjemme for en tid. Pjecen handler om dine rettigheder i forbindelse med en anbringelse. Der kan gælde andre regler, hvis du er blevet anbragt akut, eller hvis dine forældre eller du selv ikke er enig i anbringelsen. Så er der tale om anbringelse uden samtykke (tvangsanbringelse). Det kan du læse om på side 12. Beslutningen om, at du ikke skal bo hjemme, er truffet for at hjælpe og støtte dig i din udvikling og skolegang. Du har ret til at blive hørt, inden den endelige beslutning om anbringelse træffes. Det vil sige, at din sagsbehandler skal tale med dig, så du kan fortælle ham eller hende, hvad du tænker og mener om anbringelsen. Hvis du er fyldt 15 år, bliver du spurgt, om du vil give samtykke til anbringelsen. Kommunen kan beslutte, at du alligevel skal anbringes, selvom du eller dine forældre har en anden mening. Det er kommunen, der sammen med dine forældre og dig bestemmer, hvor du skal bo og hvor længe. Dine forældre og det sted, du skal bo, aftaler sammen med dig, hvor tit du skal eller må være sammen med dine forældre. Det er kommunen, der bestemmer, hvis de ikke kan blive enige. Det er også kommunen, som bestemmer, hvor tit du skal eller må være sammen med dine eventuelle søskende og andre i dit netværk. Kommunen skal tage stilling til, om og hvordan du beholder kontakten. Serviceloven er den lov, beslutningen er taget ud fra. Serviceloven bygger blandt andet på FN s Konvention om Barnets Rettigheder. I den står, at alle børn under 18 år har ret til at blive beskyttet, og at de skal have mad og et sted at bo. Børn har også lov til at sige, hvad de mener og til at være med til at bestemme nogle ting. Hvad kan du læse i pjecen? I pjecen kan du læse om de regler, der gælder i forbindelse med din anbringelse. Og du kan få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når du flytter til det nye sted: For eksempel hvor du skal bo, og hvor længe du skal bo der hvornår du må se dine forældre, søskende og venner hvem du må få besøg af og meget andet. 2 Du kan se forklaring på de røde ord på side

3 Når du fylder 15 år, får du flere rettigheder, og du bliver spurgt, om du vil give samtykke (sige ja), inden kommunen træffer afgørelser, der handler om dit liv. 3 Din handleplan Før du anbringes, laver din sagsbehandler en handleplan sammen med dig og din mor og/eller far. I handleplanen skal kommunen beskrive formålet med anbringelsen, og hvor længe den forventes at vare. Der skal også stå, hvilken støtte der kan laves for din familie, mens du er anbragt, og i tiden efter at du kommer hjem igen. I handleplanen skal også beskrives mål og delmål for dine familieforhold, og der skal stå noget om dit forhold til venner. I handleplanen skal der blandt andet stå: hvor du skal bo, og hvorfor du skal bo præcist der hvor længe din sagsbehandler mener, at du skal bo der hvilken hjælp og støtte du skal have, mens du bor på det nye sted hvilken hjælp og støtte din mor og/eller far skal have, mens du ikke bor hos dem Du vil som regel få mulighed for at besøge det nye sted og møde én eller flere af de voksne, inden det endeligt besluttes, at du skal bo præcist på det sted. En handleplan skal angive indsatsens forventede varighed. I handleplanen skal der også stå, hvilke former for støtte der eventuelt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. (Serviceloven 140, stk. 6). Du kan ikke selv bestemme, hvor du vil bo, men din sagsbehandler skal tale med dig om, hvad dine ønsker er, inden kommunen træffer den endelige beslutning. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvad du synes om det sted, du måske skal bo. Stil også gerne alle de spørgsmål, du kan komme i tanker om.

4 4 Beslutningen om, at du ikke skal bo hjemme, er truffet for at hjælpe og støtte dig i din udvikling og skolegang. Alle børn har ret til at have det godt og få omsorg fra voksne, som har tid til dem. Der skal laves en handleplan, der beskriver formålet med anbringelsen, og hvordan dine forhold skal være. Se mere i serviceloven 140, stk. 5. Hvor kommer du til at bo? Der er forskellige steder, du kan bo, når du ikke skal bo hjemme. Du kan bo hos en plejefamilie, netværksplejefamilie, på et socialpædagogisk opholdssted eller på en anden form for døgninstitution. Det kan også være en efterskole eller et andet særligt bosted for børn og unge. Du kan læse mere om de forskellige boformer på side Mange steder har allerede møbleret det værelse, hvor du skal bo. Men du kan altid spørge, om du må have nogle af dine egne ting med. Det er vigtigt, at dit nye bosted har mange oplysninger om dig, så de kan gøre det lettere for dig i hverdagen. De skal kende til din skolegang, om du eventuelt får medicin, hvilke børnesygdomme du har haft, dine livretter, hvad du eventuelt ikke kan tåle, dine nærmeste venners adresser og telefonnumre noget om din familie, hvor du er vokset op, om du har haft kæledyr og så videre. De voksne skal tage hensyn til dig Sagsbehandleren skal altid tage særlige hensyn til det enkelte barn eller den unge, når det bliver besluttet, hvor barnet eller den unge skal bo. Det gælder også, hvis din familie har en anden etnisk baggrund end dansk. Måske skal du have en kontaktperson eller en på bostedet, som taler dit modersmål. Det er som regel i samarbejde med dine forældre, at sagsbehandleren finder ud af, hvilke specielle hensyn der skal tages. Du skal være med i beslutningerne, hvis du er fyldt 15 år. Hvad med din skolegang? Måske skal du skifte skole, for eksempel hvis det nye sted ligger langt fra din gamle skole. Det kan så være godt at få sagt farvel til din gamle klasse og til dine lærere eller andre personer for eksempel i fritidsklubben. Det kan være, at du selv vil fortælle dem, at du skal flytte. Men du kan også få en voksen til at hjælpe dig. Det kan være en lærer, en af dine forældre eller din sagsbehandler.

5 5 Hvis du gerne vil holde kontakt med dine klassekammerater, skal du huske at få deres adresser og telefonnumre. I kan aftale, om I skal ringe eller skrive sammen, når du er flyttet. Det kan også være, at I kan få lov at besøge hinanden. Det kan også være godt at fortælle din nye klasse, hvorfor du har skiftet skole, og hvor du bor nu. Du kan selv fortælle det, men du kan også bede en voksen om at fortælle det sammen med dig for eksempel din nye lærer, dine plejeforældre eller en pædagog fra det nye sted, hvor du bor. Hvad med uddannelse? Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at vejlede alle børn og unge om uddannelse og erhverv, og kommunen skal som en del af din handleplan sætte dig i forbindelse med dem. Uddannelsesvejledningen kan for eksempel hjælpe med at finde et sted, hvor du kan afslutte 9. eller 10. klasse, hvis du har afbrudt din skolegang tidligere og de kan vejlede dig videre i uddannelsessystemet. Du kan ikke selv bestemme, om du vil være sammen med dine forældre, men du kan altid tale med din sagsbehandler eller en anden voksen, hvis du har det svært med det. Når du er 15 år, kan du klage, hvis du synes, kommunens beslutning går imod dine ønsker. Det kan du gøre til din sagsbehandler, som så giver din klage videre. (Se mere i serviceloven 167, stk. 2 og vejledningen pkt. 580). Du kan spørge de voksne, hvis du er i tvivl om noget i pjecen eller hvis der er noget, du ikke har fået svar på. Det er dig, det handler om, så du hjælper dig selv ved at fortælle, hvad du mener og har lyst til. Sagsbehandleren er der for at hjælpe dig, ligesom de voksne, der hvor du skal bo, ønsker at hjælpe dig.

6 Efterskole Hvis du gerne vil på efterskole, mens du er anbragt, skal din mor og/eller far give samtykke til det. Din sagsbehandler skal også være med til at vurdere, om det er godt for dig at komme på efterskole. Det er de samme regler, der gælder, som hvis du skifter anbringelsessted (serviceloven 69, stk. 3). Tal med de voksne, hvor du bor eller med din sagsbehandler om dine muligheder. Din fritid Et godt sted at få nye venner er ved at dyrke fritidsinteresser. Det er det sted, hvor du bor, der betaler for dine fritidsaktiviteter. På stedet skal de være med til at beslutte, hvad du kan gå til - og de skal støtte dig i dine aktiviteter. Måske går du nu til fodbold, musik eller en anden aktivitet - og det kan være, du kan blive ved med det. Det kan også være, at der er andre muligheder på det nye sted - det ved de voksne på stedet. Kommunen skal spørge dig, hvilke ønsker du har til at holde kontakten til gode venner, søskende og bedsteforældre, og kommunen skal vurdere, om der er behov for at hjælpe med at bevare kontakten under din anbringelse (vejledningen, pkt. 487). Du har ret til at se dine søskende, uanset om de bor hjemme eller et andet sted. Det er kommunen, der bestemmer, hvor og hvor ofte I skal ses. Hvornår kan du være sammen med dine forældre? Du og dine forældre har ret til at være sammen og have kontakt, mens du ikke bor hjemme. Det skal som udgangspunkt aftales mellem dig, dine forældre og anbringelsesstedet, hvor ofte I kan ses og hvor. 6 Kommunen kan være med til at ændre på, hvor og hvor tit du skal være sammen med din familie. Kommunen kan også bestemme, at der skal være en anden voksen med, når du møder din familie. Det kan være, at du i en periode ikke skal være sammen med dine forældre eller den ene af dem, fordi kommunen vurderer, at det ikke er godt for dig at være sammen med dem.

7 7 Få hjælp til dine spørgsmål De voksne skal hjælpe dig med at mødes med din familie, hvis du synes, det er svært. Dine plejeforældre eller en anden voksen kan måske være med, når I mødes første gang. Eller måske kan din familie og venner besøge dig der, hvor du bor. Kommunen skal i beslutningen om, at du skal være sammen med venner og for eksempel søskende, lægge vægt på dine egne ønsker. Som udgangspunkt kan du være sammen med dine forældre mindst én gang om måneden. Du kan altid bede sagsbehandleren forklare om de beslutninger, der bliver truffet. Hvad med dine venner? Du skal tale med dine plejeforældre eller de voksne, der hvor du bor, hvis du gerne vil have venner på besøg - eller hvis du gerne vil besøge dem. Som regel kan I sammen beslutte, hvor mange besøg, der er i orden. Det kan også være, at kommunen skal være med til at beslutte det. Det ved de voksne, der hvor du bor. Hvem betaler for dig Kommunen betaler for, at du kan bo på det nye sted. Et opholdssted eller en døgninstitution får betaling efter den kontrakt, som kommunen indgår med dem. Plejefamilier får betaling efter nogle faste takster. Uanset hvor du bor, så betaler kommunen for kost og logi. Kommunen betaler også tøj- og lommepenge til dig. Hvad med mobiltelefon? For det meste er det i orden, at du har en mobiltelefon. Men der kan være regler for, hvornår du må bruge den, og hvem du må ringe til. Der kan være faste regler, som gælder for alle, der hvor du bor og så kan kommunen også beslutte nogle særlige regler. De voksne på stedet eller din sagsbehandler skal forklare dig, hvad de særlige regler er, hvorfor de er lavet og hvor længe reglerne gælder. Hvad gør du, hvis du ikke har det godt? Du kan tale med de voksne på det nye sted om det, hvis du efter et stykke tid ikke er faldet til. Du kan også bede om en samtale med din sagsbehandler. Det er sagsbehandlerens opgave sammen med de voksne på bostedet at hjælpe dig med at have det godt, der hvor du bor. Senest tre måneder efter du er flyttet, skal der holdes opfølgning. Du har mulighed for at være med til opfølgningen. Som regel inviteres dine forældre også med til at lave opfølgning på, hvordan det går. Du har som udgangspunkt mulighed for at komme på besøg på den nye skole, inden du skal møde første skoledag. Så kan du se, hvordan der ser ud og måske møde nogle af dine nye klassekammerater og lærere.

8 Opfølgningen skal blandt andet sige noget om, hvordan det går med at bo på det nye sted, og om der skal laves noget om i din handleplan. Efter de tre måneder skal der holdes opfølgning mindst én gang om året. Der kan godt holdes opfølgning flere gange, hvis der er brug for det. Du kan klage over kommunens valg af anbringelsessted, når du er over 12 år. Klagen skal du give til din sagsbehandler. Se klagevejledning på side 11. Hvis sagsbehandleren holder fast i beslutningen, så skal din klage sendes videre til Det Sociale Nævn (vejledningen nr. 3 til serviceloven, pkt. 578). KLAGEVEJLEDNING - når du er fyldt 15 år. Allerede når du er 12 år, har du dog ret til at klage over valg af og ændring af anbringelsessted jf. serviceloven 167, stk. 1. Ved en anbringelse kan du klage over: afgørelser om valg af anbringelsessted afgørelser om behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket mv. ( 69, stk. 2) afgørelser om samvær og kontakt mellem barn og forældre ( 71, stk. 2) Læs mere i serviceloven 167 og vejledningen pkt Sådan klager du: Du skal ringe, skrive eller møde personligt op hos kommunen for at klage eller sende en med digital signatur. Hvis du ikke selv kan skrive klagen, kan du få hjælp hos din sagsbehandler. Klagen skal gives til kommunen, fordi den skal vurdere om det, du klager over, kan betyde, at afgørelsen skal laves om. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, så skal den sørge for at videresende din klage til Det Sociale Nævn, der så behandler din klage. Hvis der er tale om en klage uden samtykke, sendes din klage videre til Ankestyrelsen. Klagefrist: Fire uger fra du modtager afgørelsen fra kommunen.

9 9 Hvad med penge? Du får lommepenge og tøjpenge i den tid, hvor du ikke bor hjemme. Pengene bliver sat ind på en bankkonto til dig. Du kan sammen med de voksne på det nye sted og måske også sammen med sagsbehandleren og/eller dine forældre bestemme, hvad pengene skal bruges til. Det er nogle gange muligt at passe et fritidsjob, for eksempel gå med aviser. Men du skal vide, at hvis du tjener penge ved et fritidsjob, så kan det betyde, at du får færre lommepenge fra kommunen. Husk at snakke med de voksne, hvor du bor eller med din sagsbehandler, inden du beslutter dig for et job. Hvis du arver penge, hvad så? Hvis du arver penge, så må du først bruge dem, når du er fyldt 18 år. Men renterne bliver sat ind på din bankkonto, så dem kan du bruge allerede nu. Renteindtægten kan betyde, at du får færre penge fra kommunen. Når du skal flytte hjem eller til et andet sted Som udgangspunkt slutter din anbringelse, når formålet med den er nået, eller når du fylder 18 år. Din sagsbehandler skal tale med dig om, hvad der skal ske, når du flytter uanset om du skal flytte hjem, til et nyt sted eller til din egen bolig. Dine forældre kan altid bede om, at du flytter hjem igen, selvom de tidligere har givet samtykke til din anbringelse. Også selv om du ikke har lyst til at flytte hjem. Men kommunen kan bestemme, at der skal gå op til seks måneder, inden du flytter hjem igen. Du kan tale med de voksne på dit nye bosted eller med din sagsbehandler, hvis du er usikker på, hvordan du kan være sammen med dine forældre eller søskende. Eller hvis du ikke har lyst til at være sammen med dem. Det er vigtigt, du fortæller, hvad du tænker om det med at være sammen med din familie.

10 10 Det er vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvis du har lyst til komme på besøg der, hvor du tidligere har været anbragt. Det er dig, der bedst kender dine ønsker om at holde kontakt. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive boende, hvor du bor. Det gør den, hvis der vurderes, at det ikke vil være godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre mener noget andet. Kontakt til dit tidligere bosted Mange får et særligt forhold til de voksne og til de andre børn og unge på stedet, når de har været anbragt et sted gennem længere tid. Hvis du tidligere har været anbragt et andet sted, har du måske lyst til at komme på besøg dér for at holde jul eller ferie eller bare på et kort besøg. Det er ikke sikkert, du kan overnatte der, men du har mulighed for at holde kontakten, og du kan bede de voksne om at hjælpe dig med det. Kan du få mere hjælp? Det kan være vanskeligt at fortælle andre børn og voksne om, at du ikke bor hos dine forældre. Så kan det være en god idé at møde andre unge, som også er anbragt og véd, hvordan du har det. I kan dele erfaringer og give hinanden råd til at klare det, der er svært og som I måske er fælles om. For de fleste unge kan det være en stor støtte at møde andre, der har oplevet nogle af de samme ting, som de selv har. Du kan bede din sagsbehandler om hjælp til at møde andre anbragte på steder med netværksgrupper og andre tilbud til børn og unge, som ikke bor hos deres forældre. Forud for hjemgivelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. 140, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen (serviceloven 68, stk. 4). Der skal blandt andet tages stilling til, hvordan du og dine forældre kan forberede og få støtte til, at du flytter hjem. Og der skal tages stilling til din skolegang og flere andre ting.

11 11 Alle børn og unge har ret til at have en bisidder, som for eksempel kan deltage i møder. Det kan være en voksen eller en ung over 15 år, som du har tillid til, og som kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Du kan selv vælge, hvem du gerne vil have med som bisidder. Men det er godt først at snakke om det med dine forældre eller med en af de voksne, hvor du bor. Din bisidder kan hjælpe dig med at søge aktindsigt, hvis du ønsker det. Når eller hvis du flytter hjem igen, skal kommunen også finde ud af, hvordan du og din familie bedst kan få støtte og hjælp til at være sammen igen. Du kan bede om at flytte hjem. Hvis du er fyldt 15 år, kan du gøre det ved at trække dit samtykke tilbage. Men kommunen vurderer altid, om det er den rigtige beslutning for dig og de kan bestemme, at der skal gå op til seks måneder, inden du kan flytte hjem. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive i plejefamilien eller på institutionen, hvis det vurderes, at det ikke er godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre eller du selv mener noget andet. Hvis du er over 15 år, kan du søge aktindsigt, det vil sige, du kan bede om at få lov at læse, hvad der står om dig i din journal.

12 Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven 58 Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, dvs. den fornødne omsorg og pleje. Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokatbistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning. De væsentligste er: 1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken 2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år 3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger den kan alene indstille til udvalget 4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring) 5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning 12

13 ORDLISTE hvad betyder ordene? 13 Aktindsigt Du har ret til at se din journal, når du er moden nok til at forstå, hvad der står i din journal. Du har altid ret til at se din journal, når du er fyldt 15 år. Anbringelse/anbringelsessted Du anbringes (flyttes til) et andet sted end hjemme, fordi kommunen vurderer, at du og din familie har behov for særlig støtte. I din handleplan står der, hvorfor du ikke kan bo hjemme. Du kan også tale med din sagsbehandler om det. Ankestyrelsen Ankestyrelsen er øverste klageinstans på velfærdsområdet. Den tager sig bl.a. af klager over afgørelser om anbringelse, som er truffet uden samtykke. Se også hjemmesiden Bisidder En voksen eller en ung over 15 år, som kan støtte dig, og som du kan tale med og tage med til møder. Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder. Det er en, de selv vælger. Kun hvis væsentlige ting taler imod, kan kommunen nægte at vedkommende deltager i møderne. Din bisidder kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Bisidderen må ikke fortælle det, du fortæller, til andre heller ikke til kommunen (tavshedspligt). Det Sociale Nævn Behandler klager om frivillige anbringelser/foranstaltninger. I første omgang er det dog din sagsbehandler, din mor og/eller far skal klage til og han eller hun tager stilling til, om kommunen vil holde fast i den afgørelse, I klager over. Det er Ankestyrelsen som tager sig af klager over anbringelser, som din mor og/eller far ikke har sagt ja til (givet samtykke til). Døgninstitution Børnene bor sammen med andre børn på døgninstitution, hvor der er tilknyttet faste pædagoger og andet personale. Nogle døgninstitutioner har sin egen interne skole andre steder går børnene i den almindelige folkeskole. FN s Konvention om Barnets Rettigheder I Børnekonventionen står bl.a., at staten skal hjælpe og give omsorg til børn, som ikke bor hos deres forældre. Nogle gange kan det bedste være, at barnet kommer i en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Kommunen skal altid tage særlige hensyn til barnets behov og særlige forhold, når de vælger det sted, barnet skal anbringes. Det gælder også for eksempel etniske, religiøse, kulturelle og sproglige forhold. FN s Konvention om Barnets Rettigheder gælder for alle børn under 18 år.

14 Handleplan I serviceloven 140 står, at i en handleplan skal det fremgå, hvilket problem der skal løses, og hvordan problemet skal løses. Handleplanen bygger på 50 undersøgelsen, og der skal være både mål og delmål beskrevet i forhold til disse punkter: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold Stk. 6 siger, at der også skal stå, hvor længe man regner med, indsatsen skal vare. Når der er tale om anbringelse, skal der også stå, hvordan familien kan hjælpes, mens barnet bor ude, eller hvordan familien kan få støtte, når barnet flytter hjem igen. Kontaktperson En person, som barnet eller den unge er tryg ved, og som kan støtte barnet personligt f.eks. i de situationer, hvor forældre eller andre voksne ikke kan opfylde barnets behov for kontakt. Serviceloven 52, stk. 3, nr. 7 og vejledningens pkt Netværksgrupper Mødesteder for anbragte børn og unge findes i en del byer. Her kan man møde andre børn og unge, der har oplevet noget af det sammen som én selv og snakke med dem om at være anbragt. Spørg din sagsbehandler eller de voksne, hvor du bor, hvad der findes i nærheden af dig. Netværksplejefamilie Du bor hos en familie, du i forvejen kender det kan være noget familie eller andre voksne, du kender godt. Opfølgning Senest tre måneder efter, at du er flyttet hjemmefra, skal der følges op med dine forældre, sagsbehandleren, en eller flere voksne fra stedet, hvor du bor og med dig. Her skal I tale om, hvordan det er gået hvordan du har det, og om noget skal ændres. Der skal mindst holdes opfølgning én gang om året, mens du er anbragt. Ofte er det dog flere gange om året det bestemmer sagsbehandleren og anbringelsesstedet. Du har ret til at tale alene med din sagsbehandler, før der er opfølgning. Plejefamilie Du bor hos en familie, som måske selv har børn eller andre plejebørn; måske er du det eneste barn i familien. Du bliver en del af familiens liv og hverdag. For at blive plejefamilie skal plejeforældrene gennem en uddannelse, og de skal godkendes til at have plejebørn boende. Det kan sagsbehandleren fortælle dig mere om. 14

15 15 Serviceloven Lovbekendtgørelse nr af 26. september Teksten kan findes på og Serviceloven er den lov, som blandt andet handler om støtte til børn og unge, men der er også samlet love om al anden offentlig hjælp og støtte inden for det sociale område, for eksempel til ældre. Servicelovens afsnit om særlig støtte til børn og unge bygger bl.a. på de principper, der står i FN s Konvention om Barnets Rettigheder om, at børn har ret til at blive beskyttet, inddraget og udviklet. Der står også, at børn har ret til at blive hørt, og at de har ret til indflydelse på de beslutninger, der træffes om barnet. Socialpædagogisk opholdssted Her bor også andre børn og unge, som heller ikke kan bo hjemme. Nogle steder har deres egen skole, andre steder går man i den almindelige folkeskole. Vejledningen Vedledning til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Teksten kan findes på og Her står om hensigterne med serviceloven, og den giver sagsbehandlere og andre gode råd om, hvordan de kan handle i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.

16 Brug for at vide mere? Pjecen fortæller om de vigtigste rettigheder, du har, mens du er anbragt og efter du har været anbragt. Forhåbentlig giver pjecen dig svar på nogle af dine spørgsmål. Spørg - hvis du er i tvivl om noget om din nuværende eller tidligere anbringelse Du kan f.eks. spørge: Din sagsbehandler Din eventuelle kontaktperson eller støtteperson Dit anbringelsessted (nuværende eller tidligere) Et netværkssted for anbragte og tidligere anbragte, f.eks.: De 4 Årstider i København (www.de4aarstider.com) Telefon nr eller hotline til telefon søndage Et møde- og rådgivningssted for anbragte og tidligere anbragte, f.eks.: Baglandet i Århus (www.baglandet.com), telefon Baglandet i Aalborg (www.baglandetaalborg.dk), telefon Baglandet i København (www.baglandet.net), telefon Se også hjemmesider på internettet På Børnetinget er der en fin oversigt over netværksgrupper i det meste af landet med telefonnumre og hjemmesideadresser Foreningen Tabuka samler bl.a. viden ind om tidligere anbragte børn og unge Velfærdsministeriets hjemmeside. Her kan du bl.a. finde serviceloven og vejledningen UddannelsesGuiden Andre pjecer om rettigheder i forbindelse med anbringelse Det har du ret til til børn og unge 0-12 år, som skal anbringes er eller har været anbragt til unge år, som er eller har været anbragt til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt /

17 Det har du ret til! Børn 0-12 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

18 Fra retssikkerhedsloven 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne sådan, at borgeren kan udnytte den mulighed. Pjecen er mest til dig, hvor din mor og far har sagt ja til, at du ikke skal bo hjemme et stykke tid, (du skal anbringes). Pjecen handler om dine rettigheder i forbindelse med en anbringelse. Der kan være nogle andre regler, hvis du er blevet anbragt akut (lige med det samme), eller hvis din mor og far ikke har sagt ja til, at du skal bo et andet sted. Så hedder det anbringelse uden samtykke (tvangsanbringelse). Det kan du læse om på side Du kan se, hvad de de orange ord betyder på side

19 Pjecen handler om dig! 3 Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Måske skal du bo hos en plejefamilie, en netværks-plejefamilie på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Din sagsbehandler skal tale med dig, inden det endeligt bestemmes og her kan du fortælle ham eller hende, hvad du mener om at skulle anbringes. Kommunen skal spørge dig så meget som muligt, men det er ikke altid, du kan være med til at bestemme. Det er kommunen, der bestemmer, hvor du skal bo og hvor længe. Din mor og/eller far og det sted, du skal bo, aftaler, hvor tit du skal eller må være sammen med din mor og far. Det er kommunen, der bestemmer, hvis de ikke kan blive enige. Det er også kommunen, der hvis det er nødvendigt skal hjælpe din mor og far, så du kan blive ved at se din familie og andre, som du er glad for (vejledningen stk. 487). Kommunen bestemmer, at du skal anbringes ud fra det, der står i serviceloven og i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Der står, at alle børn i hele verden har ret til at blive passet på og at de skal have mad og et sted at bo. Børn har også lov til at sige, hvad de mener og være med til at bestemme nogle ting. Hvad kan du læse i pjecen? Du kan læse om alt det, der skal bestemmes, inden du flytter til det nye sted. Og du kan få svar på nogle af de spørgsmål, du har, eller som opstår, når du bor på det nye sted. For eksempel hvor du skal bo, og hvor længe du skal bo der. Hvornår du må se din mor og far og søskende, hvem du må få besøg af og mange andre ting Du kan spørge din sagsbehandler eller en anden voksen, hvis du ikke forstår det hele i pjecen eller hvis der er noget, du ikke har fået svar på. Bag på pjecen kan du se andre steder, du kan spørge. Ved at fortælle, hvad du mener og har lyst til og brug for, så kan de voksne meget bedre hjælpe dig.

20 Du skal vide, at det er for at hjælpe dig, at kommunen har bestemt, at du ikke længere skal bo hjemme. Det er for at støtte dig i din udvikling og din skolegang. 4 I handleplanen skal der stå, hvor længe kommunen regner med, at du skal bo et andet sted end hjemme hos din mor og/ eller far. Der skal også stå, hvordan din mor og/eller far kan få hjælp, mens du bor et andet sted. Og der skal stå noget om, hvilken hjælp de skal have, når du flytter tilbage til dem (serviceloven 140, stk. 6). Din egen handleplan Din sagsbehandler laver en handleplan sammen med dig og med din mor og/eller far. Planen skal indeholde aftaler om: hvor du skal bo hvorfor du skal bo præcist der hvor længe din sagsbehandler mener, at du skal bo der hjælp og støtte du skal have, mens du bor på det nye sted hvilken hjælp og støtte din mor og/eller far skal have, mens du ikke bor hos dem Hvor kommer du til at bo? Der er forskellige steder, du kan bo, når du ikke skal bo hjemme. Det kan være, at du skal bo hos en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Nogle børn kommer også til at bo hos en familie, de kender godt. Det kan være hos noget af deres egen familie eller andre, de kender i forvejen (netværks-plejefamilie). Læs mere om de forskellige steder på side og snak med din sagsbehandler om, hvor du skal bo. Som regel har du mulighed for at komme på besøg på det nye sted, før kommunen endeligt bestemmer, om det er der, du skal bo.

21 5 De voksne skal tage hensyn til dig Sagsbehandleren skal altid tage hensyn til dig, når det er bestemt, hvor du skal bo. For eksempel hvis din familie ikke har dansk baggrund. Måske skal du have en kontaktperson, eller en som taler dit eget sprog (modersmål) på det sted, du skal bo. Måske skal kommunen finde et sted i nærheden, hvor du kan blive undervist i dit modersmål. Det er næsten altid sammen med din mor og/eller far, sagsbehandleren finder ud af, hvilke særlige hensyn der skal tages til dig. Du skal inddrages så meget som muligt i hverdagen, der hvor du bor. Det er vigtigt, fordi du blandt andet skal lære at være med til at beslutte ting ved at tale med og samarbejde med andre. På en døgninstitution eller et opholdssted kan det ske ved, at der holdes møder. Her fortæller de voksne, hvad der sker af nye ting på institutionen og på møderne kan lederen og de andre voksne høre, hvad børnene og de unge mener om institutionen eller opholdsstedet og det daglige arbejde. Det er også muligt at lave et specielt råd for børnene og de unge på institutionen eller opholdsstedet, hvis der er nok, som er modne nok til at være i sådan et råd (vejledningen, pkt. 454).

22 6 Din sagsbehandler skal tale med dig om dine ønsker, inden han eller hun beslutter, hvor du skal bo. Men du kan ikke selv bestemme, hvor du vil bo. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvad du synes om det sted, du måske skal bo. Stil også alle de spørgsmål, du kan komme i tanker om. De voksne hjælper Det er vigtigt, at dit nye bosted (anbringelsessted) ved nogle ting om dig, så de kan gøre alting lettere for dig. De vil gerne kende til din skolegang, om du har brug for medicin, hvilke børnesygdomme du har haft, dine livretter, hvad du eventuelt ikke kan tåle, dine nærmeste venners adresser og telefonnumre noget om din familie, hvor du er vokset op, om du har haft kæledyr og så videre. Hvad med skole, børnehave og kammerater? Måske skal du skifte skole eller børnehave, hvis det nye sted ligger langt fra, hvor dine forældre bor. Så kan det være rart at få sagt rigtigt farvel til dine kammerater i skolen og til lærere eller pædagoger. Du kan bede din mor eller far, sagsbehandleren eller en anden voksen hjælpe dig med det. Kommunen skal planlægge din anbringelse, så det bliver let for dig. Derfor kan det være en god idé, at du kommer på besøg på din nye skole, inden du skal møde til første skoledag. Så kan du se, hvor det er, hvordan der ser ud og måske møde dine nye klassekammerater. Du må selv bestemme, om din nye klasse skal vide, hvorfor du har skiftet skole, og hvor du bor. Du kan selv fortælle klassekammeraterne det, hvis du vil, men du kan også bede en voksen om at hjælpe dig med det. Det kan være din nye lærer, dine plejeforældre eller en pædagog fra det nye sted, hvor du bor. Mange børn vil gerne blive ved med at se eller snakke med deres tidligere kammerater. I kan aftale at skrive til hinanden eller måske kan I få lov at besøge hinanden en gang imellem.

23 Familie og venner 7 Hvad med din fritid? Måske går du til fodbold, musik eller noget andet nu. Det kan være, du kan blive ved med det. Det kan også være, at der er noget helt andet nyt og spændende på det nye sted. Det hjælper de voksne dig med at finde ud af. Hvem kan du besøge og være sammen med? Du og din mor og/eller far har ret til at være sammen og have kontakt, mens du ikke bor hjemme. Det skal aftales, hvordan din kontakt skal være med din mor og/eller far og søskende og andre mennesker, du kender. Det skal også aftales, hvor tit I skal ses, hvor henne og i hvor lang tid ad gangen. Kommunen skal sørge for, at du kan holde kontakt med din familie og dine venner, mens du er anbragt. Sagsbehandleren kan være med til at lave om på, hvor tit du skal være sammen med din familie eller bestemme, at der skal være en anden voksen med, når I er sammen. Det kan også være, du i en periode ikke skal være sammen med din mor og far eller den ene af dem, fordi kommunen mener, at det ikke er godt for dig at være sammen med dem. Din sagsbehandler kan hjælpe dig med at mødes med din familie, hvis du synes, det er svært. Det kan også være, dine plejeforældre eller andre voksne kan være med, når I mødes første gang. Eller måske kan din familie og venner besøge dig der, hvor du bor. Du kan snakke med de voksne på dit nye sted, hvis du bliver ked af det, eller hvis du har lyst til at snakke om alt det nye, du oplever. Hvis du ikke har lyst til at tale med de voksne, der hvor du bor, kan du måske tale med din mor eller far - eller du kan ringe til din sagsbehandler. Sagsbehandleren skal også hjælpe dig, hvis der opstår problemer, som er svære at løse, der hvor du bor.

24 Du har som regel ret til at være sammen med din mor og/eller far mindst en gang om måneden. Du kan ikke selv bestemme, om du vil være sammen med din mor og far, men du har ret til at blive hørt om din mening og fortælle, hvad du ønsker dig. Din mor og/eller far er som regel med til at bestemme, hvor tit I skal være sammen. Men du kan altid tale med din sagsbehandler eller en anden voksen, hvis du har det svært med det. 8 Du kan snakke med din sagsbehandler eller de voksne på dit nye sted, hvis du ikke er sikker på, hvordan du kan være sammen med din mor, far og søskende eller andre. Eller hvis du ikke har lyst til at være sammen med dem.

25 9 Hvad med dine venner? Du skal snakke med dine plejeforældre eller de voksne, der hvor du bor, hvis du gerne vil have venner på besøg, eller hvis du gerne vil besøge dem. Som regel kan I sammen bestemme, hvor mange besøg, der er i orden. Det kan også være, at kommunen skal være med til at bestemme det. Det ved de voksne, der hvor du bor. Hvad nu, hvis du ikke har det godt? Du skal fortælle din sagsbehandler det, hvis du efter et stykke tid ikke er faldet til på det nye sted. Sagsbehandleren skal nemlig sammen med dine plejeforældre eller de voksne, hvor du bor, hjælpe dig med at blive glad for at bo lige dér. Inden der er gået tre måneder, efter at du er flyttet til det nye sted, skal der laves en opfølgning. På mødet skal I tale om, hvordan det går med at bo på det nye sted, og om der skal laves noget om i din handleplan. Efter de tre måneder skal der laves en opfølgning mindst én gang om året. Der kan godt laves opfølgning flere gange om året, hvis der er brug for det. Får du dine egne penge? Du får lommepenge og tøjpenge, når du flytter til det nye sted. Pengene bliver sat ind på en bankkonto til dig. Sammen med de voksne på det nye sted og måske også sammen med din sagsbehandler og/eller din mor og far kan du bestemme, hvad pengene skal bruges til. Hvis du arver penge, hvad så? Hvis du arver penge, så må du først bruge dem, når du bliver 18 år. Men renterne bliver sat ind på din bankkonto, så dem kan du bruge allerede nu. Renterne kan betyde, at du ikke får så mange lommepenge fra kommunen. Det er vigtigt, at du fortæller sagsbehandleren eller de voksne, hvor du bor, hvad du kan tænke dig at gå til i fritiden. Så kan de bedre hjælpe dig med at finde frem til det rigtige sted.

26 Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren eller andre i kommunen. Det kan være en voksen eller en ung over 15 år, som du godt kan lide og har tillid til. En, som kan være med til at hjælpe dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Du kan selv vælge, hvem du gerne vil have med som bisidder. Men det er godt først at snakke med din mor eller far eller med en af de voksne, hvor du bor (vejledningen pkt. 348). Hvis du skal flytte hjem igen - eller til et andet sted I din handleplan står der, hvorfor du skal bo et andet sted end hjemme hos din mor og/eller far. Og du skal bo på det nye sted, indtil formålet med din anbringelse er opnået, eller til du fylder 18 år. Efter det kan du flytte hjem til din mor og/eller far igen. Det er kommunen, som bestemmer, om du kan eller skal flytte enten hjem til din mor og/eller far eller til et andet sted. Du skal snakke med din sagsbehandler, hvis du gerne vil flytte fra din plejefamilie eller den institution, hvor du bor, inden du fylder 18 år. Om at komme hjem igen Din mor og far kan altid bede om, at du flytter hjem igen, hvis de før har sagt ja til, at du flyttede. Også selvom du ikke har lyst til at flytte hjem. Men kommunen kan bestemme, at der skal gå op til seks måneder, inden du flytter hjem igen. Man skal finde ud af, hvordan du og dine forældre kan forberede og få støtte til, at du kommer hjem igen. Der skal også tages stilling til din skolegang og flere andre ting. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive der, hvor du allerede bor, fordi det ikke er godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre mener noget andet. 10

27 11 Kan du få mere hjælp? Synes du, det er svært at fortælle andre børn og voksne, at du ikke bor hos din mor og far? Så kan det være en god idé at møde andre børn, som også er anbragt og véd, hvordan du har det. Du kan spørge de voksne om hjælp til at møde andre børn, som ikke bor hos deres mor og far. Når eller hvis du skal flytte hjem, skal kommunen finde ud af, hvordan du og din familie bedst kan få støtte og hjælp til at være sammen igen. Inden du kommer hjem til mor og/eller far igen, skal der skrives i handleplanen, hvad der skal ske i forbindelse med at du kommer hjem (serviceloven 68, stk. 4).

28 Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven 58 Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnet/den unges sundhed eller udvikling. En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, dvs. den fornødne omsorg og pleje. Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokatbistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning. De væsentligste er: 1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken 2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år 3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger den kan alene indstille til udvalget 4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring) 5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning 12

29 ORDLISTE hvad betyder ordene? 13 Aktindsigt Du har ret til at se din journal, når du er moden nok til at forstå, hvad der står i din journal. Du har altid ret til at se din journal, når du er fyldt 15 år. Anbringelse/anbringelsessted Du anbringes (flyttes til) et andet sted end hjemme, fordi kommunen vurderer, at du og din familie har behov for særlig støtte. I din handleplan står der, hvorfor du ikke kan bo hjemme. Du kan også tale med din sagsbehandler om det. Bisidder En voksen eller en ung over 15 år, som kan støtte dig, og som du kan tale med og tage med til møder. Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder. Det er en, de selv vælger. Kun hvis væsentlige ting taler imod kan kommunen nægte at vedkommende deltager i møderne. Din bisidder kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Bisidderen må ikke fortælle det, du fortæller, til andre heller ikke til kommunen (tavshedspligt). Det Sociale Nævn Behandler klager om frivillige anbringelser/foranstaltninger. I første omgang er det dog din sagsbehandler, din mor og/eller far skal klage til og han eller hun tager stilling til, om kommunen vil holde fast i den afgørelse, I klager over. Det er Ankestyrelsen som tager sig af klager over anbringelser, som din mor og/eller far ikke har sagt ja til (givet samtykke til). Døgninstitution Her bor der som regel flere børn, og der er ansat flere pædagoger og andet personale. Måske har stedet sin egen skole. Andre steder går børnene i den almindelige folkeskole. FN s Konvention om Barnets Rettigheder I Børnekonventionen står bl.a., at staten skal hjælpe og give omsorg til børn, som ikke bor hos deres forældre. Nogen gange kan det bedste være, at barnet kommer i en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Kommunen skal altid tage særlige hensyn til barnets behov og særlige forhold, når de vælger det sted, barnet skal anbringes. Det gælder også for eksempel etniske, religiøse, kulturelle og sproglige forhold. FN s Konvention om Barnets Rettigheder gælder for alle børn under 18 år. Handleplan I serviceloven 140 står, at i en handleplan skal der stå, hvilket problem, der skal løses, og hvordan problemet skal løses. Handleplanen bygger på 50 undersøgelsen, og der skal være både mål og delmål beskrevet i forhold til disse punkter: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold Stk. 6 siger, at der også skal stå, hvor længe man regner med, indsatsen skal vare. Når der er tale om anbringelse, skal der også stå, hvordan familien kan hjælpes, mens barnet bor ude, eller hvordan familien kan få støtte, når barnet flytter hjem igen.

30 Kontaktperson En person, som barnet eller den unge er tryg ved, og som kan støtte barnet personligt f.eks. i de situationer, hvor forældre eller andre voksne ikke kan opfylde barnets behov. (Serviceloven 52, stk. 3, nr. 7 og vejledningens pkt. 300). Netværksgrupper Mødesteder for anbragte børn og unge findes i en del byer. Her kan man møde andre børn og unge, der har oplevet noget af det sammen som én selv og snakke med dem om at være anbragt. Spørg din sagsbehandler eller de voksne, hvor du bor, hvad der findes i nærheden af dig. Netværksplejefamilie Du bor hos en familie, du i forvejen kender det kan være noget familie eller andre voksne, du kender godt. Opfølgning Senest tre måneder efter, at du er flyttet hjemmefra, skal der laves en opfølgning på, hvordan det er gået hvordan du har det, og om noget skal ændres. Opfølgning skal laves mindst én gang om året, mens du er anbragt. Ofte er det dog flere gange om året det bestemmer sagsbehandleren og anbringelsesstedet. Du har ret til at tale alene med din sagsbehandler før opfølgning. Plejefamilie Du bor hos en familie, som måske selv har børn eller andre plejebørn; måske er du det eneste barn i familien. Du bliver en del af familiens liv og hverdag. For at blive plejefamilie skal plejeforældrene gennem en uddannelse, og de skal godkendes til at have plejebørn boende. Det kan sagsbehandleren fortælle dig mere om. Serviceloven Lovbekendtgørelse nr af 26. september Teksten kan findes på og Serviceloven er den lov, som blandt andet handler om støtte til børn og unge, men der er også samlet love om al anden offentlig hjælp og støtte inden for det sociale område, for eksempel til ældre. Servicelovens afsnit om særlig støtte til børn og unge bygger bl.a. på de principper, der står i FN s Konvention om Barnets Rettigheder om, at børn har ret til at blive beskyttet, inddraget og udviklet. Der står også, at børn har ret til at blive hørt, og at de har ret til indflydelse på de beslutninger, der træffes om barnet. Socialpædagogisk opholdssted Her bor også andre børn og unge, som heller ikke kan bo hjemme. Nogle steder har deres egen skole, andre steder går man i den almindelige folkeskole. Vejledningen Vedledning til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Teksten kan findes på og Her står om hensigterne med serviceloven, den og giver sagsbehandlere og andre gode råd om, hvordan de kan handle, så det passer med lovgivningens intentioner. 14

31 Hvad kigger Tyt og Trine på?

32 Brug for at vide mere? Pjecen fortæller om de vigtigste rettigheder, du har, mens du er anbragt og efter du har været anbragt. Forhåbentlig giver pjecen dig svar på nogle af de spørgsmål, du måske har tænkt på. Spørg - hvis du er i tvivl om noget om din nuværende eller tidligere anbringelse Du kan f.eks. spørge: Din sagsbehandler Din eventuelle kontaktperson eller støtteperson Dit anbringelsessted (nuværende eller tidligere) Se også hjemmesider på internettet På Børnetinget er der en fin oversigt over netværksgrupper i det meste af landet med telefonnumre og hjemmesideadresser Foreningen Tabuka samler bl.a. viden ind om tidligere anbragte børn og unge Velfærdsministeriets hjemmeside. Her kan du bl.a. finde serviceloven og vejledningen Andre pjecer om rettigheder i forbindelse med anbringelse Det har du ret til til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt til unge år, som er eller har været anbragt til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt /

33 Det har du ret til! Efterværn: Unge og voksne år, som er eller har været anbragt

34 Du kan se forklaring på de orange ord på side Efterværn handler om: at hjælpe dig med at få en ordentlig bolig at støtte dig i at klare ting i hverdagen at mindske risikoen for, at du isolerer dig at støtte dig i at skabe et netværk, du kan bruge at få hjælp til at bevare eller genskabe relationer til din egen familie Kort sagt: At forberede dig til at klare livet som voksen. Du kan her læse om, hvad der skal besluttes, inden du flytter fra det sted, hvor du har været anbragt og du kan få svar på nogle af de spørgsmål, du sikkert har. For eksempel hvor du skal bo, hvordan du vælger uddannelse eller job, hvordan du klarer det økonomiske og hvordan du bliver støttet, efter du er fyldt 18 år. Efterværn hvad er det? Servicelovens paragraffer om anbringelse gælder som udgangspunkt for børn og unge, indtil du fylder 18 år. Derefter forventes, at du kan klare dig selv; både med hensyn til økonomi, beslutninger om uddannelse og andet, der hører med til det at blive voksen. Kommunerne kan dog tilbyde støtte, altså efterværn til alle unge mellem 18 og 23 år, som har været anbragt, indtil de fyldte 18 år. Efterværn kan give mulighed for at blive boende på det sted, hvor du har boet, og/eller du kan få en anden form for støtte, for eksempel en kontaktperson. Den mest almindelige form for efterværn er at forlænge en anbringelse eller et døgnophold, så man bliver boende på det tidligere anbringelsessted, også efter at man er blevet 18 år, og højst til man fylder 23 år. Dernæst får en del unge en kontaktperson eller en personlig rådgiver, og endelig kan man lave en udslusningsordning. Hvem bestemmer nu? Du er myndig, når du bliver 18 år og kan derfor bestemme en række ting, som dine forældre og/eller kommunen før bestemte sammen med dig eller for dig. Dit samarbejde med kommunen fortsætter dog, hvis du tager imod en eller anden form for efterværn, efter du er fyldt 18.

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2011 18-22åriges døgnophold i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT af de udfyldte

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2013 Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for

Læs mere

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget Børn og unge-udvalget Her kan du læse om hvilke rettigheder du, som forælder med forældremyndighed, har og hvordan du kan forberede dig bedst muligt til mødet. Når dit barns sag skal for børn og ungeudvalget,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Lov om social service

Lov om social service ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand. jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2010 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Børneudvalget har i efteråret 2015 vedtaget en række serviceniveauer på det socialfaglige område Hvorfor serviceniveauer? Det konkrete formål

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen

Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 231 Offentligt Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen Møde i Folketingets Socialudvalg 17. Marts 2016 Håndtering af klagesager Børn

Læs mere

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 3 Barnets ophold i familiepleje. 4 Samarbejde med biologisk

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service

Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 143 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Plejefamiliers

Læs mere

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Før anbringelse: Ved forældres oplevelser af at have et mindre behov for støtte af forebyggende

Læs mere

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2008 Servicelovens regler om børn og unge 10. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2008 10. udgave, 1. oplag, 2007 Frydenlund og

Læs mere

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie TIL FAMILIER SOM ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie En plejefamilie betyder tryghed Kommunen skal sikre, at børn og unge

Læs mere

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner 2016-44 Udlevering af relevante dele af handleplan til anbringelsesstedet Når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens 66, skal relevante dele

Læs mere

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Side 1 af 30 3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Døgnophold i anbringelsessteder fra det 18. år Klik på siden for PRINT af de udfyldte skemasider Identifikation (kan ikke ændres):? Indberettende kommune

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, februar 2008 ISBN nr. ISBN 978-87-7811-054-1

Læs mere

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom:

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Emneafgrænsning: Der er alene tale om børn og unge, der allerede er i Herning Kommunes varetægt. Dvs.

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Målgruppe Målgruppen for afløsning eller aflastning er forældre, ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer børn eller voksne borgere i en af følgende målgrupper:

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Systematisk kvalitetssikring Projekt Kvalitet i sagsbehandlingen Succeskriterier: Der skal være lovmedholdelige afgørelser, hvor der

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration Lovforslag nr. L XX Folketinget 2013 14 Fremsat den XX. oktober 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og

Læs mere

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere