Anbragte børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbragte børn og unge"

Transkript

1 Anbragte børn og unge Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 3. april 2002 Teknologirådets rapporter 2002/4

2 Anbragte børn og unge Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 3. april Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Laura Zurita Morten Jastrup Projektmedarbejder: Jeppe Grønholt-Pedersen Resumé Informationsprojektleder i Teknologirådet, Morten Jastrup Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet Omslag Bysted HQ A/S Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets Hjemmeside Teknologirådets rapporter 2002/4

3 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om anbragte børn og unge, som blev afholdt på Christiansborg den 3. april Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Socialudvalg. Socialudvalget ønskede at bruge en dag på debatten om anbragte børn og unge. I løbet af dagen blev følgende emner belyst: Er beslutningsgrundlaget for anbringelser godt nok? Hvordan styrker man udbuddet, kvaliteten og kontinuiteten af anbringelsespladserne? Hvad er vigtigt for brugerne af anbringelsessystemet? Hvad er de særlige problemer med anbringelse af børn og unge fra etniske minoriteter? Hvordan kan det omgivende samfund støtte anbragte børn og unge og deres familier? Denne rapport indledes med et resumé af høringen, delt i emneområder, efterfulgt af en udskrift af oplægsholdernes mundtlige indlæg og de tilhørende spørge- og debatrunder. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er trykt som bilag bagerst i rapporten. Denne høringsrapport kan ses på og hentes fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, der bidrog væsentligt til debatten, samt Folketingets Udvalgsafdeling og administration. En særlig tak til de eksperter, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen: Else Christensen, programleder, Socialforskningsinstituttet Tine Egelund, seniorforsker, Socialforskningsinstituttet Geert Jørgensen, Sekretariatschef, Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud Endelig skal Socialministeriet have en stor tak for inspiration og godt samarbejde. Teknologirådet, september 2002 Projektledere Laura Zurita, Morten Jastrup 1

4 Indhold Resumé... 4 Folketingets Spørgepanel Redigeret udskrift af høringen Else Christensen (programleder, Socialforskningsinstituttet) Er grundlaget for beslutningen om anbringelse godt nok? Hanne Moos (ankechef, Den Sociale Ankestyrelse) Tine Egelund (seniorforsker, Socialforskningsinstituttet) Hanne Poulsen (leder, Familieafd., Greve Kommune) Karin Kildedal (socialrådgiver, cand.scient.soc.) Spørgsmål fra Folketingets Spørgepanel Kvaliteten, udbuddet og kontinuiteten i anbringelsespladserne Geert Jørgensen (sekretariatschef, Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud) Niels Dueholm (cand.psyk., fmd., Familieplejen i Danmark) Lilian Vaaben (afd.chef, familieafd. Fyns Amt) Kirsten Nissen (forbundsfmd., Socialpædagogernes Landsforbund) Spørgsmål fra Folketingets Spørgepanel Hvad er vigtigt for brugerne af anbringelsessystemet? Bente Nielsen (leder, Baglandet, Århus) Charlotte Guldberg (forstander, Skodsborg Observations- og behandlingshjem) Birthe Nielsen (landsfmd., Forældrelandsforeningen for Børne- og Ungdomsbistand) Pernille Ørskov (teamchef, Børnefamilieteamet, Kbh. Kommune) Spørgsmål fra Folketingets Spørgepanel Anbringelse af børn og unge fra etniske minoriteter Marianne Skytte (lektor, AAU, Den Sociale Højskole i Kbh.) Ahmet Demir (cand.pæd., familieterapeut) Henning Hjort (leder, Ellehus) Steen Elholm Christensen (souschef, Ellehus) Spørgsmål fra Folketingets Spørgepanel Anbragte børns forhold til det omgivende samfund/skolen Jens Bundgaard (centerleder, Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde Børn & Familier, Aabenraa) Peter Jensen (konsulent,, Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge i Hillerød, De fire årstider) Spørgsmål fra Folketingets Spørgepanel Præsentation af oplægsholderne

5 Skriftlige oplæg Introduktion til problemstillingen og høringen - Af Else Christensen Om grundlaget for beslutninger om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge - Af Hanne Moos Hvad ved vi om kommunernes grundlag for at træffe beslutninger om anbringelse? - Af Tine Egelund Den gode anbringelse set fra en kommunal vinkel - Af Hanne Poulsen Beslutninger omkring anbringelser og ømme punkter i beslutningsgangene - Af Karin Kildedal Hvordan styrker vi udbuddet, bredden, og overblikket over pladserne? - Af Geert Jørgensen Familieplejen Danmark - Af Niels Dueholm Anbringelsesstederne - Problemstillinger, Udfordringer og Styringsmuligheder - Af Lillian Vaaben Kvaliteten, udbuddet og kontinuiteten i anbringelsespladserne - Af Kirsten Nissen Inddragelse af barnet/den unge som forudsætning for en god anbringelse - Af Bente Nielsen Hvorledes fremmes forældres ressourcer under barnets anbringelse - Af Charlotte Guldberg FBU ForældreLANDSforeningen - Af Birthe Nielsen Erfaringer fra det 2-årige Familierådslagningsprojekt på Ydre Østerbro i København - Af Pernille Ørskov Anbringelse af etniske minoritetsbørn - Af Marianne Skytte Behandl mig ordentligt, fordi det gør ondt i min sjæl! - Af Ahmet Demir Ellehus - Af Henning Hjort Tendenser, udfordringer og dilemmaer i forhold til den aktuelle diskussion om rummelighed i normalsystemet set med udgangs-punkt i det aktuelle fokus på kvalitet i anbringelsesarbejdet - Af Jens Bundgaard Nielsen Anbragte børns forhold til det omgivende samfund om samarbejdet mellem de kommunale myndigheder og anbringelsesstederne i forbindelse med udslusning og efterværn - Af Peter Jensen Program Deltagerliste Teknologirådets udgivelser

6 Resumé I foråret 2002 bad Folketingets Socialudvalg Teknologirådet om assistance til at arrangere en høring om anbragte børn og voksne. Efter valget i 2001 havde udvalget fået en ny sammensætning og flere medlemmer ville gerne diskutere dette emne grundigt igennem. Desuden havde særligt en enkelt sag bragt emnet op igen. Den såkaldte Græsted/Gilleleje Hobro sag, hvor et forældrepar, ved at flytte fra den ene kommune til den anden, havde fået ophævet en velfungerende anbringelse af deres barn. Høringen blev arrangeret af udvalget og Teknologirådet i fællesskab med hjælp fra Socialministeriet, Socialforskningsinstituttet og Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud (LOS). Høringen blev afholdt i en fyldt Landstingssal på Christiansborg d. 3. april Vold eller mangel på diplomati Når jeg er ked af det, så tager jeg altså et par bajere, og så er jeg ikke diplomat, men det er aldrig gået ud over børnene. Sådan forklarede Helge, der er far til den tvangsfjernede dreng Peter og hans to søskende, da han fortalte sin historie til programleder ved Socialforskningsinstituttet Else Christensen. Else Christensen interviewede ham til et forskningsprojekt, men valgte i anonym form at fremdrage dette eksempel i sin indledning til Socialudvalgets høring om anbragte børn og unge. For som så ofte i de sager, var der stor uenighed om, hvordan tingene egentlig forholdt sig, forklarede Else Christensen: Se, i Socialforvaltningen, der havde sagsbehandleren den opfattelse, at forældrenes livsførelse var et stort problem for Peter og for hans yngre søskende, forklarede Else Christensen, da hun indledte Folketingets Socialudvalgs høring om anbragte børn og unge. Det, som Helge kalder, at han ikke er diplomat, det kalder Socialforvaltningen, at når han har drukket, så banker han sin kone og undertiden også børnene, fortalte hun. Så de synes, at nu har de gennem årene fået så mange henvendelser, at børnene må anbringes. Peter kommer på skolehjem, for der er faktisk også problemer med skolen, og de to små kommer i familiepleje. Forældrene ankede sagen, men fik ikke medhold. Var det en rigtig beslutning, at Peter og hans yngre søskende skulle anbringes uden for hjemmet? spurgte Else Christensen forsamlingen. Hun undlod selv at svare, men brugte Peters eksempel til at gennemgå de problemstillinger, der kan være i en anbringelsessag. Problemstillinger, der gik igen i programmet for høringen: Er grundlaget godt nok, når en kommune beslutter at anbringe et barn? Er der et ordentligt udbud af pladser, hvor børn og unge kan anbringes uden at skulle skifte mellem flere forskellige anbringelser? Hvad er vigtigt for børnene, de unge og deres forældre? Er der særlige problemer med børn fra etniske minoriteter? Og hvordan hjælper man unge, der har været anbragt, til at leve et normalt liv når de fylder 18 og skal stå på egne ben? Mange faktorer har betydning for om en anbringelsessag går godt, slog Else Christensen fast. Har man tilstrækkelig viden om hvert enkelt barns sag? Holdninger og værdier hos sagsbehandlerne har også en betydning. Forestillingen om, hvad der er rigtigt familieliv, er medspiller i mange sager. 4

7 Og endelig er der også opgaven for værterne, Folketingsmedlemmerne; at føre en fornuftig politik på området: Politik kan i denne her sammenhæng beskrives som dels at åbne muligheder og dels at sætte grænser, sagde Else Christensen: For eksempel er der en politik for uddannelsesniveauet for sagsbehandlere eller andre, der arbejder med mennesker. Der er en politik for efteruddannelse, for ansvarsfordeling, for antal pladser, der er til rådighed, og for økonomien på et område. Og de fleste faglige beslutninger sker faktisk inden for et politisk rum, både det landspolitiske med de store rammer, og det lokale med de konkrete daglige beslutninger. Loven er god nok men. Allerede den første oplægsholder, ankechef Hanne Moos fra Den Sociale Ankestyrelse, slog dog som flere andre oplægsholdere fast at efter hendes mening har de gjort et udmærket stykke arbejde på Christiansborg. Regelsættet er grundlæggende godt nok, men det er jo ikke det samme som at regelsættet rent faktisk i praksis altid efterleves efter dets ordlyd og intentioner, sagde Hanne Moos og slog dermed en af dagens store temaer an: Er kommuner gode nok til at arbejde med anbragte børn og unge? Vi ser for ofte, at sagsbehandlingen i kommunerne ikke er god nok, forklarede Hanne Moos. Det er den tekniske og den kunstneriske udførelse, for at bruge skøjtesproget, som ikke altid er god nok. Det kan være de forebyggende foranstaltninger i hjemmet, der Pointer fra Hanne Moos oplæg: - Lovgivningen er grundlæggende god nok, men regelsættet efterleves ikke altid efter dets ordlyd og intentioner i kommunerne - Der laves meget godt arbejde i kommunerne, men for ofte er det kunstneriske indtryk ikke godt nok. Sagsbehandlingen halter på et eller flere områder - Den Sociale Ankestyrelse har taget initiativ til opkvalificering af de kommunale sagsbehandlere, gennem et undervisningsprojekt for over 1200 kommunale sagsbehandlere over hele landet og for børne- og ungeudvalgsmedlemmer. Styrelsen har oplevet en positiv effekt i sagsbehandlingen af den undervisning. Undervisningen fortsætter. - Tiden er inde til at samle erfaringer fra kvalitetsprojektet fra Socialministeriet og føre dem ud i livet. bliver iværksat for sent, det kan være, de er for utilstrækkelige eller over alt for lang tid, eller at man burde være skredet ind med en anbringelse allerede fra starten. Og det går jo ud over barnet, og barnets tid er kostbar, sagde hun. Flere andre oplægsholdere sluttede sig til kritikken af kommunerne. Børn inddrages ikke i det omfang de skal i deres egne sager, fortalte seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Tine Egelund: Det er velbelyst i nordisk forskning, at børn er relativt usynlige i forvaltningernes arbejde med dem. I stedet fokuserer man på forældres, og det vil først og fremmest sige mødrenes livsførelse og afvigelser fra standardforventninger til forældreskab. Inddragelse af børnene kan ses som en kvalitetssikring af arbejdet, fordi et nuanceret kendskab til barnets hverdagsliv og samspil med forældre og andre er en forudsætning for at kunne udøve et kvalificeret fagligt skøn over barnets behov, forklarede hun i sit oplæg, og uddybede i den senere diskussion: 5

8 En af de begrundelser for ikke at inddrage børnene, som jeg har hørt i en dataindsamling, det er, at vi behøver ikke selv kende børnene, for det gør skolen, og det gør daginstitutionen. Og det kan jo være vældig problematisk, fordi skolen skal vurdere nogle andre ting end socialforvaltningerne skal, når de skal tage stilling til en anbringelse, fortalte Tine Egelund. Bente Nielsen, der er leder af støtte- og netværkscentret for anbragte børn, Baglandet i Århus, efterlyste, at de professionelle blev bedre til deres arbejde. Hun har selv været anbragt som barn og kender derfor systemets svagheder indefra. I praktisk taget alle skriftlige indlæg til i dag omtales vigtigheden af, at systemets omsorgs- og fagpersoner rustes langt bedre til at varetage deres respektive funktioner inden for anbringelsesområdet. Det kan jeg kun bifalde og på det kraftigste anbefale, at man går i gang med hurtigst muligt. En idé kunne også være, at opgaverne bliver fordelt Pointer fra Tine Egelunds oplæg: Undersøgelser viser at: - Sagsbehandlere kommer til overraskende forskellige konklusioner og træffer forskellige foranstaltninger, når de præsenteres for samme sag - Det ser ud som om, at man i kommunerne har meget forskellige procedurer for, hvordan anbringelsesbeslutninger kvalitetssikres Undersøgelserne før en anbringelse ( 38-undersøgelsen) laves ofte for dårligt, i nogle tilfælde slet ikke - Børnene inddrages ikke i processen i det omfang loven lægger op til. Men ser oftest kun på forældrenes (mest moderens) livsførelse - Afgørelserne i fjernelsessager bygger i højere grad på common sense, moralske forestillinger og kulturelt forankrede opfattelser af, hvordan en god barndom bør se ud end på fagligt funderede argumenter - Sagsbehandlerne har et overdrevet pessimistisk billede af, hvordan det vil gå børnene, hvis ikke kommunen gør noget. Til gengæld har de overdrevet optimistiske forventninger til resultatet af en anbringelse på en sådan måde, at alle - inklusive de børn og forældre, det drejer sig om - ved hvem, der tager sig af hvad. Ethvert barn eller ung, der yderligere svigtes på grund af uvidenhed fra systemets side, er et barn for meget. Det vil da være systemets omsorgssvigt, hvilket jeg vil vove at påstå er værre end forældrenes, sagde Bente Nielsen. Og forældrene svigtes også, kunne Birthe Nielsen, landsformand for Forældrelandsforeningen Børne- og Ungdomsbistand stemme i. De får for eksempel ikke tilbudt de støttepersoner, som loven giver mulighed for. Loven er relativ ny, og mange kommuner tilbyder det slet ikke, eller ved slet ikke ordningen findes og aner ikke hvordan, de skal håndtere den osv., forklarede hun og foreslog, at man laver et korps af støttepersoner, der kan kontaktes, hvis forældre til anbragte børn ønsker en hjælper. Sådan en ordning er kendt fra psykiatrien. Hvad kan vi gøre? Men hvis lovgivningen er god nok, og der alligevel er disse problemer, hvordan kan Folketingets så gribe sagerne an, ville René Skau Björnsson (S) vide: Hvad er det så, vi kan gøre her inde fra Folketingets side? Når det ikke fungerer i praksis, som Hanne Moos sagde, hvad skyldes det? Er det en politisk lokal modvilje? Er det socialrådgiverne og sagsbehandlerne og familiebehandlerne lokalt, der bremser det her arbejde? Er det økonomien i den enkelte kommune?, spurgte han. 6

9 Og det mente Karin Kildedal fra Ålborg Universitet at have svaret på. Tag ansvaret for at finde en god anbringelsesplads fra kommunerne og placer det i en række centre otte til tolv foreslog hun hvor man kan sikre, at arbejdet laves ordentligt. Utrolig mange børn i Danmark bliver jo anbragt som papirsager, det vil sige, at rådgiveren læser papirerne og ringer et eller andet sted hen eller nogle steder hen og finder ud af, der er en plads uden nogen sinde at have talt med barnet, sagde Karin Kildedal: Sådan tror jeg, langt, langt de fleste børn bliver anbragt. Og det er på grund af to ting, tror jeg; dels manglende erfaring med at tale med de her børn, og dels kræver det tid at lære barnet at kende, og det kan man simpelt hen ikke under de rammer, man arbejder under, sagde Karin Kildedal, der ikke tror på, at kommunerne kan rette op på problemerne: Der findes jo et hav af små kommuner i Danmark, som aldrig ville kunne leve op til det her. Et hav af små kommuner, hvor sagsbehandlerne har en anbringelse hvert andet år, og det bliver man altså ikke specialist af. Man kan ikke lave en anbringelse, når man kun ser en sag hvert andet år, og ude i de små kommuner vil man heller ikke kunne udbyde kurser til plejeforældre, grupper af plejebørn eller grupper af biologiske forældre, argumenterede hun og foreslog, at man kunne lade et antal kommuner slå sig sammen om at danne centre. Det der med centre kan jo forstås på mange måder, for det kan jo også forstås som, at x antal kommuner skulle slå sig sammen om at lave et fælles center omkring det her arbejde, for at få den kvalificering ind i det, sagde Karin Kildedal. Pointer fra Birthe Nielsens oplæg: - Lovgivningen er god nok, men intentionerne i lovgivningen bør efterleves bedre i praksis - Den faglige viden på området bør bruges mere - Børn, der er anbragt, har ret til at kende deres rødder: Deres biologiske forældre - Forældre bør tilbydes en støtteperson, når deres børn anbringes - Forældrene bør i videst muligt omfang bevare et ansvar og opgaver i forbindelse med det anbragte barns dagligdag og tilværelse i øvrigt Pointer fra Bente Nielsens oplæg: - Unge, der har været anbragt, er i alt for ringe grad rustet til at stå på egne ben, når anbringelsen ophører - Der bør fokuseres meget mere på de stærke sider hos de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, børn der har løftet store byrder i hjemmet kan vende det til en styrke, som man ikke må tage fra dem i misforstået godhed - Børn og deres forældre bør inddrages meget mere både før, under og efter beslutningen om at etablere en anbringelse, og både forældre og barn bør have en støtteperson i hele processen - Der er brug for bedre uddannede professionelle, og plejeforældre skal rustes bedre bl.a. med mulighed for supervision Hendes synspunkt mødte dog ikke meget støtte fra de andre oplægsholdere. Hanne Moos fra Den Sociale Ankestyrelse mente, at man i stedet for at ændre hele systemet skulle koncentrere sig om de ømme punkter man allerede kender til. Der er foretaget så mange analyser af det nuværende system, at for mig at se bør man bruge kræfterne på at sætte ind på de ømme punkter i det nuværende system, vi har, fordi vi ved godt, hvor de er, sagde hun og uddybede: Og der er jo forskellige ting at gøre: At bedre sagsbehandlernes uddannelse på området, som det jo er politisk diskuteret allerede; at der skrides politisk ind i kommunerne, så man prioriterer og opprioriterer anbringelses- 7

10 området; at man giver bedre retningslinjer for arbejdets udførelse, standarder og metode i arbejdet, og herunder også supervision; og at man foretager en realistisk tidsmæssig og ressourcemæssig dimensionering af disse sager, som jo er nogle af de vanskeligste overhovedet, også hvis kvaliteten skal være i orden. Og så endelig, at man udarbejder regionale og landsdækkende fortegnelser over, hvad der er af anbringelsessteder på området, det er noget, man har efterlyst længe, og som man nu er i gang med. Jeg synes, det er meget vigtigt, man hurtigt får det afsluttet, sådan at man rundt omkring kan se, hvad er der af anbringelsessteder, hvad er der af ledige pladser, sagde Hanne Moos. Men selv om der ikke var den store trang til at ændre systemet grundlæggende blandt oplægsholderne kunne de dog blive enige om, at nogle tinge måtte gøres bedre. Særligt at børnene skulle høres mere. Et udbredt synspunkt var, at børn, der er inddraget i anbringelsessager bør have en fast kontaktperson som støtte igennem hele forløbet fra sagen rejses til anbringelsen er afsluttet. Bør man ikke også sige, at børn allerede måske fra årsalderen har krav på en advokat? spurgte Jette Bergenholz Bautrup (S). En støtteperson er en god idé, men det skal nok ikke være en advokat, indvendte Line Barfod (EL): Der ikke er behov for at sætte flere advokater ind. Jeg skal nok lige sige, jeg er selv advokat, og advokater er udmærkede til at løse juridiske konflikter, men vi er overhovedet ikke uddannet til at gå ind i sociale spørgsmål sagde hun og fortsatte: Derimod synes jeg, at ideen om at have en fast støtteperson eller værge, eller hvad man nu vil vælge at kalde vedkommende, som kan følge barnet hele vejen igennem, uanset hvor barnet bliver flyttet hen, og hvor forældrene flytter hen osv., lyder spændende. Det samme gjorde René Skau Pointer fra Karin Kildedals oplæg: - Cirka en tredjedel af de børn, der bliver anbragt, viser sig at være fejlanbragte, dvs. at de bliver flyttet mere end tre gange - Ideelt set bør et barn ikke anbringes mere end to gange, en gang på en døgninstitution, mens tingene bliver udredet, og derefter i en permanent anbringelse - Kommunernes problemer med at håndtere anbringelsessager kan ikke håndteres af kommunerne. I stedet bør man oprette en række centre, der med faglig ekspertise og erfaring kan håndtere anbringelserne Björnsson (S). Men han kunne dog, forklarede han, blive bekymret for om man i forsøgene på at inddrage barnet mere, kunne gøre det skade. Hvor er grænsen mellem at beskytte barnet og så at barnet selv er med til at træffe de beslutninger, som angår barnets liv. Jeg vil godt høre din holdning til det, sagde han henvendt til Bente Nielsen fra Baglandet. Hun mente ikke, at der principielt var noget i vejen for at inddrage børn mere i deres egne sager. Men det måtte ske på forsvarlig vis: Hvis man har sin faglighed i orden, så mener jeg ikke, at der er nogen grænse for, hvad man egentlig kan spørge børn om, når det er, at de børn alligevel har haft det tæt inde på kroppen, forklarede hun. Men det handler selvfølgelig også om at have tid, og om grunduddannelse og efteruddannelse. Udannelse, uddannelse, uddannelse Netop uddannelse pegede flere af oplægsholderne på som en nødvendighed, hvis arbejdet med anbragte børn og unge skal gøres bedre. Hanne Poulsen fra Greve Kommune var med for at fortælle om arbejdet i Greve, hvor de har haft succes med at opprioritere området anbragte børn og unge. På tretten år har de reduceret antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, 8

11 fra 225 til 90. Men de lettelser, det har givet i økonomien, har fået lov at komme arbejdet på området til gode. Men man kunne jo bare have sparet alle de penge dengang, men det gjorde Pointer fra Hanne Poulsens oplæg: - Godt arbejde i anbringelsessager bevarer fokus på børn og forældre - Godt arbejde fordrer nærhed og skal foregå i barnets nære miljø - En anbringelse kan ske så nænsomt og skånsomt som muligt, ved at forældrene er enige i formålet - Der skal være en kontaktperson til barnet under anbringelsen. Det behøver ikke være familierådgiveren, det behøver ikke være familieplejekonsulenten, det kan være en væsentlig lærer, men der skal være en person, som kan følge barnet - Hvis arbejdet med anbringelsessager skal blive bedst muligt kræver det enighed og engagement fra såvel politikere, kommunal ledelse og kommunale medarbejdere man ikke politisk. Forudsætningerne for, at man kan lave det her arbejde i Greve Kommune, eller i en kommune i det hele taget, er, at man skal give sagsbehandlerne nogle ordnede forhold. Jeg kan sige, at hos os virker det med 35 sager pr. rådgiver. Og når jeg siger 35 sager, så er det jo ikke anbringelsessager. Det kan man jo selv regne ud med vores anbringelsestal. I snit så har hvert sagssted 6-7 anbringelser. Det kunne lyde meget, ja animerende til at søge til os, at man kun har 35 sager, men det kræver dyb kvalifikation og videreuddannelse. Rådgiverne hos os skal hele tiden være villige til at videreuddanne sig. Vi har lavet vores egen børn og ungeuddannelse i tæt samarbejde med Esbjerg Sociale Højskole og Københavns Sociale Højskole, så man hele tiden plejer både praksis og teori. Man kan ikke komme bare fra Den Sociale Højskole, og så komme ud at lave det her arbejde. Men det er kommunerne, det er virksomheden, som er ansvarlig for at efteruddanne sine egne medarbejdere. Det indebærer efteruddannelse, fortalte Hanne Poulsen. Kirsten Nissen, forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund, var helt enig. Lovens krav om individuel behandling og inddragelse af barnet gør det umuligt at betragte anbringelsessager som et rutinearbejde med standardløsninger. Når det så er sådan og det synes vi er vigtigt og rigtigt, at det er ja så er det jo også nogle nye måder, som vi skal give tilbuddene på. Og det passer os som sagt fint, men det stiller også nogle større krav til medlemmerne, både om effektivitet og fleksibilitet og forandring, og dermed selvfølgelig også et yderligere uddannelsesbehov, forklarede hun. Pointer fra Kirsten Nissens oplæg: - Lov om social service indebærer, at børn eller unge, der skal anbringes, ikke må tilbydes en standardydelse. Indsatsen skal hver gang være individuel - Det stiller store krav til uddannelsen af de personer, der arbejder med anbragte børn og unge - Men der mangler faktisk viden om både processerne i indsatsen og det produkt, der kommer ud af den. Viden om de umiddelbare resultater og også, om resultaterne har virkning på længere sigt Flere oplægsholdere, herunder Karin Kildedal, der selv underviser, gjorde opmærksom på, at det nok ikke lader sig gøre at lægge mere ind i grunduddannelserne. Og tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, der var med i politikernes spørgepanel var enig: Jeg tror ikke, at det giver mening at gøre grunduddannelsen længere eller fylde mere ind i den for den sags skyld. Jeg tror, det er helt afgørende, at man laver meget velstrukturerede efter- og videreuddannelsesforløb, som man opfatter 9

12 som en pligt både for fagpersonen, men også fra kommunens side. Det springende punkt er, om kommunerne er villige til at afsætte ressourcer til medarbejdernes uddannelse i den forstand, og der vil jeg spørge Hanne Poulsen, om det er dit indtryk, at andre kommuner har den samme forbilledlige optagethed af medarbejdernes forudsætninger for at løse de her opgaver? Ikke alle måske, men mange er interesserede i, hvad Greve Kommune gør, kunne Hanne Poulsen fortælle: I de sidste år har haft besøg af i hvert fald 38 kommuner, så man er optaget af at gøre det her anderledes, det er bare svært at få taget hul på det. Fordi hvor skal man starte? Hos os var det økonomisiden, som var den drivende i sin tid, men man vil i hvert fald gerne, sagde hun. Greve Kommune er langt fra den eneste, hvor der sker en udvikling. Pernille Ørskov, der er teamchef for Børnefamilieteamet i Københavns Kommune kunne også fortælle om deres forsøg med at forbedre arbejdet med anbragte børn. De bruger nu såkaldte familierådslagninger, hvor en større gruppe af familiemedlemmer og andre pårørende inviteres til at diskutere problemerne i den pågældende familie og så give deres bud Pointer fra Pernille Ørskovs oplæg: - Lovgivningen er god nok, men både politiske og administrative ledere i kommunerne kan blive bedre til at lægge en klar linje for arbejdet med anbragte børn - Familierådslagning er god til at afdække de forhold, som 38- undersøgelsen skal belyse Arbejdet med familierådslagning har betydet at børnene inddrages mere - Forsøg med udvikling kræver ekstra ressourcer og overskud på en løsning. Forsøget har løbet i to år, og foreløbigt er resultaterne positive, kunne Pernille Ørskov fortælle: Familierådslagning giver faktisk svaret på de her spørgsmål, der skal stilles i undersøgelsesarbejdet, altså 38- undersøgelsen. Hos os er de blevet væsentligt mere grundige, fordi vi får familierne med som aktive spillere, fordi de ser frem til en familierådslagning, hvor de er meget væsentlige elementer det er dem, der udfærdiger en stor del af handleplanen. Det vil sige, at familiemedlemmerne plus netværket og barnet går aktivt med ind i undersøgelsen. Det vil sige, at medarbejderne nu taler med børnene helt ned til 7-8-års-alderen, hvad de ikke gjorde så meget før i tiden. Det vil sige, børnene ved, hvad det er, der skal ske på det her møde, og de ved, at der skal ske noget, man skal i gang med at støtte det her barn, forklarede hun. Bente Nielsen fra Baglandet i Århus, pegede dog på, at uddannelse ikke gør det alene. De personer, der skal tage sig af børnene og de unge, skal have modet til at være synlige rollemodeller: Ja, det jeg mangler, det er jo, at de fagpersoner, socialrådgivere, pædagoger og hvem, der ellers er omkring børn og ikke mindst plejeforældrene, at de tør at være sig selv, det er egentlig det. Og støttepersoner, ja, man kan egentlig meget let gå hen og blive den person, som er den mest gennemgående person i det barns liv. Mange anbragte børn har været udsat for mange svigt og også mange brud i deres barndom, og bare en person, viser undersøgelser, kan være med til at gøre en mønsterbryder senere hen, altså en person, der kan få livet til at lykkes på trods. Voksne, som viser sig som det menneske, det er på godt og ondt. Sådan, at man ikke føler, at man er det eneste menneske i hele verden, der har nogle mystiske familieforhold, men at pædagogen eller plejeforældrene også kan have nogle eksistentielle problemer. Jeg mener ikke, man skal pådutte plejebørn eller anbragte børn disse, men man bør heller ikke feje noget ind under gulvtæppet, så den unge føler, at det kun er ens egen familie, der er noget galt med. Altså nogle synlige voksne på godt og ondt, og det gør også, at 10

13 man ikke føler sig så mislykket som person, heller ikke senere hen i voksentilværelsen, sagde Bente Nielsen. Når forældrene flytter Kommunerne er ikke alene om at bære ansvaret når en anbringelsessag går skævt, viste høringen. Barnets biologiske forældre kan også sabotere en anbringelse. For eksempel ved at flytte. Så skal en ny sagsbehandler starte forfra på sagen, og det samarbejde, der er opbygget mellem kommune og anbringelsesstedet, skal bygges op igen. I nogle tilfælde er barnet blevet flyttet tilbage til de biologiske forældre eller til en anden anbringelse. Det var tilfældet i en sag, der fik stor opmærksomhed på høringen. Det er en sag, der blandt fagfolk kendes som Græsted-Gilleleje Hobrosagen, hvor en kvinde med et anbragt barn flyttede fra Græsted-Gilleleje kommune til Hobro Kommune. Hobro Kommune afgjorde, at barnet ikke længere skulle være ved sin plejefamilie. Særligt Anne Baastrup (SF) var optaget af denne sag: Der hvor jeg ser problemet, det er, at der er ikke nogen, der passer på barnet, når der kommer en konflikt mellem anbringende kommune og handlekommune (i dette tilfælde Græsted- Gilleleje og Hobro Kommune, der var uenige om anbringelsen, red.), sagde Anne Baastrup. Hun mente, at Den Sociale Ankestyrelse kunne spille en mere aktiv rolle i denne type sager og afgøre sådanne tvister. Hun fik støtte fra Niels Dueholm, formand for Familieplejen i Danmark: Vi kunne godt have ønsket os en sanktionsmulighed, der hed, at Ankestyrelsen, rent bortset fra at den Pointer fra Niels Dueholms oplæg: - Familiepleje er det mest skånsomme indgreb for barnet, for det ved, hvad en familie er og det bevarer en vigtig tilknytning til det normale samfund - Familieplejen i Danmark har besluttet at intensivere arbejdet med netværk for pleje- og biologiske forældre - Alle plejeforældre skal gennemgå en grunduddannelse, før de modtager børn i familiepleje, som kan fortælle dem og lære dem, hvad det vil sige at have med fremmede folks børn at gøre fastholdt anbringelsen, kunne have fastholdt et krav om en fornyet undersøgelse, altså en udsættelse, før der blev truffet en endelig beslutning, sagde han. Men Hanne Moos fra Ankestyrelsen frabad sig dog denne opgave. Jeg mener ikke, vi skal ind og vurdere, hvordan barnet skal anbringes, for vi har ikke det nærkendskab, der skal til. Vi er en efterprøvelsesinstans, som går ind og ser på den retslige side af sagen, altså er de formelle ting opfyldt? Vi skal ikke ind og vurdere det ene anbringelsessted i forhold til det andet. Jeg mener, at man, jo mere man udhuler kommunernes ansvar for at være dem, der skal foretage de rigtige ting i anbringelsssagerne, jo mere ansvarsforflygtigelse vil der blive. Derfor tror jeg, det er utrolig vigtigt, at vi ikke går ind og ligesom laver for mange huller i osten og rokker på princippet om, at ansvar og kompetence ligger hos kommunerne, sagde hun. Plads til alle? Høringen viste dog også, at en del af problemerne i sager om anbringelse af et barn uden for hjemmet skyldes en vis mangel på steder at placere dem. Og måske især mangel på overblik over de pladser, der er til rådighed. Geert Jørgensen, der er sekretariatschef i Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud (LOS), pegede på, at sagsbehandleren i 26 % af alle sager ikke tror, at de har fundet et sted at anbringe barnet eller den unge, der passer til deres behov. 11

14 Pointer fra Geert Jørgensens oplæg: - Det største problem er pladsmangel på opholdsstederne - I 26 procent af anbringelserne så har sagsbehandleren ikke tro på, at de har matchet barnets behov med anbringelsesstedets ressourcer - Det er en skrøne, at priserne på opholdsstederne er steget voldsomt - Udgifterne til anbringelse stiger fordi Folketingets selv ønsker flere, tidligere og længere anbringelser Det er jo beskæmmende, at i 26 procent af anbringelserne så har sagsbehandleren ikke tro på, at de har matchet barnets behov med anbringelsesstedets ressourcer. Det betyder, at sidste år var der børn og unge, der fik et tilbud, som sagsbehandleren kun delvist mente, levede op til deres behov Og ud af dem var der 1.091, cirka 8 pct. af de anbragte, der fik et tilbud, som sagsbehandleren simpelt hen ikke mente levede op til deres behov, men vedkommende havde ikke andet valg eller kunne ikke finde andet. Det er dybt beskæmmende, sagde Geert Jørgensen. Han pegede især på, at der er behov for at systemet skaber et overblik over de tilbud, der er om anbringelsespladser. Computeren blev opfundet for 20 år siden. Det er flere år siden, at vi lavede centrale oversigter over opholdssteder. Vi har på vores hjemmeside lister over, hvor der p.t. er ledige pladser, så sagsbehandlere slipper for at skulle ringe til 300 forskellige opholdssteder, inden hun finder ét, hvor der er ledigt, sagde han. Det fik dog René Skau Björnsson (S) op af stolen: Geert du er inde på, at 26 pct. af anbringelsessagerne ikke er optimale, og du giver systemet skylden. Men er I en del af systemet, eller er I ikke det? Du siger, systemet har et problem. Har I ikke et problem også? Hvad gør I for at dokumentere jeres indsats? Hvad gør I for at bedre de tilbud, der er? Jeg håber, at der også kommer en selverkendelse af, at I måske også har et problem, Geert Jørgensen holdt dog fast på, at de private opholdssteder og skoletilbud, som han repræsenterede er hurtige til at udvikle og forbedre de tilbud de har. Men det, der er problemet er, at det offentlige system på nogle punkter er lidt trægt. Det tager lidt tid, fra man bliver enige om, at nu skal der altså laves nogle pladser, til man så rent faktisk kan få lavet dem. Der er noget af det, det helt konkrete, ting omkring planlove og hvad ved jeg, som man simpelt hen ikke kan lave om på. Men en anden del er også i det, sådan som jeg ser det, at det er et problem for de offentlige institutioner, at de er centralt styret fra amterne. Jeg tror, at det havde været langt bedre, at den i langt højere grad ligger ude på institutionerne. Så måtte Lilian Vaaben, afdelingschef i Familieafdelingen i Fyns Amt, markere: Jeg er bestemt ikke enig med Gert Jørgensen i hans fremstilling af det amtslige institutionsapparat som et gammelt, forstenet system. Tværtimod så har vi inden for det Pointer fra Lilian Vaabens oplæg: - Lovgivningen er udmærket. Den giver mulighed for en individuel indsats inden for et bredt spekter af muligheder. Dog bør reglerne om de private tilbud præciseres - I de seneste år er der sket en voldsom vækst på dette område. Det skyldes dels ændret lovgivning, dels at kommunerne er begyndt at lade faglige vurderinger alene afgøre anbringelsessagerne - Vi har generelt de typer af anbringelsessteder, der er brug for, men der er kapacitetsproblemer - Kontinuitet i anbringelsen afhænger i høj grad af, om kommunen finder det rigtige sted til barnet/den unge. Det kræver grundigt forarbejde fra kommunen - Anbringelsessteder skal på deres side kunne dokumentere, hvad det er de tilbyder og dokumentere resultaterne 12

15 amtslige døgninstitutionsområde løbende en meget tæt opfyldning og planlægning og er i dialog med kommunerne om, hvad det er for nogle opgaver, de ønsker løst i vores system, sagde hun. Det fik Margrethe Vestager (RV) til at bemærke: Det er som om, at der er ikke særlig meget tillid mellem familiepleje, privat anbringelse, offentlig amtslig anbringelse, til at de andre faktisk laver et ordentligt stykke arbejde. Og det er måske en af grundene til, at der er et fravær af erfaringsudveksling og åbenhed i forhold til, hvad man gør. I sidder og kommer med sådan nogle sidebemærkninger til hinanden, som handler om, at man ikke rigtig kan regne med, at de andre gør det ordentligt, sagde hun og fortsatte med et spørgsmål: Hvordan får vi flere pladser? Fordi med en belægningsprocent på så vidt jeg husker 98, så er der ingen fleksibilitet. Kun Lilian Vaaben havde et svar. Hvordan får vi flere pladser? Ja, det gør vi jo ved at lave nogle flere pladser, hvis vi får penge til det. Men der er også andre elementer: Er det nødvendigt at anbringe så mange flere børn, som vi gør i øjeblikket? Eller er det fordi, vores forebyggelse ikke virker efter hensigten? Og så kunne vi jo også kigge på, hvordan bliver de pladser, vi har, udnyttet, sagde hun. Jeg har i hvert fald i mit amt måttet gå tæt til kommunerne for at få kommunerne til at arbejde videre med at få de børn, der var færdigobserveret, videre til rette tilbud. Jeg ser en ny mulighed i grundtakstmodellen, hvor amtet skal ind og give tilsagn om at være medfinansierende på de dyre anbringelser. Der oplever jeg nemlig, at vi på det møde, hvor vi drøfter vores tilsagn til denne her udgift og plan med kommunen, får kvalificeret visitationen og hele anbringelsesgrundlaget i hvert fald i de dyre anbringelser. Og jeg mener faktisk, Pointer fra Charlotte Guldbergs oplæg: - Familieliv og forældreskab er blevet en af de værdier vi hylder mest - Det er en socialromantisk drøm at tro, at vi blot ved at erstatte et miljø med et andet kan få et barn til at trives - At blive adskilt fra sit barn udløser en livskrise for både forældre og barn, som vi bedst hjælper dem igennem ved at give forældrene tillid til egen formåen frem for at fastholde en depressiv og magtesløs opfattelse af sig selv at det er med til at kvalitetssikre visitationen. Det koster 14 dage ekstra, men det er det værd, sagde Lilian Vaaben. Charlotte Guldberg, der er forstander på Skodsborg Obeservationshjem, pegede dog på, at diskussionen om anbragte børn ikke måtte ende i en diskussion om, hvordan man skaffede pladser nok. Man burde også diskutere, hvordan man sørger for, at der anbringes færre børn. Nogle gange så lever børn under så kummerlige kår, at det er nødvendigt at skride ind med tvang, ingen tvivl om det. Men jeg har nu også som socialarbejder en ambition om at leve i et samfund, hvor vi anvender så lidt tvang som overhovedet muligt over for det enkelte menneske, sagde Charlotte Guldberg: Jeg ved ikke, om I kan mindes den bølge, der var af ønsker om tvangsbortadoption, flere tvangsfjernelser og tvangsbehandling af misbrug hos gravide kvinder. Vi forsøgte nærmest at kriminalisere det at indtage alkohol under svangerskabet. Det var nærmest flot, når kommunerne tvangsanbragte mange børn. Det ser jeg som et udtryk for det offentliges magtesløshed, og derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved, om man egentlig løser dybt menneskelige personlige problemer ved at anvende tvang. Det kan godt være, at vi skulle 13

16 finde nogle andre løsninger, det kræver bare mere tid og flere ressourcer, sagde Charlotte Guldberg. Et meget konkret eksempel på de problemer, som kan opstå, når man forsøger at lave et nyt opholdssted, kunne Henning Hjort og Steen Elholm Christensen præsentere på høringen. De er leder og Pointer fra Henning Hjorts/Steen Elholm Christensens oplæg: - Alt for meget af vores tid er gået med økonomi - Det har været meget svært at motivere forældrene til at komme på institutionen - Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund kræver en anden og på mange måder anderledes arbejdsform souschef på Ellehus, et udrednings og observationscenter for børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Centret startede i august 2001 og løb fra starten ind i problemer, fortalte Henning Hjort. Forkert personale, børn der kommer ind, som personalet slet ikke var gearet til at modtage, et stort problem vedrørende økonomi, et stort problem vedrørende et samarbejde med et amt, som jeg i hvert tilfælde ikke betragter som en samarbejdspartner men mere som en kontrolfunktion, og en grundtakstmodel som vi rigtigt får at mærke ved, at vores økonomi er ved at løbe af stabelen, remsede han op. Økonomien var så trængt, at han på høringen ikke vidste om stedet ville overleve eller ej. Og i modsætning til Lilian Vaaben så Henning Hjort ikke særligt meget godt i grundtakstmodellen. Vi tæller virkelig på knapper i forhold til, om vi er her eller ej. Jeg kan sige, at i går erklærede personalet os konkurs ud fra, at der ingen lønninger blev udbetalt her til den første. Souschef Steen Elholm Christensen supplerede: Hennings og min intention omkring Ellehus har også været, at vi ville bare være så gode og virkelig sætte os ind i at have et sted, som man virkelig kunne bruge til børn med anden etnisk baggrund. Men det eneste, der har kørt rundt i hovedet på os hele tiden, er økonomi, og vi er begge to uddannet pædagoger. Vi vil altså gerne have noget at gøre med børnene i stedet for. Men vi har ikke gjort andet end at rende rundt efter de skide penge, fra vi har startet til nu. Nu ved vi alt om konkursbo, og det er jo ikke det, vi ville dygtiggøre os i, da vi startede på Ellehus, fortalte han. Der var også nogen uenighed på høringen om, hvorvidt det var en god idé at lave et særligt tilbud for børn og unge fra etniske minoriteter. Familieterapeut Ahmet Demir holdt på, at det ikke er særlige etniske eller kulturelle problemstillinger, der fører til, at børn og unge af en anden baggrund end dansk bliver anbragt uden for hjemmet. De bliver anbragt af de samme grunde som alle andre børn i Danmark, sagde han. Mange af jer tror, at vi har en kollektiv Pointer fra Ahmet Demirs oplæg: - Der er for meget snak og for lidt handling, når det handler om anbragte børn og unge - Indvandrere har ikke en mere velfungerende familiestruktur end danskere, de har også brug for hjælp en gang imellem - Kommunerne har ikke de rigtige tilbud - Det kræver særlig træning at arbejde med anbringelsessager og velfungerende familiestruktur, og jeg har gjort meget ud af at fortælle i mit oplæg, at det eksisterer ikke. Vi har brug for offentlig hjælp. Men kommunerne, amter, staten er i afmagt. De aner ikke, hvad de skal stille op med Ali, Ahmet og Søren, og derfor har vi mange gadebander rundt omkring, gadeuro. Det er vores ansvar at tage sig sammen og gøre noget ved det. Det er dig og mig, der er 14

17 medansvarlig for mange af dem, der er på gaden, der slår folk. De har været i vores systemer, det er ikke forældrenes børn, det er efterhånden dine og mine børn, sagde han. Marianne Skytte, lektor ved Ålborg Universitet og Den Sociale Højskole i København, bakkede op. Det er ikke kultur, der gør, at de børn bliver anbragt. Man kan heller ikke sige, at det ikke er en omsorgskultur, de kommer fra. Faren er, at vi kulturaliserer traumer, så snart det er børn fra andre steder af verden. Jeg tror, faren er, at vi får lavet en etnisk industri omkring det her, som om man netop skal have 33 mio. kr. til nogle børn, der skal have nogle helt særlige tiltag. Jeg mener det, de børn skal have, det er nogle tiltag, hvor vi viser respekten for børnene ved, at de også kan tale deres modersmål på sproget, det også er tilladt at være muslim, man også kan få halalkød. Det er det, der er det vigtige. Det er i og for sig ikke noget specielt med kultur. Det er jo fælles for alle børn, at vi skal have respekt for deres konkrete kulturbaggrund. Og der har vi et kæmpe problem i dag, fordi vi over en bank anbringer de børn, hvad enten det er i plejefamilie eller opholdssteder eller døgninstitutioner, på anbringelsessteder, hvor det er rent dansk personale, sagde Marianne Skytte, og slog fast, at børn af etniske minoriteter stadig anbringes i indre omfang end børn i almindelighed. Pointer fra Marianne Skyttes oplæg: - Børn og unge fra etniske minoriteter bliver anbragt uden for hjemmet i mindre udstrækning end andre, og der iværksættes færre forebyggende foranstaltninger - Børn og unge fra etniske minoriteter anbringes af samme grunde som andre - Danmark er via FN's konvention om barnets rettigheder, og Den Europæiske Menneskeretskonvention forpligtet til at sikre kontinuiteten i børns liv, og dermed også anbringe børn og unge fra etniske minoriteter på en måde, der sikrer kontinuiteten - Det er vigtigt at anbringe dem i miljøer, hvor den etniske mangfoldighed afspejles, så de ikke bliver yderligere udsat Men hvis der ikke er særlige grunde til, at børn fra etniske minoriteter anbringes uden for hjemmet, og de ikke har brug for andet end den samme respekt for deres særpræg som andre unge, hvad er det så, der er problemet, ville formanden for socialudvalget Tove Videbæk (KrF) vide. Hvad er det, du mangler fra os? spurgte hun med adresse til Ahmet Demir. Vi har jo egentlig meldt ud via serviceloven, hvad det er, vi forventer, at der bliver gjort for børnene. Men hvad er det, du mangler i den, hvad er det, du mangler, at vi siger? Og du skriver så også om krav og forventninger til mig og andre professionelle. Hvad er det, du mangler helt præcist? Det, jeg savner mere, er at vi bliver i stand til at bevæge os fra mødelokalerne ud i den virkelighed, hvor familien befinder sig, svarede Ahmet Demir og forklarede med et eksempel: Jeg har set masser af familier, der er beskrevet som farlige, at man skal have politiet med og alt muligt. Men når jeg møder op, er det mennesker ligesom dig og mig. De er enormt glade for at møde dig. I en familie, som bliver beskrevet som, at de ikke er motiveret til anbringelse, er det lige tværtimod. Moderen eksempelvis går med til det, det eneste hun spørger mig om er: min dreng han er 10 år, han smider sine dyne om aftenen. Når han bliver anbragt på et opholdssted, hvem lægger dyne på?, fortalte han. Så det, jeg savner konkret (af de professionelle, red.), er at man kommer ud til familierne. Det, jeg forventer af politikerne, er, at I lader være med at misbruge disse problemer, når I skal profilere jer partipolitisk. Vær sød at holde op med det. I må gerne diskutere problemerne, men det skal være på sagligt grundlag. 15

18 Når Ali begår en kriminel handling, så kommer der 117 politikere på skærmen og skal give deres bud på, hvad der skal gøres. Det har jeg ikke brug for. Høringen afsluttedes med en diskussion om, hvad der egentlig er brug for. Hvad børn og unge, der er anbragt eller har været det, skal bruge for at kunne passe ind i det normale samfund. Og det er ikke sådan lige til, kunne Jens Bundgaard fortælle. Han er centerleder for Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Børn og Familier. For det er ikke altid, at det normale samfund er særligt imødekommende, fortalte han. På et tidspunkt var det oppe, at skoler burde gøre mere for at rumme elever med sociale eller familiemæssige problemer. Men det blev ikke til så meget. Jeg tror, den første kommune jeg stiftede bekendtskab med, da jeg arbejdede bevidst med tanker om rummelighed, var Odense Kommune, og det er år siden. De var faktisk langt fremme. De var så langt fremme, så de var begyndt at overveje politisk, om man skulle indføre sanktioner i forhold til skoler og daginstitutioner, der ikke var i stand til at rummeliggøre sig og Pointer fra Jens Bundgaards oplæg: - Vi udskiller flere og flere fra normalsystemet, og vi gør det tidligere og tidligere - Vi udskiller overvejende på grund af adfærd. Rummelighed i normalsystemet handler derfor i høj grad om rummelighed på stuen i en daginstitution, og i klassen i en skole - Vi er nødt til at have modet til at skelne mellem, hvad der er attraktiv faglighed, og hvad der ikke er særlig attraktiv faglighed - Vi skal blive bedre til at overføre erfaringer mellem anbringelsessystem, specialsystem og normalsystem omvendt give belønninger til skoler og daginstitutioner, der var i stand til at rummeliggøre sig. Men de gik fra det igen, fordi de blev bange for; punkt et, de meget selvstændige skoler og punkt to, de meget stærke forældre og mærkede en modstand imod det derfra, forklarede han. Villy Søvndal (SF) mente dog, at vi i de kommende år vil opleve et stort træk mod at gøre skoler og andre dele af det normale system mere rummelige. Simpelthen fordi man håber at kunne spare penge ved at lade dem tage sig af børn og unge med problemer. Jeg tror, der vil være kolossale anstrengelser mod rummelighed i den næste periode. Det vil være hele trenden i de næste år primært dikteret af økonomisk nødvendighed, og det vil sige, at spørgsmålstegnet ved effekten af det, man laver, vil komme skyllende ind over med en styrke, som vi aldrig har set før. Hvordan kringler vi den?, spurgte han. Det fik Margrethe Vestager (RV) til at bemærke: Det er blevet sagt af stort set alle, at det handler om at sikre børn gode opvækstvilkår. Og alligevel så har vi næsten ikke talt om andet end de barrierer, der er mellem voksne mennesker i forhold til at få det til at fungere. Det virker stadigvæk som om, at voksne ikke kan finde ud af at mobilisere deres ressourcer i forhold til at overkomme faglige barrierer og økonomiske barrierer i forhold til det, som er den fælles målsætning. 16

19 Og det indtryk kunne konsulent Peter Jensen fra Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge kun forstærke. Han talte om efterværn, de tilbud der er til anbragte børn og unge, der er fyldt 18 og pludselig skal klare sig selv, og han kunne opremse en liste af problemer fra geografisk isolerede institutioner med uhensigtsmæssige arbejdsforhold. Alt sammen medvirkende til, at man først meget sent holder op med at tale om grunden til, at den unge er blevet anbragt, og begynder at tale om, hvad der skal ske i livet fremover.. Efterværn, eller fremtidsorientering mod livet efter foranstaltning, må starte før det 17½ år, som man indimellem ofte har indtryk af, at det gør. Det må starte allerede i de tidlige teenageår. Det er allerede der, vi skal begynde at tale med ungerne om, hvordan ser din fremtid ud efter foranstaltningen. Det var Terese Merseback fra De fire årstider i København, der er et projekt for børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet, meget enig i. En pige kom og fortalte mig, at nu skulle hun for fjerde gang inden for to år skifte til en ny kommune. Hun boede på Sjælland, moren var flyttet til en kæreste i Jylland. Og så sagde Pointer fra Peter Jensens oplæg: - Efterværn kan ikke løses fra døgninstitutionen alene. Det kræver kommunalt medspil - Efterværn må starte allerede i de tidlige teenageår. Det er allerede der, man skal begynde at tale med de anbragte om deres fremtid efter foranstaltningen - Mange døgnforanstaltninger ligger langt ude på landet, kilometervis fra nærmeste ungdomsmiljøer - Overenskomsterne på området, i hvert fald indtil for nylig, har været for stive - Lovgivningen er god nok, selv om det er at foretrække, hvis efterværnsbestemmelserne knyttede sig til voksenreglerne og ikke til børnereglerne i serviceloven - Bestemmelserne i serviceloven om kontaktpersoner bruges ikke efter hensigten - Kommunerne er generelt ikke i stand til at vurdere, om døgnforanstaltningens pædagogik er i overensstemmelse med barnets eller den unges behov - Døgnforanstaltningerne fokuserer for længe og for meget på årsagen til anbringelsen og for lidt på barnets eller den unges fremtid - I en stor del af døgnforanstaltningen er en tendens til, at der udvikler sig en modkultur, som betyder, at det bliver unge mod voksne - Det fælles berøringspunkt mellem anbringelsessted og kommune er ikke en faglig tilgang til barnet. Hvis der er et fælles berøringspunkt, er det økonomien hun til mig: Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fortalt min historie. Alle nye, som jeg kommer op til, de spørger hele tiden, hvad er der sket i mit liv, og jeg har fortalt det hundrede gange. Der er aldrig nogen, der har spurgt mig om, hvad jeg vil med min fremtid, eller hvad jeg tænker om den, og det er jo den, jeg skal leve i. Jeg kan sgu da ikke leve min fortid om. Jeg synes bestemt, vi skal kæmpe for, at der kommer langt mere kontinuitet hos de her børn og unge, sagde Terese Merseback. 17

20 Folketingets Spørgepanel Folketingets Spørgepanel var sammensat af medlemmer af Socialudvalget, der tog initiativ til høringen. Spørgepanelet var i centrum for høringen, idet dets medlemmer fungerede som udspørgere af de indbudte oplægsholdere. Tove Videbæk, fmd. (KrF) Eva Kjer Hansen (V) Troels Lund Poulsen (V) René Skau Björnsson (S) Pia Kristensen (DF) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL) 18

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge

Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge Skriftlige oplæg til høringen om anbragte børn og unge Introduktion til problemstillingen og høringen...2 Om grundlaget for beslutninger om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge...8 Hvad ved vi

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Dialogmøde Region Øst

Dialogmøde Region Øst Dialogmøde Region Øst Hotel Sørup Herregaard Sørupvej 26, 4100 Ringsted Kære deltager Vi er nu trekvart inde i tilsynsreformens første år, og i LOS er vi glade for muligheden for at kunne følge op på sidste

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Unge Vold Kriminalitet

Unge Vold Kriminalitet Indbydelse til Børnesagens Fællesråds 6. nationale konference om unge Unge Vold Kriminalitet Den 20. november 2008 i Middelfart Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk Velkommen 2 Velkommen til Børnesagens

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere