Hvor stammede dine forældre fra? Min mor stammede fra Bredsten og min far oppe i nærheden af Randers. Min far var smed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor stammede dine forældre fra? Min mor stammede fra Bredsten og min far oppe i nærheden af Randers. Min far var smed."

Transkript

1 Arbejdererindring J.nr. 03/004/01 - Mand Mit navn er HEN Hvornår er du født? D i Horsens, Søndergade 41. Hvor mange søskende havde du? Jeg havde 15. Er du så selv nr. 16? Nej jeg er nr. 4 fra den yngste. Hvor stammede dine forældre fra? Min mor stammede fra Bredsten og min far oppe i nærheden af Randers. Min far var smed. Hvad lavede din mor, gik hun hjemme? Ja hun gik derhjemme, og så havde hun forskellige jobs. Gjorde rent og havde også syet på fabrik. Hvor arbejdede din far da I kom til Horsens? Han arbejdede først på Hede Nielsen cykelfabrik og så kom han senere hen til Paasch & Larsen. Hvordan var din fars politiske ståsted? Det var socialdemokrat. Var det noget, I kunne mærke derhjemme? Utydeligt, men han var socialdemokrat. Han var også medlem af fagforeningen? Ja det var han. Deltog han aktiv i fagforeningen? Nej, det gjorde han ikke. Vil du fortælle noget om dine forældre, dine erindringer om dem? Vi havde et godt hjem, det havde vi. I havde et godt familiesammenhold? Ja, det havde vi. Vi var mange børn, men der var ikke nogen problemer der i nogen retninger. Hvor gik du i skole henne?

2 Det 1. år gik jeg på Vestre skole, Allégade skole. Så flyttede vi ud i Solvangsallé fra Søndergade. Hvornår var det ca.? Da har jeg været 8 år måske 9, det har været i 28 måske. Flyttede du så skole? Ja så flyttede jeg skole, så skulle jeg gå på Østre skole. Hvad for en af skolerne kunne du bedst li? Den 1. den lærte jeg dårligt at kende, kun 1 år i 1. klasse. Hvad var grunden til at du flyttede? Fordi så var det et andet distrikt. Hvordan havde I det så med lærerne? Vi havde det godt dengang, vi skulle jo gå i skole og passe vores sager, så var der ingen problemer. Synes du så at I lærte nok? Vi kunne have lært nok, hvis vi selv havde villet, det er sikkert vores egen skyld. Havde du arbejde ved siden af skolen? Ja så fik jeg en byplads, der var en skolekammerat, som jeg gik i klasse sammen med, han ville ikke have den, så fik jeg den. Det var hos en cigarhandler, Hilmer Hansen. Der var jeg så om eftermiddagen. Jeg tror, at det var 2 kr. om ugen eller sådan noget. Fik du så selv lov at beholde pengene, eller afleverede du? Nej jeg skulle aflevere nogen hjemme, ja det skulle jeg. Havde du andre bypladser efter skole? Nej jeg havde kun den der. Så fejede jeg for værten der,jeg fejede hans gade. Var det noget, I skulle have, bypladser om eftermiddagen, eller var det bare noget, man gjorde? Ikke for mit vedkommende, da skulle vi ikke, det var frivilligt, det var mig selv, der havde lyst til det. Hvor længe gik du i skole? 7 år. Havde du så på noget tidspunkt lyst til at forsætte skolen, eller ville du hellere ud? Nej, det havde jeg ikke, men min mor syntes at jeg skulle, men jeg skulle lære et fag ligesom alle mine brødre havde gjort, syntes jeg selv.

3 Kom du så i lære ligeså snart du kom ud af skolen? Ja det gjorde jeg, men først havde jeg været ude og søge læreplads, og jeg søgte først som cigarmager, for kunne man blive det, så var man forsørget resten af sit liv. Så jeg var rundt og søge oppe ved Pedersen og Sørensen, jeg var skrevet op på en liste, der var 1/2 m lang, så det kunne jo tage lang tid. Så jeg var rundt at søge som skrædder, buntmager og forskellige ting. Men der var ikke rigtig noget. Så fik jeg et arbejde som arbejdsdreng på Mælkekondenseringen, vi skulle slå kasser sammen. Men så dagen efter jeg kom derned, så kom der en bekendt ud til os og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i lære som stentrykker, og der var ingen, der anede hvad det var for noget. Men jeg kunne da komme ned at tale med dem så, nede ved Schur. Så fik jeg en plads. Det var fordi at den dreng, de havde der skulle i lære, han havde været bydreng dernede, han sad nede på trappestenen i middagspauser og røg på hans pibe, så kom direktøren, og det ville han ikke have, så kunne han ikke komme i lære. Det var barskt.? Ja, så fik jeg den i stedet for. Hvis du nu helt selv skulle have valgt fag, havde du så nogen favoritter? Nej, det havde jeg faktisk ikke, det syntes jeg ikke, at jeg havde. Du er formodentlig blevet glad for det, siden du er blevet i det så mange år? Ja det er jeg, det er et interessant fag. Kan du huske noget om, hvor mange medarbejdere der var på Schur, da du begyndte dernede Der var et halvt hundrede stykker vil jeg tro. Hvor mange af dem var svende og hvor mange var lærlinge? Der var jo også mange kvindelige arbejdere, men i vores fag var vi vel, der var vel 20 svende dengang, vil jeg tro, så en 3-4 læredrenge af gangen. Kvinderne dernede, var de faglærte eller ufaglærte? Ja de var jo faglærte kan man godt sige, bogbindersker. Blev der lavet nogen lærekontrakt, da du begyndte? Ja, vi skulle skrive kontrakt på hjælp for 5 år, med en løn af 5 kr. det 1. år og 10 kr. det sidste år, for 48 timers arbejde. Så skulle vi gå på Teknisk skole de 5 aftener om ugen til geometri og frihåndstegning, dansk og regning. Hvor mange timer havde I pr. aften? 2 timer. Var der hjemmearbejde.

4 Nej det var der ikke. Vil det sige, at så snart at I var færdige ude ved Schur så skulle du...? Så skulle jeg hjem ja, der var kun en lille time, så skulle jeg være nede på Teknisk skole. Skulle I møde op dernede? Ja møde, ja det skulle vi sandelig. Hvad skete der, hvis...? Forstanderen han stod nede på trappen når vi kom ind, og var der nogen, der kom for sent, så fik de en anmærkning. Kunne man så i gentagelsestilfælde blive bortvist? Nej ikke for at komme for sent. Vi fik bare advarsler. Prøv at fortælle lidt mere om Teknisk skole. Vi lærte jo frihåndstegning, det var ikke fordi at vi havde noget brug for det til stentryk, men litograferne, de havde jo, for de skulle jo kunne tegne. Men det var så lille et fag, at de ikke kunne lave en klasse alene til stentrykkere, så kom vi sammen med litograferne, så skulle vi så sidde og tegne. Det var jo også interessant nok. Men det var ikke noget, vi havde særlig brug for. Hvilke andre fag havde I så? Så havde vi regning, geometri. Hvad syntes du så om at gå på Teknisk skole, var det en rar afbrydelse i forhold til...? Jeg kunne godt nok li det. Ellers vil jeg godt høre noget om din lærlingetid hos Schur? Det var en lille løn vi fik, Så kunne vi få overarbejde, hvis vi ville det nogen gange, til 25 øre i timen. Det fik vi en hel del af. D.v.s. at de blev lagt oven i de 48 timer. Ja ja. Hvordan fik I det så til at fungere med Teknisk skole om aftenen? Ja det kunne jo altså ikke om vinteren. Det kunne ske en gang, at vi havde overarbejde om vinteren, hvis vi ville have overarbejde, så fik vi at vide derude, at det måtte du jo ikke, det er en undskyldning, du må ikke arbejde over, det måtte vi jo ikke. Men vi gjorde det nogen gange. Hvordan blev du modtaget ude ved Schur, hvordan var det, at komme som helt ny lærling? Jeg kom selvfølgelig derud, og så kom værkføreren og sagde : Kom så med mig, så står du der og så skal der ikke være noget pjat, det var det første, han sagde til mig.

5 Blev du forskrækket over det? Ja det blev jeg lidt forskrækket over. Fik du så en svend, som du kunne følge? Ja jeg stod på den ene side af ham, så skulle jeg så hjælpe med til, hvad jeg kunne lave. Blev du ved ham alle de 5 år eller...? Nej, nej så blev man jo selvstændig ved det man selv skulle lave. Hvordan var det så at være lærling under svendene, var de jævnt hen flinke, eller...? Ja det var de. De ville godt hjælpe jer? Ja det ville de. Du har lige nævnt at I bl.a. lavede vinetiketter, vil du prøve at forklare, hvordan de blev lavet fra starten af til de er færdige? Ja, jeg kan godt prøve at forklare det. Når de bestilte vinetiketter, så gik man først over til litografien, den blev tegnet, etiketten og teksten og det hele, så blev der lavet et udkast af overlitografen og sendt til kunden og skulle godkendes. Når det så kom tilbage, så skulle de tværes ned på en sten, med en tusch, og så når den var færdig, så kom den over i stentrykket i overtrykkeriet, det hed overtryk dengang, så blev den så behandlet den sten der. Vi skulle tage 10 aftryk af den og føre over på en større sten, der kunne gå i maskinen, det var så vores job at ætse den sten der og tage de aftryk og så blev den ført over på den store sten. Hvad vil det sige ætsningen? Ja det er altså for at det fedt og vand, det drejer sig om, og det er jo blevet tegnet med tusch, det er fedt, så udenom, det bliver ætset med salpetersyre og gummiarabicum blandet sammen, så bliver stenen afklippet der, der kan ligge vand, men der, hvor der er fedt, der skyr det jo vandet og så smitter det af når der kommer farver på. Så bliver den spændt i en maskine og så bliver den trykt. Det vil sige at man kommer så senere sværten på det sted, hvor der sidder fedt, og der hvor stenen er renset, der kan den ikke tage imod sværten? Nej, det er korrekt. Det kunne være en etiket i mange farver, der var 6 farver. Skal man så trykke oven i hinanden eller kan man lave det hele på en gang? Man trykker hver farve for sig oven i hinanden. Der skal en sten til hver farve. Hvor mange farver kunne I lægge oven på hinanden, var det ubegrænset? Ja det var det, sådan næsten op til en halv snes. sommetider blev de blandet, mange forskellige vinfirmaer på samme ark, ikke, det var jo en fordel. Så blev de så skåret ud, der kunne være en,

6 der var både sølvbronze på og kobberbronze og guldbronze og alle de andre farver. Det hed altså over trykkeriet, så derfor fik vi benævnelsen som overtrykker. Det lyder så flot, overtrykker, ikke. Ham, der lavede udkastet med tuschen, er det en litograf? Det er en litograf ja. Det er ikke med tusch, han laver det, det er lavet i de farver, den skal trykkes i. Farver og det hele fremstilles herude, så kan jeg så have været der med en tusch på en sten bagefter. Er papiret vådt når det er trykt, skal det hænges til tørre, eller...? Det bliver hængt til tørre før det går i maskinen, så kan det luftes, sådan at det må ikke være stræk i papiret. For så kan vi ikke få det til at passe. Altså strakt, det vil sige, at der er fugtbarhed i det.? Ja så den løber, det skal holde de bestemte mål der. Så når trykket er færdigt, hvor skal det så hen? Så skulle det sommetider lakeres, hvis det skulle være fint, så skulle det lakeres og så til bogbinderen, så skulle det skæres. Hvis det nu skulle lakeres, hvem var det så, der lavede det arbejde? Det var nede i bogbinderiet som specialarbejde. Det blev ikke lakeret i hånden, det blev lakeret med en maskine. Hvis det nu ikke var en bog, der skulle laves illustrationer til, foregik det så på samme måde, eller hvordan var det. Ja det var sjældent, at vi ligefrem trykkede bøger, det er mest bogtrykker der lavede det, men vi lavede de her fyrtårn og bivogn, de her julenumre, de blev lavet på Schur. Prøv at fortælle lidt mere om det? Det var jo 4 farver og der var mange sider forskellige tegninger, de kom altså færdige, det var en kunstner, der havde lavet det, men så kunne de føre det over på en sten og så lagde vi selv farven på. Det blev så trykket i offset, vi havde jo fået offset dengang. Nu spørger jeg igen dumt, før i fik offset, kørte I dem da bare igennem en almindelig trykpresser? Ja en stentrykpresse. Man kunne trykke op til 3000 på en dag. Efter den gamle metode? Ja. Hvad så med offset maskinen? Ja der kan man kører 3000 i timen, og i dag 6 farvet, det er en stor forskel.

7 Bliver trykket af samme kvalitet? Ja, siden vi har fået fotosats så bliver det faktisk. Hvornår er man begyndt at lave fotosatser, var det i din læretid? Nej det fandtes ikke dengang, nej det er først efter krigen. Vil du fortælle mig lidt om hvordan arbejdstiden var? Ja det var jo 8 1/2 timer om dagen. vi mødte kl. 7 og arbejdede til kl. 12. så havde vi 1 1/2 times middag, mødte 1,30 igen til kl. 5,30, undtagen lørdag da havde vi fri fra lørdag eftermiddag. Det var der ikke ret mange, der havde dengang. Vi var et af de første fag, der havde det. Vi havde fri kl. 1 om lørdagen. Var det noget, I havde forhandlet? Ja så arbejdede vi den tid de andre dage. Hvad så med ferie, havde du det som lærling? Ja jeg havde 8 dages ferie med løn. Hvad brugte du din ferie til? Jeg tog jo ud og besøgte familien dengang. Var det så på cykel? Ja det var på cykel. Hvordan var f.eks. lærlingenes forhold til svendene? Jeg syntes, at det var udmærket, der var ikke sådan gnidninger i nogen retning, det var der ikke. Svendene de var flinke til at hjælpe også med privat, så var de også flinke. Var der sådan en hyggelig omgangstone? Ja det var der i hvert fald. Havde man kantine derude, hvor I kunne spise? Nej slet ikke. Nu havde I lang middags pause, vil det sige, at I tog hjem og spiste? Hvordan havde I det så med hensyn til værkføreren og ledelsen, var de også søde og rare ved jer? Ja men det var de dernede, det var de. Og Schur, det var sådan set, det var anerkendt sted at være. Når man nævnte Schur så steg man lidt i graderne. Det var et godt sted.

8 Det var derfor at du er blevet der i så mange år? Ja selvfølgelig, ja. Men jeg har ikke været der uafbrudt siden jeg kom i lære. Jeg har været derfra. Hvor var du så henne? Da var jeg i Odense og København. Forresten i et firma i Odense, som Schur købte senere hen, nu Ejner Sivertsen. Hvor længe var du derovre? Der var jeg i 7 mdr. Så brød krigen jo ud, Danmark blev besat og så blev der ikke så meget at lave. Har du prøvet at gå arbejdsløs? Ja det har jeg også prøvet. Jeg blev fyret den dag, jeg var udlært. Var det almindeligt at man gjorde det? Ja i nogen tilfælde så var det. Var du også medlem af fagforeningen? Ja jeg var medlem og kunne få understøttelse. Hvor længe gik du ledig? Så kom jeg ind som soldat, og så var det jeg kom til Ejner Sivertsen i Odense. Kan du huske, om der var nogle arbejdskonflikter hos Schur i mens du var lærling? Ja det var der imens jeg var i lære, det var inden for bogbinderfaget. Så havde vi en lærling, der skulle gå ned og lave deres arbejde dernede. Nu blev jeg ikke sat til det, men mine klassekammerater, de gjorde altså. Men det protesterede forbundet selvfølgelig imod, og så var lærlingenes forældre hernede og tale med direktøren, og så hørte det op. I turde eller kunne vel ikke nægte at udføre det arbejde? Nej, det turde vi ikke gøre. Hvad var anledningen til den strejke? Det kan jeg ikke huske. Kan du huske hvor længe den varede? Den varede ikke så længe. Kan du huske noget om, hvad løsningen gik ud på? Nej det kan jeg ikke, da har jeg været lærling, så det gik vi ikke så højt op i, dengang. Vil du fortælle mig om din svendeprøve?

9 Ja det vil jeg. For mens jeg var i lære, da blev der oprettet en fagskole. Jeg tror det var i 36, da blev der oprettet en fagskole i København, det var helt nyt dengang. Da kom jeg derover det sidste år mens jeg var i lære, i seks uger. Så skulle jeg aflægge svendeprøve derovre, det sidste år der. Det var kun for stentrykkere. Hvad var din opgave? Det var at lave et stk. fireforms arbejde med etiketter og tage prøvetryk af det og sort tryk af det. og så skulle trykket oplag? ude i maskinen, det var sådan et faksimile sådan når vi trykkede gravør. Og så var det ovre. Hvor lang tid fik du til at løse opgaven? 8 dage. Hvem skulle bedømme resultatet? Så kom Laursen fra fagforeningen og skulle bedømme det. De kom også og så mens vi arbejdede med det, hvordan vi lavede det. Men før i tiden, da var det bare sådan, at da tog de deres arbejde fra, de havde lavet i deres læretid, det tog de til side, og så kom der folk her fra byen og skulle bedømme det. Det kunne godt være en købmand eller en anden tømrer, en som faktisk ikke havde kendskab til det. Det var før man fik fagskolen? Ja det var før. Man lavede ikke sådan et svende stykke dengang, derimod murer og tømrer, de lavede jo svendestykke. Dvs. at det var sådan flere produkter undervejs i lærlingetiden, som man blev bedømt på? Ja, og så blev det bedste pillet fra, det er klart. Der var måske nogen, der syntes, at det var mere retfærdigt på den måde? Ja på en måde. Man lå i hvert fald under for det pres, at nu gælder det? Nej det gjorde man ikke. Hvordan skulle din svendeprøve fejres på arbejdspladsen og privat? Der blev ikke fejret noget, det gjorde der ikke. Havde I nogen lærlingeklub dengang du stod i lære? Ja det havde vi. Prøv at fortælle lidt om, hvad I lavede i den? Ja, vi lavede ikke så meget. Vi tog bare på ture sammen.

10 For at se andre arbejdspladser? Nej det gjorde vi ikke, så skulle vi langt væk sådan set. For nu her i Horsens, Der var der kun Schur og så Laursen. Og så var der jo ingen her, ja der var jo i Vejle, men det var ikke noget at køre ned og se på. Det var mere fornøjelsesture? Ja det var fornøjelsesture. Var det sådan, at i lærlingeklubben evt. støttede jer fagligt, hvis I fik nogen problemer? Nej det havde den slet ikke midler til, eller magt til. Så der skulle vi henvende os til fagforeningen. Var den tilknyttet fagforeningen? Ja det var et tilsyn fra fagforeningen, sådan en tilsynsførende. Synes du ellers sådan, at du var godt tilfreds med din læretid? Ja det var jeg. Der var ikke nogen problemer. Hvad så med økonomien, hvordan klarede du det økonomiske, kunne du få lønnen til at slå til? fik du hjælp hjemmefra, eller hvordan? Nej det gjorde jeg ikke, det skulle jo slå til, ikke. 5 kr. det kunne ikke blive til ret meget. Jeg betalte vist de 4 hjemme, så fik jeg 1 kr. selv i lommepenge, og så var der de her overarbejdspenge, det kunne hjælpe lidt, for 2 kr. det var mange penge dengang. Så det hjalp jo gevaldigt. Så betalte du 4 kr. for kost og logi derhjemme? Ja ja det var jo ikke ret meget. Men det var en stor del af lønnen? Ja det var det. Hvad foretog du dig ellers i din fritid, når du havde fri? Ja så begyndte jeg at dyrke sejlsport, nede i juniorklubben her i Horsens, jeg sejlede der. Jeg sejlede også med vores direktør en overgang, nede fra Schur han havde en båd. Havde du selv en båd eller...? Nej jeg sejlede med klubbens juniorbåd. Ja der ligger Horsens jo også godt ved vandet? Ja den ligger fint. Nu nævnte du før, at du blev sagt op, da du var færdig med din læretid, hvordan kom du så ned til Schur igen, der efter du havde været i Odense?

11 Så kom jeg til Odense, da der ikke var mere arbejde derovre, så syntes jeg lige så godt, at jeg kunne tage hjem. Så gik jeg jo et stykke tid, så kom jeg ind til CB tjenesten, det man kaldte føl dengang. Så var jeg der et stykke tid, men så kom der bud nede fra Schur, at jeg godt kunne komme i arbejde dernede, Det var på fordeling. Vi arbejdede så en uge, og så fik vi understøttelse den næste uge, ikke. Men så firmaet, de supplerede op sådan at vi fik vores løn også den uge vi gik ledig. Så det var helt godt. Var det noget, man var enig med firmaet om, at få lavet den der arbejdsfordeling, for at strække det arbejde, der var til så mange som muligt? Ja det var det. Hvor længe varede det? Ja det varede da til krigen sluttede og også et stykke tid efter. Under krigen, da trykkede vi også mange pjecer og blade og humoristiske tegninger og den slags ting. Hvordan kunne virksomheden tillade sig at..? Det var ikke virksomheden, det var os, der gjorde det. I måtte godt bruge maskinerne. Ja det var jo i håndpresset, at vi trykkede så mange. Havde det været offset, så var det os der gjorde det. Det fik I aldrig vrøvl med? Nej. Der var ingen der fandt ud af det? Nej. Hvem var det, at I lavede det for? Det var for os selv ikke. Det var ikke blade, det var humoristisk satire over besættelsesmagten. Var det noget, I omdelte til folk? Ja så delte vi det ud til bekendte. Det var formodentlig sådan noget, I lavede i fritiden? Du nævnte besættelsen for lidt siden, kan du sådan huske noget fra besættelsen. Ja det kan jeg for da var jeg i Odense, jeg var ovre ved min bror, og jeg havde planlagt at komme hjem til min mors fødselsdag d.9. april, d.10. og vi havde valgt en tandem ham og hans kone, som de skulle køre på. Så den april så blev vi jo besat, så sagde folk til os: I kan ikke komme hjem, det hele er spærret, I kan ikke komme hjem, ikke komme over Lillebæltsbroen, I kan ingen steder komme. Så var vi oppe ved politiet for at få at vide, om det var rigtigt, og der blev

12 vi jaget ud for at komme og spørge om sådan noget pjat, om min mors fødselsdag, når landet det var blevet besat, det kunne vi nok forstå, at det kunne de ikke tage sig af. Så min bror og hans kone, de tog så ikke med, så kørte jeg selv hjem, og der var jo ikke spor i vejen for at komme over. Så blev jeg her i Horsens efter den tid, og gik arbejdsløs. Men så kom jeg jo til civilforsvaret. Var det noget, man meldte sig til, eller var det noget, man blev udskrevet til? Man blev udskrevet til det, det gjorde man, så skulle vi møde når der var luftalarm, men så nogen, de var fast arbejdende hver dag ved vagttjenesten, og det fik de jo løn for. Så fik jeg sådan et job nede ved politimesteren på hans kontor. Der gik et stykke tid med det. Hvad bestod arbejdet så i dernede? Det var vagttjeneste. Så måtte vi op i kirketårnet under luftalarm, så skulle vi så melde, hvis der kom flyvere. Men der gik vel et halvt års tid vil jeg tro, så kom jeg til Schur igen. Havde du så arbejde resten af krigen ved Schur? Blev du så arbejdsløs igen efter Schur? Nej så ville jeg prøve at se lidt andet. Så rejste jeg til København, der var jeg ved Glud og Marstrand. Så tog jeg med min bror til Sverige for at prøve om jeg kunne få arbejde derovre, men det kunne jeg ikke inden for mit fag til at begynde med, så så hjalp jeg min bror derovre, at bygge hus og bygge murene op. Det var lidt andet? Ja det var lidt andet, som murerarbejdsmand. Jeg var der en 3 mdr. så kom jeg så hjem til Horsens igen. Så blev jeg så gift kort tid efter. Og så slog I jer ned i Horsens? Ja og så kom jeg op til Schur igen. Så har jeg været der siden. Jeg havde 25 års jubilæum. Kan du huske ca. hvornår det var? Det var i 70 eller 71. Nu har du en lille tryksag fra dengang, en lille konvolut, hvad har der været inde i den? Der var en sang. Var det dine arbejdskammerater, der havde lavet den? Men der havde jeg så 25 års jubilæum og så blev jeg medlem af Schur`s jubilæumsklub, jeg fik også et jubilæumsgratiale. Er det en klub, der består af alle jubilarerne? Så har vi fest et par gange om året.

13 Er det firmaet, der arrangerer? Det er firmaet ja. De arrangerer en fest om året, og så holder jubilarerne selv en. Vi har firmaets ledelse med. Er konerne også med? Du havde et øgenavn på fabrikken? Jah det kom jo fra skoletiden, så fulgte det med. Der er nogen, der har fået det at vide, at jeg havde det. Kan du huske, hvorfor du kom til at hedde Snølle? Nej det kan jeg slet ikke huske. Var det almindeligt, at I gav hinanden øgenavne? Ja det var det. Kan du nævne eks. på nogen af de andres øgenavne? Nej jeg kan ikke huske det lige nu. Det er ikke noget, der er almindeligt mere? Ja der var en der hed Skrald i hvert fald. Ved du hvorfor han hed det? Ja han skulle vist engang til at skyde i et skydetelt og han troede, at han var så god til at skyde, så ramte han ved siden af skiven i en suppeske, og så gav det et ordentligt skrald. Det var vist derved, at det kom. Hvordan fik arbejdskammeraterne nys om det, var de med på den der skydetur? Ja for det var på en fagforeningsskovtur. En årlig skovtur dengang. Vi kørte ud i bus. Har I haft nogen kontakt med hinanden privat udenfor arbejdstiden, kollegerne? Ja det har vi. Men dengang da var vi ikke flere, end vi kunne være i en almindelig turist bus. Dvs. at I kendte hinanden allesammen? Ja i dag da kender vi ikke engang dem på fabrikken derovre. Hvad er det, der gør sig gældende der? Der kommer så mange nye ind. De er slet ikke så nær på hinanden dengang. Det er de ikke. Er det fordi der er indført flere maskiner, og man passer mere sig selv? Ja og så er der også mange flere folk, ikke.

14 Hvor mange er der i dag? Der er 300 i dag. Så er det en stor arbejdsplads? Vores fagforening, det var jo i Horsens og så var der Vejle der hørte til. Men nu går det hele til Nordborg nede på Als, Kolding Esbjerg, Ja helt ned til Sønderjylland. Så de er nok 300 mere. Har I brugt skifteholdsarbejde på Schur? Ja det har vi, og bruger det stadigvæk. Er det 2 holds skift eller 3 holds skift? Nej, det er 2 holds skift, vi møder kl. 5,30 til 2, tror jeg det er. Så kommer næste hold fra 2 til 10. Der var jeg også i en kort periode, så blev jeg fri for det, jeg ville helst være fri. Det er sværere at omstille sig, er det ikke? Jo det er det. Det går også ud over familien? Ja man får ikke rigtig noget ud af de dage der. Var de bedre lønnede? Ja de fik skifteholdstillæg. Hvordan kørte man så i skift, i hvor lange perioder ad gangen på det ene og det andet? Vi skiftede hver uge. En uge ad gangen. Hvad er det for arbejde, der gør det praktisk at have skifteholdsarbejde? Det er jo først og fremmest maskinerne, ikke. At de kan køre, det er det, det drejer sig om. Kan kollegerne godt affinde sig med skifteholdsarbejde? Nogen, de kan jo og det tillæg, det tæller jo også en hel del, men der er mange, der godt kan lide det. De vil hellere være på skiftehold eller end normal arbejdstid. Det er der nogen, der vil Nu din branche, det er jo en, der er sket meget inden for, ikke mindst i de senere år, kan du fortælle lidt om hvor I får f.eks. maskinerne til at lave arbejdet? Ja der er sket en stor udvikling jo. Før i tiden, da stod vi jo og lavede det i hånden, kan man sige. Nu er det jo kopimaskiner, der kan køre og lave et overtryk. Den kører med hulkort. Der bliver bare puttet en film ind i sådan en kassette og så ordner maskinen faktisk resten. Men nu mit arbejde, det er altså med at lave frøposer, jeg laver gerne udelukkende frøposer, og det er altså håndarbejde stadigvæk. Det bliver noteret op på et stort stykke kromafan, hver farve for sig, så det er stadigvæk håndværk.

15 Synes du, at det er mere tilfredsstillende at lave håndarbejde? Ja det synes jeg, at det er. Man har selv indflydelse på resultatet? Hvor meget er det, af det i laver, håndarbejde stadigvæk, og hvor meget af produktionen er maskiniseret? Ja nu altså litografien, det er jo håndarbejde, og så det her frøaftryk, det er også. Der findes også andre ting, der bliver lavet i hånden, stadigvæk. Når der er nogen store kartoner, der ikke kan gå i kopimaskinen, der er en vis grænse for, hvor stort det kan være. men er det nu et ark med etiketter, så bliver det kørt i kopimaskiner. Hvem laver originalen til kopimaskinen med de der huller i, hvordan får man det frem? Det laver vi ude hos os, i litografien og sådan, kopister. Nu vil jeg godt høre noget om sikkerhedsforholdene og sundhedsforholdene, både før og nu. Er det en farlig arbejdsplads? Ja vi ved jo ikke rigtig, hvad vi næsten står og arbejder med. Der er mange forskellige væsker. Nu har vi fået sådan en fremkaldermaskine derude og en ætsemaskine, som jo da er lukket en hel del af er skærmet inde. Og det har hjulpet noget med det der. Før da stod vi jo og lavede det hele i en vask, og hældte selv syre på, nu går det igennem maskinen. Har I noget udluftningssystem? Ja vi har noget, men det fungerer ikke, som det skal, det gør det ikke. Hvem tager sig af, at det gør det? Vi har haft henvendelse til vores driftsleder derude, og han er også gået i gang med at se på det, om det kan laves. men indtil nu er der ikke blevet. Hvilke gener har det? Der er mange, der får ondt i halsen, det er mest ondt i halsen og hovedpine. Er det noget, der er blevet værre, eller bedre her på det senere? Det er faktisk blevet værre. Det er jo ikke godt at vide, hvad det indeholder, det er jo en fabrikshemmelighed. Jeg troede faktisk at det var sådan, at leverandørerne af de der væsker de skulle sætte en deklaration på? Jo men hvis nu det er deres patent, så kan man ikke få det 100% at vide. Er det noget fagforeningerne er blevet opmærksom på?

16 Ja vi er også opbakket af sikkerhedsudvalg, der skal arbejde med det. Har I sommetider besøg af arbejdstilsynet? Jeg kan ikke mindes det, at der har været nogen, det kan jeg ikke. Så burde det være dem der greb ind. Har det nogensinde givet anledning til arbejdsnedlæggelser, hvis klimaet havde været for dårligt? Nej ikke mig bekendt, men jeg ved, at forleden aften, da var det altså sådan, det var p.g.a. varme at det var for varmt, vi kunne ikke være derinde. Er det sådan at den enkelte klager over forholdene, eller snakker sammen om det og så går til ledelsen i fællesskab? Ja så snakker man sammen om det, nu kan vi ikke holde det ud mere, nu skal vi have gjort noget ved det. Hvordan fungerer tillidsmandssystemet ude ved jer, er det en, I kan bruge? Jo han er ret god synes vi, han forstår godt at forhandle. Den her nye sundhedsbedriftstjeneste, er det noget, I har mærket til? Ja der har jo været en indsats gennem flere år, men nu synes jeg ikke, der sker noget, det gør der ikke ret mange steder. Er det fabrikslederen, der ligesom er døv over for det, eller er det bare svært at komme igennem med? De siger at det er for dyrt, de krav vi stiller, det er for dyrt. Jeg ved ikke, om du kan fortælle noget om afskedigelse, det er måske ikke noget, du selv kender noget til, men hvad der kan være grund til at folk blev afskediget? Jeg kan ikke huske, om der er nogen, der er blevet afskediget. Vi har sådan en encinnitetsaftale. Det vil jeg da godt høre lidt om. Er der funktionærer ude ved jer? Ja Og så er der typografer, og der er stadigvæk litografer og stentrykkere, er der andre grupper derude? Ja der er jo bogbindere og smede. Hvad laver de? De holder maskinerne i orden. Hvordan fungerer de der grupper så sammen?

17 Når det kommer inde fra offset så kommer det ud i trykkeriet, det vi laver, så trykker de det derude, så går det ned til bogbinderen og bliver skåret, og kommer så over til ekspeditionen og bliver pakket og sendt. Der bliver aldrig sådan modsætningsforhold mellem afdelingerne p.g.a. arbejdsgangen? Nej. Der er jo en planlægningschef, der skal ordne det. Selvfølgelig kan det da ske, at vi står og mangler noget derinde, et stykke tid, men altså..., det er ikke noget, der giver problemer. Er der meget arbejdsløshed derude i dag? Nej, det er der ikke. Det er måske et af de få gode fag stadigvæk? Har man på Schur nogen specielle traditioner? Ja vi får altså, hvert år til jul, så får vi to gæs og så. Alle jubilarerne, de får? Ja og dem, der holder op med at arbejde derude. Der kan godt være nogen, som holdt op, de ikke er jubilarer. Ja også p.g.a. alder, så får de også. Er der nogen af jer, der er.., af dine kolleger, der er gået på efterløn, har benyttet den lejlighed til at holde tidlig op? Ikke endnu, jeg bliver nok den første. Regner du med at gå på efterløn? Ja inden længe. Er det p.g.a. de der lugtgener? Nej, nej nu har jeg arbejdet i 50 år, jeg er ikke ked af at arbejde, men når man har arbejdet i 50 år, så kan man bedre selv bestemme det. Har du så tænkt på, hvad du vil få dit otium til at gå med? Ork ja. Sejler du stadigvæk? Nej det gør jeg ikke. Nu har vi sommerhus nede i Sønderby. Ud over den der jubilarfest, der er en gang om året, er der så andre festligheder, eller højtideligheder dernede, julefrokost eller sådan noget? Der er en lille festlighed for dem, der holder op med at arbejde, så bliver der taget afsked med dem i kantinen.

18 Kan du huske nogen originale eller sådan særprægede kolleger? Der har været nogen jo. Men hvad skal man fortælle om dem? Hvis du lige kommer i tanke om nogen? Vi havde en værkfører dernede. Han var ikke så meget værkfører, men han kom ud som svend, når vi så mødte om morgenen, så sagde han altid; Bare det var, sagde han, det var fyraften han tænkte på. Det sagde han hver morgen. Var han ellers ked af det? Nej han havde et vældigt humør. Så havde vi 2 svenskere, vi havde en svensk overtrykker og litograf. De lærte jo aldrig at tale dansk, de ville heller ikke. Hvordan kan det være at de var havnet der? Ja det var jo dengang Sverige var Uland, eller hvad skal man kalde det, da var Danmark jo betydeligt foran Sverige. Hvor mange år ligger det tilbage? Ork det er mange år siden. Det var lige efter den 1. verdenskrig. De var altså udlært hjemme i Sverige? Ja det var de. Det gav måske anledning til nogle sproglige misforståelser? Ja det gjorde det da. Der var mange pudsigheder. Slog de sig så ned i Horsens med familie og det hele? Der er et barnebarn af svenskeren, som er over hos Schur, som EFG lærling, som koreograf. Vil det sige, at den pågældende har sin praktiktid hos Schur? Hvordan forholder du dig til forskellen mellem at få en lærlingeuddannelse og så en EFG uddannelse? Ja jeg tror at det er godt nok for vores fag, for nu Schur, de kan ikke udlære nogen inden for koreografi. For med det apparat vi har, det kan vi fremskaffe forstørrelser og den slags, de skal lave en, adskille sådan en dias ad til forskellige farver, det har vi ikke maskiner til. Så hun skal et andet sted hen næste gang, hun skal ud i praktik. Så det er godt nok. Men selvfølgelig, hvis det er meningen, at de kun skal være i et bestemt firma, så men det er jo en skidt uddannelse kan man sige for dem, der kommer i lære. Jeg har en ide om at det måske er sværere for dem, de får ikke det samme faste forhold til en arbejdsplads, men det betyder måske ikke noget for ens tilvænning til faget?

19 Ja det synes jeg, at det er godt nok at de kan komme og være der hvor de har lært. De fleste af dem, der er der nu, de har jo ikke været andet end ved Schur, på den afdeling jeg er på. Så kom der 2 eller 3, der har været andre steder, og vi er vel stykker. Nu sagde du, at du var medlem af fagforeningen, var du faglig aktiv? Nej. Har I på Schur nogen klubber? Ja der er sports- og personalegruppe, ja det er frivillig, om man vil være medlem, men de fleste de er medlem. Der er fodbold og gymnastik om vinteren. Kan man så stille et firma hold? Ja det kniber gevaldigt lige i øjeblikket, men de spiller da fodbold, men det går vist ikke så godt. Det er ikke sådan, at I har spillet fodbold imod andre fag? Ja imod andre firmaer, firmaidræt. Utydeligt. Hvad så med gymnastikken, kan den bedre samle nogen folk? Nej det kan den desværre ikke. Hvad tror du, er grunden til det? Jeg ved det ikke. Skiftehold det gør måske en hel del. Ellers var det da en god ide? Hvilket parti har du så selv brugt at stemme på? Under besættelsen, da var jeg medlem af en kommunistisk gruppe, modstandsgruppe. Og selvfølgelig, så blev man kommunist dengang, og det var der mange, der var. Men de senere år, da har jeg været socialdemokrat. Vil det sige, at du var aktiv under besættelsen? Ja jeg var i en gruppe med flere kolleger. Hvad foretog I jer? Vi var jo ude og hente våben der blev kastet ned, og der var også øvelser. Jeg var ikke med til noget sprænge, de var også ude at sprænge jernbane. Du siger, at I hentede våben, opmagasinerede I dem så eller fordelte I dem? De blev opmagasineret oppe i Dagnæs. Havde din gruppe nogen uheld under krigen?

20 Nej det var der ikke, ikke andet end hvad vi selv var skyld i. En blev skudt i benet, men det var et vådeskud. Den aktivitet der foregik, den var selvfølgelig rettet mod tyskerne, men hvem var det, I vendte jer imod, var det en virksomhed, eller personer, som samarbejdede med tyskerne eller hvem var ligesom jeres fjender, eller hvad jeg skal kalde det? Det var både virksomheder og så var det også personer, stikkere og den slags de tog sig af. Hvad sagde din familie til at du var med i sådan en gruppe, vidste de noget om det? Det vidste de ikke, nej det gjorde de ikke. Dine kammerater var det nogen kolleger fra Schur? Ja det var kolleger, der fik mig ind i det, en jeg stod i lære sammen med. Placeret ude i en grøftekant, men det vidste jeg nu ikke rigtig, jo men han var i hvert fald medlem, og nå ja men så kommer jeg også. Hvornår oprettede I den gruppe? Det var midt under krigen. Eksisterede den så til krigen sluttede? Var der nogen af jer, der måtte gå under jorden? Ja vores leder, han var under jorden. Så tog han til Sverige formodentlig? Nej han blev herhjemme. Han blev der til april, og så kom de jo op. Men her i Horsens da havde vi jo freden 2 gange, kan man sige. Det må jeg høre lidt om? Der kom jo, var det d. 5. eller 6. de kom, men 2 dage før da havde de aftalt, politimesteren og så den her tyske kommandant, så alle frihedskæmperne og politiet, de kom et par dage før. Vil det sige, at den tyske besættelsesmagt trak sig ud af Horsens? Nej det gjorde de dog ikke. Men de nedlagde arbejdet? Ja det gjorde de kun til om aftenen, så blev det opklaret, at der var ikke blevet fred. Gik folk så under jorden igen? Ja, de må have været fredelige tyskerne for de foretog sig jo ingenting, de kunne have taget både politiet og..., men det gjorde de altså ikke.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt.

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt. Arbejdererindring J.nr. 03/117/01 - Kvinde Hvornår er du født? 11.6. 1908 Hvor henne? I Horsens Hvad lavede dine forældre? Min far var barbermester og musiker Og musiker? Egen forretning? Var der flere

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning

Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning Arbejdererindring, J.nr. 03/011/01 Mit navn er KN Hvornår er du født? 23.10.1912. Hvor henne? I Horsens. Hvad lavede dine forældre? Min far var snedker. Hvor henne? Også her i byen, han blev selvstændig

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Fokusgruppe C. M: Moderator. A: Casper. B: Carsten. Fokusgruppen startes med en indledning af moderator 00:00

Fokusgruppe C. M: Moderator. A: Casper. B: Carsten. Fokusgruppen startes med en indledning af moderator 00:00 Fokusgruppe C M: Moderator A: Casper B: Carsten Fokusgruppen startes med en indledning af moderator 00:00 M: Men, som sagt, det handler om de udfordringer som dagpengemodtagere de møder i samfundet, Det

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Hvad var det for en sygdom din fik? Ja det var jo en hjerneblødning han fik. Der er jo ingen der ved... Men i hvert fald var det slemt.

Hvad var det for en sygdom din fik? Ja det var jo en hjerneblødning han fik. Der er jo ingen der ved... Men i hvert fald var det slemt. Arbejdererindring J.nr. 03/031/01 - Kvinde Mit navn er IJ, IJs mand HJ kommer med enkelte kommentarer Hvornår er du født? i 1913 Hvorhenne? Her i Horsens. Jeg har levet al min tid i Horsens. Hvad lavede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens Redigeret af John Lykkegaard forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens udgivet januar 2007 Udgivet som E-bog

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand. Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs

Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand. Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs Hvornår er du født? Jeg er født d. 06.07.14. Jeg er født i Grejsdalen, dernede ved Vejle. På der tidspunkt jeg blev

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere